Drejebog - Arbejdsmarkedsstyrelsen

virksomhedscenter.dk

Drejebog - Arbejdsmarkedsstyrelsen

IndlednIng

drejebog

til etablering og drift af virksomhedscentre

1


drejebog

til etablering og drift af virksomhedscentre


indhold

05

06

08

09

15

18

20

21

23

26

27

28

30

Forord

Om virksomhedscentre

del 1. HvORdan kOmmeR jObcentRet I gang?

Jobcenterledelsen går i spidsen

Virksomhederne udvælges

Aftalen kommer på plads i en proces

del 2. HvORdan FORbeRedeR jObcentRet

vIRksOmHedeRne tIl samaRbejdet?

Virksomhedsledelsen tages i ed

Mentoren klædes på til opgaven

del 3. HvORdan ORganIseReR jObcentRet

det daglIge samaRbejde

Tovholderfunktion sikrer sammenhæng

Jobkonsulenten har en ny rolle

Udslusning fra virksomhedsforsøget

Forord

dette er en drejebog til etablering og drift af virksomhedscentre.

virksomhedscentre er en velafprøvet metode til at få flere

af de svageste ledige ud på en rigtig arbejdsplads. evaluering

af virksomhedscenterforsøget viser, at:

zzen

større andel fra match 4 bliver selvforsørgende efter ud-

slusning fra virksomhedscentre end fra andre aktiveringstilbud

for match 4

zzen

større andel bliver afklaret i forhold til arbejdsmarkedet,

og der kommer retning i sagen. det kan ses ved, at passivitetsgraden

efter endt aktivering i virksomhedscentre er

lavere end efter andre tilbud og ved, at andelen, der kom

i løntilskudsjob efter et forløb i et virksomhedscenter, er

højere

zzde

13 medvirkende jobcentre i hovedforsøget med virk-

somhedscentre har alle forankret virksomhedscenterkonceptet

i driften, så det fortsætter som en væsentlig del af

jobcentrets beskæftigelsesindsats for de svageste ledige.

antallet af virksomhedscentre er stadigt stigende, trods

finanskrise.

i et virksomhedscenter bliver de ledige afklaret i et virksomhedsforløb,

hvor der undervejs i forløbet også arbejdes med

personens øvrige problemer. virksomhedscentre gør op med

den hidtidige praksis, hvor ledige med andre problemer end

ledighed skal gøres klar til arbejdsmarkedet, før de kommer

i praktik på en virksomhed.

drejebogen udgives i forbindelse med en landsdækkende

kampagne, som arbejdsmarkedsstyrelsen og de fire beskæftigelsesregioner

igangsætter i efteråret 2009. kampagnens

mål er at øge arbejdsudbuddet for kontanthjælps-

og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 gennem brug af

virksomhedscentre på alle landets jobcentre.

drejebogen giver svar på tre spørgsmål:

1. hvordan kommer jobcentret i gang?

FORORd

2. hvordan forbereder jobcentret virksomhederne til samarbejdet?

3. hvordan organiserer jobcentret det daglige samarbejde

om virksomhedscentrene?

drejebogen er målrettet jobcentre, som skal i gang med

at etablere virksomhedscentre. den beskriver kort, hvad

jobcentret bør være opmærksom på – og giver en række anbefalinger.

hvert af drejebogens 3 dele er udformet, så de kan læses

uafhængigt af de andre. derfor vil der være enkelte gentagelser

fra afsnit til afsnit.

drejebogen er udarbejdet på baggrund af erfaringer fra

virksomhedscenterforsøget, som er gennemført fra 2006

til 2009 med deltagelse af 16 jobcentre, 127 virksomheder

og ca. 2.100 kontanthjælpsmodtagere fra matchgruppe 3-5,

dog langt overvejende fra matchgruppe 4. se udslusningsresultater

bagerst i drejebogen.

til kampagnen er der også udarbejdet en udvidet webudgave

af drejebogen. den kan ses på kampagnens website

www.virksomhedscenter.dk/drejebog. i denne trykte version

vil der undervejs blive henvist til webudgaven af drejebogen

for uddybning, tilføjelser og mere konkrete værktøjer.


6

IndlednIng

Om vIRksOmHedscentRe Om vIRksOmHedscentRe

IndlednIng

oM VIrKSoMHEdSCENTrE

ledige, virksomheder og jobcentre har klare fordele af et

virksomhedscenter.

Hvad får jobcentrene ud af det?

zzvirksomhedscentre

kan være en direkte indgang til job

eller uddannelse

zzvirksomhedscentre

kan medvirke til afklaring af en ledigs

arbejdsmæssige muligheder og give ’retning’ i indsatsen

zzet

virksomhedscenter kan være stedet, hvor barrierer og

problemer udredes, så der kan iværksættes sociale tiltag

eller behandling af den ledige

zzet

virksomhedscenter kan være den lediges første møde

med en arbejdsplads, hvor der både stilles krav og gives

mulighed for skånehensyn

zzvirksomhedscentre

kan blive et tilbud, som sammen

med kommunale aktiveringstilbud indgår i den samlede

beskæftigelsesindsats. gennemløbstiden i sagerne kan

forkortes, idet styring og planlægning sikrer, at den ledige

hele tiden kommer videre

zzvirksomhedscentre

kan være et konkret element i part-

nerskabsaftaler

zzvirksomhedscentre

er ressourcebesparende, idet der er

stordriftsfordele i et systematisk virksomhedssamarbejde

(stor volumen, stort gennemløb, faste samarbejdspartnere,

faste vilkår for samarbejdet).

Hvad får virksomhederne ud af det?

zzvirksomheden

kan få løst nogle arbejdsopgaver – til gavn

for produktionen eller til gavn for kunder, medarbejdere,

brugere eller andre

zzet

virksomhedscenter kan styrke virksomhedens sociale

profil og sætte struktur på det sociale engagement

zzsamarbejdet

med jobcentret foregår enkelt og effektivt,

da de overordnede rammer er på plads i en kontrakt mellem

virksomheden og jobcentret

zzet

virksomhedscenter kan styrke virksomhedens samar-

bejde med jobcentret – også til gavn for fx langtidssygemeldte

o.a.

zzet

virksomhedscenter kan give medarbejderne nye udfor-

dringer og udviklingsmuligheder – navnlig mentorerne,

som får nye ansvarsområder og nye kompetencer

zzet

virksomhedscenter kan være en rekrutteringskanal på

kort og på lang sigt.

Hvad får de ledige ud af det?

zzi

virksomhedscentre får de ledige ’rigtige’ arbejdsopgaver

og kan opbygge en arbejdsidentitet i mødet med arbejdspladsens

krav, muligheder og forventninger

zzi

virksomhedscentre optræder de øvrige medarbejdere –

både mentorer og kolleger – som rollemodeller. voksne

rollemodeller er særligt motiverende for unge ledige

zzi

virksomhedscentre får de ledige anerkendelse fra men-

tor og kolleger. faglig anerkendelse i arbejdsopgaverne og

social anerkendelse ’som en af os i virksomheden.’ også

privat kan det give status at være tilknyttet en virksomhed

zzi

virksomhedscentre er der opnåelige job i sigte. den

ledige bliver kandidat til et job – et ufaglært job fx som

rengøringsassistent eller et job, som kræver en kort uddannelse.

fx som social- og sundhedsmedhjælper eller

ejendomsfunktionær/pedel.

definitioner fra virksomhedscenterforsøget

et vIRksOmHedscenteR

zzet

virksomhedscenter kan oprettes af en privat

eller en offentlig virksomhed efter aftale med

jobcentret

zzi

et virksomhedscenter bør der være mindst fire

faste pladser til rådighed for jobcentret

zzmålgruppen

er de svageste ledige, som er langt

fra arbejdsmarkedet

zzi

et virksomhedscenter indgår de ledige i løsning

af arbejdsopgaver for virksomheden – på samme

vis som i individuel praktik eller i et særligt tilrettelagt

projekt

zzder

indgås en skriftlig kontrakt mellem jobcenter

og virksomhed om mål med virksomhedscentret,

antal pladser, arbejdsopgaver, mentorfunktionen,

økonomi o.a.

zzvirksomheden

er ansvarlig for driften af virksom-

hedscentret

zzJobcentret

er ansvarligt for visitation, opfølgning,

støtte til mentor og til de ledige

zzJobcentret

kan give et fast økonomisk tilskud til

mentorfunktionen

zzfra

virksomheden har én mentor hovedansvar for

alle forløb i virksomhedscentret

zzfra

jobcentret har én jobkonsulent ansvar for alle

forløb i virksomhedscentret

zzder

kan knyttes individuelle eller fælles støtte-

aktiviteter til virksomhedscentret, fx psykologhjælp,

sprogundervisning, motion/træning o.a.

en kandIdat

i virksomhedscentrene kaldes kontanthjælpsmodtagerne

kandidater. det skyldes, at betegnelser

som ledig og kontanthjælpsmodtager signalerer

noget passivt, som ikke er hensigtsmæssigt, når

man skal fungere på en virksomhed. kandidat markerer

derimod noget aktivt – at man er kandidat til

et job.

7


del 1 .

hVordAn

KoMMer

jobCenTreT

i gAng?

JoBCENTErLEdELSEN GÅr I SPIdSEN

i et virksomhedscenter bliver de ledige afklaret i et virksomhedsforløb,

hvor der undervejs i forløbet også arbejdes med

personens øvrige problemer udover ledighed. virksomhedscentre

gør op med den hidtidige praksis, hvor ledige med

andre problemer end ledighed skal gøres klar til arbejdsmarkedet,

før de kommer i praktik på en virksomhed.

den nye tilgang fordrer, at jobcentret etablerer en ny type

virksomhedssamarbejde, en ny type opfølgning, et tættere

samarbejde internt i jobcentret mellem jobkonsulent og

sagsbehandler og et tættere samarbejde med andre afdelinger

i kommunen i enkeltsager.

særlig ledelsesbevågenhed

Jobcenterledelsen har en afgørende rolle ved etablering og

drift af virksomhedscentre.

ledelsen skal sikre,

zzat

der er klare prioriteringer og politisk opbakning til etab-

lering og drift af virksomhedscentre, så de bliver en integreret

del af kommunens samlede beskæftigelsesindsats

zzat

medarbejderne bakker op om virksomhedscentrene og

forstår, at beskæftigelsesindsatsen, også for de svageste

ledige, kan ske i virksomheder

zzat

organisering af samarbejdet om virksomhedscentrene

fungerer.

opgaven er at sikre en stærk samarbejdskæde hele vejen

gennem jobcentret – og til den øvrige kommunale organisation.

virksomhedscenterforsøget viser klart, at de jobcentre, hvor

jobcenterledelsen har prioriteret virksomhedscentrene højt,

har opnået de bedste resultater med indsatsen.

jObcenteRledelsen gåR I sPIdsen

Prioriteringer og politisk opbakning

vær opmærksom på

anvendelse af virksomhedscentre i jobcentrets samlede

beskæftigelsesstrategi nødvendiggør klare prioriteringer.

her må jobcenterledelsen sikre, at der er opbakning fra den

kommunale ledelse (socialdirektøren, beskæftigelsesdirektøren)

og fra politisk hold (arbejdsmarkedsudvalg/beskæftigelsesudvalg

og lbr).

vi anbefaler, at jobcenterledelsen …

zzindtænker

mål for virksomhedscentre i den samlede be-

skæftigelsesstrategi. fx at aktiveringsindsatsen i højere

grad skal foregå på virksomhederne

zzovervejer,

hvornår og hvordan jobcentret inddrager de

faglige organisationer i forberedelsen af virksomhedscentrene.

lbr skal involveres i processen, men også andre

lokale samarbejdsfora med fagforeninger kan involveres.

det vil især være relevant at inddrage fagforeninger på de

ufaglærte områder som 3f, foa, hk o.a.

zzovervejer,

hvor de økonomiske midler til virksomhedscen-

trene skal findes. skal der fx laves en særskilt rammebevilling?

skal der søges om projektmidler i lbr? eller skal

der flyttes ressourcer fra kommunale aktiveringsprojekter

til virksomhedscenterindsatsen?

zzbeslutter

– efter inddragelse af de relevante medarbej-

dere/mellemledere – hvor mange virksomhedscentre

jobcentret skal oprette, og om nogle af disse evt. skal

anvendes til særlige delmålgrupper, fx de unge kontanthjælpsmodtagere

zzprioriterer

ressourcer til jobkonsulentfunktionen i virk-

somhedscentrene, til kurser/netværksmøder for mentorer

og til støtteaktiviteter for kandidaterne i virksomhedscentrene

zzovervejer,

hvordan støtte til mentorfunktionen skal rea-

liseres. den mest anvendte model i virksomhedscenterforsøget

var, at virksomheden modtager et beløb til frikøb

af mentor i et fast antal timer pr. uge i virksomhedscentret.

oftest 10 timer pr. uge til 4 pladser. for efterfølgende

pladser falder mentortimetallet (fx ved 8 pladser 15 timer

til mentorfrikøb).

9


10 11

jObcenteRledelsen gåR I sPIdsen jObcenteRledelsen gåR I sPIdsen

zzfastsætter

mål for den samlede målgruppe, hvad angår

procentdelen, som man forventer vil komme direkte i job

eller uddannelse. og opstiller delmål for restgruppen,

som ikke forventes at kunne opnå beskæftigelse i første

omgang. delmål kan fx være, at en vis procentdel bliver

afklaret til videre beskæftigelsesindsats eller får udredt

barrierer og afklares til andre mere sociale tiltag/behandlinger

zzsørger

for, at effekten af virksomhedscentrene løbende

dokumenteres – og præsenteres internt i jobcentret, i

lbr o.a. Jobcenterledelsen kan også gøre brug af virksomhedscenterkampagnens

website, hvor resultater fra alle

landets jobcentre bliver sammenholdt.

mentORORdnIng

Pr. 07.07.09 er der lovmæssig hjemmel for, at jobcentret

kan bevilge støtte til mentorfunktionen i et

virksomhedscenter.

virksomheden kan modtage støtte til at varetage

en mentorfunktion, såfremt indsatsen ligger ud

over, hvad arbejdsgiveren sædvanligvis forventes at

varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende

for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen. støtten

kan bevilges til dækning af lønomkostninger ved

frikøb af den eller de medarbejdere, der varetager

mentorfunktionen eller til honorar til en ekstern

konsulent. desuden kan der bevilges tilskud til køb

af uddannelse for mentoren/mentorerne.

Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger

hos den enkelte kandidat, fastsætter jobcentret

i samarbejde med virksomheden et timetal for

mentorfunktionen. hvis mentorfunktionen omfatter

flere personer, kan der fastsættes et timetal for

mentorfunktionen pr. plads i stedet for til den enkelte

person.

i kontrakten mellem jobcentret og virksomhedscentret

aftales mentorens samlede timetal.

Lovgrundlaget for mentorordningen findes i Lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 14.

bRUg aF vIRksOmHedscentRe

I UngeIndsatsen

virksomhedscenterforsøget har vist, at de svageste

unge kan profitere af et forløb i et virksomhedscenter.

243 unge under 25 år har afsluttet et forløb i et

virksomhedscenter. af dem er 17 % kommet direkte

i ordinært job, 10 % direkte i uddannelse og 7 % i

løntilskudsjob umiddelbart efter et forløb i et virksomhedscenter.

derudover er 7 % kommet videre i

individuel praktik.

for de unge, der ikke umiddelbart kan håndtere et

job eller en uddannelse, kan et virksomhedscenter

være et vigtigt skridt på vejen. i virksomhedscentret

får den unge:

zzfaste

rammer og stabilitet i hverdagen

zztæt,

daglig kontakt til en mentor, som kan blive

en vigtig voksen rollemodel

zzopbygget

selvværd gennem løsning af arbejds-

opgaver og deltagelse i arbejdsfællesskaber med

voksne kolleger

zzmotivation

for fremtidigt job eller uddannelse ved

at møde voksne kolleger i job

zzudredt

de personlige og sociale barrierer, så ind-

satsen kan målrettes.

når det gælder de svageste unge, skal jobcentret

være særlig opmærksom på:

zzmentor

har stor betydning for de unges forløb i

virksomhedscentret, derfor er matchet mellem en

ung og en mentor meget afgørende

zzdet

er nødvendigt med opbakning og tæt op-

følgning fra både jobcenter og mentor – især i

opstartsfasen – omkring motivation, fremmøde,

regler på arbejdspladsen o.l.

zzdet

kan være nødvendigt med en parallel indsats

samtidig med forløb i virksomhedscentret (fx psykolog,

social mentor, støttekontaktperson, kontakt

til UU vejledning etc.).

sikring af medarbejderopbakning

vær opmærksom på

det er jobcentret, der konkretiserer og operationaliserer visioner

om virksomhedscentre. det kræver en generel forståelse

af, at beskæftigelsesindsatsen – også for de svageste

ledige – kan ske i virksomheder. og det kræver opbakning

til virksomhedscentrene fra alle niveauer i jobcenterorganisationen

– fra sagsbehandlere, jobkonsulenter, teamledere,

afdelingsledere mv. også her må jobcenterchefen gå i spidsen.

vi anbefaler, at jobcenterledelsen …

zzmedvirker

til at aflive myter om, at de svageste ledige ikke

er virksomhedsegnede, og at ’det er synd for de ledige’ at

være i en virksomhed. forsøget med virksomhedscentre

viser, at et virksomhedscenter giver gode muligheder for

at kombinere arbejdsopgaver med både skånehensyn (fx

lavere timetal eller arbejdstempo) og en parallel helbredsmæssig

eller social indsats. interviews med kandidater fra

virksomhedscenterforsøget viser, at de langt foretrækker

et virksomhedscenter frem for andre aktiveringstilbud

zzmedvirker

til at aflive myten om, at virksomhederne er

skeptiske, og at ’det er synd for virksomhederne’, at de

skal åbne dørene for de svageste ledige. virksomhedscenterforsøget

viser, at mange virksomheder gerne vil etablere

et virksomhedscenter til de svageste ledige, hvis de

får den nødvendige støtte fra jobcentret. virksomhederne

fortæller, at deres forbindelse til jobcentret styrkes i samarbejdet

om virksomhedscentrene, idet samarbejdet bygger

på klare aftaler og virksomhederne har én indgang til

kommunen

zzgør

virksomhedscentre til et tilbud i den samlede aktive-

ringsindsats og sørger for, at visitation til virksomhedscentrene

kan ske enkelt og hurtigt. en god visitation er

afgørende for succes

zzmelder

klart ud, at virksomhedscentre skal gå forud for

andre aktiveringstilbud til ledige fra matchgruppe 4, men

også at virksomhedscentrene bør spille sammen med de

øvrige tilbud. fx hvis en kandidat må ophøre i et forløb på

et virksomhedscenter

zzsørger

for, at der sker en løbende formidling af de gode

historier og resultater fra virksomhedscentrene på interne

informationsmøder, på intranet o.l. det kan medvirke til

at flytte holdninger og sikre ’fælles fodslaw’ blandt medarbejderne.

samarbejde internt i systemet

vær opmærksom på

Jobcentret planlægger og styrer indsatsen med virksomhedscentrene.

også det bør ske med jobcenterledelsen i

front. det interne samarbejde i jobcentret er afgørende for,

om det lykkes at etablere og drive virksomhedscentre. men

der bliver også brug for at samarbejde med andre dele af

kommunen. i mange af sagerne vil der være behov for en

parallelindsats, hvor jobcentret skal koordinere samarbejdet

med kommunens sociale, økonomiske og/eller sundhedsfaglige

afdelinger.

slutevaluering af hovedforsøg med virksomhedscentre,

september 2009.

vi anbefaler, at jobcenterledelsen …

zzgiver

det interne samarbejde i jobcentret særlig ledelses-

bevågenhed i opstarten, så virksomhedscentrene kommer

godt fra start – og er parat til løbende at justere organiseringen,

fx hvis visitationen viser sig ikke at fungere

zzbeslutter,

hvor indsatsen skal placeres i jobcentret, og

hvem der skal tage sig af de forskellige opgaver i tilknytning

til virksomhedscentrene

zzudpeger

en medarbejder/teamleder, der skal være

jobcentrets tovholder omkring virksomhedscentrene.

tovholderen skal bl.a. indgå aftaler med virksomheder om

virksomhedscentre, sikre et godt samspil med øvrige aktiveringstilbud

for ledige fra matchgruppe 4 og koordinere

opkvalificering af mentorer (se del 3 i drejebogen om tovholderfunktionen)

zzudvælger

et team af jobkonsulenter, der skal stå for det

daglige samarbejde omkring virksomhedscentrene (se del

3 om jobkonsulentfunktionen)

zzudarbejder

en visitationsstrategi og en brugsanvisning

til visitationen – eller uddelegerer opgaven til de nøglemedarbejdere,

som forestår indsatsen med virksomhedscentre.

formålet er at sikre et konstant flow af ledige til

virksomhedscentrene, så man undgår tomme pladser

zzbeslutter,

hvem der skal visiteres, og hvorfra der skal visi-

teres til virksomhedscentrene. skal det fx ske fra straksaktivering,

fra jobcentrets sagsbehandlere, fra et evt. nyt

afklaringstilbud for fx ungegruppen og/eller fra andre

aktører? virksomhedscenterforsøget har vist, at de fleste

jobcentre i begyndelsen visiterer en større gruppe samlet

for derefter at overgå til enkeltvisitationer, så pladserne

hele tiden er fyldt op. målet er at sikre et konstant flow af

ledige til virksomhedscentrene


12 13

jObcenteRledelsen gåR I sPIdsen jObcenteRledelsen gåR I sPIdsen

zzovervejer,

hvordan de ledige informeres om jobcentrets

tilbud med virksomhedscentre. skal det fx ske via et brev

med informationsmateriale, på et informationsmøde og/

eller på en jobmesse, hvor de ledige har mulighed for møde

virksomhederne? hvis der afholdes informationsmøde eller

en jobmesse med virksomhederne, kan de medarbejdere,

som står for visitationen, også med fordel deltage.

se forslag til informationsmateriale på virksomhedscenterkampagnens

website

zznedsætter

en visitationsgruppe med deltagelse af de

berørte parter (fx sagsbehandler, projektleder fra aktiveringssted,

jobkonsulent). her kan visitationsgrundlag og

tvivlstilfælde diskuteres

zzsørger

for, at der løbende justeres på visitationsprocedu-

rerne. de procedurer, der fastlægges i begyndelsen, kan

vise sig at give problemer bl.a. med flaskehalse. man kan

fx overveje at oprette en slags ’venteliste’ til virksomhedscentrene

zzsikrer,

at samarbejdet med den enkelte virksomhed bliver

koordineret i jobcentret med den ansvarlige jobkonsulent

som omdrejningspunkt. virksomhedscentret skal have én

indgang/kontakt til jobcentret og kommunen gennem en

fast jobkonsulent

zzsikrer,

at en parallel indsats, der inddrager medarbejdere

fra det sociale, økonomiske og/eller sundhedsfaglige område,

bliver koordineret af jobkonsulenten, så det fremstår

som en helhedsindsats for kandidat og virksomhed,

hvor alle har samme mål. en parallelindsats for en kandidat

i et virksomhedscenter kan fx være bostøtte, hjælp til

at håndtere privatøkonomien eller behandling (psykologsamtale,

misbrugsbehandling o.a.)

zzsikrer,

at ledelsen i de andre kommunale forvaltninger,

som med stor sandsynlighed vil blive inddraget, er informeret

om virksomhedscentrene og vil medvirke til et smidigt

samarbejde i enkeltsagerne

zzsørger

for, at præmisserne for jobcentrets samarbejde

med de øvrige kommunale forvaltninger/enheder gøres

klar. samarbejdet vil som oftest gå på tværs af forskellige

lovgivninger, budgetmæssige prioriteringer, beslutningskompetencer

og fagligheder

zzovervejer

at lave konkrete aftaler med Ydelsesafdelingen

om finansiering af understøttende aktiviteter, så fx ventetider

til psykologhjælp eller transport kan undgås.

læs mere på

www.virksomhedscenter.dk/drejebog

zzom

mål for virksomhedscentre

zzom

et eksempel på udgiften til en plads i et virk-

somhedscenter sammenholdt med udgiften til en

plads i et kommunalt aktiveringsprojekt

zzom

eksempler på økonomimodeller for honore-

ring af mentorer

zzom

eksempler på organisering af samarbejdet in-

ternt i jobcentret om virksomhedscentrene

zzom

jobkonsulentfunktionen i virksomhedscen-

trene

zzom

jobcenterchefer og deres rolle i etablering af

virksomhedscentre (interviews fra magasin nr. 2)

zzom

kandidaternes behov for støtteaktiviteter

(magasin nr. 1)

læs mere på

www.virksomhedscenter.dk/mål_og_resultater

om kampagnens mål og resultater på landsplan

z

z

og for det enkelte jobcenter


14 15

vIRksOmHedeRne Udvælges vIRksOmHedeRne Udvælges

VIrKSoMHEdErNE udVÆLGES

en af grundtankerne med et virksomhedscenter er, at kandidaterne

løser rigtige arbejdsopgaver i rigtige virksomheder.

det er helt afgørende for kandidaternes motivation, at de

løser reelle opgaver.

virksomhederne skal være forskellige

det kræver et grundigt forarbejde at finde frem til egnede

virksomheder. en erfaring fra virksomhedscenterforsøget

er, at det er vigtigt for jobcentret at vælge forskellige typer

virksomheder, hvad angår arbejdsopgaver, mulighed for

skånehensyn o.a., så den enkelte ledige kan matches bedst

muligt med en egnet virksomhed.

omkring valg af virksomheder skal jobcentret desuden være

opmærksom på lovgivning vedrørende virksomhedspraktik.

se boks side 17.

Overvejelser om målgruppen

vær opmærksom på

det er vigtigt, at jobcentret gør sig en række overvejelser om

målgruppen før valg af virksomheder.

Jobcentret skal identificere de ledige, som skal deltage i virksomhedscenterforløb.

det er vigtigt at vide lidt om, hvilke

arbejdsopgaver, det er muligt for de ledige at løse. det vil fx

være lidt forskelligt, om de ledige kan klare fysisk krævende

opgaver, udendørs opgaver, omsorgsopgaver eller andet. ligeledes

vil det variere, hvilken form for kontakt de ledige

kan håndtere. der er stor forskel på at arbejde på et lager og

møde kunder i en kantine.

husk, at kandidaterne skal indlede med at løse enkle, manuelle

og ufaglærte funktioner. langt de fleste vil være

’kandidater til ufaglærte jobs’.

vi anbefaler, at jobcentret …

zzskaber

overblik over målgruppen af ledige (fra match-

gruppe 4) og undersøger, hvor mange personer, det drejer

det sig om, og hvilken profil de har. lav evt. statiske træk i

jobcentrets interne databaser eller inddrag viden fra sagsbehandlere

og de kommunale aktiveringstilbud

zzafklarer

– i dialog med sagsbehandlere og kommunale

projektledere – hvilke behov målgruppen har, hvad angår

særlige hensyn, støtteaktiviteter, kompetenceudvikling,

jobønsker m.v.

Overvejelser om virksomheder

vær opmærksom på

næste skridt er at finde frem til de virksomheder, der kan

matche målgruppens behov og ønsker, så visitationen kan

blive målrettet

Jobcentret bør overveje følgende omkring valg af virksomheder:

zzdet

er vigtigt at se på mulige arbejdsopgaver og variation i

jobfunktioner, så flere forskellige opgaver eller jobfunktioner

kan afprøves i samme virksomhedscenter

zzsamtidig

skal brancher og virksomheders fremtidige

rekrut teringsbehov overvejes, da et virksomhedscenterforløb

skal bidrage til at bringe den ledige tættere på

arbejdsmarkedet

zzendelig

skal man overveje andre faktorer som arbejdsti-

den, fx mødetid, transporttid for de ledige – og så endelig

virksomhedskultur og erfaringer med det sociale ansvar.

eksemPleR På aRbejdsFUnktIOneR

arbejdsfunktioner i et virksomhedscenter vil typisk

være manuelle og ufaglærte som fx:

zzserviceopgaver

zzopgaver

i køkken og kantine

zzopgaver

i pleje og omsorg

zzpasning

af virksomhedens grønne områder

zzsmå

produktionsopgaver

zzreparationsopgaver

zzpakkeri

zzmedhjælper

for fx virksomhedens pedel

zzmontage

af forskellige dele i en produktion

zzassistance

ved forskellige arrangementer

vi anbefaler, at jobcentret …

zznedsætter

et lille team med en tovholder og jobkonsu-

lenter, der forbereder valget af virksomheder og senere

kontakter de udvalgte virksomheder. i første omgang skal

teamet skaffe sig overblik over de lokale virksomheder –

fx ved hjælp af virksomhedsdatabaser. her skal der være

fokus på virksomheder af en vis størrelse, så der kan oprettes

flere pladser i virksomheden. i virksomhedscenterforsøget

havde de mindste virksomheder typisk omkring

25 medarbejdere og 4 pladser i virksomhedscentret. de

største virksomheder var store produktioner eller detailforretninger,

hvor det maksimale antal pladser i virksomhedscentret

var 16-20 pladser

zzer

opmærksom på både kendte, socialt ansvarlige virk-

somheder, som allerede samarbejder med jobcentret. og

også på ’uopdyrkede’ virksomheder, hvor der måske kan

blive flere jobåbninger til kandidaterne, og hvor oprettelse

af et virksomhedscenter kan blive indledningen på

et mere systematisk samarbejde med jobcentret. husk

at informere/inddrage kolleger i jobcentret, før virksomhederne

kontaktes

zzvurderer

virksomhederne ud fra, om de kan matche mål-

gruppens behov, hvad angår arbejdsopgaver, arbejdstider

og skånemuligheder samt hvilket niveau af plettede straffeattester,

virksomheden vil acceptere. På kampagnens

website kan hentes inspiration fra de virksomhedscentre,

der er etableret, og i de modeller, som hidtil er blevet

anvendt i virksomhedscentrene

zztager

med i overvejelserne, at valg af virksomheder skal

sikre en vis geografisk spredning, da netop afstand og

transporttid til og fra arbejde kan være en stor udfordring

for målgruppen. det gælder navnlig i de større kommuner

zzovervejer,

om der kan være særlige fordele ved specifikke

brancher. fx kan detailhandlen have en del flere jobfunktioner

i den enkelte forretning, så den enkelte kandidat

kan afprøve forskellige arbejdsopgaver (fx slagterafdeling,

bager, grønt, elektronik o.a.). butikskæder kan være gode

til at finde job til kandidater i en anden butik, ligesom

rengørings- eller vikarbureauer med større kundenetværk

måske kan hjælpe en kandidat i job på en anden arbejdsplads.

når det gælder særligt utrygge kandidater, kan en

produktion eller et lager være et godt sted at få sin første

arbejdserfaring, ligesom en håndværkervirksomhed eller

en entreprenør kan tilbyde fysisk krævende arbejdsopgaver

til kandidater med meget udadreagerende adfærd

zzmedtager

brancher med rekrutteringsbehov i overvejel-

serne før det endelige valg af virksomheder. virksomheder,

der har et virksomhedscenter, har ikke altid mulighed

for efterfølgende at ansatte egnede kandidater, og så

kan det være nemmere at få kandidaten videre inden for

samme branche, hvis det er en branche med mange jobåbninger

zzhar

fokus på uddannelsesperspektiver, før valget af virk-

somheder. et forløb på et ældrecenter med fokus på afklaring

til uddannelse kan måske blive en vej ind til social-

og sundhedsmedhjælper uddannelsen. og måske er

praktikpladsen hermed også sikret. det samme kan være

en mulighed hos en anlægsgartner, hvor et virksomhedsforløb

kan lede videre til gartnerassistent og senere gartneruddannelse

– med læreplads i samme virksomhed.

vIRksOmHedstyPeR Og bRancHeR

virksomhedscentre kan oprettes i både private og

offentlige virksomheder og inden for forskellige

brancher. hidtil er der oprettet flest virksomhedscentre

i det private, men offentlige virksomheder er

ved at komme godt med.

der er oprettet virksomhedscentre inden for

følgende brancher:

zzdetailhandel

(fx dagligvarer, byggemarkeder)

zzservice

(fx boligforeninger, rengøring, hotel og

restauration, vikarservice)

zztransport,

bygge og anlæg

(fx gartneri, entreprenør, bustransport)

zzProduktionsvirksomheder

(fx industriel produktion, slagteri)

offentlige virksomheder

z

z

(fx social- og sundhed, børne- og ungeinstitutioner)


16 17

vIRksOmHedeRne Udvælges vIRksOmHedeRne Udvælges

Første kontakt til virksomhederne

vær opmærksom på

med afklaring af målgruppe og overblik over potentielle virksomheder

er jobcentret rustet til at kontakte de virksomheder,

man ønsker at samarbejde med omkring et virksomhedscenter.

Udpeg som nævnt et lille team bestående af en

tovholder og nogle jobkonsulenter til at stå for kontakten.

når virksomhedens ledelse kommer på banen, kan det være

en fordel at have jobcenterchefen eller en anden fra jobcentrets

topledelse med. det kan fx være til det første møde på

virksomheden.

vi anbefaler, at jobcentret …

zzlaver

en strategi for, hvordan virksomhederne skal kon-

taktes. findes der allerede en kontaktstrategi, gør da brug

af den. brug evt. eksisterende virksomhedsnetværk. vær

også opmærksom på, at etablering af virksomhedscentre

kan blive indledningen på dannelse af nye virksomhedsnetværk

omkring jobcentret

zzkontakter

virksomheden telefonisk første gang. hvis virk-

somheden viser interesse, tilbyd da at komme til et uddybende

orienteringsmøde på virksomheden, hvor jobcentret

også kan få indblik i vilkår og muligheder for at lave et

virksomhedscenter

zztydeliggør

– allerede ved første henvendelse – hvilke for-

dele, virksomheden kan have ved at oprette et virksomhedscenter:

mulighed for at udvise et socialt engagement,

nye medarbejderudfordringer – navnlig for mentorerne –

og fremtidige rekrutteringsmuligheder. giv eksempler på

andre virksomheder, der har et virksomhedscenter

zzinformerer

virksomheden om målgruppen og dens behov.

vær opmærksom på, at resultaterne bliver bedst, hvis der

allerede fra begyndelsen snakkes åbent og ærligt om og

til kandidaterne, og forventningerne afstemmes

zzgiver

virksomhederne informationsmateriale om virksom-

hedscentre. overvej at anvende minifilm med kandidater,

mentorer og jobkonsulenter, som ligger på virksomhedscenterkampagnens

website

zzsørger

for, at den efterfølgende aftaleproces mellem jobcen-

ter og virksomhed sker i dialog med virksomhedens ledelse.

vIRksOmHedsPRaktIk

der er lovmæssig hjemmel for, at et forløb i et

virksomhedscenter kan tilrettelægges som virksomhedspraktik.

og i kampagnen for virksomhedscentre

sættes der også fokus på brugen af virksomhedspraktik

til de svageste ledige, som er langt fra

arbejdsmarkedet.

ved brug af virksomhedspraktik skal der være et

rimeligt forhold mellem antal ordinært ansatte og

antallet af personer i ansættelse med løntilskud

eller i virksomhedspraktik. de nærmere betingelser

kan ses i § 53 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

desuden må etablering af virksomhedspraktik ikke

være konkurrenceforvridende.

et virksomhedspraktikforløb har normalt en længde

på 13 uger, men kan forlænges i op til 26 uger og

yderligere forlænges, hvis personen ud fra en konkret,

individuel vurdering har særligt behov for en

længere periode.

forud for etablering af virksomhedspraktik i mere

end 13 uger skal spørgsmålet om etableringen have

været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter

for virksomhedens ansatte.

kommunen skal underrette det lokale beskæftigelsesråd

(lbr) om anvendelsen af virksomhedspraktik

efter de bestemmelser, der fremgår af § 54 i

bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

vær opmærksom på, at såfremt rimelighedskravet

ved virksomhedspraktik ikke kan indfries, kan virksomhedscentret

i stedet etableres som et særligt

tilrettelagt projekt efter § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats. i så fald skal jobcentret

være særlig opmærksom på, at produktionen

fra projektet skal afsættes på en sådan måde, at

det ikke er konkurrenceforvridende. det indebærer

fx, at hvis et særligt tilrettelagt projekt etableres

på en ordinær virksomhed, skal virksomhedscentret

være adskilt fra virksomhedens ordinære drift,

således at centret kan afsætte sin produktion på

markedsvilkår.

Lovgrundlaget for virksomhedspraktik findes i Lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, kapitel 11.

læs mere på www.virksomhedscenter.dk/drejebog

zzom

særlige branchefordele ved valg af virksomheder

zzom

valg af virksomheder til forskellige målgrup-

per (fx unge)

zzom

4 forskellige virksomhedscentermodeller i de

virksomhedscentre, der allerede er etableret

zzom

hvilke virksomheder, der har oprettet et virk-

somhedscenter

zzom

informationsmateriale til virksomhederne

zzom

eksempler på kandidaterne i virksomhedscen-

trene (korte personhistorier og 4 minifilm)


18 19

aFtalen kOmmeR På Plads I en PROces

zz

AFTALEN KoMMEr PÅ PLAdS I EN ProCES centeRkOntRakten

virksomhedscentre bygger på klare aftaler og gennemsigtighed.

i samarbejdet om et virksomhedscenter indgår jobcentret

og den enkelte virksomhed derfor en såkaldt centerkontrakt.

centerkontrakten bidrager til at systematisere og

kvalificere det kommende samarbejde om virksomhedscentret

og sikrer, at virksomhederne får taget konkret stilling til

samarbejdet og virksomhedens jobfunktioner.

centerkontrakten kan indgå som en del af en partnerskabsaftale.

aftalen med virksomheden kommer på plads i en proces. i

aftaleprocessen er det vigtigt, at der er en tæt dialog med

virksomheden.

rollefordelingen mellem jobcentret og virksomheden skal

helst være klarlagt og de gensidige forventninger afstemt,

når centerkontrakten underskrives.

dialog med virksomheden

vær opmærksom på

første skridt i aftaleprocessen er dialogen med virksomheden.

måske samarbejder jobcentret allerede med en af

virksomhedens mellemledere fx omkring andre ledige. i så

fald vil det være oplagt i første omgang at opsøge den kontaktperson.

virksomhedsledelsen skal imidlertid involveres ret hurtigt,

da ledelsen har en afgørende rolle ved etablering af virksomhedscentret

og i udformning af centerkontrakten.

vi anbefaler, at jobcentret…

zzopfordrer

virksomhedsledelsen til helt i begyndelsen af

processen at inddrage arbejdspladsens tillidsrepræsentanter

zzopfordrer

ledelsen til at udpege en egnet mentor og at

give mentoren opbakning og gode vilkår for arbejdet, bl.a.

gennem tilførsel af de nødvendige økonomiske ressourcer.

Jobcentret kan videregive erfaringer med mentorrollen

fra virksomhedscenterforsøget

zzsikrer,

at virksomhedsledelsen udpeger mindst to perso-

ner med ansvar for virksomhedscentret – en ledelsesansvarlig

person og en mentor med ansvaret for alle kandidatforløb

i virksomhedscentret

zzopfordrer

ledelsen til at informere medarbejderne grun-

digt om virksomhedscentret, gerne i samarbejde med de

tillidsvalgte.

Indbyrdes forventningsafstemning

vær opmærksom på

næste skridt er den indbyrdes forventningsafstemning mellem

virksomhed og jobcenter vedr. rammer og vilkår for et

virksomhedscenter. her kan det være en stor fordel at have

sat sig lidt ind i, hvilke rammer og vilkår virksomhedscentre

i forsøget har haft. der ligger erfaringer fra rigtig mange

virksomheder, og nye virksomheder vil sandsynligvis meget

gerne tage udgangspunkt i dem.

vi anbefaler, at jobcentret …

zzfortæller

tidligt i processen, hvad virksomheden kan for-

vente af jobkonsulenten. det er vigtigt, at rollefordeling

mellem den ansvarlige mentor og jobkonsulent bliver

aftalt på en række områder. de vigtigste områder er ved

visitation, ved sygefravær/udeblivelse og ved udslusning

zzsørger

for klare aftaler med virksomheden om opfølgning

på kandidaterne. hvor tit skal den foregå, hvad skal virksomheden

tage sig af i det daglige, og hvad skal jobkonsulenten

involveres i ?

zzstiller

en telefonisk hotline til rådighed for virksomhedens

mentor. en hotline til den jobkonsulent, der har ansvar for

netop det pågældende virksomhedscenter og med backup

fra en anden jobkonsulent. det er vigtigt, at mentor

kan få hurtig hjælp, hvis der opstår problemer, som virksomheden

ikke selv kan håndtere, fx manglende mødestabilitet,

længerevarende sygefravær, men også meget

akut ved kandidatens anderledes adfærd eller andet. det

er især vigtigt i den første tid, hvor mentor skal lære at

håndtere mange forskellige situationer

zzforbereder

virksomheden på de udfordringer, der kan være

forbundet med at arbejde med målgruppen (begrænset

arbejdserfaring, ringe uddannelse, helbredsproblemer,

sociale begrænsninger mv.) det er vigtigt med åbenhed

omkring kandidaterne, dog uden at gå for langt ned i det

konkrete livsforløb, diagnose o.a.

zzgiver

eksempler på typiske forløb, så virksomheden for-

står det faktiske behov for støtte hos de kommende kandidater,

uden at nævne navne

forbereder virksomheden på det typiske volumen i et virk-

somhedscenter. erfaringer viser, at der kommer 3-4 kandidater

pr. plads igennem et virksomhedscenter på et år. i

et virksomhedscenter med 4 pladser vil mentor altså være

ansvarlig for ca. 12-16 kandidaters forløb på et år.

centerkontrakten underskrives

vær opmærksom på

afslutningsvist skal centerkontrakten udfyldes og underskrives.

det er vigtigt, at virksomhed og jobcenter sammen

gennemgår punkterne i kontrakten, før den underskrives.

bl.a. bør det fremhæves, at jobcentret kan organisere støtteaktiviteter

for kandidaterne fælles og individuelt, hvis der

er behov for det.

vi anbefaler, at jobcentret …

zzopretter

virksomhedscentre med minimum 4 faste plad-

ser. det sikrer et vist volumen i centret (også ved sygefravær

og andet fravær) og giver en ressourcebesparelse for

jobcentret. for virksomheden betyder minimum 4 pladser,

at der skal ske en klar stillingtagen til arbejdspladsens

rummelighed, og det giver ret hurtigt virksomhed og mentor

en del erfaring med målgruppen. endelig sikrer et vist

volumen, at der er et løbende, tæt samarbejde mellem

virksomhed og jobcenter om visitation og udslusning. På

mindre virksomheder kan jobcentret naturligvis lave aftaler

om et mindre antal pladser. det vil dog betyde, at samarbejdet

mere kommer til at ligne samarbejdet ved individuelle

praktikforløb, og man mister stordriftsfordelene

zzundgår

at oprette virksomhedscentre med for mange

pladser. i virksomhedscenterforsøget havde de største

virksomhedscentre 16-20 pladser. både virksomhed og

jobcenter skal være opmærksomme på, at et virksomhedscenter

jo netop skal give kandidaterne rigtige arbejdsopgaver

på en rigtig virksomhed – og de skal indgå i

arbejdsopgaver sammen med ’almindelige’ medarbejdere.

hvis virksomhedscentret bliver for stort, kan der være fare

for, at det fungerer som en ’udflyttet’ kommunal aktivering, og

derved forsvinder de nævnte kvaliteter ved virksomhedscentret

zzbeskriver

målene for kandidaternes progression i center-

kontrakten. fx ’afklaring’ og ’udredning’ og/eller mere

konkret som fx ’20 % udsluset til ordinær beskæftigelse’,

’10 % udsluset til uddannelse’ mv.

zzaftaler

og indskriver i kontrakten, at virksomheden giver

skriftlige tilbagemeldinger til brug i kandidaternes ressourceprofiler,

så afklaringen/udredningen bliver skriftliggjort

zzaftaler

og indskriver i kontrakten, hvor meget virksomhe-

den skal modtage i tilskud til frikøb af mentor.

aFtalen kOmmeR På Plads I en PROces

af centerkontrakten fremgår antallet af pladser i

virksomhedscentret samt målene for kandidaternes

bevægelse mod arbejdsmarkedet.

desuden fastlægger kontrakten:

zzmålgruppen

for virksomhedscentret – alder

(fx unge), hovedbarrierer (fx kvinder med

manglende sprogkundskaber) o.a.

zzarbejdsopgaver

(fx serviceopgaver i forbindelse

med pedelfunktion)

zzugentligt

mentor-timetal (fx 10 timer pr. uge

til 4 kandidater)

zzøkonomisk

støtte til mentorfunktionen fra

job centret

zzmodtagelse

og introduktion af nye kandidater

zzaftale

om håndtering af fravær og jobkonsulen-

tens opfølgning på kandidaterne

zzudslusning

af kandidater (hvem gør hvad?)

zzsærlige

regler i virksomheden (fx krav til på-

klædning, og hvilket niveau af pletter på straffeattesten

virksomheden kan acceptere).

zzeventuelle

fælles støtteaktiviteter (fx sprogunder-

visning, motion, økonomirådgivning).

læs mere på www.virksomhedscenter.dk/drejebog

zzom

aftaleprocessen mellem jobcenter og virksomhed

zzom

4 forskellige modeller for virksomhedscentre

zzom

centerkontrakten – en skabelon, en vejledning

til udfyldelse af kontrakten samt eksempler på

udfyldte kontrakter

zzom

forskellige modeller for økonomisk støtte til

mentorfunktionen

zzom

mentorrollen i virksomhedscentret

zzom

jobkonsulentrollen for virksomhedscentret

om interviews med virksomheder, som har virkz

z

somhedscentre (fra magasin nr. 1 om virksomhedscentre).


del 2.

hVordAn

forbereder

jobCenTreT

VirKSoMhederne

Til SAMArbejdeT ?

VIrKSoMHEdSLEdELSEN TAGES I Ed

samarbejdet om et virksomhedscenter er tilrettelagt, så

det kan være systematisk og enkelt.

der skal indgås en virksomhedscenterkontrakt mellem virksomhed

og jobcenter omkring et fast antal kandidatpladser

i virksomhedscentret. rammevilkårene bliver derved ens for

alle pladser i virksomheden, så der skal ikke laves nye aftaler

ved hvert enkelt forløb.

tidligt i processen skal der etableres et samarbejde mellem

én jobkonsulent og én virksomhedsmentor, så der er én indgang

til både virksomhed og jobcenter. der kan naturligvis

godt knyttes en ekstra jobkonsulent og/eller en ekstra mentor

til virksomhedscentret, men det daglige samarbejde bør

være mellem ganske få personer.

Jobcentret har ansvaret for at forberede den enkelte virksomhed

til samarbejdet omkring et virksomhedscenter.

både på virksomhedsniveau og når det gælder mentor i virksomhedscentret.

de skal forberedes på hver sin måde.

sikring af kollegial opbakning

vær opmærksom på

virksomhedsledelsen har en vigtig rolle ved etablering af et

virksomhedscenter og skal sikre en bred medarbejderopbakning

til virksomhedscentret. hvis det skal lykkes, skal de ansatte

informeres om, hvad et virksomhedscenter er, og hvad

det indebærer for virksomheden og for dem selv: hvad er

formålet med kandidatforløbene; hvad har motiveret ledelsen

til at oprette et virksomhedscenter; at kandidaterne kan

have psykiske og/eller sociale problemer at slås med samt

at de har brug for andre arbejdsvilkår (arbejdstid, tempo,

pauser o.a.).

vi anbefaler, at jobcentret …

zzgør

det klart for virksomhedens ledelse, at samarbejdet

internt på virksomheden er nøglen til et virksomhedscenters

succes. det er ganske vist ledelsen, som træffer de

overordnede beslutninger omkring virksomhedscentret,

men uden en bred medarbejdsopbakning bliver det daglige

samarbejde omkring virksomhedscentret og kandidaternes

forløb vanskeligt

zzunderstreger,

at virksomhedens ledelse skal inddrage de

tillidsvalgte allerede i planlægningen af et virksomhedscenter.

de skal være med i valg af arbejdsopgaver til kandidaterne,

så det sikres, at kollegerne ikke får oplevelsen

af, at kandidaterne overtager deres job. Jobcentret kan

bidrage til overvejelserne om egnede arbejdsopgaver ved

21

vIRksOmHedsledelsen tages I ed

at fortælle om kandidaternes faktiske forudsætninger og

formåen – og fortælle om arbejdsopgaver i virksomhedscentrene

fra virksomhedscenterforsøget

zzgør

virksomhedens ledelse opmærksom på, at centerkon-

trakten, som indgås med jobcentret, bør godkendes af de

relevante, faglige organisationer

zzopfordrer

virksomhedens ledelse til at informere alle

medarbejderne grundigt om, hvad et virksomhedscenter

er. Jobcentret kan bidrage hertil ved at udlevere materiale,

som kan anvendes på personalemøder, eller ved selv at

deltage i møderne. fx infopjecer om virksomhedscentre

og små videofilm med kandidater, mentorer og jobkonsulenter,

som kan hentes fra kampagnens website

zzsørger

for, at virksomhedens ledelse er bevidst om, at de

nærmeste kolleger til kandidaterne skal informeres ekstra

grundigt om, hvilke forventninger de kan have til kandidaternes

arbejdsindsats og til deres forudsætninger for at

løse arbejdsopgaver. kandidaterne kan være meget usikre

og ’følsomme’, især den første tid i virksomhedscentret,

og de har brug for opbakning – ikke alene fra mentor, men

også fra de nærmeste medarbejdere.

valg og støtte af mentor

vær opmærksom på

virksomhedens ledelse skal udpege og efterfølgende bakke

op om mentoren i virksomhedscentret.

vi anbefaler, at jobcentret …

zzgør

virksomhedens ledelse opmærksom på, hvilke opga-

ver der ligger i mentorfunktionen. opgaverne er: ansvar

for den daglige drift af virksomhedscentret, for alle kandidaternes

løsning af arbejdsopgaver, for kandidaternes

motivation og trivsel i virksomheden, for koordinering af

det interne samarbejde om virksomhedscentret – og ikke

mindst – for det løbende samarbejde med den faste jobkonsulent

ved etablering af et forløb, undervejs i forløbet

og ved udslusning af kandidaten

rådgiver virksomhedens ledelse omkring valg af en egnet

z

z

virksomhedsmentor. gør opmærksom på, at mentorrollen

kræver en erfaren medarbejder med kompetencer og personlige

egenskaber til at håndtere kandidaterne


22 23

vIRksOmHedsledelsen tages I ed

zzopfordrer

ledelsen til evt. at udpege flere mentorer. virk-

somhedscenterforsøget viser, at det er nødvendigt at

udpege én mentor med det overordnede ansvar for virksomhedscentret

og kontakten til jobcentret, men det

kan være en fordel at have to mentorer, der kan supplere

hinanden. derudover kan det være nødvendigt at udpege

sidemænd/daglige mentorer, der tager sig af en enkelt

kandidat og løser opgaver sammen med denne. det kan

især være en god idé i de virksomheder, hvor kandidaterne

er spredt i hver sin afdeling

zzgør

virksomhedens ledelse opmærksom på, at mentor har

brug for løbende opbakning fra ledelsen. det er vigtigt, at

mentor har den fornødne tid og beslutningskompetence

til at løse sine mentoropgaver

zzunderstreger,

at en løbende forventningsafstemning mel-

lem ledelsen, mentor, tillidsrepræsentanter og kolleger er

nødvendig. man kan ikke på forhånd løse alle problemer –

det kan blive nødvendigt at finde nye løsninger undervejs.

læs mere på www.virksomhedscenter.dk/drejebog

zzfind

vejledning til at lave centerkontrakter

zzhent

et eksempel på en infopjece til virksomheder om virksomhedscentre

zzhent

mini-videofilm med kandidater, mentorer og jobkonsulenter

zzfind

artikel om virksomhedsledelse i et virksomhedscenter (i magasin nr.1)

zzfind

artikel om at være kollega til kandidaterne i et virksomhedscenter (i magasin nr.1).

zzfind

mere information om mentorfunktionen.

MENTorEN KLÆdES PÅ TIL oPGAVEN

den hovedansvarlige mentor i virksomhedscentret bliver

jobcentrets vigtigste samarbejdspartner, når virksomhedscentret

er en realitet. mentoren bliver også omdrejningspunkt

internt i virksomheden for det daglige samarbejde

omkring virksomhedscentret, ligesom mentoren bliver kandidaternes

holdepunkt i en ny og anderledes hverdag.

i virksomhedscenterforsøget har nogle virksomheder udpeget

to hovedansvarlige mentorer, fx en personaleleder og en

værkfører, så der er bedre mulighed for sparring og aflastning

fx ved ferie.

Jobcentret - og her navnlig jobkonsulenten med ansvar for

det pågældende virksomhedscenter – har ansvar for at klæde

mentoren på til at kunne håndtere opgaverne.

vær opmærksom på, at mentorfunktionen i et virksomhedscenter

ikke er den samme som mentorfunktionen i individuelle

praktikforløb. mentoren har i et virksomhedscenter

ansvar for flere kandidater samtidigt.

OPgaveRne FOR mentOR I et

vIRksOmHedscenteR

zzansvar

for den daglige drift af virksomhedscentret

zzansvar

for alle kandidaternes daglige forløb, både

for kandidaternes løsning af arbejdsopgaver og

for deres motivation og trivsel i virksomheden

zzansvar

for koordinering af det interne samarbejde

om virksomhedscentret med virksomhedens

ledelse, tillidsvalgte og øvrige kolleger

ansvar for løbende samarbejde med jobcentret

z

z

og den faste jobkonsulent ved etablering af et

forløb, undervejs i forløbet og ved udslusning af

kandidaten.

mentORen klædes På tIl OPgaven

Kandidater

Mentor i

virksomhedscenter

Jobcenter Virksomhed

mentorens samarbejde med kandidaterne

vær opmærksom på

mentoren har ansvar for alle kandidaternes daglige forløb

– både for kandidaternes løsning af arbejdsopgaver og for

deres motivation og trivsel i virksomheden. mentoren bliver

kandidaternes holdepunkt i en ny og anderledes hverdag.

Jobcentret/jobkonsulenten har derfor en vigtig opgave i at

sikre, at mentorerne har viden og redskaber hertil.

vi anbefaler, at jobcentret/jobkonsulenten …

zzinformerer

mentor om de særlige forhold – kompetence-

mæssigt, socialt, helbredsmæssigt mv. – som gælder for

den enkelte kandidat. en sådan viden er vigtig, hvis mentoren

skal kunne støtte kandidaten i dagligdagen, men

det er ikke en viden, der nødvendigvis skal deles med de

øvrige kolleger. det skal altid først aftales med den enkelte

kandidat

zzgør

mentoren opmærksom på, at kandidaten i videst mu-

ligt omfang skal fungere på lige fod med de øvrige kolleger.

dvs. løser reelle arbejdsopgaver, får udleveret arbejdstøj,

deltager i frokostpauser, sociale arrangementer o.l.

zzunderstreger

over for mentor, at hyppig, opsøgende kon-

takt til den enkelte kandidat er særligt nødvendigt i begyndelsen

af et forløb, hvor arbejdsopgaver og skånehensyn

måske skal justeres. hvis kandidaten er tilknyttet en

daglig mentor, vil der være en tæt kontakt via samarbejdet

omkring arbejdsopgaverne

zzinformerer

mentoren om, at der kan opstå situationer, hvor

han/hun også må forholde sig til problemstillinger i kandidatens

privatliv. virksomhedscenterforsøget har vist, at

hvis mentoren anvender metoder som ’den anerkendende

samtale’ (ros og fremhævelse af den enkeltes styrker) og i

begyndelsen tilbyder hjælp i form af morgenvækning og måske

også transport til arbejde, kan det have en positiv effekt


24 25

mentORen klædes På tIl OPgaven

zzforeslår,

at der anvendes en kandidatkontrakt, da en så-

dan kan bidrage til forventningsafstemning mellem kandidat,

mentor og jobkonsulent. kontrakten udfyldes af

de tre parter i fællesskab og kan indeholde aftaler vedr.

kandidatens arbejdstid, arbejdsopgaver, mål for personlig

og faglig udvikling, særlige hensyn og støtteforanstaltninger.

forslag til kontrakt kan hentes på virksomhedscenterkampagnens

website

zzminde

mentoren om, at han/hun skal være opmærksom

på grænserne i forhold til sit eget privatliv. det er fx sjældent

en god ide at udlevere private telefonnumre. det skal

være muligt – også som mentor – at holde fri, når man

forlader arbejdspladsen.

mentorens samarbejde med virksomhedsledelse

og kolleger

vær opmærksom på

mentor har ansvar for den daglige drift af virksomhedscentret

og koordinering af det interne samarbejde om virksomhedscentret

med virksomhedens ledelse, tillidsvalgte og

øvrige kolleger.

vi anbefaler, at jobcentret/jobkonsulenten …

zzgør

virksomhedens mentor opmærksom på, at mentoren

skal bidrage til, at det daglige samarbejde mellem kandidater,

kolleger og ledelse fungerer bedst muligt. herved

kan konflikter forebygges

zzoplyser

mentoren om, at jobcentret har fortalt virksom-

hedens ledelse, at det kræver tid og støtte, hvis mentorfunktionen

i dagligdagen skal kunne varetages på tilfredsstillende

vis

zzunderstreger

over for mentoren (som det også er sket over

for virksomhedsledelsen), at der kan udpeges sidemænd/

daglige mentorer, som i et vist omfang kan aflaste den

hovedansvarlige mentor. derved bliver der også mulighed

for erfaringsudveksling omkring kandidatforløbene og

mentorrollen.

mentorens samarbejde med jobcentret

vær opmærksom på

mentor har ansvar for det løbende samarbejde med jobcentret

og med den faste jobkonsulent ved etablering af et forløb,

undervejs i forløbet og ved udslusning af kandidaten.

det er en god idé, at jobkonsulent og mentor sammen med

kandidaten løbende følger op på mål og delmål for kandidatens

udvikling i virksomhedscentret.

vi anbefaler, at jobkonsulenten/jobcentret …

zzgør

det klart for mentor, at samarbejdet med en fast job-

konsulent er omdrejningspunkt for virksomhedscentret.

samarbejdet mellem ganske få personer sikrer, at der kun

er én indgang til både virksomhed og jobcenter

zzunderstreger

over for mentor, at han/hun i sit samarbejde

med jobkonsulenten kan få sparring omkring de enkelte

kandidater

zzgør

mentor opmærksom på, at mentorerne også kan have

stort udbytte af at udveksle erfaringer med andre mentorer

zztilbyder

mentorkurser til alle mentorer i virksomheds-

centrene. kurserne kan have som mål at give indsigt i

mentor rollen og målgruppen, give redskaber til at håndtere

og følge op på kandidaterne (bl.a. ved fravær) og give

mentorerne redskaber til at give sparring til sidemænd/

de daglige mentorer. det er en stor fordel, hvis jobkonsulenterne

for virksomhedscentrene også deltager, så man

i det daglige samarbejde kan bygge videre på det, der er

sket på kurset

zztilbyder

mentornetværk. virksomhedscenter-forsøget har

vist, at sådanne netværk er meget populære hos mentorerne,

og at navnlig den indbyrdes erfaringsudveksling er

et hit. netværket kan fx også anvendes til at udveksle kandidater

mentorerne imellem. hvis fx en virksomhed ikke

har mulighed for selv at oprette job til en kandidat efter et

afsluttet forløb, men nabovirksomheden har. også her er

det en fordel, hvis jobkonsulenterne for virksomhedscentrene

deltager, så man i det daglige samarbejde kan bygge

videre på det, der drøftes på netværksmøderne.

læs mere på www.virksomhedscenter.dk/drejebog

zzfind

vejledning til at lave kandidatkontrakter

zzfå

mere information om det at være mentor i et

virksomhedscenter

zzlæs

mere om mentorkurser og mentornetværk

mentORen klædes På tIl OPgaven


del 3.

hVordAn

orgAniSerer

jobCenTreT

deT dAglige

SAMArbejde

det daglige samarbejde omkring virksomhedscentre og kandidatforløb

omfatter flere parter:

zzde

ledige – eller kandidaterne, som det hedder i virksom-

hedscentret

zzledelse

og mentor i de virksomheder, hvor virksomheds-

centrene oprettes

zzsagsbehandlere,

hvorfra visitation af ledige til virksom-

hedscentret foregår

zzde

ansvarlige jobkonsulenter, som er jobcentrets kontakt

til de forskellige virksomhedscentre og har ansvar for kandidatforløbene

der

zzsagsbehandlere

i det kommunale bagland, som inddrages

ved en evt. parallel, social eller sundhedsmæssig indsats.

Jobcentret planlægger og styrer samarbejdet omkring virksomhedscentrene.

det sker på to niveauer. dels hos ledelsen,

som i tæt samspil med tovholderen for virksomhedscenterindsatsen

er ansvarlig for den overordnede planlægning og

styring. dels hos teamet af jobkonsulenter for virksomhedscentrene,

hvor den enkelte jobkonsulent er ansvarlig for

planlægning og styring på enkeltsagsniveau.

tovholderens opgaver

vær opmærksom på

tovholderen har i samspil med jobcentrets ledelse til opgave

at afklare og beskrive virksomhedscentrenes rolle i den samlede

beskæftigelsesindsats for de svageste ledige. tovholderen

udpeges af ledelsen, og tovholderfunktionen kan godt kombineres

med at være jobkonsulent for et virksomhedscenter.

tovholderen indgår på jobcentrets vegne aftaler med kommunens

øvrige forvaltninger. aftalerne skal lette samarbejdet

omkring parallelindsatser på enkeltsagsniveau. det vil

typisk være med socialafdelingen, sundhedsafdelingen og/

eller familieafdelingen. det er også en god idé at indgå aftaler

med Ydelseskontoret, da det kan være vigtigt for et

vellykket kandidatforløb, at bevillinger går hurtigt igennem.

tovholderen samarbejder også med jobkonsulentteamet om

erfaringsopsamling fra virksomhedscentrene. det kan være

nødvendigt at involvere ledelsen, hvis der viser sig særlige

problemstillinger undervejs i det daglige samarbejde om

virksomhedscentrene.

vi anbefaler, at tovholderen …

zzindgår

aftaler med virksomheder om virksomhedscentre

og sikrer et godt samspil mellem de øvrige kommunale

aktiveringstilbud og virksomhedscentrene. bl.a. omkring

27

tOvHOldeRFUnktIOn sIkReR sammenHæng

ToVHoLdErFuNKTIoNEN SIKrEr SAMMENHÆNG

frem- og tilbagevisitationer er det vigtigt, at samarbejdet

med kommunale aktiveringsprojekter og/eller tilbud hos

andre aktører fungerer optimalt omkring den enkelte ledige

zzhar

overblik over de samlede virksomhedscentre. det er

nødvendigt for at kunne optimere visitationen og sikre

gode match mellem kandidater og virksomhedscentre

zzindgår

aftaler med de øvrige kommunale forvaltninger

omkring evt. parallelindsatser af social- eller sundhedsfaglig

karakter

zzstår

for erfaringsopsamling på tværs af de forskellige

virksomhedscentre og sørger for, at den indsamlede viden

udveksles i teamet af jobkonsulenter. erfaringsopsamlingen

kan bl.a. anvendes til at opfange gennemgående

problemstillinger, som skal diskuteres med mentorerne

– eller med jobcentrets ledelse eller sagsbehandlerne

zzarrangerer

mentorkurser. mentorkurser kan bl.a. fokusere på

mentorfunktion og målgruppe, give redskaber til at håndtere

og følge op på kandidaterne (bl.a. ved fravær) og give redskaber

til at supervisere de daglige mentorer. Undervisningen

kan varetages af tovholder og jobkonsulenter med oplæg fra

eksterne eksperter. den kan også købes i et jobcenter, der

har erfaring med virksomhedscentre og mentorkurser eller

af et firma. det er en stor fordel, hvis jobkonsulenterne for

virksomhedscentrene også deltager, så man i det daglige

samarbejde kan bygge videre på det, der er sket på kurset

zzinviterer

mentorerne til at deltage i mentornetværk – mento-

r erne kan meget let føle sig alene med deres problemstillinger.

også her er en fordel, hvis jobkonsulenterne for virksomhedscentrene

deltager, så man i det daglige samarbejde kan bygge

videre på det, der drøftes på netværksmøderne.

læs mere på www.virksomhedscenter.dk/drejebog

zzfå

mere information om tovholderens opgaver

zzfind

interview med tovholdere i jobcentrene

(i magasin nr.2)

zzfind

eksempler på organisering af samarbejdet

internt i jobcentret omkring virksomhedscentrene

zzfind

mere om mentorkurser og mentornetværk

zzfind

artikler om jobcentres erfaringer med sam-

arbejde på tværs i kommunen (i magasin nr.2)


28 29

jObkOnsUlenten HaR en ny ROlle jObkOnsUlenten HaR en ny ROlle

JoBKoNSuLENTEN HAr EN NY roLLE

jobkonsulenterne udpeges af jobcentrets

ledelse

vær opmærksom på

Jobkonsulentfunktionen for et virksomhedscenter kan løses

både med og uden myndighedsansvar. fordelen ved myndighedsansvar

kan være en hurtigere reaktionstid i enkeltsager,

fx ved etablering af støtteforanstaltninger og sanktionering.

Ulempen kan være en øget (administrativ) arbejdsbyrde hos

jobkonsulenten og mindre tid til opfølgning.

vi anbefaler, at jobcenterledelsen …

zzudpeger

et team af jobkonsulenter, der varetager opgaven

i virksomhedscentrene dog sådan, at hvert virksomhedscenter

har sin egen jobkonsulentkontakt. i virksomhedscenterforsøget

har jobcentre typisk udpeget et team på

2-5 jobkonsulenter, afhængigt af jobcentrets størrelse

zzvælger

den enkelte jobkonsulent ud fra dennes kompe-

tencer og erfaring med målgruppen. Jobkonsulenten skal

kunne begå sig både i jobcentret og i andre kommunale

afdelinger; skal kunne samarbejde med både ledelse,

mentor og øvrige kolleger i virksomheden; skal kunne

etablere tillidsforhold til mennesker i en særlig situation

og kunne forholde sig til andre barrierer end ledighed hos

kandidaterne

zzgiver

den enkelte jobkonsulent ansvar for 1-3 virksom-

hedscentre. Jobkonsulenten har ansvar for alle kandidatforløb

og vejleder og støtter kandidaterne – i samarbejde

med mentor – og sikrer udslusning af kandidaterne til job,

uddannelse eller andet forløb

zzsikrer,

at jobkonsulenterne har tid til løbende videndeling

i jobkonsulentteamet. deltagelse i evt. mentorkurser og

mentornetværk sammen med virksomhedsmentorer er

andre veje til opkvalificering af jobkonsulenterne. opkvalificeringen

sker dog først og fremmest i det daglige samarbejde

med virksomhedsmentorerne.

jobkonsulenten løser opgaver på 3 fronter

vær opmærksom på

Jobkonsulenten samarbejder både med virksomheden (især

mentor), med kandidaten og med ’systemet’ (både resten

af jobcentret og kommunen som helhed).

Kandidater

Jobkonsulent

for virksomhedscenter

System Virksomhed

Jobcentret har indgået en kontrakt med hver virksomhed

om fælles vilkår og rammer for alle forløb i virksomhedscentret.

Jobkonsulenten indgår derfor individuelle aftaler om

kandidatforløb inden for en bestemt rammeaftale, uden

forhandling af rammevilkår.

i hvert virksomhedscenter er der et antal faste pladser til

målgruppen. det betyder, at jobkonsulenten er ansvarlig for

mange forløb i den samme virksomhed henover et år (ved

fx 4 pladser er det 12-16 forløb på et år). Jobkonsulenten

samarbejder tæt med den ansvarlige mentor i virksomhedscentret

om mange kandidater ad gangen.

vi anbefaler, at jobkonsulenten …

zzfastlægger

mål og individuelle vilkår for hvert enkelt for-

løb i samarbejde med kandidat og mentor. mål, arbejdsopgaver

og arbejdstid kan tilpasses den enkelte kandidat

inden for rammen af den overordnede centerkontrakt

zzbenytter

en form for kandidatkontrakt, som underskrives

af alle parter, og som indeholder klare mål og delmål for

den enkelte kandidats fremskridt. forslag til en sådan

kandidatkontrakt kan hentes på kampagnens website

zzoverleverer

den enkelte kandidat til virksomhedens mentor

zzforetager

udredning og afklaring i samarbejde med mentor

og evt. sagsbehandler. overvejer at anvende opfølgningsskemaer

for at tydeliggøre kandidatens progression i forløbet

zzvejleder

og støtter kandidaterne i forløbet – som sup-

plement til mentor. da kandidaterne også har andre problemer

end ledighed, skal jobkonsulenten arbejde med

motivation, manglende selvtillid, manglende sociale kompetencer,

fravær o.a.

zzforetager

ugentlig opfølgning på alle kandidater i virk-

somhedscentret suppleret af telefonkontakt efter behov.

virksomhedscenterforsøget har vist, at erfarne jobkonsulenter

i perioder kan begrænse opfølgningen til hver anden

uge, men opfølgningen er altid langt tættere end den

lovpligtige (hver 3. måned)

zzer

tilgængelig for mentor og fungerer som en ’hotline’,

hvis der opstår problemer, hvor virksomheden har brug for

akut hjælp. virksomhedscenterforsøget har vist, at jobkonsulenten

med tiden vil kunne overlade flere opgaver til

mentorerne. fx afklaring, udredning og udslusning – efter

aftale og med skriftlige tilbagemeldinger til jobcentret

zzinvolverer

sagsbehandlere fra andre kommunale afdelin-

ger og forvaltninger, hvis der er behov for en understøttende

foranstaltning. Jobkonsulentens arbejde vil her

være væsentligt lettet, hvis der er indgået aftaler på ledelsesniveau,

som bidrager til, at alle involverede trækker

i samme retning

zzindgår

aftaler med mentor om håndtering af kandidater-

nes fravær. overvejer løsninger, hvor jobkonsulenten først

involveres, når fraværet strækker sig over flere dage. kandidatens

fravær kan i så fald tages op på det ugentlige

opfølgningsmøde. en sådan virksomhedsnær tilgang vil

bidrage til, at kandidaten føler sig som en del af virksomheden

– og ikke af systemet

zzsørger

for, at kandidaterne ikke ’knækker’ halsen i iveren

efter at kunne bestride et job. det vil ofte være nødvendigt

at starte ud med få ugentlige timer og så langsomt

bygge op. ligeledes vil kandidater helt uden arbejdserfaring

have behov for over tid at vænne sig til et liv med

faste arbejdstider, mindre fritid mv.

zzsikrer

udslusning af kandidaterne til job, uddannelse eller

andet forløb

zzopfordrer

virksomheder, som ikke selv er i stand til at op-

rette en læreplads eller ansætte en jobegnet kandidat,

til at lave en anbefaling/udtalelse, som kandidaten kan

anvende i den videre jobsøgning. Undersøger også, om

virksomheden evt. kan fungere som ’døråbner’ i forhold til

egne virksomhedskontakter

zzundersøger,

om virksomheden ved en kandidats udslus-

ning til uddannelse evt. vil kunne tilbyde en praktikplads.

Jobcentret mister kontakten til de kandidater, som udsluses

til uddannelse, så her vil virksomheden fortsat kunne

fungere som en slags ’livline’. det er dog op til uddannelsesinstitutionen

at etablere en mentor på uddannelsen,

hvis der er brug for det

zzhjælper

kandidater videre i relevante tilbud, hvis de efter

gentagne forsøg i virksomhedscentre mangler fx motivation

og mødedisciplin eller har store psykosociale problemer,

der blokerer for et forløb i et virksomhedscenter.

her er det dog vigtigt, at der fortsat står en lem åben for

kandidatens evt. tilbagevenden til et nyt virksomhedscenterforløb

zzsikrer,

at der klare aftaler med andre aktiveringstilbud

vedr. evt. tilbagevisitering af kandidater.

læs mere på www.virksomhedscenter.dk/drejebog

zzfind

eksempler på kandidatkontrakt

zzfind

redskaber til at måle kandidaternes progression

find artikler om jobkonsulenters erfaringer med

z

z

virksomhedscentre (i magasin nr.2)


30 31

UdslUsnIng FRa vIRksOmHedscenteRFORsøget

udSLuSNING FrA VIrKSoMHEdSCENTErForSøGET

1.480 af de svageste ledige har været i forløb i

virksomhederne

det er lykkedes at få 1.480 kontanthjælpsmodtagere med

ringe jobforudsætninger ud i forløb i virksomhederne. 68%

af kandidaterne fra virksomhedscenterforsøget er fra

matchgruppe 4.

26 % kom i job eller uddannelse

26 % af kandidaterne kom i job eller uddannelse (ordinært,

job med løntilskud, fleksjob eller uddannelse). det gælder

for hele 35 % af ungegruppen alene, jf. tabellen nedenfor.

Udslusningsresultater for kandidater

totalt Unge u/25 år

Uddannelse 4 % 10 %

ordinært job 12,5 % 17 %

løntilskudsjob 7 % 7 %

fleksjob 2,5 % 1 %

førtidspension 1 % 0 %

individuel praktik 7 % 7 %

andet kommunalt tilbud 26 % 20 %

behandling 4 % 2 %

kontanthjælpen er stoppet 5 % 4 %

langtidssygemelding 13 % 8 %

anden årsag, vides ikke 19 % 23 %

Kilde: Slutevaluering af hovedforsøg med virksomhedscentre,

september 2009.

Det samlede antal kandidater, der har afsluttet et forløb i et

virksomhedscenter er 1.216, heraf udgør de unge 249.

de øvrige har fået en vigtig erfaring.

Og der er kommet retning i sagerne

opgørelser viser, at 26 % af kandidaterne er blevet afmeldt

til andet kommunalt tilbud og 4 % til behandling. fra interview

med jobcenterchefer og jobkonsulenter fremgår det, at

der ofte er et positivt resultat af virksomhedscenterforløbene,

selvom kandidaten ikke umiddelbart kommer videre i

job eller uddannelse. gennem et målrettet virksomhedscenterforløb

sker der således også andre former for bevægelse

hen mod arbejdsmarkedet. det kan være

zzat

kandidaten er blevet afklaret, så der fortsat arbejdes

hen mod beskæftigelse, i samme branche som virksomhedscentret

eller en anden branche. der er kommet retning

i sagen

zzat

der er udredt barrierer og problemer (fx manglende

motivation, kompetencer eller behov for behandling) hos

kandidaten og afklaring til andre mere sociale tiltag. der

kan sættes en målrettet indsats i gang

zzat

kandidaten er blevet arbejdsmarkedstrænet i mødet

med autentiske krav, muligheder og forventninger på arbejdspladsen.

kandidaten har fået et mere realistisk billede

af arbejdsmarkedet

zzat

kandidaten har fået andre erfaringer end fra de kommu-

nale aktiveringsprojekter, nemlig de første arbejdspladserfaringer.

kandidaten er blevet mere motiveret for at komme

videre i retning mod job eller uddannelse.

bedre effekt end anden aktivering for målgruppen

efter udslusning fra et virksomhedscenter er selvforsørgelsesgraden

højere end fra al anden aktivering for matchgruppe

4. efter et virksomhedscenterforløb er ca. 20 % selvforsørgende*.

dette gælder for ca. 13 % af de personer, som er

udsluset fra anden aktivering på landsplan. selvforsørgelsesgraden

er højere end fra alle andre aktiveringsformer, set

hver for sig.

derudover er andelen af løntilskudsjob højere og passivitetsgraden

lavere efter et virksomhedscenterforløb end efter

anden aktivering.

(* Selvforsørgende omfatter personer, der er i job, herunder fleksjob, i SU

berettigende uddannelse og øvrige selvforsørgende.

Kilde: Slutevaluering af hovedforsøg med virksomhedscentre, sept. 2009.)

kolofon

titel:

drejebog til etablering og drift af virksomhedscentre

Udgivet af:

dISCuS A/S, september 2009

tekst og idé:

dISCuS A/S

layout: STÆrK reklamebureau A/S

Oplag: 1.200 stk.

der er også udarbejdet en udvidet webudgave af drejebogen.

den kan ses på kampagnens website

www. virksomhedscenter.dk/drejebog

Herfra kan denne trykte drejebog også downloades.

I Virksomhedscenterforsøget er der udarbejdet en del materiale

om virksomhedscentre. det vigtigste i denne sammenhæng er:

• Virksomhedscentre

– Magasin nr. 1 om virksomhedernes indsats

• Virksomhedscenter

– Magasin nr. 2 om jobcentrenes indsats

• Slutevaluering af hovedforsøg

med virksomhedscentre

• opstartsevaluering af hovedforsøg

med virksomhedscentre

More magazines by this user
Similar magazines