ny landstræner i - Hus Forbi

En vinter på gaden
kræver sul på kroppen
Projekt UDENFORs mobile café har siden
2001 opsøgt gadefolk seks dage om ugen
i København – med ordentlige og robuste
måltider. Hus Forbi var med en aften
Af Helle Jørler
Fotos: Lisbeth Johansen
- Mad er et godt middel til at komme
i kontakt med folk på, siger ”madfar,”
Brian Sørensen, der er ansvarlig for
projekt UDENFORs Mobile Café.
Det er ikke løgn. Vi har alle
sammen et forhold til mad fra fødsel
til død. Og der er knyttet en million
følelser og erindringer til smagsløg
og lugtesans. Foruden, naturligvis,
at det gælder vores overlevelse.
Især, når man ikke får varme fra en
radiator eller en pejs mellem fire
vægge. Der skal en del kalorier til at
overleve en vinter på gaden på disse
breddegrader – om end vintre ikke
er, hvad vintre har været.
- Ene grøntsager og fisk vækker
ikke så stor begejstring, men kødmad,
gerne i kraftige supper med godt brød
til og i rigelige mængder, er populært
blandt gadefolket, forklarer Brian
Sørensen, der er selvlært både det
ene og det andet, mens han læsser
varevognen, som fikst er indrettet
med hylde/skuffesystemer og lys i
smækken. Duften er uimodståelig fra
dagens irske stuvning med svinekød,
kartofler, gulerødder, løg, selleri,
brød… Kaffe, the, kakao og kager
er der også.
Brian begyndte i 2001 som frivillig,
da cafeen så dagens lys, og
endte med at have arbejdet som job.
Normalt er det to frivillige, som færdiggør
den mad, Brian har forberedt
fra grunden om formiddagen sammen
med en køkkenassistent, og de kører
så ruten fra kl. 18. I aften er der forfald,
så han træder selv til – sammen
med Lise, 25 år, snart udlært i human
ernæring fra Suhrs Seminarium.
- Årh, jeg ved ikke, siger hun beske
dent om sit engagement… - jeg
synes, det blev lidt kedeligt og indholdsløst
at sidde med veninderne
på så den ene café og så den
næste… jeg ville gerne give lidt af
mit overskud.
Den lille, spinkle kvinde smiler
blidt og retter på brillen og tager
det forbløffende roligt, da hendes
bofælle ringer og fortæller om vandskade
her mellem jul og nytår. Lise
er uden frygt eller fordomme, når
hun færdes stilfærdigt med sødme
mellem gadens folk og sludrer roligt
med dem, mens hun serverer og observerer,
om alle har det, de behøver.
Hun fortæller, at det nærmest kan
være en fordel at være ude som
kvinde, fordi de hjemløse passer
godt på de kvindelige frivillige og
sørger for justits i egne rækker, når
der serveres.
Første skridt kan
være en kop kaffe
Ved en S-togs station venter mange.
De fleste tøer først hænderne op med
en kop varmt. Så spises der i vintermørket.
Tavst. Hundene sniffer. En
ældre mand med barnevogn som base
skaber lidt hygge med en lygte med
fyrfadslys i. Der bliver spurgt lidt til,
om der er vanter, huer, soveposer
med? Men det er der ikke i dag.
Brian lover, at der kommer varme
ting med de næste dage.
- Vores hovedmålgruppe er
psykisk syge på gaden. Men vores
motto er: ”Hellere et måltid for
meget end et for lidt.” Vi har da
også den glæde, at nogle af de
meget alkoholiserede er blevet
bedre til at få noget fast føde ned
– det er ingen dårlig begyndelse,
siger Brian.
- Vi holder lidt øje med, hvordan
det går vores ”stamkunder.” Og ca.
12-13 gange årligt bliver vi kontaktet
af de sociale myndigheder, fordi de
ikke kan etablere kontakt med en
medborger. Eller vedkommende
vender ryggen til, bogstaveligt talt.
Dér kan vi nogle gange gøre en
indsats på gadeniveau, selv om der
ofte må en uhyre langsommelig
tillidsopbyggende fase til.
Senere på ruten kører vi også et
måltid mad ud til en psykisk syg,
Billede længst til højre:
- Jeg synes, det blev lidt kedeligt
og indholdsløst at sidde med
veninderne på så den ene café og
så den næste, fortæller Lise (med
briller), der arbejder som frivillig
i Den Mobile Café.
- Det er RØVkedeligt at leve på
gaden – og ingen almindelige
mennesker uden problemer gør
det frivilligt i længere tid, siger
”madfar,” Brian Sørensen fra
Projekt UDENFOR’s mobile café.
Bag ham Lisbeth, SAND’s Københavnerrepræsentant.
der ganske vist ikke bor på gaden
mere, men så rigeligt har ”aftjent
sin værnepligt” ved at leve 20 år
under Langebro uden kontakt med
nogen. Og som til at begynde med
ikke ville have kontakt med cafeen,
men forsigtigt begyndte at tage
imod en kop kaffe, der blot blev
stillet ned til ham under broen. Og
så fremdeles, skridt for skridt. Til
sidst lod han sig indlægge, og det
lykkedes Brian at finde en lejlighed
til ham.
Også i aften er der indløbet en
”efterlysning.” Vi finder den beskrevne
på en S-togs station. Han har kun
levet en lille måned på gaden og er
pæn i tøjet. Alligevel genkendelig.
To grønlandske Hus Forbi sælgere, Johan Ole Kleist og Marie
Nikolajsen, glæder sig over det nærende måltid mad.
Lise går uden dikkedarer hen og
spørger lavmælt, om han har lyst til
et måltid mad. Han kigger noget forundret
op på hende. Men tager imod
med glæde. Snakker lidt. Kontakten
er etableret. Kravløst.
hj@freelanceriet.dk
30 frivillige tager ud to ad
gangen med Den Mobile Café
i København fra kl. 18 mandag
til fredag året rundt. Om
lørdagen laver de frivillige
maden sammen fra kl. 10 og
kører ud med den ved middagstid
i H.C. Ørstedsparken – der
også danner rammen om en
julefrokost og i sommerhalvåret
grill om lørdagen kl. 13. Ud
over de frivillige er der ansat
to gade-socialpædagoger og en
praktikant – og Brian Sørensen.
Cafeen uddeler 40-50 portioner
varm mad pr. aften, og hvis der
bliver noget til overs bliver det
afleveret til ”Reden,” værested
for prostituerede på Vesterbro i
København.
Der er afsat ca. 1 million kroner
årligt til løn, bil og råvarer
– desuden er grøntsager, brød
og kager sponseret. Midlerne
stammer dels fra SATS puljen,
dels fra OAK Foundation,
Schweiz.
Lidt hygge med en lygte kan man
vel altid skabe…
6 hus forbi · nr. 57 · februar 2007 hus forbi · nr. 57 · februar 2007 7