Byudviklingsforum 18-04-07 - Realdania Debat

realdaniadebat.dk

Byudviklingsforum 18-04-07 - Realdania Debat

et lykkeligt

fornuftsægteskab?

Opfølgning på debatdag i Realdania Byudviklingsforum d. 18. april 2007

lokalpolitikken Sejler Sin egen Sø

i guldborgsund kommune udvikler man planstrategien til søs

kommunikér jereS kommuner!

formidlingen af planstrategien skal tænkes ind i alle kommunens aktiviteter

Samarbejd for livet!

Connie Hedegaard: Selv de største kommuner er ikke øer i et åbent hav


02 Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum


Grobund

for samarbejde

Samarbejde, partnerskaber og alliancer er kodeord for alle

kommunens forvaltningsområder, ikke mindst den fysiske

planlægning. Det gælder ikke bare samspillet på rådhuset,

men også i forhold til en masse andre aktører.

det handler om at plante frø, som kan gro til nyttige partnerskaber. Man

skal søge og finde mulighederne for strategiske alliancer med det lokale

erhvervsliv, med kulturlivet, med interesseorganisationer, med nabokommuner

og selvfølgelig internt i kommunalbestyrelserne. Og man skal kunne lave en

holdbar, gennemtænkt planstrategi, som er designet til en tid, der kræver

retning og visioner. Det kræver en hel cocktail af forskellige ingredienser:

vilje i kommunerne, ny lovgivning fra Miljøministeriet – og så inspiration

fra folk, der faktisk har prøvet strategisk organisationsudvikling.

Viljen til udvikling har de fleste af os allerede, lovgivningen er på vej – og

på det seneste debatmøde i Byudviklingsforum fik vi inspiration til vores

respektive planstrategier: Vi hørte blandt andet om markvandringer, en politisk

galease og et erhvervstopmøde fra de fem kommuner, der er udvalgt som bannerførere

og pionerer i den første etape af Plan09s planstrategi-projekt.

Dette magasin samler op på indtrykkene fra debatmødet i København den

18. april 2007. En dag med mange gode indlæg og god grund til kommunal

eftertanke. Genoplev debatten eller dyk ned i den for første gang.

God læselyst!

Mads Lebech

Formand for Byudviklingsforum

Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum 03


Regeringen forventer, at kommunerne bidrager til at værne om nationale interesser i by og landskab.

Miljøminister Connie Hedegaard medbragte løfter om nye planredskaber og en sækfuld formaninger

til deltagerne på Byudviklingsforums debatdag.

Samarbejde er en livsnødvendighed. Selv de største

kommuner er ikke øer i et åbnet hav. Der er behov for at

tage bestik af udviklingen på den anden side af kommunegrænsen.

Planlægningen er kommet tættere på borgerne,

og ikke alle beslutninger vil være lige populære, selvom de

er nødvendige, advarer miljøministeren.

”Byerne vokser, men det er ikke nogen naturlov, at de bare

skal strække deres arme længere ud i landskabet langs

store veje. Alt for mange nye erhvervsarealer i byernes

udkant og langs motorvejene vidner om, at hensynet til

landskabet ikke er dét, der har vejet tungest.”

indefra og ud

Der skal fut i forretningsmulighederne! Miljøministeriet fik

04 Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum

i maj et bypolitisk lovforslag gennem førstebehandlingen,

og dermed sætter Connie Hedegaard sin lid til, at kommunerne

inden sommerferien får de nødvendige redskaber

til at udvikle gamle industriarealer.

Også detailhandlen betænkes med et lovforslag. Den

maksimale butiksstørrelse skal hæves, og butikkerne skal

som hovedregel placeres i bymidten: ”Byernes handel

skal udvikle sig indefra, og udlæg til nye, eksterne centre

skal forbeholdes de særligt pladskrævende varegrupper,”

siger ministeren, der regner med at få samlet et bredt

politisk flertal for sit lovforslag inden sommerferien.

Omdrejningspunktet er, at bestemmelserne skal være

mere klare og tydelige.


på høje tid

Ifølge Connie Hedegaard skal kommunerne tænke

mere i koncentration end i spredning, for byerne må

ikke blive udflydende, karakterløse bylandskaber.

Der er udfordringer nok, og nu skal kommunerne stå

deres svendeprøve. Når Danmark i 2009 skal være

vært for klimatopmødet, skal vi vise, hvad vi kan med

planlægning:

”Det er på høje tid at komme i gang, hvis man endnu

ikke har noget at vise frem i 2009. Det er i disse måneder,

initiativerne skal tages,” opfordrer miljøminis-

teren. Redskaberne i det nye bypolitiske lovforslag

bidrager til en fremsynet planstrategi:

”I har fået et stort råderum for, hvordan kommunen

vil virkeliggøre de nationale mål, og en bred vifte af

måder at gribe arbejdet an på. Så jeg ser meget frem

til resultaterne.”

det bypolitiske lovforslag

Det bliver muligt for kommunerne at:

• Indgå aftaler med grundejere om bidrag til

finansiering af fysisk infrastruktur

• Planlægge blandede bolig- og erhvervsområder

• Skabe nye aktiviteter og anlæg på vandet og ved

havneområder

• Opføre nye støjisolerede boliger i støjbelastede

bydannelsesområder

• Stille krav om lavenergibebyggelse i lokalplaner

for nye byområder

Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum 05


Et lykkeligt

fornuftsægteskab

De fem Plan09-projektkommuner kører derudaf, og ruten for det videre forløb er allerede planlagt. Først

og fremmest handler det om alliancer og partnerskaber.

interesserne og forretningskulturen må være fælles.

Samtlige projektkommuner i Plan09 arbejder derfor på at

forene bredt, så organisationer og erhvervsliv, borgere og

medarbejdere – og ikke mindst nabokommunerne – styrer

i samme retning. Borgmestrene fra henholdsvis Ishøj og

Faaborg-Midtfyn Kommune delte ud af erfaringer med egne

projekter.

lige børn leger bedst

Projektet ”Erhvervstopmøde og strategi for Vestegnen” i Ishøj

Kommune samler otte Vestegnskommuner, som i fællesskab

skal finde en strategi for erhvervsudviklingen. Borgmester Ole

Bjørstorp står i spidsen for samarbejdet.

Den 16. april blev projektet skudt i gang på et topmøde, hvor

godt 150 erhvervsfolk og andre af Vestegnens interessenter

var samlet. En række oplæg blev sluttet af med afstemninger

om forskellige temaer, som på forhånd var identificeret af

kommunernes politikere.

Responsen fra afstemningerne tages med i Vestegnens

samlede prioriteringer for hele egnen, og de enkelte kommuner

har derefter mulighed for at anvende resultaterne på

baggrund af deres lokale forudsætninger. Ishøjs borgmester

mener, at lige børn leger bedst:

”Det, der binder os sammen på Vestegnen, er jo, at kommunerne

ligner hinanden temmelig meget. Arbejdsstyrken,

befolkningssammensætningen og erhvervsstrukturerne er

meget ensartede. Sådan tror jeg også, at den slags fællesskaber

bør være.”

Ole Bjørstorp fremhævede desuden, at mål og mening skal

fremgå tydeligt af samarbejdet. De enkelte kommuner skal

kunne relatere det til egne udfordringer. Og selvom samarbejdet

skal forpligte, så skal der være en balance mellem pligt

og fri vilje:

”Vi behøver jo ikke være enige om alting – og det er vi da heller

ikke 100 procent. Man er nødt til at arbejde efter en mindste

fællesnævner og så gå videre derfra. Det er vigtigt at finde en

06 Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum

rigtig balance mellem det forpligtende og det fleksible arbejde.”

I Faaborg-Midtfyn Kommune har man også indset, at det er

slut med kommunal soloflyvning. Borgmester Bo Andersen

gav debatdagens deltagere indsigt i, hvordan man på hans

hjemstavn nu satser på strategisk udvikling af samarbejdet

mellem borgerne og erhvervslivet.

Helikopterblik

Faaborg-Midtfyn Kommune er en cocktail af fem gamle

kommuner med hver deres traditioner. I forbindelse med kommunalreformen

er der blevet etableret spritnye fagsekretariater

og stabe. Det hele hjælpes på vej af samarbejdsprojektet

”Overblik og helhedssyn i en ambitiøs helhedsstrategi”, der

har til formål at udvikle en planstrategisk helhedsplan. Midlet

er nye samarbejdsstrukturer – både internt på rådhuset, men

også med eksterne interessenter:

”Alle relevante afdelinger og kompetencer i kommunen skal

fremover inddrages for at sikre helhed, overblik, tværfaglighed

og en optimal ressourceudnyttelse,” siger Bo Andersen.

Kommunen har holdt en række visionsmøder med fokus på alt

fra lokalsamfund, kultur og fritid, levende by- og boligmiljøer

til friluftsliv og natur. Også børne- og ungeområdet har været

under behandling. Baggrunden for samtlige tiltag er den

overbevisning, at kun samarbejde fører til økonomisk succes

og højere synlighed:

”Vi skal signalere helt tydeligt, hvor vi vil hen, og hvad vi vil

investere i vores kommune. Det kræver flerårige budgetlægninger

og udviklingsinitiativer,” afslutter borgmesteren fra

Faaborg-Midtfyn.


På Vestegnens topmøde blev blandt andet de udslidte erhvervsområder diskuteret.

Erhvervslivets villighed til fælles finansiering og samarbejde med kommunen blev

afprøvet med spørgsmålet:

Hvilken af følgende visioner foretrækker du?

Privat omdannelse .........................................

Kommunal omdannelse .................................

Privat/kommunal omdannelse ......................

Fælles kommunalt udviklingsselskab ............

2,4 %

17,7 %

10,5 %

kulturelt-kulinariske samarbejder i faaborg-midtfyn

Kommunen har blandt andet et langsigtet strategisk samarbejde med andre

fynske kommuner om branding af Sydfyn, et kulturelt partnerskab med ”Fin Fyn”

– og et samarbejde med lokale fødevareproducenter og restauranter om projektet

”Smagen af Sydfyn – fra jord til bord”.

69,4 %

Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum 07


modvind giver

08 Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum

medvind


Uden mening, mål og udfordringer får du hverken dine med-

arbejdere til at bidrage til udvikling eller fælles fodslag. Når

organisationen skal engageres, skal der bløde værdier på bordet.

den administrerende direktør Alfred Josefsen fra Irma arbejder ud fra en

ledelsesideologi, som har vist sig at kunne vende katastrofe til succes. 1999

var for Irma et år med røde tal, fyringer og overlevelsesvanskeligheder. Samme

år blev Alfred Josefsen ansat, og han vendte med sin særlige ledelsesstil og

ledelsesfilosofi krisen til succes. Ét af hans principper er at mindske bureaukratiet:

”I skal passe på, at I ikke bliver så bureaukratiserede, at administration, organisation

og standardiseringer æder glæden, energien og begejstringen.”

Desuden påpeger den administrerende direktør vigtigheden af, at hele organisationen

er med på idéen:

”Man skal skabe mening, mål og godmodig konkurrence mellem folk, som

ellers ville rivalisere. Man skal sørge for, at man er sammen om at bygge en

fælles historie, og at arbejdet tager udgangspunkt i en fælles idé. Man skal

skabe win-win-situationer – alle skal kunne vinde i det her samarbejde.”

”Man skal skabe mening, mål og

godmodig konkurrence mellem folk,

som ellers ville rivalisere.”

team spirit

Alfred Josefsen mener, at mange kommuner og offentlige institutioner har

for mange mål. Det gør det nemlig svært at prioritere: ”Vær knivskarp på,

hvad målet er. Hvornår ved vi, om vi har scoret?” Der skal gå sport i det, men

holdsport vel at mærke. Konkurrencerne skal være sunde, godmodige og rettet

mod udvikling:

”Rivaliserende konkurrencer, hvor man tager energi fra hinanden, hvor man

kæmper om privilegier, synes jeg, er noget Fanden har opfundet i vrede.”

Og kampånden bliver styrket af krisesituationer. Alfred Josefsen taler af

erfaring:

”Når man er dødstruet, har man da de største chancer. Hvis ikke I har en krise, så

se at få skabt en. Det giver en masse muligheder for at gøre det, man gerne vil.”

Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum 09


”Man er nødt til at gå i gang med en handlingsorienteret

landdistriktspolitik rundt om i kommunerne, hvor man i høj

grad prøver at involvere de lokale samfund.”

”Det virker som om, der sidder nogle politikere,

som ingen visioner har og heller ikke er i stand til at

kommunikere et politisk lederskab!”

”Det virker jo som om, det åbne land skal lukkes af

for alt andet end en søndagstur. Jeg tror altså, at

man skal være meget opmærksom på, at der kan

foregå rigtig, rigtig mange ting i det åbne land.”

”Byrådet skal formulere en præcis position. Det kan vi altså

ikke købe os ud af med kommunikationsmedarbejdere.”

10 Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum

”Erhvervsfolk kan ikke forstå, at vi har alle de politiske forbehold

engang imellem, for man kan da bare gøre tingene.

Men sådan tror jeg ikke, processen er. Man er nødt til at

tage visse hensyn.”

”Der er flere måder at kommunikere

på. Det behøver jo ikke koste 200

millioner kroner at kommunikere.”

”Hvordan får vi et værktøj i kommunerne, så

vi kan holde folk fast på det, man har aftalt?”

”Hvis vi vil være med som kommune, så er kommunekassen

ikke nok. Så skal der også andre på banen, som er parate til

at investere.”

”Det drejer sig om at invitere folk med til festen,

så de ikke kan kritisere strategien bagefter. Ellers

kunne administrationen lige så godt klare det, i

stedet for et byråd.”

”Til trods for at I har kommunikationsafdelinger og

pligtskyldigt laver kommunikationsstrategierne,

så er det mange gange et politisk kludetæppe, der

ikke har nogen profil eller kant.”


Før forandring kommer

folkelig forankring

Strategier skal ikke blive til bag lukkede rådhusdøre, for det er borgerne, der skal leve med resultaterne.

Det har man taget konsekvensen af i Guldborgsund og Århus, hvor kommunernes indbyggere inddrages i

udviklingen af planstrategierne.

kom ombord med kommunalbesætningen fra Guldborgsund

Kommune eller sig din elektroniske mening om det åbne land

omkring Århus. Borgere, erhvervsliv og interesseorganisationer

har gode muligheder for at komme til orde – og blive hørt – i

forbindelse med udviklingen af en planstrategi i Guldborgsund

og Århus Kommune.

I Århus hedder projektet ”Nærdemokrati og nye planprincipper

i storbyens landområder”. Målet er at skabe dialog mellem

kommunen og lokale interessenter i processen om byen og

landskabets udvikling. Dialogen finder sted på inviterede

møder med udvalgte interessenter og blandt 2.000 borgere i

et elektronisk panel. Processen skal bidrage til kommunens

planstrategi og er blevet mødt med entusiasme:

”Der har været meget positiv respons på projektet fra alle de

involverede parter. Udfordringen eller dilemmaet er selvfølgelig,

at vi skal undgå at binde borgerne på hænder og fødder

– og specielt politikerne i første omgang,” fortæller rådmand

Peter Thyssen fra Århus Kommune.

Projektet skal udmønte sig i et oplæg, der præsenteres for

byrådet:

”De indledende undersøgelser har givet projektet en folkelig

forankring, og de personer, som har interessemodsætninger,

har siddet sammen og har hørt hinanden kommentere de

forskellige idéer. Samtidig har vi kunnet få en pejling på, hvor

knasterne ligger. I sidste ende betyder det et langt, langt

bedre grundlag for det, vi siden sender videre til byrådet,”

siger rådmanden.

galathea-ekspedition fra guldborgsund

Guldborgsund Kommune har grebet processen anderledes

an, men visionen om en procesorienteret dialog mellem kommunen

og lokale interessenter er den samme.

Det store sejl blev spændt for, da ”En lokalpolitisk Galatheaekspedition”

blev søsat. Under en tredages rundsejlads i

maj til kommunens byer blev byråd og direktion samlet til en

diskussion om fremtidens planstrategi.

Udvalgte borgere kom før sejlturen med deres bud på kommunens

fremtid, og undervejs var der møder med interessenter,

som gæstede båden. Målet var, at byrådet fik en fælles og

vidtfavnende forståelse for de ønsker, der vedrører kommunen.

fat i ildsjælene

Et åbent borgermøde skal senere følge op på sejlturen:

”Kommunens ambition er at inddrage borgerne på en måde, så

vores planproces bliver demokratisk, men ikke bureaukratisk.

Det gør vi ved at vælge ud. Vi tager fat i de borgere, der har

holdninger. Ildsjælene, simpelthen! Måske lyder det arrogant,

men vi vil altså hellere have tre gode forslag end en masse

løse idéer. Efter sejladsen – når vi har lavet et oplæg med rod

i ildsjælenes idéer og politikernes diskussioner – så skal alle,

der vil sige noget, nok blive hørt,” forsikrer borgmester Kaj

Petersen.

Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum 11


I har et

splitsekund!

Borgernes opmærksomhed er kort, så budskabet

skal være klart og allestedsnærværende. Drop

reklamekampagnen og ansæt folk, der kan tænke

formidlingen af planstrategien ind i alle kommunens

aktiviteter, lyder rådet fra PR-ekspert Sune Bang.

12 Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum

mange virksomheder bruger mellem 10 og 20 procent af

deres omsætning på kommunikation. Og det ses ikke som en

omkostning, men som en investering. Det kan kommunerne

lære noget af, mener Sune Bang, partner i reklamebureauet

Propaganda McCann:

”Det undrer mig, at der er så lidt fokus på kommunikation

hos jer. Specielt i en politisk virkelighed, hvor der sættes

spørgsmålstegn ved enhver ændring eller udvikling og ved

enhver planlægning, skal der være styr på kommunikationen i

alle faser.”

Og Sune Bang mener, at det manglende fokus på kommunikation

i sidste ende kan føre til færre kunder i butikken:

”I det afgørende splitsekund, vi kan håbe på at have vores

kunders opmærksomhed, vil de – overfladisk, flygtigt og for-


simplende – beslutte sig for, om det bliver et ja eller nej. Om

de vil købe leverpostejen, eller om de eventuelt vil bo i byen

eller kommunen. Det er ofte ikke baseret på lange rationelle

eller faktuelle analyser, men i højere grad på følelser og hvad

man har hørt og set. Hvis man tror på, at opfattelsen er virkeligheden,

bliver det centrale i jeres planlægning kommunikationen

– og produkterne bliver bevisførelsen.”

Spredehagl giver ingen resultater

I Sune Bangs verden begynder det hele med kommunikationen.

Man finder først og fremmest frem til, hvad man vil stå

for, og så fastlægger man den position, man vil have. Og den

skal være præcis. For skyder man på alle, rammer man ingen.

”Det er ikke vanskeligere end så mange andre håndværk.

Der findes processer og værktøjer for det, ligesom der findes

hamre og save. Værktøjer, som forholder sig til afsenderens

eller produktets virkelighed. Når man så er kommet frem til

den rette position, kan man derefter udvikle produkter og

træffe beslutninger, som passer til denne position. En god

position er ikke noget man opfinder, det er noget, man finder

ind til. Det afgørende er nemlig, at formuleringen ikke bliver

urealistisk og for reklameagtig. Den skal baseres på virkeligheden,

historikken, de produkter, man reelt fremover har på

hylden. Specielt når det drejer sig om opbygning af positioner

for byer eller kommuner. For her er store flotte kampagner og

dyrt betalt annoncering ikke det mest effektive middel,” siger

Sune Bang og afslutter:

”Udfordringen for jer bliver ikke i så høj grad at afsætte

ressourcer til at lave traditionel kommunikation gennem

kampagner, men at have ansatte med kompetencer til at

vurdere kommunikationseffekten af planlægningsmæssige

beslutninger.”

Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum 13


14 Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum


modsætninger

mødeS

på studietur

Jammerbugt Kommune har rigtig meget åbent land. Derfor vil kom-

munen basere sin planstrategi på naturværdierne i et utraditionelt

samarbejde med tidligere arvefjender. Metoden er studieture i det

grønne, som skaber fælles viden og gensidig respekt.

en sprængfarlig cocktail af modstridende

interesser mødes i Jammerbugt

Kommune i projektet ”Et utraditionelt

samarbejde om natur og turisme”.

Kommunalbestyrelse, administration,

repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening,

landbrugsforeninger

og fagspecifikke konsulenter tager

sammen på en tredages studietur rundt

i kommunen med input fra forskellige

natureksperter. Herefter følger et

seminar og formulering af en fælles

strategi for udnyttelse og beskyttelse af

kommunens åbne land.

”Vi er nødt til at sætte det stærkeste

hold for at opnå de bedste resultater.

Så er det ikke altid afgørende, hvilken

forening eller organisation man kommer

fra. Interessenterne er i princippet de

samme som altid. Det utraditionelle er,

at vi nu sætter os sammen ved bordet.

Man kan sige, at det i princippet er et

forsøg på at bevæge sig fra enkeltsa-

gerne til et helhedssyn på vores kommune,”

forklarer borgmester Mogens

Gade fra Jammerbugt Kommune.

fælles fyrtårne

Borgmesteren understreger, at vejen

mod kommunens succes skal funderes

på en fælles identitet: ”Vi har brug for

nogle fælles fyrtårne. Her er Jammerbugt

Kommunes enestående natur og

kulturmiljø et oplagt fokusområde.”

Og det er meget bevidst, at kommunen

har valgt vandrestier frem for

mødelokaler:

”En af sidegevinsterne ved at tage ud

i kommunen er, at vi kommer rundt

sammen, får set hinanden, får snakket

sammen og får det sociale med i spillet.

Det betyder jo ofte meget i forhold til at

få nogle fornuftige løsninger,” lyder det

fra Mogens Gade.

Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum 15


Øvelser mod

middelmådighed

Kommunerne har det hårdt i dag. Innovationspresset er massivt, og konkurrencen om medarbejdere er

hård. Og så er der en grum tendens til middelmådighed. Men med eksperimenter, netværksdannelse og

øvelser i innovation, er der stadig håb om udvikling i kommunerne, lyder opmuntringen fra Anders Drejer,

professor ved Aarhus School of Business.

De dårlige nyheder

pres

”Den offentlige sektor i hele den vestlige verden er under et

stadigt større innovationspres. Så massivt, at man ikke drømmer

om det.”

middelmådighed

”De gode eksempler sejler i en sø af middelmådighed. Jeg

frygter, at der er masser af kommuner, hvor der ikke er nogle

borgere tilbage, eller hvor den sidste borger lukker og slukker

om 40 år. Hvis man i stedet fortæller, at her er det festligt at

bo, så vil man kunne holde på dem.”

konkurrence

”Der bliver konkurrence på arbejdsmarkedet. De kommuner,

som først får en strategi, så de kan få de bedste ledere og de

bedste medarbejdere, de vil også kunne få de bedste skatteydere.”

16 Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum

Bliv bedre til innovation

klar ledelse

”Det er strategien og ledelsen, der er udgangspunktet. Lad nu

bare kommunalbestyrelsen skændes som sindssyge. Men når

de er færdige, så er det denne vej, vi går!”

plads til idéer

”Der er masser af medarbejdere, som har masser af gode

idéer og innovative tanker, hvis bare de får lov.”

eksperimentér!

”Lav eksperimenter, for Guds skyld. Det er sådan, man finder

ud af, om det virker eller ej.”

Samarbejd!

Prøv at samarbejde på tværs. Det kunne være med andre

kommuner, det kunne være med andre videnscentre, alle

mulige. Innovativ energi bliver meget, meget større, når man

får adgang til andre.”

øvelser

”Husk at øve jer. Man bliver kun god til at være innovativ, hvis

man øver sig rigtig, rigtig meget.”


Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum 17


plan09 –

en køreplan for fremtiden

De planstrategiske udviklingsaktiviteter bliver først rigtig rød-

glødende til efteråret, men allerede nu er mange kommuner

godt i gang. I de kommuner, hvor startskuddet endnu ikke har

lydt, lyder rådet fra Skov- og Naturstyrelsens Niels Østergård:

Lav en køreplan fra start og skru en strategi sammen, som

indeholder både by- og landpolitik.

et kig på danmarkskortet og de planstrategiske tendenser er så småt begyndt

at vise sig i landskabet. Flere og flere kommuner er allerede begyndt at

lægge en køreplan for strategiudviklingen, før de går i gang. Og det er en god

idé, mener vicedirektør Niels Østergård fra Skov- og Naturstyrelsen:

”En køreplan er jo planlæggerens ord for en kommunikationsstrategi. Den fortæller

både politikeren og borgeren, hvornår der sker hvad. Så kan man bedre

tilrettelægge sine muligheder for at være medspiller i denne nærdemokratiproces,

og det er meget vigtigt.”

Men det er ikke nok at tænke i køreplaner. Vejen til planstrategien skal også

indeholde en by- og landpolitik:

”Det kan godt være, man har en handlingsplan og et program for landdistriktsaktiviteterne

i kommunen, og man skal også have en naturpolitik og en landbrugsstrategi.

Men man kunne godt overveje, om køreplanen i planstrategien

ikke i virkeligheden var at sige: Man har to opgaver i kommunernes planlægning:

Man skal få sat nogle mål op for både bypolitikken og for landpolitikken,”

råder Niels Østergård.

næste udbudsrunde i plan09

Ansøgningsfrist for anden udbudsrunde af Plan09-projektet er den 5. september

læs mere på www.plan09.dk

18 Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum


vidste du, at …

• 76 mere end almindeligt interesserede deltog på debatmødet den 18. april 2007

Byudviklingsforum er en del af Realdania Medlemsdebat, der fremmer viden og debat om det byggede miljø

• Mere end 600 personer er engagerede i Realdania Medlemsdebats aktiviteter

• De øvrige debatfora er Landbrugsforum, Almen Boligforum, Erhvervsforum, Privat Boligforum og Ejerboligforum

vi har brug for din mening!

realdania Medlemsdebat nicolai eigtveds gade 28 1402 københavn k

t: 70 11 66 66 f: 32 88 52 97 medlemsdebat@realdania.dk www.realdania.dk


“Futures OF Cities”

begins this year

iMPaCts: inDiCatOrs: iMPLeMentatiOns

Denmark, Copenhagen, September 23-26, 2007

www.ifhp2007copenhagen.dk

WhO is iFhP? The International Federation for Housing and Planning (IFHP) is a global network of professionals engaged

in the broad field of housing and planning. Established in 1913, IFHP has been sharing ideas and providing solutions

for more than 90 years. IFHP is responsible for a wide range of activities, including an annual world congress.

More magazines by this user
Similar magazines