kapitel 1

KAPITEL 16
Det var tydeligt for enhver, at Mona drak for at glemme noget
smertefuldt – men hvad var det, der pinte hende ?
Var hun ulykkelig, fordi hendes nyfødte søn var blevet tvangsfjernet ?
Eller var hun ulykkelig, fordi Victor havde svigtet hende ?
Martin dristede sig til at spørge, hvorfor Victor brød med hende.
Det skulle han ikke have gjort. Den ellers så venlige Mona blev
pludselig aggressiv og vrissede, at det ikke ragede ham.
Det gjorde ikke sagen bedre, at han dernæst spurgte om, hun havde
børn. Hun blev så vred, at hun kunne have bidt hovedet af ham.
Hun nøjedes dog med at snerre, at han skulle skrubbe ad helvede til.
Martin forlod køkkenet med uforrettet sag.
Hvad skulle han dog gøre ?
Han havde længe drømt om at møde sine biologiske forældre.
Den drøm var nu blevet til et mareridt.
Kunne det virkelig passe, at han var søn af en nymfoman, som
ukritisk kneppede med hvem som helst ?
Den gamle mand havde før fået ret i sine profetier, men det var kun
fordi Martin havde ladet sig provokere.
Først lod Martin sig provokere, fordi den gamle mand påstod, at
menneskets skæbne er forudsigelig. Dernæst lod Martin sig
provokere, fordi Victor smadrede hans bærbare computer.
Mona Mira havde det også med at provokere ham – men kun seksuelt.
Hendes seksuelle tilnærmelser var dog forgæves. Han væmmedes ved
tanken om, at hun kunne være hans biologiske mor. I stedet for at blive
seksuelt ophidset, så følte han en afsky.
Det pirrede hende kun yderligere – men Martin lod sig ikke provokere.
Mona var stolt over, at hun kunne forføre en hvilken som helst mand.
Martins afvisninger var en ydmygelse, som hun nægtede at acceptere.
34