BeLysninG For ÆLdre – mere end BLot Lumen pr. Watt (2) - Lysnet

lysnet.com

BeLysninG For ÆLdre – mere end BLot Lumen pr. Watt (2) - Lysnet

24 / LYS 04-2009 / LYSETS BIOLOGISKE VIRKNING

BeLysninG For ÆLdre mere end

BLot Lumen pr. Watt (2)

hvordan kan lys påvirke det visuelle og perceptuelle system*, og hvordan kan denne viden

bruges i praksis til at forbedre livskvaliteten hos ældre?

Af JoAChIm stormly hAnsen, fAGsPeCIAlIst Ved GrontmIJ | CArl Bro A/s oG mArIAnA fIGUeIro, Ph.d. - AssIstent Professor Ved

the lIGhtInG reseArCh Center rensselAer - PolyteChnIC InstItUte, troy, ny.

*Perception betyder i bred forstand sansning, og det perceptuelle system er dermed de systemer i kroppen, der samordner sanseimpulser fra såvel krop, som omgivelser og

fortolker dem. F.eks. kan en fysisk genstand fortolkes som længere væk end en anden, hvis den ser mindre ud.

Dette er den anden af to artikler (nr. 1 LYS 03 2009), som beskriver,

hvordan god belysning kan have en positiv indflydelse på

livskvaliteten hos ældre ved at afhjælpe nogle af de aldersbetingede

psykologiske og fysiologiske ændringer, der sker med alderen.

De aldersrelaterede ændringer i øjet reducerer mængden

af lys, der når nethinden, og dermed påvirkes vores evne til at

se, vores søvn og evnen til at navigere sikkert. De miljøer og

omgivelser, vi skaber for ældre, opfylder ofte ikke de ældres

voksende behov for bedre belysning [12]. Eftersom det, som

unge mennesker vurderer som sikkert og komfortabelt, ofte vurderes

helt anderledes af ældre mennesker. Eftersom belysningsmiljøer

og standarder ofte udarbejdes af yngre personer, er det

vigtigt altid at stille spørgsmålet: hvordan vil en ældre person

opfatte belysningen?

Hvis dette er et svært spørgsmål at besvare, kan du selv teste,

hvordan ældre mennesker oplever deres omgivelser ved at bære

et par solbriller smurt ind i læbepomade. Disse to artikler giver

guidelines til, hvordan projekterende ingeniører og arkitekter

kan arbejde med lys, der tilgodeser ældres behov.

Aldring og det visuelle system

Synet er en af vores vigtigste sanser. Mennesker modtager omkring

80-90 % af deres information via øjnene, men som kroppen

bliver ældre, bliver øjnene det også [1]. Dette kan påvirke,

hvordan verden omkring os opfattes og forstås. Efter 40 års-alderen

bliver ændringerne i øjet mere udtalte, idet de visuelle

Vægtet spektral retinal belysningsstyrke

relativ til ti-årigt øje

1.0

0.8

0.6

0.4

0.2

0

350 400 450 500 550 600 650 700

Bølgelængde (nm)

egenskaber mærkbart falder. Den manglende evne til at fokusere

på objekter på kort afstand bemærkes især efter 45 års-alderen,

dette kaldes gammelmandssyn. Som man bliver ældre,

når mindre lys bagsiden af øjnene (nethinden), fordi pupillen

bliver mindre og den krystallinske linse i øjet bliver tykkere og

dermed absorberer mere lys. En 60-årig modtager omkring 1/3

så meget lys på nethinden som en 20-årig (Fig. 1). I takt med, at

man bliver ældre begynder linsen også at sprede lyset mere og

tilføjer et “lysende slør” over billedet på nethinden, hvilket reducerer

tydelighed (eller kontrast) af genstande, livagtighed

samt opfattelsen af farver. Dette fører til, at det aldrende øjne

bliver meget følsomt over for både direkte og indirekte blænding,

og at ens evne til at tilpasse sig til større ændringer i belysningsstyrker

bliver reduceret.

Aldring og perception

Risikoen for faldulykker stiger med alderen. Omkring 30 % af

befolkningen over 65 år oplever at falde mindst én gang årligt

og i 2-6 % af disse faldulykker med frakturer til følge [2].

Det perceptuelle system er bygget op af en bred vifte af sensoriske

informationer, såsom syn, lyd, lugt, smag, berøring, temperatur

og smerte, der bliver styret og fortolket af centralnervesystemet

via de følelsesmæssige påvirkninger i vores omgivelser [3].

Synet og sigtbarhed er vigtige parametre for en god perception,

derfor er det vigtigt at skabe belysning, der fremmer stimulering

af det perceptuelle system. Alder påvirker desuden dybdepercep-

10 år

15 år

25 år

35 år

45 år

55 år

65 år

75 år

85 år

95 år

figur 1 viser de

aldersbetingede tab

i retinal belysningsstyrke

på grund af

reduceret lystransmission

i den krystallinske

linse og reduceret

pupilstørrelse. større

tab i kortere (blå)

bølgelængder ses

også som vi bliver

ældre. (efter Pl

turner, mA mainster;

Br ophthalmol 2008;

92: 1439-1444.)

tekst til y-akse:

Vægtet spektral retinal

belysningsstyrke

relativ til ti-årigt øje


tion, kontrastfølsomhed, visuel skarphed, og derved reduceres

ældres evne til at bedømme afstande og objekters position.

Kontrol af balance er påvirket af visuelle informationer, samt

input fra både det vestibulære og somatosensoriske system.

Eventuelle ændringer, der indtræffer på et af disse systemer, vil

også påvirke de andre systemers kapacitet til at opretholde balanceevnen

[4][5]. Faktisk har undersøgelser vist, at fjernelse af

visuelle referencer, ved at lukke øjnene, kan reducere kroppens

evne til at opretholde balancen med 50 % [6][7]. For nylig viste

Mariana Figueiro og kolleger, at natbelysning, der frembringer

horisontale og vertikale input til det perceptuelle system bliver

vel accepteret af plejepersonale og endnu vigtigere, kan bidrage

til at øge balanceevnen, når ældre skifter fra siddende til stående

stilling [8].

Guidelines for belysning til ældre

Den grundlæggende tommelfingerregel, når det kommer til lys

for det aldrende visuelle system, er at øge belysningsstyrken

uden at øge blændingen for at kompensere for den reducerede

retinale belysningsstyrke. Grundbelysningen bør ligge omkring

300 lux på horisontale flader (80-100 lux på hornhinden lt. cornea)

med brug af en neutral lyskilde (dvs., 3000 K - 4100 K) med

god farvegengivelse (RA - index). Men stigende belysningsstyrker

alene er ikke nok. Belysning til det aldrende visuelle system

bør omfatte alle forhold, der er del af det belyste miljø og dermed

også omfatte omgivelserne. Lysfordelingen i rummet i form

af kontraster i belysningsstyrker, luminansfordeling og farverkontraster

på overfladerne kan have en stor indflydelse på, hvordan

rummet vil blive opfattet af det aldrende øje. Både dette og

behovet for god farvegengivelse er vigtigt. For tages der ikke

hensyn til begge dele, kan det nedsætte evnen til at opfatte såvel

farverne som kontrasten mellem farver og overflader.

Brug af dagslys som primær lyskilde til opnåelse af gode visuelle

forhold vil altid være den bæredygtige belysningsstrategi.

Men ved brug af dagslys, er det vigtigt ikke at lade sig friste til

at tone ruderne i bestræbelserne på at reducere blænding og

kølingsomkostninger. Tonede ruder vil ikke alene reducere

mængden af lys i rummet, og ændre opfattelsen af dagslysets og

udsynets kvaliteter, men også give indtrykket af, at himlen er

overskyet hele året rundt.

Ved udførelse af visuelt krævende opgaver, vil der være behov

for mere lokaliserede lys for at se fine detaljer (f.eks. syning og

læsning). Arkitekter og projekterende bør derfor bestræbe sig på

at projektere en belysning, der giver højere belysningsstyrker,

blændfri belysning på synsopgaven uden nogen direkte eller

reflekteret indkig til lyskilden, men med bløde skygger overalt

i rummet, afbalanceret belysningsstyrker og lyskilder, der giver

god farvegengivelse.

Almindeligvis vigtige indsatsområder

Et eksempel på et sted, hvor de visuelle forhold kan være forringet

er fælles gangarealer, hvor belysningen er placeret for

langt fra hinanden, og derfor forårsager blænding, samt nedsat

perceptuel stimulering og visuelle input. Dårligt oplyste spisestuer/fællesrum

kan nedsætte de ældres appetit, fordi de ikke

kan se deres mad. Forskning har vist, at når kvalitetsbelysning

med øgede belysningsniveauer blev brugt, oplevede de ældre

en forbedret livskvalitet, bedre kontakt med andre, større appetit

og selvtillid [9]. En kombination af ovenlys, der reducerer

direkte sollys, suppleret med direkte og indirekte belysning af

god kvalitet og med god farvegengivelse på overskyede dage, vil

være en bæredygtig tilgang til en belysningsløsning.

Overgangsområder kan også give udfordringer. Når man f.eks.

kommer fra lyse områder, som fra udendøre til indendøre, kan

det tage op til 90 sekunder for det aldrende øje til at tilpasse sig

LYSETS BIOLOGISKE VIRKNING / LYS 04-2009 / 25

de lavere indendørs belysningsstyrker. Det er derfor vigtigt at se

på såvel kontraster og luminansspring i overgangen udefra til

indendørs, men også fra et rum til et andet og fra vinduer til

vægge. Dette kan reduceres med en kombination af afbalancerede

farvekontraster og luminansspring eventuelt ved hjælp af

overgangszoner især når det drejer sig om overgangen fra vinduet

til væg (figur 2).

I badeværelser skal der også installeres passende belysning.

Dette skyldes, at det bruges både dag og nat, og dermed at man

skal tage hensyn til det visuelle og døgnrytmens behov. Samtidig

er det er et område, hvor folk skifter kropsholdninger og

positioner og derfor har behov for at kunne navigere sikkert med

reduceret risiko for at falde. For bedre visuelle forhold, skal

badeværelser være lyse, ensartede og blændfri (om dagen) og

suppleres med ekstra belysning i badeområder og omkring spejlet.

Brug belysning med god farvegengivelse på begge sider af

spejlet for at undgå skygger fra øjenbryn og næse og for at fordele

lyset jævnt over hele ansigtet. Der bør også placeres et armatur

i forbindelse med brusebad eller badekar for at sikre gode

visuelle forhold, når man bevæger sig ind og ud af brusebad

eller badekar.

Sådan tilgodeses det aldrende perceptuelle system

Den natlige belysning er vigtig for at mindske risikoen for faldulykker

og til at opretholde søvn og søvnkvalitet [8]. Den foreslåede

natbelysning med bevægelsessensor er vist i figur 3.

Natbelysningen giver dæmpet belysning til det nære/lokale

miljø (1 til 5 lux på hornhinden), men det giver også bedre geografiske

og perceptuelle oplysninger om omgivelserne. Natbelysningen

understreger de arkitektoniske træk i lokalet, og

fremhæver væsentlige vertikale og horisontale flader, som ældre

har brug for til at fremme en stabil positur, når de skal orientere

sig i et ellers svagt og afdæmpet belysningsmiljø. Da natbelysningen

kun tændes, når bevægelse detekteres, kræver det ikke,

at beboeren skal famle i blinde efter en lyskontakt, der først

figur 2. store forskelle i belysningsniveauer og lumminansspring, der let

kan forårsage blænding kan reduceres med fokus på belysningsovergangs-zoner

og ved at skabe kontrast med farvede overflader.

(kilde m. madsen / s. Aagaard).


26 / LYS 04-2009 / LYSETS BIOLOGISKE VIRKNING

figur 3. natbelysning med bevægelsessensor skaber en dæmpet belysning

af det nære og lokale miljø, samt fremhæver perceptuelle input ved

at skabe horisontal og vertikal belysning, dog kun når beboeren har brug

for det. dette sammen med valg af lysets spektralsammensætning

påvirker derfor ikke døgnrytmen og søvnkvaliteten hos den ældre (kilde:

figueiro, m. G.).

Gode rÅd om BelysnInG for ældre

Mere lys på opgaven

Anvend koncentreret og rettet lys til at øge belysningsstyrken

på opgaven. der skal bruges op til 10

gange mere lys, hvis man f.eks. skal se fine detaljer

(f.eks. læse små bogstaver) eller se objekter der

indeholder lave kontraster (f.eks. sort tråd på en blå

dug), end hvis man skal se større genstande som

f.eks. døre, skabe, møbler.

Anvend lyse vægge, gulve og lofter, da det vil

hjælpe med at minimere skygger/ kontraster og

samtidig øge det generelle belysningsniveau i

omgivelserne. det er bedre at bruge farve end lys til

at skabe kontrast, da store forskelle i belysningen

kan virke blændende.

undgå blænding

Undgå blænding. meget intenst lysende områder må

ikke være rettet mod mørke overflader og lyskilden

selv bør være skjult. Brugen af blank gulvfinish og

polerede overflader bør også begrænses mest

muligt for at reducere reflekser fra lyskilder.

Afbalancerede belysningsniveauer

ældre har generelt svære ved at adaptere sig til

svage eller dunkle lysforhold end yngre mennesker

har. derfor bør belysningsstyrken i overgangszoner,

såsom entréer, indgange og foyerer svare til belysningsstyrken

i de tilstødende rum. der bør også

vælges flere afbrydere eller lysdæmpere til at skabe

overgangszoner i belysningsniveauer i rum, der fører

fra lyse, udendørs arealer, til mere afdæmpede

indendørs rum. overgangzoner bør dæmpes om

natten og være lysere i dagtimerne.

Forstærkede farver

farveopfattelsen og sondringen mellem farver er

reduceret hos ældre. derfor er det er særdeles

vanskeligt at skelne mellem, for eksempel, mørklilla

og mørkerød. Brug derfor belysning med høje

belysningsstyrker og gode farvegengivende egenskaber.

bedre kontrast

da kontrastfølsomhed bliver reduceret med alderen,

kan synligheden af vigtige objekter, såsom trappe

kanter, trin, ramper, møblement, eller døråbninger,

blive væsentligt forbedret ved at øge deres kontrast

med eks. maling eller lignende teknikker.


derefter, ofte vil aktivere en intens almenbelysning. Belysningen

aktiveres kun, når en person har brug for at bevæge sig gennem

rummet om natten.

At samle det hele

De to belysningsforslag i skema 1 prøver at tilgodese såvel det

visuelle system som døgnrytmen og det perceptuelle system.

Hvilken af de to løsninger, der vil være mest hensigtsmæssig,

afhænger af beboerens behov og accept [10][11]. Selvom belysningsforslag

1 vil have højere starts- og driftsomkostninger, er

dette den anbefalede løsning for ældre, der ikke let kan, eller er

uvillige til at, ændre deres adfærd.

Belysningsforslag 1 kan med fordel installeres i nogle få ofte

anvendte rum, snarere end i hele belysningsanlægget. Dette kan

spare på såvel etableringsomkostninger som energiforbrug. Belysningsforslag

2 bør anvendes, når accept fra den ældre er

usandsynlig, og hvor renoveringsarbejde af loftet ikke kan gennemføres

i praksis.

Konklusion

Som vi har diskuteret i disse to artikler er god belysning afgørende

for at hjælpe og afbøde de konsekvenser aldring har på

vores dagligdag. God belysning for ældre kan mindske risikoen

for faldulykker, forbedre søvnkvalitet, og give øget uafhængighed

og dermed større livskvalitet. Det er ikke kun de ældre, der

få det bedre. De angivne belysninger forbedrer også arbejdsvilkårene

for hjælpere og plejepersonale.

De foreslåede belysningsforslag vil formentlig være forbundet

med en del udfordringer, og gennemførelsen af løsningerne kan

skema 1. resumé af to foreslåede belysningsplaner for ældre, der bor i eget hjem, i beskyttede boliger eller på

plejehjem, der tilgodeser såvel, visuelle forhold som circadiske og perceptuelle input. forslag 1 kan også bruges

i udvalgte rum, hvor den ældre tilbringer det meste af sin tid.

Belysningsforslag 1

dag

Aften

nat

Belysningsforslag 2

dag

Aften

nat

Visuelle system

1200 lux horisontalt

CCt: 6500k eller højere

More magazines by this user
Similar magazines