Fængselsfunktionæren 12-2011 - Fængselsforbundet

faengselsforbundet.dk

Fængselsfunktionæren 12-2011 - Fængselsforbundet

Fem kokkehuer

til Vridsløselille

Der var limfjordsøsters og

jomfruhummere på menuen,

da de indsatte åbnede

restaurant i Statsfængslet i

Vridsløselille.

Kan man forvandle tyve af landets kriminelle

til gourmetkokke i løbet af otte

uger? Ja, det kan man tilsyneladende

godt.

Den 10. november var der finalemiddag

i Claus Meyers kokkeskole i Statsfængslet

i Vridsløselille. De indsatte havde

etableret restaurant i et gammelt

montageværksted i fængslet og tilbød

en 9-retters menu for 950 kroner.

Det tilbud havde 60 gæster valgt at

sige ja til, herunder børne- og undervisningsminister

Christine Antorini (S) og

formanden for det gastronomiske selskab.

Og ifølge forbundssekretær Michael

Kaj Jensen fra Fængselsforbundet var

finalemiddagen alle pengene værd.

”Vi blev modtaget af tre indsatte,

som hjalp os med vores jakker og anvis-

te bord. Og derefter kørte middagen på

skinner. De indsatte var fuldstændig klar

over, hvad de skulle gøre. Det var meget

professionelt. Og maden var i top.”

Middagen bestod blandt andet af

saltbagte østers, jomfruhummere og

kammuslinger. Til gengæld fik gæsterne

hverken Chablis eller Bordeaux. Alkoholforbuddet

i fængslet blev nemlig holdt i

hævd. I stedet blev der serveret forskellige

hjemmelavede frugtsafter.

De indsatte stod selv for hele menuen.

Der var altså ikke hjælpekokke involveret.

Faktisk gik en af de indsatte så

meget op i det, at han leverede nogle af

grøntsagerne til middagen fra egen have

i fængslet. Måske var det grunden til, at

det nye spisested havde fået navnet

’Restaurant Ukrudt’.

Navnet til trods uddelte både minister,

Claus Meyer og den gastronomiske

formand rosende ord om maden.

Naturtalent

Det er første gang, at en kokkeskole af

denne art har været i drift i Kriminalforsorgen,

men måske bliver det ikke

sidste gang. Ideen er, at de indsatte får

Velbekomme: Saltbagte limfjordsøsters med perler og havesyrer.

lyst til at fortsætte i restaurationsbranchen,

når de bliver løsladt. Og det er slet

ikke usandsynligt.

Ifølge Claus Meyer ville 6-8 af de indsatte

i hvert fald uden videre kunne gennemføre

en kokkeuddannelse.

”Claus Meyer mente blandt andet, at

én af de indsatte havde et naturtalent

for at bage, og han ville vil gerne hjælpe

ham med at starte forretning,” siger

Michael Kaj Jensen.

Forbundssekretæren hæftede sig

også ved, at de indsatte tydeligvis var

meget glade for projektet.

”Det var virkeligt noget, de kunne

bruge til noget. De var stolte og følte

ejerskab for opgaven. Jeg tror, at projektet

har været med til at give dem en god

portion selvtillid,” siger Michael Kaj

Jensen og uddeler fem kokkehuer til

Restaurant Ukrudt. ■

Af Søren Gregersen

Fængselsfunktionæren · 12/1.2011-2012 23

More magazines by this user
Similar magazines