Golfens Grønne Regnskab 2011 - Dansk Golf Union

danskgolfunion.dk

Golfens Grønne Regnskab 2011 - Dansk Golf Union

dansk GOLF Union

medieinformation 2009

Golfsportens grønne regnskab

2011

dGU’s natUr- oG miljøpolitik · basisoplysninGer · ressoUrceforbrUG

Golfens Grønne reGnskab 2010

1


Indhold

DGU’s natur- og miljøpolitik 3

Baggrund 4

Basisoplysninger 5

indberetningskort 6

Ressourceforbrug 7

pesticider 7

Gødning 10

Vand 11

energi 12

affald 12

Golfens Grønne reGnskab 2010

2


Dansk Golf Unions

natur- og miljøpolitik

Det er Dansk Golf Unions vision,

at være foregangsland inden

for natur- og miljøvenlige etablering

og drift af golfbaner.

Dansk Golf Union vil med denne politik tydeliggøre,

at udviklingen skal ske under hensyntagen til natur

og miljø.

Golfbaner skal planlægges med respekt for det

eksisterende landskab og fremhæve landskabets

kvaliteter. Ved etablering af en golfbane skal der tages

udgangspunkt i naturgrundlaget, og driften skal være

miljøneutral og sigte mod en forøgelse af naturindholdet

på banen. En forøgelse af naturindholdet kan

eksempelvis opnås ved store sammenhængende

rougharealer, plantning af hjemmehørende træer og

buske samt en miljøvenlig pleje af banen tilpasset

stedets karakter.

Via en fornuftig og velgennemtænkt planlægning kan

der opnås store fordele for naturen og miljøet. Naturforbedrende

tiltag på golfbanen vil gavne flora og

fauna samt forøge det oplevelsesmæssige indhold.

Golfbanen bliver hermed mere spændende at færdes

på både for golfspillerne og de andre besøgende.

Golf er en miljøvenlig sport, hvor der udvises respekt

for naturen.

Dansk Golf Union vil arbejde for:

Natur og miljø

• at påvirkningen af miljøet ved etablering og drift af

golfbaner skal være så lav som muligt.

• at højne golfbaners naturmæssige indhold på

både eksisterende og nye golfbaner.

• at udvide antallet af klubber med natur- og miljøvenlig

banepleje.

natUr- oG miljøpolitik

• at udfase pesticider på alle golfanlæg i Danmark.

• at alle klubber og baneanlæg udarbejder årlige

grønne regnskaber.

• at dokumentere de danske klubber og baneanlægs

samlede ressourceforbrug og udarbejde nøgletal

herfor.

• at støtte forskning og udvikling af metoder og

værktøjer til gennemførelse af natur- og miljøvenlig

etablering og pleje af golfbaner.

Sundhed og trivsel

• at vurdere golfsportens indflydelse på menneskers

sundhed, helbred og livskvalitet livet igennem.

Planlægning

• at sikre, at golfsportens interesser bliver tilgodeset

i den offentlige planlægning samt i natur-, miljø-

og planlovgivningen.

• at der bliver afsat arealer til anlæggelse af nye

golfbaner, især i de bynære områder af hensyn til

menneskers rekreative muligheder, sundhed og

livskvalitet - alt under hensyntagen til behov og

efterspørgsel.

• at sikre den øvrige offentligheds adgang til golfbaners

rekreative områder.

Formidling

• at sørge for, at kendskab til natur- og miljøforhold

bliver en del af golfspillernes forståelse og basale

kultur.

• at styrke og udvikle samarbejdet med relevante

aktører så som myndigheder, interesseorganisationer,

forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner,

presse mv.

• at styrke golfsportens og klubbernes image, herunder

at profilere natur- og miljøarbejdet.

Golfens Grønne reGnskab 2010

3


Baggrund

Nærværende regnskab har baggrund i ”Aftalen

mellem Dansk Golf Union, miljøministeren og Kommunernes

Landsforening om at afvikle brugen af

plantebeskyttelsesmidler i golfklubber” af juni 2005.

Af aftalen fremgår det, at golfklubber, der driver eller

vedligeholder golfbaner, årligt skal indberette forbruget

af plantebeskyttelsesmidler, arealstørrelser mm.

for eksempel i form af et grønt regnskab. ”Golfsportens

Grønne Regnskab 2011” viser det samlede resultat

af klubbernes indberetninger.

Vejret 2011

Vejret i 2011 kan i hovedtræk beskrives således:

Det begyndte hvidt og koldt, udviklede sig til et

dejligt forår, en våd sommer, et blæsende efterår

og en grå vinter.

I begyndelsen af 2011 mildnede vinteren efter den

ekstremt kolde december 2010. I slutningen af marts

begyndte foråret så småt og Danmark oplevede den

varmeste april i vejrhistorien med en gennemsnitlig

temperatur på hele 9,9° C. Grundstenen til en perfekt

sæsonstart i golfbranchen var således lagt.

Sæsonen tog dog en noget anden drejning som året

skred frem. Sommeren 2011 blev med en samlet

nedbør på 321 millimeter den næstvådeste siden

man begyndte at indsamle nedbørsmålinger. Sommerens

mest omtalte omgang nedbør var uden tvivl

skybruddet i København den 2. juli, hvor der faldt

135 millimeter på omkring to timer. Så meget nedbør

på så kort tid forventer meteorologerne kun én gang

hvert 100 år.

Men også andre dele af landet fik meget vand i den

forbindelse og efter skybruddet var flere golfbaner

oversvømmet af vand, nogle steder med store skader

til følge.

baGGrUnd

Efteråret blev ganske lunt og blæsende. Men trods

det omskiftelige vejr sneg oktober måned sig ind på

rekordlisten over solrige oktober. Ligesom dette års

oktober, skilte også november sig ud. De første 20

døgn gik med dis, tåge og overskyet vejr, men – hvad

der er meget usædvanligt - stort set uden nedbør.

Året sluttede med en væsentlig varmere december

end vi har været vant til de sidste par år, og på flere

golfbaner blev der også klippet græs i denne måned.

2011 blev det 9. varmeste år, siden målingerne begyndte

i 1874. At vi måske ikke har oplevet det som mere

ekstremt skyldes nok, at der har været mange varme år

de senere år, specielt de tre år 2006, 2007 og 2008.

Resumé

De danske golfklubber har nu i seks år systematisk

kortlagt deres ressourceforbrug og indberettet data

til Dansk Golf Union.

De vigtigste resultater fra golfsportens grønne regnskab

2011 kan kort opsummeres således:

• Pesticidforbruget på 0,16 kg. aktivt stof pr. ha er

det laveste registrerede forbrug nogensinde og

den faldende tendens ser ud til at forsætte.

• Pesticidforbruget er i perioden fra 2009-2011

reduceret med hele 30 procent.

• Vandforbruget er lavere end sidste år. Der er store

regionale udsving i forbruget afhængig af bl.a.

jordbundsforhold.

• Gødningsforbruget er på niveau med tidligere år

uden de store udsving.

Golfens Grønne reGnskab 2010

4


Basisoplysninger

119 ud af 184 klubber var pr. 31.12.2011 omfattet af

pesticidaftalen. 135 klubber har indberettet til DGU.

108 klubber, der driver eller vedligeholder en bane, har

indberettet. Desuden har 27 private baner også valgt

at indberette deres ressourceforbrug, selv om de ikke

er omfattet af pesticidaftalen.

102 klubber har valgt at benytte det nye online indberetningssystem,

hvilket er mere end en fordobling i

forhold til sidste år.

Datamængden i indberetningerne har været forskellige,

hvilket blandt andet fremgår af nedenstående:

En redegørelse fra golfklubbens ledelse indgår i 39

procent af indberetningerne, hvilket er på niveau med

sidste år.

basisoplysninGer

Affaldshåndtering indgår i 36 procent af indberetningerne,

mens naturpleje, støj og arbejdsmiljø indgår

i henholdsvis 39, 33 og 51 procent af indberetningerne,

hvilket svarer nogenlunde til niveauerne fra

tidligere år.

Banens samlede størrelse er nævnt i samtlige 135 indberetninger.

Størrelsen på en gennemsnitlig golfbane

er ca. 69 ha.

Indberetninger viser, at den gennemsnitlige arealfordeling

på en golfbane ser ud som illustreret i figuren

nedenfor:

Arealfordeling:

Rough m.m. 42% Forgreens 1%

Bygninger 1%

Teesteder 1%

Veje og stier 2%

Træningsareal 5%

Parkering 1%

Semirough 21%

Greens 2%

Fairways 24%

Som det fremgår, kan 54 procent af en golfbanes

areal henføres til ”arealer i spil” i form af greens, forgreens,

teesteder, fairways, semirough og træningsarealer,

mens de resterende 46 procent er ”uden for

spil” i form af rough, parkering samt veje og stier.

Golfens Grønne reGnskab 2010

5


6

Golfens Grønne reGnskab 2010

indberetninGskort

9

25

4

67

33

8

117

28

17

44

68

52

37

1

120 160

111 130

50

38

138

63

13

72

72

46

20

41

24

151

14

47

121

42

106

23

118

69

34

55

132

165

62

11

5

110

43

89

104

149

22

88

168

91

164

27

31

49

102

182

36

94

86

100

65

96

3

78

82

66

45

154

122

107

19

15

97

26

84 140

16

18

53

76

150

12

73

112

87

39

40

123

183

171

60

155

126

178

29

48

156

64

114

2 99

61

108

105

32

93

81

83

71

30

95

109

174

175

56 180

159

57

146

137

59

113

176

170

187

77

173

184

75

79

6

143

181

185

148

158

141

103

70

162

142

7

80

153

179

177

35

135

10

51

128

125 54

167

166

101

21

119

98

144

152

139

172

157

127

161

133

147

136

188

189

192

169

129

134

163

85

92

145

116

124

Har ikke indberettet grønt regnskab

Har indberettet grønt regnskab


Ressourceforbrug

Dansk Golf Union har i nu seks år systematisk modtaget

indberetninger af grønne regnskaber. Det er derfor

blevet muligt at følge udviklingen over en længere

periode fra landets golfbaner.

Pesticider

I 1998 viste en DGU-stikprøvundersøgelse, at de danske

golfklubber brugte 0,39 kg aktivt stof pr. ha. I 2002

blev de danske golfklubber igen spurgt om deres

pesticidforbrug, og her var resultatet 0,38 kg aktivt

stof pr. ha.

Nærværende opgørelse viser, at golfklubbernes samlede

forbrug i 2011 er 0,16 kg aktivt stof pr. ha (n=135).

Golfklubbernes samlede areal udgør ca.12.000 ha,

hvilket giver et samlet pesticidforbrug på i ca. 2.000

kg eller ca. 0,05 procent af det samlede pesticidforbrug

i Danmark.

Udviklingen i pesticidforbruget 1998 - 2011

Fra 2002 – 2011 er der således sket en reduktion af forbruget

på 58 procent. Siden 2009 er forbruget faldet

med 30%. Forbruget hos den enkelte klub kan variere

Kg aktivt stof pr. ha

0,40

0,32

0,24

0,16

0,08

0,00

0,39

1998

0,39 0,39 0,38 0,38

1999

2000

2001

2002

0,35

2003

0,32

2004

Fordeling af pesticider pr. arealtype

0,28

2005

ressoUrceforbrUG

Teesteder 4% Greens 15%

Fairways/Semirough 81%

meget afhængig af eksempelvis vejrlig, specifikke

skadedyrsangreb, behov for ekstraordinær ukrudtsbekæmpelse

med mere.

0,25

2006

0,24 0,23 0,23

2007

2008

2009

0,19

2010

0,16

2011

År

Golfens Grønne reGnskab 2010

7


I den følgende figur ses nærmere på de typer af pesticider,

der anvendes på hver arealtype (n=132).

Forbrug på greens

kg aktivt stof

200

150

100

50

0

Forbrug på teesteder

kg aktivt stof

50

40

30

20

10

0

36

43

186

Herbicider fungicider insektcider

9

Herbicider fungicider insektcider

4

2

Forbrug på fairway

kg aktivt stof

1200

1000

800

600

400

200

0

1133

ressoUrceforbrUG

5

4

Herbicider fungicider insektcider

Golfens Grønne reGnskab 2010

8


Figuren viser, at fungicider primært anvendes på

greens, mens herbiciderne primært anvendes på

fairways og i mindre omfang på greens og teesteder.

Insekticider anvendes på alle arealtyper i meget

begrænset omfang.

Samlet forbrug

kg aktivt stof

1200

1000

800

600

400

200

0

36

Herbicider greens

186

fungicider greens

4

insektcider greens

43

Herbicider teesteder

fungicider teesteder

ressoUrceforbrUG

Samlet set ser fordelingen i kg aktivt stof ud som nedenfor

(n=132).

9 2

insektcider teesteder

1133

Herbicider fairway/semirough

5 4

fungicider fairway/semirough

insektcider fairway/semirough

112

Herbicider (eks. parkering)

Golfens Grønne reGnskab 2010

9


Gødning

Nærværende undersøgelse viser følgende udvikling i

det samlede gødningsforbrug pr. ha (n=134):

Gødningsforbrug for hele golfområdet

kg/ha

25

20

15

10

5

0

2006

kvælstof

fosfor

kalcium

2007

2008

Ovenstående gødningsniveau er gældende for hele

golfområdets areal, det vil sige inklusiv eksempelvis

naturområder, der ikke gødes. Forbruget af kvælstof,

fosfor og kalium ser ud til at have stabiliseret sig i

niveauer omkring henholdsvis 18, 3 og 15 kg/ha.

Mange klubber anvender især tilførsel af jernsulfat for

at styrke græsset mod svampeangreb og for at give

græsset farve, men også brugen af mangan og kobber

anvendes jævnligt. Desuden anvendes i mindre

grad mikronæringsstoffer som eksempelvis magnesium,

svovl og zink.

Gødningsniveauet på især greens er ofte til diskussion,

og der forskes meget for at finde de optimale

niveauer. På greens ser det gennemsnitlige gødningsniveauet

således ud for kvælstof, fosfor og kalcium:

2009

2010

2011

År

Gødningsforbrug på greens

kg/ha

180

160

140

120

100

80

60

40

20

0

2006

kvælstof

fosfor

kalcium

kvælstof

fosfor

kalcium

2007

2008

ressoUrceforbrUG

Specielt kvælstof niveauet på green er ofte et område

som der fokuseres på, og her har niveauet ligget omkring

120 kg/N ha de seneste 6 år.

Gødningsniveauet på fairways har den seneste tid

været meget i fokus i forbindelse med mulighederne

for at gennemføre pesticid fri pleje af disse arealer,

ved eksempelvis at øge tilførslen af kvælstof for at

styrke græssets konkurrenceevne med ukrudtet. Forbruget

ser dog ikke ud til at have ændret sig væsentligt

siden sidste år.

Gødningsforbrug på fairway

kg/ha

80

70

60

50

40

30

20

10

0

2006

2007

2008

2009

2009

2010

2010

2011

2011

År

År

Golfens Grønne reGnskab 2010

10


Vand

Til banevanding anvendtes der i 2011 gennemsnitlig

ca. 7000 m 3 vand om året (n= 121).

Gennemsnitlig banevanding

m3 vand

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

0

8,982

6,328

9,347

9,600

8,192

7,017

2006 2007 2008 2009 2010 2011

Udviklingen i forbrug af banevanding har selvfølgelig

en tæt sammenhæng med årets vejr.

Til brugsvand i klubhuset med mere anvendes der i

gennemsnit ca. 700 m 3 vand om året (n= 86), hvilket

er en smule lavere end tidligere.

På nedenstående graf ses vandingsforbruget i de

forskellige landsdele. En golfbane anvender på landsplan

ca. 200 m 3 vand pr. ha spilareal om året, selvfølgelig

med store regionale forskelle på grund af den

forskelligartede bonitet.

Banevanding

m 3 vand

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

0

kbh. og nordsjælland

bornholm

lolland, falster og møn

fyn

ressoUrceforbrUG

Det er vigtigt at bemærke, at der er stor variation i

klubbernes forbrug. Enkelte klubber anvender op til

30-50.000 m 3 vand om året, mens andre kun bruger

2-3000 m 3 . De store forskelle skyldes primært, at nogle

klubber (ca. 20 procent) har fairwayvanding. Langt

de fleste klubber vander imidlertid alene greens,

forgreens og teesteder.

nordjylland

midt- og sydsjælland

midtjylland/øst

syd- og sønderjylland

midtjylland/vest

Golfens Grønne reGnskab 2010

11


Energi

Det årlige energiforbrug for en golfklub ligger på

omkring 75.000 kWh inklusiv klubhus og banedrift

(n=81). Som nedenstående graf viser, tegner klubhuset

sig for næsten 75 procent af det samlede forbrug.

Energiforbruget i forbindelse med banedrift er typisk

tæt knyttet til forbruget i vandingspumperne.

Energiforbrug

kWh

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

0

2006

banedrift

klubhus

2007

2008

De fleste golfklubber er ifølge indberetningerne

opvarmet via olie. Afhængig af opvarmningsform

forbruges i gennemsnit enten: 7.500 liter olie (n=52),

eller 9.000 m 3 naturgas (n=12).

2009

2010

2011

Det gennemsnitlige forbrug af motorolie er på ca.

150 liter om året (n=94) og ca. 140 liter hydrolikolie

(n=89), hvilket svarer til niveauerne fra tidligere.

Affald

En golfklub producerer affald, der gennemsnitlig fordeler

sig på følgende måde:

• ca. 9 tons grønt affald (n=11)

• ca. 8 tons blandet affald (n=49)

• ca. 450 kg papir og pap (n=26)

ressoUrceforbrUG

Både diesel- og benzinforbruget syntes at have fundet

et bestemt leje fra 2006 til 2011 med enkelte mindre

udsving på grund af de gode vækstforhold og den

forøgede klippeintensitet.

Diesel og benzinforbrug

liter

12.000

10.000

8000

6000

4000

2000

0

benzin

diesel

2006

2007

2008

2009

2010

• ca. 400 liter olie og kemikalieaffald (n=55)

2011

Golfens Grønne reGnskab 2010

12


dansk Golf Union

idrættens Hus, brøndby stadion 20, dk - 2605 brøndby, tel: 4326 2700,

fax: 4326 2701, www.danskgolfunion.dk, email: info@dgu.org

More magazines by this user
Similar magazines