Læs side 32-35 i MiljøDanmark nr 5 2006

mim.dk

Læs side 32-35 i MiljøDanmark nr 5 2006

❙ DEN DANSKE RØDLISTE ❙ AF ANNE TORTZEN FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD ❙

Ny opdatering af

Den danske Rødliste

Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, har netop offentliggjort den seneste tilføjelse

på præcis 1.886 arter til Den danske Rødliste, som opdateres én gang om året.

Sidst vi fortalte om Den danske Rødliste var i 2005, hvor en række edderkoppe-

arter var blandt de nyvurderede. I år er resten af edderkoppearterne kommet med,

ligesom jordmøl og vedboende svampe er blandt de offentliggjorte grupper.

Netop her i efteråret er de vedboende svampe, som fortrinsvis vokser på gamle

træer, nemme at se. Og MiljøDanmark er derfor taget på svampejagt for at opleve

nogle af disse efterhånden sjældne arter.

32 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2006


Rosa fedtporesvamp er opført som truet på

den danske rødliste. Den findes kun på

gamle faldne eller endnu stående bøgetræer

og er også på globalt plan en sjælden art.

Svovl-parasolhat er en anden sjælden

og truet svamp i Suserup Skov.

Den kendes kun fra to lokaliteter i

Danmark.

Fakta om Den danske Rødliste

Den danske Rødliste er en status over

danske dyre- og plantearter. For at

blive optaget på denne liste skal artens

risiko for at uddø vurderes. Ved

denne rødlistevurdering findes de arter

med størst risiko for at uddø. Disse arter

er de truede arter og udgør sammen

med de forsvundne arter de rødlistede

arter.

De rødlistede udgør omkring 1/3-1/4 af

alle de arter, der er opført på Den danske

Rødliste. Det skyldes, at samtlige

vurderede arter bliver registreret på

Den danske Rødliste – uanset om de er

i farezonen eller ej. Og derfor vil man

også finde helt almindelige ikke-truede

dyre- og plantearter på listen.

Det er planen, at ca. 10-15.000 af

Danmarks i alt 30.000 arter skal rødlistevurderes.

Når kun omkring halvdelen

af de danske arter forventes at

blive rødlistevurderet, hænger det

sammen med, at arbejdet udføres af

frivillige. Der er samtidig en del arter

blandt især insekter og hvirvelløse

havdyr, hvor der ikke findes eksperter i

Danmark, som kan foretage vurderingen.

Læs mere om Den danske Rødliste på

www.dmu.dk under Dyr og planter.

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2006

33


Jacob Heilmann-Clausen

Svampe er naturens skraldemænd

Svampe er blandt de vigtigste nedbrydere

af det døde materiale i skoven. Hvis

de ikke var der, ville der ligge metertykke

lag af døde blade, dødt træ osv. Svampe

består af et mycelium – et trådfint netværk

af celletråde, som vokser ned igennem

skovbunden eller det træ, svampen

lever på – og frugtlegemer, som er de

paddehatte og poresvampe, man kan se

på overfladen.

På en død træstamme kan der vokse op

mod hundrede forskellige arter af

svampe. Svampene er nøglearter for

mange af de insekter, der også bor i

træet – de gør veddet blødt, så insekterne

kan komme til.

Vedboende svampe findes i mange forskellige

afskygninger – fra tøndersvampe,

der stikker ud som et ”øre” på de døde

stammer til små hvidlige eller brunlige

plamager, der sidder direkte på stammen

og kun kan skelnes fra lav eller bark af et

trænet øje. Enkelte af de vedboende

svampe er spiselige, den mest kendte er

nok Østershat.

Løvtjæresporesvamp

34 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2006

❙ DEN DANSKE RØDLISTE ❙ AF ANNE TORTZEN FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD ❙

På svampejagt

i den danske urskov

MiljøDanmark tog med svampeeksperten Jacob

Heilmann-Clausen på jagt efter rødlistede svampe

i Danmarks ældste urørte skov, Suserup Skov

ved Sorø. Her findes nogle af de svampearter,

som kun kan vokse på ældgamle træer.

Det er ikke kendte spisesvampe som karl

johan eller kantarel, som er målet for

svampeturen, men derimod sjældne arter

med eksotiske navne som rosa fedtporesvamp,

koralpigsvamp, egetunge og

knudret kulsnegl. De er ikke egnede til

middagsbordet, men har en vigtig plads i

skovens økosystem.

Det er såkaldte vedboende svampe,

som trives bedst på døende træer – gerne

store egetræer med 3-400 år på bagen.

Men dem er der ikke så mange tilbage af

i de danske skove. Derfor er flere af de

vedboende svampe på vej til at forsvinde

– og er opført på Den danske Rødliste

som truede.

Et vigtigt levested

Turen går til Suserup Skov ved Sorø, og

med som guide er svampeeksperten Jacob

Heilmann-Clausen, der gennem sit

firma HabitatVision har bidraget til arbejdet

med at opdatere Den danske Rødliste.

Han er ekspert i vedboende svampe

og har ud fra indsamlede data og egne

undersøgelser hjulpet DMU med at vurdere

hvilke svampearter, der skal opføres

som truede på Den danske Rødliste.

– Suserup Skov er et af de vigtigste levesteder

for vedboende svampe i Danmark,

fortæller Jacob Heilmann-Clausen.

Det er nemlig Danmarks ældste urørte

skov. Skoven blev fredet allerede i midten

af 1800-tallet, blev videnskabeligt reservat

i 1926 og har siden 1960 ligget

helt urørt hen – det betyder, at der ligger

masser af dødt træ i skovbunden. Og så

er det en gammel skov med bøgetræer på

2-300 år og egetræer, der nærmer sig de

400 år. Alt sammen noget, der er med til

at skabe de bedste betingelser for svampearter,

der vokser på det døde ved af

store, gamle løvtræer. Suserup Skov er

hjemsted for ca. 100 rødlistede svampearter.

Svampenes skjulte liv

På vej gennem skoven oplever vi, at her

virkelig er tale om urørt skov. Vi må

skræve over væltede træer, vade i mudder

og nogle steder bane os vej gennem

det grønne vildnis for at nå frem til sjældenhederne.

Første stop er et kæmpestort

bøgetræ, som Jacob Heilmann-Clausen

vurderer til at være ca. 300 år gammelt

– det har tabt en stor gren, der nu

ligger halvrådden i skovbunden. Lige guf

for rosa fedtporesvamp, som har slået sig

ned i det døde ved. Den er en af skovens

rødlistede svampearter. Gennem årene er

den fundet i i alt 33 danske skove – nu

kendes den kun fra ca. 20 lokaliteter, og

langt de fleste steder kendes den kun fra

en enkelt stamme, så der er tale om en

sårbar bestand, som er i fare for at uddø.

Svampene spreder sig ved, at vinden

fører sporer med sig, som slår sig ned og

med tiden sætter frugtlegemer – det, vi i

daglig tale kalder svampe. Men kun hvis

sporerne lander et egnet sted. Og nogle

af de vedboende svampe er længe om at

udvikle sig, fortæller svampeeksperten.

Man mener, at deres sporer finder vej

ind i træet, mens det endnu er levende,

men først begynder at udvikle sig, når

træet svækkes eller dør. Der kan gå 50 år

eller mere fra sporerne trænger ind og til

svampen danner frugtlegemer uden på


T.v.: Højskællet parasolhat er videnskabeligt beskrevet i 1980 på baggrund af danske

fund. I midten: Jacob undersøger barksvampen Botryobasidium aureum, der endnu

ikke har fået et dansk navn. T.h.: Løvtjæreporesvamp kendes kun fra to danske

bestande. Den største i Suserup Skov og en mindre i Jægersborg Dyrehave.

træet – derefter kan de trives 5-10 år på

den samme stamme, før de løber tør for

næring.

Svampe på retur

I almindelighed står det ikke så skidt til

med de vedboende svampe i Danmark.

Faktisk er det gået fremad de senere år,

fordi der er kommet mere urørt skov – og

dermed flere levesteder for de vedboende

svampe. Men nogle af de arter, som

kun kan vokse på store, gamle træer, er

truede, bl.a. fordi klimaet i skovene bliver

koldere og mere tørt på grund af

dræning og tilgroning.

En anden rødlistet svamp, der trives i

gammel skov, er egetungen, som kun

vokser på gamle egetræer. Jacob Heilmann-Clausen

viser mig et lidt slattent

eksemplar af den tungeformede svamp

på en egestamme, der er helt sort af ælde

og smuldrer, når man rører ved den.

Ifølge de lokale har den ligget i skovbunden

siden 1951.

– Jeg frygter, at egetungen vil være forsvundet

fra Suserup Skov om nogle år,

efterhånden som de gamle egetræer falder

ét for ét – de trives nemlig ikke, når

skoven bliver mørkere, fortæller svampeeksperten.

Jacob Heilmann-Clausen kender tydeligvis

den urørte skov som sin egen bukselomme.

Han styrer målbevidst mod en

anden samling gamle stammer, der gemmer

på en svamp ved navn knudret kul-

snegl, der for et utrænet øje blot ligner

sorte, glinsende pletter på stammen –

lidt som en skovsnegl. Det er til gengæld

en af de vedboende svampearter, der er i

fremgang, fordi den trives fint på faldne

stammer, der ligger mørkt og køligt.

Satans Rørhat

På vej tilbage til bilen spørger jeg Jacob,

hvad det er ved svampene, der særligt

fascinerer ham og får ham til at tilbringe

timevis i skovene.

Svampeture med familien lagde grunden

– og siden blev Jacobs interesse for

alvor vakt, da han som dreng var heldig

at støde på den sjældne, store svamp satans

rørhat i en skov ved Fredericia – på

det tidspunkt var arten ikke kendt i Jylland.

– Og så fascinerer det mig, at der er så

meget, vi ikke ved om de vedboende

svampe: For eksempel ved vi ikke så meget

om, hvordan de kommer ind i stammen,

og hvordan de lever i gammelt ved

side om side med andre svampe og forskellige

insekter, siger Jacob Heilmann-

Clausen.

Vær forsigtig, når du artsbestemmer

svampe

Efteråret er et godt tidspunkt til svampeture i

skoven. Og det ser ud til, at 2006 bliver et godt

svampeår på grund af den megen regn, der faldt i

sensommeren. De fleste svampearter vokser i

skoven, men der findes også svampe på græsmarker

– særligt hvor der går heste. Men det kan

være vanskeligt at kende forskel på svampene.

• De spiselige: Spis kun dem, du er helt sikker på!

• De giftige svampe: Hvis du er i tvivl, om en

svamp er spiselig – så lad den stå! Blandt de giftigste

svampe er fluesvampe, der findes i en

hvid, rød, brun og grøn udgave og kendes på

deres hvide lameller og en ring på stokken.

Hvis du ikke er en trænet svampekender, er det en

god idé at anskaffe dig en anerkendt svampebog,

før du begiver dig i skoven. Eller find en svampetur

med guide – for eksempel på www.naturnet.dk

eller læs mere på www.foedevarestyrelsen.dk

Se under ’Publikationer’ og skriv ’spisesvampe’ i

søgefeltet.

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2006

35

More magazines by this user
Similar magazines