Byudviklingsforum 18-04-07 - Realdania Debat

et lykkeligt
fornuftsægteskab?
Opfølgning på debatdag i Realdania Byudviklingsforum d. 18. april 2007
lokalpolitikken Sejler Sin egen Sø
i guldborgsund kommune udvikler man planstrategien til søs
kommunikér jereS kommuner!
formidlingen af planstrategien skal tænkes ind i alle kommunens aktiviteter
Samarbejd for livet!
Connie Hedegaard: Selv de største kommuner er ikke øer i et åbent hav

02 Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum

Grobund
for samarbejde
Samarbejde, partnerskaber og alliancer er kodeord for alle
kommunens forvaltningsområder, ikke mindst den fysiske
planlægning. Det gælder ikke bare samspillet på rådhuset,
men også i forhold til en masse andre aktører.
det handler om at plante frø, som kan gro til nyttige partnerskaber. Man
skal søge og finde mulighederne for strategiske alliancer med det lokale
erhvervsliv, med kulturlivet, med interesseorganisationer, med nabokommuner
og selvfølgelig internt i kommunalbestyrelserne. Og man skal kunne lave en
holdbar, gennemtænkt planstrategi, som er designet til en tid, der kræver
retning og visioner. Det kræver en hel cocktail af forskellige ingredienser:
vilje i kommunerne, ny lovgivning fra Miljøministeriet – og så inspiration
fra folk, der faktisk har prøvet strategisk organisationsudvikling.
Viljen til udvikling har de fleste af os allerede, lovgivningen er på vej – og
på det seneste debatmøde i Byudviklingsforum fik vi inspiration til vores
respektive planstrategier: Vi hørte blandt andet om markvandringer, en politisk
galease og et erhvervstopmøde fra de fem kommuner, der er udvalgt som bannerførere
og pionerer i den første etape af Plan09s planstrategi-projekt.
Dette magasin samler op på indtrykkene fra debatmødet i København den
18. april 2007. En dag med mange gode indlæg og god grund til kommunal
eftertanke. Genoplev debatten eller dyk ned i den for første gang.
God læselyst!
Mads Lebech
Formand for Byudviklingsforum
Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum 03

Regeringen forventer, at kommunerne bidrager til at værne om nationale interesser i by og landskab.
Miljøminister Connie Hedegaard medbragte løfter om nye planredskaber og en sækfuld formaninger
til deltagerne på Byudviklingsforums debatdag.
Samarbejde er en livsnødvendighed. Selv de største
kommuner er ikke øer i et åbnet hav. Der er behov for at
tage bestik af udviklingen på den anden side af kommunegrænsen.
Planlægningen er kommet tættere på borgerne,
og ikke alle beslutninger vil være lige populære, selvom de
er nødvendige, advarer miljøministeren.
”Byerne vokser, men det er ikke nogen naturlov, at de bare
skal strække deres arme længere ud i landskabet langs
store veje. Alt for mange nye erhvervsarealer i byernes
udkant og langs motorvejene vidner om, at hensynet til
landskabet ikke er dét, der har vejet tungest.”
indefra og ud
Der skal fut i forretningsmulighederne! Miljøministeriet fik
04 Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum
i maj et bypolitisk lovforslag gennem førstebehandlingen,
og dermed sætter Connie Hedegaard sin lid til, at kommunerne
inden sommerferien får de nødvendige redskaber
til at udvikle gamle industriarealer.
Også detailhandlen betænkes med et lovforslag. Den
maksimale butiksstørrelse skal hæves, og butikkerne skal
som hovedregel placeres i bymidten: ”Byernes handel
skal udvikle sig indefra, og udlæg til nye, eksterne centre
skal forbeholdes de særligt pladskrævende varegrupper,”
siger ministeren, der regner med at få samlet et bredt
politisk flertal for sit lovforslag inden sommerferien.
Omdrejningspunktet er, at bestemmelserne skal være
mere klare og tydelige.

på høje tid
Ifølge Connie Hedegaard skal kommunerne tænke
mere i koncentration end i spredning, for byerne må
ikke blive udflydende, karakterløse bylandskaber.
Der er udfordringer nok, og nu skal kommunerne stå
deres svendeprøve. Når Danmark i 2009 skal være
vært for klimatopmødet, skal vi vise, hvad vi kan med
planlægning:
”Det er på høje tid at komme i gang, hvis man endnu
ikke har noget at vise frem i 2009. Det er i disse måneder,
initiativerne skal tages,” opfordrer miljøminis-
teren. Redskaberne i det nye bypolitiske lovforslag
bidrager til en fremsynet planstrategi:
”I har fået et stort råderum for, hvordan kommunen
vil virkeliggøre de nationale mål, og en bred vifte af
måder at gribe arbejdet an på. Så jeg ser meget frem
til resultaterne.”
det bypolitiske lovforslag
Det bliver muligt for kommunerne at:
• Indgå aftaler med grundejere om bidrag til
finansiering af fysisk infrastruktur
• Planlægge blandede bolig- og erhvervsområder
• Skabe nye aktiviteter og anlæg på vandet og ved
havneområder
• Opføre nye støjisolerede boliger i støjbelastede
bydannelsesområder
• Stille krav om lavenergibebyggelse i lokalplaner
for nye byområder
Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum 05

Et lykkeligt
fornuftsægteskab
De fem Plan09-projektkommuner kører derudaf, og ruten for det videre forløb er allerede planlagt. Først
og fremmest handler det om alliancer og partnerskaber.
interesserne og forretningskulturen må være fælles.
Samtlige projektkommuner i Plan09 arbejder derfor på at
forene bredt, så organisationer og erhvervsliv, borgere og
medarbejdere – og ikke mindst nabokommunerne – styrer
i samme retning. Borgmestrene fra henholdsvis Ishøj og
Faaborg-Midtfyn Kommune delte ud af erfaringer med egne
projekter.
lige børn leger bedst
Projektet ”Erhvervstopmøde og strategi for Vestegnen” i Ishøj
Kommune samler otte Vestegnskommuner, som i fællesskab
skal finde en strategi for erhvervsudviklingen. Borgmester Ole
Bjørstorp står i spidsen for samarbejdet.
Den 16. april blev projektet skudt i gang på et topmøde, hvor
godt 150 erhvervsfolk og andre af Vestegnens interessenter
var samlet. En række oplæg blev sluttet af med afstemninger
om forskellige temaer, som på forhånd var identificeret af
kommunernes politikere.
Responsen fra afstemningerne tages med i Vestegnens
samlede prioriteringer for hele egnen, og de enkelte kommuner
har derefter mulighed for at anvende resultaterne på
baggrund af deres lokale forudsætninger. Ishøjs borgmester
mener, at lige børn leger bedst:
”Det, der binder os sammen på Vestegnen, er jo, at kommunerne
ligner hinanden temmelig meget. Arbejdsstyrken,
befolkningssammensætningen og erhvervsstrukturerne er
meget ensartede. Sådan tror jeg også, at den slags fællesskaber
bør være.”
Ole Bjørstorp fremhævede desuden, at mål og mening skal
fremgå tydeligt af samarbejdet. De enkelte kommuner skal
kunne relatere det til egne udfordringer. Og selvom samarbejdet
skal forpligte, så skal der være en balance mellem pligt
og fri vilje:
”Vi behøver jo ikke være enige om alting – og det er vi da heller
ikke 100 procent. Man er nødt til at arbejde efter en mindste
fællesnævner og så gå videre derfra. Det er vigtigt at finde en
06 Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum
rigtig balance mellem det forpligtende og det fleksible arbejde.”
I Faaborg-Midtfyn Kommune har man også indset, at det er
slut med kommunal soloflyvning. Borgmester Bo Andersen
gav debatdagens deltagere indsigt i, hvordan man på hans
hjemstavn nu satser på strategisk udvikling af samarbejdet
mellem borgerne og erhvervslivet.
Helikopterblik
Faaborg-Midtfyn Kommune er en cocktail af fem gamle
kommuner med hver deres traditioner. I forbindelse med kommunalreformen
er der blevet etableret spritnye fagsekretariater
og stabe. Det hele hjælpes på vej af samarbejdsprojektet
”Overblik og helhedssyn i en ambitiøs helhedsstrategi”, der
har til formål at udvikle en planstrategisk helhedsplan. Midlet
er nye samarbejdsstrukturer – både internt på rådhuset, men
også med eksterne interessenter:
”Alle relevante afdelinger og kompetencer i kommunen skal
fremover inddrages for at sikre helhed, overblik, tværfaglighed
og en optimal ressourceudnyttelse,” siger Bo Andersen.
Kommunen har holdt en række visionsmøder med fokus på alt
fra lokalsamfund, kultur og fritid, levende by- og boligmiljøer
til friluftsliv og natur. Også børne- og ungeområdet har været
under behandling. Baggrunden for samtlige tiltag er den
overbevisning, at kun samarbejde fører til økonomisk succes
og højere synlighed:
”Vi skal signalere helt tydeligt, hvor vi vil hen, og hvad vi vil
investere i vores kommune. Det kræver flerårige budgetlægninger
og udviklingsinitiativer,” afslutter borgmesteren fra
Faaborg-Midtfyn.

På Vestegnens topmøde blev blandt andet de udslidte erhvervsområder diskuteret.
Erhvervslivets villighed til fælles finansiering og samarbejde med kommunen blev
afprøvet med spørgsmålet:
Hvilken af følgende visioner foretrækker du?
Privat omdannelse .........................................
Kommunal omdannelse .................................
Privat/kommunal omdannelse ......................
Fælles kommunalt udviklingsselskab ............
2,4 %
17,7 %
10,5 %
kulturelt-kulinariske samarbejder i faaborg-midtfyn
Kommunen har blandt andet et langsigtet strategisk samarbejde med andre
fynske kommuner om branding af Sydfyn, et kulturelt partnerskab med ”Fin Fyn”
– og et samarbejde med lokale fødevareproducenter og restauranter om projektet
”Smagen af Sydfyn – fra jord til bord”.
69,4 %
Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum 07

modvind giver
08 Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum
medvind

Uden mening, mål og udfordringer får du hverken dine med-
arbejdere til at bidrage til udvikling eller fælles fodslag. Når
organisationen skal engageres, skal der bløde værdier på bordet.
den administrerende direktør Alfred Josefsen fra Irma arbejder ud fra en
ledelsesideologi, som har vist sig at kunne vende katastrofe til succes. 1999
var for Irma et år med røde tal, fyringer og overlevelsesvanskeligheder. Samme
år blev Alfred Josefsen ansat, og han vendte med sin særlige ledelsesstil og
ledelsesfilosofi krisen til succes. Ét af hans principper er at mindske bureaukratiet:
”I skal passe på, at I ikke bliver så bureaukratiserede, at administration, organisation
og standardiseringer æder glæden, energien og begejstringen.”
Desuden påpeger den administrerende direktør vigtigheden af, at hele organisationen
er med på idéen:
”Man skal skabe mening, mål og godmodig konkurrence mellem folk, som
ellers ville rivalisere. Man skal sørge for, at man er sammen om at bygge en
fælles historie, og at arbejdet tager udgangspunkt i en fælles idé. Man skal
skabe win-win-situationer – alle skal kunne vinde i det her samarbejde.”
”Man skal skabe mening, mål og
godmodig konkurrence mellem folk,
som ellers ville rivalisere.”
team spirit
Alfred Josefsen mener, at mange kommuner og offentlige institutioner har
for mange mål. Det gør det nemlig svært at prioritere: ”Vær knivskarp på,
hvad målet er. Hvornår ved vi, om vi har scoret?” Der skal gå sport i det, men
holdsport vel at mærke. Konkurrencerne skal være sunde, godmodige og rettet
mod udvikling:
”Rivaliserende konkurrencer, hvor man tager energi fra hinanden, hvor man
kæmper om privilegier, synes jeg, er noget Fanden har opfundet i vrede.”
Og kampånden bliver styrket af krisesituationer. Alfred Josefsen taler af
erfaring:
”Når man er dødstruet, har man da de største chancer. Hvis ikke I har en krise, så
se at få skabt en. Det giver en masse muligheder for at gøre det, man gerne vil.”
Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum 09

”Man er nødt til at gå i gang med en handlingsorienteret
landdistriktspolitik rundt om i kommunerne, hvor man i høj
grad prøver at involvere de lokale samfund.”
”Det virker som om, der sidder nogle politikere,
som ingen visioner har og heller ikke er i stand til at
kommunikere et politisk lederskab!”
”Det virker jo som om, det åbne land skal lukkes af
for alt andet end en søndagstur. Jeg tror altså, at
man skal være meget opmærksom på, at der kan
foregå rigtig, rigtig mange ting i det åbne land.”
”Byrådet skal formulere en præcis position. Det kan vi altså
ikke købe os ud af med kommunikationsmedarbejdere.”
10 Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum
”Erhvervsfolk kan ikke forstå, at vi har alle de politiske forbehold
engang imellem, for man kan da bare gøre tingene.
Men sådan tror jeg ikke, processen er. Man er nødt til at
tage visse hensyn.”
”Der er flere måder at kommunikere
på. Det behøver jo ikke koste 200
millioner kroner at kommunikere.”
”Hvordan får vi et værktøj i kommunerne, så
vi kan holde folk fast på det, man har aftalt?”
”Hvis vi vil være med som kommune, så er kommunekassen
ikke nok. Så skal der også andre på banen, som er parate til
at investere.”
”Det drejer sig om at invitere folk med til festen,
så de ikke kan kritisere strategien bagefter. Ellers
kunne administrationen lige så godt klare det, i
stedet for et byråd.”
”Til trods for at I har kommunikationsafdelinger og
pligtskyldigt laver kommunikationsstrategierne,
så er det mange gange et politisk kludetæppe, der
ikke har nogen profil eller kant.”

Før forandring kommer
folkelig forankring
Strategier skal ikke blive til bag lukkede rådhusdøre, for det er borgerne, der skal leve med resultaterne.
Det har man taget konsekvensen af i Guldborgsund og Århus, hvor kommunernes indbyggere inddrages i
udviklingen af planstrategierne.
kom ombord med kommunalbesætningen fra Guldborgsund
Kommune eller sig din elektroniske mening om det åbne land
omkring Århus. Borgere, erhvervsliv og interesseorganisationer
har gode muligheder for at komme til orde – og blive hørt – i
forbindelse med udviklingen af en planstrategi i Guldborgsund
og Århus Kommune.
I Århus hedder projektet ”Nærdemokrati og nye planprincipper
i storbyens landområder”. Målet er at skabe dialog mellem
kommunen og lokale interessenter i processen om byen og
landskabets udvikling. Dialogen finder sted på inviterede
møder med udvalgte interessenter og blandt 2.000 borgere i
et elektronisk panel. Processen skal bidrage til kommunens
planstrategi og er blevet mødt med entusiasme:
”Der har været meget positiv respons på projektet fra alle de
involverede parter. Udfordringen eller dilemmaet er selvfølgelig,
at vi skal undgå at binde borgerne på hænder og fødder
– og specielt politikerne i første omgang,” fortæller rådmand
Peter Thyssen fra Århus Kommune.
Projektet skal udmønte sig i et oplæg, der præsenteres for
byrådet:
”De indledende undersøgelser har givet projektet en folkelig
forankring, og de personer, som har interessemodsætninger,
har siddet sammen og har hørt hinanden kommentere de
forskellige idéer. Samtidig har vi kunnet få en pejling på, hvor
knasterne ligger. I sidste ende betyder det et langt, langt
bedre grundlag for det, vi siden sender videre til byrådet,”
siger rådmanden.
galathea-ekspedition fra guldborgsund
Guldborgsund Kommune har grebet processen anderledes
an, men visionen om en procesorienteret dialog mellem kommunen
og lokale interessenter er den samme.
Det store sejl blev spændt for, da ”En lokalpolitisk Galatheaekspedition”
blev søsat. Under en tredages rundsejlads i
maj til kommunens byer blev byråd og direktion samlet til en
diskussion om fremtidens planstrategi.
Udvalgte borgere kom før sejlturen med deres bud på kommunens
fremtid, og undervejs var der møder med interessenter,
som gæstede båden. Målet var, at byrådet fik en fælles og
vidtfavnende forståelse for de ønsker, der vedrører kommunen.
fat i ildsjælene
Et åbent borgermøde skal senere følge op på sejlturen:
”Kommunens ambition er at inddrage borgerne på en måde, så
vores planproces bliver demokratisk, men ikke bureaukratisk.
Det gør vi ved at vælge ud. Vi tager fat i de borgere, der har
holdninger. Ildsjælene, simpelthen! Måske lyder det arrogant,
men vi vil altså hellere have tre gode forslag end en masse
løse idéer. Efter sejladsen – når vi har lavet et oplæg med rod
i ildsjælenes idéer og politikernes diskussioner – så skal alle,
der vil sige noget, nok blive hørt,” forsikrer borgmester Kaj
Petersen.
Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum 11

I har et
splitsekund!
Borgernes opmærksomhed er kort, så budskabet
skal være klart og allestedsnærværende. Drop
reklamekampagnen og ansæt folk, der kan tænke
formidlingen af planstrategien ind i alle kommunens
aktiviteter, lyder rådet fra PR-ekspert Sune Bang.
12 Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum
mange virksomheder bruger mellem 10 og 20 procent af
deres omsætning på kommunikation. Og det ses ikke som en
omkostning, men som en investering. Det kan kommunerne
lære noget af, mener Sune Bang, partner i reklamebureauet
Propaganda McCann:
”Det undrer mig, at der er så lidt fokus på kommunikation
hos jer. Specielt i en politisk virkelighed, hvor der sættes
spørgsmålstegn ved enhver ændring eller udvikling og ved
enhver planlægning, skal der være styr på kommunikationen i
alle faser.”
Og Sune Bang mener, at det manglende fokus på kommunikation
i sidste ende kan føre til færre kunder i butikken:
”I det afgørende splitsekund, vi kan håbe på at have vores
kunders opmærksomhed, vil de – overfladisk, flygtigt og for-

simplende – beslutte sig for, om det bliver et ja eller nej. Om
de vil købe leverpostejen, eller om de eventuelt vil bo i byen
eller kommunen. Det er ofte ikke baseret på lange rationelle
eller faktuelle analyser, men i højere grad på følelser og hvad
man har hørt og set. Hvis man tror på, at opfattelsen er virkeligheden,
bliver det centrale i jeres planlægning kommunikationen
– og produkterne bliver bevisførelsen.”
Spredehagl giver ingen resultater
I Sune Bangs verden begynder det hele med kommunikationen.
Man finder først og fremmest frem til, hvad man vil stå
for, og så fastlægger man den position, man vil have. Og den
skal være præcis. For skyder man på alle, rammer man ingen.
”Det er ikke vanskeligere end så mange andre håndværk.
Der findes processer og værktøjer for det, ligesom der findes
hamre og save. Værktøjer, som forholder sig til afsenderens
eller produktets virkelighed. Når man så er kommet frem til
den rette position, kan man derefter udvikle produkter og
træffe beslutninger, som passer til denne position. En god
position er ikke noget man opfinder, det er noget, man finder
ind til. Det afgørende er nemlig, at formuleringen ikke bliver
urealistisk og for reklameagtig. Den skal baseres på virkeligheden,
historikken, de produkter, man reelt fremover har på
hylden. Specielt når det drejer sig om opbygning af positioner
for byer eller kommuner. For her er store flotte kampagner og
dyrt betalt annoncering ikke det mest effektive middel,” siger
Sune Bang og afslutter:
”Udfordringen for jer bliver ikke i så høj grad at afsætte
ressourcer til at lave traditionel kommunikation gennem
kampagner, men at have ansatte med kompetencer til at
vurdere kommunikationseffekten af planlægningsmæssige
beslutninger.”
Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum 13

14 Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum

modsætninger
mødeS
på studietur
Jammerbugt Kommune har rigtig meget åbent land. Derfor vil kom-
munen basere sin planstrategi på naturværdierne i et utraditionelt
samarbejde med tidligere arvefjender. Metoden er studieture i det
grønne, som skaber fælles viden og gensidig respekt.
en sprængfarlig cocktail af modstridende
interesser mødes i Jammerbugt
Kommune i projektet ”Et utraditionelt
samarbejde om natur og turisme”.
Kommunalbestyrelse, administration,
repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening,
landbrugsforeninger
og fagspecifikke konsulenter tager
sammen på en tredages studietur rundt
i kommunen med input fra forskellige
natureksperter. Herefter følger et
seminar og formulering af en fælles
strategi for udnyttelse og beskyttelse af
kommunens åbne land.
”Vi er nødt til at sætte det stærkeste
hold for at opnå de bedste resultater.
Så er det ikke altid afgørende, hvilken
forening eller organisation man kommer
fra. Interessenterne er i princippet de
samme som altid. Det utraditionelle er,
at vi nu sætter os sammen ved bordet.
Man kan sige, at det i princippet er et
forsøg på at bevæge sig fra enkeltsa-
gerne til et helhedssyn på vores kommune,”
forklarer borgmester Mogens
Gade fra Jammerbugt Kommune.
fælles fyrtårne
Borgmesteren understreger, at vejen
mod kommunens succes skal funderes
på en fælles identitet: ”Vi har brug for
nogle fælles fyrtårne. Her er Jammerbugt
Kommunes enestående natur og
kulturmiljø et oplagt fokusområde.”
Og det er meget bevidst, at kommunen
har valgt vandrestier frem for
mødelokaler:
”En af sidegevinsterne ved at tage ud
i kommunen er, at vi kommer rundt
sammen, får set hinanden, får snakket
sammen og får det sociale med i spillet.
Det betyder jo ofte meget i forhold til at
få nogle fornuftige løsninger,” lyder det
fra Mogens Gade.
Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum 15

Øvelser mod
middelmådighed
Kommunerne har det hårdt i dag. Innovationspresset er massivt, og konkurrencen om medarbejdere er
hård. Og så er der en grum tendens til middelmådighed. Men med eksperimenter, netværksdannelse og
øvelser i innovation, er der stadig håb om udvikling i kommunerne, lyder opmuntringen fra Anders Drejer,
professor ved Aarhus School of Business.
De dårlige nyheder
pres
”Den offentlige sektor i hele den vestlige verden er under et
stadigt større innovationspres. Så massivt, at man ikke drømmer
om det.”
middelmådighed
”De gode eksempler sejler i en sø af middelmådighed. Jeg
frygter, at der er masser af kommuner, hvor der ikke er nogle
borgere tilbage, eller hvor den sidste borger lukker og slukker
om 40 år. Hvis man i stedet fortæller, at her er det festligt at
bo, så vil man kunne holde på dem.”
konkurrence
”Der bliver konkurrence på arbejdsmarkedet. De kommuner,
som først får en strategi, så de kan få de bedste ledere og de
bedste medarbejdere, de vil også kunne få de bedste skatteydere.”
16 Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum
Bliv bedre til innovation
klar ledelse
”Det er strategien og ledelsen, der er udgangspunktet. Lad nu
bare kommunalbestyrelsen skændes som sindssyge. Men når
de er færdige, så er det denne vej, vi går!”
plads til idéer
”Der er masser af medarbejdere, som har masser af gode
idéer og innovative tanker, hvis bare de får lov.”
eksperimentér!
”Lav eksperimenter, for Guds skyld. Det er sådan, man finder
ud af, om det virker eller ej.”
Samarbejd!
Prøv at samarbejde på tværs. Det kunne være med andre
kommuner, det kunne være med andre videnscentre, alle
mulige. Innovativ energi bliver meget, meget større, når man
får adgang til andre.”
øvelser
”Husk at øve jer. Man bliver kun god til at være innovativ, hvis
man øver sig rigtig, rigtig meget.”

Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum 17

plan09 –
en køreplan for fremtiden
De planstrategiske udviklingsaktiviteter bliver først rigtig rød-
glødende til efteråret, men allerede nu er mange kommuner
godt i gang. I de kommuner, hvor startskuddet endnu ikke har
lydt, lyder rådet fra Skov- og Naturstyrelsens Niels Østergård:
Lav en køreplan fra start og skru en strategi sammen, som
indeholder både by- og landpolitik.
et kig på danmarkskortet og de planstrategiske tendenser er så småt begyndt
at vise sig i landskabet. Flere og flere kommuner er allerede begyndt at
lægge en køreplan for strategiudviklingen, før de går i gang. Og det er en god
idé, mener vicedirektør Niels Østergård fra Skov- og Naturstyrelsen:
”En køreplan er jo planlæggerens ord for en kommunikationsstrategi. Den fortæller
både politikeren og borgeren, hvornår der sker hvad. Så kan man bedre
tilrettelægge sine muligheder for at være medspiller i denne nærdemokratiproces,
og det er meget vigtigt.”
Men det er ikke nok at tænke i køreplaner. Vejen til planstrategien skal også
indeholde en by- og landpolitik:
”Det kan godt være, man har en handlingsplan og et program for landdistriktsaktiviteterne
i kommunen, og man skal også have en naturpolitik og en landbrugsstrategi.
Men man kunne godt overveje, om køreplanen i planstrategien
ikke i virkeligheden var at sige: Man har to opgaver i kommunernes planlægning:
Man skal få sat nogle mål op for både bypolitikken og for landpolitikken,”
råder Niels Østergård.
næste udbudsrunde i plan09
Ansøgningsfrist for anden udbudsrunde af Plan09-projektet er den 5. september
læs mere på www.plan09.dk
18 Opfølgning på debatdag i byudviklingsforum

vidste du, at …
• 76 mere end almindeligt interesserede deltog på debatmødet den 18. april 2007
• Byudviklingsforum er en del af Realdania Medlemsdebat, der fremmer viden og debat om det byggede miljø
• Mere end 600 personer er engagerede i Realdania Medlemsdebats aktiviteter
• De øvrige debatfora er Landbrugsforum, Almen Boligforum, Erhvervsforum, Privat Boligforum og Ejerboligforum
vi har brug for din mening!
realdania Medlemsdebat nicolai eigtveds gade 28 1402 københavn k
t: 70 11 66 66 f: 32 88 52 97 medlemsdebat@realdania.dk www.realdania.dk

“Futures OF Cities”
begins this year
iMPaCts: inDiCatOrs: iMPLeMentatiOns
Denmark, Copenhagen, September 23-26, 2007
www.ifhp2007copenhagen.dk
WhO is iFhP? The International Federation for Housing and Planning (IFHP) is a global network of professionals engaged
in the broad field of housing and planning. Established in 1913, IFHP has been sharing ideas and providing solutions
for more than 90 years. IFHP is responsible for a wide range of activities, including an annual world congress.