Psykologien mellem kultur og natur - Akademisk Opgavebank

opgavebank.dk

Psykologien mellem kultur og natur - Akademisk Opgavebank

skelne mellem humanvidenskaber, der forstår deres genstand og naturvidenskaber, der forklarer

deres genstand. Den tyske filosof Jürgen Habermas har senere foreslået, at naturvidenskab,

samfundsvidenskab og humanvidenskab tillige adskiller fra hinanden ved at være styret af

forskellige erkendelsesinteresser – tekniske, kritiske (frigørende) og etiske interesser (Habermas,

1969). Habermas retter hermed fokus mod, hvordan samfundsmæssige spændinger og

interessekampe betinger den videnskabelige erkendelsesproces - og menneskers bevidsthed,

værdier og normer i det hele taget.

Den grundlæggende pointe hos Habermas er her, at ingen videnskab er værdifri. Videnskaberne er

styret af interesser, som er rettet mod forskellige dele af samfundslivet, og derfor må en vurdering

af videnskabelighed altid inddrage den samfundsmæssige kontekst for at sikre, at den rette

erkendelse ikke bliver et spørgsmål om magt og ideologi (ibid). Habermas´ analytiske inddeling af

videnskabernes erkendelsesinteresser kan illustreres skematisk:

Erkendelses-

ledende interesse

Metode

Resultat

Medium for

samfundsdannelse

Naturvidenskab Kultur- og

Humanvidenskaber

Teknisk beherskelse.

Kendskab til lovmæssigheder

mht. forudsigelse

Observation,

hypoteseopbygning,

empirisk afprøvning

Hypotetisk-deduktive

systemer af påstande.

Forudsigelser. Naturlove.

Arbejde

Produktivkraftopbygning

Etisk/praktisk forståelse.

Opretholdelse/udvidelse af den

fælles handlingsorienterede

forståelse/etik

Betydningsfortolkning,

hermeneutik

Tolkninger, "narrativer".

Intersubjektivitet/Horisontsammensmeltning

Sprog

Kulturel overlevering

Samfundsvidenskab/Kritisk

teori

Emancipatorisk/bevidstgørelse.

Modvirke fastholdelse, repression

Kollektiv bevidstgørelse.

Modvirke legitimering,

indoktrinering

Kortlægning af ikke-naturgivne

’lovmæssigheder’

Magt. Opbygning af Jeg-identiteter.

Legitimeringer. Ideologi

Både hermeneutikken og Habermas’ ide om videnskabernes erkendelsesinteresser påpeger, at en

psykologi, der ønsker at forstå sin genstand, ikke kun må tage højde for det enkelte individs

særlige erfaringshorisont, men også bør være bevidst om egne erkendelsesinteresser og antagelser

om sin genstand. Ifølge denne betragtning kan forståelsen ikke bygge på objektive iagttagelser,

men vil altid være baseret på et historisk og dialektisk forhold til det som skal forstås. Det

involverer ikke kun den andens baggrund og subjektivitet, men også iagttagerens egen baggrund,

egne værdier og overbevisninger. Desuden, hvis vi tillægger den anden de overbevisninger og

intentioner, som vi selv holder for rationelle i en given sammenhæng, da kan man hævde, at det

ikke kun er den andens motiver, vi hermed fortolker, men også vores egne motiver.

Ud fra en sådan betragtning kan en psykologi, baseret på forståelse, ikke være objektiv. Der synes

derfor at måtte gælde andre kriterier for gyldighed i forhold til denne del af psykologien. Jeg vil

vende tilbage til spørgsmålet om psykologiens videnskabelighed sidst i projektet.

I det følgende afsnit vil jeg uddybe hermeneutikkens indflydelse i psykologien, hvor det er tæt

forbundet med opprioriteringen af sproget som en vej til det intentionelle.

More magazines by this user
Similar magazines