Download som PDF 1,4 mb - Esbjerg Havn

portesbjerg.dk

Download som PDF 1,4 mb - Esbjerg Havn

Tema: Energiteknologi

erne, Island, England og Shetlandsøerne, og vi er

nemme at komme til. Desuden har vi en styrke på

energiområdet, fordi det altid blæser hos os, og vi

har et godt serviceapparat – 24 timer i døgnet. På

vestkysten er vi vant til at kæmpe, siger havnedirektør

Birgitte Juhl, Hanstholm Havn.

Alene de to første etaper af havnens udbygning

med nye ydermoler og nyt bagland løber op

i 600-700 mio. kr. og skal være gennemført i 2016.

Tidsplanen for yderligere to etaper, der vil bringe

den samlede investering op på en mia. kr., afhænger

af behov og fi nansiering.

Lad os stå sammen

Længere nede ad kysten luner havnechef Erik Clausen

i Hvide Sande sig også over havnens placering

ved Ringkøbing Fjord, som vindmøllegiganten Vestas

har produktion på den anden side af.

- Vi ligger først og fremmest godt i forhold til

fi skepladser, men også de kommende havvindmølleparker

kommer til at ligge tæt på Hvide Sande.

Desuden er vi et oplagt turistmål, siger Erik Clausen.

Havnechef Mikkel Gleerup, der repræsenterer

over 400 arbejdspladser i Rømø Havn, rækker hånden

ud til både industri og havne:

- Jeg vil gerne appellere til, at vi nationalt bliver

bedre til at samarbejde, så vi sammen kan blive

bedre til det, vi er gode til.

Hanstholm kaster sig i bølgerne

Med 2.300 arbejdspladser er Hanstholm Havn en

livsnerve i et forblæst yderområde af Danmark, hvor

udviklingen ikke kommer af sig selv. Danmarks

største konsumhavn er en dominerende kraft i en

omsætning på ca. to mia. kr. om året, og hele 12,5

procent af Thisted Kommunes skattegrundlag er

relateret til havnen.

Med en investeringsplan på en mia. kr. satser

havnen på at udnytte potentialerne inden for tre

områder: Fiskeri, gods og færger samt klima og

energi. Når planen er gennemført, vil Hanstholm

have en moderne erhvervshavn med 80 hektar bagland,

så de stigende godsmængder kan håndteres.

Foruden havvindmøller har havnen store ambitioner

inden for bølgeenergi. Et bølgeenergicenter, Danish

Wave Energy Center (DanWEC), med et budget

på 50 mio. kr. ventes at tage form i foråret 2010, så

Aalborg Universitet og virksomheder kan udvikle og

samle viden om energiformen.

Sammen med Esbjerg Havn er Hanstholm Havn

en del af det færøske rederi P/F Smyril Lines’ nordatlantiske

rute, og den 23. april genoplives færge-

4 hav&kaj 01/2010

trafi kken til Norge, når Thy Ferries åbner ruten til

Kristiansand.

- Inden for færgesejlads går vi efter ruter til

Norge, Færøerne og Island, som vi ligger godt i

forhold til. Desuden satser vi på at få mere gods, for

eksempel træ, søral og udstyr til energisektoren. Vi

har måttet sige nej til gods, fordi vi endnu ikke har

faciliteterne, siger havnedirektør Birgitte Juhl.

»Jeg vil gerne appellere til,

at vi nationalt bliver bedre til at

samarbejde, så vi sammen kan

blive bedre til det, vi er gode til.«

Havnechef Mikkel Gleerup, Rømø Havn.

Havnens fi skere behøver ikke frygte at blive sat i

skammekrogen af nye forretningsområder. Fiskeriet

får sin helt egen havn med forbedrede besejlingsforhold

og bedre plads i bassinerne. Det vil skabe

forudsætninger for, at havnen udvikler sig fra Danmarks

førende til Europas førende fi skerihavn med

fortsat fokus på fødevaresikkerhed. Ude i horisonten

er målet at fl erdoble omsætningen i den kommunalt

ejede havn fra de nuværende 32-33 mio. kr.

Hvide Sande vil være søvej mod vest

Ligesom Hanstholm Havn satser Hvide Sande Havn

på at udvikle sig som både fi skerihavn og erhvervshavn.

Fiskerne skal have forbedret besejlingsforholdene

via blandt andet større vanddybder, og

med projektet ”Søvejen mod vest” har havnen ved

Ringkøbing Fjord kig på især vindmølleindustrien og

dens behov for at få transporteret stadig længere og

tungere emner.

I foråret 2011 går det første molebyggeri i gang,

og i årene 2012-2013 kommer en 500 m lang, ny

sydmole til næsten 100 mio. kr. og en godskaj til

18 mio. kr. til. Godskajen indgår i planerne om at

udskibe store godsemner for hovedsageligt vindmølleindustrien.

Søvejen mod vest er baseret på

udskibning af vindmøllevinger, nav og naceller

med specialpramme over fjorden til Hvide Sande,

hvorfra mølledelene transporteres til europæiske

destinationer med fragtskib.

- Vi ser vækstmuligheder i den eksisterende

fi skerihavn med koncentration af fl åden og større

fartøjer, ligesom der er muligheder inden for fi skeindustri

og servicevirksomheder. Men det er nyt,

More magazines by this user
Similar magazines