2. Juledag - Vinderslev: Vinderslev

vinderslevsogn.dk

2. Juledag - Vinderslev: Vinderslev

Prædiken af Frede Møller

Sct Stefans Dag.26.dec.2011. Hinge Kirke kl.9. Vium Kirke kl.10.30.

Vinderslev Kirke kl.14 (nadver).

Salmer:

Hinge kl.9: 122- 574/ 109- 129

Vium kl.10.30: 122- 574- 96/ 109- 121- 129

Vinderslev kl.14: 122- 574/ 109- 121- 129

Tekst: Matt 10,32-42

Jesus sagde: »Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også

kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig

over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene.

Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for

at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand

og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og

en mand får sine husfolk til fjender. Den, der elsker far eller mor mere end mig,

er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke

værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den,

der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af

mig, skal redde det. Den, der tager imod jer, tager imod mig, og den, der tager

imod mig, tager imod ham, som har udsendt mig. Den, der tager imod en

profet, fordi det er en profet, skal få løn som en profet, og den, der tager imod

en retfærdig, fordi det er en retfærdig, skal få løn som en retfærdig. Og den, der

giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel,

sandelig siger jeg jer: Han skal ikke gå glip af sin løn.«

Kære Gud, vi beder dig om at tale til os nu ved din hellige Ånd, så vi må vågne op og

se, hvor stort det er, at du har åbnet din Himmel for os. Amen.

2. Juledag 26.december 2011

”Nu ser jeg himlen åben og Menneskesønnen stå ved Guds højre side”, lød det

fra den hellige Stefan, da han stod over for det jødiske råd, kort før de gav sig

til at smide sten i hovedet på ham.

Den sætning er nok værd at standse ved, for den siger så enkelt og ligetil, hvad

det var, der skete, da det blev jul for 2000 år siden i Betlehem.

De fleste af os har jo nok prøvet at stå foran en lukket dør. Vi havde kørt langt

for at se denne eller hin seværdighed, og da vi omsider nåede frem, viste det

sig, at det lige netop var den dag i ugen, hvor der var lukket. Der var en

bestemt kirke, vi gerne ville se, men da vi kom til den, var der lukket og slukket,

og ikke et ord om, hvor vi kunne få en nøgle, så vi kunne komme indenfor.

Eller også stod vi dér og ville gerne indenfor, men prisen var bare så høj, så vi

ikke rigtig havde råd til det. Vi måtte bare køre hjem med uforrettet sag….

Det kan vi godt tage som et billede på, hvordan det er for os mennesker, når

det gælder Guds evige himmel. Der er dem, som tror, at når vi mennesker dør,

kommer vi automatisk i Himlen. Det er nu ikke det, der står i Bibelen. Der er

også dem, der tror, at når de kommer i kirke, så er det meningen, de skal høre

et ord, der kan trøste dem og gøre dem glade. Så bliver de dybt skuffede, når

de kommer i kirke 2.juledag og hører om blod og død og barske ord om splid

og ufred. En bitter mandel i julegrøden, som der var en præst, der engang

udtrykte det.

Digterpræsten Kaj Munk holdt engang en skrap prædiken 2.juledag, hvor han

netop tager fat i disse tanker. Så siger han det sådan: ”Når Kirken af mange

1


Prædiken af Frede Møller

føles som noget aldeles uvedkommende, er det ikke mindst, fordi dens mænd

opvarter med noget, folk ikke aner, de har brug for; derfor føler de det, som om

vi vil prakke dem noget på. De bor inde i fastelandet, synes de, og så kommer

vi hæsblæsende med cement til en bro.”

Kaj Munk har fat i noget rigtigt her.

Det er derfor, det er så vigtigt først og fremmest at standse ved dette med

Himlen, der er lukket. Vi kan tage et hop helt tilbage til de første sider i vores

Bibel og læse om den katastrofe, som skete i tidernes morgen, og som var

årsag til den lukkede Himmel. ”Han jog mennesket ud, og øst for Edens have

anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets

træ”, hedder det her.

Se, det er mørket, vi hører om her. Og mørket har fået de mest hæslige

konsekvenser for den verden, som oprindelig var Guds, men som på den måde

er blevet besat område. Allerede i det næste kapitel får mørket den tragiske

konsekvens, at Kain overfalder sin bror Abel og slår ham ihjel, og da Gud

Herren spørger Kain, hvor hans bror er, får han sandelig det frække svar: ”Det

ved jeg ikke. Skal jeg vogte min bror?”

Jo, det er mørket, som her viser sit sande væsen.

Mørket, som viser sig, når vi åbner fjernsynets nyhedsudsendelser, og på

samme måde er ligeglade med dem, der dør for øjnene af os. ”Skal jeg vogte

min bror?” spørger vi på samme frække måde som Kain.

2. Juledag 26.december 2011

Snart efter får vi beretningen om den store vandflod, som kommer og

ødelægger alt levende på jorden bortset fra Noa og hans familie, og sådan

kunne vi gå hele Bibelen igennem og finde det ene triste eksempel efter det

andet.

Vi kan også gøre noget andet.

Tænke lidt over vort eget liv og de gange, hvor vi selv kom til at stå som

repræsentanter for mørket. Vi kan jo alle blive enige om at rejse os i

forfærdelse og foragt, når vi hører om Utøya, Amagermanden eller

Brønderslev-sagen. Ingen af os er i tvivl om, at her er mørket virkelig en

uhyggelig magt. Men har vi tænkt over, at vi dybest set har det samme stof i os,

når det kommer til stykket? At det ofte var tilfældigheder, som gjorde, at det

faldt anderledes ud for dig og mig end for visse andre?

Og har vi ikke alle mærket, hvordan det ondes magt også er en realitet i vores

liv? Så vi også somme tider fik sagt eller gjort noget, som ikke skulle have

været sådan? At både når det gælder Gud og mennesker vil jeg helst

bestemme selv og være min egen herre, frem for at bøje mig og være lydig?

”Nu ser jeg himlen åben og Menneskesønnen stå ved Guds højre side”, siger

den hellige Stefan i sin dødstime.

Det er jo det, der er julens vidunderlige budskab.

”Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket”, lyder det

julenat, da hyrderne får englebesøg, og så kommer det: ”I dag er der født jer en

frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.”

2


Prædiken af Frede Møller

En frelser? Jamen, hvad skal vi dog med sådan én? spørger vi så. Det kan gå

an med det lille Jesusbarn i krybben. Det er så yndigt og det passer fint

sammen med nisser og andet julehalløj. Men den voksne Jesus, der møder

modstand og ligegyldighed, og som ender med at blive sømmet fast til et kors

uden for Jerusalem?

For den, der har set mørket og er blevet klar over mørkets virkelighed i sit

indre, er det anderledes. Stefanus var en af dem. ”Han kom til sit eget, og hans

egne tog ikke imod ham”, hørte vi det i går. Nej, der var en hel masse

mennesker, der ikke kunne se, hvad de skulle med en frelser, en

redningsmand. Men den, der ligger i vandet, og som er ved at drukne, er helt

anderledes klar over, hvad han eller hun skal med en redningskrans. Kaj Munk

har jo ret i, at folk, der bor på fastlandet, ikke rigtig kan se, hvad de skal med

cement til en bro. Men det er anderledes for den, der bor på en ø! Det folk, der

sidder i mørke, har helt anderledes brug for lys. Har jeg fået øjnene op for,

hvad det vil sige at være en synder, der står over for en lukket dør hos Gud,

jamen , så ved jeg noget om, hvad jeg skal med en frelser.

Sådan har det været for Stefanus, som vi hører om i dag.

Vi ved ikke ret meget om ham, men vi ved så meget, at han var en af dem, der

på et tidspunkt blev valgt, fordi man manglede nogen til at tage sig af de

praktiske opgaver i menigheden. Han har åbenbart også været en mand, der

på en særlig måde havde ordet i sin magt, og som derfor af og til benyttede

lejligheden til at forkynde det kristne budskab. Derfor ender det med, at han

2. Juledag 26.december 2011

bliver arresteret og ført frem for det jødiske råd, som nu kræver ham til

regnskab. Igen benytter han så anledningen til at forkynde det kristne budskab.

Når I kommer hjem fra kirke i dag, kan I slå op i Bibelen i Ap G 7 og læse den

lange forsvarstale, han holder. En lang bibeltime, hvor han genfortæller

jødefolkets historie op gennem den gamle pagts tid, mens folk sidder pænt og

lytter til ham.

Men det ændrer sig, da han pludselig tager en helt anden tone på og begynder

at blive personlig.

”I stivnakkede og uomskårne på hjerte og øre!” råber han pludselig. ”I sætter jer

altid op imod Helligånden; det gjorde jeres fædre, og det gør I. Hvem af

profeterne har jeres fædre ikke forfulgt? De dræbte dem, der forudsagde, at

den Retfærdige ville komme, og I er blevet hans forrædere og mordere. I

modtog loven på engles anvisninger, men I har ikke holdt den.”

Da kan det da nok være, piben fik en anden lyd!

Det, Stefanus her gør, er jo at pege på mørket! Ikke bare mørket i landet, når

der er krise eller anden dårligdom. Nej, mørket i mit indre, mørket i mit hjerte,

som gør, at døren til Gud er lukket for sådan én som mig!

Der står, at de blev ramt i deres hjerter, men det kan man blive på to vidt

forskellige måder.

Man kan blive det på den måde, så man bøjer sig og lytter og giver Gud ret.

Det var det, der skete, da Johannes Døberen i sin tid forkyndte sit budskab.

Det ramte folk på en sådan måde, så de ikke vidste deres levende råd, og

3


Prædiken af Frede Møller

derfor kom de til Johannes og spurgte, hvad de skulle gøre. Det var også det,

der skete i Jerusalem Pinsedag. Ordet fra Gud stak dem i hjertet, så de blev

ude af sig selv og sagde: ”Hvad skal vi gøre?” Og det er så vidunderligt, når det

går sådan.

Aksel Bundgaard, som i sin tid var præst ude i Haderup-Feldborg, fortæller i

sine erindringer, hvordan folk på den måde blev ramt, når de var til

gudstjeneste. En aften, da han kom hjem fra Feldborg, var der to unge, som

sad i køkkenet og gerne ville tale med ham. Inde i stuen var to andre unge, og i

kontoret på samme måde to, så det blev sent med aftensmaden den dag!

Jo, det er godt, når folk på den måde blive ramt af ordet fra Gud.

Men det var ikke det, der skete den dag i forbindelse med Stefanus.

Nok blev de ramt i deres hjerter, men konsekvensen var en helt anden. ”De

skar tænder imod ham”, står der, og da han så fortæller om den åbne himmel

og Menneskesønnen, som han ser stå ved Guds højre side, ja, så har de fået

nok: ”Da skreg de højt, holdt sig for ørerne og fór alle som én løs på ham. De

drev ham uden for byen og begyndte at stene ham”, hører vi, og ved den

lejlighed er den senere apostel Paulus med og sanktionerer på den måde

henrettelsen af Stefanus. Senere skulle han komme på helt andre tanker, da

Gud greb ind i hans liv.

Mørke og lys – det er det, sagen drejer sig om.

Mørket, som gør, at det bliver helt nødvendigt for Gud at gribe ind og sende os

en frelser. Mørket, som er en uhyggelig virkelighed også i dit og mit liv.

2. Juledag 26.december 2011

Lyset fra Gud, som strømmer til os fra den åbne himmel, og derfor hedder det:

”Nu ser jeg himlen åben…”

Lyset, som skinner på en sådan måde, at mørket ikke kan få bugt med det.

Heller ikke, når det drejer sig om at bekæmpe kristendommen, sådan som det

skete dengang, og som det sker rundt om i verden, og som der også er

antydninger af det her til lands.

Derfor giver det god mening at synge, som vi skal gøre det nu:

Og blandes end min frydesang

med gråd og dybe sukke,

så skal dog korsets hårde tvang

mig aldrig munden lukke;

når hjertet sidder mest beklemt,

da bliver frydens harpe stemt,

at den kan bedre klinge;

og knuste hjerter føler bedst,

hvad denne store frydefest

for glæde har at bringe. Amen.

4

More magazines by this user
Similar magazines