Istiden udslettede ikke fjeldenes skove - Grønt Miljø
Istiden udslettede ikke fjeldenes skove - Grønt Miljø
Istiden udslettede ikke fjeldenes skove - Grønt Miljø
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
VINDUET<br />
Pluk fra den faglige debat<br />
Gør bylandbrug muligt<br />
Gør miljølovgivningen fleksibel<br />
så man kan dyrke bylandbrug,<br />
skriver Afton Halloran,<br />
Ole Fryd og Jakob Magid fra<br />
Det Biovidenskabelige Fakultet,<br />
Københavns Universitet,<br />
på fakultetes web 9.2.2012:<br />
„Over hele verden dyrker vi<br />
en god del af vores grøntsager<br />
i nærheden af store veje, lufthavne<br />
og anden trafikal infrastruktur.<br />
Før fødevaren når<br />
forbrugeren, kan den være<br />
blevet eksponeret for forskellige<br />
former for luftbåren forurening.<br />
Spørgsmålet er, om<br />
der reelt er den store forskel<br />
på den forureningsmængde,<br />
der findes i salat dyrket i vores<br />
byer, og den man kan købe i<br />
but<strong>ikke</strong>rne. Hvad er risikoen<br />
ved at spise en lille andel lokalt<br />
dyrkede grøntsager fra<br />
byen sammenlignet med det,<br />
man i øvrigt spiser? Hvad er risikoen<br />
ved at spise grøntsager,<br />
der har været udsat for luftforurening,<br />
sammenlignet<br />
I Paraty tilpasser byen sig pragmatisk og stilfærdigt til tidevandets oversvømmelser.<br />
Foto af Anna Aslaug Lund gengivet fra Arkitekten.<br />
68<br />
Fra Enghave Minipark hvor øldr<strong>ikke</strong>re - og andre - kan finde plads på den lange snoede bænk.<br />
med den forurening vi indtager<br />
dagligt ved at indånde luften<br />
i byerne? Det har myndighederne<br />
slet <strong>ikke</strong> forholdt sig<br />
til.“<br />
Øldr<strong>ikke</strong>rparken<br />
Øldr<strong>ikke</strong>rne har fået deres<br />
egen ‘Enghave Minipark’ på<br />
på Vesterbro, København,<br />
med en 45 meter lang bugtet<br />
bænk der ender i et pissoir.<br />
Pernille Stensgaard skriver i<br />
Weekendavisen 10.2.2012:<br />
„Det viste sig at øldr<strong>ikke</strong>rne<br />
<strong>ikke</strong> brød sig om glat, ‘lidt<br />
kunstigt’ designinventar, men<br />
hellere ville have robuste ting<br />
af træ og grønne omgivelser.<br />
Et sted løber bænken under<br />
en pergola der til sommer vil<br />
blomstre med klatrende clematis<br />
og kaprifolium. Michael<br />
‘Bornholmeren’ fandt på at<br />
enderne på pergolabjælkerne<br />
lige så godt kunne skæres ud i<br />
en slags vikingestil og pynte<br />
lidt. En anden fandt på at<br />
hænge et skilt med gotiske,<br />
sorte bogstaver op. Bar står<br />
der. Ikke klassisk arkitektstil.“<br />
Svingende motivation<br />
Faglærer på Jordbruges uddannelsescenter<br />
Århus, Ole<br />
Fournais, konstaterer i Byggeteknik<br />
2.3.2012 at anlægsgartnerelevernes<br />
motivation er<br />
meget svingende:<br />
„Indimellem kan jeg godt<br />
blive lidt ærgerlig over alle de<br />
ressourcer vi bruger på elever<br />
der <strong>ikke</strong> er motiverede for undervisningen.<br />
De ressourcer<br />
kunne vi have brugt bedre på<br />
mere undervising af de elever<br />
der vil noget med deres ophold<br />
her. Vi har unge elever<br />
som vi engang imellem er<br />
nødt til at vække med en<br />
spand vand. Men som systemet<br />
er, er vi nødt til at bruge<br />
kræfter på at trække dem<br />
gennem undervisningen.“<br />
Byen og tidevandet<br />
At tilpasse sig oversvømmelser<br />
er <strong>ikke</strong> noget nyt. I den gamle<br />
brasilianske by Paraty er skybrud<br />
og tidevandet en integreret<br />
del af bystrukturen,<br />
skriver Ana Aslaug Lund i Arkitekten,<br />
marts 2012:<br />
„Byen er et resultat af en<br />
gradvis tilpasning til regnen<br />
og vandet i floden og bugten<br />
og er <strong>ikke</strong> bygget op efter en<br />
fikseret plan, hvilket er en metode<br />
som vi kan tage ved lære<br />
af i Danmark. Paraty opnår<br />
sandsynligvis aldrig en fast balancetilstand<br />
med vandet; forholdet<br />
skal med jævne mel-<br />
lemrum gentænkes og nyfortolkes<br />
i takt med områdets<br />
skiftende klimamæssige og<br />
landskabelige tilstande. Historien<br />
om Paraty er interessant,<br />
fordi den fortæller om en bystruktur<br />
og et byrumsdesign,<br />
der <strong>ikke</strong> søger at holde vandet<br />
ude eller at skjule det, men<br />
gør det synligt og styrer det de<br />
steder hen i byrummet, hvor<br />
det <strong>ikke</strong> er ødelæggende.“<br />
Den naturlige pengetank<br />
Den nye Natur- og Landbrugskommission<br />
har fået mange<br />
råd, bl.a. fra Michael Stolze<br />
der i Vækst 1/2012 rette bl<strong>ikke</strong>t<br />
mod landbrugsstøtten og<br />
de marginale dyrkningsjorde:<br />
„Den naturlige pengetank<br />
til landskabspleje og naturgenopretning<br />
findes i landbrugsstøtten<br />
som danske skatteyderere<br />
betaler 7-8 mia. kr.<br />
til årligt. Nationalt kan vi bruge<br />
ca. 2 mia. kr. årligt målrettet<br />
til naturbeskyttelse (...)<br />
Desuden bør man se meget<br />
nøje på de gældende regler<br />
for arealforvaltning. I dag opdyrkes<br />
flere hundredtusinde<br />
ha jord skønt den er for våd,<br />
for sandet, for skrånende eller<br />
på anden måde uegnet til omdrift.<br />
Tit uden udbytte. Arealerne<br />
opdyrkes kun fordi det<br />
er en betingelse for udbetaling<br />
af støtte. Et pengespild<br />
om ødelægger natur og generer<br />
landmænd.“<br />
Selvforsyning med frugt<br />
Den økonomiske krise er en<br />
fordel for Frode Jensens Planteskole<br />
der er specialist i frugttræer.<br />
Ejer M<strong>ikke</strong>l Øxenholt siger<br />
til Byggeteknik 2.3.2012:<br />
„Når økonomien vender, bliver<br />
det ‘in’ at plante frugttræer.<br />
I krisetid vil folk være selvforsynende<br />
med frugt, så vi<br />
kan næsten sælge alt hvad vi<br />
kan producere. Når økonomi-<br />
GRØNT MILJØ 3/2012