Download som PDF 1,4 mb - Esbjerg Havn

portesbjerg.dk

Download som PDF 1,4 mb - Esbjerg Havn

ESBJERG HAVN NR. 1 · 2010

Energiprofi len skærpes

Esbjergs ambition er at blive landets centrum for energiteknologi i 2015

Krankæmpe løfter

Esbjergs kapacitet

NWS’ bæltekraner tager de

helt tunge løft.

Milliarderne vil fl yde

ved vestkysten

Havne investerer i energi,

færger og gods.

Nybygget norsk

vidunder

Specialskib bliver fast gæst

i Esbjerg i 2011.


Leder

Ærgerligt - men ikke katastrofalt

FØRST KUNNE ESBJERG Havn offentliggøre et fantastik godt regnskab for 2009 med

vækst på næsten alle områder. Kort tid efter kom så meldingen om, at Siemens Wind

Power har valgt at bygge sin nye vindmøllefabrik i England i stedet for i Esbjerg. Som

direktør for Esbjerg Havn ville det være nemmest blot at koncentrere sig om regnskabet,

da det er en positiv historie på alle måder. Men det gør jeg nu ikke.

Siemens’ beslutning om ikke at bygge en fabrik i Esbjerg var på alle måder en kold

dukkert. Og efter sådan en afvaskning, er det tid til refl eksion. Det er vigtigt at forstå,

at vi på Esbjerg Havn til stadighed drøfter og diskuterer mange projekter med de virksomheder,

som bor på havnen. Nogle projekter er små - andre er store. Disse projekter

diskuterer vi naturligvis ikke offentligt. Der er fortrolighed mellem parterne, hvilket er

en nødvendighed, hvis tingene skal lykkes.

Sådan var det ikke med Siemens-projektet. Da vi for mere end to år siden erfarede

Siemens’ ønsker og planer, blev vi hurtigt klar over, at dette projekt var så stort, at havnen

ikke ville kunne løfte det alene. Arealkravet var ganske enkelt alt for stort. Af samme

grund blev projektstyringen overdraget til Esbjerg Kommune, hvilket betød, at der kom

offentlighed om sagen. Vi syntes, at det var godt, da projektet ville få betydning for alle

Esbjergs borgere. Men det indebærer selvfølgelig også, at når projektet ikke bliver til

noget, så kommer der en offentlig debat om, hvorvidt vi gjorde det rigtige i processen. Og

lad mig her slå fast, at både kommune og havn gjorde et solidt stykke arbejde. Varen blev

leveret - det kan der ikke sættes en fi nger på. Nogle har bebrejdet Esbjerg Kommune, at

man ikke inddrog andre i processen. Dette er imidlertid ikke korrekt. Der har været masser

af henvendelser i løbet af processen til landspolitikere, til Folketingets Trafi kudvalg,

til Transportministeriet mv.

At processen så til slut ikke ender i det resultat, som vi alle håbede på, er brandærgerligt.

Men på Esbjerg Havn ryster vi ikke i bukserne. Vi fastholder vores strategi om at

være Nordeuropas center for afskibning og opsætning af havvindmøller. Og vi har masser

af projekter i pipelinen i mange år fremover - også i samarbejde med Siemens. Siemens

har ikke valgt os fra – men de har valgt nogle andre til, fordi markedet har nået en størrelse,

hvor der skal udvikles mere kapacitet. Det har vi forståelse for. Vi ærgrer os, men

vi er ikke sure, og vi ser frem til et fortsat samarbejde med Siemens og alle de andre virksomheder,

som benytter Esbjerg Havn i forbindelse med installation af havvindmøller.

Samtidig fastholder vi vores strategi om at udbygge Sydhavnen, så vi kan skabe

yderligere kapacitet til at absorbere de muligheder, der kommer fremover. Ikke bare

muligheder i forbindelse med havvindmøller, men også inden for ro/ro-trafi k, projektlaster,

olie & gas mv.

2 hav&kaj 01/2010

Havnens fremtid er der ikke rokket ved.

Ole Ingrisch

Havnedirektør

P.S. Vores regnskab kan i øvrigt downloades fra vores hjemmeside, og det vil jeg opfordre

jer til at gøre, hvis I vil vide mere om det.

Udgiver: Esbjerg Havn Ansvarshavende: Havnedirektør Ole Ingrisch Redaktionelt arbejde: FMK Presse og Tekst ApS

Foto: MEDVIND/Bent Sørensen Layout og produktion: Reese Grafi sk Oplag: 1000 stk

»Vi fastholder

vores strategi

om at være Nordeuropas

center

for afskibning

og opsætning af

havvindmøller.«


Tema: Energiteknologi

Milliarderne vil fl yde

ved vestkysten

Esbjerg og andre havne ved den jyske vestkyst har store investeringsplaner

for at udvikle sig som erhvervshavne med en stigende

rolle inden for energisektoren.

HAVNENE LANGS DEN jyske vestkyst har store

planer. Esbjerg Havn er nået langt med at realisere

en masterplan for årene 2004-2014 med samlede

investeringer omkring en milliard kroner, og de kommende

år vil også indebære betydelige investeringer

på Hanstholm Havn, der vil vokse til det tredobbelte

og ekspandere inden for energi, færgesejlads og gods.

Havnene i Hvide Sande og på Rømø har investeringsplaner

for trecifrede millionbeløb.

- I Esbjerg er vi rykket, og også de andre havne

har planer om at udvide deres kapacitet. Ikke

mindst inden for havvindmølleparker er der et

enormt marked, herunder service og reparation,

hvor de mindre havne vil have muligheder for at

skabe noget forretning, siger havnedirektør Ole

Ingrisch.

Han fremhæver foruden den geografi ske placering,

at vestkysthavnene er relativt billige at

udbygge, fordi underlaget hovedsageligt består af

sand, ligesom havnene er nemme at komme frem til

gennem det fl ade landskab fra landsiden. Desuden

har Vestdanmark en produktionskultur og en handlekraft,

som ikke bør undervurderes.

Vant til at kæmpe

Hvor Esbjerg Havn har stor styrke inden for den

tunge logistik, satser andre havne på at servicere

havvindmølleprojekter i Nordsø-området og opdyrke

nicheområder, der kan vokse sig store. Alt sammen

med udgangspunkt i den gunstige placering.

- Vi ligger godt i forhold til både Norge, Færø-

Ikke mindst inden for

havvindmølleområdet

satser de vestjyske

havne stærkt.

hav&kaj 01/2010 3


Tema: Energiteknologi

erne, Island, England og Shetlandsøerne, og vi er

nemme at komme til. Desuden har vi en styrke på

energiområdet, fordi det altid blæser hos os, og vi

har et godt serviceapparat – 24 timer i døgnet. På

vestkysten er vi vant til at kæmpe, siger havnedirektør

Birgitte Juhl, Hanstholm Havn.

Alene de to første etaper af havnens udbygning

med nye ydermoler og nyt bagland løber op

i 600-700 mio. kr. og skal være gennemført i 2016.

Tidsplanen for yderligere to etaper, der vil bringe

den samlede investering op på en mia. kr., afhænger

af behov og fi nansiering.

Lad os stå sammen

Længere nede ad kysten luner havnechef Erik Clausen

i Hvide Sande sig også over havnens placering

ved Ringkøbing Fjord, som vindmøllegiganten Vestas

har produktion på den anden side af.

- Vi ligger først og fremmest godt i forhold til

fi skepladser, men også de kommende havvindmølleparker

kommer til at ligge tæt på Hvide Sande.

Desuden er vi et oplagt turistmål, siger Erik Clausen.

Havnechef Mikkel Gleerup, der repræsenterer

over 400 arbejdspladser i Rømø Havn, rækker hånden

ud til både industri og havne:

- Jeg vil gerne appellere til, at vi nationalt bliver

bedre til at samarbejde, så vi sammen kan blive

bedre til det, vi er gode til.

Hanstholm kaster sig i bølgerne

Med 2.300 arbejdspladser er Hanstholm Havn en

livsnerve i et forblæst yderområde af Danmark, hvor

udviklingen ikke kommer af sig selv. Danmarks

største konsumhavn er en dominerende kraft i en

omsætning på ca. to mia. kr. om året, og hele 12,5

procent af Thisted Kommunes skattegrundlag er

relateret til havnen.

Med en investeringsplan på en mia. kr. satser

havnen på at udnytte potentialerne inden for tre

områder: Fiskeri, gods og færger samt klima og

energi. Når planen er gennemført, vil Hanstholm

have en moderne erhvervshavn med 80 hektar bagland,

så de stigende godsmængder kan håndteres.

Foruden havvindmøller har havnen store ambitioner

inden for bølgeenergi. Et bølgeenergicenter, Danish

Wave Energy Center (DanWEC), med et budget

på 50 mio. kr. ventes at tage form i foråret 2010, så

Aalborg Universitet og virksomheder kan udvikle og

samle viden om energiformen.

Sammen med Esbjerg Havn er Hanstholm Havn

en del af det færøske rederi P/F Smyril Lines’ nordatlantiske

rute, og den 23. april genoplives færge-

4 hav&kaj 01/2010

trafi kken til Norge, når Thy Ferries åbner ruten til

Kristiansand.

- Inden for færgesejlads går vi efter ruter til

Norge, Færøerne og Island, som vi ligger godt i

forhold til. Desuden satser vi på at få mere gods, for

eksempel træ, søral og udstyr til energisektoren. Vi

har måttet sige nej til gods, fordi vi endnu ikke har

faciliteterne, siger havnedirektør Birgitte Juhl.

»Jeg vil gerne appellere til,

at vi nationalt bliver bedre til at

samarbejde, så vi sammen kan

blive bedre til det, vi er gode til.«

Havnechef Mikkel Gleerup, Rømø Havn.

Havnens fi skere behøver ikke frygte at blive sat i

skammekrogen af nye forretningsområder. Fiskeriet

får sin helt egen havn med forbedrede besejlingsforhold

og bedre plads i bassinerne. Det vil skabe

forudsætninger for, at havnen udvikler sig fra Danmarks

førende til Europas førende fi skerihavn med

fortsat fokus på fødevaresikkerhed. Ude i horisonten

er målet at fl erdoble omsætningen i den kommunalt

ejede havn fra de nuværende 32-33 mio. kr.

Hvide Sande vil være søvej mod vest

Ligesom Hanstholm Havn satser Hvide Sande Havn

på at udvikle sig som både fi skerihavn og erhvervshavn.

Fiskerne skal have forbedret besejlingsforholdene

via blandt andet større vanddybder, og

med projektet ”Søvejen mod vest” har havnen ved

Ringkøbing Fjord kig på især vindmølleindustrien og

dens behov for at få transporteret stadig længere og

tungere emner.

I foråret 2011 går det første molebyggeri i gang,

og i årene 2012-2013 kommer en 500 m lang, ny

sydmole til næsten 100 mio. kr. og en godskaj til

18 mio. kr. til. Godskajen indgår i planerne om at

udskibe store godsemner for hovedsageligt vindmølleindustrien.

Søvejen mod vest er baseret på

udskibning af vindmøllevinger, nav og naceller

med specialpramme over fjorden til Hvide Sande,

hvorfra mølledelene transporteres til europæiske

destinationer med fragtskib.

- Vi ser vækstmuligheder i den eksisterende

fi skerihavn med koncentration af fl åden og større

fartøjer, ligesom der er muligheder inden for fi skeindustri

og servicevirksomheder. Men det er nyt,


at vi tænker i at håndtere gods, og at vi vil være

udskibningshavn for primært vindmølleindustrien

og andre industrier med store godsemner. Allerede

nu har vi glæde af, at serviceskibe til havvindmøller

lægger til i Hvide Sande, siger havnechef Erik

Clausen.

Den kommunale selvstyrehavn er på vej med

en analyse af, hvilken betydning havnen har for

sit lokalområde. Men med omkring 600 direkte og

indirekte arbejdspladser, ca. 50 hjemmehørende

fi skefartøjer og landinger af fi sk for ca. 130 mio. kr.

i 2009 behøver man ikke afvente rapporter for at

fastslå, at havnen på det nærmeste er livsvigtig for

erhvervsudviklingen.

I den første fase af udvidelsen får havnen fem

hektar nyt bagland, men der er mulighed for det

tredobbelte, hvis udviklingen kræver det.

Rømø vil gerne lege med de store

Rømø Havn er udadtil mest kendt for færgeruten til

Sylt og rejefi skeri. Men i fremtiden vil vestkystens

sydligste havn også være kendt som erhvervshavn.

- Jeg er ansat til at skabe erhvervsudvikling, og

vi oplever i disse år en stor tilgang af kunder inden

for vindenergi med afl edte effekter samt inden for

den maritime industri. Vi ligger godt i forhold til

at udføre service på havvindmølleparker, men vore

kunder vurderer, at der er andre nicher, som passer

til os, og vi konstruerer vores nye havn ud fra deres

ønsker, siger havnechef Mikkel Gleerup.

Virkeligheden har for længst overhalet havnens

udviklingsplan fra 2003, som opererede

med investeringer på et par hundrede mio. kr. Nu

forventer Mikkel Gleerup, at planerne om nye kajer

og baglandsarealer løber op i over 300 mio. kr.,

ligesom der er byggerier i gang for blandt andet et

tysk rederi. Etableringen af en 410 m lang, ny kaj i

havnens nordlige del sættes i søen i dette forår, og i

slutningen af 2012 skal den kommunale selvstyrehavn

i Havneby være udbygget til at spille en større

rolle i Tønder Kommunes erhvervsudvikling.

Trods havnens beskedne størrelse viste fl ere

større selskaber i 2009 interesse for at samarbejde

med Rømø Havn. Det gælder blandt andre den

Esbjerg-baserede Blue Water Marine & Energy, der er

fl yttet ind i et nyt kontor på havnen for at være en

del af den fremtidige udvikling. Endvidere indgik

havnen i fjor aftale med Airtricity, en afdeling af

Scottish and Southern Energy (SSE), om at etablere

et service- og vedligeholdelsescenter til havvindmølleparken

Butendiek i den tyske del af Nordsøen.

Aftalen omfatter bygninger og landfaciliteter til hurtigtgående

servicefartøjer og helikoptere, som skal

service den 288 megawatt store park, hvis møller

leveres af Siemens Wind Power.

Havnedirektør Ole

Ingrisch: Havvindmølleparker

er et

enormt marked,

hvor også mindre

havne har mulighed

for at skabe noget

forretning.

hav&kaj 01/2010 5


Service

Krankæmpe løfter

Esbjergs kapacitet

Med bæltekraner op til 1.250 ton har et nyt selskab på Esbjerg

Havn, NWS ApS, styrken til at løfte stadig større vindmøller og

konstruktioner.

MED NWS’ ETABLERING på Esbjerg Havn er en

ægte sværvægter kommet til byen. Det nye danske

datterselskab, NWS ApS, har styrken inden for

tunge løft, hvor selv velvoksne havnekraner må give

op. Virksomhedens bæltekraner kan uden besvær

håndtere de stadig større og tungere vindmølledele

og andet sværgods.

- Vi kan med vores erfaring inden for kraner se,

at det eksisterende udstyr på havne er ved at være

for småt til at håndtere og transportere vindmøller,

offshorerigge og andet tungt gods. Vi vil være i

stand til at indgå i store havvindmølleprojekter med

Siemens Wind Power, Vestas og andre producenter

samt betjene blandt andre Semco Maritime, når de

skal have udskibet større konstruktioner, siger salgs-

og marketingdirektør i NWS AB og NWS ApS Allan

Brix Petersen.

Med i ejerkredsen i det få måneder gamle moderselskab,

NWS AB, der er baseret i Malmø er foruden

ledelsen Thomas og Jochen Wiesbauer, der sikrer

det danske og svenske selskab rådighed over tyske

Wiesbauers fl åde af kraner i størrelsen 100-1.250

ton. I programmet indgår også SPMT-trailere, som

kan transportere meget store emner.

Siden 1998 har Wiesbauer været involveret i at

opstille et stort antal vindmøller fra både danske og

udenlandske producenter. NWS AB i Malmø satser

på turnkey solutions inden for transport, montage

og service af vindmøller. Heri indgår også engineering

med beregninger af fundamenter.

Derfor blev Esbjerg valgt

Allan Brix Petersen forventer, at fi re til seks bæltekraner

i størrelsen 300-750 ton samt specialtrailere

6 hav&kaj 01/2010

til transport af vindmøller på sigt vil få base i Esbjerg,

hvor det danske hovedkontor er placeret. Der er

desuden planer om at etablere en afdeling på Aalborg

Havn, ligesom NWS ApS kigger mod syd til Rømø

Havn, der også har planer inden for havvindmøller.

- Hvorfor vi valgte Esbjerg Havn som dansk base?

Siemens er her, Vestas er her, og det samme er

Mærsk og Semco Maritime. Det siger lidt om, hvad

der fi k os til at vælge Esbjerg. Havnen har planer om

store udvidelser, og det er der en årsag til. Vi ser, at

behovet for vedvarende energi bliver stadig større,

siger Allan Brix Petersen.

Investering i kraner

Med 20 års erfaring inden for kraner udgør Allan

Brix Pedersen ledelsen sammen med to andre partnere

i NWS AB, René Thomsen, der er operationel direktør

og ansvarlig for projekter, og administrerende

direktør Henri Saffer. Endvidere skal der ansættes en

daglig leder i Esbjerg og posteres kran- og servicefolk

i takt med, at kunder kommer til, ligesom der bliver

behov for et udendørs areal og et serviceværksted.

NWS AB og NWS ApS vil investere i kraner til

det danske datterselskab i takt med udviklingen i

behovet. I den første tid i Esbjerg er der indledte en

god dialog med fl ere virksomheder, som står stærkt

inden for havvindmølleprojekter, samt med offshoreindustrien.

NWS-ledelsen,

operationel direktør

René Thomsen og

salgs- og marketingdirektør

Allan Brix

Petersen, er i gang

med at opdyrke

markedet for tunge

løft i Esbjerg.


hav&kaj 01/2010 7


Tema: Energiteknologi

Esbjerg Havn opruster

på rigområdet

Semco Maritime A/S har indgået lejeaftale med Esbjerg Havn

om areal og kajplads ved 4. bassin til ombygning af jack-up-rigge.

Havnen har fl ere fordele i forhold til konkurrenter i Nordsø-området.

ESBJERG HAVN HAR indgået en aftale med byens

førende virksomhed inden for ombygninger af jackup-rigge,

Semco Maritime A/S, om leje af et fast areal

til formålet.

Semco Maritime lejer et 10.400 kvadratmeter

stort areal, der er under opfyldning i det tidligere

4. bassin. Foruden at sikre Semco Maritime et stort

8 hav&kaj 01/2010

bagland forlænger Esbjerg Havn den nuværende

Tampenkaj til 220 m og forstærker den, så den kan

bære konstruktioner på op til 5.000 ton. Desuden

fl yttes en mole ved 6. bassin, så indsejlingen udvides

til 127 m, og vanddybden hæves fra 7,5 til 10,5 m.

Vice President for Rig Projects i Semco Maritime

Hans-Peter Jørgensen oplyser, at virksomheden efter

4. bassin er ved at

være fyldt op, så de

nye arealer kan anvendes

til ombygning af

jack-up-rigge.


et par års konstruktiv dialog med havnens ledelse

har fundet en løsning, der vil gøre virksomheden i

stand til at tage imod langt de fl este rigtyper og have

fl ere rigge liggende ved kaj på samme tid. Trods krisen

i verdensøkonomien fastholder Semco Maritime

ambitionen om at tiltrække 12 rigge om året i 2012.

I 2009 lagde Esbjerg Havn kajer og arealer til fem

rigbesøg.

Nem adgang fra hele Nordsøen

- Esbjerg Havn ligger meget centralt i forhold til rigge

fra hele Nordsø-området. For en rig er der omkring

et døgns sejlads til Esbjerg fra Centralgraven, og

næsten uanset hvor i Nordsøen riggen kommer fra, er

der højst to døgns sejlads til Esbjerg. Dertil kommer,

at havnen har den bedste logistik og en meget stor

klynge af servicevirksomheder, hvilket er enestående,

siger Hans-Peter Jørgensen

Han henviser til, at en af Esbjerg Havns konkurrenter,

skotske Invergordon, ligger fl ere timers

kørsel fra hovedparten af servicevirksomhederne

i Aberdeen. Den nemme adgang til reparations- og

servicevirksomheder har stor betydning for riggenes

liggetid i havnen.

Med det nye faste område og den større vanddybde

er Semco Maritime i stand til at modtage de

fl este rigtyper fra Nordsø-landene. I de kommende

år forventer virksomheden at kunne udbygge sine

faciliteter, så de har kapacitet til også at modtage

fl ydende produktionsenheder, såkaldte semisubmersibles.

- Andre styrker på havnen er den nemme adgang

til kraner og den fl eksible og veluddannede arbejdsstyrke.

De har medvirket til at give os et godt

renomme for at gennemføre projekterne inden for

tidsfrister og budgetter, siger Hans-Peter Jørgensen.

Rigge adskilles fra skibe

Esbjerg Havns ledelse glæder sig over, at det nu er

muligt at tilbyde Semco Maritime og andre virksomheder,

som er aktive inden for dette arbejdsområde,

en varig løsning, så virksomhedens rigombygninger

kan foregå på et dedikeret areal. På lignende vis ønsker

havnen at understøtte andre virksomheder med

planer inden for rigområdet.

- Vi ser det som vores fornemste opgave at levere

optimale faciliteter til de virksomheder, der opererer

inden for rigombygninger. Det sikrer vi først og

fremmest ved at adskille rigaktiviteterne fra skibstrafi

kken, siger salgs- og marketingchef Søren Clemmensen,

Esbjerg Havn.

»Esbjerg Havn ligger meget

centralt i forhold til rigge fra hele

Nordsø-området«

Vice President for Rig Projects i Semco Maritime

Hans-Peter Jørgensen

Esbjerg Havn forventer i løbet af 2010 at investere

op mod 50 mio. kr. i at tilbyde rigreparatører gode

forhold. De planlagte investeringer vil være klar til

at modtage jack-up-rigge i første kvartal 2011.

Industrifi skeriet viger i

fremtiden pladsen for

brancher med større

vækstmuligheder i

Esbjerg Havn, blandt

andet ombygninger af

rigge.

hav&kaj 01/2010 9


Tema: Energiteknologi

Esbjerg skærper

energiprofi len

Planerne om et center for vedvarende energi på havet på Fyn sender

landets hovedstad inden for energi i offensiven. Over 80 virksomheder,

over 500 ingeniører og nye energiuddannelser giver byen et forspring.

FLERE OMRÅDER I Danmark satser på at få del i de

svimlende investeringer i havvindmølleparker i de

kommende år. Esbjergs ambition om at blive landets

centrum for energiteknologi i 2015 er dog usvækket.

- Vi mener, at vi har noget at have det i med over

80 virksomheder beskæftiget inden for offshoreenergiområdet

og over 500 rådgivende ingeniører

specialiseret inden for energi. Som det vel nok

eneste sted i Danmark er branchen massivt til stede

i Esbjerg, siger Esbjergs borgmester, Johnny Søtrup.

Han vurderer, at Danmark fortsat skal investere

i at øge indvindingsgraden inden for olie og gas,

så indtægterne fra det sorte guld kan fortsætte i de

kommende årtier. Men samtidig skal der satses benhårdt

og grønt inden for vindmøller til både lands

og vands samt inden for bølgeenergi.

Den grønne alliance

Trods forspringet på energiområdet har planerne om

Lindoe Offshore Renawables Center (LORC) bygget

på resterne af det lukningsdømte Lindøværft i Munkebo

ved Odense skærpet beredskabet i Esbjerg. Byen

er gået i offensiven for at kommunikere, hvad den

rummer og kan, og da førende ministre og erhvervsfolk

sidst i februar besøgte Esbjerg til det første møde

i regeringens Vækstforum, blev de forsynet med

materiale med overskriften ”Ny Energi”.

- Lindø-folkene har haft succes med at få alle,

der betyder noget inden for energibranchen, med,

selv om initiativet indtil videre mest er ord. Min

holdning er, at vi sammen skal få det bedste ud af,

10 hav&kaj 01/2010

hvad vi kan inden for energiområdet, så det kan

give Danmark den position, som landet fortjener. Vi

skal være opmærksomme på, at hvis der er midler

at hente til forskning og udvikling i blandt andet

EU, så vil den grønne alliance, som Offshore Center

Danmark og LORC har dannet, være et godt forum.

LORC-formand Poul Nyrup Rasmussen har jo

mange gode kontakter i EU, siger Johnny Søtrup.

»Vi mener, at vi har noget at have det

i med over 80 virksomheder beskæf -

tiget inden for offshoreenergiområdet

og over 500 rådgivende ingeniører

specialiseret inden for energi.«

Esbjergs borgmester, Johnny Søtrup.

Uddannelser opruster

Esbjerg-borgmesteren forventer i løbet af foråret at

få besøg af Esbjerg-drengen Poul Nyrup Rasmussen,

så den tidligere statsminister kan overbevises om, at

Esbjergs havvindmølle-kompetencer ikke begrænser

sig til at udskibe mølledele.

- Vi har en beliggenhed, der adskiller sig 100

Semco Maritime A/S var i

slutningen af februar vært for

det første temamøde i regeringens

vækstforum. Her viser

virksomhedens ledelse ministre

med statsminister Lars Løkke

Rasmussen i spidsen rundt i

afdelingen på Staget.


procent fra Lindøs, når det gælder aktiviteter i

Nordsøen.

Hvordan vil I modvirke, at vidensarbejdspladserne

forsvinder til Fyn?

- Vi er allerede ved at opruste med nye uddannelser

og forskning inden for energiteknologi på

Aalborg Universitet Esbjerg. Det er vigtigt fortsat at

udbygge nærheden, så forskning og uddannelser på

Esbjergs to universiteter spiller tæt sammen med

den energibranche, der ligger lige uden for døren,

siger Johnny Søtrup.

En billig by med plads

Foruden på uddannelses- og forskningsområdet ruster

Esbjerg sig til at ekspandere ved at øge udbuddet

af erhvervsjord, både nær havnekajerne, hvor en lokalplan

for 130 hektar ny erhvervsjord i den sydlige

del af Esbjerg Havn er på vej, og ved motorvejen til

Esbjerg.

Byens vækststrategi er udarbejdet i samarbejde

med Esbjerg Erhvervsudvikling, og den understøttes

af, at Esbjerg er en af de billige byer at drive virksomhed

i. Kommunen opkræver ikke dækningsafgift

af erhvervslivet, og udgifterne til energi og vandafledning

hører til de billigste.

Universiteter får millioner

Esbjerg Kommune har forpligtet sig til at yde 10 mio. kr. årligt over

de næste fem år til at opgradere campusområdet ved Aalborg Universitet

Esbjerg og Syddansk Universitet, så det bliver mere attraktivt

for studerende i fremtiden. De 50 mio. kr. er et af elementerne i

en kontrakt med byens to universiteter og Esbjerg Erhvervsudvikling,

som også indebærer tilbud om nye uddannelser med tilknyttet forskning

inden for især energiområdet.

Fra september 2010 tilbyder Aalborg Universitet Esbjerg et bachelorforløb

i Energi. Det giver adgang til civilingeniøruddannelsen i Bæredygtig

Energiteknik inden for tre specialer samme sted: Forbrændingsteknik,

Offshore Energisystemer og Vindmøllesystemer.

hav&kaj 01/2010 11


Tema: Energiteknologi

Fem-seks store vindmølleprojekter

ad gangen i 2012

Esbjerg Havn forbereder kraftig vækst i udskibning af vindmøller til

store projekter i Nordsø-området. Nye arealer og bedre fl ow skal

gøre det muligt at fordoble aktiviteten på få år.

HAVVINDMØLLEEVENTYRET PÅ ESBJERG Havn

nåede en foreløbig kulmination i 2009, da havnen i

samarbejde med sine kunder håndterede udskibningen

af vindmøller til tre store projekter på samme tid.

Det er imidlertid kun begyndelsen. Inden for et par

år vil leverancer til havvindmølleparker i fl ere lande

omkring Nordsøen nærme sig det dobbelte.

- Fra 2012 skal vi op på at håndtere fem-seks hav-

12 hav&kaj 01/2010

vindmølleparker ad gangen, og vi forventer, at hvert

projekt vil kræve arealreservation af mindst 100.000

kvadratmeter. Økonomisk har denne vækst enorm

betydning for havnen i form af udleje af arealer, kajer

og kraner, og det samme er tilfældet for havnens

virksomheder, siger havnedirektør Ole Ingrisch.

Han fremhæver klyngen af virksomheder med

ekspertise inden for havvindmølleparker som helt


afgørende for havnens succes med at tiltrække de

store producenter og operatører, heriblandt Siemens

Wind Power, Vestas, DONG Energy og Vattenfall.

- Både hos Esbjerg Havn og havnens kunder er

der en investeringsvilje, der har udmøntet sig i

investeringer på fl ere hundrede mio. kr., og mange

nye specialvirksomheder er kommet til, siger Ole

Ingrisch.

Korridor gennem Jylland

Esbjerg Havn er ved at forberede den næste udvidelse

med ca. 800.000 kvadratmeter baglandsarealer i

Sydhavnen. Arealerne vil, når de er klar til brug, som

udgangspunkt være uden bygninger og faste installationer.

Udvidelsen er med til at sikre den fl eksibilitet,

der er afgørende for en havns succes.

- Vi går i de kommende år ind i en ny fase, hvor

man må forvente et bedre fl ow og en mere rationel

udskibning af vindmøller, så arealkravet pr. enhed

bliver mindre. Det indebærer øgede krav fra producenterne

om sammenhængende arealer. Vi har allerede

forbedret adgangsforholdene til havnen med

vejforbedringer hele vejen ned igennem Jylland,

hvor vi i et godt samarbejde med politi og myndigheder

har fået gennemført ændringer af rundkørsler

og broer, så korridoren til Esbjerg Havn træder

tydeligere frem, siger Ole Ingrisch.

Foruden danske Horns Rev 2 er der i 2009 udskibet

vindmøller til de tre britiske projekter, Gunfl eet

»Vi går i de kommende år ind i en ny

fase, hvor man må forvente et bedre

fl ow og en mere rationel udskibning

af vindmøller, så arealkravet pr.

enhed bliver mindre.«

Havnedirektør Ole Ingrisch.

Sands, Greater Gabbard og Thanet Offshore, der

tilsammen har en kapacitet på næsten 1.000 megawatt.

Siemens har store planer

Siemens Wind Power, der i forvejen er en stor aktør

Esbjerg Havn, har store planer i 2010. På et møde

for offshorefolk i begyndelsen af februar i Esbjerg

vurderede chefen for vindmølleproducentens offshoreafdeling,

Jesper Møller, at antallet af tunge transporter

af vindmøllekomponenter i år vil vokse fra

1.500 til 3.300. På den baggrund forventer havnedirektør

Ole Ingrisch, at i alt mere end 5.000 særtransporter

med vindmøller vil nå havnen i 2010.

Dermed er der udsigt til, at havnens tre Liebherrmobilkraner

med en kapacitet på op til 150 ton vil

være travlt beskæftiget med at løfte naceller, tårnsektioner

og andet sværgods om bord på de specialskibe,

der skal sættes ind i den videre transport til

installationssteder og eksportmarkeder.

Danmarks vindmøllehavn

Esbjerg Havn har siden etableringen af Horns Rev 1-havvindmølleparken

i 2002 udskibet vindmøller til seks store havvindmølleparker

i den britiske og danske del af Nordsøen. Kulminationen kom

i 2009, da der blev udskibet vindmøller til hele fi re projekter, hvilket

bragte den samlede installerede kapacitet via Esbjerg op på 1.540

megawatt. Omkring 65 procent af den danske vindmølleeksport,

som fragtes ad søvejen, foregår via Esbjerg Havn.

hav&kaj 01/2010 13


Nybygning

Nyt norsk fartøj

på fi re ben på vej

11 gange i 2011 vil et norsk jack-up-fartøj bygget til at transportere og

installere havvindmøller lægge til kaj i Esbjerg. Master Marine i Oslo

forventer, at det kun er begyndelsen.

ENDNU ER FARTØJET ikke færdigbygget på et skibsværft

i den indonesiske by Batam, men allerede nu

ligger det fast, at det 11 gange i 2011 lægger til kaj i

Esbjerg Havn for at laste Siemens-vindmøller.

Det norske selskab, Master Marine AS, har indgået

aftale med Statoil og Statkraft om at installere 88 3,6

kilowatt vindmøller i offshorefarmen Sheringham

Shoal ud for Norfolk på den engelske østkyst. Kontrakten

gælder fra januar 2011, og i april ventes det

andet af Master Marines nyudviklede specialfartøjer

at lægge til i Esbjerg og laste den første af 11 laster

med otte hele sæt vindmøller. Det nye jack-up-fartøj

vil under installationen i havet ud for England stå

solidt på sine fi re 130 meter lange ben.

- Esbjerg Havn er velplaceret i forhold til installation

af havvindmøller i både engelsk og tysk sektor.

Havnen er i konkurrence med tyske havne som for

eksempel Bremerhaven og Cuxhaven, men nogle af

de tyske Nordsø-projekter ligger faktisk så nordligt,

at Esbjerg er tættest på. Vi ser absolut muligheder

for samarbejde om fl ere projekter, siger marketingdirektør

Thor Stenersen, Master Marine AS.

Skræddersyet til formålet

L206, som skibet indtil videre benævnes, vil blive leveret

i tredje kvartal 2010. Til den tid vil det første af

de to jack-up-skibe på 112 meter, L205, være fragtet

fra Indonesien for at blive færdiggjort hos AS Nymo

på Eydehavn Yard i Norge, idet det skal ombygges til

et andet formål end det oprindelige. ”JackTel” bliver

til den største jack-up-beboelsesenhed overhovedet i

Nordsøen, idet den med sine 447 enkeltkabiner skal

14 hav&kaj 01/2010

ligge ved Ekofi sk-feltet på en treårig kontrakt med

ConocoPhillips.

L206 vil derimod blive skræddersyet til det

formål, der bringer fartøjet til Esbjerg 11 gange i

perioden april-august 2011. Kontrakten med Statoil/

Statkraft om at installere Sheringham Shoal er vurderet

til at have en værdi på 78 mio. euro, ca. 580

mio. kr.

»Esbjerg Havn er velplaceret

i forhold til installation af

havvindmøller i både engelsk

og tysk sektor«

Marketingdirektør Thor Stenersen, Master Marine.

Master Marine er en ambitiøs virksomhed, der

alene i de to specialfartøjer investerer mere end

400 mio. euro, næsten tre mia. kr. I løbet af 2010 vil

det vise sig, hvordan markedet tager imod de hidtil

største jack-up-fartøjer af deres art.

Forventningen om fl ere havvindmølleprojekter

via Esbjerg Havn får også Master Marine til at

overveje et langsigtet samarbejde med havnen og en

eventuel lokal partner.


Specialfartøjet med

betegnelsen L206

er under produktion i

Indonesien. I 2011 bliver

det fast gæst i Esbjerg

Havn, når en engelsk

havvindmøllepark skal

installeres.

hav&kaj 01/2010 15


Afsender: Esbjerg Havn · Hulvejen 1 · Postboks 2 · 6701 Esbjerg

FRA EN ANDEN VINKEL

Vingespidser på Europakaj.

More magazines by this user
Similar magazines