01.09.2013 Views

9 - Grønt Miljø

9 - Grønt Miljø

9 - Grønt Miljø

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Grande Canal i Peterhof binder paladset og Finske Bugt sammen.

det sommerslot Peter den Store

lod opføre 1714-23.

I Peterhof fik Le Blond mulighed

for at udfolde sit talent.

Få - eller slet intet - europæisk

haveanlæg kan måle sig med

Peterhof hvad gælder vandets

betydning for anlæggets æstetik

og idé. Takket være noget

højt liggende søer i rimelig afstand

kunne anlægget forsynes

med vand uden kostbare

og sårbare pumpeværker.

Vandforsyningen

Idéen med at forsyne haven

med vand udefra var Peter den

Stores egen. Han afviste Le

Blonds forslag om at opdæmme

to floder og pumpe vandet

op med hjælp af en vindmølle

og et pumpeværk drevet af

heste. Peter den Store kendte

Versailles og dermed også problemet

med at få vand til at

stige kunstigt. Han søgte en

enklere løsning.

Ved en sø ved Ropsha 22 km

fra Peterhof fandt han hvad

han søgte. Hundredvis af soldater

kommanderedes ud for -

64

under fontænemesteren Vasilij

Tuvolkovs ledelse - at bygge

kanaler og reservoirer. Den 8.

august 1721 kunne Peter den

Store personligt tilslutte det

nye vandsystem til floden Kavashi.

Næste morgen sprang

fontænerne for første gang.

Vandsystemet er løbende

bygget ud og forbedret gennem

1700- og 1800-tallet. I dag

består det af 40 km kanaler og

18 reservoirer med et totalt

areal på 100 hektar og en kapacitet

på 1.365.000 m 3 vand.

Det rækker godt og vel til de

3000 liter per sekund som kræves

for at holde de 144 fontæner

i gang i ti til tolv timer om

dagen i sommermånederne.

Friere komposition

Mest imponerende af alle fontænerne

er Den Store Kaskade

med dens forgyldte vandspyende

statuer. Den er et fint eksempel

på samspil mellem

kunst og arkitektur. Statuerne

kanter vandtrappen hvor vandet

løber ned til den kanal

som forbinder slottet med Fin-

ske Bugt. Hele kaskaden er en

integreret del af slottet på terrassen

ovenover. Midt i aksen

står en statue af Samson som

åbner en løves gab for at give

frit udløb for et springvand

som rejser sig 20 meter op i luften.

Løven skulle symbolisere

Ruslands triumf i krigen mod

svenskerne og den eftertragtede

adgang till Østersøen.

Anlægsarbejderne udførtes

under ledelse af den russiske

gartner Leonard Hernichfeldt.

Han var også leder af den haveskole

som ud over 2000 udkommenderede

soldater og

bønder udgjorde arbejdsstyrken

i de intensive år frem til

indvielsen i 1723.

Sammenlignet med mange

andre barokhaver skabt efter

franske forbilleder er Peterhof

friere komponeret og mindre

bundet til akser og geometri.

Uden for den relativt korte hovedakse

er pavillioner og temahaver

fordelt langs siderne,

mere eller mindre skjult af den

omgivende skovplantning.

Som sådan foregriber Peterhof

den landskabshave som Katarina

II lod anlægge ved Tsarskoje

Selo et halvt århundrede

senere.

Marly og Monplaisir

I Peterhof ligger Marly paladset

bygget i elegant landlig

herregårdsstil efter tegning af

Johann Braunstein. Det ligger

på en smal landtange helt omgivet

af vand. Foran ligger et

stort firkantet bassin og bagved

et halvcirkelformet bassin.

Bassinerne havde også en nyttefunktion

fordi de forsynede

det kejserlige køkken med su-

NORDLIG METROPOL

Med fem millioner indbyggere

og en placering på højde

med Oslo, Stockholm og Helsinki

er Sankt Petersborg verdens

nordligste metropol.

Byen er anlagt i et sumpet

terræn og er præget af floder

og kanaler. Inspirationen

fra Amsterdam og Venedig er

tydelig. Bymidtens hovedgade

er Nevskij Prospekt der ender

ved Vinterpaladset. Det

er sammen med sommerpaladset

Peterhof byens to største

attraktioner. Sankt Petersborg

er hverken politisk eller

økonomisk Ruslands hovedstad,

men hævder sig for sin

kultur, arkitektur og historie.

der og karper som var populære

spisefisk i 1700-tallet.

Peter den Store havde imidlertid

et andet favoritsted i

Peterhof. Det var Monplaisir,

et lille uprætentiøst palads øst

for kanalen udført i hollandsk

stil. Her kunne zaren sidde og

se mod sin kære fæstningsø

Kronstadt mens fartøjerne

stille gled forbi ude i bugten.

Peter havde en finger med i

udformningen af paladset og

tegnede selv haven som anlagdes

af Hernichfeldt mellem

1714 og 1716. Den er omgivet

af identiske lagerbygninger og

konventionelt inddelt i fire

kvarterer af en korsgang.

Smadret under krigen

Når man ser Peterhof i dag er

det svært at forestille sig at såvel

palads som have blev fuldstændigt

ødelagt under anden

verdenskrig. De pragtfulde

bygninger lå i ruiner, tusinder

af træer var ødelagte, den store

kaskade var sprængt i luften

og de fleste statuer ført bort af

tyskerne. Dertil kom at stedet

var mineret med 35.000 landminer

og 15.000 ueksploderede

granater, hvilket krævede

15 minerydderes liv og lemlæstede

yderligere tyve.

Vigtigst af alt var genopbygningen

af Den Store Kaskade

og statuen af Samson og løven.

Et problem var at man

savnede tegninger eller opmålinger

af det oprindelige kunstværk.

Hundreder af private fotografier

blev imidlertid sendt

til skulptøren Vasilij Simonov

som takket være dem kunne

genskabe værket. Samtidig var

arbejdet med at restaurere

vandsystemet i gang, og den

14. september 1947 sprang

vandet igen fra løvens gab. Nu

var løven bare ikke mere klædt

i svensk militærkappe, men i

det tredje riges.

Barokhaven i Pusjkin

Tsarskoje Selo, eller Pusjkin

som byen nu hedder efter digteren

Alexander Pusjkin som

blev uddannet ved byens læreanstalt,

var oprindeligt en lille

ingermanlandsk by. Her lå et

landsted som Peter den Store

og hans ven, borgmesteren i

Sankt Petersborg, Alexander

Mensjikov, drev jagt fra. Her

fik zaren opført et beskedent

træhus til sin hustru Katarina.

I 1718 blev træhuset erstat-

GRØNT MILJØ 9/2008

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!