Kristentøj - Roskilde Museum

Dåbstøj – Kristentøj
Af Anni Bloch
I forbindelse med udformningen af en udstilling på Amagermuseet i 2001–
omhandlende museets dåbstøj blev jeg opmærksom på, at der ikke er foretaget en
sammenhængende undersøgelse af tidligere dansk dåbstøj. Enkelte museer har
beskrevet egensamlinger, men det har ikke ud fra materialet været muligt at få et
samlet overblik over mulige dragttyper, egnsforskelle mm. Jeg er derfor gået i gang
med den undersøgelse.
Konkret drejer det sig om kulørte dåbsdragter fra sidst i 1600-tallet og
op til engang i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor de kulørte dragter blev
afl øst af hvide dåbskjoler, der herefter blev næsten enerådende.
I praksis tager jeg rundt til en del danske museer, beskriver og
fotograferer tøjet, med særlig opmærksomhed på dragttyper, pynt,
symbolik, materialer mm.
I denne artikel bruger jeg ordene dåbstøj eller dåbsdragt. Tidligere
tiders benævnelser har været kristentøj og kristenklæder, formodentlig
med rødder tilbage til katolsk tid, hvor barnet efter afklædning blev
neddyppet i døbefonten, og herefter iført en rituel dragt bestående
af en hvid trøje og hue for at markere, at barnet nu var under Guds
beskyttelse.
Efter reformationen blev barnet ikke iført denne dragt, og da man et
stykke tid efter langsomt begyndte at ændre på dåbshandlingen, ved i
første omgang at undlade at sænke det nøgne barn ned i vandet, og ved
at præsten nøjedes med at øse vand over barnets hoved – for senere
hen at lade barnet beholde tøjet på under dåben udviklede der sig en
anden form for dåbsdragt, der nu ikke mere var rituel. Man har haft
behov for at markere det højtidelige i handlingen, og der udviklede sig
en dragttype, der uanset hvilken udformning den måtte have, var fælles
om en overdådighed af farver, af silkestoffer, af guld og glimmer.
I 16-1700 tallet bestod dåbstøjet af nogle grundmodeller. En typisk
udformning af en dåbsdragt bestod af en slags langhætte dragt, hvor barnet
blev lagt i hætten, og til denne hætte var der tilsyet en nederdelsagtig
underdel, der hang ned som slæb, når barnet blev båret. Denne underdel
69

kunne være åben eller lukket i bunden. Ofte har der været en tilhørende
brystsmæk, der dækkede for det nederste af hættens åbning.
En anden dragttype var korthætte dragten, en poseformet dragt, ofte
åben i bunden, hvor der øverst var tilsyet en almindelig lille hætte.
Ingen ærmer, men slids foran i forbindelse med hætten. Også denne
type havde sædvanligvis en brystsmæk.
En regulær posedragt var meget almindelig. Kort eller lang, kun barnets
hoved var synligt. Her ses undertiden en markeret brystsmæk som ren
pynt, dragtens slids sidder nemlig i siden eller bagpå.
Imellem disse grundtyper fandtes der et væld af variationer.
Brystsmækken som beklædningsdel indgik især i 1700-tallets store
rokokokjoler, hvor den dækkede brystpartiet i den åbne kjole- eller
trøjeforside. I dåbsdragten overtog smækken samme funktion, og
meget ofte var den prydet med et kors.
Indeni dragten var barnet svøbt og listet. Barnet blev lagt på et stykke
stof, en lagenrest eller et fi nt tæppe syet til formålet. Stoffet blev svøbt
om arme, krop og fødder og tilsidst blev en liste (et bredt stofbånd) snoet
om barnet i fl ere omgange. Også listerne kunne være dåbsrelaterede.
I slutningen af 1700 årene og ind i 1800-tallet bliver dåbstrøjer
almindelige. På det tidspunkt var der nye strømninger på vej i kølvandet
på oplysningstidens tanker om frihed for sind og krop. Barnet fi k
armene fri af svøbet, først hos de toneangivende, og efterhånden sivede
tankerne også ned til befolkningen på landet. Der blev sat ærmer til
nogle af dragterne og en ny type, lange smalle kjoleposer dukkede op.
Indimellem også en rigtig kjole, lang og smal.
Fra midt i 1800-tallet sås en kulørt overgangskjole. Men i modsætning
til de tidligere dåbsdragter var kjolernes stof ikke med ivævede motiver,
derimod var de ofte syet af lette trykte bomuldsstoffer eller af fi nt
kamgarn.
Den sidste halvdel af 1800-tallet må betegnes som en brydningstid
mellem hvidt og kulørt.
Det centrale tøjstykke gennem hele perioden har været huen – som
skulle af og på i forbindelse med vandoverøsningen. Der eksisterede
en særlig huekone, hvis funktion det var at løsne og binde huen i
forbindelse med dåben. Disse små huer er der bevaret mange af, og de
er ofte overdådigt pyntede med kniplinger og bånd.
70

På Roskilde Museum fi ndes eksemplarer af alle ovenfor omtalte
dragttyper. Jeg har gennemgået 23 dåbsdragter. Heraf 12 langhættedragter,
4 kort-hættedragter og 7 blandede typer. Desuden er 7
lister, en trøje, 1 kjole og 5 overgangskjoler undersøgt. Repræsentanter
for disse genstande gennemgås nedenfor.
Langhætte modeller
De fl este langhættedragter fra Roskilde Museum har en medfølgende
brystsmæk, men ofte af et andet stof end selve dragten. En enkelt
hætte (mus. nr. 1042-85x1), har hægter til at fastholde brystsmækken.
På de resterende dragter kan brystsmækken have været fastholdt med
knappenåle, eller have ligget løst inden for hættekanterne. Dragternes
underdel er oftest klokkeformet, i enkelte tilfælde hen imod det mere
trapezagtige. Omkring halvdelen af dragterne er sammensyede i bunden.
Mus. nr.1124-1930
En harmonisk dragt. Har en lille isyet pude i hætten. Underdelen
er klokkeformet, og forstykkets kant er let opadbuet så det røde
silkefor ses. Dragten er af elfenbensfarvet silke med brocherede
blomster og mange bindingseffekter. Samme stof på for- og
bagside. Hætten er kantet med rødstribede silkebånd, der
fortsætter ned i forsidepynten, hvor der opnås en korseffekt med
tværsiddende silkebånd. Underdelen er pyntet med røde silkebånd
med guldknipling over. På hætte og underdel er et broderi (aks
og blomster) i guldtråd og lahn. Brystsmækken passer fi nt til
selve dragten. Dragtens længde er 127 cm og den stammer fra
Baldersbrønde.
Mus. nr. 1502-1930
Klokkeformet dragt af grøn/hvid silkedamask, med enkelte
gamle sømme. Underdelen er foret med lærred, og hætten med
småstykker af rød taft og damask, der er øget fi nt sammen.
Dragten er lukket i bunden. Alle kanter og sammensyningen er
dækket med guldknipling. Ingen brystsmæk eller tegn på at der
har været nogen. Dragten virker meget lidt brugt, er enkel i sin
udformning og intet pynt er tilføjet på et senere tidspunkt. Denne
71

Tv. mus. nr. 1124-1930. Dragt med isyet pude.
Th. mus. nr. 1502-1930. Dragt af hvid-grønt damask.
72
type silkedamask kendes så langt tilbage som til midten af 1700tallet.
Længde 119 cm. Fra Hanehøjgård i Tjæreby.
Mus. nr. 182-1968
En lidt speciel dragt idet den er omsyet af en herrevest fra
omkring 1750, linierne og sømmene ses tydeligt. Hætten er af
rød/hvid damask og underdelen af gul/hvid damask. Foret
med fi nt lærred. Hætten er kantet med et bredt, rødt moiré
silkebånd, der også sidder ned foran på underdelen. Øverst på
båndet er placeret en korslignende fi gur i silkebånd med en påsat
perlemorsknap. Længere nede på dragten og på hættens isse er

Tv. mus. nr. 182-1968. Dragt syet af en herrevest. I en fold virker det gule damask lidt rødt.
Th. mus. nr. 8-1938. Fornem kåbelignende dragt & to huer.
silkesløjfer. Ingen brystsmæk. Denne dragt er lidt klodset at se på,
har mange øgninger, men er af et fornemt materiale. Længde 93
cm. Fra Tågerup mark, Gundsølille.
Mus. nr. 8-1938
Denne dragt udstråler fornemhed og må vel nærmest betegnes som
en kåbe; men stadigvæk har barnet været placeret i hætten. Dragten er
af lyseblå sølvbrokade med slyngende, brocherede blomstermotiver.
Indimellem slynger sølvet sig. Dragten er foret med rødt taft, og forsiden
buer opad, så foret vil være tydeligt når barnet bæres. Hele dragten er
kantet med en bred sølvknipling. Dragtens længde er 155 cm.
73

74
Stoffet skal ifølge overleveringen stamme fra en brudekjole ved
Frederik 6.’s hof.
Dragten har på et tidspunkt tilhørt en skoleholder fra Gevninge.
Korthætte modeller
Fælles for disse dragter fra Roskilde er, at de er åbne i bunden og
at et dekorativt bånd dækker trevlekanten. Muligvis har de været
sammensyede i begyndelsen. En brystsmæk medfølger til hver dragt.
To dragter er næsten ens. Begge er syet af samme kvalitet rødt silkesatin
med nyklassicistiske motiver i hvidt og gyldent. Dragterne er indleveret
til museet på forskellige tidspunkter, og der er ingen oplysninger, der
indikerer, at de er afl everet af samme familie. Dragterne har samme
type pynt og næsten samme mål, men ikke helt. Stoffets motiver i de to
dragter er forskellige, men passer alligevel sammen.
Mus. nr. 1247-87x1
Rød satinvævet silkedragt, den er meget slidt og har fl ere
øgninger, bl.a. er der i bagsiden indsat en bred kile af stoffet.
Foret i hætten er groft, gult lærred, i resten af dragten er det
rødt/hvidt ternet bomuld. Motivet i stoffet, der bl.a. forestiller
en lyrespillende kvinde, er en dekoration i sig selv, men dragten
er yderligere pyntet med guldknipling på hætten og fl ødefarvet
silke om slidskanten. Nederst på dragten er der et stykke gult,
rynket satin. Brystsmækken har forside af grøn silke, bagsiden
af orange hør, den er kantet med guldknipling. To tværgående
stykker guldknipling og et på langs udgør en korsagtig fi gur.
Dragtens længde er 105 cm.
Mus. nr. 2-1956
Rød satinvævet silkedragt, på dennes bagside er indsat kile af
bl.a. silkedamask. Hele dragten er foret med rødt hørlærred.
Hovedmotivet på dragten er et par liggende løver og et par
siddende englebørn. Hætten er pyntet med sølvknipling, desuden
med perler og pailletter. Der er et grønt moiré silkebånd om
slidsen, og nederste kant af dragten er pyntet med sølvknipling og
et rødt frynset uldbånd. På dragten sidder rester af lidt småpynt

To røde nyklassicistiske silkedragter. De er næsten ens men ikke helt.
Tv. mus. nr. 1247-87 x 1. Som en medaljon sidder den lyrespillende muse
foran på dragten. Th. mus. nr. 2-1956. To engle og to liggende løver udgør
hovedmotiverne.
og omkring slidsen er der rester af noget, der måske har været
maller. Den medfølgende brystsmæk sidder fastsyet nede i selve
dragten. Dragtens længde er 107 cm.
I foråret 2005 var jeg i Lyon, på Musée des Tissus, for at arbejde med
deres store tekstile database, i håb om at kunne genkende nogle af de
stoffer der indgik i de danske dåbsdragter. Det lykkedes.
75

På det franske museum er der udstillet en stofbane af silke (mus. nr.
27893-2-0), der benævnes som værende et vægstykke. Det er 2,11 m
langt og vævebredden er 0,56 m. Det udstillede stykke er turkis/grønt
med hvide og rødlige motiver. Grundbindingen er satin. Motiverne
består bl.a. af fabeldyr, løver, to amoriner, bregner og Terpsichore
(dansens og lyrespillets muse). Ved at sammenstille Roskilde Museums
to dåbsdragter ses det, at de tilsammen udgør én mønsterrapport af
vægstykket fra Lyon. Stoffet er vævet i Lyon i 1790-92.
Det er ikke ofte, at et stykke stof kan følges fra fabrikation til en
omsyet dåbsdragt, og man kan fabulere lidt om, hvordan og hvornår
den meget fornemme stofbane er blevet til to iøjnefaldende dåbsdragter
i Roskilde
På Værløse Museum fi ndes endnu en dåbsdragt af samme materiale,
kun har den en lidt anden facon og farvesammensætningen er rødt og
brunt. Denne dragt menes omsyet til dåbsdragt omkring 1810-1815.
En anden korthættedragt skal omtales på grund af brystsmækken.
76
Mus. nr. 1458-88x1
Selve dragten er af vinrødt velour, foret med blomstret kattun.
Der er ingen øgninger, men mærker efter gammelt pynt der er
pillet af. Dragten er ret diffust pyntet med guldgalonbånd og
metalkniplinger, bl.a. i form som et stort latinsk kors. Dragten
er lidt sjusket syet, og brystsmækken er af et afvigende materiale.
Længde 113 cm.
Brystsmækken er meget traditionelt udført. Forsiden er af lyseblåt
taft, den er kantet med guldknipling. Midt på er et stort kors i
guldgalonbånd. Brystsmækken er, som det var meget almindeligt,
afstivet med avispapir. Det særlige består i, at bagsidens lysegule
taft er så tyndslidt, at det er muligt at læse lidt igennem det.
Umiddelbart kan læses:
” Tillæg, Statstidender, og Forlags………Berling redigeret.”
Den Danske Encyklopædi fortæller:” Avisen Kiøbenhavnske Danske
Post – Tidendes skiftede i 1808 navn til Danske Statstidender drevet af
familien Berling. I 1833 skiftede avisen navn igen, denne gang til Berlingske
Politiske og Avertissementstidende”. Det er sandsynligt, at dåbsdragten
er blevet til mellem 1808 og 1833.

Tv. mus. nr. 1458 – 88 x 1. Rød velourdragt med kort hætte og den lidt sjuskede
påsyede pynt.
Th. mus. nr. 780 – 84 x 1. Meget pyntet posedragt, med to timeglas-fi gurer af
silkebånd. Pynten er måske kommet til lidt efter lidt.
Forskellige modeller
Den mest brugte dragttype i Roskildeområdet har tilsyneladende været
dragten med lang hætte, men derudover har mange andre modeller været
i brug. Det gælder f. eks. en lang poseformet dragt uden hætte eller ærmer.
Af denne type dåbsdragt fi ndes der kun én blandt de gennemgåede
Roskildedragter, men tager man til Kalundborg eller Køge, er det den
77

mest almindelige dragttype, ofte med en timeglasudsmykning, og med
mange silkebånd.
78
Mus. nr. 780-84x1
En poseformet dragt med slids i ryggen og svagt udadskrånende
nedadtil. Elfenbensfarvet silkebrokade med brocherede blomster
i kraftige farver. Foruden silkebånd, der er lagt i læg langs dragtens
kanter, er den pyntet med forskellige stykker silkebånd og perler. To
store timeglasfi gurer af silkebånd og 8 silkesløjfer er regelmæssigt
anbragt på posens forside. Dragten er foret med groft hørlærred,
og længden er 103 cm. Fra Rørby ved Kalundborg.
Blandt museets mere usædvanlige dragter skal nævnes to dragter. Den
første model er en lang poseagtig dragt, jeg ikke har set andre steder,
og udover det særlige i snittet fremstår den enestående på grund af al
det gyldne. Dragten har i høj grad været i stand til at imponere. På den
anden model har barnet været svøbt ind i overdelen med lukning bagtil,
men på et tidspunkt er der tilføjet skulderbindebånd, så barnets arme
muligvis kom fri.
Mus. nr. 1002-222
Dragten består af en lang smal poseform, lukket forneden. Øverst
sidder en bred krave der folder sig om barnets hoved og bliver til
en slags hætte. Forsiden er elfenbensfarvet silke, tæt besat i et
regelmæssigt mønster med guldrosetter, guldgalon, guldknipling,
guldbroderi og hvad der ellers kunne skaffes af gyldent pynt.
Dragtens bagside er rødt hør der i kanten er trukket lidt om
på forsiden, så det ligner røde bånd. I tilknytning til dette er
anbragt en ekstra guldknipling. Længde 118 cm. Der fi ndes ingen
brystsmæk til denne dragt, det kan der dog have været, da der er
en ret lang slids foran på dragten. Desværre ingen proveniens til
denne dragt.
Mus. nr. 1003-222
Dragten består af to dele og skulderbindebånd. Øverste del består
af et rørformet stykke stof, der lukkes i ryggen med bindebånd.

Tv. mus. nr. 1002-222. En gylden dåbspose. Fra bagsiden lyser den røde hør.
Th. mus. nr. 1003-222. Damaskdragt med skulderbindebånd.
Stoffet er rød/hvid silkedamask, foret med rødblomstret sirts.
Underdelen er klokkeformet, den er åben i bunden, men lukket
sammen med en tyk knappenål. Underdelen er kantet med
stribede gul/grønne silkebånd. Samme silkebånd er påsat som
to græske kors, en roset og en trekantfi gur. Desuden er der et
stort kors i guldknipling. Nederst på dragten er tilføjet et stykke
laksefarvet silkebrokade, kantet med en frynse. Overdelen har
79

80
Her over mus. nr. 266-1956. Meget lille trøje med
bomuldsliv og silkeærmer.
Tv. to lister brugt til dåb.
Mus. nr. 477-1930. Broderet bomuldsliste.
Mus. nr. 1491-222. Liste med kors.
en fastsyet brystsmæk – en illusionssmæk. Denne er af samme
brokade som slutter underdelen og er kantet med guldknipling.
Øverst på overdelen er tilsat to sæt røde silkebindebånd til at
lukke dragten sammen over skulderen. Længde 102 cm. Heller
ikke denne dragt har proveniens.
Lister og trøje
Roskilde Museum har en større samling lister. De varierer i længden
mellem 209 og 292 cm. Bredden mellem 11 og 16 cm. De bredeste lister
har dækket svøbet helt. Listerne er af forskellige materialer og fremstår
meget forskellige, fra simple stive vadmelslister til farverigt silke. På

agsiden af en liste kan man undertiden fi nde en lille lomme, hvor en
mønt har ligget for at beskytte barnet. Det gælder for øvrigt også for
dåbsdragterne.
Anna Jørgensen f. Pedersen, født 1882, Herstedøster Mark, beretter til
Dansk Folkemindesamling:
”I et barns dåbskjole blev der gerne syet en mønt ind. Det foregik helst skjult og
uden at den der bar barnet vidste det. Hvorfor det skete vidste jeg ikke.”
Der fi ndes ikke mange små pyntede trøjer på Roskilde Museum, der kan
formodes at være beregnet til dåbsbrug – muligvis blev de slidt op, eller der
var ikke en tradition for særskilte dåbstrøjer. Givet er det, at hvis barnet i
kirken havde armene ovenfor svøbet, så havde det brug for noget varmere
end den lille hørskjorte, det sandsynligvis bar inderst på kroppen.
Mus. nr. 477-1930
En liste der er 260 cm lang, 12,5 cm bred, tilspidset i den ene
ende. Hvidt bomulds reps med kulørt uldbroderi langs hele den
ene side og 40 cm op ad den anden side. Det betød at den ende
af listen, der var placeret ud for barnets bryst, var fuldt broderet.
Broderiet er dateret til o. 1790. Proveniens fortæller, at listen har
været brugt ved dåbshandlinger i familierne fra de tre Hedegårde
ved Roskilde Hvile.
Mus. nr. 1491-222
Denne liste er 209 cm lang, 13 cm bred, tilspidset i den ene ende.
Øget. Kippervævet rød uld, kantet m. rødt/grønt silkebånd. I listens
spids er et kors af samme silkebånd. Bagsiden er af lærred, og her
er der, bag ved korset, fastsyet en lille lap ca. 5x5 cm, opsprættet i
den ene side. Her har ligget en mønt tæt ved barnets bryst.
Mus. nr. 266-1956
Trøje med lange ærmer der buer svagt fremad. Åben bagtil og
bindebånd i ryg. Trøjelivet er skåret i ét stykke.
Ærmerne er rødt/hvidt silke og livet er grønt sirts med blomst/
vase motiv. Ved håndleddet et bredt silkebånd i grønt/gult/rødt.
Den er foret med groft lærred. Trøjen er indleveret til museet fra
en gård i Ågerup.
81

Huerne
Et særligt kapitel udgør huerne. Der er mange af dem i Roskilde. Rødt,
gyldent og creme med tilsatte farvestrejf. De har været forholdsvis
nemme at gemme og har næsten været sidste led i genbrugskæden. Dertil
kommer, at mange af dem er meget smukke og har bragt mindelser om
det lille barn, der brugte huen. Der er ingen af huerne, der har kors på,
hvad der kunne have ledt tanken hen på dåbsbrug, men en stor del af
dem er på traditionel vis pyntet med røde silkebånd med metalknipling
henover. Nogle af huerne har en udformning, hvor øresnipper og
nakkefolder bringer tanken hen på de voksne kvinders hovedtøj. Der er
intet sammenfald mellem hvor mange dele huen er syet af og om der er
øresnipper eller nakkefolder.
Huer syet af tre stykker stof blev i mange egne regnet for pigehuen,
og huer af seks stykker stof var drengemodellen. Puldhuen blev den
mest almindelige i løbet af 1800-årene og blev brugt til begge køn.
Under huen kan der have været et korsklæde og undertiden også en
underhue.
82
Mus. nr. 1016-222
Seks-styks hue med nedad hængende ørefl ipper. Huen er
syet af forskellige silkestumper i rødt, grønt og hvidt. Kantet
med bredt rødt silkebånd og en guldknipling. I nakken en
sølvkniplingeroset.
Mus. nr. 1505-1930
Seks-styks hue. Brokade i gult, rødt og grønt. Kantet med tunget,
rødt silkebånd. I nakken en silkebåndsroset.
Mus. nr. 487-1941.
Tre-styks hue. Grøn/hvid silkedamask, kantet med rosa silkebånd
og guldknipling. Yderst sidder en rynket gazestrimmel.
Mus. nr. 286-1956
Tre-styks hue. Søgrønt sølvbrokade. Kantet med rødt silkebånd
og guldbrokade. Et meget fornemt stykke stof. På Kunstindustrimuseet
i København er der en dåbsdragt i samme stof.

Fem små fi ne huer i forskellige udgaver. To seks-styks, to tre-styks og en puldhue.
Der er intet umiddelbart sammenfald mellem hue og dragt, men
måske stammer de alligevel fra samme kjole – eller skrædder.
Mus. nr. 83-1935
Puldhue, med lange ørefl ipper og dybe læg i nakken. Nakken
er udstoppet. Syet af rød/orange uldmusselin og kantet med et
bredt rødt silkebånd. Denne hue har stor lighed med de voksne
kvinders huer.
Kulørte kjoler
Enkelte kulørte kjoler dukkede op allerede i starten af 1800-tallet,
som forløbere for de egentlige overgangskjoler senere i århundredet.
Medmindre proveniens henviser til dåbsbrug eller der er symbolske
83

tegn, kan det umiddelbart være svært at vurdere, om en lang kjole
har været bestemt til dåbsdragt eller som paradekjole. Den følgende
kjole (Mus. nr. 188-1943) er, sammen med en langhættedragt, fundet
i Roskilde provstegård og blev i 1943 bragt til museet af domprovst
Ege. Det kan have været dåbsdragter, der af præstefruen blev udlejet
til dåbsbrug.
84
Mus. nr. 188-1943. En
kulørt silkekjole fundet i
Roskilde provstegård, med
tilhørende hue.
Mus. nr. 188-1943
En lang smal, kulørt kjole, 118 cm. lang, og den eneste af sin art
på Roskilde Museum. Kjolen er åben bagtil og har højt liv og
korte ærmer. Rynke-bindebånd i liv og hals. På registreringskortet

omtales noget guldknipling, der imidlertid er væk nu. Stoffet er
stribet taft i grønlige og karry farver. Meget slidt og lidt mør. Med
til kjolen hører en lille seks styks hue i samme stof, kantet med
guldknipling, og guldroset i nakke. Den er foret med turkis silke.
Der medfølger et stort halvrundt stykke stof af samme kvalitet,
men det er uvist, hvilken funktion det har haft.
Overgangskjoler
Overgangskjolerne fra Roskilde Museum adskiller sig på alle måder fra
de dåbsdragter, de afl øste. De er af bomuld, tynde og lette, kun ganske
få farver og ikke megen pynt – og slet ingen symbolik. Der må virkelig
have været lagt mærke til de familier, oftest storbønder eller borgere, der
introducerede den nye mode. Den store brug af bomuldsstoffer vidner
om en tid med nye importmuligheder, der muliggjorde, at materialerne
blev til at betale.
Der er stadig pynt på kjolerne, men nu består den af bomuldskniplinger,
lidser, rynker og pynteknapper. Farverne er hvide, røde, rosa og en
enkelt blå foring. Stofferne er mol, batist og etamine.
Mus.nr. 35-1932.
Den første kjole, der er et meget fi nt stykke arbejde, har lange
ærmer og indsat taljestykke. Slids i ærmekant og ryg. Nederdelen sat
til med rynker. Stoffet er cremefarvet mol med ivævet terneffekt.
Et fjer-og bladmotiv er trykt i rosa og ametyst. Takkede lidsebånd
i samme farver pryder ærmer, talje og nederdel. Længde 85 cm.
Til kjolen hører et forklæde med vingeærmer i tyndt etamine.
Det er 67 cm langt og kantet med tylskniplinger. Medfølgende
proveniens nævner 1862 og Greve.
Mus.nr. 90-77-1
Den næste kjole har lange ærmer, og er åben i ryggen med tre
bindebånd. I livet to rynkebånd. Tittekant i ærmer og skuldersøm.
I hals og ærmekant en hørknipling. Stoffet er mol med en art
trykt stribemønster i hvidt, rødt og rosa. Længde 75 cm. Der
medfølger en 29 cm lang stofstrimmel der er revet af kjolen
forneden. Kjolen er fra Bognæs i Odsherred. Tilgået museet i
85

Tv. mus. nr. 35-1932. Overgangskjole af cremefarvet mol.
Th. mus. nr. 90-77-1. Overgangskjole af rød og hvidmønstret mol. Kjolen er lidt falmet.
86
1977 og stammer fra givers tipoldefaders hjem, hvor familien
arbejdede som præster og dyrlæger.
Om dragterne – Model, stof og pynt
Det er umiddelbart iøjnefaldende ved dåbstøjet fra Roskilde Museum,
at en hel del af de små dragter har en facon og pynt, der kan bringe
mindelser om en korkåbe eller messehagel. Dragterne har noget
kåbeformet over sig, p.g.a. den klokkeformede underdel, og dette
understreges ved den gentagne brug af forskellige former for kors som
symbolsk udsmykning.
Ved gennemgangen af dragtsamlingen var det tydeligt at de allerfl este
dragter, helt ned til listerne, bestod af omsyede genstande. Huerne var
så små, at de i sig selv indbød til at bestå af rester. Den gængse antagelse
er, at en stor del af de store rokokokjoler blev omsyet til bl.a. dåbstøj,

da empiretidens lette, enkle mode blev toneangivende; der er ikke
meget af dåbstøjet, hvor der ikke ses gamle sømme og øgninger. Men
som tidligere beskrevet har det også vist sig, at genstande som veste og
vægstykker fi nt kunne omsyes.
Brokade, satin, damask, velour – fantastiske stoffer, hvor man
skulle se bagsiden eller foringen af dragterne for at fi nde det mere
nøjsomme. For det var her, som foring af dragten eller på bagsiden af
den, at den hjemmevævede grove hør eller en rest uld kunne bruges.
Der er på Roskilde Museum ingen bevarede dragter af helt simple
hverdagsstoffer.
Pynten på dragterne består overvejende af silkebånd og metalkniplinger.
Disse er sat på som rosetter, sløjfer, eller geometriske
fi gurer. Sløjferne er anbragt regelmæssigt på dragterne, oftest parvis
med farvesammenfald; intet tyder på at en sløjfe er sat på for hvert
et barn der er døbt i dragten – en tanke der engang er blevet fremsat i
forbindelse med sløjfepynten. Det virker som om det i Roskildeområdet
i højere grad har været selve stoffet frem for pynten, der viste velmagten
og højtideligheden.
Symbolik bestod overvejende af kors – græske kors, latinske kors og
Andreaskors. Roskildes mange år som domkirkeby, og deraf følgende
religiøse dominans, kan have været medvirkende til dette. En del
silkebåndspynt ligner en mellemting mellem sløjfer og kors. Et par
dragter har timeglasdekorationer. Geometriske fi gurer som trekanter
kan være pynt eller trække linier til treenigheden. Jeg tror, at det ofte
drejede sig om ren pynteglæde, udsprunget af de muligheder der lå i
silkebåndet.
Området
En hel del af dåbstøjet har en egnshenvisning, undertiden også navnet
på en gård. Med udgangspunkt i stedsangivelsen ses det, at de fl este
grupperer sig i en kreds om Roskilde, f.eks. Ågerup, Tjæreby, Vor Frue
og Gevninge; enkelte længere væk, men stadig med Roskilde som
nærmeste storby. Kun 3 dragter har oplysninger, der refererer til andre
områder: Køge, Holbæk og Kalundborg.
Det har været spændende at gennemgå de mange forskellige modeller,
der har været brugt i området. Det vidner om en høj grad af kreativitet
87

hos de kvinder, der syede og pyntede. Med til forklaringen hører, at
samfundet var forholdsvis mobilt – ved ægteskab og arbejdssøgning
ændredes bopælen ofte. Gamle anetavler viser undertiden skift i
stednavnene inden for hver eller hver anden generation – og dragttyperne,
og måden at udsmykke på har fulgt med.
En fi n samling.
”Saalænge ikke børn har været i Kirke, kan de ligge, ligesom noget svævede for dem.
Børnene kan om end i Søvne ligge og smile og give smaalyde fra sig; saa snart de har
været i Kirke, er det forbi. Jeg og andre har snakket om, at det maa være Engle der
leger med dem”.
(Dorthe Hansen, Baarse, Beldringe. Dansk Folkemindesamling.)
Alle billeder i denne artikel er taget af Flemming G. Rasmussen.
88