Pæn udvikling i 2. kvartal Hvad sagde analytikerne? - Alm. Brand

almbrand.dk

Pæn udvikling i 2. kvartal Hvad sagde analytikerne? - Alm. Brand

ALM. BRAND

Bladet

Pæn udvikling i 2. kvartal

Hvad sagde analytikerne?

Kurven over kundeklager knækket

Kommune og mægler roser

forsikringsindsats

WWW.ALMBRAND.DK

ALM. SUND FORNUFT

NR. 3 • SEPTEMBER 2010


1 2

Pæn udvikling

i 2. kvartal

Alm. Brand fik i 2. kvartal 2010 et overskud før skat på 108 mio.kr.

Årsagen er faldende omkostninger og skadeudgifter samt et godt

investeringsresultat. Udfordringen er stadig tab og nedskrivninger

i banken, ligesom skadeudgifterne fortsat ligger på et for højt niveau.

K

oncernens resultat for årets første seks måneder

blev et underskud på 134 mio.kr. før skat mod et

underskud på 747 mio.kr. i samme periode sidste år. Det

er bedre end forventet, men ikke tilfredsstillende. Det er

et overskud på 108 mio.kr. i 2. kvartal, der retter op på

det dårlige 1. kvartal, der var præget af vinterens mange

skadeudgifter.

Godt 2. kvartal ikke nok

Skadeforsikring kom ud af 2. kvartal med et overskud

på 186 mio.kr., men det var ikke helt nok til at hente

1. kvartals underskud. Derfor ender halvårsresultatet i

et underskud på 64 mio.kr.

Hvor 1. kvartals resultat var (sne)trykket i bund af mange

vejrligsskader, så har 2. kvartal været mere roligt. Faktisk

viser tallene for første gang i lang tid en udfladning i

skadeudgifterne.

Antallet af anmeldte indbrud og tyveriskader faldt med

10 % i forhold til 1. halvår 2009. Dette tal er dog påvirket

af, at tyvene ikke kunne komme til husene i den høje sne.

Samtidig faldt storskaderne med 86 mio.kr. Selskabet

kan også konstatere, at selv om snetrykskaderne var

dyre, var de ikke så dyre som forventet, hvorfor der er

tilbageført 50 mio.kr. Det sender alt i alt combined

ratio ned på 84,6, der dog er positivt påvirket af en

række engangsindtægter.

Foruden afløbsgevinster på bl.a. auto, så slår præmie-

stigninger på husforsikringen også igennem på bund-

linjen. Selskabet har i 1. halvår en vækst på 1 %

i bruttopræmierne.

På den ekstraordinære generalforsamling den 5. august

2010 blev det vedtaget at nedsætte Alm. Brand-aktiens

stykstørrelse fra 80 kr. til 10 kr. Dermed kan selskabet

udstede nye aktier, såfremt bestyrelsen på et senere

tispunkt måtte beslutte dette og finder, at det vil være

en fordel for selskabet og for aktionærerne.

Det er værd at bemærke, at det stadigt voldsommere

vejrlig, vi har set i Danmark over de seneste år, og som

i 2010 har medført betydlige vinterskader og store sky-

brudsskader i august, giver anledning til at overveje, om

der skal gennemføres præmiestigninger.

Medarbejderne i Forsikring arbejder fortsat mere effek-

tivt, og det sender omkostningsprocenten yderligere

ned – denne gang til 18,9 %. I forhold til Alm. Brands

største konkurrenter er der dog et stykke vej ned til deres

omkostningsniveau.

Pantebreve driller banken

Et rentefald sendte Alm. Brand Banks halvårsresultat

før tab og nedskrivninger i et plus på 114 mio.kr. Det

er bedre end forventet.

Stigende rente- og gebyrindtægter som følge af bl.a.

en øget rentemarginal og investeringer i højtforrentede

obligationer bidrog positivt til bankens resultat.

Desværre trak tab og nedskrivninger, særligt i pante-

brevsporteføljen, den modsatte vej, hvilket betød, at

banken i 2. kvartal måtte notere tab og nedskrivninger

for i alt 167 mio.kr. mod 119 mio.kr. i 1. kvartal 2010.

Bankens omkostninger faldt med 6 mio.kr. til 257 mio.

kr. Det skyldes bankens nye strategi og stort fokus på

reduktioner i omkostningerne.

Banken sluttede 1. halvår med et utilfredsstillende under-

skud før skat på 172 mio.kr. inklusive tab og nedskriv-

ninger.

Ændret stykstørrelse på Alm. Brand-aktien


Sætter mere af til pension

Halvårsrapportens mest positive nyhed var resultatet

i Alm. Brand Liv og Pension. Selskabet fik et meget

tilfredsstillende resultat før skat på 129 mio.kr. mod

37 mio.kr. i første halvår 2009. Resultatet er dog også

positivt påvirket af engangsindtægter.

Afkastet af investeringsaktiver tilhørende kunderne blev

på 6,5 %. Det svarer til 13,0 % p.a.

VIGTIGT AT VIDE OM

ÅRSRAPPORTEN

• Koncernunderskud: 134 mio.kr.

• Underskud i Forsikring: 64 mio.kr.

• Underskud i Alm. Brand Bank: 172 mio.kr.

• Overskud i Liv og Pension: 129 mio.kr.

Opjusterer med 180 mio.kr.

Det får koncernens ledelse til at opjustere forventninger-

ne til hele året med 180 mio.kr. til nu et årsresultat før tab

og nedskrivninger på 200 mio.kr.

De opjusterede forventninger tager højde for de vold-

somme vejrligsskader som følge af skybruddet i uge

32 og 33. Disse skader forventes at koste Alm. Brand

85 mio.kr.

VIGTIGE NØGLETAL

• Vækst i bruttopræmierne: 1 %

• Combined Ratio: 104,9

• Fortsat faldende omkostningsprocent: nu 18,9

• Tab og nedskrivninger i banken: 286 mio.kr.

Markante besparelser sikrer lavere omkostninger

Den 31. august 2010 opsagde Alm. Brand mere end der betjener sig ved hjælp af telefon eller internettet. Det

110 medarbejdere. Samtidig fik en række medarbejdere gør det svært at få økonomi i de mindre filialer.

ændret ansættelsesvilkårene, mens et antal ubesatte

stillinger blev nedlagt. Det sker som led i arbejdet med Alm. Brand har i stedet styrket selvbetjeningen på kon-

at genskabe en solid indtjening og at styrke konkurcernens hjemmeside.

renceevnen.

Besparelserne vil blive gennemført således, at service-

Filialerne beskæres R Ifra N20 G til T11, I L fordi A Lflere M . og Bflere R Akun N D B A niveauet N K PÅ overfor 3 5 4koncernens 7 4 8 4 9kunder

fastholdes.


3 4

Hvad sagde

?

analytikerne

Selvom halvårsrapporten indeholder små lyspunkter og positive tendenser,

så befinder Alm. Brands bundlinje sig fortsat i rødt territorium. Og selvom

skibet ser ud til at være vendt, så er koncernen ikke fri af klipperne endnu.

E

n svale gør som bekendt ingen sommer, og de

aktieanalytikere, der følger Alm. Brand, falder da

heller ikke på halen over koncernens ellers flotte resultat

for 2. kvartal 2010.

For selv om de alle medgiver, at tallene er væsentligt bedre

end forventet, så hæfter de sig samtidigt ved, at der er

mange engangsindtægter.

På trods af at Alm. Brands bundlinje fortsat befinder sig

i ’dybt rødt territorium’, som Gianandrea Roberti fra Car-

negie Bank kalder det, så fornemmer man hos nogle

af analytikerne trods alt et svagt spirende håb om, at

koncernen – efter i lang tid at have holdt roret skarpt til

højre – nu er begyndt at dreje skibet på rette kurs

Det er specielt 2. kvartals stabilisering i skadeniveauet og

den deraf forbedrede, underliggende forretning i skade-

forsikringsselskabet, der trækker smilene opad. Også for-

ventningerne om en forbedret Combined Ratio for helåret

samt en generel opjustering af resultatet ser analytikerne

som et positivt tegn.

- Alm. Brand ser ikke så negativ ud som i 1. kvartal. Så

selvfølgelig er det positivt med en opjustering. Denne halv-

årsrapport er et lyspunkt i forhold til de dårlige kvartaler,

der efterhånden er kommet på stribe fra Alm. Brand.

1. kvartal er ikke så slemt som ventet, og 2. kvartal er

pænt i sig selv, lød vurderingen fra Rune Maj-lund Dahl fra

Sydbank i Børsen dagen efter regnskabs-offentliggørelsen.

Stærkt og overraskende Liv-resultat

Analytikerne glæder sig også over det stærke resultat i

Alm. Brands liv- og pensionsselskab. Særligt det pæne

investeringsresultat skabt af en forsigtig og konservativ

investeringsstrategi høster anerkendelse.

Gianandrea Roberti fra Carnegie Bank kalder således Liv

og Pensions resultat for ’meget stærkt og meget over-

raskende’ set i lyset af et mere negativt investeringsresultat

fra et af selskabets konkurrenter, mens Rune Majlund Dahl

fra Sydbank konkluderer, at ’Alm. Brand har placeret sig

optimalt i markedet’.

Tab og nedskrivninger deler vandene

De markant lavere tab og nedskrivninger i Alm. Brand

Bank får derimod en mere blandet modtagelse.

Rune Majlund Dahl fra Sydbank ser en mulighed for, at ud-

viklingen er bedre end ventet, og at nedskrivningsbehovet

på 1,2 mia.kr. frem til ultimo 2012, som koncernen meldte

ud i juni måned, derfor ikke nødvendigvis er så stort.

Denne holdning deles dog ikke af Lars Holm fra Danske

Bank, der undrer sig over, at banken ikke havde større

tab og nedskrivninger i 2. kvartal. Han estimerer endda,

at Alm. Brand Banks tab og nedskrivninger fra 3. kvartal

2010 frem til udgangen af 2012 vil beløbe sig til hele

1,3 mia.kr.

For tidligt at føle sig sikker

Selvom skibet nu ser ud til at være vendt, så maner analy-

tikerne til besindighed. De er nemlig ikke sikre på, at Alm.

Brand helt er kommet på ret kurs endnu. Samtidig er der

fortsat klipper forude.

- Det er for tidligt at sige. Dette er et lille lyspunkt, men det

er ikke nok til at konkludere, at det er vendt endnu, sagde

Rune Majlund Dahl fra Sydbank endvidere til Børsen og

henviste til den fortsatte risiko for store nedskrivninger i

banken som følge af udviklingen i Pantebreve.


Kurven over kundeklager

knækket

I 2009 faldt antallet af Alm. Brands kundeklager til Ankenævnet for Forsikring.

Der er stadig sager, hvor selskabet ikke får forklaret sit afslag på dækning

godt nok.

I

2009 kom det ventede knæk i kurven over an-

tallet af Alm. Brand-kunder, der klager over en

afgørelse til Ankenævnet for Forsikring. Tre år i træk har

antallet af kundeklager vedrørende SkadeService, Liv

og Pension samt Police været stigende for i 2008 at

toppe med 184 sager. Men i 2009 er antallet faldet

med 5 % til 175 sager. Det er værd at bemærke, at an-

tallet af klager skal ses i forhold til de mange hundrede

tusinde skadesager, Alm. Brand behandler hvert år.

- Man skal huske, at Alm. Brand kom fra et meget lavt

niveau. I 2005 havde selskabet målt på markedsan-

dele branchens klart laveste antal kundeklager. Ikke

desto mindre er jeg glad for, at selskabet nu har nået

et vendepunkt. Alm. Brand har arbejdet intensivt med

bl.a. kundeloyalitet og –tilfredshed gennem lang tid, og

i særligt vanskelige sager har selskabet et ’ekstra sæt

øjne’. Men der er åbenbart stadig for mange sager, hvor

Alm. Brand ikke får forklaret sit afslag om dækning godt

nok. Det skal der rettes op på, siger skadedirektør Brian

Wahl Olsen.

En løsning kunne være at kigge på den måde, selskabet

formulerer sig på, når det skriver et afslag til kunderne.

- Misforståelser opstår oftest, fordi kommunikationen

ikke fungerer optimalt. Derfor er det vigtigt, at selskabet

i dialogen med kunden både i telefonen og via breve gør

sig så let forståeligt som muligt. Et afslag ledsaget af en

forståelig og fornuftig forklaring vil i høj grad forebygge

klagesager, som kunderne alligevel oftest ender med at

tabe, fordi selskabets afgørelse var rigtig, forklarer Brian

Wahl Olsen.

Færre klager om sygdom og ulykke

Det er specielt værd at glæde sig over udviklingen i an-

tallet af klager, der vedrører syge- og ulykkesforsikring.

For tredje år i træk falder antallet af sager i Ankenævnet

fra 40 i 2006 til 26 i 2009. Der er også færre kundekla-

ger i 2009 vedr. ejerskifteforsikring og familieforsikring

sammenlignet med året før.

- Jeg er rigtig glad for, at selskabet på disse forsik-

ringstyper ser et fald i antallet af klager. Det er i øvrigt

områder, der typisk tilkalder sig pressens bevågenhed,

beretter Brian Wahl Olsen.

Han noterer også med tilfredshed, at faldet i klager i

forbindelse med retshjælpsforsikring fortsætter til et

historisk lavpunkt på seks sager. Tilbage i 2004 blev

der anlagt hele 25 sager i Ankenævnet vedr. retshjælps-

forsikring.

Til gengæld ærgrer Brian Wahl Olsen sig over stigninger

på henholdsvis 63 % og 21 % i klagesager vedr. både

hus- og autoforsikring.

- Det er mit indtryk, at den økonomiske krise er en del

af årsagen på specielt husforsikring. Der er en tendens

til, at flere forsøger at få erstatning for udgifter, der reelt

skyldes manglende vedligeholdelse. Det er desværre ty-

pisk, at når der er nedgangstider i samfundet, så prøver

man lige forsikringen først, inden man selv betaler, siger

Brian Wahl Olsen.

Han forklarer samtidig, at Alm. Brands indsats på for-

sikringssvindel har en betydelig andel af det stigende

antal klager på Auto. Det er specielt et stigende antal

afvisninger af sager med brændte biler, der præger

billedet.

L Æ S MR IEN RG E OT IM L A L M . . B R A N D BPÅ A NWK WPÅ W. 3A5 L4M 7 B4 R8 A4 N9 D . D K


5 6

Kommune og mægler roser

forsikringsindsats

Kun 18 timer efter at en dødsbrand havde raseret et plejehjem i Allerød var

Alm. Brand i gang med at sikre beboernes hjem og ejendele.

-D

et er en katastrofe, der har ramt Allerød.

Sådan sagde Allerøds borgmester, Erik Lund, dagen efter

den voldsomme brand den 27. april om aftenen på pleje-

hjemmet Solvænget i Allerød. Branden, der formentlig

skyldes rygning, endte med at koste en 73-årig kvindelig

plejehjemsbeboer livet og gøre 17 andre hjemløse for en

tid.

I dag knokles der på at få genopbygget deres hjem.

Med en stærk fællesindsats af Alm. Brand, Allerød Kom-

mune, forsikringsmægleren Willis og Dansk Almennyttigt

Boligselskab (DAB) er der udsigt til, at beboerne inden

udgangen af året igen har fast tag over hovedet. Det sker

i form af pavilloner, som Alm. Brand opfører i samarbejde

med kommunen på et nærliggende idrætsareal. De skal

fungere som midlertidigt hjem for beboerne, indtil de nye

plejeboliger, der i gang med at blive bygget, står klar.

- Alm. Brands mæglerchef samt løsøre- og bygning-

skadetaksatorer var meget hurtigt på sagen sammen

med Allerød Kommunes kontaktpersoner og Willis. Efter

flere koordinerende møder er det Allerød Kommunes

oplevelse, at Alm. Brands håndtering og behandling af

brandskadesagen har fungeret yderst professionelt, siger

sikringschef Tina Ellesgaard fra Allerød Kommune.

Den vurdering bakkes 100 % op af forsikringsmægler

Christian Bendtsen fra Willis, der varetager kommunens

forsikringer.

- Stor ros fra Willis for Alm. Brands indsats, lyder hans

kommentar.

Taget mest medtaget

Det var ellers et frygteligt syn, der mødte Ib Hemicke,

da han den 28. april ved middagstid - små 18 timer efter

branden - ankom til plejehjemmet Solvænget.

- Det første syn, der mødte mig, var, at der væltede vand

ud gennem alle altandøre i bygningen. Brandvæset var

stadig i gang med efterslukningsarbejdet, og jeg fik ikke

lov til at komme ind i huset, fordi ilden var blusset op

igen, beretter skadekonsulent Ib Hemicke.

Både Ib Hemicke og løsøretaksator Øyvind Kleveland

Nielsen havde fulgt sagen i medierne dagen før og

vidste, at det var en af Alm. Brands kunder. De var derfor

allerede på sagen den følgende morgen – længe inden

kommunen havde anlagt en skadesag.

- Det var vigtigt, at vi var på skadestedet så hurtigt som

muligt, for der melder sig naturligt nok mange spørgsmål

fra kundens side såsom; hvad vi gør med bygningen og

beboernes ejendele, hvor meget er dækket, hvem dæk-

ker hvad, hvad med genhusning af beboerne, forklarer

Ib Hemicke.

Taget på fælleshuset, hvis gule bølgeplader på siderne

flere steder var farvet sorte af sodfyldt vand fra sluknings-

arbejdet, var stort set væk. Vindskederne og de lodrette

sprosser var det eneste, der var tilbage af gavlene. Flere

af ruderne i de store vinduespartier var smadret.

På de to røde murstensfløje, der husede beboernes

lejligheder, var taget brast sammen. Kun udhængene

ved gavlene var tilbage sammen med den røde, blotlagte

murstensskorsten. Derimod så murværket forholdsvis

Det meste af taget og tagkonstruktionen på det

2.100 m2 store plejehjem Solvænget i Allerød

udbrændte ved branden i april. Til venstre besigtiger

skadekonsulent Ib Hemicke brandskaderne inde fra

en af de 18 plejeboliger.


uskadt ud, undtagen de øverste lag under udhængs-

brædderne og ved selve arnestedet. Ved sidstnævnte

var der sort af sod omkring såvel vinduet som altandøren.

Indvendigt drev vandet ned ad væggene og dannede

store fugtskjolder. På alle etagerne stod der flere centi-

meter vand på gulvet.

- Jeg havde forventet langt værre skader, end der i

virkeligheden var. Røg- og sodskaderne var moderat

udbredte, mens vandskaderne var langt de mest om-

fattende, fortæller Øyvind Kleveland Nielsen.

Plejehjem pakket ind i telt

Resterne af taget og flere af gavlene hang faretruende

og var i fare for at styrte sammen. Derfor rekvirerede

Ib Hemicke umiddelbart efter, at brandvæsenet havde

frigivet brandtomten, et stilladsfirma til at sætte stillads

og telt op omkring bygningerne. Han satte også udtør-

ring og affugtning i værk.

I ugerne efter bestod opgaven i at få opgjort skaderne

på såvel bygninger som plejehjemmets og beboernes

løsøre. Dertil kom indsamling af tilbud fra skadeservice-

firmaer og koordinering af efterfølgende fjernelse af

skadede bygningsdele og løsøre samt oprydning og

rengøring.

- Det var heldigt, at alle de bærende konstruktioner i

beton, dækkene imellem etagerne og ydervæggene

var uskadte og uden brandskader. Det betød, at byg-

ningerne kan repareres, frem for at de skal rives ned

og bygges op fra grunden, forklarer Ib Hemicke.

Derimod var alt organisk materiale såsom trægulve,

skabe, køkkener og halvdelen af inderdørene blevet

kasseret. Det samme gjaldt tapet, væv og rørisoleringer,

som var ramt af skimmelsvamp. Brandvæsenet anslår

at have brugt op mod 200.000 liter vand i slukningsar-

bejdet, og det er netop de massive vandmængder, der

oftest forårsager størst skade.

Ud over dækning af såvel bygninger som løsøre samt

genhusning i de midlertidige pavilloner, så dækker Alm.

Brand også kommunens driftstab i forbindelse med tabt

husleje. Udgifter til kommunens bygherrerådgiver er også

omfattet af dækningen. Samtidig er beboerne og de af

dem, der er forsikret i Alm. Brand, blevet tilbudt delvist

eller fuld dækning af udgifter til krisepsykolog.

Ingen konkrete skærpelser på vej

Branden udviklede sig efter sigende så hurtigt og så

voldsomt, fordi loftet på plejecentret var ét stort rum

uden brandadskillelser. Derfor kunne ilden løbe under

taget, som den gjorde. Ifølge viceberedskabschefen i

kommunen var bygningen dog fuldt lovlig, idet bygninger

skal leve op til det reglement, der var gældende, da de

blev bygget.

Det får dog ikke erhvervsdirektør Peter Flemmer til umid-

delbart at komme med konkrete skærpelser af kravene til

fremtidig indtegning.

- Men det er ikke utænkeligt, at Alm. Brand i et forsøg på

at begrænse fremtidige brandskader fremadrettet vil dif-

ferentiere sine produkter yderligere, så det vil være mere

attraktivt at iværksætte brandhæmmende foranstaltnin-

ger til bygninger med lignende konstruktioner – også

selv om de overholder loven. Produkttilpasninger er en

løbende proces, hvor skader som denne bidrager som

et dyrtkøbt erfaringsgrundlag, siger Peter Flemmer.

I slutningen af august gik arbejdet i gang med at reparere

Solvængets bygninger, og de nye bygninger forventes at

stå klar i april 2011.

Branden på plejehjemmet Solvænget forventes samlet

set at koste Alm. Brand et større tocifret millionbeløb.


KLS PortoService ApS

Postboks 9490

9490 Pandrup

UMM, ID. NR. 42653

Alm. Brand begik færre fejl i 2009

I

81 % af klagerne over Alm. Brand til Ankenæv-

net for Forsikring viste det sig, at koncernens

medarbejdere havde gjort deres arbejde 100 % rigtigt.

Det er en pæn forbedring i forhold til sidste år.

160 gange sidste år afsagde Ankenævnet for Forsikring

en dom over Alm. Brands arbejde på de mest udbredte

forsikringstyper. Det samme antal forsikringskunder hav-

de nemlig været så uenige i den beslutning, Alm. Brand

havde truffet i deres sag, at de ønskede en tredjemands

vurdering.

I 81 % af sagerne lød vurderingen, at Alm. Brand havde

behandlet sagen korrekt. Det er en klar forbedring på

syv procentpoint i forhold til 2008.

- Lidt provokerende sagt så er det godt, hvis kunderne

kun får ret i ganske få tilfælde. Hvis Ankenævnet er nødt

til at omstøde en masse af vores afgørelser, så betyder

det jo, at Alm. Brand ikke har tilstrækkeligt styr på sin

skadebehandling og sine betingelser, siger skadedirek-

tør Brian Wahl Olsen.

120

100

80

60

40

20

0

32

24

39 37

30 28

91

73

Næsten fejlfri behandling af bilskader

Han glæder sig særligt over den høje kvalitet i behand-

lingen af sager, der vedrører kundernes huse, indbo og

biler. Ud af 102 anlagte klagesager gav Ankenævnet

kun klageren helt eller delvist medhold i 16 tilfælde.

SkadeService har i 2009 været meget skarpe specielt

på sager, der omhandler kundernes bilforsikring.

Ankenævnet har stort set afvist samtlige klager over

Alm. Brands afgørelse i denne type sager.

Også den forholdsmæssige stigning i andelen af klager

vedrørende ulykkesforsikring, hvor kunden ikke fik med-

hold, vækker glæde hos Brian Wahl Olsen.

- Jeg er overordnet set tilfreds med tallene fra Anke-

nævnet. Men det ændrer ikke ved, at Al. Brand fortsat

skal arbejde intensivt med at sikre, at kunderne får

erstatninger, når de har krav på de - og en ordentlig,

forståelig forklaring, hvis de ikke har, understreger Brian

Wahl Olsen.

Klagesager mod Alm. Brand fordelt på forsikringstyper

Klagesager mod Alm. Brand fordelt på forsikringstyper

Ejerskifteforsikring Hus, Indbo, Bil m.m. Ulykkesforsikring

ALM. BRAND BLADET udgives af: Alm. Brand A/S, Midtermolen 7, 2100 København Ø · Telefon 35 47 47 47 · E-mail: almbrand@almbrand.dk · CVR-nr. 77333517

Redaktion: Søren Boe Mortensen (ansv.), Susanne Biltoft, Lars Ervolder og Anne Sophia Hermansen · Layout: Alm. Brands interne bureau

101

2007 2008 2009 2007 2008 2009 2007 2008 2009

74

Antal klager Antal klager Andel Andel af klager af der klager ikke fik medhold der ikke fik medhold

102

86

41

36

35

25

21

16

More magazines by this user
Similar magazines