Thomas Lauridsen Lund Anne Kjestine Nielsen - Jesperfrehr.dk

jesperfrehr.dk

Thomas Lauridsen Lund Anne Kjestine Nielsen - Jesperfrehr.dk

Thomas Lauridsen Lund

født 16. August 1835 i Eskelund ved Brørup,

død 9. Juli 1899 paa Gram Sygehus,

(Søn af Laust Thomsen i Malthæk, se Side 33).

Faddere ved Daaben: Holden Thomsen (Wonsyld), Jacob Jepsens

Hustru i Gjerndrup, Christen Frandsen, Hundsbæk Mark,

Laust Jensen og Laust Frandsens Hustru paa Estrup Mark.

Anne Kjestine Nielsen

født 3. Februar 1839 i Jegerup, Haderslev Amt,

død 7. April 1920 paa Brørup Sygehus.

Faddere ved Daaben: Maren Pedersen, Niels Møller, Kjesten Henriksen.

Viet 19. Februar 1859 i Jegerup Kirke. Forlovere: 1. Laur. Pedersen,

Kromand paa Magstrup Mark. 2. Mads Jørgensen fra Maltbæk.

Børn i Ægteskabet: I) XII).

44

I Elsebeth Lund, født 1. August 1859 i Jegerup, død i Holleskov

2. April 1921.

II Laurids Thomsen Lund, født 22. Juli 1861 paa Sottrup Mark,

Haderslev Amt, død 14. August 1918 i Herning.

III Anne Marie Lund, født 24. Januar 1863 i Maltbæk, død 1936

i Rødding.


IV Kirsten Marie Lund, født 18. Juli 1864 i Maltbæk, død 13. Maj

1938 i Vojens.

V Jens Christian Lund, født 10. Oktober 1866 i Maltbæk, død 17.

Januar 1877 i Krogstrup.

VI Andreas Petersen Lund, født 29. Maj 1869 i Krogstrup, død 11.

Marts 1885 i Krogstrup.

VII Magdalene Lund, født 19. Maj 1871 i Krogstrup, død 4. September

1899 i Rødding.

VIII Marie Sophie Lund, født 26. April 1873 i Krogstrup, død 14.

September 1941 i København.

IX .Johanne Lund, født 25. September 1875 i Krogstrup, død 1. Maj

1946 paa Gram Sygehus.

X Jens Christian Lund, født 25. December 1877 i Krogstrup, død

28. Maj 1915 paa »Murholm« i Læborg Sogn.

XI Kristiane Lund, født 24. Oktober 1879 i Krogstrup, død 26.

April 1939.

XII Frands Peter Lund, født 10. Marts 1882 i Krogstrup.

THOMAS LAURIDSEN LUND:

Kaadner i Krogstrup, Skrave Sogn i Haderslev Amt.

Det er interessant at se Opstillingen over de, som var Faddere ved hans Daab,

der er, som vi ser, en Farbror og en Morbror og en Svigerinde til hans Mor, des-

uden to andre. Det er vel ogsaa sandsynligt at det Navn, han fik i Daaben er ble-

vet diskuteret lidt. — Paa den Tid var det nemlig Skik at opkalde sine Børn efter

det Sted, de boede, i dette Tilfælde var det altsaa efter Eskelund, han fik Navnet

Lund. — Pastor Kelstrup i Malt spurgte mig ogsaa engang om, hvorfor hedder

Thomas Lauridsen Lund og ikke Vinding som hans Søskende, men jeg kunde ikke

forklare andet end som foran nævnt, og det er nok ogsaa rigtig. — I denne For-

bindelse kan det ogsaa nævnes, at da Laust Thomsens fik deres andet Barn, var

de jo flyttet til Maltbæk, og Forældrene vilde da, at Barnet skulde døbes Bæk,

men der var saa nogen af den nærmeste Familie, som fraraadede, for, som de

sagde, hvis I bliver ved med at flytte, bliver det saa mange forskellige Navne, saa

det bliver som en Flok uægte Børn, giv dem hellere deres Moders Efternavn, og

saadan blev det, dermed kom disse til at bære Vinding-Navnet.

Barndom og Ungdom har vel gaaet for Thomas som for de fleste paa Landet,

med Arbejde i Mark og Skov og hvad der ellers hørte til, og det er vel sandsynlig,

han har været i Sønderjylland forskellige Steder, for i 1859 den 4. Januar blev

han trolovet med hende, som kom til at følge ham hele Livet, Anne Kjestine, hun

som derved ogsaa blev Stammor til hele vor Slægt. — Allerede den 19. Februar

samme Aar blev de viet, og vi gengiver her Uddrag fra Jegerup Sogns Kirkebog:

45


1859, den 19. Februar, ægteviedes Ungkarl Thomas Lauridsen Lund,

ægte Søn af Skrædder Laurids Thomsen og Hustru Ane Marie Frandsdatter

i Brørup Sogn (født den 16. August 1835, vacc. den 30. August

1840), og Pigen Anne Kjestine Nielsen, ægte Datter af Indersten Jens

Christian Jensen og nu afdøde Hustru Elsabeth, født Poulsdatter i

Jegerup (født den 3. Februar 1839, vacc. den 3. September s. a.). —

Testes: 1. Laur. Pedersen, Kromand paa Magstrup Mark. 2. Mads Jørgensen

fra Maltbæk. -- Brudgommens Ægtebrev, dat. Maltbæk Præstegaard

den 27. December 1858, Tetens, p. Tillysningsbevis, d.d. Sommersted

Præstegaard, den 6. Februar 1859, Egede Glahn.

Efter Brylluppet boede de godt et Par Aar i Jegerup og paa Sottrup Mark, men

omkring 1862 har de saa flyttet til Maltbæk. Her boede de i 5 Aar i hans Forældres

Hus. De havde i den Tid en lille Butik, og da Huset laa i Nærheden af Skolen,

var det mest med saadan, som passede til Børnene, Grifler, Pennefjer, Aftryks-

billeder og Lakris og maaske ogsaa lidt Kolonial, han blev i den Tid kaldt for

»Thomas Høker«. — I 1867 købte de saa det lille Husmandssted i Krogstrup ved

Københoved Skov i Skrave Sogn. Der var 4 Tønder Land, saa den kunde jo ikke

give nok til at leve af. — Men her blev saa deres fremtidige Hjem, og her voksede

hele Børneflokken op, og her tog de ogsaa med sig mange Minder, skønt som det

laa med den gamle Københoved Skov tæt ind paa.

En Del af de Indtægter, som skulde til, tjente Thomas Lauridsen Lund ved

Tækning af Tage. I den Tid blev næsten alle Tage tækket med Straa, og han har

sikkert haft meget at gøre med dette Arbejde, for efter det jeg har hørt om ham,

hår han sat en Ære i og gøre et pænt og solidt Arbejde. Han kunde tjene 2 Mark

om Dagen ved dette, saa Lønnen var jo ikke stor den Gang. Om Vinteren tog han

andet Arbejde, og mest var det da med Tærskning af Korn, som han hjalp med

paa de større Gaarde, der var ikke Maskiner til dette den Gang, saa de maatte

staa og slaa Kornet ud med en Plejl. Det var et haardt Arbejde, og det var heller

ikke godt betalt, kun 50 Pfenning om Dagen, selvom han maaske har faaet Kosten

paa Gaarden, saa skulde der ikke blive meget af dette. -- Der er ingen Tvivl om,

at han har haft god Hjælp af sin Kone Anne Kjestine, foruden at hun har haft

den store Børneflok at passe, har hun ogsaa været flink til alt forefaldende Ar-

bejde, hun skal saaledes ikke have gaaet af Vejen for at slagte Dyr, som de

havde paa Gaarden.

I deres unge Aar oplevede de den Sejersglæde, som gik over Landet efter Krigen

1848-50. Men det, som ellers satte det store Skel i Tilværelsen, blev for dem som

for alle Sønderjyder Krigen i 1864. Først det smertelige Tilbagetog fra Danne-

virke og Ejderen, Danmarks gamle Grænse i umindelige Tider, og derefter Dyb-

bøls Fald den 18. April, saaret og veget for Overmagten maatte der sluttes en

Fred, som fik de alvorligste Følger for Danmark og i særlig Grad for Sønder-

jylland, for det varede ikke længe, før de nye Magthavere gjorde sig gældende. —

I de første Aar har man vel trøstet sig til § 5 i Fredsslutningen 1866 mellem Preus-

sen og Østrig, den som skulde give Sønderjyderne Anledning til en fri Folke-

46


afstemning i det nationale Spørgsmaal. Men efter Tysklands Sejer i 1870 over

Frankrig voksede dets Magt, og § 5 blev som bekendt aldrig sat ud i Livet. Vi

har ogsaa hørt om Fortyskningen i Skolerne og om den Tilspidsning af Forhol-

dene, der blev i Køllerpolitikkens Dage, det var saadanne Ting, der satte sit Præg

i alles Sind, vi maa derfor ogsaa tage det med i Betragtning, naar vi vil sætte os

ind i de Forhold, vore Bedsteforældre levede under.

Om Thomas Lauridsen Lund kan jeg desværre ikke give en personlig Karak-

teristik, men jeg har Indtrykket af, at der altid har staaet en vis Respekt af ham,

for efter det man hørte, blev han betegnet som en streng men retfærdig Mand.

Efter en Samtale, jeg fornylig havde med hans eneste nulevende Søn Frands Lund,

kom jeg ind paa dette Spørgsmaal, men han gav mig ikke Ret, han sagde, at Far

var en mild og godmodig Natur, og jeg vil ikke sige andet, end jeg blev glad, det

gjorde mig godt at høre. —

Sommeren 1899 fik han Tyfus og blev indlagt paa Gram Sygehus, og efter en

høj Feber døde han den 9. Juli. Hans Baare blev ført til den hjemlige Jord og

begravet paa Skrave Kirkegaard.

Hans Enke Anne Kjestine sad saa igen med den lille Ejendom et Par Aar, men

flyttede saa til Rødding, hvor hun boede helt til den første Verdenskrigs Dage,

men det har nok ikke været gode Forhold der i den Tid, for hun flyttede op til

Brørup og boede der de sidste Aar før sin Død. Da Afstemningsdagen den 10.

Februar 1920 nærmede sig, var hun syg og var paa Brørup Sygehus. Men hun

vilde endelig ned og stemme, Frands spurgte saa Overlægen, om dette kunde gaa

an. Ja, sagde lian, lad hende have den Glæde, der er jo alligevel ikke saa længe

igen for hende.

Og da Dagen kom, var hun med nede i Sønderjylland og gav sin Stemme for

den Sag, som i alle Aar ogsaa havde været hendes, hun var tapper, hun kendte

Forholdene bedre end nogen, og hun vilde gøre en Indsats til det sidste.

Efter at hun var kommet hjem, gik der ikke fuldt 2 Maaneder, før hun lukkede

sine Øjne for sidste Gang, hun døde den 7. April 1920 og blev begravet paa Skrave

Kirkegaard ved Siden af sin Mand. Paa Graven, som endnu er bevaret, er rejst

en pæn Mindesten.

47

More magazines by this user
Similar magazines