NIWAs planteforslag - Foreningen Japanske Haver

foreningenjapanskehaver.dk

NIWAs planteforslag - Foreningen Japanske Haver

FORENINGEN JAPANSKE HAVER

NIWA

20. ÅRGANG NR. 1 VINTER 2011


2

NIWA udkommer 4 gange årligt:

i januar, april, juli og oktober.

Artiklernes indhold og mening dækker ikke

nødvendigvis foreningens/redaktionens

synspunkter.

Eftertryk kun tilladt med indhentet tilladelse

og tydelig kildeangivelse.

Udgiver:

Foreningen Japanske Haver

Formand:

Gert Priegel

Skovlunden 9, Strib, 5500 Middelfart

E-mail: priegel@mail.dk

Tlf.: 26 30 25 26

Redaktør:

Berit Mathisen

E-mail: berit@gh-service.dk

Tlf.: 75 15 08 23

Annoncer/Annonce-ansvarlig:

Ludvig Kaas

Uhrevej 34, Kølvrå, 7470 Karup J

E-mail: ludvigkaas@yahoo.dk

Tlf.: 20 95 29 45

Annoncepriser: Deadline:

1/1 side 1000 kr. NIWA jan.: 15. nov.

½ side 650 kr. NIWA apr.: 15. feb.

NIWA jul.: 15. maj.

NIWA okt.: 15. aug.

Hjemmeside: www.niwa.dk

Webmaster:

Ejvind Johansen

E-mail: ejvind@post6.tele.dk

Tlf.: 86 65 85 81

Indmeldelse (indmeldelsesgebyr: 125 kr.)

Vera Friis

E-mail: vera@friis.mail.dk

Tlf.: 97 14 99 66

Kontingent årligt: 375 kr.

Bankkonto, reg. nr.: 0996 - Konto 7 778 287

Layout:

GoKom

E-mail: tf@hjertingposten.dk

Tlf.: 75 47 09 99

Tryk Oplag

one2one 800 stk.

5220 Odense Ø

ISSN: 0909-4245

Redaktionen forbeholder sig ret til at

redigere i indsendte artikler/billeder.

Deadline NIWA 2011-2: 15. februar 2011

Forside: Japonská Zahrada, Prag

Foto: Berit Mathisen

Artikler:

Midtersider: Efterårsløv i te-haven

Foto: Jørgen Lund

Indhold

4 NIWAs planteforslag: Nandina domestica

7 En oase i Nordjylland

13 GØR DET SELV: Et hegn i Nordjylland

16 Sten i en japansk have

26 Den japanske te-have

31 Workshop haven

36 GØR DET SELV: Udskiftning af rispapir

Rubrikker:

Formandens side 3

Aktiviteter VEST & ØST 38

Referat af bestyrelsesmøde 42

Annoncer 44

Nye medlemmer 46

Bestyrelse mv. 47

Bagside: Indgangsparti, Axel Frandsens have

Foto: Berit Mathisen

NIWA 2011-1


Alle medlemmer ønskes et godt nytår.

Vinteren er over os og kan jo til tider være

en lang periode for en del af os. De fleste

ser nok med længsel frem til igen at komme

i gang med vores store interesse - vores

have.

På bestyrelsesmødet i oktober måned blev

alle bestyrelsesmedlemmer enige om, at

foreningen skal have en ny hjemmeside.

Der er selvfølgelig en hel del praktiske og

tekniske ting, der skal på plads, inden en ny

hjemmeside er klar til en præsentation for

medlemmerne. Den nye webgruppe arbejder

med et oplæg, som bliver præsenteret

på bestyrelsesmødet i januar 2011. Afhængig

af, hvor meget den nye hjemmeside skal

indeholde af faciliteter, så håber jeg, at den

nye hjemmeside kan blive igangsat i løbet af

første kvartal 2011.

Foreningens to største økonomiske poster

er henholdsvis tryk og layout af NIWA, samt

forsendelsen af NIWA. Bestyrelsen har

undersøgt markedet for trykning af NIWA,

og det er lykkedes os at finde et trykkeri, der

kan levere de samme ydelser og kvalitet til

en mere attraktiv pris. Bestyrelsen besluttede

derfor at skifte trykkeri. Du sidder nu

med resultatet i hånden. Det er ikke lykkedes

bestyrelsen at finde synlige besparelser

på forsendelsesomkostningerne.

Redaktionsgruppen er siden sidste NIWA

blevet mindre, idet to personer efter eget

ønske er udtrådt.

To i gruppen til at lave NIWA er for lidt. Vi

har derfor brug for flere kræfter med interes-

Formandens side

se og lyst til dette arbejde. Jeg vil derfor på

det kraftigste opfordre til, at interesserede

medlemmer, der kunne tænke sig at være

med i dette så vigtige foreningsarbejde,

kontakter Berit eller undertegnede enten via

mail eller en telefonopringning. Jeg tror på,

at alle medlemmer har en stor interesse i

fortsat at modtage NIWA, så derfor denne

opfordring.

I det sidste NIWA opfordrede jeg foreningens

medlemmer til enten at bidrage med

billeder og artikler, gerne med hjælp fra

redaktionsgruppen, eller være med til at

præge indholdet i NIWA. Jeg må desværre

konstatere, at ikke et eneste medlem indtil

nu har henvendt sig i den forbindelse.

Interessen for at tilmelde sig med mailadresse

har også været yderst beskeden. Der

er indtil nu syv personer, der har tilmeldt sig.

Det giver da grund til at tænke, er medlemmerne

meget passive, gør bestyrelsen

deres arbejde tilfredsstillende, eller skal der

helt andre tiltag til. Bestyrelsen modtager

gerne kommentarer.

Gert Priegel

3


Tekst og fotos: Jens Bräuner

I engelsktalende lande kendt som ”Heavenly

bamboo” eller bare som Nandina.

Familiemæssigt tilhører planten Berberidaceae

(Berberis).

4

NIWAs planteforslag

Planten har en flot opret vækst og kræver normalt

ikke meget vedligeholdelse, men en let beskæring

gør planten mere elegant.

Nandina domestica

Nandina domestica vokser vildt i Kina og

Japan, foretrækker en god muldjord, men

ellers er den ikke vanskelig, bliver ikke angrebet

af sygdomme eller insekter.

Nandina er en elegant plante, men ikke ofte

set i vore japanske haver, hvilket sandsynligvis

skyldes, at den ikke udvikler sig specielt

godt udendørs, i vores kolde og vindige

klima.

Selv om englændere og amerikanere kalder

Nandina for ”Heavenly Bamboo” er den

overhovedet ikke i familie med bambus,

men derimod berberisfamilien.

Vores eksemplar købte vi for en 5 – 6 år

siden hos Orangeriet Nandina, en lille hobbyplanteskole

beliggende idyllisk i Gravlev,

lige ved foden af Rebild Bakker og med

Poul Erik Brander som indehaver. Poul Erik

Brander er en kendt hortonom, der har foretaget

mange rejser til Japan, hvor han har

indsamlet og formeret mange af de træer

og planter, som vi nu glæder os over i vores

haver.

Vores Nandina blev plantet i en stor krukke,

der de første år i sommertiden kom udendørs,

men da det sarte løv absolut ikke

elsker den stride nordjyske vind, besluttede

vi i foråret 2010, at den skulle blive inde i

udestuen.

Plante og

beskæringsbeskrivelse:

Nandina domestica er en stedsegrøn plante

med spredte, flere gange sammensatte

blade med stilkede afsnit og underafsnit;


Det var svært at finde en vejledning i klipning af planten, men på hjemmesiden

http://easttexasgardening.tamu.edu/tips/nandinaprune.html fandt vi en vejledning, der ændrede vores

Nandina fra ”en grim ælling” til en smuk svane.

småbladene bredt lancetformede. Planten

har en flot opret vækst med en højde op til

1,8 – 2,4 meter. Den blomstrer om foråret

med små hvide blomster, der udvikler sig til

små grønne bær, som modner til røde bær.

Gamle plantebeskrivelser siger, at bærrene

er spiselige. Wikipedia skriver dog, at hele

planten er giftig. Bærrene skulle dog være

ufarlige for fugle. Nandina skulle kunne

tåle ned til -10 grader. Kræver normalt ikke

meget vedligeholdelse, men en let beskæring

gør planten mere elegant. Vores

Nandina var i flere år med to til tre enkelte

tynde stammer. Umiddelbart kunne jeg ikke

finde vejledning i klipning af planten, men på

en hjemmeside: http://easttexasgardening.

tamu.edu/tips/nandinaprune.html fandt jeg

en vejledning, der ændrede vores Nandina

fra ”en ret grim ælling” til en smuk svane.

Man beskærer ca. en fjerdedel af stammerne

helt ned til jordhøjde. En fjerdedel af

det resterende beskæres ned til 2/3 del af

højden, en anden fjerdel af det resterende

5


eskæres ned til 1/3 del højde, og resten af

planten bevares ubeskåret. En sådan beskæring

vil give en flot iøjnefaldende plante.

Beskæring foretages bedst i det tidlige

forår, vi har dog hvert år beskåret planten

i højden, når vi fandt det påkrævet, hvilket

har medført, at vi ikke har haft nævneværdig

blomstring eller bær, men må nøjes med at

nyde det smukke løv.

På amerikanske

hjemmesider i stater

som Florida og Texas

advares der mod

plantning af Nandina i

den frie natur, da den

i disse stater vokser

vildt og uhæmmet

og truer med at tage

magten fra mange

af de lokale bevoksninger.

Danmarks klima gør,

at vi ikke behøver sådanne

forholdsregler.

6

Hvor anvendes Nandina

domestica i den japanske

have?

Bør plantes på beskyttet plads - eller som

hos os indendørs i en udestue.

Veddet fra planten anvendes efter sigende

i Kina og Japan til fremstilling af engangsspisepinde.


Tekst og fotos: Berit Mathisen

En oase i Nordjylland

En meget varm dag i juli besøger vi Axel og

Inger Frandsen i Ålborg. Der er langt derop,

men som Axel siger: Der er jo ikke længere

op til dem, end der er for dem, når de skal

deltage i foreningens arrangementer rundt

om i landet – og det er jo ganske rigtigt.

Axel er udlært smed, men kan også arbejde

med træ, hvilket havelågen, hegn, ventebænk

etc. vidner om. Havelågen og hegnet

er bygget efter samme model, men indtil

videre er det kun havelågepartiet, der er

blevet malet sort.

Engang rododendronhave

Haven blev i sin tid anlagt, som en rododendronhave.

Storbladede rododendron og

forskellige azalier, men der blev også plantet

træer, bl. a. sydbøg og et hjertetræ. Den

lokale planteskoleejer var med til at tegne

de første skitser til haven.

Et foredrag om japanske haver i den lokale

afdeling af haveforeningen satte nye

projekter i gang, og i 1995 blev der tegnet

medlemskab til foreningen. Begge deltog

i havearrangementer og var grebet af det

7


japanske. Ved et havearrangement i 1996

mødte de Ruth Iranzad og Jan Halager, som

tilbød at lave et forslag til anlæg af japansk

have i forhaven. Betalingen for skitsen var

en kraftig sækkevogn, specialfremstillet af

Axel.

Forslaget indebar en flytning af carporten,

hvilket de aldrig har fortrudt, selv om det var

en svær beslutning.

Der er et enkelt træ, der er gået ud og erstattet

af en stensætning, men ellers er der

ikke sket ændringer i forhaven.

Oprindeligt var der bambushegn i forhaven,

men det er gået til og blevet erstattet af et

nyt meget smukt hegn, der er lavet efter

inspiration fra bogen ”A Japanese Touch for

Garden”. En bog, som Axel købte for mange

år siden, da Jan Halager sagde, at det var

”biblen” til japanske haver og ikke til at undvære.

Axel nævner også bogen ”Creating

Japanese Gardens”, som har været til stor

inspiration.

8

Havevandring

Turen i starter i forhaven, hvor vi følger stien

med trædestenene og går videre ind i haven

ved hegnet i hjørnet med lygten. En grøn

oase, hvor store træer (en Abies Koreana

og en Magnolia x Soulangeana) danner

”loft”. Her er ventebænken og en tsukobai,

hvor vandet stille risler. Tsukobaien bliver

smukt prydet med en Acer Palmatum, ”Dissentum”.

Rundt om hjørnet og videre hen til terrassen.

For få år siden blev der i forbindelse med

terrassen anlagt en tørhave, og i 2009 blev

der efter inspiration fra en have i Esbjerg

placeret 2 høje sten! Bag stenene ses en

lille ahorn – Acer Palmatum ”Otohime”.

Vi følger trædestene og går forbi havens

ældste ahorntræ Acer, ”Hogyoku” – ikke det

største, idet træet i en del år var placeret i

en potte på terrassen.

Haven er frodig, med store rododendron,

azalier, ahorn og høje træer af forskellig

sort. Den har langsomt gennemgået en forandring

fra rododendronhave til en japansk

have. Der kommer hele tiden nye forandringer,

planter bliver gravet op og måske

erstattet af nye, idet der hele tiden søges

efter forenklinger i haveopbygningen.


En gang var det hovedsagelig vinterglans,

der blev brugt til bunddække. Nu er en stor

del gravet op og erstattet af andre typer

bunddække, som trædebregner, gummipuder

og ikke mindst timian i forskellige arter.

Midt i det grønne bunddækket, står et grønt

træ – en gleditsia ”Sunburst”.

I et af havens mange ”rum” kan jeg overtale

Axel og Inger til at blive fotograferet. Lidt i

baggrunden, så det mest er haven, der kan

ses!

Denne hyggekrog er anlagt i rododendronperioden,

og hjertetræet i baggrunden er

plantet i begyndelsen af 1990. På samme

tid som den store sydbøg, som vi møder på

turen videre. Der er arbejdet meget med

havens rum, hvilket man klart fornemmer på

turen rundt i haven.

Sydbøgen væltede i en storm for år tilbage,

men på grund af andre gøremål fik træet lov

til at vokse videre. Træet søgte atter opad

og fik både en vandret og lodret stamme.

Sydbøgen ligner nu en kombination af en

krybende og en almindelig sydbøg, og med

Axels fortsatte klipning bliver det et ganske

9


sjovt træ.

Den nyere del af haven

Trædestien fører os videre til den nyere del

af haven. Først åløbet, som blev lavet i fuld

længde i 2008, og i 2009 inddrages staudebedet

til japansk have.

Haven bliver mere enkel, med færre træer

og mange ens planter bl. a. hosta (Hosta

tardiana ”Halcyon”), der danner ens flader

og giver ro. Planterne er smukt afstemt i

grågrønne farver, som matcher godt til de

sorte sten i åløbet, i midten af billedet en

Acer shirasawanum ”Aureum”.

Tæt på

stensætningen

er plantet

azalier (R.

calostrotm

”Rock

Form”).

Tidligere

blev

10

azalierne ikke klippet, det kunne de ikke

nænne, men nu bliver saksen også brugt

her, og de store planter er klippet i smukke

pudeformer.

Der står fortsat et enkelt æbletræ, som

generer Axel – men det må han ikke fælde,

for der skal være æbler i haven til børnebørnene.

Fyr nr. 1.

På turen længere rundt møder vi ”fyr nr. 1”,

placeret på en god plads, hvor der er mulighed

for at vokse og udvikle sig til et markant

træ i haven.

Axel og Inger var med på klippekurset i

Esbjerg, og her fik Inger mod på at begynde

at klippe fyr – så dette træ er hendes!

Fyrren blev kraftigt beskåret og havde det

lidt svært i begyndelsen, men nu kommer

der nye skud.

Der er brugt timian som bunddække, som

det meste af året danner en ensartet grøn


und. Den er meget hårdfør og klarer mere

sol end anden bunddække.

Der er ca. 4 meters højdeforskel i haven, og

den store niveauforskel er godt udnyttet til

bl. a. åløbet, der får et naturligt løb og ender

i en sø foran endnu en terrasse.

Fra haven og ned til terrassen er der lavet

en trappe af jernbanesveller, bygget op

asymmetrisk og efter instruktion af Jan. Til

venstre for trappen står endnu et af havens

store træer – en formklippet fem-nålsfyr

(Pinus Parviflora ”Glauca”).

Inden vi når helt ned, runder vi lige et særligt

træ - en Stewartia ”Serrata”, som Axel

har bestilt hjem fra en special-planteskole

i Tånum. Træet er nu afblomstret, og den

sidste blomst ligger stadig ved træet. Der

har endnu ikke været så mange blomster på

træet, men de der var - var smukke.

Axel har styr på navnene på de forskellige

planter både på dansk og latin. Skulle et

enkelt glippe, er de noteret i gemmerne.

11


Husets ”vagthund” Nougat, har fulgt os

rundt i haven og har nu taget plads ved

søen og holder øje med de fisk, der er tilbage.

Søen er ikke ret dyb, og fuglene kan nå

fiskene fra kanten eller ligefrem dykke ned i

søen og fange fiskene. Så i vinterens løb er

bestanden af karper svundet ind.

Havevandringen er ved at være slut, og vi

sidder på en af havens mange bænke og

kikker ud over søen.

Vi forlader haven af samme gangsti, som vi

kom ind, og tager et sidste kik på en nyklippet

taks og det smukke hegn, som Axel har

lovet at lave en ”gør det selv” beskrivelse til

dem, der har lyst til at gøre det efter.

Tak for en spændende eftermiddag i det

nordjyske. I tasken har jeg nu billeder til

endnu en, måske flere artikler, og udsigt til

et tættere samarbejde med en gruppe haveentusiaster

i Nordjylland.

12

Den sidste blomst

fra Stewartia ”Serrata”

ligger stadig

på jorden.


Tekst og fotos: Axel Frandsen

Valget faldt på lærketræ til det nye hegn i forhaven.

Da vi stod for at skulle udskifte bambushegnet

i forhaven, ledte vi efter inspiration

i forskellige bøger om japanske haver. Det

stod klart, at det ikke skulle være bambus

igen, for det havde krævet en del arbejde

bare at holde det nogenlunde pænt.

I bogen “Creating Japanese Garden” fandt

vi det, vi søgte. (Foreningens bibliotek har

bogen).

Man kan fint klare sig med den illustration,

der er i bogen, jeg vil dog her beskrive,

Gør det selv

Et hegn i Nordjylland

hvordan jeg gik frem.

Jeg valgte at lave hegnet i lærketræ, som

blev anskaffet som ru træ fra tømmerhandlen.

Det blev så høvlet ved en tømmermester

til de mål, der er angivet på skitsen.

Stolperne kan dog fås på det færdige mål,

det vil være til stor hjælp at have en god

afkortersav og en stærk bore/skruemaskine

til det videre arbejde.

Efter at alt træet var afkortet og pudset, fik

det et par gange Cedertræsolie, man kan

13


uge den samme olie til alt hårdt udendørstræ,

så slipper man for at stå med flere

forskellige slags.

Der skal blot knyttes nogle få kommentarer

til skitsen, da det jo er individuelt, hvor store

de enkelte fag i hegnet skal være.

Jeg har valgt at lave de enkelte fag uens i

størrelse, det giver asymmetri. Ligeledes er

Skitse over hegnet.

14

pos. 5 ikke anbragt midt i faget for at understrege

asymmetrien.

Hullerne i pos.5 er opmærket efter en skabelon,

så er der boret et 5mm. hul i de fire

hjørner (her vil en søjleboremaskine sikre,

at der bores lige), herefter er det stemmejernsarbejde.

Pos.8 er løs i pos.5, i den anden ende er

den banket ind over en rustfri stift, hvor

hovedet er nappet af.

I den nederste pos.3

er der i midten boret

et 15mm. hul pr. 25

cm til at aflede vand,

det er af samme

grund, at pos.2 er

15mm kortere end

den indvendige

afstand mellem de to

pos.3

Afstanden imellem

pos.2 er 8mm.

I lærketræ er det

vigtigt at bore for,

for ikke at træet skal

flække, ligeledes

skal der bruges

rustfri skruer for ikke

at få misfarvning af

træet Jeg har brugt

undersænkede terrasseskruer

(Biltema

er rimelig med prisen)

Efter en del drøftelse

af farven på hegnet

- natur eller sort -

blev det malet sort

i september i år og

passer nu med farven

på det øvrige hegn i


I lærketræ er det vigtigt at bore

for, så træet ikke flækker.

forhaven.

Ring blot, jeg hjælper gerne

med spørgsmål. Jeg har tlf.

nr.: 9818 3549.

God Arbejdslyst! En flot afslutning.

15


Tekst: Jørgen Lund

Illustration: Ingrid de Fries

Foto: Jørgen Lund

De fem stentyper i svensk granit.

16

Sten til en japansk have

Min artikel om sten til en japansk have tager

udgangspunkt i en tidligere artikel om sten,

bragt i NIWA 2-2004. Uanset hvad man

beskæftiger sig med inden for det japanske,

kommer man ikke uden om, at jo mere man

går i dybden med stoffet, desto mere kompliceret

og omfangsrigt bliver det.

Det kan næsten ingen grænse tage, hvis

altså det der “japanske“ har bidt sig fast i en.

Den japanske havekunst er ingen undtagelse,

selv når det ”bare” gælder at finde sten

til en japansk have.

Sten er ikke bare sten

Når man skal til at anskaffe sig sten, og

især vælge sten til sin japanske have, er

det nødvendigt på forhånd at have sat sig

grundigt ind i de forskellige former for japanske

havetyper, der eksisterer. Dersom de

forskellige havetyper kan indeholde forskellige

stentyper. Så et grundigt forarbejde må

påregnes, inden man vælger havetype, og


deraf efterfølgende sine sten.

Store sten i den japanske have er et af de

tre bærende elementer i den japanske have.

Planter og vand er de to andre elementer,

der sammen med stenene gør det muligt at

udføre japansk havekunst.

Guderne

I et af de gamle japanske sagn forlyder det:

at når guderne valgte at lande på jorden, så

landede de på de højeste bjergtinder. Så

derfor betragter japanerne bjerge, klipper og

sten som guddommelige og hellige, ja nogle

mener endog, at stenene har sin egen sjæl.

Derfor er det utroligt vigtigt at implementere

nogle rigtigt store sten i sin have, således

at guderne har mulighed for også at lande i

din have.

Den japanske natur

For ca. 65 mio. år siden blev Japan skabt.

Der hvor den eurasiske kontinentalplade

støder op mod stillehavspladen, ligger

Japan i dag. Japan løsrev sig fra fastlandet

og gled ud i Stillehavet. Således betegnes

Japan som et yngre land.

Det japanske landskab er skabt gennem

kontinentalpladebevægelser, jordskælv og

vulkanudbrud. Den japanske ø-bue, som

landet benævnes i disse sammenhænge,

kommer fra, at landet indgår i det, der

kaldes jordens ild bælte, hvor de fleste af

verdens vulkaner, og især de japanske,

indgår. Dette har været medvirkende til

at udløse forkastninger og foldninger i de

øverste lag samt forskydninger og landskabssænkninger.

Hævet havbund er blevet

til land, og sunket land er blevet til et utal af

mindre klippeøer.

Alt sammen noget der har været medvirkende

til at skabe en uberørt storslået vild

natur.

De mange bjerge og klippepartier, med de

vindblæste forvredne fyrretræer, der sammen

med bjergsøerne og de rislende bække

og vandløb, er med til at give den rustikke

natur. En natur, enhver japaner med respekt

for sig selv vil gøre alt for at få i sin egen

have, i mindre målestok.

Den japanske stenmasse er ofte udbrudsmateriale

fra vulkaner samt stenarter fra

jordens tilblivelse. De ses næsten altid i

farveskalaen, fra gråhvide nuance og til

næsten helt sortnuancerede sten, med alt

hvad der derimellem kan forekomme. Så det

er helt klart, at vil man udføre japansk havekunst

og kopiere den japanske natur i så høj

grad så mulig, så må man anskaffe sig sine

sten inden for disse kategorier.

Konjunkturer

- former og farver

Den japanske have er en efterligning af

den japanske natur. En slags genbrug og

kopiering af naturen - bare i mindre format.

Når man skal i gang med at anlægge en

japansk have, er det utroligt vigtigt konstant

at have for øje, at det er den japanske natur,

man forsøger at minimere, i og til sin egen

japanske have.

Ofte når vi skal udføre japansk havekunst

herhjemme, er der taget udgangspunkt i et

par billeder fra en japansk havebog og ikke

i den japanske natur. Dette er selvfølgelig

forståeligt nok, for hvem tager lige en tur

til Japan for at studere den japanske natur,

inden man påbegynder sit japanske haveprojekt?

Ubetinget ville det måske være en fordel,

men nogle ville måske allerede her standse

op, i erkendelse af at opgaven er for

uoverskuelig og umulig at føre ud i livet i sin

egen have. Dette gælder både det fysiske

17


arbejde, og ligeledes den økonomiske del

af projektet, for ikke at glemme den respekt

for hvad japanerne har lagt i den japanske

havekunst gennem mange hundrede år.

Så det er måske meget godt at starte sit

japanske haveprojekt, når lysten melder sig.

Så kan man altid foretage de rettelser, der

uvilkårligt vil opstå på et senere tidspunkt.

Hvis interessen fortsætter, vil det være

givtigt at foretage en rejse til Japan, med

formålet at se så mange haver så muligt.

Der kan man i hvert fald blive bekræftet,

om det man selv har lavet, ligger inden for

det brede spekter, som de japanske haver

i Japan spænder over. Husk, at Japan har

så uendeligt meget andet at byde på, tænk

bare på hele den kulturelle del.

Valg af sten.

Når man skal til at vælge sten til sin japanske

have, er der nogle meget nemme praktiske

retningslinjer, der er nemme at huske:

• kuglerunde sten er ubrugelige i en japansk

have.

• anvend kun sten med særligt rustikt

udseende, sten med mange kanter, fuger

og sprækker.

Så vil det være nemmere at fremkalde den

rustikke japanske natur i sin egen japanske

have.

18

De forskellige landskabstyper

For at gøre det lidt mere overskueligt,

kan man med fordel inddele det japanske

landskab i nogle forskellige landskabstyper.

Derved bliver det lettere, når der skal

findes sten til den japanske natur, man har

påtænkt sig at udføre i sin egen have. De

tre landskabstyper opdeles i sten til bjerglandskaber,

sten til bakketoppe, og sten i og

ved vand.

Bjerglandskaber

Sten, der anvendes til at skabe og gengive

bjerglandskaber med, skal have en meget

grov struktur, eftersom de er de højeste

punkter. De har aldrig været i berøring med

andre sten og repræsenterer de højeste

uberørte bjerge, lige der hvor guderne

lander. Disse allerøverste sten bærer ikke

præg af slitage og afrundede kanter, som

stenene længere nede som eksempelvis

bakketoppene.

Bjerglandskaber er som regel altid stenmasse,

der er blevet presset op gennem

de øverste lag, eller skabt ved foldninger

(foldebjerg), altså sten der bærer præg af

uberørthed.

Bakketoppe

Til de mindre høje landskaber, hvor bakketoppene

indgår, skal der anvendes sten

med en mindre grov struktur. Mindre fuger

og sprækker og begyndende slitage på de

skarpe kanter præger disse sten. Disse

sten bærer ligeledes præg af, at andre sten

har været medvirkende til at slide og forme

dem.

Sten i og ved vand

Når der anvendes sten i og ved vand,

eksempelvis vandfald, å-løb og søer, så

anvendes der sten, der kendetegner sig ved


en vis form for slitage og glatslebenhed. Alle

skarpe kanter er borteroderet af vand, vind

eller is. Disse sten er til tider svære at finde,

og mindst ligeså svært er det at placere

disse sten rigtigt, så det ser naturligt ud.

Har man eksempelvis et vandfald i flere

etager, vil det være optimalt at anvende

lidt grovere sten øverst, for længere nede

at anvende lidt mere slidte sten der, hvor

vandet har været med til at forme dem. Til

sidst i forløbet sluttes der med at anvende

de mest eroderede sten, man kan finde, der

med fordel også kan anvendes i et efterfølgende

å-løb.

Den høje opretstående sten

Denne sten er to til tre gange højere end dens brede.

Denne sten kan placeres alene, som en solitærsten. Ofte er

den havens største og bærer navnet vogterstenen. Vogterstenen

passer på haven og dens ejer. Den skal være af

særlig dominerende og karakterfuld kvalitet for at kunne

leve op til navnet vogterstenen og skal gerne kunne ses fra

det meste af haven.

Denne sten er rigtig god sammen med andre stentyper og

ses ofte sammen med den lave opretstående sten, som en

to-stens kombination. Den indgår ligeledes i en af de mest

kendte stenopsætninger, bestående af tre sten, der symboliserer

himlen - mennesket og jorden. Den kan ses i et utal

af variationer.

Den lave opretstående sten

Denne sten ses ofte sammen med andre sten, især

i flerstenskombinationer med den høje opretstående

sten. Denne sten forekommer i flere forskellige størrelser,

men altid afpasset de andre sten. Dens højde

skal ligeledes være højere end dens brede, fra en halv

til en hel gang højere.

De fem stentyper

Når man skal til at vælge sten til sin japanske

have, er der flere ting at tage højde for.

Eksempelvis ovenstående, set i forholdet

til hvilken havetype man har valgt. Et andet

vigtigt valg er stenarten. Hvilken stenart

skal det være, det kan spænde sig lige fra

svensk brudgranit, norsk og til bornholmsk

granit. Dertil kommer grusgravssten, marksten

og natursten.

Ens for alle typer sten er, at når de anvendes

i det samme haverum, opnås der bedst

enkelthed, harmoni og ro ved at anvende

sten i samme nuancer, og med samme

karakteristika. Dette for at fremkalde det

naturlige fra naturen.

19


For at gøre det hele lidt mere enkelt og

overskueligt, inddeles stenene i følgende

fem grupper. Hver stengruppe, der med sit

eget navn forklarer dens udseende og anvendelsesmulighed,

gør, at det bliver både

betydeligt nemmere at finde stenene, og

absolut også at placere dem i sin have.

For alle stenopsætninger gælder der, at

ingen sten må stå på lige linje, gældende

horisontalt, vertikalt samt diagonalt, og

ingen sten må være lige store. Ellers bliver

det umuligt at opretholde de asymmetriske

trekanter, der skal være til stede mellem alle

de anvendte elementer.

Lidt regler,

skrevne som uskrevne

Det kan i starten være en rigtig god hjælp,

når man skal til det store aftenarbejde, med

lidt regler, både de skrevne og de uskrevne,

samt andres gode erfaringer:

• Samme sten og samme farve er lig med

samme bjerg eller egn. Når der anvendes

flere sten i samme stenopsætning, eller i

20

Den tilbagelænende sten

Denne sten ses oftest, som en asymmetrisk trekantet sten. Den ligner mest af alt

et bjerg, der læner sig bagud, fra lav i front, stigende til høj i bagkant. Denne sten

kan placeres på et utal af måder, men ses også mange steder som en solitær sten.

Stenen er rigtig god til de andre stentyper og passer fint til anvendelse i bjerg og

bakkelandskaber.

Stenen kræver lidt øvelse i at placere og

er utrolig spændende at sætte planter

til, store som små. Denne sten benævnes

ofte, grundet dens specielle udseende,

“ den lænende okse “. Sten skal

klæde hinanden og være i balance med

hinanden, samtidig skal de indgå i de så

vigtige asymmetriske trekanter, ja - det

kan ikke siges for mange gange.

samme haverum eller afsnit, er det vigtigt

at have den japanske natur for øje. Dette

for at skabe den japanske naturs, former

og farvenuancer i mindre målestok. Lige

med undtagelse af te-haven, der jo er

udført i naturlig størrelse og er et helt

særligt kapitel for sig selv.

• Stenene bør være af samme type og

inddeles i brudgranit, grusgravssten og

marksten, dette er, hvad vi har at gøre

godt med. De anvendte sten skal ligeledes

være i samme ende af farveskalaen

og have de samme skavanker som fuger

og sprækker, og med så mange kanter så

muligt. Det vil sige sten fra samme brud,

grusgrav eller mark.

• Det er vigtigt, når stenene skal placeres

og sættes på plads, enten ved hjælp af

stenløfter eller håndkraft, at tage ordentligt

bestik af stenens facon. Derefter skal

stenens forside, den side der har mest

unika og særpræg, findes, så den kan

vende mod beskueren, ligeledes skal


højden på stenen fastsættes i forhold til

de andre sten i gruppen.

• Stenens højde afgøres ofte af stenens

facon. For når stenen skal graves ned,

gøres det ved at finde stenens tykkeste

sted, man kunne kalde det for stenens

bæltested. Dette bæltested skal være

på linje med jordoverfladen, således at

man fornemmer, at stenen kommer op

nedefra, lige som et rigtigt bjerg, det er

også altid tykkest eller bredest ved jordoverfladen.

Denne måde at placere sten

på gør, at man fornemmer, at grundfjeldet

er skudt op gennem jorden lige som ude i

den rigtige natur.

Den buede hvælvede sten

Her er der tale om en af de vanskeligste sten,

både at finde, men så sandelig også at placere

rigtigt, grundet dens specielle buede og

kileformede top. Den kan være næsten umulig

at finde blandt almindelige mark og grusgravssten,

men betydelig lettere at finde i brudgranit.

Det besværlige i denne sten ligger i placeringen,

grundet dens besynderlige top. Den er

buet, hvælvet eller kileformet. Man kan nærmest

sige, at stenens top buer til en af siderne,

som en pil der gerne vil sige et eller andet,

eller pege på et eller andet.

Denne sten bruges meget bevidst til at fortælle

beskueren, at hvis man kigger i spidsens

retning, ja så vil der være noget ganske særligt at beskue. Det kan være en granitlampe,

et flot klippet træ eller noget helt andet, mulighederne er mange.

Den flade sten

Vel nok den mest kendte og almindeligste sten i den japanske have. Her kunne man

måske komme på den tanke, at der er tale om en trædesten. Men det er den absolut

ikke.

Der skal ikke være tvivl om stenens udseende, den flade sten kan sagtens have en

højde på op til 40-50 cm. Og

med en meget flad overflade.

Denne sten findes overalt i de

japanske haver, hvor det ofte

siges, at flade sten skal være i

overtal.

21


• En anden regel siger, at der skal være

overtal af flade sten. - Alligevel ses der

i de japanske haver i Japan, at der er

anvendt andre stentyper i overtal. Så

ingen regel uden undtagelser. Dette er

uvilkårligt medvirkende til, at man kan

blive noget så forvirret, hvis man kun tror

på billederne i de fine japanske havebøger

og ikke har kendskab til de mere små

og private haver.

• Et andet er, hvad det er, man gerne vil

vise med sin japanske havekunst i sin

egen have. Man kan jo kun udføre det,

man nu engang kan, med den til enhver

tid tilegnede viden. Ens viden bliver

måske større med tiden, derfor er der

mange af os, der hele tiden laver om og

laver om, og laver om i en uendelighed.

Lige indtil vi igen bliver tilfredse med

resultatet.

• Det er ligeledes nødvendigt at skabe de

asymmetriske trekanter mellem alle anvendte

elementer i sin have for at skabe

japansk natur. Det være sig mellem alle

sten, mellem alle sten og anvendte planter,

store som små. Ligeledes mellem anvendte

hegn, låger og porte, og hvad der

sættes op mod dette af sten og planter.

De hyppigste

forekommende fejl

For at undgå at starte med at lave en masse

begynderfejl, som vi andre har været igennem,

kan det være på sin plads at nævne

nogle af de hyppigst sete fejl, når der laves

japansk have uden for Japans grænser.

• At stenene ikke er placeret langt nok

nede i jorden.

• Forskellige upassende stentyper i sam-

22

me have rum, f. eks. brudgranit blandet

med grusgravssten eller marksten.

• For få rigtig store sten (den guderne

skal lande på)

• At der er benyttet sten i for mange

forskellige nuancer.

• At der er anvendt for dårlige sten,

eksempelvis kuglerunde sten og sten

uden karakteristika.

• At der er benyttet for mange og for små

sten.

• At der ikke er asymmetri mellem stenene.

Øvelse gør mester

Prøv eksempelvis at anskaffe dig de fem

forskellige stentyper, i mindre målestok.

Lav derefter en lille sandkasse, hvor du

kan øve dig i at sætte sten, både enkeltvis,

men også i grupperinger. Du kan ligeledes,

hver gang du ser en sten i naturen, forsøge

at indtænke og placere den i en af de fem

stengrupper.

Står man overfor en sten, man simpelthen

ikke kan få placeret i en af grupperne, så lad

endelig være med at bruge den, den duer

ikke til en japansk have. Måske kan den i

stedet anvendes som trædesten.

Husk! Alle anvendte sten skal have en eller

anden form for forside, der bevidst vendes

mod beskueren. Vend og drej stenen for

måske at opdage, at stenen har flere stentyper

gemt i sig.

Træn med et par småsten, det vil måske

gøre det virkelige stenarbejde ude i din japanske

have væsentligt lettere. Så - øvelse,

øvelse, øvelse.

Uanset at det kan være svært at vælge en

at de gamle traditionelle havetyper som

forbillede til sin egen have, er det alligevel

vigtigt at have et vist kendskab til deres


forskelligheder. Ikke alle vælger en af de

gamle traditionelle haver som forbillede,

forståeligt nok. Vi vælger oftest lidt fra

dem allesammen. Derved er der skabt en

ny form for japansk have, som man kunne

kalde “Danskerhaven”.

”Danskerhaven”

- er haven, hvor den enkelte havekunstner

eksperimenterer med lidt af det hele, altså

tager elementer fra de forskellige havetyper,

der findes interessante og spændende.

Disse elementer forsøges derefter at sættes

sammen til vores drømmehave, der skal

placeres i resterne af en Dansk villahave.

Noget af det sværeste er nok at skabe rammen

om haver.

Ikke alle har lånt landskab, naboernes

forstyrrende carporte og hustage, for ikke at

glemme flagstangen, alt sammen med til at

vanskeliggøre det totale japanske look. Men

alligevel ser vi i foreningens medlemshaver

mange rigtig gode og fantastiske japanske

haver, så giv endelig ikke op!

De unge japanske havedesignere glemmer

ikke, hvad deres forfædre har skabt for

mange hundrede år siden, de værdsættes

og respekteres for deres kunnen. De gamle

havetraditioner bliver i dag anvendt, ofte

sammen med den unge generation af havedesigneres

nytænkning. Dette kan sammenlignes

med, at vi finder nogle billeder af en

gammel traditionel japansk have og tager

de væsentligste elementer, som vi forsøger

at sætte sammen med vores tanker og ideer

mm.

Det er nøjagtigt det samme mønster man

ser, når man får lov til at kigge ind i de

mere små private haver i Japan. Så vil man

opleve, at de faktisk ligner en hel del af det,

vi selv går og skaber, de indeholder ligesom

mange af vore haver også uvedkommende

elementer. Det er alt sammen et spørgsmål

om smag og behag, og den er heldigvis

forskellig, så vi kan allesammen være med,

med de nu engang til rådighed værende

evner og midler.

Her er det på plads lige at nævne en af de

yngre havedesignere i Japan, om hvem der

kan læses om i NIWA 2-2010. Mirei Shigemori

er en af de nyere havearkitekter, der

med stor omhu blander gamle traditioner

sammen med nytænkning, og har således

skabt nogle fantastiske respekterede resultater.

Noget vi alle kan lære noget af.

Afslutning

Det er kun ens egen viden, erfaring og

indsats, der sammen med lyst og fantasi til

at arbejde med sten, der er medvirkende til

et tilfredsstillende resultat.

Tid og penge er ligeledes et af de vigtige

elementer, ofte er det sådan, at jo mere man

bruger af det ene, jo mere skal der også

bruges af det andet.

Husk - det er ikke mængden af anvendte

sten, der udgør resultatet, men alene valget

af stenene, samt måden hvorpå de er

placeret.

Så hellere lidt for få store sten - end lidt

for mange små!

God fornøjelse med jeres sten

23


Tekst: Jørgen Lund

Fotos: Jørgen Lund og Berit Mathisen

26

Den japanske te-have

Tilbedelse af

det skønne i hverdagen

Te-haven har sin oprindelse fra det 15.

århundrede, hvor selve te-ceremonien nærmest

blev ophøjet til en æstetisk religion.

Denne te-isme er nærmest en kult, der

tilbeder det skønne i hverdagen. Te-haven

indgår som en utrolig vigtig bestanddel af

te-ceremonien, haven skal være med til at

forberede gæsten, således at det åndelige i

og te-huset

I den ydre have er der opsat en ventebænk, hvor gæsten kan nyde haven, indtil han bliver kaldt til tehuset

af værten.

selve te-ceremonien opnås bedst muligt.

Haver er opdelt i to haver, en indre te-have

og en ydre te-have. I den indre te-have er

der opstillet en beskeden te-hytte, bygget i

materialer der virker enkle, spartanske og

ikke prangende.

Den indre og den ydre have

I den ydre te-have er der opsat en ventebænk,

et lille halvtag med en bænk, hvor


gæsten kan nyde haven, indtil han bliver

kaldt til te-huset af værten. Haverne er

adskilt fra hinanden med et bambushegn, i

selve bambushegnet er der en låge, eller en

port med et lille halvtag, man skal igennem.

Dette sted symboliserer stedet, hvor gæsten

Trædestien fører gæsten gennem den ydre te-have.

forlader den fortravlede hverdags stress og

jag, for at indtræde i den rolige afstressede

bekymringsfrie verden.

Ved indtræden i den indre te-have fralægger

man alle sine spekulationer uden for

lågen, således at man mentalt er klar til at

forberede sig til selve te-ceremonien.

Der er forskel på beplantningen i den indre

te-have og den ydre te-have, og hvorledes

den sammensættes i forhold til de anvendte

virkemidler. I den ydre te-have forekommer

der mere dristige stenopsætninger, og

kontrasterne er mere synlige. Hvorimod det i

den indre te-have er den absolutte rolige afdæmpede

og ikke forstyrrende beplantning,

der dominerer, uden at virke overfyldt.

Te-havernes beplantning kan virke lige fra

27


Blomsternes dæmpede farver griber ikke forstyrrende ind i forberedelsen til te-cermonien.

tæt og kratagtig til let gennemsigtig, med et

utal af forskellige variationer.

Havens stemning

Trædestien fører gæsten gennem den

ydre te-have. Ofte snor stien sig således,

at de onde ånder, der kun bevæger sig i

lige retning, ikke indhenter den, der går ad

stien. Stien snor sig også, for at man ikke

fokuserer på det samme sted hele tiden.

En japansk have skal opleves i små bidder

ad gangen. Stien går gennem lågen eller

porten ind i selve den indre te-have, for til

sidst at slutte ved selve te-huset.

I te-haven er der benyttet en blanding af

træer og buske for at skabe en stemning,

der minder om en skov. Denne havetype

kan umiddelbart godt virke lidt rodet og

uden sammenhæng. Ved nærmere gen-

28

nemgang af de enkelte elementer og

kompositioner, fremkommer der nærmest

en stemning i retning af noget, naturen selv

har skabt. Haven betoner i øvrigt ro, renhed

og enkelhed.

Te-havens beplantning

Enkelhed fremkommer ved, at der er benyttet

mange ahorntræer i haven, samt at der

er anvendt stedsegrønne træer for at give

ballast, når ahorntræerne smider bladene. I

haven er der anvendt stedsegrønne buske

for at give modvægt til de store træer, som

oftest i kompositioner med nogle særligt

udvalgte sten. Små bregner og andre

småplanter placeret på ulogiske steder giver

en fantastisk stemning af ”selvsåethed”.

For slet ikke at tale om mosset, dette vil jeg

betegne som guldet i haverne, og for os


nordboere noget af det vanskeligste at efterligne.

Træernes stammer giver en utrolig

kontrast i haverummet, samtidig tilfører de

haven alder. Buske med blanke blade ses

ofte benyttet omkring stenvasken, ”tsukobaien”.

Når der vælges planter til te-haven, der har

blomster, bør de være i dæmpede farver for

ikke at gribe forstyrrende ind i forberedelsen

til te-ceremonien. Stærke blomsterfarver

skal undgås for ikke at bryde med naturligheden,

og for ikke at ødelægge den sindsstemning

der opnås inden te-ceremonien.

Te-havens belysning

Da te-haven har en utrolig vigtig funktion,

gøres der meget ud af belysningen i haven.

Selve te-ceremonien foregår stille og roligt,

og for at tilføre den rette sindsstemning, må

det foregå i en dæmpet belysning, absolut

ikke i stærkt sollys, da det vil virke uharmonisk

og forstyrrende. De store ahorntræer

klippes til på en sådan måde, at der kun kan

passere en smule sollys gennem løvet, som

derved samtidigt giver et fantastisk skyggespil

i bunddækket.

Slidt, brugt

og forfinet

skønhed

Te-haven er en

brugshave, i modsætning

til nogle af

de andre havetyper,

der kun er beregnet

til. at man skal kigge

ud over sceneriet.

Te-haven er absolut

ikke prangende,

ej heller te-husets

materialer. Det skal

gerne se slidt og

brugt ud, en slags forfinet skønhed, som vi

vesterlændinge nok har lidt svært ved at få

øje på. En stemning, der er utrolig, på det

nærmeste ubeskrivelig.

I te-haven er det ganske tydeligt at bemærke,

intet ligner på nogen måde noget,

der er menneskeskabt, men i sig selv på det

nærmeste naturskabt.

Det er bevidst, at der undlades kæmpemæssige

vandfald, kæmpe sten arrangementer,

samt kraftig kompakt beplantning.

Den beskedne hytte

I bogen ”Den japanske te-bog” af Okakura

Kakuzo står der om te-huset, at selve terummet,

der hedder sukiya kun giver sig ud

for at være en beskeden hytte. Japanerne

har givet den navnet ”en stråhytte ”. Det

oprindelige skrifttegn for sukiya betyder fantasiens

bolig. Navne som tomhedens bolig

og asymmetriens bolig er kommet til senere.

Te-hytten er fantasiens bolig, da den er

en nødtørftig bygning lavet for at huse en

poetisk indskydelse.

Den er tomhedens bolig, når den er blottet

29


for al anden udsmykning end den, som

er særligt udvalgt for at imødekomme det

givne øjebliks krav.

Den er asymmetriens bolig, når den er viet

Tehuset skal ikke være prangende men gerne se slidt og brugt ud.

30

tilbedelsen af det ufuldkomne, og man med

fuldt overlæg har ladt noget være ufærdigt,

for at fantasien kan fornøje sig med at gøre

den færdig.

Standard te-rummet er 4,5 tatami måtte,

eller ca. 270 x 270 cm. Skabt for at imødekomme

individuelle kunstneriske krav, skabt

af te-mesteren og ikke omvendt.

En slurk af teen

et strøg af hånden

hen over den varme skål

giver nyt liv.


Tekst: Aktivitetsgruppe øst samt andre deltagere

Foto: Jeanett Correll, Annelise Larsen, Jørgen Lund

Den annoncerede aktivitet i Niwa nr. 2, foråret

2010 – bestod i, at Jagro Planter og Koi

havde afsat et stykke jord på ca. 30m2 på

planteskolen, som foreningens medlemmer

kunne komme og anlægge et stykke bestående

have på. Projektet startede lørdag den

24. april.

Efter anlægningen skal haven passes af

dem, der har anlagt den og den skal fremstå

som en reklame for foreningen så ikkemedlemmer

kan få lyst til at melde sig ind.

De første streger i gruset blev sat ved et

aktivitetsmøde, hvor vi overordnet gennemgik

idéen, samt så på sten, hegn og andre

Workshop haven

- sådan blev den!

materialer. Alle materialer og planter er

sponsoreret af Jagro.

Denne lille have, vi ville lave, kunne lige så

godt være en forhave, eller en have langs

siden af et hus og ligge hvor som helst.

Dag 1:

Der mødte ca. 15 medlemmer op – og startede

i drivhuset med kaffe.

Efter omtale af indledende forslag til haven

og skitse på whiteboarden, var det tid til at

løsrive sig fra det solbeskinnede drivhus

og tage bestik af mulighederne med det

udvalgte areal.

31


Der blev gennemgået nogle forskellige

muligheder. Det blev hurtigt afklaret at

det skulle være en to-delt have, hvor den

første del af haven skulle være en tørhave

med granitskærver som bund. Den anden

efterfølgende have skulle være grøn. De to

samlede haver skulle adskilles med bambushegn,

og der skulle ligge trædesten gennem

begge haver således at det ville være

muligt at kunne gå gennem haverne.

Slutteligt skulle der laves et tsukubai anlæg,

der skulle munde ud i et å løb der skulle sno

sig gennem haven. 3 kæmpe store sten blev

anbragt med stenløfter, og der blev plantet

et stort fyrretræ bag stengruppen. Som

afslutning skulle der opsættes forskellige

hegn omkring den samlede have

Dagen gik også med at udgrave til diverse

32

elementer, samt at finde dem. Der blev

sat afmærknings pæle til hegn pæle mm,

samt lagt en del trædesten. Udgravning til

tsukubai anlæg blev også færdigt. Det blev

hurtigt klart at vi ikke kunne nå at lave haven

færdig på en lørdag, så vi aftalte at de

der kunne mødtes førstkommende tirsdag

for at fortsætte arbejdet.

Åholdet fandt ud af hvor åløbet skulle bevæge

sig og fik gravet spanden ned.

Dag 2:

Fortsatte hvor førstedagen sluttede, der

blev boret huller til stolperne, der senere

skulle bære alle de forskellige hegn.

Planen med haven blev løbende revideret.

Tanken med haven var, at den skulle kunne

ses fra afstand, men blev ændret således

at kun den første del af haven kunne ses fra


afstand.

Den anden del af haven opdager man først,

når man står i den første halvdel, en rigtig

snedig detalje syntes vi selv.

Åholdet fik udlagt fiberdugen, placeret dobbeltdug

under de store sten og gik i gang

med at få lagt gummidugen ud og fik denne

klippet groft til. Desuden fik vi sat palisaderne

op langs vandløbet og fik både lavet og

sat vandposten, samt placeret vandstenen

og fik den til at løbe rigtigt

Dag 3:

Blev hegnenes dag, hvor der blev arbejdet

meget aktivt og intenst. Trædestenene

blev justeret i forhold til de to store sten der

skulle gå gennem å-løbet. Der blev ligeledes

plantet bunddækkeplanter til den store

guldmedalje.

Åholdet fandt ud af at vi havde klippet

forkert i gummidugen - vi havde været for

sparsommelige. Se næste blad, hvordan vi

fandt en løsning herpå. Og så fik vi lagt de

store trædesten over åløbet rigtigt. Desuden

arbejdede vi med tilpasning af åbredden og

beplantning af bunddække i hele arealet

Dag 4:

Blev ligeledes en stor hegns dag. Det tager

alligevel længere tid en først antaget, men

pyt, det har været alle anstrengelserne

værd, og ret så hyggeligt at gå så mange

mennesker sammen om den samme interesse.

Denne dag blev der arbejdet lidt langsommere,

da vi opdagede at, set at være 4

dage om at lave en have var upassende, da

tegnet for 4 kan betyde død, ja så måtte vi

hellere aftale endnu en tirsdag til de sidste

justeringer, og således blev hele projektet

afsluttet på en ordentlig måde.

Dag 5:

Sidste hånd blev lagt på haven og de sidste

hegn kom op. Fyrretræet blev diskuteret og

let beskåret. Derefter endte vi dagen med at

grille og hygge.

Rammen:

Hegn er brugt til omkransning af arealet og

til opdeling af haverummet. I begge tilfælde

33


er der lagt vægt på at undgå symmetri og

planlægge vinkler, der ikke alle er rette.

F.eks. skaber det lille åbne hegn mellem

havedelene et rumhjørne med plads til

tsukubaianlæg i den ene havedel, mens den

anden side af hegnet bliver baggrund for

sten i den anden havedel.

Det omkransende hegn er på tre sider valgt

forholdsvis højt og tæt, der afskærmer for

vind og aktiviteter uden for havearealet.

”Forsiden” som de fleste besøgende vil se

først, består af 4-øjehegn og et lavere tæt

hegn. Også hegnet mellem havedelene er

et 4-øjehegn, der er et af de hyppigt anvendte

hegn i Japan især i te-haverne.

Hegnene viser eksempler på tre principielt

forskellige måder at lave hegn på. Alle for-

34

holdsvis enkle.

Hegnet til venstre ud mod de åbne marker

er lavet af enkle bambusstokke, der er lagt

oven på hinanden. Ved ihærdig indsats

fra fire personer blev hegnet færdigt på

4-5 timer. De andre hegn blev bygget de

følgende workshopdage.

De øvrige tætte hegn er lavet af hegnmateriale

bestående af flækket bambus og

bambuskviste i metermål, der er opsat på

trærammer. Bambushegn dekoreres ofte

med knob i sort naturfibersnor. 4-øjehegnets

knob er i haven varieret med længden

af snorender.

Hegnene er blevet til med flere forskelliges

medvirken – et ægte samarbejdsprojekt –

og arbejdet med bambus og tilpasning, når

naturmaterialet bambus varierer eller når


en stok blev skåret lidt kort af, har det hver

gang været muligt at finde en præsentabel

løsning på. Nogle fik mod på selv at gå i

gang. Inspiration om hegn findes i flere

bøger – her i artiklen omtales 2 af de bøger,

vi har fundet supplerer hinanden godt.

Referencer

Kiyoshi Seike et. al.:

A Japanese Touch for Your Garden. 1992.

(bl.a. p.76 om knob til 4-øjehegn)

Isao Yoshikawa:

Building Bamboo Fences. 2001.

Betragtninger fra deltagerne:

Undervejs i hele projektet, blev der løbende

diskuteret, ændret og lavet om i projektet,

hvilket har været medvirkende til en utrolig

inspirerende dialog til alle deltagernes fælles

glæde og gavn.

Efter 5 eftermiddage og aftener, er vi så nu

færdige med dette medrivende projekt, der

har medført mange positive diskussioner og

reaktioner undervejs. Det har været sjovt,

spændende og meget inspirerende at være

sammen med engagerede mennesker med

hver sit vidensområde og erfaringsgrundlag.

Det er nu slut - og så alligevel ikke, for der

er stor enighed om, dels at haven naturligvis

skal vedligeholdes af os med passende

mellemrum, dels at fortsætte det fine

samarbejde og hyggen i forbindelse med

aktiviteterne. Vi har således besluttet - efter

behov - at fortsætte vores indsats som et

”udrykningshold” med råd og dåd omkring

gruppens eventuelle individuelle hjemlige

projekter.

Vi håber, at mange vil lægge vejen forbi

Jagro og se det flotte resultat - og blive

inspireret.

Opfølgning:

I de næste numre af NIWA vil der komme

artikler, der går i dybden med de enkelte

elementer i havens opbygning.

Opfordring:

Vi vil fra aktivitetsgruppens side gerne

opfordre medlemmerne til at danne nogle

grupper, hvor man kan få glæde af at hjælpe

hinanden i haverne og sammen få den meget

givtige dialog, der kan komme af at dele

sin lyst til - og viden om - japanske haver

med andre.

Hvis du gerne vil i en gruppe vil aktivitetsgruppen

gerne have en mail fra dig med

dine informationer, samt mail adresse – så

vi kan koble medlemmerne sammen. Du/i

kan maile til b.larsen@adr.dk

Dette er et nyt initiativ, så vi håber meget på

jeres opbakning til at søsætte dette.

35


Tekst og fotos: Jørgen Lund

De japanske skydedøre og tremmevinduer,

der på Japansk hedder shoji, er monteret

med japansk rispapir. Med tiden bliver

rispapiret nusset, og edderkopper og andre

insekter bruger nærmest rispapiret som

toiletpapir. Så er det, at vi skal til at udskifte

rispapiret, jeg skifter selv rispapir i mine

skydedøre og vinduer i mit te-hus ca. hvert

2 år. Heldigvis har mine skydedøre aftagelige

rammer,der gør det noget nemmere,

end hvis de var fastmonteret.

36

Gør det selv

Udskiftning af rispapir

Papirrammerne udtages,

og gammel

rispapir fjernes.

Er der tilbagebleven

rispapir på

trærammen, kan

det fjernes ved at

benytte lidt lunkent

vand og vaske

forsigtigt med en

køkkensvamp.

Når rammen er tør,

skærer man det

nødvendige antal

stykker rispapir,

ca. 2 cm for stort

på alle sider. Dette

for når man montere rispapiret, at kunne

trække lidt hele vejen rundt, så man undgår

at det buler og krøller.

Derefter røres der lidt limpulver op i en smule

vand, kommer man vand i limpulveret,

klumper det med det samme og er uanvendeligt,

forsøg med så lidt som muligt. Lad

limen stå et øjeblik, det bliver hurtigt tykt, og

der kan røres lidt mere vand i. Limen er på

det nærmeste det, vi kender som tapetkli-


ster, men meget finere, og vi anvender det i

meget mindre portioner.

Når rammen er nogenlunde tør, påføres

rammen limen med en lille fin pensel, på

som her øverste halvdel af rammen. Spar

ikke på limen, der skal være nok til, at det

kan suge ind i rispapiret. For meget lim tørrer

bare ind. Læg derefter som her det første

stykke rispapir, så det følger underkanten

af midterste liste, således at rispapiret

går ca. 2 cm ud over siderne og overkant.

Påfør derefter lim på den anden og nederste

halvdel, også der hvor det øverste rispapir

er limet på den midterste liste. Læg derefter

det nederste stykke rispapir på, startende

på midterlisten, således at øverste og nederste

stykke rispapir overlapper hinanden.

Derefter glattes der med en finger forsigtigt,

for nu er rispapiret vådt, og her er det meget

skrøbeligt. Har man fornemmelse for, at der

enkelte steder ikke er kommet nok lim på,

kan man tage limpenslen og påføre noget

mere lim på rispapiret, indtil man ser, at det

bliver vådt, derefter glatter man færdigt med

fingeren, sammen med at man forsigtigt

trækker i overskudspapiret for at fjerne

eventuelle ujævnheder i rispapiret. Øvelse

gør mester.

Når rispapiret er tørt, skæres det overskydende

rispapir bort med en hobbykniv, helst

med originale japanske knivblade, så bliver

det rigtigt fint.

Jeg køber mit rispapir

inde i “BOU-

TIQUE TAEKO”

Godthersgade 17 i

København. En forretning

der virkelig

er et besøg værd. Hun forhandler japansk

keramik i alle afskygninger fra risskåle til

sushi tallerkner og tekrus.

I en lille rulle rispapir er der 19 meter i 28

cm. bredde. Der findes også andre mål.

Rispapiret forefindes med forskellige skyggemønstre,

eksempelvis ahorn blade eller

fyrretræsgrene. Denne gang valgte jeg

rispapir uden skyggemønster, for at det ikke

skal virke forstyrrende når der afholdes teceremoni

i te-huset. Det er jo “ Tomhedens

bolig”, vi er i.

Samme rispapir har jeg anvendt, da jeg

lavede vores skydedørspartier, der kan skydes

hen foran vores stuevinduer, med skyggemønster

af fyrretræsgrene. Lidt Japansk

har man da lov at være.

37


Generalforsamling

38

VEST

Øvrige aktiviteter

Aktiviteter

VEST: Jylland & Fyn. ØST: Sjælland

Lørdag den 14. maj kl. 14.30 afholdes generalforsamling

- i De Japanske Haver i Nr. Broby, Vøjstrupvej 43, 5672 Nr. Broby

Reserver weekenden allerede nu.

Der vil blive arrangeret havebesøg i den smukke omegn søndag, den 15.maj – nærmere

om dette i næste blad.

Der serveres kaffe/the og kage under generalforsamlingen.

De Japanske Haver kan tilbyde at lave japansk mad til os om aftenen – nærmere om dette i

næste blad.

Overnatning kan findes på www.ferie-sydfyn.dk - klik ind på overnatning.

Tættest på ligger:

Ørskov Bed & Breakfast, Nr. Broby

torbenorskov@hotmail.com

tlf. 66 12 45 85 - 50 54 58 47

Lørdag den 5. marts kl. 13.00 – 16.00

Et PR arrangement for foreningen og åbent for alle

– både medlemmer og ikke medlemmer.

- af Vera Friis og Gert Knudsen

Mødested: HaveOasen,

Vejlevej 13, Lind, 7400 Herning

Introduktion til den japanske have – hvordan adskiller den

japanske have sig fra den danske!

- se hele programmet på vores hjemmeside under aktiviteter!

Tilmelding ikke nødvendig.


Lørdag den 12. marts kl. 11.00

Aktivitets- og interessedag

Emne: Havens anlæg

Mødested: Orla Højmark, Birkefredsvej 14, 9460 Brovst

I det nordjyske er der nedsat en interessegruppe blandt foreningens medlemmer.

Formål: Udbredelse af, kendskabet til foreningen og ved workshops at hjælpe både nye og

gamle medlemmer, med det at have en japansk inspireret have.

Orla fortæller, hvordan deres arbejde med havens anlæggelse er foregået. Medbring madkurv

til en hyggelig og spændende dag. Medlemmer, der har venner eller bekendte med

interesse i etablering af en japansk have er også velkomne.

Søndag den 20. marts kl. 14.00

Foredrag om Japan ved Vera Friis og Gert Knudsen

Mødested: TEKO Center Danmark, Birk Centerpark, 7400 Herning

Vi vil fortælle om vore ture til Japan samt vise nogle af de fantastiske billeder vi har taget.

Der vil blive serveret kaffe og the i pausen.

Tilmelding: senest den 22. februar på mail: vera@friis.mail.dk

Der vil umiddelbart inden foredraget blive oplyst hvilket lokale, det vil foregå i.

39


40

Nyt fra biblioteket

Vi overtog biblioteket den 1. maj 2010, og der er ved at være godt gang i udlån af bøger,

men vi vil gerne låne flere bøger ud. Der er mange fine bøger med mange flotte

billeder og gode tekster.

Så opfordring til alle – gå ind på www.niwa.dk under bibliotek. Læs om bøgerne og

bliv inspireret til et nyt tiltag i haven. Bøgerne er lagt på hjemmesiden med billeder af

forsiden og beskrivelse.

Vi vil i fremtiden bestræbe os på, at der vil være mulighed for at låne bøger til arrangementer

i foreningen Japanske Haver.

Vi kan kontaktes på tlf.: 23 96 80 82, på mail: morbaervej@gmail.com eller kik forbi

Morbærvej 5 i Vejen, men ring lige i forvejen.

Hilsen bibliotekarerne Bente og Verner Jensen

ØST

Øvrige aktiviteter

Torsdag den 24. februar kl. 19.00-22.00

Japanrejse med Birgit og Vagn

Mødested: Herlev Gammel Skole, Herlev Bygade 92 B, 2730 Herlev

Birgit og Vagn har haft deres første rejse til Japan.

De har rejst meget rundt på egen hånd, og vil

denne aften dele deres rejseoplevelser med andre

foreningsmedlemmer. Påtænker du selv en rejse

til Japan vil denne aften være oplagt, da der kan

stilles alle de spørgsmål man kan have om emnet.

Kom og vær med og få alle de gode råd med i

håndbagagen.

Der er kaffe og kage denne aften – vel mødt


Søndag den 20. marts kl. 10.00-15.00

Hvordan gør jeg min japansk inspirerede have mere japansk?

Mødested: Herlev Gammel Skole, Herlev Bygade 92 B, 2730 Herlev

Aktivitetsgruppe øst vil denne dag, sammensætte et program, der handler om at komme

videre med haven. Mange medlemmer har jo arbejdet nogle år og kan stå i en fase af, om

man nu har opnået det man gerne vil, eller næste proces er at gøre det bedre man allerede

har lavet. Medlemmerne kan tage billeder med og alt er åbent for snak og diskussion.

Denne dag kan bruges til at gøre klart for nogle af medlemmerne hvad der kan arbejdes

videre med.

Tilmelding til Bo Larsen – senest 10. marts på b.larsen@adr.dk

Vi påtænker at arrangere noget frokost – kaffe m.m.

Under et besøg hos Axel Frandsen i Aalborg

gik snakken omkring japanske haver,

planter, aktiviteter, og hvordan foreningen

kan få flere tilbud til medlemmerne i det

nordjyske. Så kom ideen med en kaffeklub,

og efter en længere snak om hvordan, hvem

og hvad, ja så fik Axel lyst til at være initia-

tivtager til at få noget sat i gang. gang.

Der blev ringet og skrevet rundt til

de medlemmer, Axel havde

mødt ved åbne haver i

det nordjyske, og der blev

indkaldt til første møde, som

afholdtes hos Axel i Aalborg

den 12. september 2010.

Næste møde er planlagt til 19.

februar 2011 – ringe til Axel og

spørg til tid og sted.

Mødet gik godt, og der er nu

etableret en kaffeklub med

Ny kaffeklub i Nordjylland

Tekst og fotos: Berit Mathisen, Axel Frandsen og Jens Bräuner

foreløbig 4 + ægtefæller og med plads til

flere. Første aktivitet er en: Interesse- og

aktivitetsdag den 12. marts 2011 hos Orla

Højmark i Brovst (læs nærmere under aktiviteter),

og flere er i støbeskeen.

Har du lyst til at deltage i det japanske havefællesskab

så kontakt:

Axel Frandsen på mail:

axelfrandsen@gmail.com

eller tlf.: 98 18 35 49

41


Dagsorden:

Kort introduktion af alle i bestyrelsen.

1. Godkendelse af sidste referat.

Godkendt med følgende indsigelse fra

VF vedr. ”historiesættene” ved Niwa. 1

sæt ved GP og VF, samt ved bibliotekerne.

2. Godkendelse af dagsorden.

Godkendt med følgende indsigelse vedr.

Birgit’s afgang. BL mener det burde

fremgå af dagsordenen, valg af bestyrelsesmedlem.

TN indtræder som bestyrelsesmedlem.

3. Status/nyt fra formanden.

GP fremlagde webgruppens rapport vedr.

oplæg til en evt. ny hjemmeside. Efterfølgende

debat. Alle i bestyrelsen var enige

om at indføre en ny hjemmeside, under

forudsætning af, at de givne tilsagn bliver

overholdt, samt den oplyste pris.

JM webansvarlig - webgruppen arbejder

videre med emnet.

Webgruppen præsenterer et oplæg på

næste møde.

Trykkeri: der kan spares en del penge

ved overgang til nyt trykkeri.

Alle i bestyrelsen var enige om at overgå

til nyt trykkeri, under forudsætning af, at

de givne tilsagn bliver overholdt. Vi bibeholder

nuværende layouter. GP arbejder

videre vedrørende skriftligt aftalegrundlag.

4. Status/nyt fra kassereren.

JK fremlagde regnskab der pt. viser et

42

Referat af bestyrelsesmøde

- i JH den 9. oktober 2010 hos Helen Holck

Tilstede: Gert Priegel (GP), Jens Kjeldstrup (JK), Ludvig Kaas (LK), Vera Friis (VF), Ingrid

de Fries (IdF), Jette Møller (JM), Tonni Nørgaard (TN), Berit Mathisen (BM), Bo Larsen

(BL), Helen Holck (HH), Stiig Ørndrup (SØ).

overskud på kr. 33.000.-. Antal medlemmer

pt. 450. Inventarfortegnelse er under

udarbejdelse.

5. Status/nyt vedr. ansvarsområder fra

bestyrelsesmedlemmer.

VF har kontakt til Jordbrugets uddannelsescenter,

der kunne tænkes at ville have

blade m.v. i deres bibliotek.

VF flag og vimpler drøftes internt i aktivitetsgrupperne

om behov. BL undersøger

pris. Medlemslistens nyeste medlemmer

sendes til aktivitetsgrupperne.

JM vedr. bibliotekerne Vest. Bente og

Verner vil også lave en ordning, hvor nogen

tager bøger med til arrangementer.

GP efterlyste formularer omkring ophavsret

mv. JM tager aktion.

6. Status/nyt fra aktivitetsgruppe Vest.

HH oplyste at planlægning 2011 haltede

lidt, idet det var svært at få medlemmer til

at åbne deres haver for havebesøg.

VF vil holder foredrag med visning af billeder

fra Japan på Teko.

Der prøves oprettet interessegrupper i

området. Evt. oprettelse af satellitbiblioteker.

GP forespurgte om kontakt til nye medlemmer.

Ingen har gjort tiltag til dette.

GP spurgte om ”Bambusstafetten”. BM

mener stadig at den bør ligge i redaktionsgruppen.

Evt. emner opfordres til at

skrive et indlæg under emnet. Kontakt

BM.

GP udstillingsmateriale bør måske for-


nyes, ligesom hvordan vi afholder udstillingerne.

Nytænkning. Akt. Vest og Øst

kommer med oplæg til nytænkning på

udstillinger. Generalforsamlingen ligger

under Vest. Intet nyt pt.

7. Status/nyt fra aktivitetsgruppe Øst.

BL oplyste at Workshoppen har ført til en

”kaffeklub”, hvor medlemmerne stadig

mødes og hjælper hinanden.

Møde med Ikebana international om

emner, der kan være til fælles nytte. Referater

bør sendes alle grupper imellem.

F.eks. mellem webgruppe, redaktionsgruppe

m.v.

8. Status/nyt fra redaktionsgruppen.

BM oplyste, at man arbejder med et arbejdspapir

med planer for hvad, der skal i

bladet.

PLAKATKONKURRENCE

Bestyrelsen udskriver plakatkonkurrence.

Vær med og vind et års gratis

medlemskab af foreningen.

Alle foreningens medlemmer opfordres

til at deltage, og det vindende plakatforslag

findes ved en afstemning blandt

foreningens medlemmer på generalforsamlingen

i 2011.

Præmie: Et års gratis medlemskab af

foreningen.

Send dit forslag til formand Gert Priegel

inden den 31. marts 2011 på mail:

priegel@mail.dk eller med post til:

Gert Priegel, Skovlunden 9, Strib,

5500 Middelfart.

Plakaten skal bruges i foreningens ”markedsføring”.

Alle rettigheder på plakaten

overgår til foreningen.

God tilgang af artikler til sidste NIWA. En

artikel fra aktivitetsgruppe Øst, der efter

redaktionsgruppens opfattelse ikke var

færdig, kom ikke med i bladet.

GP laver fremover referat på gruppens

vegne.

9. Status/nyt fra webgruppen.

Behandlet under pkt. 3.

10.Næste møde.

8. januar 2011 kl. 10.00 hos JK.

11.Eventuelt.

GP orienterede om priser på plakater,

henholdsvis A2 og A3. Introduktionshæfte

hvem skal sidde i gruppen? Afventer til

næste bestyrelsesmøde.

Ref.

Stiig Ørndrup

FORENINGEN

JAPANSKE HAVER

Medlem af foreningen?

Find yderligere information på

www.niwa.dk

NIWA

43


Osaka 1 uge

Arkitektur, shopping & fortryllende mad!

Oplev de mange muligheder i den afslappende

storby Osaka - den har alt fra

shopping og førsteklasses restauranter til

forlystelsesparker og moderne arkitektur.

fra 10.650 dkk

de japanske haver

15 dages rundrejse på egen hånd. Oplev

de perfekte japanske haver - nyd de

smukkeste haver i Japan på nært hold. På

denne rundrejse har du muligheden for at

komme helt tæt på både de traditionsrige

gamle haver og de nytænkende haver, fra

den nye generation af havearkitekter.

fra 17.195 dkk

NTS

Oplev TOkyO 1 uge

Tokyo er en storby udover det sædvanlige.

Et land med dybe traditioner og en stærk

kultur, sammensat med det nyeste indenfor

innovativt design, niche-butikker og

Michelin-restauranter.

fra 9.295 dkk

deT bedsTe af japan

10 dages rundrejse med rejseleder til

Tokyo, de varme kilder ved Mt. Fuji, de

historiske templer i Kyoto og den mindeværdige

by Hiroshima. Vi rejser med

højhastighedstoget Shinkansen mellem

byerne, og oplever lokale restauranter.

fra 15.450 dkk

Japanspecialisten

Vester Voldgade 94 | 1552 København V | Tel: 3345 4000 | info@japanspecialisten.dk

45


46

Nye medlemmer

Følgende bydes velkommen:

1412 Merethe og John Kunz 6430 Nordborg

1413 Lisbeth og Kaj Ove Hansen 7200 Grindsted

Opfordring til medlemmerne

Det er muligt for såvel nye medlemmer af Japansk inspirerede Haver som for

øvrige medlemmer, som endnu ikke er tilmeldt Betalingsservice, at foretage

tilmelding af kontingentbetaling på vores hjemmeside www.niwa.dk.


Bestyrelse mv.

Formand Gert Priegel Skovlunden 9, Strib, 5500 Middelfart 26 30 25 26

Næstformand Vera Friis Bjørneklovej 44, 7400 Herning 97 14 99 66

Kasserer Jens Kjeldstrup Ålborgvej 14, 6700 Esbjerg 28 55 87 04

Sekretær Stiig Ørndrup Frejasvej 2, 3400 Hillerød 48 25 58 99

Best. medlem Ludvig Kaas Uhrevej 34, Kølvrå, 7470 Karup J. 20 95 29 45

Best. medlem Jette Møller Georg Brandes vej 6, 6000 Kolding 75 50 22 45

Best. medlem Tonni Nørgaard Ravnbjerg Krat 1, 7400 Herning 97 11 66 80

Suppleant Ingrid de Fries Ålborgvej 14, 6700 Esbjerg 75 13 88 04

Revisor Jørn Buur Thuesen Dorphs Allé 2C, 2630 Tåstrup 43 71 86 82

Revisor Gert Knudsen Bjørneklovej 44, 7400 Herning 97 14 99 66

Rev. suppleant Carsten Glavind Drongstrup Mark 7, 7280 Sdr. Felding 97 19 98 77

Rev. suppleant Helen Holck Nordvang 17, 6000 Kolding 75 52 68 87

Redaktionsgruppen:

Gert Priegel (ansvarshavende), Berit Mathisen (redaktør)

Aktivitetsgruppe VEST

Formand Helen Holck Nordvang 17, 6000 Kolding 75 52 68 87

Jens Bräuner Kong Haralds Vej 21, 9600 Aars 98 62 20 15

Vera Friis Bjørneklovej 44, 7400 Herning 97 14 99 66

Berit Mathisen Bogøvej 4, 6710 Esbjerg 75 15 08 23

Birthe Priegel Skovlunden 9, Strib, 5500 Middelfart 22 67 72 76

”Sigga” Hauksdottir Åsumvej 547, 5240 Odense NØ 30 13 15 53

Aktivitetsgruppe ØST

Formand Bo Larsen Gl. Bregnerødvej 13, 3520 Farum 44 95 23 21

Jeanett Correll Gl. Bregnerødvej 13, 3520 Farum 44 95 23 21

Olé Sjøland-Handest Bragesvej 2B, 1, 3000 Helsingør 20 70 46 82

Kiirsten Sørensen Høje Tåstr. Boulev.11, st. tv. 2630 Tåstrup 56 82 01 70

Stiig Ørndrup Frejasvej 2, 3400 Hillerød 48 25 58 99

Annelise Larsen Skovbakkevej 4, 2920 Charlottenlund 39 63 93 76

Birgit Franzen Mosevænget 7, 2990 Nivå 30 20 03 13

Bibliotekarer:

VEST: Bente og Verner Jensen Morbærvej 5, 6600 Vejen 23 96 80 82

ØST: Olé Sjøland-Handest Bragesvej 2B, 1, 3000 Helsingør 20 70 46 82

Webgruppe:

Ejvind Johansen(webmaster), Hans Olav Nymand, Ludvig Kaas, Johnny Fevre

Foreningens hjemmeside: www.niwa.dk

47

More magazines by this user
Similar magazines