36 BÆVERE AF LIS KELSÅ

mim.dk

36 BÆVERE AF LIS KELSÅ

FOTOS: 1: LIS KELDSÅ 2 OG 3: SCANPIX

Bæveren tilbage til Danmark

Den europæiske bæver

• Bæverne har været udbredt i hele Europa gennem mange tusinde år.

• For omkring tusinde år siden forsvandt den fra Danmark – formentlig

pga. jagt, opdyrkning og dræning. Den blev også fortrængt fra en stor

del af sine øvrige levesteder i Europa.

• For 100 år siden var der kun omkring 700 europæiske bævere tilbage,

og mange steder blev bæveren fredet. Genudsætning blev påbegyndt

mange steder.

• I dag er der 500.000-700.000 bævere i Europa.

1999: Seks bæverfamilier – i alt 18 dyr – udsættes

i Klosterheden Plantage.

Forvaltningsplanen sikrer, at udviklingen

følges nøje bl.a. af forskere fra Danmarks

Miljøundersøgelser, (DMU) og at der bliver

taget hånd om eventuelle skader, som

bæverne forvolder.

2003: en stor opfølgende undersøgelse viser,

at

• bæverne er faldet godt til og de fleste af

dem lever ganske ubemærket,

• de har den ønskede dynamiske virkning

på naturen,

• der kan bl.a. påvises flere padder, insekter

og fugle, fx isfugle.

• der har været relativt få ulemper for private

lodsejere i området. Dog har der

været eksempler på, at bævernes dæmningsbyggeri

har givet anledning til uønskede

oversvømmelser hos private lodsejere.

Skovdistriktet har fjernet dæmningerne

eller afhjulpet generne på andre

måder.

2004: Skov- og Naturstyrelsen søger og får

permanent dispensation af Ringkøbing Amt

til bævernes fortsatte tilstedeværelse i den

danske natur.

Det betyder, at bæverne får lov til at blive i

Klosterheden og de områder, de har spredt

sig til. Kravet er, at der laves ny forvaltningsplan

i løbet af 10 år.

Danmarks Sportsfiskerforbund klager over

dispensationen til Naturklagenævnet.

Deres væsentligste indvending mod

bæverne er, at deres dæmninger kan forhindre

visse fisk i at vandre op til gydepladser

i småvandløb.

2005: Bestanden er nu vokset til omkring

60 bævere.

Det forventes, at Naturklagenævnet snart

kommer med en endelig afgørelse i sagen.

Skov- og Naturstyrelsen har ingen aktuelle

planer om nye udsætninger i Danmark. I

den offentlige debat har der fra lokalt hold

været nævnt, at bævere måske kunne udsættes

blandt andet i Arresø og Lille Vildmose.

Udsætning af bævere i Klosterheden 1999.

Tag med på bæversafari

Bæverne følges også med stor interesse

både i lokalområdet og af folk, der kommer

langvejs fra for at opleve sceneriet på egen

hånd eller på de arrangerede ture. Her i

sensommeren kan man være heldig at

overvære, at de nye unger får deres første

lektioner i ægte bæveradfærd.

På hjemmesiden www.skovognatur.dk/klosterheden

kan man læse om arrangerede

bæverture, bl.a. ”bæver på business” med

naturvejleder og overnatning i shelter.

Bæveren i naturen

• Bæveren er planteæder og lever af vandplanter,

bark og blade. Det er især pil, birk

og bævreasp, den går efter.

• Bæverne bruger sin hale som ror og åre,

og hvis den vil advare artsfæller om at

der er fare på færde, giver den et ordentligt

plask med halen – og dykker i op til 15

minutter.

Halen bruges også til temperaturregulering

og i særlige tilfælde som hvileplads

for en træt bæverunge på svømmetur.

MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2005

39

FOTO. SKOV- OG NATURSTYRELSEN

More magazines by this user