01.09.2013 Views

Istiden udslettede ikke fjeldenes skove - Grønt Miljø

Istiden udslettede ikke fjeldenes skove - Grønt Miljø

Istiden udslettede ikke fjeldenes skove - Grønt Miljø

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

VINDUET<br />

Pluk fra den faglige debat<br />

Gør bylandbrug muligt<br />

Gør miljølovgivningen fleksibel<br />

så man kan dyrke bylandbrug,<br />

skriver Afton Halloran,<br />

Ole Fryd og Jakob Magid fra<br />

Det Biovidenskabelige Fakultet,<br />

Københavns Universitet,<br />

på fakultetes web 9.2.2012:<br />

„Over hele verden dyrker vi<br />

en god del af vores grøntsager<br />

i nærheden af store veje, lufthavne<br />

og anden trafikal infrastruktur.<br />

Før fødevaren når<br />

forbrugeren, kan den være<br />

blevet eksponeret for forskellige<br />

former for luftbåren forurening.<br />

Spørgsmålet er, om<br />

der reelt er den store forskel<br />

på den forureningsmængde,<br />

der findes i salat dyrket i vores<br />

byer, og den man kan købe i<br />

but<strong>ikke</strong>rne. Hvad er risikoen<br />

ved at spise en lille andel lokalt<br />

dyrkede grøntsager fra<br />

byen sammenlignet med det,<br />

man i øvrigt spiser? Hvad er risikoen<br />

ved at spise grøntsager,<br />

der har været udsat for luftforurening,<br />

sammenlignet<br />

I Paraty tilpasser byen sig pragmatisk og stilfærdigt til tidevandets oversvømmelser.<br />

Foto af Anna Aslaug Lund gengivet fra Arkitekten.<br />

68<br />

Fra Enghave Minipark hvor øldr<strong>ikke</strong>re - og andre - kan finde plads på den lange snoede bænk.<br />

med den forurening vi indtager<br />

dagligt ved at indånde luften<br />

i byerne? Det har myndighederne<br />

slet <strong>ikke</strong> forholdt sig<br />

til.“<br />

Øldr<strong>ikke</strong>rparken<br />

Øldr<strong>ikke</strong>rne har fået deres<br />

egen ‘Enghave Minipark’ på<br />

på Vesterbro, København,<br />

med en 45 meter lang bugtet<br />

bænk der ender i et pissoir.<br />

Pernille Stensgaard skriver i<br />

Weekendavisen 10.2.2012:<br />

„Det viste sig at øldr<strong>ikke</strong>rne<br />

<strong>ikke</strong> brød sig om glat, ‘lidt<br />

kunstigt’ designinventar, men<br />

hellere ville have robuste ting<br />

af træ og grønne omgivelser.<br />

Et sted løber bænken under<br />

en pergola der til sommer vil<br />

blomstre med klatrende clematis<br />

og kaprifolium. Michael<br />

‘Bornholmeren’ fandt på at<br />

enderne på pergolabjælkerne<br />

lige så godt kunne skæres ud i<br />

en slags vikingestil og pynte<br />

lidt. En anden fandt på at<br />

hænge et skilt med gotiske,<br />

sorte bogstaver op. Bar står<br />

der. Ikke klassisk arkitektstil.“<br />

Svingende motivation<br />

Faglærer på Jordbruges uddannelsescenter<br />

Århus, Ole<br />

Fournais, konstaterer i Byggeteknik<br />

2.3.2012 at anlægsgartnerelevernes<br />

motivation er<br />

meget svingende:<br />

„Indimellem kan jeg godt<br />

blive lidt ærgerlig over alle de<br />

ressourcer vi bruger på elever<br />

der <strong>ikke</strong> er motiverede for undervisningen.<br />

De ressourcer<br />

kunne vi have brugt bedre på<br />

mere undervising af de elever<br />

der vil noget med deres ophold<br />

her. Vi har unge elever<br />

som vi engang imellem er<br />

nødt til at vække med en<br />

spand vand. Men som systemet<br />

er, er vi nødt til at bruge<br />

kræfter på at trække dem<br />

gennem undervisningen.“<br />

Byen og tidevandet<br />

At tilpasse sig oversvømmelser<br />

er <strong>ikke</strong> noget nyt. I den gamle<br />

brasilianske by Paraty er skybrud<br />

og tidevandet en integreret<br />

del af bystrukturen,<br />

skriver Ana Aslaug Lund i Arkitekten,<br />

marts 2012:<br />

„Byen er et resultat af en<br />

gradvis tilpasning til regnen<br />

og vandet i floden og bugten<br />

og er <strong>ikke</strong> bygget op efter en<br />

fikseret plan, hvilket er en metode<br />

som vi kan tage ved lære<br />

af i Danmark. Paraty opnår<br />

sandsynligvis aldrig en fast balancetilstand<br />

med vandet; forholdet<br />

skal med jævne mel-<br />

lemrum gentænkes og nyfortolkes<br />

i takt med områdets<br />

skiftende klimamæssige og<br />

landskabelige tilstande. Historien<br />

om Paraty er interessant,<br />

fordi den fortæller om en bystruktur<br />

og et byrumsdesign,<br />

der <strong>ikke</strong> søger at holde vandet<br />

ude eller at skjule det, men<br />

gør det synligt og styrer det de<br />

steder hen i byrummet, hvor<br />

det <strong>ikke</strong> er ødelæggende.“<br />

Den naturlige pengetank<br />

Den nye Natur- og Landbrugskommission<br />

har fået mange<br />

råd, bl.a. fra Michael Stolze<br />

der i Vækst 1/2012 rette bl<strong>ikke</strong>t<br />

mod landbrugsstøtten og<br />

de marginale dyrkningsjorde:<br />

„Den naturlige pengetank<br />

til landskabspleje og naturgenopretning<br />

findes i landbrugsstøtten<br />

som danske skatteyderere<br />

betaler 7-8 mia. kr.<br />

til årligt. Nationalt kan vi bruge<br />

ca. 2 mia. kr. årligt målrettet<br />

til naturbeskyttelse (...)<br />

Desuden bør man se meget<br />

nøje på de gældende regler<br />

for arealforvaltning. I dag opdyrkes<br />

flere hundredtusinde<br />

ha jord skønt den er for våd,<br />

for sandet, for skrånende eller<br />

på anden måde uegnet til omdrift.<br />

Tit uden udbytte. Arealerne<br />

opdyrkes kun fordi det<br />

er en betingelse for udbetaling<br />

af støtte. Et pengespild<br />

om ødelægger natur og generer<br />

landmænd.“<br />

Selvforsyning med frugt<br />

Den økonomiske krise er en<br />

fordel for Frode Jensens Planteskole<br />

der er specialist i frugttræer.<br />

Ejer M<strong>ikke</strong>l Øxenholt siger<br />

til Byggeteknik 2.3.2012:<br />

„Når økonomien vender, bliver<br />

det ‘in’ at plante frugttræer.<br />

I krisetid vil folk være selvforsynende<br />

med frugt, så vi<br />

kan næsten sælge alt hvad vi<br />

kan producere. Når økonomi-<br />

GRØNT MILJØ 3/2012

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!