ÅRSBERETNING 2007 - EngelMedia

engelmedia.dk

ÅRSBERETNING 2007 - EngelMedia

ÅRSBERETNING 2007 KØBENHAVNS EJENDOMME Kultur- og Fritidsforvaltningen · Københavns Kommune


KØBENHAVNS EJENDOMME som arbejdsplads ”En ansættelse i Københavns Ejendomme giver udfordringer. Endestationen er placeret, men skinnerne kræver mere arbejde. Du får ansvar og mulighed for at sætte dit aftryk på en af Danmarks største ejendomsporteføljer.” Kim Søberg Pedersen jurist i afdelingen Jura & Udlejning 2 Kultur- og FritidSForVAltNiNgEN


Indhold KØBENHAVNS EJENDOMME 2007 godt på vej – direktørens forord 4 de menneskelige ressourcer prioriteres højt – udvikling er en del af virksomhedskulturen 6 Anlægsprojekter opført i 2007 – 82 projekter over hele København 8 indsatsområder i 2008 – bl.a. miljø og kompetenceudvikling 11 Københavns Ejendomme har knækket efterslæbskurven – vedligeholdelsesefterslæbet er endelig for nedadgående 12 ÅRSBERETNING 2007 Udgiver: Københavns Ejendomme Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune Bedre service til kunderne – kundeundersøgelsen 2007 16 Samarbejdsformer der giver resultater – mere vedligeholdelse for pengene 18 Økonomi – regnskabet er i balance 21 regnskab – oversigt over budget og forbrug 24


direktørens forord Godt på vej For Københavns Ejendomme har 2007 først og fremmest været året, hvor vi har konsolideret os i Kultur- og Fritidsforvaltningen. Som en meget ung organisation har vi haft et stærkt fokus på at få forretningen til at køre effektivt og fremtidssikret. Enkelte dele i ”maskinrummet” mangler stadig den sidste smøring, men vi er kommet meget langt. Skoler og idrætsanlæg Blandt de resultater fra 2007, som vi er allermest stolte af kan nævnes: – En treårig genopretningsplan på folkeskoleområdet søsat i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen. – En treårig genopretningsplan for kommunens nedslidte idrætsanlæg, her har vi arbejdet tæt sammen med bestillerenheden i Kultur- og Fritidsforvaltningen. Borgerrepræsentationen har ekstraordinært bevilget trecifrede millionbeløb til begge genopretningsplaner. Med disse planer har vi fordoblet vores omsætning, hvilket betyder, at vores medarbejdere har løbet ekstra stærkt i 2007 og fortsat gør det. Efterslæbskurven knækket i 2007 De ekstraordinære bevillinger til genopret- ning af folkeskoler og idrætsanlæg har gjort det muligt for os at knække efterslæbskurven i det forgangne år. Dermed er 2007 til vores store glæde blevet året, hvor stigningen på vedligeholdelsesbehovet for kommunens ejendomme samlet set begyndte at falde svagt. Hvis de ekstraordinære bevillinger til genopretning af folkeskoler og idrætsanlæg fortsætter, vil Københavns Ejendomme kunne afvikle vedligeholdelsesefterslæbet for idrætsanlæg i 2012, for folkeskoler i 2015 og for de øvrige ejendomme i 2020. Til den tid vil vi så stå med en ejendomsmasse i ”normal” stand til glæde for både brugere og budget. En vedligeholdt ejendomsmasse kræver selvsagt færre vedligeholdelsesmidler på sigt. Overblik og rentabilitet I 2007 er vi kommet langt, hvad angår overblikket over ejendomsporteføljen. På hovedparten af ejendommene har vi allerede foretaget bygningssyn, og i 2009 vil vi kende de aktuelle vedligeholdelsesbehov på alle ejendomme. Vi har til DMF-nøgletalsforeningen indberettet nøgletal for vores udgifter til drift af et udsnit af ejendommene. På den måde er det muligt at sammenligne vores udgifter med branchens øvrige aktørers, hvil- 4 Kultur- og FritidSForVAltNiNgEN


ket giver os et effektivt arbejdsredskab. Vi har desuden fået implementeret et nyt IT-system til opkrævning af husleje samt lanceret en ny ejendomsportal, hvor kunderne kan finde oplysninger om ejendomme og lejemål. Økonomi og kundeservice Københavns Ejendomme kom ud af 2007 med et driftsregnskab i balance. Der venter dog stadig store udfordringer på økonomistyringsområdet, ligesom der er ting på kundeområdet, som vi arbejder videre med. I det forgangne år har vi fået et godt og konstruktivt samarbejde med kunderne, men vi har ifølge vores egen kundeundersøgelse stadig en udfordring i at definere arbejdsfordelingen mellem dem og os. For vores lejere og forvaltningerne har det således været et problem, at vi kun opkrævede husleje én gang om året. Den anke har vi lyttet til, så vi nu i stedet opkræver huslejerne månedligt, hvilket giver forvaltningerne og lejerne et bedre overblik. Driftsherreprisen Men 2007 var også året, hvor omgivelserne for alvor anerkendte, at vi er godt på vej. Boligfonden Kuben og Dansk Facilities Management Netværk tildelte os Driftsherreprisen med den begrundelse, at vi på bare to år er blevet rollemodel for masser af andre kommuner, som i kølvandet på kommunalreformen ønsker at reorganisere deres ejendomsforvaltning. ’’ ”Hvis de ekstraordinære bevillinger ... fortsættes efter 2009, vil Københavns Ejendomme kunne afvikle vedligeholdelsesefterslæbet for idrætsanlæg i 2012, for folkeskoler i 2015 og for øvrige ejendomme i 2020.” Fra vicevært til innovator 2008 skal være et år med masser af resultater. Vi vil styrke bruger- og kunderelationerne ved at udvikle og synliggøre vores tilbud. Vi vil løse vores opgaver på endnu mere tidssvarende måder, ligesom vi vil skabe en arbejdsplads, der er så attraktiv, at vi kan tiltrække den allerbedste nye arbejdskraft og fastholde de dygtige medarbejdere, vi allerede har. Vi er på vej op ad den udviklingstrappe, der starter med viceværten og slutter med innovatoren. I forlængelse af vores Balanced Scorecard har vi søsat fem strategier for, hvordan vi kommer længere op ad udviklingstrappen. Og vi er allerede godt i gang med at implementere dem. HR-strategien er fantastisk vigtig, for i en virksomhed som vores er HRstrategien selve virksomhedens strategi. Jeg vil i den forbindelse gerne rette en stor tak til alle medarbejdere i Københavns Ejendomme for den engagerede indsats i 2007. Med venlig hilsen Karen Mosbech Direktør i Københavns Ejendomme KØBENHAVNS EJENDOMME 2007 5


De menneskelige ressourcer prioriteres højt En ny HR-strategi skal sikre, at Københavns Ejendomme altid har adgang til de nødvendige kompetencer og den nyeste viden. Strategien fokuserer på den kompetenceudvikling og de organisationsændringer, der modsvarer omgivelsernes krav og vores mål for en professionel ejendomsvirksomhed. Ledelse på dagsordenen Ledelsesstilen i Københavns Ejendomme skal være anerkendende, handlekraftig og motiverende. Organisationens chefer og mellemledere har derfor gennemgået Kultur- og Fritidsforvaltningens ledelsesprogram ”Ledelse med vilje”. Chefgruppen har derudover været igennem et udviklingsforløb, hvor de både 6 Kultur- og FritidSForVAltNiNgEN


i 2007 har Københavns Ejendomme arbejdet intenst med kompetence udvikling og organisationsændringer. det har skærpet organisationens fokus på effektiv opgaveløsning. individuelt og som gruppe har fået afdækket deres styrker og svagheder. For at styrke mellemlederlaget har direktør Karen Mosbech desuden etableret et netværk, som skal give mellemlederne mulighed for sparring og idéudveksling. Udvikling er en del af virksomhedskulturen Københavns Ejendomme har fokus på at udvikle projektledelsesværktøjet og har eksempelvis allerede sendt 14 medarbejdere på projektlederkursus, ligesom lederne i driftsafdelingen er ved at gennemføre en facilities management uddannelse. Det har generelt været afgørende for ledelsen at sætte medarbejdernes kompetencer i spil på nye måder og udvikle dem i den ønskede retning. Ny organisering For at udvikle organisationen i en professionel retning har Københavns Ejendomme gennemført et organisatorisk eftersyn. Dette har ført til en ny organisering af både ejendomsadministration, bygningsområdet og driftsafdelingen. Drift & Service sørger som følge deraf for, at driften på alle kommunens ejendomme fungerer i dagligdagen. Vedligeholdelsesafdelingen tager sig af strategisk planlægning og nøgletal, som i stigende grad bliver efterspurgt af vores ejere og kunder. Projektafdelingen agerer bygherre på anlægsog vedligeholdelsesprojekter. Fokus på rekruttering Det har indimellem været svært at rekruttere nye medarbejdere i 2007. Derfor har vi i 2008 særligt fokus på at tiltrække og fastholde medarbejdere med høje og mellemlange uddannelser og på at fastholde de dygtige medarbejdere, vi allerede har. ■ ARBEJDSplADSEN I TAl Københavns Ejendomme 2007: • Vi er 612 ansatte • 46% mænd og 54% kvinder • 14 har deltaget i projektlederuddannelsen • 5 er ved at gennemføre facilities management uddannelsen Fordeling på faggrupper: • 15,3% akademikere • 38,9% administrative personaler • 16,0% tekniske personaler • 29,8% service personaler KØBENHAVNS EJENDOMME 2007 7


Anlægsprojekter opført i 2007 En række anlægsprojekter er opført i 2007. der er overvejende bygget skoler, institutioner og idrætsfaciliteter. Abel Catrines Gade – daginstitution Amager Strandvej – badeanstalt Amagercentret – borgerservicecenter Artillerivej – daginstitution Bellmansgade – skole Bertel Thorvaldsens Plads – museum Borgervænget – kollegium Boserupvej – bocenter Brobjergsvej – daginstitution Brune Kødby – øvelokaler Bymosevej – daginstitution Carl Nielsens Allé – daginstitution Carl Nielsens Allé – skole Carl Nielsens vej – daginstitution Centerparken – daginstitution Dannebrogsgade – fritidshjem Edvard Thomsens Vej – daginstitution Enghavevej – idrætsanlæg Enghavevej – daginstitution Englandsvej – idrætsanlæg Frankrigsgade – svømmehal Frederiksborgvej – plejeboliger Frederiksgårds Allé – skole Gasværksvej – skole Gislingevej – skole Gl. Kalkbrænderivej – dagtilbud Granvej – plejehjem Grøndalscentret – idrætsanlæg Gullfossgade – daginstitution Holsteinsgade – skole Jarmers Plads – borgerservicecenter Julius Andersensvej – idrætsanlæg Kastelsvej – bygning Kastelsvej – skole Kastelsvej – specialinstitution Kirsebærhaven – skole Klintholmvej – skole Leifsgade – idrætsanlæg Lerforsgade – daginstitution Magistervej – specialskolen Ny Carlsberg Vej – skole Næstvedgade – daginstitution P. H. Lings Allé – idrætsanlæg Persillevej – institution Prinsesse Charlottes gade – skole Præstøgade – daginstitution Randersgade – daginstitution Randersgade – skole Ribegade – daginstitution Rughavevej – specialklub Rughavevej – specialskole Ruten – idrætsanlæg Rødbyvej – skole Rådmandsgade – skole Sankt Hans gade – opsamlingssted til daginstitution 8 Kultur- og FritidSForVAltNiNgEN


Sionsgade – skole/fritidshjem Sjællandsgade – daginstitution Skanderborggade – daginstitution Skelmosevej – daginstitution Smyrnavej – skole Snoresgade – daginstitution Sortedam Dossering – skole Stevnsgade – skole Sundby havn – maritimt ungdomshus Sundholm – plejekollektiv Tagensvej – daginstitution Thorshave – daginstitution Tietgensgade – daginstitution Tom Kristensens vej – daginstitution Tomatvej – handicapcenter Tranehavegård – ældrebolig Tranemosevej – daginstitution Tranemosevej – daginstitution Trianglen – borgerservicecenter Tuborgvej – daginstitution Tøndergade – daginstitution Vanløse torv – borgerservicecenter Vejlands Allé – daginstitution Vigerslev Allé – daginstitution Yderholmsvej – daginstitution Øster Voldgade – daginstitution Østerbrogade – idrætsanlæg KØBENHAVNS EJENDOMME 2007 9


KØBENHAVNS EJENDOMME som arbejdsplads ”Jeg sætter først og fremmest pris på mine gode kolleger. Med al den tid, jeg bruger på arbejdet, er kollegerne jo nærmest min anden familie.” Hiyam Hammoud administrativ medarbejder i Driftsafdelingen 10 Kultur- og FritidSForVAltNiNgEN


Indsatsområder i 2008 2008 er der stadig fokus på at få ”maskin- I rummet” til at fungere optimalt. Et eksempel på indsatser er, at vi i 2008 opkræver huslejen månedligt via opkrævningssystemet ”We Do”. Det giver forvaltningerne bedre overblik over deres udgifter til husleje og derved et incitament til at udnytte kvadratmetrene bedre og mere effektivt fx ved at skille sig af med dyre lejemål. Desuden har vores anvendelse af IT-løsninger ikke været optimal i 2007, og derfor sætter vi i 2008 fokus på området. Miljø I 2008 arbejder Københavns Ejendomme målrettet med miljøledelse. Projekterne skal sikre, at ejendommenes brugere agerer miljøog energirigtigt, samt at vi medtænker miljøbesparende initiativer i forhold til drift, vedligeholdelse og udvikling af ejendommene. Projekterne vil desuden danne grundlag for mulige innovative tiltag, der kan vises frem i forbindelse med klimatopmødet i København i 2009. Københavns Ejendomme blev desuden miljøcertficeret i 2007 og arbejder vedvarende på at opfylde de nødvendige krav for at opnå en miljøcertificering i 2008. Kompetenceudvikling og rekruttering Københavns Ejendomme arbejder systematisk med udvikling af medarbejdernes kompetencer og rekruttering. Dette fokus ligger i forlængelse af de ledelsesudviklingsog projeklederkurser, der er arrangeret af Kultur- og Fritidsforvaltningen, som mange af vores medarbejdere allerede har deltaget i. Vi ønsker at motivere alle vores medarbejdere til aktiv deltagelse i kurser, uddannelser, intern oplæring og videndeling – de kompetencer vi derudover har behov for vil vi rekruttere. I 2008 vil vi bl.a. have fokus på at synliggøre og fremme de kompetencer, der bringes i spil i vores daglige udfyldelse af den nye bygherrerolle. Udvikling af ejendomsporteføljen Københavns Ejendomme arbejder strategisk med udvikling af Københavns Kommunes ejendomme. Vi ser på, om ejendommene kan udnyttes på andre og mere effektive måder samt afdækker fremtidige udviklingsmuligheder. Vi er i gang med udviklingen af en business case metode, som skal sikre, at porteføljen optimeres på et strategisk og kvalificeret grundlag. ■ KØBENHAVNS EJENDOMME 2007 11


Københavns Ejendomme har knækket efterslæbskurven Vedligeholdelsesefterslæbet er endelig for nedadgående. Skole- og idrætsområdet har fået høj politisk prioritet. Millioner kr. 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 Normalt behov 1982 Københavns Kommune har et stort vedligeholdelsesbehov, som har karakter af et efterslæb. Derfor vil strategien i en årrække hedde ”værst først”. Kommunen har valgt i en periode at afsætte ekstraordinære midler til genopretning af folkeskoler og idrætsanlæg. Det er de bygninger/anlæg, der i dag er i dårligst stand. Takket være denne bevilling er det lykkedes Københavns Ejendomme at Figur 1 VEDlIGEHOlDElSESEFTERSlÆBET Siden 1982 er vedligeholdelsesefterslæbet vokset eksponentielt. En ekstraordinær bevilling fra Københavns Kommune i 2007 samt Københavns Ejendommes professionalisering har gjort det muligt at knække kurven. Vedligeholdelsesmidler anvendes nu udelukkende til vedligeholdelse. knække vedligeholdelses efterslæbskurven i 2007, og vi er nu i fuld gang med at ned- bringe vedligeholdelsesefterslæbet for netop folkeskoler og idrætsanlæg. Kurvernes udvikling Figur 1 viser i hvilken takt efterslæbet afvikles på henholdsvis idrætsanlæg, folkeskoler og øvrige ejendomme. På skole- og idræts- 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 12 Kultur- og FritidSForVAltNiNgEN


området vil vedligeholdelsesefterslæbet være afviklet i henholdsvis 2015 og 2012. Det forudsætter dog, at de ekstraordinære bevillinger fortsætter. Herefter vil folkeskoler og idrætsanlæg i en periode kræve meget lidt vedligeholdelsesarbejde, og pengene kan derfor bruges til de øvrige ejendomme. Vedligeholdelsesefterslæbet for de øvrige områder vil efter den model være indhentet 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i 2020. Københavns Kommunes ejendomsportefølje vil herefter ligge på et ”normalt” vedligeholdelsesbehov. Figuren viser, at afviklingen af vedligeholdelsesefterslæbet på ”øvrige ejendomme”, som ikke har fået overført ekstra midler, går meget langsomt, indtil efterslæbet for folkeskoler og idrætsanlæg er nedbragt. Det stiger faktisk indtil 2011, fordi vedligehol- Folkeskoler idrætsanlæg Øvrige ejendomme 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 KØBENHAVNS EJENDOMME 2007 13


UDFøRT VEDlIGEHOlD I 2007 Oversigt i mio. kr. Behov Bevilling realiseret 2007 2008 2009 2007 grundbudget (øvrige ejendomme) 1.900 168 168 168 168 genopretningsplan for skoler 1.700 202 176 177 30 genopretningsplan for idrætsanlæg 580 95 64 64 30 ialt 4.180 465 408 409 228 delsesbehovet overstiger, hvad der bliver udført af arbejder. Københavns Ejendomme vil dermed knække efterslæbskurven i 2011 for de ”øvrige ejendomme” med de samme midler, som før skabte efterslæbet. Budgettet for vedligeholdelse af ”øvrige ejendomme” er på nuværende tidspunkt på 36 kr. pr. m2 om året. Det kan sammenlignes med budgettet for skole- og idrætsanlæg, som er på henholdsvis 114 og 160 kr. pr. m2 . DFM-nøgletal’s tiårige gennemsnit for udlejede ejendomme viser, at en ejendom med et normalt vedligeholdelsesbehov ligger på 88 kr./m 2 . Tallene viser, at nedbringelsen af efterslæbet prioriteres højest på skole- og idrætsområdet, mens de øvrige ejendomme må vente lidt. ■ oversigten viser, at Københavns Ejendomme har udført vedligehold for i alt 228 millioner kroner. På de øvrige ejendomme har Københavns Ejendomme udført vedligeholdelsesarbejder for alle de midler, som er bevilget. 92% af den planlagte og budgetterede vedligeholdelse i grundbudget 2007 blev udført i 2007. de resterende 8% repræsenterer planlagte projekter, der er blevet udskudt på grund af omdisponeringer på ejendommene. disse resterende midler er i stedet anvendt på vedlige holdelsesarbejder af tilsva- rende karakter. På både skole- og idrætsområdet fik Københavns Ejendomme en ekstra treårig bevilling i 2007, og her er der på hvert af områderne anvendt 30 mio. kr. At der kun er realiseret 30 mio. kr. i 2007 for begge de to områder, skyldes, at Københavns Ejendomme overvejende har arbejdet med langsigtet planlægning og projektering af genopretningsplanerne. 14 Kultur- og FritidSForVAltNiNgEN


KØBENHAVNS EJENDOMME som arbejdsplads ”Langt om længe tager vi fat på den tiltrængte renovering af kommunens ejendomme.” Flemming M. Pedersen projektleder i Vedligehold KØBENHAVNS EJENDOMME 2007 15


Bedre service til kunderne Forvaltningerne har svært ved at finde ud af, hvilke medarbejdere i Københavns Ejendomme, der kan hjælpe med konkrete sager. Og når kontakten er etableret, oplever de, at sagsbehandlingen er for langsom, ligesom medarbejderne ikke giver tilbagemeldinger om, hvornår og hvordan de løser opgaven. Det viser Københavns Ejendommes Kundeundersøgelse 2007. Undersøgel- – Vi har haft rigtig mange gode oplevelser med vores kunder i 2007, men der er stadig et stykke at gå, før vi har 100% kundetilfredshed, siger direktør Karen Mosbech efter at have læst Kundeundersøgelsen 2007. sen omfatter samtlige forvaltningers bestillerenheder og er afviklet som syv interviews i slutningen af 2007. En hovedkonklusion fra kundeundersøgelsen, som forvaltningerne ser det, er, at opgavefordelingen mellem forvaltningerne og Københavns Ejendomme er uklar og i nogle tilfælde uhensigtsmæssig. Fx kan det i mange sager være vanskeligt for en forvaltning og Københavns Ejendomme at nå til enighed om, hvordan vedligeholdelsesansvaret er fordelt. Det står typisk ikke skrevet sort på hvidt, men skal fortolkes i forhold til det politisk vedtagne ”snitfladepapir”. Direktøren svarer Kritikken har naturligvis gjort indtryk på direktør Karen Mosbech, som straks har sat et arbejde i gang, der skal forbedre dialogen og arbejdsgangene. - I alle vores afdelinger har medarbejderne udviklet en række idéer til, hvad Københavns Ejendomme skal gøre for at imødekomme kundernes kritik. Idéerne vil blive ført ud i livet i 2008, og jeg forventer, at de 16 Kultur- og FritidSForVAltNiNgEN


’’ KUNDECITATER Michael Christensen – teknik- og Miljøforvaltningen: ”Bedømmelsesperioden på det her projekt har taget 1½ måned. det er ikke klart for os, hvorfor der har været denne lange sagsbehandlingsperiode.” lis Mortensen – Beskæftigelsesog integrationsforvaltningen: ”Med hensyn til lejemål er der meget klare meldinger fra Jura & udlejning, og vi har været heldige at få en god kontaktperson.” Klaus Møller – Kultur- og Fritidsforvaltningen: ”Vi er meget glade for, at vi har fået en koordinator på byggeområdet. Flaskehalse og manglende projektledere har været et stort problem.” Ann Marie Vestergaard – Sundheds- og omsorgsforvaltningen: ”det har ikke været tydeligt nok, hvad snitfladen på vedligeholdelsesområdet har været. de selvejende institutioner har været på spil, men hvor falder de ind i hele det her vedligeholdelsesflow?” vil resultere i en øget kundetilfredshed. Vi vil selvfølgelig fortsat evaluere på tilfredsheden i de årlige kundeundersøgelser. Vi har haft mange gode oplevelser med vores kunder i 2007, men der er stadig et stykke at gå, før vi har 100% kundetilfredshed, siger direktør Karen Mosbech. Faste kontaktpersoner Men Kundeundersøgelsen 2007 viser også, at Københavns Ejendomme allerede er på vej. Fx er forvaltningerne glade for, at de i 2007 har fået en række faste kontaktpersoner i Københavns Ejendomme. I 2007 har vi ligeledes udsendt pjecen ”Lejernes guide til Københavns Ejendomme” for at hjælpe lejerne med at finde ud af, hvem de skal henvende sig til, og hvilke opgaver Københavns Ejendomme kan løse for dem. Flere forvaltninger roser initiativet, som både hjælper dem og deres lejere. ■ KØBENHAVNS EJENDOMME 2007 17


Samarbejdsformer der giver resultater Når Københavns Ejendomme afprøver forskellige samarbejdsformer, er målet at få mere vedligeholdelse for pengene. det lykkedes i en række projekter i 2007. Københavns Ejendomme anvender med succes forskellige måder at udbyde og løse vedligeholdelsesopgaver på. Driftsparnerskab og partnering hedder to af de samarbejdsformer, som vi bruger. Driftspartnerskab på Østerbro Driftspartnerskab ser ud til at være en samarbejdsform, der er kommet for at blive. Københavns Ejendomme afsluttede i 2007 et fireårigt pilotprojekt for driftspartnerskab på Østerbro. En evaluering viste, at Køben- havns Ejendomme fik 19% mere vedligehold for pengene ved at anvende driftspartnerskabet som metode. Brugerne udtrykte desuden stor tilfredshed med at være blevet inddraget i projektet. Entreprenør på Østerbroprojektet, HP Svendsen fremhæver bl.a. den givtige dialog og tillid mellem de mange interessenter i projektgruppen. Store nye driftspartnerskaber Med udgangspunkt i de gode resultater har Københavns Ejendomme oprettet to nye 18 Kultur- og FritidSForVAltNiNgEN


driftspartnerskaber i henholdsvis Brønshøj/ Husum og Vanløse i 2007. Disse to driftspartnerskaber omfatter fem-seks gange flere ejendomme end driftspartnerskabet på Østerbro. De skal begge løbe over en fireårig periode. Forventningerne til de to nye driftspartnerskaber er en besparelse på ca. 20% samt øget bruger- og entreprenørtilfredshed. Partnering ved Emdrupbadet Samarbejdsformen partnering har vist sig at være velegnet til komplekse sager med stor usikkerhed og høje krav til kommunikation og brugerinddragelse. Et eksempel er renoveringen af Emdrupbadet. Projektet var en stor succes. Både den økonomiske ramme og tidsplanen blev overholdt, og brugerne var yderst tilfredse med resultatet. De involverede parter har desuden været meget glade for samarbejdsformen. I en rapport, der udkommer i 2008, opsamler vi erfaringer fra de tre partneringsprojekter, der hidtil er gennemført. Det er foruden Emdrupbadet et renoveringsprojekt i Svanemøllehallen og et på Carl Nielsens Allé. ■ FAKTA HVAD ER DRIFTSpARTNERSKABER OG pARTNERING? Driftspartnerskaber drejer sig om, at offentlige myndigheder og private virksomheder indgår partnerskaber til løsning af en lang række vedligeholdelsesopgaver inden for et geografisk område. Partnering er samarbejde mellem offentlige myndigheder og private virksomheder i forbindelse med et enkelt bygge- og anlægs-projekt. Begge samarbejdsformer bygger på en åben og tillidsfuld dialog samt tidlig inddragelse af de involverede parter. Parterne definerer en fælles målsætning, som betyder, at det snarere er holdninger end regler, der regulerer samarbejdet. KØBENHAVNS EJENDOMME 2007 19


”Vi er meget glade for at være kommet til Københavns Ejendomme, fordi vores kundepotentiale er blevet meget større!!! ” Joan Have planlægger i Rengøringsservice KØBENHAVNS EJENDOMME som arbejdsplads 20 Kultur- og FritidSForVAltNiNgEN


Økonomi Københavns Ejendomme kom ud af 2007 med et driftsregnskab i balance. Der er dog udsving i både indtægter og udgifter set i forhold til budgettet, hvilket stiller os over for store udfordringer. Huslejeindtægterne var i 2007 væsentligt højere end budgetteret, men samtidig steg udgifterne til skat og energi på kommunens ejendomme endnu mere. Dette skyldes, at Københavns Ejendomme for en række ejendomme og arealers vedkommende ikke kan viderefakturere stigninger, eksempelvis på kolonihaver. Desuden vil flere lejemål end forventet stå tomme i perioder af 2008, hvilket bl.a. skyldes forsinkelser i Masterplanen for lokalisering af kommunens syv centralforvaltninger. En række etableringsmidler, svarende til 7,5 mio. kr. om året, er ikke længere en del af budgettet, og samtidig er Københavns Ejendomme pålagt reduktioner på 5,8 mio. kr. om året i forbindelse med vedtagelsen af budget 2008 for Københavns Kommune. Samlet skal Københavns Ejendomme reducere administrationsbudgettet med 13,3 mio. kr. i 2008 og frem. Endelig har det vist sig svært at drive projektafdelingen for det besluttede administrationsbidrag på 1,5 pct. Afdelingen kom i 2007 ud med et underskud på 2,8 mio. kr. Analyse af udgifter og indtægter Også på andre områder i Københavns Ejendomme har udgifterne vist sig større end budgetteret. I 2008 vil der blive set kritisk på alle vores omkostninger. Organisationen skal naturlig vis have et troværdigt udgiftsniveau, samtidigt med at indtægterne skal Selv om regnskabet 2007 er i balance, venter der store udfordringer. KØBENHAVNS EJENDOMME 2007 21


’’ i 2008 vil der blive set kritisk på alle vores omkostninger. organisationen skal naturligvis have et troværdigt udgiftsniveau, samtidig med at indtægterne skal øges med henblik på at få overskud. øges med henblik på at få overskud. For at nå dette mål er der igangsat aktiviteter på økonomistyringsområdet med bl.a. strammere budgettering for 2008 og en analyse af, hvor meget indtægterne skal øges. Samtidigt er det nødvendigt at finde nye indtægtsmuligheder, da puljerne til etablering af Københavns Ejendomme ikke længere er en del af budgettet. En mulig ny indtægtskilde er øget brugerbetaling, da der i dag findes opgaver, som Københavns Ejendomme løser uden budget og uden afregning fra forvaltningerne. Man må desuden forholde sig til, at Københavns Ejendomme er under et økonomisk krydspres. Det betyder, at der er behov for at foretage investeringer, hvis en række af vores indtægter skal opretholdes. Eksempelvis er flere af lejemålene i Kødbyen så nedslidte, at de ikke kan udlejes til det vedtagne markedslejeniveau. Københavns Ejendomme arbejder i 2008 på at få etableret en kreditmodel. Vedligeholdelse og anlæg På vedligeholdelsesområdet har Københavns Ejendomme levet op til målsætningen om at anvende de budgetterede midler til forebyggende og genoprettende vedligeholdelse af bygningerne. Det er lykkedes at knække vedligeholdelsesefterslæbskurven i 2007, og efterslæbet kan indhentes, hvis Københavns Borgerrepræsentation fortsat bevilger de nødvendige midler. På anlægsområdet har Københavns Ejendomme overført store pengebeløb til 2008. Vi har i den forbindelse taget skridt til at sikre, at takten i anlægsprojekterne fremover stemmer overens med budgettet. Der er dog stadig udfordringer på området, da regeringen har indført et loft over anlægsudgifterne svarende til den enkelte kommunes oprindelige budget for 2008. ■ Se regnskabsoversigt på side 24-25. 22 Kultur- og FritidSForVAltNiNgEN


KØBENHAVNS EJENDOMME som arbejdsplads ”Vi har en ledelse, der gerne vil udvikle virksomheden og er villig til at eksperimentere – og så en masse medarbejdere, som finder plads til at diskutere visionen og strategierne.” Anne Wever arkitekt og projektleder i Københavns Ejendommes bygherrefunktion KØBENHAVNS EJENDOMME 2007 23


OVERSIGT over Københavns Ejendommes anlægsaktiviteter i 2007 oversigt i 1.000 kr. oversigt i 1.000 kr. Budget Forbrug Mer- / Mindreforbrug Anlægsprojekter 2007 ialt 782.985 510.201 - 273.228 idrætsanlæg og kulturhuse 136.658 132.288 - 4.370 Skoler 318.599 217.090 - 101.509 institutioner 108.067 45.290 - 62.777 Administrationsbygninger 219.661 115.533 - 104.128 Budget Forbrug Mer- / Mindreforbrug Administration af bygherrefunktion ialt 666 2.840 2.174 indtægter fra administrationsbidrag - 6.567 - 8.169 - 1.602 lønomkostninger 7.233 11.009 3.776 + er udgifter (merforbrug)/- er indtægter (mindreforbrug) OVERSIGT over Budget og Forbrug for driftsaktiviteter i 2007 Netto Netto budget regnskab Københavns Ejendomme ialt - 572.916 - 572.821 Vedligeholdelse af porteføljen 211.629 211.514 lejeindtægter mv.* - 910.376 - 900.794 drift af porteføljen, Facility Services, øvr. aktiviteter 125.831 116.459 *inklusive tomgang vedr. Masterplanen og tilgodehavende vedr. gl. Vasbygade. + er udgifter (merforbrug)/- er indtægter (mindreforbrug) 24 Kultur- og FritidSForVAltNiNgEN


Regnskab 2007 Københavns Ejendomme håndterer udgifter og indtægter for 3 mia. kr. der opkræves 1,5 mia. kr. i husleje. der anvendes 1 mia. kr. på henholdsvis drift, vedligehold og administation og bygges for 0,5 mia. kr. Mer- / Mindre- indtægter indtægter Mer- / Mindre- udgifter udgifter Mer- / Mindreforbrug Budget 07 regnskab 07 forbrug Budget 07 regnskab 07 forbrug 95 - 1.194.787 - 1.542.363 - 347.576 621.871 969.541 347.670 - 115 0 - 1.598 - 1.598 211.629 213.111 1.482 9.582 - 1.091.744 - 1.362.570 - 270.826 181.368 461.776 280.408 - 9.372 - 103.043 - 133.195 - 30.152 228.874 249.654 20.780 KØBENHAVNS EJENDOMME 2007 25


26 Kultur- og FritidSForVAltNiNgEN


KØBENHAVNS EJENDOMME som arbejdsplads ”Carpe diem. Grib dagen. Ingen kender den på forhånd, men for pokker, hvor går den stærkt! Der er en uudtømmelig strøm af akutte vedligeholdelsesopgaver. ” Jens Svane distriktsleder i Driftsafdelingen KØBENHAVNS EJENDOMME 2007 27


KØBENHAVNS EJENdoMME Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune 28 ÅRSBERETNING 2007 Koncept og tekst: EngelMedia.dk · Foto: thomas Muus Stensballe · Grafisk design: Clips.dk · Tryk: KlS grafisk Hus A/S Redaktion KEjd: Birgitte Friis, Lene Winther Thygesen, Henrik Christoffersen

More magazines by this user
Similar magazines