Bæverne stortrives i Klo

Bæverne stortrives i Klosterheden I 1999 satte Skov- og Naturstyrelsen 18 bævere ud i Klosterheden Plantage i Vestjylland. I dag er bestanden vokset til omkring 60. Med andre ord er det lykke- des at genindføre dette interessante dyr – som kan mere end at bygge dæmninger. Faktisk har det vist sig, at både frøer og tudser, flagermus, insekter, fugle og mennesker nyder godt af, at bæverne er vendt tilbage til den danske natur. Og netop i august kommer bæverun- gerne ud af boet. FOTO: FOCI MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2005 37

FOTO: LIS KELDSÅ ❙ BÆVERE ❙ AF LIS KELSÅ ❙ Er det en voksen bæver eller en unge, der svømmer der? Man kan faktisk se forskel, for en unge vejer kun 5-10 kilo, og den synker ikke ned i vandet på samme måde som den voksne bæver, der kan veje op mod 35 kilo. Så hvis man kan man se både bæverhoved og -hale, er det formentlig en unge, mens det er en voksen bæver, hvis kun hovedet stikker op. Går man en tur langs Flynder Å i Klosterheden Plantage ved solnedgangstid i august, kan man være heldig at se en bæverunge på sin allerførste svømmetur. Ungerne er nu gamle nok til at forlade den trygge hytte og følge familien til de mange gøremål. Først og fremmest gælder det føden. Dernæst at markere deres territorium og sørge for, at deres sikkerhed er i top. Instinktivt indretter de sig på et bæverliv i en stor, vild natur med los og ulve. De skal hurtigt kunne komme væk, hvis der er fare på færde. Det er en af grundene til at de bygger dæmninger, som skaber søer og vandfyldte vandløb, hvor de let kan dykke og komme væk. I skovens dybe stille ro For seks år siden blev 18 bævere sat ud i Klosterheden Plantage i Vestjylland, og nu er der omkring 60. Bestanden følges nøje, og derfor mødes 30-40 biologer og naturvenner i Klosterheden til bævertælling en-to gange om året. Det foregår over 38 MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2005 tre døgn ved daggry og solnedgang, fordi bæverne er aktive om natten og sover om dagen. Bævertællerne fordeler sig ved søer og vandløb i den store plantage, hvor de sidder helt stille og observerer, hvor mange dyr, der dukker op. Søren Krabbe bor i Klosterheden Plantage, og han er med, hver gang bæverne skal tælles. Senest i april, hvor han på en af de seks tællinger får en observationsplads ved en lille skovsø. Solen er endnu ikke stået op, og bortset fra kvidrende morgenfugle er der stille i den store skov. Pludselig lyder et ordentligt plask. Bæveren har fået øje på manden med kikkerten og advarer sin unge om, at der er fare på færde. Så dykker den. Der bliver igen stille ved skovsøen. Efter et par minutter dukker ungen op. Den kigger sig nysgerrigt omkring. Lidt efter vender den voksne bæver også tilbage, og de svømmer roligt rundt, hilser lidt på hinanden, henter grene til deres bæverhytte, spiser og går på land for at pudse pelsen. De tager ingen særlig notits af, at der sidder en mand ved deres sø. – Så længe har jeg aldrig oplevet dem før. Det er fantastisk. Søren Krabbe hvisker, så dyrene ikke bliver skræmt væk. Efter en times tid dykker de to bævere. Solen er stået op, og de går til ro i deres hytte. Søren Krabbe bor i Klosterheden Plantage, og han er med, hver gang bæverne skal tælles. Senest i april, hvor han på en af de seks tællinger fik en observationsplads ved en lille skovsø. Bæverne giver liv til andre arter Skovrider Thomas Borup Svendsen har på tætteste hold fulgt bæverprojektet, og han er imponeret over dyrene: – På land er de langsomme og lidt kluntede. Til gengæld er de dygtige svømmere og entreprenører, som forandrer landskabet med deres dæmninger. Vandstanden hæves med dæmningerne, og så bliver vandløbene dybe nok til, at de kan svømme af sted med deres føde og grene til dæmningerne. Det er dog især bævernes rolle som økologisk nøgleart, Thomas Borup Svendsen og hans kolleger er begejstret for: – Bæverens oversvømmelser giver nye vådområder med gode vilkår for en lang række andre dyr. Efter seks år med bævere har vi fået en mere spændende og varieret natur langs vandløb og søer i Klosterheden. Bæverprojektet følges tæt af biologer og forskere. – Bæverne laver den slags naturlig dynamik, som vi mennesker forsøger at efterligne andre steder, når vi fx laver kunstige søer og snoede vandløb. Bæverne er bare dygtigere og mere uforudsigelige, end vi er, og resultaterne falder naturligt ind i landskabet, fortæller skov- og landskabsingeniør Jørn Berthelsen fra Danmarks Miljøundersøgelser. FOTO: SCANPIX/BIOFOTO