Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2 ... - Grindsted Sogn

grindstedsogn.dk

Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2 ... - Grindsted Sogn

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække

Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00

Steen Frøjk Søvndal

Salmer:

DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind

DDS 448: Fyldt af glæde over livets under

DDS 596: Kender du den livsens kilde

-----

DDS 670: I Jesus søger jeg min fred

Under nadveren sange fra sangblad

DDS 431: Herre Kristus, dig til ære

Tekster:

Gammel Testamente Mika 4,1-3

Epistel 1 Kor 3,10-17

Prædiketekst Matt 11,25-30

Side 1 af 6

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: På den tid tog Jesus til orde

og sagde: »Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for

vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din

vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og

ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.


Side 2 af 6

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer

hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så

skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.«

PRÆDIKEN

Jesus har en meget vigtig besked til os i dag, som vi skal indstille os på at

modtage. Han taler til os om hvile!

Så tænker nogle måske: ”Perfekt, så kan jeg godt sætte mig tilbage og tage en

morfar her under prædikenen.”

Det var nu ikke det, jeg mente med hvile.

Det er meget, meget mere grundlæggende, at Jesus vil give os hvile. Eftersom

jeg arbejdede med det tema, så dukkede flere og flere tanker op og flere og

flere bibelske tekster, så det kunne blive en meget lang prædiken, hvis vi

skulle ind omkring alt det. Det skal jeg skåne jer for – prædikenen er et forsøg

på lægge røst til Bibelens og dermed Guds vidunderlige tale om disse ting.

Først af alt vil vi slå denne sætning fast: Du er skabt til at hvile! I vores

fortravlede og forvildede tid tror jeg næsten ikke der er vigtigere budskab fra

Jesus, og dermed kirken, end det: Du er skabt til at hvile!

Og igen for at undgå en misforståelse: Jeg mener ikke, at I nu alle sammen

skal gå hen og sige op hos arbejdsgiveren med hilsen fra præsten, som siger:

”Fra i dag af går vi i hi som en bjørn og hviler hele vinteren igennem.”

Nej, hvile handler om fred, om at være der, hvor jeg hører til, hvor jeg er

skabt til at være. De bibelske udtryk ”at nå frem til hvilen” eller ”at gå ind til

hvilen” betyder at nå frem til der, hvor man hører hjemme. Vi kan tale om

hvile på tre måder: Legemlig, åndelig og evig hvile.

Vores legemer skal hvile! Helt fra skabelsen står der, at Gud selv hvilede på

den 7. dag efter alt det, han havde skabt. Han satte Adam og Eva i Edens

have, og de levede der i haven i et fuldkomment, fredfyldt Paradis, som

netop var kendetegnet af hvile, af fred.

Med syndefaldet blev den fred brudt. Gud sagde til Eva: I smerte skal du føde

børn, og til Adam: …med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage.


Side 3 af 6

Og alligevel var der en reminiscens af Paradiset i den 7. dag, hviledagen.

Derfor gav Gud os søndagen som en særlig dag, hvor vi skulle hvile. Der er

pres på vores søndag. Den kommer til at ligne de andre dage mere og mere,

og nogle må arbejde, og butikkerne holder åbent, men alligevel må vi prøve

at tilkæmpe os hvile på helligdagen.

Vi har brug for hviledagen til at hvile ud forud for ugen, der kommer.

Søndagen er ikke den sidste dag i ugen, hvor vi puster ud efter en

anstrengende uge, men den første dag i ugen, hvor vi hviler ud og samler

kræfter til den kommende uge.

Vores legemer har brug for hvile. I det hele taget tænker Gud stort om vores

legemer. Gud tænker ikke som vores samtid, hvor legemet i højere og højere

grad opfattes som en brugsgenstand. Tænk bare på den lov, som

beklageligvis ikke blev gennemført i ugens løb, loven mod købesex. ”Nej, den

lov strider mod vores opfattelse af frihed”, siger man. Og tilbage står de

stakkels piger og kvinder, som må lægge krop til frihedstrangen.

Vi ser det også i andre former for seksuel udfoldelse. Kroppen er i vores

samtid blevet et tivoli, som det gælder om at få noget sjovt ud af – uden at

tænke på konsekvenserne og uden at tænke på, hvad vores kroppe er skabt

til.

Nogle siger, at kristendommen har et lavt syn på kroppen og fx på vores

seksualitet. I så fald stammer det ikke fra Bibelen, for der finder vi et helt

andet og højere og helt vidunderligt syn på vores kroppe. Gud ser ikke

kroppen som et tivoli, for hør hvad Paulus siger: Ved I ikke, at jeres legeme er et

tempel for Gud? Så kan man spørge: Hvad i alverden betyder det, at vores

legeme er et tempel? Det er de færreste kroppe, der ligner et tempel! Det kan

der siges meget om, men det betyder i alt fald, at vi skal til at tænke højt om

vores krop og ikke reducere den til en brugsgenstand, en tivoliattraktion.

Gud ser ikke på kroppen og det kropslige som noget negativt. Tværtimod!

Han har skabt os hver især som et mesterværk. Vi hører helt tilbage til

skabelsen om Adam og Eva, hvordan Gud skabte dem med køn, med

identitet og skabte dem til at høre sammen. Vi har i dag en situation med

meget rodløshed, selvhad, forvirring i identitet og seksualitet, som i høj grad

skyldes, at vi har forladt den ramme, Gud har sat for os. Kønsidentitet og

seksualitet er nemlig noget guddommeligt fastsat. Det er ikke noget, du skal


Side 4 af 6

ud at finde eller vælge, men du kan hvile i den ramme, Gud har sat for dig.

Ligesom du kan hvile i, at du er et menneske, at du har hjemme i en familie

osv.

Alt sammen fordi: Gud vil give vores legemer hvile. Det er så

grundlæggende og afgørende – især i en tid, hvor der er så meget forvirring

og grædes så mange tårer over det.

For det andet ønsker Gud også, at vi skal hvile åndeligt. Hvile i troen på

Jesus, have fred med ham – den samme fred som Adam og Eva oplevede i

Edens Have. Han vil løfte byrder af vores skuldre og give os en indre fred,

der overgår al forstand.

Og så det tredje: Gud vil give os evig hvile, evig fred. Han vil befri os fra død

– den evige død, fortabelsen, ved tro på Jesus. Det var den fred, vi hørte om i

den første læsning: De skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til

vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til

krig. Det er vores mål, det evige liv, det levende håb.

Legemlig, åndelig og evig fred – er der noget, vi danskere trænger mere til

end det? Jeg tror det ikke. Og tænk på, hvilken kontrast der er til vores

samfund og til dels også vores hverdag. Og derfor tænker mange også, at det

er utopi, urealistisk og umuligt, og derfor fortsætter man sit liv uden Jesus og

finder ikke ind til hvilen.

Der er så meget, der kan gøre os trætte og give os tunge byrder. Som barn og

ung kan drillerier, mobning, kærestesorger, de mange valg, der skal

foretages, gøre os trætte. Senere kommer arbejdslivet med dets problemer,

familielivet, bekymringer osv. Og når man når op i alderen, tænker man på,

hvordan jeg har forvaltet de mange muligheder, jeg fik. Sorg og savn kan

være en tung byrde. Man tænker på, hvordan jeg skal komme ud af livet

igen, hvordan jeg skal stå frem for Gud og aflægge regnskab for mit liv.

Jo, der er mange byrder i et menneskeliv, uanset hvem vi er. Vi kan alle

sammen blive tynget ned af det forkerte, vi har gjort. Synd mod Gud og

andre mennesker.

Alt det spiller med, når Jesus kalder på os i dag og siger: Kom til mig, alle I,

som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.


Side 5 af 6

Det er en invitation til hele menneskeheden – ikke bare til dem, der stod

omkring Jesus på det tidspunkt i Israel. Hele menneskeheden er inviteret til

hvile i troen på Jesus.

Det var Johannes Møllehave, der beskrev kirken som det modsatte af Bilka. I

Bilka går man tomhændet ind og fylder vognen op med læssevis af varer,

pakker det hele i poser og går ud, tynget ned af vægten af alt det, man har

fået samlet sammen.

Kirken er det modsatte. Her kommer vi, bærende på tunge byrder, trætte

efter en lang uge eller et langt liv, og så går vi ud igen, lettede og befriet fra

de tunge byrder.

Hvordan sker det? Vil Jesus rent fysisk tage byrderne fra os og gøre, at vores

liv bliver let og legende, en dans på roser?

NEJ! Det var ikke det, Jesus sagde! Han sagde: Kom til mig, alle I, som slider jer

trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Det er noget helt andet.

Jesus overtager ikke de svære ting: bekymringerne, sorgerne, smerten ved at

føde børn, møjen ved at skaffe føden osv. Han kan gøre ting lettere at bære –

derfor talte han om et åg, som netop fordeler en byrde, så den bliver lettere.

Men det største, Jesus giver os, er tilgivelse for al synd, mens vi stadig er

syndere. Han giver os hvile midt i alle besværlighederne. Paulus siger, at den

fred overgår al forstand og vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus. Og når

den overgår al forstand, så betyder det også, jeg faktisk ikke kan forklare,

hvordan den fred er. Den må erfares, og den kan kun erfares ved at komme

til ham. Og jeg håber, du kommer til ham – både af hensyn til dit legeme, dit

åndelige liv og din evighed.

Jeg har sat et billede af en fugl på forsiden af vores sangark til i dag. Den

illustrerer for mig den hvile, Jesus taler om. Fuglen sidder der på en gren og

hviler ud. Den er i fare – altid. En fjende kan på et øjeblik gøre det af med den

– men lige nu er den i hvile, fordi Gud holder den i live. Sådan er vores liv

sådan set også i fare og kan vælte så let som ingenting, men Guds fred er

netop en fred midt i alle mulige byrder og vanskeligheder.

Kom til mig, siger Jesus. Så duer det ikke at holde ham på afstand. Det duer

ikke at sige: ”Jeg vil ikke for tæt på. Jeg kigger ind af nøglehullet, men jeg

åbner ikke døren.”


Side 6 af 6

Nej, for virkelig fred får du kun ved at komme til Jesus – og ingen andre

steder. Du kan eksperimentere med din krop som en tivoliattraktion, du kan

søge åndeligt i religioner og livsanskuelser, men du finder kun hvile og fred

ét eneste sted: Hos Jesus. I evangeliet om ham, i troen på ham, som selv

kastede sig ind i den største byrde, man kan udsætte sig for: Døden på korset.

Endda for vores skyld, for at vi skulle få tilgivelse for alt det, vi har gjort

forkert og dermed hvile i det Jesus, har gjort for os.

Troens rige er virkelig noget vidunderligt, som Gud har skabt midt i en

verden, hvor der er slid og slæb.

I dag kom Alma og Andrea ind i Guds rige. Dåben er netop et sted, hvor vi

kommer til Jesus, ligesom i nadveren.

Hvad Gud har skjult for de vise og forstandige, dem, som tror, de ved egne

evner og anstrengelser kan komme ind i Guds rige, det har han nu åbenbaret

for Alma og Andrea. Jesus priser ligefrem Gud, fordi han har skjult det for vise

og forstandige og åbenbaret det for umyndige. Hvorfor har han gjort det sådan?

Jo, børn kommer til Jesus uden reservationer, uden fordomme, og det er

altafgørende, at de – og vi – bevarer den umiddelbarhed. Og man kan sige:

Kan de komme til Jesus, så kan jeg da også! De er umyndige, kan ikke tale,

forstå eller tage beslutninger – men de kan komme til Jesus og hvile der. Det

samme må vi. Vi må vide, at vi går hjem fra kirke med den største og bedste

invitation, man kan få.

I Jesus er hvilen, både for legemet og sjælen. Her begynder den evige hvile,

som aldrig skal ophøre.

Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, højlovet

fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen!

More magazines by this user
Similar magazines