9 - Grønt Miljø

grontmiljo.dk

9 - Grønt Miljø

Platanen på Østerbrogade er plantet i 2001. Grenene er ensartede. Der

er ingen tunge bundgrene der vanskeliggør opstamningen. Grenene

beskæres korrekt, rettidigt og tilpas meget. Højst 20% af løvmassen.

„Det er et træ vi har totalt styr på,“ konkluderede Lars Christensen.

munen har plantet de sidste 20

år og derfor må opbygningsbeskæres.

Så unge er næsten

hver andet af alle kommunens

18.535 gadetræer - i høj grad

en følge af elmesygen der tog

4500 gadeelme. 3000 gadetræer

er endda højst fem år.

Både virakken om elmesygen

og senere omstruktureringer

med deling af bestiller og

udfører fjernede fokus fra beskæringen.

Men nu opbygningsbeskæres

gadetræerne

efter bogen, forklarede Christensen.

På grund af et beskæringsefterslæb

står man dog tit

med for tykke grene. Er sidegrenen

8 cm tyk, skal stammen

ifølge beskæringsnormen være

24 cm. Det besværliggør nu

arbejdet.

På grund af efterslæbet er

man også nødt til at prioritere.

Alléer og trærækker der er

plantet i de seneste fem år har

førsteprioritet. Uden opbygningsbeskæring

fra starten bliver

de ikke ens. „Og det siger

vores landskabsarkitekter at de

skal. Ellers er der ingen mening

med dem,“ bemærkede Christensen.

Alléer og trærækker

af platan, robinie og ask kommer

dog før andre arter.

Som anden prioritet følger

alléer og trærækker med 6-20

årige træer. Formålet er her

primært at opnå en stabil krone,

sekundært at stamme højere

op. Som tredje prioritet

følger alle øvrige enkelttræer

under 20 år. Først derefter følger

træer over 20 år, først alléer

og trærækker hvor formålet

er at få gjort dem så ensartede

som muligt. I 2007-2008

nåede man første og anden

prioritet, noget af tredje og

lidt af fjerde. I alt 3500 træer.

Alle uden lift, men med stangsave-

og sakse der kan nå 7-8

meter op fra jorden.

Arbejdet hviler på en træregistrant

og en træbeskæringsplan

og er oftest vinterarbejde.

Men det udføres ikke mere af

tilfældige folk der skal have

Asketræerne langs kanalen i Sluseholmen blev valgt i 2003 før

asketoptørre kom på dagsordenen. I den senere del af projektet er

asken erstattet af lind. Træernes rodvolumen er suppleret ved anvendelse

af rodvenlig befæstelser. Foto: Marian Lyshøj.

fyldt tidshuller op, men af folk

der er instrueret, bl.a. gennem

prøvebeskæringer og som har

ordentligt værktøj.

Uden planlægning ville arbejdet

være for ineffektivt, og

uden organisering ville kvaliteten

være for ringe og arbejdet

spildt, konkluderede Christensen.

„Korrekt, rettidig og tilpas

træbeskæring betyder at træbeskæring

går hurtigt, kan udføres

hvert år og uden afspærring

på vej. Og grenaffaldet

kan være i madpakken efter

frokost.“

Træerne i sydhavnen

Industrihavnen Sluseholmen

og Teglholmen i Københavns

sydhavn er ved at blive bebygget

med 1300 boliger og noget

byggeri til erhverv, institutioner

og butikker. Med kanaler

og træer som i de gamle

kanalbyer bebyggelsen er inspireret

af. Og inspireret af de

industrielle levn i beton, støbejern

og asfalt. Her har vi tilfø-

jet det grønne, forklarede Mariann

Lyshøj, Arkitema Plan &

Landskab.

Langs kanaler og havneløb

blev der i 2003 valgt ask og

sølvløn. På havnepromenaden

hvor der er mere plads, er der

brugt sølvpil og i parkbåndet

der løber gennem bebyggelsen,

er der brugt fuglekirsebær.

Asken blev dog kun

brugt på de to første øer og er

derefter - på grund af asketoptørre

- erstattet af lind. For at

udvide træernes rodvolumen

er der brugt rodvenlige befæstelser.

Inde i de enkelte karréøer

er træer med til at give

hver ø karakter og navn: Egholm,

Askholm, Birkholm, Bøgholm,

Fyrholm, Lindholm. Der

er dog parkeringskældre under

gårdene med kun én

‘bundløs kumme’ i hver.

Det ser godt ud hidtil, forklarede

Lyshøj, men da hendes

firma var hyret i totalentreprise

har hun ikke selv haft tilsyn

eller lavet en driftsplan. sh

GRØNT MILJØ 9/2008 7

More magazines by this user
Similar magazines