Download som PDF 1,4 mb - Esbjerg Havn

portesbjerg.dk

Download som PDF 1,4 mb - Esbjerg Havn

Nybygning

Nyt norsk fartøj

på fi re ben på vej

11 gange i 2011 vil et norsk jack-up-fartøj bygget til at transportere og

installere havvindmøller lægge til kaj i Esbjerg. Master Marine i Oslo

forventer, at det kun er begyndelsen.

ENDNU ER FARTØJET ikke færdigbygget på et skibsværft

i den indonesiske by Batam, men allerede nu

ligger det fast, at det 11 gange i 2011 lægger til kaj i

Esbjerg Havn for at laste Siemens-vindmøller.

Det norske selskab, Master Marine AS, har indgået

aftale med Statoil og Statkraft om at installere 88 3,6

kilowatt vindmøller i offshorefarmen Sheringham

Shoal ud for Norfolk på den engelske østkyst. Kontrakten

gælder fra januar 2011, og i april ventes det

andet af Master Marines nyudviklede specialfartøjer

at lægge til i Esbjerg og laste den første af 11 laster

med otte hele sæt vindmøller. Det nye jack-up-fartøj

vil under installationen i havet ud for England stå

solidt på sine fi re 130 meter lange ben.

- Esbjerg Havn er velplaceret i forhold til installation

af havvindmøller i både engelsk og tysk sektor.

Havnen er i konkurrence med tyske havne som for

eksempel Bremerhaven og Cuxhaven, men nogle af

de tyske Nordsø-projekter ligger faktisk så nordligt,

at Esbjerg er tættest på. Vi ser absolut muligheder

for samarbejde om fl ere projekter, siger marketingdirektør

Thor Stenersen, Master Marine AS.

Skræddersyet til formålet

L206, som skibet indtil videre benævnes, vil blive leveret

i tredje kvartal 2010. Til den tid vil det første af

de to jack-up-skibe på 112 meter, L205, være fragtet

fra Indonesien for at blive færdiggjort hos AS Nymo

på Eydehavn Yard i Norge, idet det skal ombygges til

et andet formål end det oprindelige. ”JackTel” bliver

til den største jack-up-beboelsesenhed overhovedet i

Nordsøen, idet den med sine 447 enkeltkabiner skal

14 hav&kaj 01/2010

ligge ved Ekofi sk-feltet på en treårig kontrakt med

ConocoPhillips.

L206 vil derimod blive skræddersyet til det

formål, der bringer fartøjet til Esbjerg 11 gange i

perioden april-august 2011. Kontrakten med Statoil/

Statkraft om at installere Sheringham Shoal er vurderet

til at have en værdi på 78 mio. euro, ca. 580

mio. kr.

»Esbjerg Havn er velplaceret

i forhold til installation af

havvindmøller i både engelsk

og tysk sektor«

Marketingdirektør Thor Stenersen, Master Marine.

Master Marine er en ambitiøs virksomhed, der

alene i de to specialfartøjer investerer mere end

400 mio. euro, næsten tre mia. kr. I løbet af 2010 vil

det vise sig, hvordan markedet tager imod de hidtil

største jack-up-fartøjer af deres art.

Forventningen om fl ere havvindmølleprojekter

via Esbjerg Havn får også Master Marine til at

overveje et langsigtet samarbejde med havnen og en

eventuel lokal partner.

More magazines by this user
Similar magazines