Nr. 41: Bag om "Flammen" - Glostrup Bio

glostrupbio.dk

Nr. 41: Bag om "Flammen" - Glostrup Bio

Film i Glostrup Bio

Medlemsblad for Sofarækken

Nr. 41 - marts 2008

Bag om ”Flammen”

Vedligeholdelsesgruppen

Olsen Banden kommer igen

Den biograf, vi ikke fik

Side 1

Vi er i Glostrup

- men hvor ?


Film Film i i Glostrup Glostrup Bio

Bio

er medlemsblad for Biografforeningen

Sofarækken og

Glostrup Børnefilmklub.

Ansvarshavende:

Henning Richard Jensen

Redaktør:

Holger Pedersen

redaktionen@glostrupbio.dk

Tryk: Foreningsbureauet

Glostrup Fritidscenter

Oplag: 500.

Biografforeningen Sofarækken

Formand :

Glostrup Bio

Bryggergårdsvej 2

2600 Glostrup

Billetter: 4396 0201 og www.glostrupbio.dk

Biografleder Lotte Warming.

4396 0806 / glostrupbio@glostrupbio.dk

Generalforsamling 30. marts 2008

Formandens klumme

Bag om Flammen - licence to kill?

Vedligeholdsgruppen på arbejde

Olsen Banden kommer igen

Bakspejlet: Den biograf, vi ikke fik

Børnefilmklubben

Henning Richard Jensen, Brandsbjergvej 36, 2600 Glostrup

4494 6610 / formand@glostrupbio.dk

Støt vores samarbejdspartnere

Side 2

SIDE

3

4

5

11

13

15

16


Indkaldelse

til ordinær generalforsamling i

Biografforeningen Sofarækken

Søndag den 30 marts kl. 13.00

i Glostrup Bio

DAGSORDEN (ifølge vedtægterne)

1. Valg af dirigent

2. Valg af stemmetællere

3. Beretning om foreningens virksomhed

4. Fremlæggelse af revideret regnskab

5. Fremlæggelse af bestyrelsens arbejdsplan for det

kommende år (inklusiv budget)

6. Indkomne forslag

7. Fastlæggelse af kontingent

8. Valg i henhold til vedtægternes §4, stk. 2 og 4

9. Valg af medlemmer til arbejdsgrupper (jf. §5 stk. 1)

Forslag til beslutning på generalforsamlingen skal fremsendes

skriftligt til formanden senest 7 dage før generalforsamlingen.

Side 3


Formandens klumme

Året sluttede med, at der blev skrevet et par kapitler i

historien om Glostrup Bio. Vi havde holdt jubilæum og

vi havde fået principbeslutningen om, at biografen skal

have en ny driftsform. Det vil der blive fortalt mere om

på Sofarækkens generalforsamling den 30. marts.

Som det vil være de fleste medlemmer bekendt, forhandles

der med Glostrup Kommune om en overdragelse

af den daglige drift til Biografforeningen Sofarækken.

Det forventes, at aftalen bliver vedtaget på Kommunalbestyrelsesmødet

i marts.

Det betyder, at vi på vores generalforsamling skal godkende

aftalen og ændre vedtægterne for at kunne håndtere

den nye opgave. Ud over vedtægterne skal der også

vælges medlemmer til en ny bestyrelse og en række nye

arbejdsgrupper.

Jeg opfordrer alle medlemmer til at deltage i generalforsamlingen

i år for at høre om den nye aftale og for at

være med i debatten. Det er også vigtigt, at godkendelsen

af aftalen bakkes op af rigtig mange medlemmer.

Biografen er i god gænge, og med den uvurderlige indsats

fra de aktive i Sofarækken er der et godt grundlag

for de spændende muligheder og udfordringer, vi står

over for, når vi selv får det fulde ansvar for driften.

Vi er glade for de mange, der slutter op om biografen

som medlemmer af biografklubben og/eller børnefilmklubben.

Henning Richard Jensen

Side 4


Bag om Flammen – Licence to kill?

Side 5

Flammen

Flammen var blandt de

mest kendte og nærmest

romantiske figurer i

modstandsbevægelsen.

Flammen var sammen

med Citronen (Jørgen

Haagen Schmidt) og

Gemüse (Bent Høgsbro

Østergaard) med til at

starte modstandsgruppen

Holger Danske.


Flammens borgerlige navn var Bent Faurschou-Hviid,

og faderen var hotelejer. Bent var efter sigende en forfinet

gentleman med hang til luksus. Han havde fået navnet

på grund af sit røde hår, som han ellers forsøgte at

farve sort.

Det anslås, at Flammen egenhændigt har likvideret

mindst 20 såkaldte stikkere samt nogle tyskere under

forskellige aktioner. Hans tid i modstandsbevægelsen

varede kun ca. et år.

Flammen var bare 23

år, da han døde i forbindelse

med, at Gestapo

var kommet for at

hente ham. Han var til

et selskab den dag, det

skete. Da Gestapo stod

i døren, flygtede Flammen

fra kaffebordet og

op på første sal. Men

huset var omringet.

Han tog gift, da han erkendte det håbløse i sin situation

Selskabets værtinde, Lis Bomhoff, har senere beskrevet

situationen, da tyskerne triumferende kom slæbende

med den døende mand.

”I en sand krigsdans tog de dig og slæbte dig ved benene

ned ad trappen. Jeg ser det endnu for mig, hører den

dumpe lyd af dit kække hoveds fald mod hvert tæppebelagt

trin. Du var bevidstløs. De smed dig foran mine

fødder – du rallede. De forsøgte at ophæve giftens virkninger,

men forgæves. Du var død.”

Side 6


Samtidens håndtering af drabene

I alt omkring 400 danskere blev i perioden 1943-1945

likvideret af andre danskere begrundet med deres samarbejde

med besættelsesmagten. Holger Danske stod for

mellem en fjerdedel og en tredjedel af de 400 drab.

Blandt frihedskæmperne blev over 600 dræbt af tyskere

og deres danske håndlangere.

Under og lige efter krigen var der et stort behov for at

dyrke heltene og foragte skurkene. Både regering og

befolkning ønskede at styrke den opfattelse, at danskerne

i det store og hele var et folk af patrioter. Landsforræderne

skulle stå til regnskab.

Dødsstraffen blev efter krigen genindført med tilbagevirkende

kraft, og 46 danskere blev henrettet efter dom.

Der blev lagt effektivt låg på de likvideringer med videre,

der var gennemført af forskellige modstandsgrupper.

Især Frode Jacobsen var talsmand for, at det var nødvendigt

at forenkle det hele, så Danmark kunne starte på

en frisk uden for mange ”skeletter i skabet”. Der blev

derfor ikke gennemført undersøgelser af baggrunden for

de allerfleste af modstandsbevægelsens mange drab.

Sagerne blev afvist, arkiverne blev båndlagte, og vi måtte

slå os til tåls med vindernes danmarkshistorie. Frode

Jacobsens argumentation var, at der var tale om krig og

ikke om jura, så man kunne ikke bruge den eksisterende

civile lovgivning til at vurdere likvideringerne med.

Dette synspunkt bliver anfægtet af mange i nutiden -

dog overvejende af forfattere og forskere, der ikke har

oplevet krigen og tiden umiddelbart efter.

Side 7


Nutidens revision

I de seneste år er der kommet en strøm af bøger og afhandlinger,

der kigger nærmere på såvel ”heltene” som

”skurkene”. Naturligvis viser sandheden sig at være

langt mere nuanceret end det billede, der blev skabt lige

efter krigen, og som faktisk har rådet frem til for nyligt.

Betydningen af frihedskampen må på ingen måde undervurderes.

Denne kamp var med til, at vi trods samarbejdspolitikken

blev anerkendt som allierede efter krigen.

På den anden side ved vi nu, at der skete en række

handlinger under krigen, som ikke helt tåler nutidens

belysning. Peter Øvig Knudsen, der lige har fået Cavling-prisen

for sin afdækning af Blekingegadebanden,

har bragt mange nuancer ind i debatten med sin fremragende

bog fra 2001: Efter Drabet.

En likvidering blev besluttet, hvis den pågældende var

en decideret fare for modstandsbevægelsen. Flammen

udførte sine likvideringer tilsyneladende lidenskabsløst

og nærmest ubekymret. Der er stillet spørgsmål ved

rimeligheden af blandt andet nogle af Flammens mange

likvideringer. I hvert fald i et par tilfælde har en eftertid

svært ved at se behovet for nogle af likvideringerne.

Handlede Flammen og de andre efter centrale ordrer?

Fra hvem? Det er vanskeligt at vurdere konsekvent.

Nogle drab skete efter afgørelse i Frihedsrådet og andre

efter mere lokale beslutninger. Øvig dokumenterer i sin

bog, at mange likvideringer – især i krigens sidste tid,

blev besluttet i selve gruppen eller ligefrem hos ham

eller hende, der gennemførte det.

Side 8


I forbindelse med en kendelse i pressenævnet i 2004

udtalte en af frihedskampens store skikkelser, Jørgen

Kieler, om Flammen:

”Jeg tror egentlig, at han som helhed regnede med, at

de ordrer, han fik, var velbegrundede, og jeg tror ikke,

at han satte sig hen og forestillede sig, at han selv skulle

finde ud af, om det var berettiget det her eller ej. Han

handlede efter ordrer”.

Drabet på Nørre Alle

I september 1944 blev redaktør Aage Petersen skudt på

Nørre Allé her i Glostrup af en af Flammens kolleger,

der i gruppen havde kodenavner KK.

Cand. Polit. Aage Petersen var en kendt nazist og skrev

nazistisk propaganda, men der er intet der tyder på, at

han var stikker. Han var redaktør af bladet Maanedens

Tilskuer, der havde tilknytning til Schalburgkorpset.

Hans søn, Ulrik Horst Petersen har skrevet en

erindringsbog her fra Glostrup: Huse og Tider. Bogen

handler naturligvis en del om en opvækst sammen med

moderen efter faderens æreløse død. Der er dog også

tale om et ganske fint tidsbillede fra 1940’erne.

Da dette blad jo udgives af Glostrup Bio, skal det da

lige med, at Ulrik såmænd var legekammerat med Palle

Langebek fra biografen, og at han i sin erindringsbog

skriver livligt om begge biograferne i Glostrup.

Begge drengene var skam med ved åbningen af Glostrup

Bio i 1947. De husker det bare lidt forskelligt.

Side 9


Filmen Flammen og Citronen

Herover ses Flammen i ’civilt’ antræk sammen med

Thure Lindhardt, der fremstiller ham i den danske storfilm,

som har dansk premiere i marts 2008.

Man kan som konkluderet i artiklen her ikke uden videre

vurdere handlinger begået under krigstid med eftertidens

målestok. For at få en god historie ud af det, er filmen

nødt til yderligere at forenkle problematikkerne og

anlægge en bestemt synsvinkel.

Det bliver derfor spændende at se, om romantikken – på

den ene eller den anden måde – helt får overtaget i filmen.

Det vil i så fald ikke være første gang, det sker.

HIP

Peter Øvig Knudsen: Efter drabet. Gyldendal 2001

Ulrich Horst Petersen: Huse og steder. Gyldendal 1997

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-81

Foto af Thure Lindhardt: Mikkel Bache

Foto fra filmen: Alzbeta Jungrová

Side 10


Vedligeholdelsesgruppen

Vedligeholdelsesgruppen

består af Per (formand),

Verner og Ib. De to førstnævnte,

der har været

med fra Sofarækkens

start, er også med i passergruppen.

Verner var

Sofarækkens første formand,

Per var med til at

starte vedligeholdelsesgruppen,

og Ib er den senest

ankomne.

Gruppen holder øje med, at biografen er i orden, og de

andre aktive lægger en seddel til dem, hvis der er noget,

der ikke fungerer. De tre herrer reparerer stole, skifter

pærer, renser vandhaner og foretager alle mulige mindre

vedligeholdelser og småreparationer, hvor det ikke lige

er nødvendigt at tilkalde en dyr håndværker.

Ved open-air film nede på torvet eller ved forskellige

arrangementer i selve biografen er det typisk Per, Verner

og Ib, der bakser med det praktiske sammen med

Arrangementsgruppen, der står for selve arrangementet.

Der går ikke en uge, uden at gruppen er i funktion.

Side 11


De gamle stole fra

1976 kræver en del

reparation hele tiden.

Ofte er det småting

som sædenumrene,

som er blevet pillet af.

Andre gange skal selve

sædet repareres eller

helt skiftes ud.

Nu er lageret af sæder brugt op. Derfor må hele stolen

kasseres, når den ikke kan mere. Efterhånden som der

mangler stole, nedlægges de forreste rækker i salen.

Per og Verner er herunder håndlangere for et par professionelle

håndværkere, der er ved at sætte lyddæmpende

plader op i caféen. HIP

Side 12


Olsen Banden kommer igen!

Det Danske Filminstitut

har i februar 2008

givet støttetilsagn til

tre nye spillefilm bl.a.

3D-animationsfilmen

Olsen Banden – På de

bonede gulve. Der skal

altså igen koges suppe

på Olsen Bande filmenes

store succes.

Side 13

Filmserien startede

i 1968 og var

egentligt afsluttet

med nummer 13 i

1981. Billedet er

fra den foreløbigt

sidste: Olsen

Banden over alle

bjerge.

Imidlertid skulle der lige laves en film mere i 1998 med

det berømte trekløver. Yvonne – altså Kirsten Walther –

var desværre død, og Poul Bundgaard døde under optagelserne.

Erik Balling havde overladt instruktionen til

sin gamle assistent, Tom Hedegaard, der også døde midt

i det hele. Filmen blev ikke helt vellykket.


I 2001 kom så Olsen Banden

Junior, hvor Egon, Benny og

Keld var drenge. Dele af filmen

blev optaget i Glostrup Bio.

Man skulle bruge en autentisk

1950’er biograf, og inden ombygningen

i 2002 var vores biograf noget af det, der

kom nærmest. Flere af Sofagruppens medlemmer deltog

som statister. Filmen blev instrueret af Peter Flinth, der

er aktuel med filmen om Tempelridderen Arn.

Her i 2008 er der premiere på musicalen Olsen Banden

& den russiske juvel, hvor trekløveret spilles af Kirsten

Lehfeldt (Egon), Amin Jensen (Keld) og Søren Østergaard

(Benny). Anmeldelserne er så ikke gode - men der

sælges mange billetter.

Nordisk Film er altså nu i samarbejde med A Film i

gang med en 3D-animationsfilm om Olsen Banden. Det

Danske Filminstitut har givet betinget produktionsstøtte

på 6,1 mio. kr. gennem 60/40-ordningen. Der er forventet

premiere i efterårsferien 2009.

Denne gang har Olsen Banden fået en absolut betroet

opgave. De skal stjæle et uvurderligt stykke Danmarkshistorie:

H.C. Andersens fjerpen. Den skal danne rammen

for en større handelsaftale mellem det mægtige imperium

Kina og det danske statsministerium. Desværre

går kuppet ikke, som det skal. Nogen har taget Egon ved

næsen.

Hvad bliver det næste? HIP

Foto fra filmen: Rolf Konow

Foto fra Glostrup: Ole Kristensen, Folkebladet

Øvrige: Nordisk Film

Side 14


Den biograf, vi ikke fik

Billedet på forsiden har forhåbentligt undret en del.

Det viser hjørnet af Hovedvejen og Heggelunds Allé.

Der hvor det gamle Glostrup Biograftheater lå fra 1916

til 1947.

Det flotte hus på billedet blev bare aldrig bygget. I 1941

var biografdirektør Emil Langebek langt fremme med

planerne om at bygge en ny biograf. Den skulle ligge på

samme sted som den gamle, men ejendommen skulle

være helt moderne.

Arkitekten var den 29-årige Erik Engelstoft fra firmaet

Ivar Christensen og Erik Engelstoft, som også har tegnet

den nuværende Glostrup Bio. Komplekset blev projekteret

med et forhus med fem lejligheder og lige så

mange butikker.

Tegningen herunder er ikke alt for tydelig i gengivelse,

men den ligner meget tegningen til det nuværende hus.

Side 15


Komplekset skulle have været opført

i røde håndstrøgne sten, og der

skulle være 350 pladser mod de

180, der i 1941 var i den gamle

biograf. Det blev anslået, at opførelsen

ville tage syv måneder.

Licitationstilbudene lå noget højere

end projekteret, hvilket tilskrives

de vanskelige forhold under

krigen. Den samlede sum af de laveste tilbud viste sig at

være på 200.784 kr., da tilbuddene blev åbnet hos

Landsretssagfører Viltoft i Glostrup.

Mureren skulle have 92.265, tømreren 28.428 og snedkeren

18.876. Hertil kom elektricitet, glas, varme, ventilation

samt smedearbejde og malerarbejde med mere.

Bygningsjernet var et særligt problem på grund af krigen,

hvorfor tagkonstruktionen skulle udføres af træ.

Arbejdet kom aldrig i gang, idet bygherren, Emil Langebek,

døde den 5. juli 1941. Det blev sønnen Poul, der

sammen med sin kone Edith kom til at videreføre den

gamle biograf og at bygge den nye Glostrup Bio i 1947.

… og den historie kender I jo sikkert. HIP

Kilde: Biograf-Bladet nr. 10 1941 (Kgl. Bibliotek)

Børnefilmklubben 6-10

Lørdag den 14. april kl. 11 vises

sæsonens sidste film, nemlig

Sandtrolden.

Repertoiret for næste sæson er

under planlægning. Glæd jer!

Side 16

More magazines by this user
Similar magazines