Årsrapport 2009/2010 - Region Sjælland

regionsjaelland.dk

Årsrapport 2009/2010 - Region Sjælland

Årsrapport

2009/2010

Den regionale Lægemiddelkomité,

Region Sjælland


Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

2


Forord

Da Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands amter blev til Region Sjælland,

var én af de mange naturlige følger, at der skulle dannes en regional lægemiddelkomité.

Den regionale Lægemiddelkomité for Region Sjælland

(LMK) blev igangsat per 1. januar 2008 og tog afsæt i de tre tidligere amters

lægemiddelkomitéer, som samtidigt blev nedlagt.

I Region Sjælland fandt vi det væsentligt at skabe en struktur, der var så

enkel som muligt, og som på én gang favnede såvel praksisområdet (primærsektoren)

som sekundærsektoren med involvering af både de somatiske

sygehuse og Psykiatrien. Samtidigt skulle ikke alene Sygehusapoteket,

men også Region Sjællands Lægemiddelenhed deltage. På den måde ville

der være et forum, hvor alle spørgsmål om hensigtsmæssig lægemiddelanvendelse

kunne drøftes, og et forum, som kunne sikre konsistente og konsekvente

udmeldinger og anbefalinger.

For at sikre en ledelsesmæssig forankring blev det besluttet, at LMK skulle

referer til Sundhedsforum i Region Sjælland og dermed have en direkte forbindelse

til Region Sjællands direktion.

Det var i 2008 en væsentlig opgave at få den nye, fusionerede lægemiddelkomité

til at fungere, men man nåede også bl.a. at udarbejde det første sæt

samlede rekommandationer for lægemiddelvalg i Region Sjælland.

Denne årsrapport dækker årene 2009 og 2010, hvor arbejdet i LMK har

fundet sin form, og hvor LMK’s egen organisation er blevet fuldt udviklet og

fungerende.

Omdrejningspunktet for LMK er begrebet "rationel farmakoterapi". I begrebet

indgår, at man på de enkelte behandlingsområder og for de enkelte

lægemidler afvejer effekt over for bivirkninger og økonomiske omkostninger.

Det handler altså om at finde frem til lægemiddelbehandlinger, hvor

den dokumenterede effekt står mål med de bivirkninger og risici, som behandlingen

medfører, og med den omkostning, som lægemiddelbehandlingen

indebærer ikke alene for samfundet, men også for den patient, der ofte

selv skal betale en del af medicinregningen.

Det er altid et fornuftigt mål ikke at generere unødige udgifter. Dette hensyn

er så meget desto mere vigtigt i en tid, hvor sundhedsvæsenet i hele

landet må prioritere ganske hårdt. Dertil kommer, at de samlede lægemiddelomkostninger

for en region som Region Sjælland er af en sådan størrelsesorden,

at selv en beskeden procentisk besparelse svarer til et ganske

stort beløb i faktiske omkostninger.

Der kommer i disse år mange nye - og også meget kostbare - lægemidler på

markedet. LMK har lagt en linje, hvor alle patienter skal kunne få gavn af

lægemidler, som har en veldokumenteret effekt uden overskyggende bivirkninger.

For at dét fortsat skal være muligt, kræver det, at man til stadighed

gennemgår alle lægemiddelområder, således et den samlede omkostningsøgning

ikke tvinger til suboptimal behandling. Til syvende og sidst

handler det om den enkelte patient og hans/hendes behandling, bivirkninger

og udgifter.

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

3


Lægemiddelområdet hænger i udtalt grad sammen på tværs af sektorer,

specialer, fag og geografi, og LMK’s sammensætning og arbejdsmetoder afspejler

denne struktur. LMK tillægger det stor vægt, at der så vidt muligt

vælges de samme præparater i sekundærsektoren som i primærsektoren.

Derved lettes og sikres patienternes overgange mellem sektorerne. LMK er

meget bevidst om, at lægemiddelvalg på sygehusene og i Psykiatrien har en

betydelig afsmittende virkning på, hvilke præparater der vælges af de praktiserende

læger. Sygehusenes / Psykiatriens lægemiddelvalg reflekteres således

på godt og ondt i primærsektoren, hvor den økonomiske effekt af hensigtsmæssige

valg ofte er langt større end i sekundærsektoren.

Den tværgående tankegang har også været fundament for de to store konferencer,

som LMK har afholdt i 2009/10. De har været ét blandt mange initiativer,

som LMK har taget med tanke for at bringe lægemiddelområdets

udfordringer i fokus blandt alle de fagfolk, som til daglig varetager behandling

med lægemidler.

2009/10 blev også en periode, hvor forberedelserne til sygehusenes og Psykiatriens

akkreditering i 2011 efter Den Danske Kvalitetsmodel begyndte.

Centralt for LMK var udarbejdelse af regionale retningslinjer på lægemiddelområdet

til afløsning for mere lokale og ikke samordnede instrukser.

LMK skylder medlemmerne af sine 23 udvalg under komitéen stor tak for

talrige faglige redegørelser og indstillinger på deres respektive fagområder.

Uden dette enorme arbejde havde LMK umuligt kunnet fungere. Vi håber,

at det gode samarbejde kan fortsætte og udvikles i de kommende år.

På vegne af Den regionale Lægemiddelkomité,

Teis Andersen, dr. med.

formand.

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

4


Forord ______________________________________________ 3

1. Den regionale Lægemiddelkomite __________________________ 6

1.1 Kommissorium for LMK ______________________________ 6

1.2 Medlemmer LMK __________________________________ 6

1.3 Kommissorium LMK-udvalg ___________________________ 7

1.4 Specialeråd_______________________________________ 7

1.5 Transfusionsrådet __________________________________ 8

2. Rationel farmakoterapi i Region Sjælland ____________________ 8

2.1 Rekommandationer _________________________________ 8

2.2 Aktivitet i LMK-udvalgene ____________________________ 8

2.3 Implementering og formidling__________________________ 9

2.3.1 Primærsektor __________________________________ 9

2.3.2 Sekundærsektor _______________________________ 10

2.4 LMK-konference 2009 og 2010 ________________________ 12

2.5 Lægemiddelforbrug ________________________________ 12

2.6 Udbud af lægemidler ved AMGROS _____________________ 13

2.7 Særligt dyr medicin ________________________________ 14

2.7.1 Medicinfølgegruppe _____________________________ 14

2.7.2 RADS ______________________________________ 15

2.8 Hjælp til forbrugsstyring ____________________________ 15

2.9 Indsatsområder __________________________________ 16

2.9.1 Retningsgivende dokumenter for medicinering___________ 16

2.9.2 Akutbakker___________________________________ 16

2.9.3 Indberetning af bivirkninger ”Meld en bivirkning” ________ 16

2.9.4 Låneblanket til lån af lægemidler mellem afsnit __________ 17

2.9.5 Oprydning og ensretning af SO og SR i OPUS Medicin. _____ 17

3. Rationel Farmakoterapi – LMK udvalg _____________________ 17

3.1 Esomeprazol _____________________________________ 17

3.2 Oxycodon_______________________________________ 18

3.3 NSAID_________________________________________ 18

3.4 Simvastatin _____________________________________ 18

3.5 ACE-hæmmere og AT2-hæmmere ______________________ 19

3.6 Clopidogrel _____________________________________ 19

3.7 Escitalopram ____________________________________ 19

3.8 Benzodiazepiner __________________________________ 20

3.9 Meropenem _____________________________________ 20

3.10 Antimykotika ___________________________________ 21

4. Særlige LMK indsatsområder 2011 ________________________ 21

5. Bilag ____________________________________________ 22

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

5


1. Den regionale Lægemiddelkomite

Den regionale Lægemiddelkomite (LMK) for Region Sjælland dækker både

primær- og sekundærsektor herunder både de somatiske sygehuse og Psykiatrien.

LMK er organiseret med tilhørende faglige udvalg (i alt 23) og refererer

til Sundhedsforum, som ledes af direktionen for Region Sjælland.

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

6

Fig. 1

1.1 Kommissorium for LMK

LMK’s formål er at sikre rationel lægemiddelbehandling på Region Sjællands

sygehuse, i overgangen mellem primær- og sekundærsektor og i almen

praksis, og den skal bidrage til at skabe sammenhæng og sikkerhed i

den medicinske behandling til gavn for patient og samfund. Kommissoriet i

dets fulde ordlyd kan ses i bilag 1.

LMK’s beslutninger om lægemiddel-rekommandationer med videre implementeres

på regionens sygehuse af Sygehusapoteket. I primærsektoren er

det Lægemiddelenheden under Kvalitet & Udvikling, der arbejder for, at de

praktiserende læger tilstræber at ordinere i henhold til lægemiddelrekommandationerne.

LMK’s sekretariatsfunktion varetages af Sygehusapoteket.

1.2 Medlemmer LMK

Komitéen har 13 medlemmer, der på forskellig vis repræsenterer både primær

og sekundær sektor. Medlemmerne er udpeget af ledelsessystemet.

Medlemmer pr. 1. marts 2011:

Teis Andersen, vicedirektør, dr. med., Sygehus Nord (formand)

Lene Stenbek, farmaceutisk chef, Sygehusapoteket (næstformand)

Gitte Madsen, speciallæge i almen medicin, praktiserende læge, Roskilde

Henrik Friis, ledende overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Slagelse

Inger Bjeldbak-Olesen, sygehusapoteker, Sygehusapoteket

Jytte Jensen, ledende oversygeplejerske, Neurologisk Afdeling, Roskilde

Kirsten Schæfer, lægemiddelkonsulent, Lægemiddelenheden

Lars Kristian Munck, overlæge, dr. med., Medicinsk Afdeling, Køge

Lisbeth Lund Pedersen, ledende overlæge, Psykiatrien, Region Sjælland

Niels-Jørgen Løkkegaard, overlæge, Medicinsk Afdeling, Holbæk

Preben Edvard Philip, overlæge, Onko-/Hæmatologisk Afdeling Næstved

Bettina Gregersen, speciallæge i almen medicin, praktiserende læge, Osted

Trine Toft, ledende klinisk farmaceut, Sygehusapoteket (faglig sekretær)


Fig. 2 Fra venstre

Teis Andersen, Inger Bjeldbak-Olesen, Trine Toft, Jytte Jensen, Lars Munck, Henrik Friis, Kirsten

Schæfer, Niels Løkkegaard, Lene Stenbek, Lisbeth Lund.

Indtil maj 2009 var vicedirektør Connie Lærkholm Hansen formand for

LMK, indtil 1. dec. 2010 var farmaceutisk chef Ingelise Arnt næstformand

for LMK og indtil 1. marts 2011 var de praktiserende læger repræsenteret

ved Tommy Budek og Helle Iversen.

1.3 Kommissorium LMK-udvalg

LMK har 23 faglige udvalg med i alt 124 medlemmer. De fleste udvalg varetager

et terapiområde, der svarer til et speciale fx neurologi-udvalget, mens

nogle går på tværs, fx antikoagulationsudvalget og patientsikkerhedsudvalget.

Udvalgenes primære opgave er at udarbejde forslag til lægemiddelrekommandationer

med tilhørende standardordinationer og -regimer i det elektroniske

medicineringssystem OPUS Medicin. Rekommandationerne fastlægges

under hensyntagen til principperne for rationel farmakoterapi.

Kommissoriet i dets fulde ordlyd kan ses i bilag 2 og bilag 3.

LMK har følgende faglige udvalg:

Antikoagulation Infektionssygdomme Radiologi

Anæstesi Intensiv og væske Reumatologi

Blodprodukter Kardiologi og hypertension Smerte

Dermatologi Lungemedicin og allergologi Urologi

Endokrinologi Nefrologi Øjensygdomme

Ernæring (Parenteral) Neurologi Øre-Næse-Hals

Gastroenterologi Onkologi/hæmatologi Patientsikkerhed

Gynækologi og

Obstetrik

Psykiatri

Udvalgene er bemandet med fagpersoner fra sygehuse og primærsektor

samt 2 kliniske farmaceuter som tovholdere. Tovholderne har bla. ansvaret

for, at der i udvalget tages højde for, at udbuddene fra Amgros følges.

Forretningsgangen mellem LMK og dens udvalg beror på sagsfremstillinger

udarbejdet af udvalgene. Sagsfremstillingerne sendes eventuelt til kommentering

i andre LMK-udvalg, inden de sendes til LMK med henblik på godkendelse,

hvorefter beslutningerne kan implementeres.

1.4 Specialeråd

Det er i 2010 sikret at LMK’s faglige udvalg har medlemmer som samtidigt

er medlemmer af relevante specialeråd.

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

7


1.5 Transfusionsrådet

LMK har i 2010 indledt samarbejde med regionens transfusionsråd, således

at det sikres, at sagsfremstillinger vedr. lægemiddelvalg på området (fx antithrombin

og koagulationsfaktorer) kommenteres af både Transfusionsrådet

og LMK’s intensiv-udvalg.

2. Rationel farmakoterapi i Region Sjælland

For at sikre rationel lægemiddelbehandling på Region Sjællands sygehuse, i

overgangene mellem primær og sekundær sektor samt i almen praksis, udarbejder

LMK en rekommandationsliste, der omfatter alle de lægemidler,

som anbefales til generel behandling.

2.1 Rekommandationer

LMK’s rekommandationer tager udgangspunkt i Den nationale Rekommandationsliste

fra Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), finjusteret

og udbygget i forhold til sygehussektorens behov. Lægemidler på rekommandationslisten

vurderes ved dokumentation for forholdet mellem Effekt

på den ene side og Bivirkninger samt Pris på den anden. I tillæg vurderes

forhold vedrørende Patientsikkerhed og Holdbarhed/opbevaring, hvor det

skønnes relevant. Det tilstræbes, at der inden for det enkelte terapeutiske

område kun vælges ét lægemiddel blandt evt. flere analoge (fx én protonpumpe-hæmmer).

Lægemidler, der anvendes inden for et snævert terapeutisk område, optages

ikke på rekommandationslisten, men anbefales alene optaget i standardsortimentet

på relevante sygehusafsnit. Sygehusapoteket vedligeholder afsnittenes

standardsortiment ud fra LMK’s anbefalinger i samarbejde med afsnittene/de

ledende overlæger. I 4. kvartal 2010 udgjorde lægemidler fra de

kliniske afsnits standardsortimenter 90 % af forbruget af definerede døgn

doser (DDD), opgjort samlet for Sygehus Nord, Sygehus Syd og Psykiatrien.

Forbrug i DDD 4. kvartal 2010 i Region Sjælland

10%

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

8

90%

standardsortiment øvrige

Fig. 3 Kilde: Sygehusapoteket (ApoVision)

2.2 Aktivitet i LMK-udvalgene

I 2008 blev arbejdet i LMK-udvalgene påbegyndt i 5 prioriterede udvalg:

antikoagulationsudvalget, kardiologi og hypertensionsudvalget, psykiatriudvalget

og smerteudvalget. Udvalgenes første møder havde ét sigte: at få

kvalificeret den administrativt sammenlagte regionale rekommandationsli-


ste. Til den opgave afholdt udvalgene 1-3 møder. I alt blev der afholdt 8 udvalgsmøder

med dertil knyttede indstillinger til LMK.

I 2009 blev arbejdet i yderligere 15 af LMK’s 23 udvalg påbegyndt, og arbejdsformen

med udarbejdelse af sagsfremstillinger frem for mødereferater

blev initieret. Hvert af udvalgene afholdt 1-5 møder. Der blev i alt afholdt 39

udvalgsmøder, hver med en række sagsfremstillinger med detaljeret vurdering

og valg af analoge præparater, som indstillinger til LMK.

I foråret 2010 blev arbejdet i de sidste 4 udvalg påbegyndt, og LMK’s faglige

udvalg er dermed alle i drift. De mødes typisk 1-2 gange årligt og løser derimellem

opgaver via mailkorrespondance.

Udvalgenes første møder har generelt været brugt til vurdering af, hvilke

lægemidler inden for terapigruppen, der skal rekommanderes generelt, og

hvilke der alene skal anbefales til specifikke specialer. Udvalgenes efterfølgende

opgaver har taget udgangspunkt i forbrugsanalyser i relation til rekommandationerne

med sigte på yderligere at fremme rationel farmakoterapi

ved målrettet indsats. Der blev i 2010 i alt holdt 34 udvalgsmøder.

2.3 Implementering og formidling

LMK’s rekommandationer formidles til primær- og sekundærsektor ved

hjælp af forskellige tiltag.

2.3.1 Primærsektor

Region Sjællands Lægemiddelenhed i Kvalitet & Udvikling varetager formidling

af lægemiddelanbefalinger i primærsektoren ved hjælp af:

Basislisten.dk

Basislisten er primærsektorens rekommandationsliste, der rummer

anbefalingerne for de 5 regioner. Den er tilgængelig på

www.basislisten.dk. Basislisten udarbejdes af Region Sjællands Lægemiddelenhed

på baggrund af de nationale rekommandationer fra

IRF og forelægges LMK med henblik på kommentering. Listen indeholder

i øjeblikket rekommandationer på 18 lægemiddelområder

af særlig relevans for primærsektoren. Listen er med få undtagelser

en delmængde af de samlede rekommandationer og giver forslag til

1. valg af lægemidler til voksne inden for de mest almindelige indikationsområder.

I DDD udgør primærsektorens forbrug af lægemidler 94 % 1 af det

samlede lægemiddelforbrug, mens det i målt i udgifter udgør ca. 65

% 2 . For lægemidler der anvendes i både primær og sekundærsektor

tilstræbes fælles rekommandationer. Sygehusenes rekommandationer

vil således indgå i Basislistens anbefalinger. Da primærsektoren

ikke er bundet af fælles indkøb via Amgros, vil der typisk være flere

valgmuligheder på Basislisten end på sygehusets rekommandationsliste.

Ved markante prisændringer og patentudløb vil basislistens

anbefalinger blive ændret (billigste analoge lægemiddel anbefales),

mens sygehusene generelt afventer næste Amgros udbudsrunde.

De praktiserende læger kan tilgå www.basislisten.dk direkte fra deres

elektroniske ordinationssystem. Ud over rekommandationer in-

1 Kun lægemidler med en fast DDD indgår. (På sygehusene anvendes en del lægemidler uden DDDværdi)

2 Kilde: Lægemiddelstyrelsen

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

9


deholder Basislisten på udvalgte områder også korte vejledninger

”Kort fortalt”, der er målrettet almen praksis samt links til relevante

behandlingsvejledninger fra bl.a. Dansk Selskab for Almen Medicin

(DSAM).

For også at øge kendskabet til Basislisten i sekundærsektoren med

henblik på rationelt valg af lægemidler ved udskrivelse, er der etableret

link fra OPUS medicin til Basislisten.dk. En sammenskrivning

af listen sendes desuden til sygehusledelserne og bringes i Sygehusapotekets

nyhedsbrev til sygehusene. Se bilag 5.

De 12 bud

De 12 bud er en liste over 12 af LMK’s prioriterede indsatspunkter

med henblik på af fremme rationel farmakoterapi inden for lægemiddelområder,

der er meget benyttede i begge sektorer. De 12 bud

sendes af Lægemiddelenheden til regionens praktiserende læger.

Seneste udgave af De 12 bud kan ses i bilag 6.

For at øge kendskabet til De 12 bud i sekundærsektoren er de ligeledes

tilgængelige på LMK’s intranet og omtales løbende i Nyhedsbrev

fra Sygehusapoteket til sygehusene. De 12 bud er inkorporeret i materialet

til nyansatte på sygehusene.

Udsendelse af statistiks materiale

Lægemiddelenheden støtter op omkring implementeringen af

LMK’s anbefalinger vedrørende udskrivning af medicin i primærsektoren

og ved sektorovergange, herunder ved ambulante forløb. I

henhold til Samarbejdsaftale mellem regionen og almen praksis udsendes

der hvert kvartal statistikker på udvalgte indsatsområder

Statistikkerne fremsendes til de enkelte lægepraksis, til sygehusene,

Sygehusapoteket samt til de private apoteker.

PraksisInfo

I samarbejde med LMK formidler Lægemiddelenheden ligeledes

budskaber fra LMK til de praktiserende læger via det elektroniske

nyhedsbrev ”PraksisInfo”.

Medicingennemgang

Med fokus på rationel lægemiddelbehandling og implementering af

lægemiddelrekommandationer har Lægemiddelenheden i

2009/2010 gennemført et pilotprojekt i almen praksis, med medicingennemgang

af 65 patienters medicin. Der var udvalgt patienter i

behandling med 6 eller flere lægemidler. Et tilsvarende projekt er

gennemført på et ældrecenter i Sorø Kommune, hvor 34 beboere fik

foretaget medicingennemgang. Begge projekter er afrapporteret. 3

2.3.2 Sekundærsektor

Sygehusapoteket varetager implementering, herunder formidling af LMK’s

anbefalinger, i sekundærsektoren via:

Nyhedsbrev fra Sygehusapoteket

Sygehusapoteket formidler løbende nye anbefalinger og aktuelle

3

www.regionensjaelland.dk/regionensopgaver/sundhed/fagfolk/Medicin/Sider/Medicinidsats.aspx

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

10


indsatsområder fra LMK og dens faglige udvalg til de kliniske afsnit

via nyhedsbrev fra Sygehusapoteket, som udsendes elektronisk.

Medicinservice

Sygehusafsnit, der har indgået aftale med Sygehusapoteket om medicinservice,

får blandt andet hjælp til ordination af rekommanderede

lægemidler. Farmakonomer kan ved deres daglige gennemsyn

af patienternes medicin i OPUS Medicin ud fra fastlagte retningslinjer

stille forslag om ændring af et ikke-rekommanderet lægemiddel

til et analogt rekommanderet lægemiddel hos konkrete patienter.

OPUS Medicin

Region Sjællands sygehuse, Sygehus NORD og Sygehus SYD

samt Psykiatrien, er rekommandationerne tilgængelige for den ordinerende

læge direkte i ordinationsøjeblikket via OPUS Medicin.

Ordination af de rekommanderede lægemidler understøttes tillige af

tilhørende standardordinationer (SO) og standardregimer (SR). SO

og SR udarbejdes og vedligeholdes af Sygehusapotekets kliniske

farmaceuter ud fra LMK-udvalgenes anbefalinger. De kliniske farmaceuter

er ansvarlige for kvalitetssikring samt oprettelse og vedligehold

i OPUS Medicin.

For at fremme brug af SO og SR underviser Sygehusapotekets kliniske

farmaceuter nyansatte læger i brug af disse redskaber som del af

lægernes fælles introduktions-undervisning.

Standardsortimenter

Hvert afsnit på Region Sjællands sygehuse har et individuelt tilpasset

standardsortiment af lægemidler. Standardsortimentet er sammensat

af rekommanderede lægemidler og lægemidler, der alene er

anbefalet til det specifikke afsnits patientgrupper. Lægemidler, der

alene anbefales brugt af udvalgte specialer, kan udelukkende optages

i relevante afsnits standardsortiment.

Ved ændring af anbefalinger fra LMK-udvalgene tilrettes standardsortimenterne

tilsvarende, fulgt af skriftlig information fra de kliniske

farmaceuter. Hvis det kliniske afsnit ønsker optagelse af nye

præparater i deres sortiment, kan rekommanderede præparater optages

umiddelbart. Ved ønske om optagelse af ikke rekommanderede

præparater i standardsortimentet sammenholdes med LMK’s anbefalinger,

og på den baggrund får afsnittet information om præparatet

kan optages eller ej. Ved ønske om optagelse af lægemidler, der

ikke tidligere er vurderet af LMK, iværksættes en vurdering i relevant

LMK-udvalg.

Lægerne kan i ordinationsøjeblikket se i OPUS Medicin, om lægemidlet

er i afsnittets standardsortiment, og om det er rekommanderet.

Intranet

For at øge kendskabet til LMK og dens anbefalinger blev der i 2009

etableret en regional intranetside, som letter tilgangen til materiale

fra LMK. Siden kan ses på Region Sjællands intranet;

Intra.regionsjaelland.dk/lmk.

Dialogmøder

For at fremme implementeringen af LMK’s indsatspunkter har der i

2010 for første gang været afholdt dialogmøder med de kliniske af-

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

11


delinger. Dialogmøderne har været afholdt som del af de medicinske

afdelingers morgenkonferencer, hvor Sygehusapotekets kliniske farmaceuter

har formidlet LMK’s anbefalinger og baggrunden for dem.

2.4 LMK-konference 2009 og 2010

I 2009 afholdt LMK den 1. december sin første konference under titlen

”Medicin – fra kaos til orden”. Konferencens mål var på den ene side at informere

om de mange lægemiddelrelaterede initiativer og krav, der findes

på nationalt og regionalt niveau, og på den anden side at bidrage med hjælp

til, hvorledes den enkelte afdeling og læge kan håndtere lægemiddelordination

rationelt, både fagligt og økonomisk.

På konferencen var der blandt andet indlæg omhandlende IRF, medicinafstemning,

DDKM, Det fælles Medicinkort, de store økonomiske linjer, medicinudbud,

retningslinjer på medicinområdet, utilsigtede hændelser, ordinationsstøttesystemer

og systemer til forbrugsopfølgning. Konferencen

henvendte sig til både primær- og sygehussektor og til både psykiatri og

somatik.

I 2010 gentog LMK succesen og afholdt den 22. november konference under

titlen ”Medicin – styr på sikkerheden”. På konferencen satte LMK fokus

på, hvilke tiltag der skal til for at gøre medicinering mere sikker i et tværfagligt

og tværesektorielt samarbejde.

Program, præsentationer og øvrigt materiale fra konferencerne kan ses på

LMK’s intranetside.

2.5 Lægemiddelforbrug

I Region Sjælland var de samlede nettoudgifter til sygehusene i 2010 cirka

10,2 mia. kr., hvoraf udgifterne til medicin anvendt på regionens egne sygehus

udgjorde 583 mio. kr. (6 %).

Primærsektorens samlede sygesikringsudgifter i 2010 udgjorde cirka 3,4

mia. kr., hvoraf udgifterne til medicin udgjorde 1,1 mia. kr. (33 %).

mio.kr

1200

1000

800

600

400

200

0

Samlede medicinudgifter 2008-2009-2010

2008 2009 2010 2008 2009 2010

Sekundær sektor Primær sektor

Fig. 4

Udgifter (mio. kr.) til medicin i Region Sjælland i primær- og sekundærsektoren 2008, 2009 og 2010.

Tallene dækker alene over medicinsk behandling foretaget i Region Sjælland

Kilde: Lægemiddelenheden og Sygehusapoteket (Prisme)

Nøgletal for lægemiddelforbruget i primær- og sekundærsektor

2008 2009 2010

Primærsektor

Total forbrug (kr.) 3,23 mia. 3,28 mia. 3,36 mia.

Vækst (%) - + 1,5 + 2,4

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

12


Heraf medicinudgift (sygesikringsudgift)

(kr.)

1,12 mia. 1,07 mia. 1,12 mia.

Vækst (%) - - 4,5 + 3,7

Sekundærsektor

Total forbrug (kr.) 9,2 mia. 9,9 mia. 10,2 mia.

Vækst (%) - + 7,6 + 3,0

Heraf medicinudgifter

495 mio. 531 mio. 583 mio.

Sekundærsektor (kr.)

Vækst (%) - + 7,3 + 9,8

Tabel 1:

Tallene dækker alene over medicinsk behandling foretaget i Region Sjælland

Kilde: Lægemiddelenheden og Sygehusapoteket (Prisme)

Antal indlæggelser og gennemsnitlig indlæggelsestid

Antal

indlæggelser

2009 2010

Gennemsnitlig

indlæggelsestid

(dage)

Total antal

indlæggelsestid

(dage)

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

13

Antal

indlæggelser

Gennemsnitlig

indlæggelsestid

(dage)

Total antal

indlæggelsestid

(dage)

NORD 104.597 3,4 355.630 118.675 2,9 344.158

SYD 81.659 4,0 326.636 88.684 3,6 319.262

Psykiatri 6.630 16,6 110.058 6.939 16,9 117.269

Tabel 2: Indlæggelser og indlæggelsestider

Kilde: Økonomiafdelingen, Sygehus NORD, Klinisk dokumentation,

Sygehus SYD, Analyse og udvikling, Psykiatrien

Fra 2009 til 2010 har den gennemsnitlige indlæggelsestid og antal indlæggelser

i somatikken udviklet sig så der er flere indlæggelser (+11 %) og kortere

indlæggelsestid (-12 %). Psykiatrien havde også flere indlæggelser (+4,7

%) men en svag stigning (+2 %) i den gennemsnitlige indlæggelsestid. Begge

dele kan tænkes at være en del af årsagen til det forøgede medicinforbrug.

2.6 Udbud af lægemidler ved AMGROS

AMGROS varetager udbud af lægemidler for Region Sjælland og de øvrige

af landets regioner. Resultaterne af disse udbud tilgår Sygehusapoteket og

indgår i LMK’s vurdering og valg af regionale rekommandationer af analoge

præparater.


Fig. 5 Udgifter (mio. kr.) til medicin totalt for hele Danmark i primær- og sekundærsektoren 2002-2010

Kilde: AMGROS

2.7 Særligt dyr medicin

Mere end 2/3 af sygehusenes udgifter går til ganske få, men dyre lægemidler.

Se bilag 7. Hovedparten af disse lægemidler er til behandling af cancer,

sklerose, reumatologiske sygdomme og andre sygdomme relateret til immunsystemet.

2.7.1 Medicinfølgegruppe

Region Sjælland nedsatte i 2007 en medicinfølgegruppe med det formål:

at sikre at afdelingerne har/får penge til ny og dyr medicin

at afdelingerne kan tage ny og dyr medicin i anvendelse til nye patientgrupper

at afdelingerne ikke tager ny og dyr medicin i anvendelse inden for

konkrete områder uden eksplicit godkendelse af Forretningsudvalget

at nogle allerede eksisterende nye og meget dyre behandlingsformer

kan anvendes på afdelingerne uden budgetmæssige konsekvenser for

øvrige funktioner

Til dækning af omkostningerne af nævnte lægemidler har regionen afsat en

pulje penge. Lægemidlerne tilhører hovedsagelig ATC (Anatomical Terapeutic

Chemical Classification System) -grupperne: L01A, L01B, L01C,

L01D, L01X, L02A, L02B, L03A, L04A, M03AX01, S01LA04.

Medicinforbrug i sekundærsektoren

2008 2009 2010

Somatik og Psykiatri

(ekskl. puljemedicin) (mio. kr)

190 187 182

Puljemedicin (mio. kr) 304 334 401

Total (mio. kr) 495 531 583

Tabel: 3 Tallene dækker alene over medicinsk behandling foretaget i Region Sjælland.

Kilde: Sygehusapoteket (Prisme)

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

14


mio.kr.

450

400

350

300

250

200

150

100

50

0

Medicinforbrug i sekundær sektor 2008-2009-2010

2008 2009 2010

Somatik og Psykiatri Puljemedicin

Fig. 6 Grafisk fremstilling af medicinforbrug. Tallene dækker alene over medicinsk

behandling foretaget i Region Sjælland.

Kilde: Sygehusapoteket (Prisme)

2.7.2 RADS

Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) er en rådgivningsstruktur

nedsat under Danske Regioner. RADS har til opgave at sikre, at der

skabes et fælles fagligt nationalt grundlag for anvendelse af dyr sygehusmedicin.

RADS skal sikre, at patienter tilbydes lige adgang til behandling med

dyr sygehusmedicin under hensyntagen til rationel farmakoterapi, samt at

der skabes et fælles fagligt nationalt grundlag for anvendelse af dyr sygehusmedicin.

Teis Andersen, formand for LMK og Inger Bjeldbak-Olesen

Sygehusapoteker og medlem af LMK, er begge tillige medlem af RADS.

Rådet nedsatte i foråret 2010 de først fagudvalg inden for specifikke sygdomme.

Fagudvalgene skal blandt andet udarbejde fælles nationale behandlingsvejledninger

og rekommandationer. De enkelte fagudvalg har en

lægelig repræsentant fra hver af regionerne. For Region Sjælland er disse

repræsentanter tillige medlemmer af det relevante LMK-udvalg. På de terapiområder,

for eksempel sklerose, hvor der er nedsat et RADS fagudvalg,

skal LMK ikke længere varetage valg af rekommandation, men stå for implementeringen

i Region Sjælland af RADS’s rekommandationer.

Arbejdet i RADS kan følges på RADS hjemmeside

www.regioner.dk/sundhed/medicin

2.8 Hjælp til forbrugsstyring

I primærsektoren kan hver enkelt praktiserende læge via www.ordiprax.dk,

se sit eget detaljerede ordinationsmønster sammenlignet med gennemsnitslægens

forbrugsmønster. Inden for udvalgte indsatsområder modtager Region

Sjællands praktiserende læger hvert kvartal ordinationsstatistikker fra

Lægemiddelenheden. Statistikkerne er dannet i det webbaserede IT-system

BOB (Bedst Og Billigst) og viser praksis’ ordination sammenlignet med ordinationsmønstret

for gennemsnittet af Region Sjællands praktiserende læger.

Statistikkerne angiver bl.a., hvor mange DDD, der ordineres på det enkelte

lægemiddelområde, graden af målopfyldelse samt det mulige besparelsespotentiale

i den enkelte praksis. Der er i statistikkerne taget højde for

patientsammensætningen for hver enkelt praksis for så vidt angår køn og

alder.

I sekundærsektoren har Sygehusapoteket i 2010 påbegyndt generel anven-

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

15


delse af det elektroniske statistikprogram BIWeb som er et webbaseret program

med forbrugsoplysninger i form af fx Top-30 lister. BIWeb kan tilgås

af regionens sygehusledelser og alle ledende overlæger og oversygeplejersker.

BIWeb kan generere forbrugsstatistiker på kryds og tværs af terapiområder,

opgjort i DDD eller kr. I programmet kan brugeren selv let danne

de statistikker, der aktuelt er behov for. Sygehusapoteket har til starthjælp

udarbejdet 5 standardrapporter og varetaget undervisning i brug af programmet.

2.9 Indsatsområder

I 2009 og 2010 har LMK haft fokus på bla. etablering af arbejdet i dens faglige

udvalg, udarbejdelse af retningslinjer for medicinering i henhold til

Den Danske Kvalitets Model (DDKM), harmonisering af OPUS Medicin, informationsstrategi,

udarbejdelse af dokumenter til www.basislisten.dk, udarbejdelse

af De 12 bud og ensretning af akutbakker. En del af arbejdet er

tilendebragt og en del fortsætter i 2011. Enkelte områder er uddybet nedenfor.

2.9.1 Retningsgivende dokumenter for medicinering

I 2009 udarbejdede LMK en samlet regional ”Retningslinje for medicinering”.

I 2010 blev denne retningslinje opsplittet således at der skabes én

retningslinje svarende til hver af DDKM’s standarder 2.9.2-2.9.4:

2.9.1 Lægemiddelordination

2.9.2 Lægemiddelophældning

2.9.3 Lægemiddelgivning

2.9.4 Medicinafstemning

I 2010 blev følgende retningslinjer (numre henviser til DDKM standarder)

kommenteret af LMK:

2.9.5 Lægemiddelopbevaring og medicinrum

2.9.6 Lægemidler til akutte situationer

1.3.4 Allergi og intolerans

I 2010 udarbejdede LMK desuden forslag til fælles retningslinjer for:

Håndtering af patientens egen medicin under indlæggelse

Håndtering af indlagte patienter med dosisdispenseret medicin

Håndtering af kontakt med repræsentanter for medicinalindustrien

i forbindelse med arrangementer på sygehusene/i Psykiatrien

2.9.2 Akutbakker

I dag er der forskellige akutbakker sammensat, som de var i hvert af de 3

tidligere amter. De adskiller sig både med hensyn til art, indhold og placering.

LMK ønsker at harmonisere og forenkle det nuværende akutbakkesystem,

således at behovet for etablering af en akutbakke nøje er vurderet og

indholdet fastlagt efter indstilling fra relevant LMK udvalg. Arbejdet hermed

er påbegyndt ved udgangen af 2010 og tænkes intensiveret i 2011. Til

hjælp for de kliniske afsnit er indholdet af de nuværende akutbakker gjort

tilgængeligt på Sygehusapotekets intranet.

2.9.3 Indberetning af bivirkninger ”Meld en bivirkning”

På baggrund af en undersøgelse fra Lægemiddelstyrelsen henstillede Danske

Regioner i efteråret 2009 til øget fokus på indberetning af bivirkninger,

hvilket i februar 2010 blev efterfulgt af Lægemiddelstyrelsens kampagne

”Meld en bivirkning”. For at støtte op om dette regionalt, sendte LMK en

opfordring til ledelserne i Sygehus Nord, Sygehus Syd og Psykiatrien om

øget fokus på indberetning af bivirkninger. For at lette indberetningen blev

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

16


der etableret et link til indberetning af bivirkninger fra LMK’s intranet, direkte

fra OPUS Medicin samt fra den regionale retningslinje ”Medicinordination”.

2.9.4 Låneblanket til lån af lægemidler mellem afsnit

I akutte situationer lånes/overdrages medicin fra et klinisk afsnit til et andet.

For at optimere sikkerheden om entydig identifikation af præparatet,

sikre god hygiejne og dokumentation af lån af lægemidler mellem afsnit udarbejdede

LMK i 2010 en låneblanket. I forbindelse med implementering af

låneblanketten opfordrede LMK alle afsnit til at være behjælpelige med udlån

af præparater i akutte situationer.

2.9.5 Oprydning og ensretning af SO og SR i OPUS Medicin.

Hver af de 3 tidligere amter anvendte OPUS Medicin inden dannelse af Region

Sjælland og havde i den forbindelse etableret en række standardordinationer

(SO) og standardregimer (SR). Ved konsolidering til ét fælles

OPUS Medicin blev foreningsmængden af SO og SR gjort tilgængelig, og der

blev udført et begrænset administrativt oprydningsarbejde.

LMK iværksatte ved udgangen af 2010 en spørgeskemaundersøgelse til afdækning

af de kliniske afsnits brug af og behov for SO og SR. I 2011 vil resultatet

af spørgeskemaundersøgelsen danne basis for oprydning og ensretning

af SO og SR.

3. Rationel Farmakoterapi – LMK udvalg

LMK og dens udvalg har i 2009 og 2010 i samarbejde med Lægemiddelenheden

gjort en særlig indsats med hensyn til rationel brug af udvalgte lægemidler.

Derudover har LMK og dens udvalg haft intensiv fokus på områder,

der alene har relevans i sekundærsektoren, fx forbruget af meropenem.

Når en indsats igangsættes i begge sektorer, vil det hurtigere slå igennem på

sygehusene, mens der i primærsektoren kan gå 1 – 1 ½ år, før en ændring i

ordinationsmønstret slår igennem. Dette skyldes at en patients medicin ofte

revurderes, når patienten er indlagt på sygehus, mens medicineringen i almen

praksis sker i takt med, at patienten kommer til lægen.

3.1 Esomeprazol

Blandt protonpumpehæmmere (PPI), der alle regnes for terapeutiske ligeværdige,

er esomeprazol til de fleste indikationer et uhensigtsmæssigt valg

på grund af prisen. Esomeprazol er derfor ikke rekommanderet. Udgifterne

til esomeprazol i Region Sjælland har dog været betydelige, hvorfor der har

været gjort en særlig indsats for at mindske forbruget, hvilket glædeligt har

bevirket, at forbruget af esomeprazol er faldet, se bilag 8.

I primærsektoren er forbruget af esomeprazol faldet fra at udgøre 29 % (1.

kvartal 2009) til at udgøre 10 % (4. kvartal 2010) af det samlede PPIforbrug

i primærsektoren. Det faldende forbrug har bevirket, at der i perioden

har været en mindre udgift på i alt 26 mio. kr., heraf de 17 mio. kr. i

mindre sygesikringstilskud.

På sygehusene er forbruget af esomeprazol faldet tilsvarende fra at udgøre

knapt 30 % (1. kvartal 2009) til at udgøre ca. 6 % (4. kvartal 2010) af PPIforbruget.

Det faldende forbrug har medført en besparelse på ca. 600.000

kr.

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

17


Lægemiddelstyrelsen har senest sat fokus på samme problematik og som

konsekvens fjernet sygesikringstilskud til esomeprazol pr. 15. nov. 2010,

hvilket forventes at bidrage til at fastholde det lave forbrug af esomeprazol.

3.2 Oxycodon

Morphin og oxycodon er generelt effekt- og bivirkningsmæssigt ligeværdige,

men oxycodon er væsentligt dyrere både i primær- og sekundærsektor.

Derfor er morphin rekommanderet. Forbruget af oxycodon er dog betydeligt.

På den baggrund er der ved udgangen af 2010 sat intensiv fokus på at

nedbringe forbruget af oxycodon, herunder at få fjernet oxycodon fra de

kliniske afsnits standardsortiment. Desuden blev oxycodon optaget som del

af de forbrugsstatistikker, der udsendes til de praktiserende læger. Indsatsen

kan allerede spores at have effekt, dog indtil videre hovedsageligt på sygehusene.

I primærsektoren udgjorde oxycodon i 4. kvartal 2010 ca. 60 % af det samlede

forbrug af morphin og oxycodon. Der er beregnet et besparelsespotentiale

i 2011 på ca. 33 mio. kr. i Region Sjælland samlet for patienterne og sygesikringen,

hvis alle patienter blev omlagt til morphin. Forventeligt vil 10-

15 % af patienterne med behov for stærkt virkende analgetikum, have behov

for et andet opioid end morphin fx oxycodon.

På sygehusene er forbruget af oxycodon faldet fra at udgøre 62 % i 1. halvår

af 2010 til at udgøre 49 % i 2. halvår af 2010 svarende til en besparelse på

ca. 160.000 kr.. Arbejdet med at påvirke forbruget i rationel retning fortsætter

i 2011, se bilag 9a + bilag 9b.

3.3 NSAID

Paracetamol er 1. valg som smertestillende blandt non-opioider. Ved behov

for non steroid antiinflammatorisk drug (NSAID) rekommanderes ibuprofen,

der har relativt færre bivirkninger. Ibuprofen anbefales anvendt i lavest

mulige dosis i kortest mulige tid. Generelt er forbruget af NSAID betydeligt

i primærsektoren. Derfor er der på dette område igangsat en indsats med

udgangen af 2010.

I primærsektoren udgjorde forbruget af ibuprofen ved udgangen af 2010

kun ca. 35 % af det samlede forbrug af NSAID, se bilag 10.

På sygehusene er forbruget af ibuprofen ændret fra i 1. halvår af 2010 at

udgøre ca. 50 % til at udgøre ca. 66 % af det samlede forbrug af orale

NSAID ved udgangen af 2010, og dermed er opnået en forbedret behandling,

se bilag 10.

3.4 Simvastatin

Simvastatin 40 mg er 1. valg blandt de kolesterolsænkende lægemidler. De

mere potente, men dyrere analoger atorvastatin og rosuvastatin anbefales

kun, hvor der ikke kan opnås tilstrækkelig effekt af simvastatin 40 mg. Udgifterne

til atorvastatin og rosuvastatin i Region Sjælland har imidlertid

været betydelige. Derfor er der gjort en særlig indsats for at oplyse om, at 1.

valg er simvastatin. Forbruget af simvastatin udgør uændret ca. 77 %, se

bilag 11, hvilket er som i resten af landet.

Teoretisk er der et stort besparelsespotentiale for patienterne og sygesikringen,

hvis flere patienter kunne omlægges til simvastatin. Lægemiddelstyrelsen

har siden april 2007 bevilliget generelt tilskud til simvastatin, mens

der alene har været klausuleret tilskud til atorvastatin og rosuvastatin.

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

18


3.5 ACE-hæmmere og AT2-hæmmere

ACE-hæmmere og Angiotensin II-antagonister (AT2-hæmmere) er generelt

effektmæssigt ligeværdige. AT2- hæmmerne er betydelig dyrere, hvorfor

ACE-hæmmere har været 1. valg, mens AT2-hæmmere udelukkende har

været anbefalet ved bivirkninger af ACE-hæmmere. Blandt ACE-hæmmerne

er enalapril og ramipril rekommanderet pga. deres lange virkningsvarighed.

I primærsektoren er også lisinopril anbefalet på grund af pris. Blandt

AT2-hæmmerne er losartan rekommanderet, da det er billigst og eneste

med generelt tilskud.

De økonomiske konsekvenser af forbruget af AT2-hæmmere har været betydelige.

Derfor fjernede Lægemiddelstyrelsen pr. 13. juli 2009 det generelle

tilskud til visse ACE-hæmmere og alle AT2-hæmmere. Senest har Lægemiddelstyrelsen

pr. 15. november 2010 bevilliget generelt tilskud til AT2hæmmeren

losartan, hvilket har påvirket forbruget.

I primærsektoren udgjorde forbruget af AT2 -hæmmere ca. 31 % af det samlede

ACE- og AT2-hæmmer forbrug i 4. kvartal 2010. I perioden 2009 og

2010 har der været opnået en mindre udgift på 25 mio. kr., heraf

16,4 mio. kr. for sygesikringen som følge af de ændrede tilskudsregler og regional

indsats på området, se bilag 12 b.

På sygehusene udgjorde ca. 94 % af ACE-hæmmere forbruget, de rekommanderede

præparater enalapril og ramipril. Der er på sygehusene en svag

tendens til, at forbruget af AT2-hæmmere totalt har udgjort en mindre del

af det samlede ACE- og AT2-hæmmerforbrug. Der har været en markant

ændring af forbruget, således at det hovedsagelig er den rekommanderede

AT2-hæmmer losartan, der anvendes, se bilag 12 a. Losartan udgjorde således

i 4. kvartal 2010 64 % af AT2-hæmmere forbruget på sygehusene.

3.6 Clopidogrel

Til behandling af iskæmisk stroke blev dipyridamol + acetylsalicylsyre

(ASA) tidligere anvendt som sekundærprofylakse. Clopidogrel har lige så

god klinisk effekt og færre blødningskomplikationer, og da clopidogrel i efteråret

2009 faldt væsentlig i pris i primærsektoren og efterfølgende i sekundærsektoren

i foråret 2010, valgte LMK at ændre rekommandationen,

da clopidogrel blev billigere end dipyridamol + ASA.

LMK anbefalede på den baggrund, at alle indlagte og ambulante patienter,

der var i behandling med Persantin ® Retard + acetylsalicylsyre eller Asasantin

® Retard, skulle skiftes til clopidogrel 75 mg dagligt. Kun patienter

som ikke tåler clopidogrel, kan fortsat behandles med dipyridamol + acetylsalicylsyre.

Den ændrede rekommandation er fra 1. til 4. kvartal 2010,

slået positivt igennem på sygehusene og der er dermed opnået en forbedret

behandling og samtidig en mindre udgift, se bilag 13

3.7 Escitalopram

Escitalopram, citalopram og sertralin, serotonin reuptake hæmmere

(SSRI), betragtes som terapeutisk ligeværdige antidepressiva, men escitalopram

er betydelig dyrere og dermed et uhensigtsmæssigt førstevalg. På

sygehusene og i primærsektoren rekommanderes citalopram som 1. valg, i

primærsektoren tillige sertralin. Udgifterne til escitalopram i Region Sjælland

har været betydelige, hvorfor der har været gjort en særlig indsats for

at mindske forbruget.

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

19


I primærsektoren er forbruget af escitalopram, målt i DDD, faldet fra at

udgøre ca. 21 % (1. kvartal 2009) til at udgøre ca. 15 % (4. kvartal 2010) af

det samlede SSRI forbrug, se bilag 14. Det faldende forbrug har bevirket, at

der i perioden har været en mindre udgift på 5,5 mio. kr., heraf de 3,6

mio.kr. i mindre sygesikringstilskud. Besparelsespotentiale for 2011 i primærsektoren

skønnes fortsat at være betydeligt og LMK vil derfor fortsat

være have fokus på området i 2011.

På sygehusene er forbruget af escitalopram faldet fra i 1. kvartal 2009 at

udgøre 44 % af det samlede escitalopram + citalopram forbrug til i 4. kvartal

kun at udgøre 13 %. Det mindskede forbrug har bevirket, at der i 2010

har været opnået en besparelse på ca. 114.000 kr. Hvis forbrugsmønsteret

er uændret i 2011 kan der forventes en yderlig besparelse på 90.000 kr.

3.8 Benzodiazepiner

I 2008 udgav Lægemiddelstyrelsen en vejledning om afhængighedsskabende

lægemidler der understreger anbefalingerne om kortest mulig behandlingstid.

LMK’s psykiatriudvalg har foretaget valg af rekommandationer til

somatikken af sove- og angstdæmpende midler, hvor der er prioriteret benzodiazepiner

med kort virkningsvarighed og dermed mindre risiko for afhængighed.

Ved behov for medicinsk behandling af søvnbesvær blev der i 2010 udelukkende

rekommanderet zopiclon, hvilket på sygehusene udgjorde 85 % af

forbruget.

Til behandling af angst og uro blev oxazepam rekommanderet, som på sygehusene

udgjorde ca. 33 % af forbruget af de orale anxiolytika i 2010. For

at bidrage til kortest mulig behandlingstid har Sygehusapoteket tidsbegrænset

alle standardordinationer i OPUS Medicin, og ved valg af rekommanderet

præparat valgt produkter, der fås i små pakninger. Forbrugsudviklingen

vil fortsat i 2011 være et indsatsområde på sygehusene.

For generelt at nedbringe forbruget af benzodiazepiner i primærsektoren

har Lægemiddelenheden udarbejdet forbrugsstatistikker til interesserede

læger (ca. 75) og foretaget besøg hos flere grupper af læger med henblik på

rådgivning om nedtrapning. Se bilag 15 a + bilag 15 b.

3.9 Meropenem

Meropenem er et af de få antibiotika, der er effektive mod infektioner med

extended spectrum beta-lactamase (ESBL) producerende bakterier. På

grund af risiko for resistensudvikling udmeldte LMK derfor i april 2010, at

meropenem skal forbeholdes behandling af disse infektioner. På den baggrund

blev det besluttet, at meropenem udelukkende skal være i standardsortiment

på intensive og onkologisk/hæmatologiske afsnit, og at bestilling

fra øvrige afsnit kan kun ske efter aftale med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

eller Infektionsmedicinsk afsnit på Medicinsk Afdeling i Roskilde.

Forbruget af meropenem er glædeligt faldet i 2010, hvilket formentlig kan

tilskrives LMK’s intervention, da antallet at antal patienter diagnosticeret

med ESBL-producerende bakterier i samme periode rent faktisk er steget,

se bilag 16. Det skal dog understreges, at en patient godt kan være koloniseret

med ESBL producerende bakterier uden at have en behandlingskrævende

infektion. Men samlet tyder det på en positiv effekt af interventionen der

derfor fortsætter i 2011, hvor forbrugsudviklingen af meropenem vil blive

fulgt nøje.

En sammenligning med den nationale forbrugsudvikling opgjort i kroner

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

20


fra 2009 til 2010 viser et betydeligt større fald i Region Sjælland( ~ 39 %)

end nationalt [1], hvor det gennemsnitlige fald var 15 %.

3.10 Antimykotika

Fluconazol er 1. valg og caspofungin 2. valg ved behov for systemisk behandling

med et antimykotikum, mens amphotericin B er 3.valg. Forbruget

i DDD for alle 3 lægemidler afspejler rekommandationen og er relativt stabilt,

hvorfor det kan konkluderes, at rekommandationerne efterleves. Se bilag

17. Forbruget vil også fremad blive fulgt løbende.

4. Særlige LMK indsatsområder 2011

I 2011 vil LMK udover det løbende arbejde med valg af lægemidler og implementering

af lægemiddelrekommandationer sætte fokus på:

Implementering af RADS-vejledninger

Eftersyn af OPUS Medicin standardordinationer og standardregimer

med henblik på forenkling

Polyfarmaci

Utilsigtede hændelser på lægemiddelområdet

Klar-til-brug lægemidler

Stregkoder på lægemidlers primæremballage

LMK årsberetning 2009-10 er udarbejdet af LMK sekretariatet og godkendt

af LMK. Redigering afsluttet 15.08.2011.

[1] Kilde: AMGROS kvartalsrapport 4. kvartal 2010

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

21


5. Bilag

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

22

bilag 1


Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

23


Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

24

bilag 2


Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

25

bilag 3


Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

26


Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

27

bilag 5


Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

28

bilag 6


De 30 lægemiddelstoffer med størst udgift på Sygehus NORD, Sygehus SYD og Psykiatrien i 2010

ATC-kode Generisk navn (eksempel på lægemiddelnavn) Beløb

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

29

bilag 7

L04AB04 ● Adalimumab (Humira) 51.438.273

L04AB02 ● Infliximab (Remicade) 39.055.393

L04AB01 ● Etanercept (Enbrel) 37.744.311

L01XC03 ● Trastuzumab (Herceptin) 27.949.128

S01LA04 ● Ranibizumab (Lucentis) 24.774.873

L03AB07 ● Interferon beta-1a (Rebif, Avonex) 22.993.970

L01XC07 ● Bevacizumab (Avastin) 18.983.763

L01XC02 ● Rituximab (Mabthera) 16.754.870

L02BG04 ● Letrozol (Femar, Letrozol) 14.601.873

L01CD02 ● Docetaxel (Taxotere) 12.039.855

H01AC01 Somatropin (Genotropin,Norditropin) 8.398.813

B03XA02 Darbepoetin alfa (Aranesp) 8.282.127

J02AX04 ● Caspofungin (Cancidas) 7.217.661

L03AX13 ● Glatirameracetat (Copaxone) 7.168.075

L02AE03 ● Goserelin (Zoladex) 6.672.765

L01BC06 ● Capecitabin (Xeloda) 6.652.585

L01BA04 ● Pemetrexed (Alimta) 6.616.848

L03AA13 ● Pegfilgrastim (Neulasta) 6.407.025

L01XE01 ● Imatinib (Glivec) 6.324.706

L01CA04 ● Vinorelbin ( Navelbine) 6.093.290

J06BA02 Immunoglobuliner, normal human til intravasc.brug (Kiovig, Privigen) 5.970.990

B05DB** Hypertoniske opløsninger (dialysevæsker) 5.928.200

L04AC07 ● Tocilizumab (RoActemra) 5.809.111

L04AB06 ● Golimumab (Simponi) 5.356.858

L01XE03 ● Erlotinib (Tarceva) 5.268.866

N05AH03 Olanzapin (Zyprexa) 4.947.395

J01DH02 Meropenem (Meronem) 4.839.879

B05BB01 Infusionsvæsker indeholdende elektrolytter 4.780.041

N01AH06 Remifentanil (Ultiva) 4.672.455

L02BG03 ● Anastrozol (Arimedex) 4.383.077

● Puljemedicin Kilde: Sygehusapoteket (BIWeb)


ilag 8

Forbrug af lansoprazol i forhold til andre protonpumpehæmmerer (PPI’er)

kroner

ddd

ddd

70000

60000

50000

40000

30000

20000

10000

0

80000

70000

60000

50000

40000

30000

20000

10000

0

4.000.000

3.500.000

3.000.000

2.500.000

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

Lansoprazol og esomeprazol orale i sekundær sektor 2009-

2010

1.kvartal

2009

2.kvartal

2009

3.kvartal

2009

4.kvartal

2009

1.kvartal

2010

2.kvartal

2010

3.kvartal

2010

lansoprazol enterokapsler esomeprazol enterotabletter

Lansoprazol og esomeprazol orale i sekundær sektor 2009-

2010

1.kvartal

2009

0

2.kvartal

2009

3.kvartal

2009

4.kvartal

2009

1.kvartal

2010

2.kvartal

2010

3.kvartal

2010

lansoprazol enterokapsler esomeprazol enterotabletter

Andre PPI´er og esomeprazol i primær sektor 2009-2010

1.kv.

2009

2.kv 2009 3.kv.

2009

4kv. 2009 1.kv.

2010

Andre PPI Esomeprazol

2.kv 2010 3.kv.

2010

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

30

4.kvartal

2010

4.kvartal

2010

4kv. 2010

Udvikling i Nexium’s (esomeprazol) andel af det samlede PPI forbrug i primærsektoren i Region

Sjælland er faldet med 20 %, mens det totale forbrug af PPI er steget med 16 % fra 2009 til 2010.

Andel

35,0%

30,0%

25,0%

20,0%

15,0%

10,0%

5,0%

0,0%

Fald i Nexium andelen af det samlede PPI forbrug i

primærsektoren ‐ 2009 og 2010

1.kv

2009

2.kv

2009

3.kv

2009

4.kv

2009

1.kv

2010

2.kv

2010

3.kv

2010

4.kv

2010

Nexium

Kilde: Lægemiddelenheden Kilde: Lægemiddelendheden

DDD/1000

Udvikling i udgifterne (kr.) på sygehusene

i Region Sjælland til esomeprazol i

forhold til den rekommanderede PPI

lansoprazol.

20.000

15.000

10.000

Kilde: Sygehusapoteket (ApoVision, BIWeb)

Udvikling i forbruget (DDD) på sygehusene

i Region Sjælland af esomeprazol

i forhold til den rekommanderede

PPI lansoprazol.

Kilde: Sygehusapoteket (ApoVision, BIWeb)

Udvikling i forbruget (DDD) i primærsektoren

i Region Sjælland af

esomeprazol i forhold til andre

PPI’er.

Kilde: Lægemiddelenheden

5.000

0

Forbrug af Nexium og andre PPI´er

i primærsektoren (DDD/1000)

Nexium Andre PPI´er Sum

2009

2010


kroner

ddd

kroner

ddd

400000

350000

300000

250000

200000

150000

100000

50000

25000

20000

15000

10000

5000

0

0

10000000

9000000

8000000

7000000

6000000

5000000

4000000

3000000

2000000

1000000

250000

200000

150000

100000

50000

0

0

Forbrug af morphin i forhold til oxycodon

Morphin og oxycodon i sekundær sektor 2010

1.kvartal 2010 2.kvartal 2010 3.kvartal 2010 4.kvartal 2010

morphin oxycodon

Morphin og oxycodon i sekundær sektor 2010

1.kvartal 2010 2.kvartal 2010 3.kvartal 2010 4.kvartal 2010

morphin oxycodon

Morphin og oxycodon i primær sektor 2010

1.kvartal 2010 2.kvartal 2010 3.kvartal 2010 4.kvartal 2010

morphin oxycodon

Morphin og oxycodon i primær sektor 2010

1.kvartal 2010 2.kvartal 2010 3.kvartal 2010 4.kvartal 2010

morphin oxycodon

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

31

bilag 9 a

Udvikling i udgifterne (kr.) på sygehusene

i Region Sjælland af oxycodon

i forhold til det rekommanderede

opioid morphin.

Kilde: Sygehusapoteket (BIWeb)

Udvikling i forbruget (DDD) på sygehusene

i Region Sjælland af oxycodon

i forhold til det rekommanderede

opioid morphin.

Kilde: Sygehusapoteket (BIWeb)

Udvikling i forbruget (kr.) i primærsektoren

i Region Sjælland af oxycodon

i forhold til det rekommanderede

opioid morphin.

Kilde: Lægemiddelenheden

Udvikling i forbruget (DDD) i primær

sektoren i Region Sjælland af oxycodon

i forhold til det rekommanderede

opioid morphin.

Kilde: Lægemiddelenheden


kroner

ddd

bilag 9 b

Forbrug af morphin depottabletter i forhold til oxycodon depottabletter

250000

200000

150000

100000

50000

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

0

Morphin og oxycodon depottabl. i sekundær sektor 2009-2010

0

1.kvartal

2009

2.kvartal

2009

3.kvartal

2009

4.kvartal

2009

1.kvartal

2010

2.kvartal

2010

morphin depottabletter oxycodon depottabletter

3.kvartal

2010

Morphin og oxycodon depottabl. i sekundær sektor 2009-2010

1.kvartal

2009

2.kvartal

2009

3.kvartal

2009

4.kvartal

2009

1.kvartal

2010

2.kvartal

2010

morphin depottabletter oxycodon depottabletter

3.kvartal

2010

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

32

4.kvartal

2010

4.kvartal

2010

Udvikling i udgifterne (kr.) på sygehusene

i Region Sjælland af oxycodon

depottabletter i forhold til det rekommanderede

opioid morphin depottabletter.

Kilde: Sygehusapoteket (ApoVision, BIWeb)

Udvikling i forbruget (DDD) på sygehusene

i Region Sjælland af oxycodon

depottabletter i forhold til det rekommanderede

opioid morphin

depottabletter.

Kilde: Sygehusapoteket (ApoVision, BIWeb)


kroner

ddd

ddd

120000

100000

80000

60000

40000

20000

Forbrug af ibuprofen i forhold til øvrige NSAID

Ibuprofen og øvrige orale NSAID i sekundær sektor 2009-2010

0

45000

40000

35000

30000

25000

20000

15000

10000

5000

0

3.000.000

2.500.000

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

1.kvartal

2009

2.kvartal

2009

3.kvartal

2009

4.kvartal

2009

1.kvartal

2010

2.kvartal

2010

Ibuprofen oral øvrige orale NSAID

3.kvartal

2010

Ibuprofen og øvrige orale NSAID i sekundær sektor 2009-2010

1.kvartal

2009

0

2.kvartal

2009

3.kvartal

2009

4.kvartal

2009

1.kvartal

2010

2.kvartal

2010

Ibuprofen oral øvrige orale NSAID

3.kvartal

2010

Ibuprofen og øvrige NSAID i primær sektor 2009-2010

1.kvartal

2009

2.kvartal

2009

3.kvartal

2009

4.kvartal

2009

1.kvartal

2010

Ibuprofen øvrige NSAID

2.kvartal

2010

3.kvartal

2010

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

33

4.kvartal

2010

4.kvartal

2010

4.kvartal

2010

bilag 10

Udvikling i udgifterne (kr.) på sygehusene

i Region Sjælland af det rekommanderede

NSAID ibuprofen i

forhold til øvrige orale NSAID.

Kilde: Sygehusapoteket (ApoVision, BIWeb)

Udvikling i forbruget (DDD) på sygehusene

i Region Sjælland af det rekommanderede

NSAID ibuprofen i

forhold til øvrige orale NSAID.

Kilde: Sygehusapoteket (ApoVision, BIWeb)

Udvikling i forbruget (DDD) i primær

sektoren i Region Sjælland af det rekommanderede

NSAID ibuprofen i

forhold til øvrige NSAID.

Kilde: Lægemiddelenheden


kroner

ddd

ddd

Andel af ddd

50000

45000

40000

35000

30000

25000

20000

15000

10000

5000

0

50000

45000

40000

35000

30000

25000

20000

15000

10000

5000

0

7.000.000

6.000.000

5.000.000

4.000.000

3.000.000

2.000.000

1.000.000

85,0%

80,0%

75,0%

70,0%

65,0%

1.kvartal

2009

1.kvartal

2009

0

Forbrug af simvastatin i forhold til øvrige statiner

Statiner i sekundær sektor 2009-2010

2.kvartal

2009

3.kvartal

2009

4.kvartal

2009

1.kvartal

2010

2.kvartal

2010

simvastatin atorvastatin rosuvastatin

Statiner i sekundær sektor 2009-2010

2.kvartal

2009

3.kvartal

2009

4.kvartal

2009

1.kvartal

2010

2.kvartal

2010

simvastatin atorvastatin rosuvastatin

3.kvartal

2010

3.kvartal

2010

Simvastatin og øvrige statiner i primær sektor 2009-2010

1.kv.

2009

2.kv 2009 3.kv.

2009

4kv. 2009 1.kv.

2010

Simvastatin Andre statiner

Simvastatin‐andel af det samlede statin forbrug i

primærsektoren ‐ 2009 og 2010

60,0%

1.kv 2.kv 3.kv 4.kv 1.kv 2.kv 3.kv 4.kv

2009 2009 2009 2009 2010 2010 2010 2010

2.kv 2010 3.kv.

2010

Udvikling i simvastatins %-andel af det samlede

statinforbrug i primærsektoren i Region Sjælland

Kilde: Lægemiddelenheden

Simvastatin

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

34

4.kvartal

2010

4.kvartal

2010

4kv. 2010

bilag 11

Udvikling i forbruget (kr.) på sygehusene

i Region Sjælland af det rekommanderede

statin simvastatin i forhold

til atorvastatin og rosuvastatin.

Kilde: Sygehusapoteket (ApoVision, BIWeb)

Udvikling i forbruget (DDD) på sygehusene i

Region Sjælland af det rekommanderede statin

simvastatin i forhold til atorvastatin og

rosuvastatin.

Kilde: Sygehusapoteket (ApoVision, BIWeb)

Udvikling i forbruget (DDD) i primær

sektoren i Region Sjælland af det rekommanderede

statin simvastatin i

forhold til øvrige statiner.

Kilde: Lægemiddelenheden

Udvikling i forbruget (DDD) i primærsektoren af

simvastatin i Region Sjælland i forhold til øvrige

regioner.

Kilde: Ordiprax.dk


kroner

ddd

kroner

ddd

90000

80000

70000

60000

50000

40000

30000

20000

10000

0

100000

90000

80000

70000

60000

50000

40000

30000

20000

10000

0

60000

50000

40000

30000

20000

10000

Forbrug af ACE-hæmmere i forhold til AT2-hæmmere

ACE- og AT2-hæmmere i sekundær sektor 2009-2010

1.kvartal

2009

2.kvartal

2009

3.kvartal

2009

4.kvartal

2009

1.kvartal

2010

2.kvartal

2010

ACE-hæmmere AT2 - hæmmere

3.kvartal

2010

ACE- og AT2-hæmmere i sekundær sektor 2009-2010

1.kvartal

2009

2.kvartal

2009

3.kvartal

2009

4.kvartal

2009

1.kvartal

2010

2.kvartal

2010

ACE-hæmmere AT2 - hæmmere

3.kvartal

2010

Losartan og øvrige AT2-hæmmere i sekundær sektor 2009-2010

0

16000

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

1.kvartal

2009

2.kvartal

2009

3.kvartal

2009

4.kvartal

2009

1.kvartal

2010

2.kvartal

2010

losartan øvrige AT2 - hæmmere

3.kvartal

2010

Losartan og øvrige AT2-hæmmere i sekundær sektor 2009-2010

0

1.kvartal

2009

2.kvartal

2009

3.kvartal

2009

4.kvartal

2009

1.kvartal

2010

2.kvartal

2010

losartan øvrige AT2 - hæmmere

3.kvartal

2010

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

35

4.kvartal

2010

4.kvartal

2010

4.kvartal

2010

4.kvartal

2010

bilag 12 a

Udvikling i forbruget (kr.) på sygehusene

i Region Sjælland af ACEhæmmere

i forhold til AT2hæmmere.

Kilde: Sygehusapoteket (ApoVision, BIWeb)

Udvikling i forbruget (DDD) på sygehusene

i Region Sjælland af ACEhæmmere

i forhold til AT2- hæmmere.

Kilde: Sygehusapoteket (ApoVision, BIWeb)

Udvikling i forbruget (kr.) på sygehusene

i Region Sjælland af den rekommanderede

AT2-hæmmer losartan,

i forhold til øvrige AT2hæmmere.

Kilde: Sygehusapoteket (ApoVision, BIWeb)

Udvikling i forbruget (DDD) på sygehusene

i Region Sjælland af den rekommanderede

AT2-hæmmer losartan,

i forhold til øvrige AT2hæmmere.

Kilde: Sygehusapoteket (ApoVision, BIWeb)


ddd

10.000.000

Andel af ddd

9.000.000

8.000.000

7.000.000

6.000.000

5.000.000

4.000.000

3.000.000

2.000.000

1.000.000

80,0%

70,0%

60,0%

50,0%

40,0%

30,0%

20,0%

0

Forbrug af ACE-hæmmere i forhold til AT2-hæmmere

ACE- og AT2-hæmmere i primær sektor 2009-2010

1.kv.

2009

2.kv 2009 3.kv.

2009

4kv. 2009 1.kv.

2010

ACE-hæmmere AT-2 hæmmere

2.kv 2010 3.kv.

2010

ACE‐hæmmere og AT‐II antagonister i primærsektoren

2009 og 2010

1.kv

2009

2.kv

2009

3.kv

2009

4.kv

2009

1.kv

2010

2.kv

2010

3.kv

2010

4.kv

2010

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

36

4kv. 2010

ACE‐hæmmere

A‐II antagonister

bilag 12 b

Udvikling i forbruget (DDD) i primærsektoren

i Region Sjælland af

ACE-hæmmere i forhold til AT2-

hæmmere.

Kilde: Lægemiddelenheden

Udvikling i forbrug af ACE- og AT2-

hæmmere (DDD) i primærsektoren i

Region Sjælland.

Kilde: Lægemiddelenheden


kroner

ddd

350000

300000

250000

200000

150000

100000

50000

40000

35000

30000

25000

20000

15000

10000

5000

0

Forbrug af clopidogrel i forhold til dipyridamol

Clopidogrel og dipyridamol orale i sekundær sektor 2009-2010

0

1.kvartal

2009

2.kvartal

2009

3.kvartal

2009

4.kvartal

2009

1.kvartal

2010

2.kvartal

2010

clopidogrel tabletter dipyridamol tabl./depottabl.

3.kvartal

2010

Clopidogrel og dipyridamol orale i sekundær sektor 2009-2010

1.kvartal

2009

2.kvartal

2009

3.kvartal

2009

4.kvartal

2009

1.kvartal

2010

2.kvartal

2010

clopidogrel tabletter dipyridamol tabl./depottabl.

3.kvartal

2010

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

37

4.kvartal

2010

4.kvartal

2010

bilag 13

Udvikling i forbruget (kr.) på sygehusene

i Region Sjælland af dipyridamol

i forhold til det rekommanderede

(fra juli 2010) clopidogrel.

Kilde: Sygehusapoteket (ApoVision, BIWeb)

Udvikling i forbruget (DDD) på sygehusene

i Region Sjælland af dipyridamol

i forhold til det fra juli 2010 rekommanderede

clopidogrel.

Kilde: Sygehusapoteket (ApoVision, BIWeb)


kroner

ddd

ddd

60000

50000

40000

30000

20000

10000

0

40000

35000

30000

25000

20000

15000

10000

5000

0

3500000

3000000

2500000

2000000

1500000

1000000

500000

Andel af ddd

0

25,0%

20,0%

15,0%

10,0%

5,0%

0,0%

Forbrug af escitalopram i forhold til citalopram

Citalopram og escitalopram i sekundær sektor 2009-2010

1.kvartal

2009

2.kvartal

2009

3.kvartal

2009

4.kvartal

2009

1.kvartal

2010

citalopram escitalopram

2.kvartal

2010

3.kvartal

2010

Citalopram og escitalopram i sekundær sektor 2009-2010

1.kvartal

2009

2.kvartal

2009

3.kvartal

2009

4.kvartal

2009

1.kvartal

2010

citalopram escitalopram

2.kvartal

2010

3.kvartal

2010

Øvrige SSRI og escitalopram i primær sektor 2009-2010

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

38

4.kvartal

2010

4.kvartal

2010

1.kv. 2009 2.kv 2009 3.kv.2009 4kv. 2009 1.kv. 2010 2.kv 2010 3.kv. 2010 4kv. 2010

Øvrige SSRI Escitalopram

Fald i Cipralex andelen af det samlede SSRI forbrug i

primærsektoren ‐ 2009 og 2010

1.kv

2009

2.kv

2009

3.kv

2009

4.kv

2009

1.kv

2010

2.kv

2010

3.kv

2010

4.kv

2010

Cipralex

Udvikling i forbruget (DDD) af cipralex

(escitalopram) i forhold til den samlede

gruppe af SSRI i primærsektoren Region

Sjælland. Kilde: Lægemiddelenheden

Udgift i mio.kr.

25,00

20,00

15,00

10,00

5,00

0,00

Cipralex og andre SSRI ordinationer ‐

tilskud i primærsektoren (mio.kr.)

Cipralex Andre SSRI Sum

bilag 14

Udvikling i forbruget (kr.) på sygehusene

i Region Sjælland af det rekommanderede

SSRI citalopram i forhold

til escitalopram.

Kilde: Sygehusapoteket (ApoVision, BIWeb)

Udvikling i forbruget (DDD) på sygehusene

i Region Sjælland af det rekommanderede

SSRI citalopram i

forhold til escitalopram.

Kilde: Sygehusapoteket (ApoVision, BIWeb)

Udvikling i forbruget (DDD) i primær

sektoren i Region Sjælland af det rekommanderede

SSRI citalopram i forhold

til øvrige SSRI.

Kilde: Lægemiddelenheden

2009

2010

Udviklingen i sygesikringstilskud (mio.kr.)

til cipralex (escitalopram) i forhold til andre

SSRI i primær sektoren Region Sjælland.

Kilde: Lægemiddelenheden


kroner

ddd

bilag 15 a

Forbrug af oxazepam i forhold til øvrige angstdæmpende benzodiazepiner

30000

25000

20000

15000

10000

5000

Oxazepam og øvrige angstdæmpende benzodiazepiner (n05b*)

orale i sekundær sektor 2009-2010

0

30000

25000

20000

15000

10000

DDD/1000

5000

1.kvartal

2009

2.kvartal

2009

3.kvartal

2009

4.kvartal

2009

1.kvartal

2010

Oxazepam Øvrige n05b*

2.kvartal

2010

3.kvartal

2010

Oxazepam og øvrige benzodiazepiner (n05b*) orale i sekundær

sektor 2009-2010

0

1600,0

1400,0

1200,0

1000,0

800,0

600,0

400,0

200,0

0,0

1.kvartal

2009

2.kvartal

2009

3.kvartal

2009

4.kvartal

2009

1.kvartal

2010

Oxazepam Øvrige n05b*

2.kvartal

2010

Angstdæmpende benzodiazepiner (N05B) ‐

Udvikling i primærsektoren

2009 2010

År

3.kvartal

2010

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

39

4.kvartal

2010

4.kvartal

2010

Region Sjælland

Danmark

Udvikling i forbruget (kr.) på sygehusene

i Region Sjælland af det rekommanderede

orale anxiolytikum oxazepam

i forhold til øvrige orale

angstdæmpende benzodiazepiner.

Kilde: Sygehusapoteket (ApoVision, BIWeb)

Udvikling i forbruget (DDD) på sygehusene

i Region Sjælland af det rekommanderede

orale anxiolytikum

oxazepam i forhold til øvrige orale

angstdæmpende benzodiazepiner.

Kilde: Sygehusapoteket (ApoVision, BIWeb)

Udvikling i forbruget (DDD/1000

indbygger) i primærsektoren i Region

Sjælland af angstdæmpende benzodiazepiner

i forhold til landsgennemsnittet.

Kilde: Lægemiddelenheden


kroner

ddd

DDD/1000

25000

20000

15000

10000

5000

0

60000

50000

40000

30000

20000

10000

0

Forbrug af zopiclone og zolpidem i forhold til

øvrige benzodiazepinlignende stoffer

Zopiclon, zolpidem og øvrige n05c* i sekundær sektor 2009-

2010

1.kvartal

2009

2.kvartal

2009

3.kvartal

2009

4.kvartal

2009

1.kvartal

2010

2.kvartal

2010

Zopiclon Zolpidem Øvrige n05c*

3.kvartal

2010

Zopiclon, zolpidem og øvrige n05c* i sekundær sektor 2009-

2010

1.kvartal

2009

2.kvartal

2009

3.kvartal

2009

4.kvartal

2009

1.kvartal

2010

2.kvartal

2010

Zopiclon Zolpidem Øvrige n05c*

3.kvartal

2010

Sovemidler og beroligende benzodiazepiner (N05C) ‐

Udviling i primærsektoren

2200,0

2100,0

2000,0

1900,0

1800,0

1700,0

1600,0

2009 2010

År

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

40

4.kvartal

2010

4.kvartal

2010

Region Sjælland

Danmark

bilag 15 b

Udvikling i forbruget (kr.) på sygehusene

i Region Sjælland af de rekommanderede

benzodiazepinlignende

sovemidler zopiclone og zolpidem i

forhold til gruppen af øvrige benzodiazepinlignende

stoffer.

Kilde: Sygehusapoteket (ApoVision, BIWeb)

Udvikling i forbruget (DDD) på sygehusene

i Region Sjælland af de rekommanderedebenzodiazepinlignende

sovemidler zopiclone og zolpidem

i forhold til gruppen af øvrige

benzodiazepinlignende stoffer.

Kilde: Sygehusapoteket (ApoVision, BIWeb)

Udvikling i forbruget (DDD/1000 indbygger)

i primærsektoren i Region

Sjælland af sovemidler og beroligende

benzodiazepiner i forhold til landsgennemsnittet.

Kilde: Lægemiddelenheden


kroner

ddd

DDD

2500000

2000000

1500000

1000000

500000

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

0

0

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

1.kvartal

2009

1.kvartal

2009

0

Meropenem i sekundær sektor 2009-2010

2.kvartal

2009

3.kvartal

2009

4.kvartal

2009

1.kvartal

2010

meropenem

Forbrug af meropenem

2.kvartal

2010

Meropenem i sekundær sektor 2009-2010

2.kvartal

2009

3.kvartal

2009

4.kvartal

2009

1.kvartal

2010

meropenem

2.kvartal

2010

Sekundær sektor 2008 - 2010

Meropenem forbrug / antal patienter med ESBL

2008 2009 2010

3.kvartal

2010

3.kvartal

2010

450

400

350

300

250

200

150

100

Antal DDD meropenem Antal pt. med ESBL

50

0

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

41

4.kvartal

2010

4.kvartal

2010

Antal patienter

bilag 16

Udvikling i forbruget (kr.) af meropenem

på sygehusene i Region Sjælland.

Kilde: Sygehusapoteket (ApoVision, BIWeb)

Udvikling i forbruget (DDD) af meropenem

på sygehusene i Region

Sjælland.

Kilde: Sygehusapoteket (ApoVision, BIWeb)

Udvikling i forbruget (DDD) af meropenem

på sygehusene i Region

Sjælland, sammenholdt med antal

patienter med positiv ESBL prøver.

Kilde: Sygehusapoteket (ApoVision, BIWeb), Klinisk

mikrobiologisk afdeling


kroner

ddd

2500000

2000000

1500000

1000000

500000

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

0

bilag 17

Forbrug af fluconazol i forhold til øvrige systemiske antimycotika

Fluconazol, caspofungin og amphotericin-B i sekundær sektor

2009-2010

0

1.kvartal

2009

2.kvartal

2009

3.kvartal

2009

4.kvartal

2009

1.kvartal

2010

2.kvartal

2010

3.kvartal

2010

fluconazol (inf.) caspofungin (inf.) amphotericin-B (inf.)

Fluconazol, caspofungin og amphotericin-B i sekundær sektor

2009-2010

1.kvartal

2009

2.kvartal

2009

3.kvartal

2009

4.kvartal

2009

1.kvartal

2010

2.kvartal

2010

3.kvartal

2010

fluconazol (inf.) caspofungin (inf.) amphotericin-B (inf.)

Årsrapport 2009/2010 Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

42

4.kvartal

2010

4.kvartal

2010

Udvikling i forbruget (kr.) på sygehusene

i Region Sjælland af 1. valget fluconazol

i forhold til øvrige systemiske

antimycotika.

Kilde: Sygehusapoteket (ApoVision, BIWeb)

Udvikling i forbruget (DDD) på sygehusene

i Region Sjælland af

1. valget fluconazol i forhold til øvrige

systemiske antimycotika.

Kilde: Sygehusapoteket (ApoVision, BIWeb)

More magazines by this user
Similar magazines