Landskab_natur og_kulturarv.pdf - Kommuneplan 2009 for Hjørring ...

nyespor.dk

Landskab_natur og_kulturarv.pdf - Kommuneplan 2009 for Hjørring ...

Indholdsfortegnelse

PDF startside for Landskab, natur og kulturarv.........................................................1/257

Landskab, natur og kulturarv.......................................................................................2/257

Benyttelse og beskyttelse af landskab, natur og kulturarv....................................2/257

Vandmiljø i Hjørring Kommune.......................................................................4/257

Landskabet....................................................................................................................9/257

Hjørring Kommunes landskabsindhold.................................................................9/257

Retningslinier for landskabet:..........................................................................9/257

Mål for landskabet..............................................................................................11/257

Byrådets mål:................................................................................................11/257

Strategi for landskabet........................................................................................13/257

Retningslinier for landskabet:........................................................................13/257

Baggrund for strategier for landskabet...............................................................14/257

De identitetsskabende landskaber................................................................15/257

2.1.1 Særligt bevaringsværdige landskaber..................................................17/257

2.1.2 Generelle landskabshensyn.................................................................19/257

2.1.3 Særligt værdifulde geologiske områder................................................20/257

2.1.4 Værdifulde geologiske områder...........................................................21/257

2.1.5 Større uforstyrrede landskaber.............................................................22/257

2.1.6 Bynære landskaber og grønne kiler.....................................................24/257

2.1.7 Lysforurening........................................................................................26/257

Fakta Geosites..............................................................................................27/257

Retningslinier for landskabet..............................................................................28/257

Lovgrundlag...................................................................................................28/257

Kulturarven..................................................................................................................29/257

Status i Hjørring Kommune.................................................................................29/257

Strategi for kulturarven.......................................................................................31/257

Mål for kulturarven..............................................................................................32/257

Byrådets mål:................................................................................................32/257

Baggrund for strategier for kulturarven...............................................................33/257

Kulturarven i landskabet................................................................................33/257

Fakta: Fredet eller bevaringsværdig?............................................................36/257

Fakta: Udpegning af bevaringsværdige bygninger........................................37/257

2.2.1 Beskyttelse af de værdifulde kulturmiljøer............................................38/257

2.2.2 Sikring af kulturarven generelt..............................................................43/257

2.2.3 Lokalplaner i kulturmiljøer....................................................................45/257

2.2.4 Bevaringsværdige bygninger................................................................46/257

2.2.5 Beskyttelse af kirkernes fremtræden....................................................48/257

2.2.6 Beskyttelseszoner omkring kirker.........................................................49/257

Aftale− og regelforhold for kirker i det åbne land i Hjørring Kommune.........50/257

Fakta: SAVE registrering...............................................................................52/257

Retningslinier for kulturarven..............................................................................54/257

Lovgrundlag...................................................................................................54/257

i


Indholdsfortegnelse

Naturen.........................................................................................................................56/257

Et nyt ansvar.......................................................................................................56/257

Mål for naturen....................................................................................................58/257

Byrådets mål:................................................................................................58/257

Strategi for naturen.............................................................................................60/257

Baggrund for strategi for naturen........................................................................62/257

Naturen i Hjørring Kommune.........................................................................62/257

Fakta: Hedepletvingen..................................................................................65/257

Fakta: Hjørring Kommunes naturforvaltning..................................................66/257

2.3.1 Generelle naturhensyn.........................................................................67/257

2.3.10 Bekæmpelse af invasive plantearter..................................................68/257

2.3.11 Forvaltning af kommunale arealer......................................................70/257

2.3.12 Ådale..................................................................................................72/257

2.3.2 Internationale naturbeskyttelsesområder.............................................74/257

2.3.3 Særligt værdifulde naturområder..........................................................77/257

2.3.4 Værdifulde naturområder.....................................................................81/257

2.3.5 Potentielle naturområder......................................................................83/257

2.3.6 Beskyttede naturarealer og landskaber................................................87/257

2.3.7 Økologiske forbindelser........................................................................91/257

2.3.8 Potentielle økologiske forbindelser.......................................................93/257

2.3.9 Kvalitetsmål for økologiske forbindelser...............................................94/257

Fakta: Beskyttelseslinier................................................................................97/257

Fakta: Faunapassager..................................................................................98/257

Fakta: Fredninger..........................................................................................99/257

Fakta: Habitatområder.................................................................................100/257

Fakta: Hjemmehørende plantearter............................................................101/257

Fakta: Internationale naturbeskyttelsesområder.........................................103/257

Fakta: Invasive plantearter..........................................................................104/257

Retningslinier for naturen..................................................................................105/257

Lovgrundlag.................................................................................................105/257

Kysten........................................................................................................................106/257

Mål for kysten...................................................................................................108/257

Byrådets mål:..............................................................................................108/257

Strategi for kysten.............................................................................................109/257

Aktiviteter i de kystnære arealer og kystbeskyttelse...................................111/257

Baggrund for strategi for kysten........................................................................113/257

Byer og bebyggelse til fritidsformål ved kysten...........................................113/257

2.4.1 Område A − Særligt værdifuldt kystlandskab.....................................116/257

2.4.2 Område B − Planlagt kystlandskab....................................................119/257

2.4.3 Område C − Kystlandskab.................................................................121/257

2.4.4 Offentlighedens adgang til kysten......................................................123/257

2.4.5 Opretholdelse af dynamiske kystprocesser og kystbeskyttelse.........124/257

Retningslinier for kysten...................................................................................126/257

Lovgrundlag.................................................................................................126/257

ii


Indholdsfortegnelse

Erhverv i det åbne land.............................................................................................128/257

Mål for erhverv i det åbne land.........................................................................130/257

Strategi for erhverv i det åbne land...................................................................132/257

Baggrund for strategi for erhverv i det åbne land.............................................134/257

Landbrug.....................................................................................................134/257

Fakta: Mål for skovrejsning.........................................................................138/257

Fakta: Stjerneudstykningen ved Høgsted...................................................139/257

Fakta: Ådal ved og indsigt til Vrejlev Kloster...............................................140/257

2.5.1 Generelle hensyn til landbruget..........................................................141/257

2.5.10 Arealanvendelse efter endt råstofgravning.......................................143/257

2.5.2 Byudvikling mv. i særligt værdifulde landbrugsområder.....................145/257

2.5.3 Tekniske anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder....................147/257

2.5.4 Rekreative anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder..................149/257

2.5.5 Værdifulde landbrugsområder............................................................151/257

2.5.6 Ændret arealanvendelse i værdifulde landbrugsområder..................153/257

2.5.7 Skovrejsningsområder........................................................................155/257

2.5.8 Mulige skovrejsningsområder.............................................................157/257

2.5.9 Områder, hvor skovrejsning er uønsket.............................................159/257

Retningslinier for erhverv i det åbne land.........................................................161/257

Lovgrundlag.................................................................................................161/257

Ferie og fritid.............................................................................................................162/257

Definition af ferie− og fritidsanlæg....................................................................162/257

Mål for ferie og fritid..........................................................................................165/257

Byrådets mål:..............................................................................................165/257

Strategi for ferie og fritid...................................................................................167/257

Overnatningsfaciliteter.................................................................................168/257

Baggrund for strategi for ferie og fritid..............................................................171/257

Turisme.......................................................................................................171/257

2.6.1 Turismepolitik.....................................................................................174/257

2.6.10 Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer................................176/257

2.6.11 Hotelpligt..........................................................................................179/257

2.6.12 Indlandsferieområde Tolne − Mosbjerg............................................181/257

2.6.13 Arealudlæg til ferie−fritidsformål i Løkken........................................184/257

2.6.14 Planlægningszone:Ferie−fritid på aksen Hjørring−Hirtshals............186/257

2.6.15 Campingpladser...............................................................................188/257

2.6.16 Vintercampering og vinteropbevaring...............................................190/257

2.6.17 Campinghytter..................................................................................192/257

2.6.18 Nye sommerhusområder og rummelighed.......................................194/257

2.6.19 Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen..........................196/257

2.6.2 Planlægning af ferie− og fritidsanlæg.................................................198/257

2.6.20 Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone..................200/257

2.6.21 Kolonihaver......................................................................................202/257

2.6.22 Friluftsaktiviteter i det åbne land.......................................................204/257

2.6.3 Bondegårdsferie.................................................................................206/257

2.6.4 Planlægning af særligt betydende ferie− og fritidsanlæg...................208/257

2.6.5 Lokalisering af ferie− og fritidsanlæg.................................................210/257

iii


Indholdsfortegnelse

Ferie og fritid

2.6.6. Arealforbrug og adgangsforhold........................................................212/257

2.6.7 Ændret anvendelse af reservationer..................................................214/257

2.6.8 Lokalisering af hoteller mv.................................................................216/257

2.6.9 Rammer for hoteller mv.....................................................................219/257

Retningslinier for ferie og fritid..........................................................................221/257

Lovgrundlag.................................................................................................221/257

Grundvand og vandindvinding................................................................................223/257

Vandforsyningen i Hjørring Kommune..............................................................223/257

Mål for grundvand og vandindvinding...............................................................225/257

Byrådets mål:..............................................................................................225/257

Fakta: Nitrat – er det farligt?........................................................................226/257

Strategi for grundvand og vandindvinding........................................................227/257

Baggrund for strategi for grundvand og vandindvinding...................................229/257

Grundvandets sårbarhed og beskyttelse.....................................................229/257

Fakta: Tilladelse til vandindvinding..............................................................232/257

Retningslinier for grundvand og vandindvinding...............................................233/257

Vandløb og søer........................................................................................................234/257

Status i Hjørring Kommune...............................................................................234/257

Mål for vandløb og søer....................................................................................236/257

Byrådets mål:..............................................................................................236/257

Strategi for vandløb og søer.............................................................................237/257

Baggrund for strategi for vandløb og søer........................................................238/257

Vandløb.......................................................................................................238/257

2.8.1 Anvendelse af vandløb og søer...............................................................240/257

Fakta: Spærringer.......................................................................................241/257

Retningslinier for vandløb og søer....................................................................243/257

Lovgrundlag.................................................................................................243/257

Kystvande..................................................................................................................246/257

Mål for kystvande..............................................................................................247/257

Byrådets mål:..............................................................................................247/257

Strategi for kystvande.......................................................................................248/257

Baggrund for strategi for kystvande..................................................................249/257

Status i Hjørring Kommune.........................................................................249/257

Fakta: Definition af EAC−værdi og OSPAR................................................252/257

2.9.1 Badevand...........................................................................................253/257

2.9.2 Sejlads, Vandscootere m.v................................................................254/257

2.9.3 Havbrug − fiske− og muslingeopdræt................................................255/257

Retningslinier for kystvande..............................................................................256/257

iv


PDF startside for Landskab, natur og kulturarv

Dokumentet er en PDF−udgave af en del af Kommuneplan 2009 for Hjørring Kommune.

Dokumentet omfatter de dele af kommuneplanen, der handler om landskab, kulturarv,

natur, landbrug, skovrejsning samt kystinteresser i form af ferie−fritid og vandinteresser i

forhold til søer, vandløb og kyst vande.

Der kan ligeledes hentes PDF−udgaver af andre dele af kommuneplanen på

www.nyespor.dk.

Hvis du har spørgsmål til dokumentet eller til Kommuneplan 2009 kan du rette henvendelse

til Plan & Udvikling, Hjørring Kommune på tlf. 72 33 32 30.

1/257


Landskab, natur og kulturarv

Landskab, natur og kulturarv er vigtige værdier i Hjørring

Kommune og spiller sammen i det åbne land. Der er store

variationer i landskaberne med karakteristiske områder,

hvoraf kan fremhæves:

• strandene og havet, der værdsættes af de mange

turister

• de to store å−systemer – Liver Å og Uggerby Å –

der gennemskærer hele kommunen

• de gamle løvskove i øst

• klitterne ved Rubjerg Knude mod vest og

• det rige landbrugsland på fladerne omkring de

gamle handelsbyer i midten af kommunen.

Kommunens landskaber er kendetegnet af de store

landskabsrum og vide udsigter, men også områder med

landskaber i mindre skala, hvor varieret terræn og

beplantninger giver nye oplevelser og kontraster. Det

varierede landskab afspejler sig i en rig natur med mange

sjældne dyr og planter. Flere områder er beskyttet, og

nogle er udpeget som internationale

naturbeskyttelsesområder, som Danmark overfor EU er

forpligtet til at beskytte bl.a. ved naturplaner.

Landskabet er præget af isens bevægelser under sidste

istid og den landhævning, der skete efter isen smeltede

bort. Nordvestvendsyssel var et af de steder, der blev

hårdest ramt af den store sandflugtskatastrofe, hvilket

resulterede i de største områder med indlandsklitter i

Danmark.

Overalt har vores forfædre sat deres spor i landskabet,

enten indirekte ved husdyrs afgræsning eller direkte ved

omformning af landskabet i form af f.eks. gravhøje, diger,

grusgrave, klostre og kirker. Kulturarven med

de kulturhistoriske minder er med til at give landskabet en

særlig værdi, der skal disse værdier bruges aktivt.

Benyttelse og beskyttelse af landskab, natur og

kulturarv

Landbruget er som et af hoved−erhvervene i det åbne

land en væsentlig aktivitet i det åbne land, som både skal

bevares, men også reguleres på en rimelig måde for at

sikre andre interesser i det åbne land. Ved at udpege

særligt værdifulde landbrugsområder sikres den bedste

dyrkningsjord til fortsat landbrugsdrift, mens andre arealer

reguleres for at sikre naturindhold eller kulturarv. I

planlægningen skal der også tages hensyn til andre

erhverv såsom skovbrug og råstofindvinding.

Download:

Landskab_natur

og_kulturarv.pdf

(3.3

MB)

Landskab ved

Bjergby

Børglum mølle og

kloster

Lønstrup

redningsstation

2/257


Turismen er en vigtig del af kommunes erhvervsliv og

indgår i kommuneplanen gennem udpegning af områder til

ferie− og fritidsformål, som f.eks. sommerhusområder. Det

er især kommunens kystzone, der har interesse for

turismen, men også den enestående indlandsnatur

tiltrækker mange. Det er derfor et væsentligt element i

kommuneplanen og i det øvrige arbejde turismeudvikling,

at der satses på bæredygtig turisme med balance mellem

helårsliv, naturhensyn og attraktionsværdierne i

kommunen.

Der ligger mange sundhedsfremmende og rekreative

muligheder i de varierede naturområder, som kommunen

byder på. Her er det vigtigt at bevare de bynære

naturområder og forbedre adgangen til den

omkringliggende natur for at styrke friluftslivet.

Derudover skal det åbne land og landsbyerne gøres til

attraktive steder for bosætning. Dette sker ved at

fastholde og videreudvikle landområderne som levende og

bæredygtige lokalsamfund med mindre lokale

erhvervsaktiviteter

I det åbne land foregår omsætning af en lang række

stoffer og forurening fra den menneskelige aktivitet, som

påvirker det naturlige kredsløb. Det er i dag klart, at de

fleste aktiviteter medfører konsekvenser for grundvand,

vandløb, søer og de sårbare naturområder. Der arbejdes

derfor med sikring af vandinteresser blandt andet i forhold

til drikkevandet, der sikres ved udpegningen af områder

med særlige drikkevandsområder. Ligeledes skal

vandrammedirektivet sikre god vandkvalitet i vores

vandløb.

Alt i alt er der mange interesser i det åbne land, og

konkurrencen om kommunens arealressourcer, har aldrig

været større end nu.

Det smukke landskab og den biologiske mangfoldighed

skal bevares for naturen og for vores egen skyld. Samtidig

er det åbne landskab grundlaget for turisme, friluftsliv,

landbrug og andre erhverv. Det er derfor afgørende, at der

er arealer der friholdes til alle interesser uden at

vandressourcerne, naturen og landskabet lider overlast.

Kommuneplanens retningslinier skal netop sikre denne

balance mellem benyttelse og beskyttelse af landskaberne

og naturværdierne.

Se mere om:

Redegørelse for

Landbrug

Rubjerg Knude

Fyr

Tidsplan for

vandplan

Tidsplanen for

Vandplanerne er

følgende:

december 2009:

Endelig 6−årig

vandplan med

indsatsprogram

skal være vedtaget.

december 2010:

3/257


Vandmiljø i Hjørring Kommune

Landskab, natur og kulturarv

Hjørring Kommune har et rigt og alsidigt vandmiljø, som

omfatter de store å−systemer Liver Å og Uggerby Å,

mange små vandløb og søer med tilhørende vådområder.

Kysten, der er varieret og dynamisk, rummer mange

forskellige typer af levesteder og danner dermed

baggrund for et rigt dyre− og planteliv.

Grundvandets mængde og kvalitet har en afgørende

betydning for drikkevandsforsyningen. I Hjørring

Kommune er grundvandet meget sårbart, og det er på

nuværende tidspunkt usikker, om der er tilstrækkelige

mængder rent grundvand til at sikre den fremtidige

drikkevandsforsyning. For at beskytte grundvandet har

kommunen udpeget områder med særlige

drikkevandsinteresser, sårbare indvindingsområder og

kildepladszoner. Inden for disse områder kan der arbejdes

med forskellige former for grundvandsbeskyttelse.

Rent grundvand er ikke kun vigtigt som drikkevand, men

også i forbindelse med vandtilførsel til mange af

kommunens små vandløb, søer og vådområder, da

kvaliteten af grundvandet har stor betydning for

vandkvaliteten i disse områder. Det gælder f.eks. for den

højt målsatte sø Vandplasken, som ligger i et

internationalt beskyttet habitatområde.

Byrådets mål er at sikre en alsidig natur. Det betyder, at

vores vandløb, søer og kystvande skal kunne være

levesteder for et rigt og varieret dyre− og planteliv. Det

forudsætter, at vandkvaliteten i vores vandmiljø er god.

Vandrammedirektivet

Fastsættelse af fremtidige mål for vandkvaliteten i vores

vandmiljø reguleres igennem Vandrammedirektivet, som

implementeres i den danske lovgivning ved Lov om

Miljømål.

Vandrammedirektivets formål er at fastlægge en fælles

ramme for beskyttelsen af vandmiljøet i EU−landene.

Denne beskyttelse er nødvendig, da forurening af

vandmiljøet, især kystvande, omfatter flere lande, og

derfor kræver en fælles indsats.

Vandrammedirektivet forpligter EU−landene til som

Den Kommunale

handleplan skal

være vedtaget.

december 2012:

Foranstaltninger

efter

indsatsprogrammet

skal være iværksat.

december 2015:

Frist for opfyldelse

af miljømål for

vandløb, søer,

kystvande og

grundvand.

Hjørring

Renseanlæg

Vandløb −

spærring

4/257


minimum at sikre god økologisk tilstand i alle deres

vandløb, søer og kystvande samt alt grundvand senest i

2015. Mål for vandkvaliteten vil fremover blive fastsat i de

statslige vandplaner som følge af Miljømålsloven. Indtil

der foreligger en vedtaget vandplan, er retningslinierne fra

Regionplan '05 retningslinier for vandløb, søer og kyster

samt grundvand forsat gældende.

Udfordringen i Hjørring Kommune

I Hjørring Kommune opfylder omkring 50% af vandløbene,

dele af kystvandet og ingen af de målsatte søer de

målsætninger for deres kvalitet, der blev fastlagt i

regionplanen. Målet var, at de skulle have et upåvirket

eller kun svagt påvirkede dyre− og planteliv og gode

hygiejniske forhold.

I vandløbene er der især behov for at forbedre de fysiske

forhold bl.a. ved genslyngning af udrettede vandløb, ophør

med grødeskæring og oprensning samt ved etablering af

faunapassager. Desuden skal der ske en bedre rensning

af spildevandet i de områder, der ikke er kloakeret, og der

skal ske en reducering af næringssalt udledningen fra

landbruget.

I søerne er der især behov for at reducere tilførslen af

næringsstoffer fra landbruget og for at stoppe frigivelsen

af ophobede næringsstoffer fra søbunden.

I kystvandene er der især behov for at reducere tilførslen

af næringsstoffer fra landbruget og påvirkningen af dyre−

og plantelivet fra miljøfarlige stoffer. God vandkvalitet ved

kysten er ligeledes vigtig i forhold til kommunens strande,

der tiltrækker turister.

Virkemidler

Reguleringen af landbrugets belastning af miljøet har i

mange år overvejende foregået på det generelle niveau.

Hjørring Kommune vurderer, at det i langt højere grad

bliver nødvendigt at tage differentierede virkemidler i brug

afhængig af de jordbundsmæssige forhold på arealet og

målsætningen for det berørte naturområde,

grundvandsområde, vandløb, sø eller kystvandet.

Eksempler på differentierede virkemidler er:

• Etablering af våde enge ved genskabelse af

vådområder gennem udtagning af landbrugsarealer

til vådområder og ekstensiv landbrugsdrift. Dette

kan opnås ved ændret vandløbsvedligeholdelse,

genslyngning af vandløb, afskæring af dræn og

afvandingsgrøfter m.v.

Sandfodring −

Lønstrup

Uggerby Å −

habitatområde

5/257


• Forbud mod udbringning af husdyrgødning i særligt

følsomme områder.

• Vedvarende græs på landbrugsarealer i ådale.

• Reduceret husdyrproduktion i særligt følsomme

områder.

• Ophør af vandløbsvedligeholdelse med tilhørende

ekstensiv drift i ådale.

• Det er endnu ikke fastlagt, hvor deltaljerede

indsatsplanerne skal være, og hvor store

frihedsgrader der bliver for kommunerne med

hensyn til at fastlægge de konkrete tiltag.

Udgangspunktet er, at kommunerne skal vælge de

mest omkostningseffektive virkemidler til opfyldelse

af de fremtidige vandplaners målsætninger.

• Virkemidler, der kan tages i anvendelse for at opnå

målopfyldelse i 2015 kan f.eks. være reducering af

spildevandsbelastningen, som stadigvæk er et stort

problem, ved:

◊ Udbygning af regnvandsbassiner for

at hindre regnvandsbetingede

overløb.

◊ Etablering af forsinkelsesbassiner.

◊ Videregående rensning af

overfladevand fra veje, pladser og

tage før udledning i vandløb og søer.

◊ Afskæring af spildevand fra vandløb

og søer.

Lavbundsarealer

For at leve op til de forventede krav i de kommende

Vandplaner om reducerede udvaskning af fosfor og

kvælstof til vandløb, søer og kystvande skal der

gennemføres projekter, der genopretter vådområder.

Lavbundsarealer omfatter foruden områder med

nuværende høj grundvandsstand også tidligere

vådområder, herunder kunstigt afvandede og drænede

ådalsstrækninger og søer.

Lavbundsarealer udgør et potentiale for at skabe

velfungerende vådområder omkring søer og vandløb.

Lavbundsarealerne er generelt mindre påvirket af byggeri

og tekniske anlæg end det åbne land som helhed.

Sådanne områder skal friholdes for byggeri og anlæg, og

specielt byggeri og anlæg, som ikke er lokalt nødvendige

for den landbrugsmæssige drift.

Mange af de tidligere vådområder vil kunne udvikle sig

eller genoprettes til værdifulde naturområder, hvis

afvandingen ophører eller reduceres. Nogle steder vil de

6/257


landskabelige, geologiske og kulturhistoriske interesser

medføre, at områderne ikke kan oversvømmes, da disse

interesser vægtes højt.

Nødvendigt byggeri og anlæg på lavbundsarealer, hvor

naturtilstanden kunstigt er ændret, skal udformes på en

sådan måde, at det tager hensyn til en eventuel fremtidig

vandstandshævning, såfremt genopretning af området kan

blive aktuelt.

Vådområder kan blandt andet etableres ved at afbryde

dræn og grøfter i ådalen, oversvømme området med vand

fra drænede arealer oven for ådalen eller ved at hæve

vandstanden i vandløbet.

Det forventes, at vores klima ændrer sig over de næste

mange år. Det kan ifølge opstillede klimamodeller betyde

et klima med øget og store nedbørsmængder på kort tid.

Lavbundsarealerne udgør i den sammenhæng et vigtigt

potentiale for at kunne afbøde virkningerne af et ændret

klima, og for at kunne forebygge voldsomme

oversvømmelser i bebyggede områder og af højere

liggende arealer. Hvordan Hjørring Kommune bliver

påvirket af de forventede ændringer, er der på nuværende

tidspunkt ingen konkret viden om.

For konkrete projekter på lavbundsarealer, der samtidig er

udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder

eller ligger i tilknytning hertil, skal der i forbindelse med

forundersøgelsen gennemføres en konsekvensvurdering

for de arter og naturtyper, området er udpeget for.

Vurderes projektet at skade de arter eller naturtyper,

området er udpeget for, kan projektet som udgangspunkt

ikke gennemføres.

Kommunen vil, når målsætningen i den statslige vandplan

er kendt, udarbejde kort med udpegede lavbundsarealer.

De udpegede områder vil ofte være en blanding af arealer

i omdrift (dyrkning), enge og moser, der rummer

naturværdier. Nogle af disse arealer vil således være

beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, og en ændring her

kræver dispensation. Områderne er udpeget som en

helhed, og det vil i forbindelse med konkrete projekter

blive vurderet, om en ændring af vandstanden samlet vil

øge naturværdierne.

Kommunen anbefaler indtil målsætningen i de nye

Vandplaner er kendt, at lavbundsarealer så vidt muligt

skal friholdes for byggeri og anlæg, der kan forhindre, at

det naturlige vandstandsniveau kan genskabes, eller som

kan hindre muligheden for at styrke dyre− og plantelivet.

7/257


Nye anlæg, herunder anlæg, veje m.v., der nødvendigvis

skal placeres på lavbundsarealer, skal udformes, så

muligheden for naturgenopretning på lavbundsarealer i

øvrigt ikke går tabt. Anlæg skal udformes, så de kan tåle

en forøget vandstand.

Der er ikke medtaget retningslinjer for lavbundsarealer,

idet de forestående statlige vandplaner vil kunne ændre

radikalt på den indsats der skal iværksættes for at leve op

til disse bestemmelser. Der henvises derfor til de

gældende retningslinjer fra Regionplan 2005.

Regionplanens retningslinier for lavbundsarealer gælder

indtil kommunen med baggrund i den statslige vandplan

har udpeget lavbundsarealer og reguleret retningslinierne

for området.

8/257


Landskabet

Det åbne og varierede landskab i Hjørring kommune er én

af hovedattraktionerne, når der ses på kommunen ude fra.

Vendsyssels kulturlandskab varierer over både barske og

blide landskaber, men med kysten som noget helt særligt.

Landskaberne danner ofte ramme om modstridende

interesser mellem landskabet og naturen i sig selv og

anvendelse til erhverv herunder landbrug, byudvikling eller

rekreative oplevelser. Der skal foretages mange

afvejninger for at sikre den rette balance mellem

benyttelse og beskyttelse af landskaberne og

naturværdierne. Afvejninger der fastholdes i

kommuneplanens retningslinier for dermed at tage vare

både på de større sammenhænge og karakteristika i

landskabet og de bynære landskaber.

Hjørring Kommunes landskabsindhold

I forbindelse med kulturarvsprojektet er der blevet

foretaget en foreløbig kortlægning af landskabskarakteren

i Hjørring kommune ud fra centrale begreber som

terrænform, vegetation, skala, bebyggelsesstrukturer og

kulturarv. Kortlægningen bidrager til inddeling af

kommunen i områder med forskellige overordnede

landskabstyper, afgrænset efter de overgange og linier,

som ses i landskabet. Hjørring Kommune kan overordnet

inddeles i fire landskabstyper, der udspringer af

landskabets dannelse, og hvori den kulturelle arv

optræder meget forskelligt.

Skov− og bakkelandet

Det storbakkede morænelandskab er karakteriseret ved

kuperede højdedrag vekslende med ådalsforløb. Her

findes den frugtbare morænejord og stor koncentration af

fortidsminder. Særlig markant er overgangene til de

omkringliggende fladere landskabstyper.

Landbrugslandet

Yoldiafladen består hovedsageligt af hævet havbund fra

ishavet og fremstår som let kuperede slettelandskaber

med flere eng− og mosearealer. Karaktergivende er de

markante højdedrag ved f.eks. Børglum Kloster og

bakkeøen med Hjørring by, samt de markante overgange

til sandflugtslandskaberne ved vestkysten. Kulturmiljøerne

knytter sig her til byer, landsbyer, husmandsudstykninger

og enkeltgårde.

Alt om landskabet:

Landskabet

Mål for landskabet

Strategi for landskabet

Baggrund for

strategi for landskabet

Redegørelse − Landskab,

natur og kulturarv

Retningslinier for

landskabet:

2.1.1

Særligt bevarings−værdige

landskaber

2.1.2 Generelle

landskabshensyn

2.1.3 Særligt værdifulde

geologiske områder

2.1.4 Værdifulde geologiske

områder

2.1.5 Større uforstyrrede

landskaber

2.1.6 Bynære landskaber og

grønne kiler

2.1.7 Lysforurening

Landskab ved Bjergby

9/257


Strandvoldslandskaberne

Hvor Skagens Odde tager sin begyndelse findes de vind−

og havpåvirkede landskaber med et system af gamle

strandvolde med fugtige moseområder imellem. Disse

rimmer og dopper ligger som bueslag omkring f.eks.

Måstrup Mose, og strukturen fremtræder tydeligt, selv

hvor områderne dyrkes landbrugsmæssigt. Midt i Skagens

Odde ligger Gårdbo Sø (dels Hjørring, dels Frederikshavn

Kommune), som i 1800−tallet blev afdrænet og opdyrket.

Her er tyndt befolket, og landskaberne udmærker sig ved

værdifuld flora og fauna.

Kystlandet

Vestkysten er landsdelens største attraktion.

Karakteristisk er de brede strande, klinternes dramatiske

landskab f.eks. ved Lønstrup Klint og Rubjerg Knude, og

klitlandskabernes dynamik som det f.eks. ses mellem

Hirtshals og Tversted. Her knytter kulturarven sig til

kystnedbrydningens og sandflugtens historie. Historien

om menneskenes kamp mod naturens kræfter kan

aflæses i klitplantagerne og i kystbyernes placering, f.eks.

Lønstrup, der blev lagt i læ af de høje klitter. Kystlandet

fortæller tillige skudehandelens og fiskeriets historie og

om turismens udvikling.

Se alle kort i kommuneplanen

Vestenvinden har

præget landskabet

Hellehøj i vinterdragt

10/257


Mål for landskabet

I det fremadrettede arbejde med landskabet i Hjørring

kommune har Byrådet valgt, at de mål, der er opstillet i

punkterne nedenfor, skal være retningsgivende for

handlinger, som påvirker landskabet i kommunen.

Byrådets mål:

• At der i de kommunale planlægningen skal sikres klare

grænser mellem by og natur/landskab, også i byernes

grønne kiler.

• At det skal sikres, at anvendelsen af det åbne land til

produktion, bebyggelse, friluftsliv og turisme, veje og

andre anlæg sker i balance med naturen og miljøet,

• At beslutninger om anvendelsen af det åbne land skal

tages på baggrund af en vurdering af anvendelsens

konsekvenser for natur, miljø og friluftsliv,

• At der skal arbejdes for, at landskabernes egenart og

variation, herunder naturlige terrænformer, skal sikres.

• At der skal arbejdes for, at landskabets naturog

kulturværdier skal bevares, genoprettes og forbedres.

• At de geologiske og landskabelige værdier i kommunen

skal formidles,

• At der skal sikres god tilgængelighed for alle til det åbne

land og bedst mulig offentlig adgang til de attraktive

naturområder,

• At sikre, at landskabet afspejler oprindelighed og

autencitet.

Målene er formuleret ud fra en intention om at tage de

udfordringer op, der knytter sig til bevaring og benyttelse

af landskaberne og er desuden omsat til strategier for

arbejdet de i de kommende år.

Alt om landskabet:

Landskabet

Mål for landskabet

Strategi for landskabet

Baggrund for

strategi for landskabet

Redegørelse − Landskab,

natur og kulturarv

Retningslinier for

landskabet:

2.1.1

Særligt bevarings−værdige

landskaber

2.1.2 Generelle

landskabshensyn

2.1.3 Særligt værdifulde

geologiske områder

2.1.4 Værdifulde geologiske

områder

2.1.5 Større uforstyrrede

landskaber

2.1.6 Bynære landskaber og

grønne kiler

2.1.7 Lysforurening

Overdrev ved

Præstegårdsbakkerne

11/257


Vendsyssels geologi

12/257


Strategi for landskabet

Forude venter et arbejde med at omsætte Byrådets mål

for udviklingen i landskabet til handlinger og synlige

resultater. Der er ikke en enkelt række af handlinger, der

påvirker og fastlægger, hvordan landskabet skal udvikle

sig over tid. Der er snarere en mangfoldighed af

handlinger og aktiviteter som på forskellig vis påvirker

landskabudviklingen i kommunen. Byrådets mål kan

derfor ikke opnås ved at arbejde efter én afgrænset

strategi, men skal i stedet realiseres ved at arbejde efter

nedenstående strategiske pejlemærker.

• kortlægge og øge/formidle viden om

landskabernes værdier og muligheder

(landskabskvalitetsplanlægning),

foregå med et godt eksempel i forvaltning og pleje

af Kommunens egne arealer,

• sikre og udbygge stier og spor i landskabet i dialog

med lodsejere og øvrige interesserede,

• fremme projekter ved hjælp af f.eks. grønne

partnerskaber,

• realisere Kommunens turismepolitik gennem

handleplaner for indsatsområderne "nye oplevelser

året rundt" og "indlandsturisme og eksisterende

oplevelser", hvor landskabernes naturog

kulturindhold danner grundlag for nye initiativer,

• sætte fokus på oplevelsen af landskab,

landskabsrum og bebyggelse ved at udarbejde en

arkitekturpolitik for det åbne land.

De strategiske pejlemærker skal bruges i arbejdet med at

forvalte de værdier, som landskabet rummer. Når der

igangsættes konkrete handlinger og aktiviteter, der

påvirker landskabet, er det vigtigt, at de strategiske

pejlemærker tages med i planlægningen og

gennemførelse af disse aktiviteter og handlinger.

Alt om landskabet:

Landskabet

Mål for landskabet

Strategi for landskabet

Baggrund for

strategi for landskabet

Redegørelse − Landskab,

natur og kulturarv

Retningslinier for

landskabet:

2.1.1

Særligt bevarings−værdige

landskaber

2.1.2 Generelle

landskabshensyn

2.1.3 Særligt værdifulde

geologiske områder

2.1.4 Værdifulde geologiske

områder

2.1.5 Større uforstyrrede

landskaber

2.1.6 Bynære landskaber og

grønne kiler

2.1.7 Lysforurening

Sandflugt har gennem

tiderne præget landskabet

og gør det stadig ved

kysterne

13/257


Baggrund for strategier for landskabet

Landskabet er grundelement i naturen og kulturarven, den

fysiske ramme for vores liv og vigtigt både når det gælder

produktion og rekreation. Hjørring Kommune har stor

landskabsvariation inden for kommunens grænser og

vigtige overordnede landskabssammenhænge til

nabokommunerne.

Landskabet er i stadig forandring. Især de sidste 100 års

teknologiske og samfundsmæssige udvikling med

voldsomme ændringer i bosætningsmønster, trafikanlæg

og erhvervsmønster afspejles tydeligt i landskabet.

Konkurrencen om arealer i det åbne land er ikke blevet

mindre i de seneste år.

De bynære landskaber er under pres af ønskerne om

byudvikling og udbygning af infrastrukturanlæg. Inden for

de seneste år er der sket en vis byspredning f.eks. ved

placering af genbrugspladser i åbent land frem for i

erhvervsområder, nye parcelhusområder i landsbyer,

boligbebyggelser i større byers grønne kiler, og der

opleves ønsker om etablering af erhvervsområder langs

motorveje. Dette pres kan betyde, at den tydelige

overgang mellem by og land, der er et karakteristisk

dansk træk, udviskes. Det er et vigtigt formål i planlovens

by− og landzoneinddeling og landzonebestemmelserne at

modvirke byspredning for at opretholde de tydelige

grænser mellem by og land. Derved sikres en visuel

klarhed, naturog kulturhistoriske værdier bevares, og

miljøkonflikter undgås.

I landdistrikterne er udviklingen i jordbrugserhvervene

årsag til markante forandringer i landskabet.

Strukturændringer og ændringer i afgrødevalg og

husdyrhold har betydet store forandringer i landskabet.

Mest synlige er de mange marksammenlægninger, som

har medført nedlæggelse af diger, hegn og markveje.

Et andet eksempel på forringelse af landskabsvariationen

er terrænreguleringer i form af udjævning af kuperet

terræn, fjernelse af bakker og opfyldning af lavninger −

typisk med henblik på at lette jorddyrkning. I nogle tilfælde

kan reguleringerne foretages uden lovrestriktioner. Dette

er blandt andet tilfældet, hvor der ikke fjernes materialer

fra ejndommen eller ikke tilføres materialer udefra, samt

hvor området ikke er fredet eller omfattet af

naturbeskyttelse.

Mange af de kulturskabte arealtyper som heder, enge og

overdrev er beskyttet gennem naturbeskyttelsesloven,

men loven sikrer ikke den nødvendige pleje. En pleje der

Alt om landskabet:

Landskabet

Mål for landskabet

Strategi for landskabet

Baggrund for

strategi for landskabet

Redegørelse − Landskab,

natur og kulturarv

Retningslinier for

landskabet:

2.1.1

Særligt bevarings−værdige

landskaber

2.1.2 Generelle

landskabshensyn

2.1.3 Særligt værdifulde

geologiske områder

2.1.4 Værdifulde geologiske

områder

2.1.5 Større uforstyrrede

landskaber

2.1.6 Bynære landskaber og

grønne kiler

2.1.7 Lysforurening

Grænse mellem by og land

14/257


sker bedst gennem en fortsættelse af den traditionelle

brug, som for eksempel græsning med kvæg. De nævnte

landskabsforringelser forebygges bedst ved oplysning til

og dialog med landbrugserhvervet.

I det åbne land skal naturog landskabsinteresserne og

hensynet til landbrugserhvervet afbalanceres med

befolkningens rekreative interesser. Borgernes adgangs−

og færdselsmuligheder spiller en vigtig rolle for oplevelsen

og forståelsen af natur og landskab.

De identitetsskabende landskaber

I Kulturarvsprojektet er omtalt de "identitetsskabende

landskaber". Det er landskaber, som er kendetegnende

for egnen, og som er mere eller mindre kendte i resten af

landet. Indadtil udgør landskaberne en lang række af de

udflugtsmål og steder, der har betydning for de lokale

beboere. De udgør et stort potentiale for yderligere

formidling og sammenkædning af oplevelser og

forbindelseslinier i landskabet. Nedenfor er der samlet en

række gode eksempler, der skal fremhæves som særlige i

Hjørring kommune.

Geologisk perle: Lønstrup Klint med international

geologisk betydning (et Geosite).

Landskabsperler: Ådalene ved Uggerby Å og Tversted

Å, Simon Skrivers Klit, Det nedre løb af Liver Å og

Kærsgård Strand, Tornby Klitplantage, Skallerup

Indlandsklitter, Hjørring Bjerge, Præstegårdsbakkerne ved

Bjergby, Hovedgården Baggesvogn, Tolne Skov og

– Bakker samt Slotved Skov.

Udsigtspunkter: Hellehøj, Tornby Bjerg, Teglhøj,

Bellevue i Hjørring, Vennebjerg Kirkebakke og Klangshøj,

Vennebjerg Mølle, Rubjerg Knude, Bålhøj og Børglum

Kloster Mølle. Derudover kan der ved planlægning og

plejeindsats skabes fine udsigtsmuligheder fra Ilbjerge

nær Hjørring, Brandbjerg i Katsig Bakker, Jomfrubjerget

ved Skt. Jørgens Kilde og fra bakker i Tolne og Slotved

skove samt Lunken Plantage.

Historiske steder: Børglum Kloster, Vrejlev Kloster,

Odden Hovedgård, Hirtshals Fyr, Bækslugten i Lønstrup,

Mårup Kirke, Rubjerg gamle kirkegård, Løkken by,

Bjørnager og Højen, Slotved Skov, og adskillige

voldsteder, helligkilder, hulveje og gamle bro− og

vejstrækninger.

Det er vigtigt, at landskabernes egenart og variation

Lønstrup Klint

Rubjerg gl. kirkegård

15/257


evares eller genoprettes. De overordnede

landskabstræk skal styrkes, også i mødet med byen.

Sammenhængende naturog kulturlandskaber skal

sikres og friholdes for byggeri og anlæg.

16/257


2.1.1 Særligt bevaringsværdige landskaber

De særligt bevaringsværdige landskaber, skal så vidt

muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der

kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje

og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt

byggeri og anlæg, herunder erhvervsmæssigt nødvendigt

byggeri for landbrug*, skovbrug og fiskeri, skal placeres

og udformes under særlig hensyntagen til landskabets

skala og karaktertræk.

* Byggeri der kræver godkendelse

jf. Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug.

Se også: 2.1.2. Generelle landskabshensyn

Se alle kort i kommuneplanen

Supplerende tekst til retningslinie

2.1.1 Særligt bevaringsværdige landskaber

Udpegningen af de særligt bevaringsværdige landskaber

(værdifulde landskaber) er videreført uændret fra

Regionplan 2005. Ved udpegningen er der lagt vægt på

det enkelte områdes betydning for oplevelsen af den

pågældende egn eller for Nordjylland. Samtidig er der lagt

vægt på, om området derudover har et væsentligt

geologisk, kulturhistorisk eller biologisk indhold. De

særligt bevaringsværdige landskaber i Hjørring kommune

er udpeget i de storbakkede områder, de skovrige

områder, ådale og vådområder, herregårdslandskaberne,

de kystnære landskaber med strande, klinter og

klitplantager samt de egnskarakteristiske indlandsklitter og

rimmer−/ dopperlandskaber.

Ud over at beskytte disse landskaber mod byggeri, anlæg

og lignende, er det vigtigt, at deres karakteristiske træk

Alt om landskabet:

Landskabet

Mål for landskabet

Strategi for landskabet

Baggrund for

strategi for landskabet

Redegørelse − Landskab,

natur og kulturarv

Retningslinier for

landskabet:

2.1.1

Særligt bevarings−værdige

landskaber

2.1.2 Generelle

landskabshensyn

2.1.3 Særligt værdifulde

geologiske områder

2.1.4 Værdifulde geologiske

områder

2.1.5 Større uforstyrrede

landskaber

2.1.6 Bynære landskaber og

grønne kiler

2.1.7 Lysforurening

17/257


ikke udviskes, f.eks. ved ikke at anlægge søer i alle

moser, ved at undgå at tilsløre markante

landskabselementer eller kulturspor ved plantning af skov

eller læhegn, eller ved at sikre at større

sammenhængende landskabsrum ikke opdeles visuelt.

Rimme−doppesystemer ved

Måstrup−Jerup.

De gamle strandvolde, kaldet rimmer, ses som

tydelige striber i landskabet. Mellem

strandvoldene findes de fugtige lavninger, som

kaldes dopper.

18/257


2.1.2 Generelle landskabshensyn

Ændret arealanvendelse skal planlægges og

administreres således, at nyanlæg i fremtoning, størrelse

og beliggenhed er tilpasset det omliggende landskabs

skala og karaktertræk, herunder landskabets variationer

og sammenhænge.

Supplerende tekst til retningslinie

2.1.2 Generelle landskabshensyn

Andre landskaber end de, der er udpeget som

"særligt bevaringsværdige landskaber" kan rumme

karakterfulde træk, som ikke må udviskes eller forringes.

Områderne har hver deres skala bestemt af topografien

og indholdet af enkeltelementer. Der er således stor

forskel på det vidtstrakte åbne landskab med lange

udsigter, og på landskaber i mindre skala med f.eks. en

mosaik af vekslende naturtyper, områder hvor åbne og

lukkede landskabsrum skifter, eller hvor en ådal tegner et

velafgrænset landskabsrum.

Der skal for nye anlæg stilles sådanne vilkår, at

anlæggene harmonerer med landskabets skala.

Eksempler kan være:

• I det vidtstrakte åbne landbrugsland, hvor

landbrugets produktionsbygninger og −anlæg ses

over store afstande, skal bygningsanlæg søges

samlet mest muligt (stalde, gyllebeholdere,

biogasanlæg, siloer o.a.)

• I landskaber af lille skala og med mange

enkeltelementer og variationer skal dominerende

bygninger og anlæg undgås.

• Hvor der opleves tydelige landskabsskel og

–kontraster, f.eks. hvor landskabets

højdedrag ses i kontrast til de vidtstrakte

tilgrænsende flader af hævet havbund, må der ikke

placeres anlæg, foretages større terrænændringer

eller ske tilplantning, der kan udviske denne

kontrast.

Alt om landskabet:

Landskabet

Mål for landskabet

Strategi for landskabet

Baggrund for

strategi for landskabet

Redegørelse − Landskab,

natur og kulturarv

Retningslinier for

landskabet:

2.1.1

Særligt bevarings−værdige

landskaber

2.1.2 Generelle

landskabshensyn

2.1.3 Særligt værdifulde

geologiske områder

2.1.4 Værdifulde geologiske

områder

2.1.5 Større uforstyrrede

landskaber

2.1.6 Bynære landskaber og

grønne kiler

2.1.7 Lysforurening

Stilfærdig kvie

ved Brudehøjvej

19/257


2.1.3 Særligt værdifulde geologiske områder

De særlig værdifulde geologiske områder, skal friholdes

for byggeri, tekniske anlæg, skovtilplantning,

råstofindvinding, kystsikring og andet, der vil sløre eller

ødelægge mulighederne for at kunne erkende den

geologiske dannelse, der er grundlaget for udpegningen.

Supplerende tekst til retningslinie

2.1.3 Særligt værdifulde geologiske områder

Hjørring Kommune rummer seks særligt værdifulde

geologiske områder, hvoraf et af dem − Lønstrup Klint −

er udpeget som GeoSite, som er en geologisk lokalitet af

international videnskabelig betydning.

Klintprofilet i både Lønstrup og Hirtshals klint viser de

forskellige aflejringer i Nordjylland. Den naturlige

kysterosion holder profilerne åbne. Denne tilstand skal

opretholdes.

Ved Måstrup−Jerup fladen er der et veludviklet

rimme−doppesystem af gamle strandvolde. Her er

overpløjning og tilgroning uønsket, da det slører relieffet af

rimme−doppesystemerne og stenalderkystskrænten.

Dannelsen af denne strandvoldslette og dermed Skagen

Odde startede i stenalderen.

Lønstrup Klint

Se alle kort i kommuneplanen

Alt om landskabet:

Landskabet

Mål for landskabet

Strategi for landskabet

Baggrund for

strategi for landskabet

Redegørelse − Landskab,

natur og kulturarv

Retningslinier for

landskabet:

2.1.1

Særligt bevarings−værdige

landskaber

2.1.2 Generelle

landskabshensyn

2.1.3 Særligt værdifulde

geologiske områder

2.1.4 Værdifulde geologiske

områder

2.1.5 Større uforstyrrede

landskaber

2.1.6 Bynære landskaber og

grønne kiler

2.1.7 Lysforurening

20/257


2.1.4 Værdifulde geologiske områder

I de værdifulde geologiske interesseområder skal tekniske

anlæg og større ændringer i landskabet indpasses, så det

ikke tilslører eller ødelægger de landskabelige træk eller

den geologiske dannelse, der er grundlaget for

udpegningen.

Supplerende tekst til retningslinie

2.1.4 Værdifulde geologiske områder

I Hjørring Kommune er hele området nord for en linie der

går fra Hirtshals gennem Uggerby, nord for Bindslev,

Mosbjerg og Tolne udpeget som et værdifuldt geologisk

område. Området er udpeget fordi verdens største

odde−dannelse – Skagen Odde – starter her. Hele

området illustrerer denne odde−dannelse, og det er vigtigt

at bevare landskabsformerne og det åbne præg, som

bevirker, at udviklingsforløbet kan erkendes.

Dele af Skagen Odde er ydermere udpeget som særligt

værdifuldt geologisk område.

Se mere om Geosites under retningslinie 2.1.3

Figurtekst: Skagen Odde – GEUS

(De nationale geologiske Undersøgelser for Danmark og

Grønland)

Se alle kort i kommuneplanen

Alt om landskabet:

Landskabet

Mål for landskabet

Strategi for landskabet

Baggrund for

strategi for landskabet

Redegørelse − Landskab,

natur og kulturarv

Retningslinier for

landskabet:

2.1.1

Særligt bevarings−værdige

landskaber

2.1.2 Generelle

landskabshensyn

2.1.3 Særligt værdifulde

geologiske områder

2.1.4 Værdifulde geologiske

områder

2.1.5 Større uforstyrrede

landskaber

2.1.6 Bynære landskaber og

grønne kiler

2.1.7 Lysforurening

21/257


2.1.5 Større uforstyrrede landskaber

De større uforstyrrede landskaber skal så vidt muligt

friholdes for etablering eller udvidelse af anlæg og

støjkilder med en stor påvirkning af omgivelserne. Kan et

anlæg ikke undgås, skal det placeres og udformes, så det

præger landskabet mindst muligt.

Supplerende tekst til retningslinie

2.1.5 Større uforstyrrede landskaber

Større uforstyrrede landskaber er områder uden visuelt

forstyrrende elementer, som master, grupper af

vindmøller, sommerhusområder mm. Udpegningen af

disse landskaber bevarer den rekreative ressource der

ligger i at lade blikket vandre over et sammenhængende

naturog kulturlandskab uden forstyrrende elementer.

Store dele af det åbne land er i dag påvirket af trafik−,

energi−, produktions− eller rekreationsanlæg. Det er få

steder, hvor man kan opleve et uforstyrret landskab fri for

visuelt dominerende eller støjende anlæg og aktiviteter.

Med retningslinien søges det sikret, at der ikke sker

indgreb i de tilbageværende større landskaber, der er

upåvirkede af sådanne anlæg. Nye anlæg må i stedet

lokaliseres i mere robuste landskaber, der allerede er

påvirket af tekniske anlæg.

De uforstyrrede landskaber er blandt andet en rekreativ

ressource. Her kan man bevæge sig over store afstande

uden at blive bremset af barrierer som motorveje eller få

blikket over landskabet domineret af anlæg, som tager

opmærksomheden fra helheden i naturen og

kulturlandskabet. Spredningsmulighederne for en række

dyrearter kan også være bedre her, fordi der ikke er

barrierer som store vejanlæg og tætte bebyggelser i

områderne.

De større uforstyrrede landskaber er afgrænset ved at

udvælge typer af anlæg, der har en betydelig visuel,

støjmæssig og/eller barriereskabende virkning. Alt efter

virkningens omfang er der fastlagt en indflydelseszone for

anlæggene, typisk fra 0−2 km. For nogle anlæg er de

vejledende støjkonsekvensområder lagt til grund ved

afgrænsningen.

De større anlæg omfatter: trafikerede veje og jernbaner,

større el−ledninger, grupper af vindmøller (5 eller flere),

master, byer over 1.500 indbyggere, større

sommerhusområder/feriebyer og lignende, skydebaner

m.v. Planlagte anlæg er medtaget, hvis de står foran

realisering eller indgår i kommuneplanen.

Alt om landskabet:

Landskabet

Mål for landskabet

Strategi for landskabet

Baggrund for

strategi for landskabet

Redegørelse − Landskab,

natur og kulturarv

Retningslinier for

landskabet:

2.1.1

Særligt bevarings−værdige

landskaber

2.1.2 Generelle

landskabshensyn

2.1.3 Særligt værdifulde

geologiske områder

2.1.4 Værdifulde geologiske

områder

2.1.5 Større uforstyrrede

landskaber

2.1.6 Bynære landskaber og

grønne kiler

2.1.7 Lysforurening

22/257


De uforstyrrede landskaber er generelt »almindelige«

områder præget af land− og skovbrug, landsbyer,

småveje osv. Udpegningen afhænger ikke af særlig

landskabelig skønhed. Det kendetegnende er fraværet af

dominerende anlæg, der tjener regionale eller nationale

formål, men de rummer lokalt orienterede anlæg, det vil

sige ogforsyningsanlæg, virksomheder osv. knyttet til

lokalsamfundet.

Størrelsen på de udpegede landskaber er minimum 100

km 2 . Pga. størrelsen på de udpegede landskaber kan

områderne strække sig ind i nabokommunerne.

På den baggrund er der udpeget et område i kommunens

nordvestlige hjørne der bl.a. omfatter Måstrup Mose og

Tversted Rimmer. Området strækker sig videre ind i

Frederikshavn Kommune. Udpegningen er identisk med

den der fandtes i Regionplan 2005 fra Nordjyllands amt.

23/257


2.1.6 Bynære landskaber og grønne kiler

Kommunen skal i planlægningen sikre at de bynære

naturområder og grønne kiler friholdes fra byudvikling,

tekniske anlæg og vejanlæg. Grænsen mellem by og

natur/landskab i de grønne kiler skal entydigt afgrænses

og sikres i planlægningen.

Der skal etableres nye bynære naturområder på en måde,

så de eksisterende bynære naturområder bliver bundet

sammen og får kontakt med det åbne landskab uden for

byerne.

Adgangen til de grønne kiler skal sikres ved etablering af

stisystemer med fokus på handicapegnede stier.

Se også: 3.2.6 Byudvikling og nærrekreative områder

Supplerende tekst til retningslinie

2.1.6 Bynære landskaber og grønne kiler

De større byer i Hjørring Kommune er alle begunstiget

med enestående grønne kiler og bynære naturområder,

der hænger sammen med mere plejede grønne arealer

såsom parker, kirkegårde og idrætsanlæg.

Disse arealer er af stor betydning for rekreative og

sundhedsfremmende aktiviteter i byerne. Der er i forvejen

et godt stinet, og med etableringen af flere stier, vil flere

målgrupper kunne få let adgang til den bynære natur.

På grænsen mellem by og land udspilles der en stadig

kamp mellem ønsket om byudvidelse og sikringen af

rekreative− og naturmæssige interesser. Der er flere

eksempler på boligudstykninger, der har indskrænket den

bynære natur. For at sikre den bynære natur for fremtiden

har det flere steder været nødvendigt med fredninger. Det

er sket i Hjørring Bjerge og senest i "Den grønne kile" ved

Hirtshals. Ved at beskytte de grønne kiler får man mere

attraktive eksisterende boliger.

De grønne kiler fungerer som spredningsveje for planter

og dyr fra det åbne land. Selv midt i de større byer er der

derfor forbavsende mange forskellige fugle og pattedyr.

Denne artsrigdom bidrager til flere og rigere

naturoplevelser i byen. Det er vigtigt at disse korridorer

ikke bliver spærret af bebyggelse eller vejanlæg, der vil

forhindre spredningen af dyrelivet fra det åbne land til

bymidten.

Ved forvaltningen og pasningen af den bynære natur og

de grønne områder, er det vigtigt at satse på en så stor

variation som muligt. Der skal være så mange plantearter

som muligt. Der skal være kontraster mellem friseret og

Alt om landskabet:

Landskabet

Mål for landskabet

Strategi for landskabet

Baggrund for

strategi for landskabet

Redegørelse − Landskab,

natur og kulturarv

Retningslinier for

landskabet:

2.1.1

Særligt bevarings−værdige

landskaber

2.1.2 Generelle

landskabshensyn

2.1.3 Særligt værdifulde

geologiske områder

2.1.4 Værdifulde geologiske

områder

2.1.5 Større uforstyrrede

landskaber

2.1.6 Bynære landskaber og

grønne kiler

2.1.7 Lysforurening

Grøn kile i Sindal

24/257


vild natur og der skal både være områder med rekreative

faciliteter og uberørte områder.

Denne variation vil være gavnlig for artsrigdommen i de

bynære områder og dermed ogfor kvaliteten af

naturoplevelser for brugerne af områderne.

Variationen vil også øge antallet af rekreative aktiviteter,

der kan finde sted i de bynære områder.

25/257


2.1.7 Lysforurening

Stærk lysudsendelse i form af dominerende lysreklamer,

lysende vartegn, projektører og lignende må ikke

etableres i det åbne land.

Supplerende tekst til retningslinie

2.1.7 Lysforurening

Naturbeskyttelseslovens forbud mod lysreklamer m.v. i

det åbne land suppleres med denne retningslinie, som er

videreført fra Regionplan 2005. I forbindelse med

lokalplanlægning i det åbne land kan der stilles

bestemmelser om placering og afskærmning af lyskilder.

Baggrunden for retningslinien er, at lys fra kraftige

lyskilder kan genere og ødelægge oplevelsen af natur

og landskabsværdierne. Der ses en tendens til, at

lyskanoner og belysning af siloer, vindmøller, store

husgavle og lignende breder sig i det åbne land som

vartegn og indirekte reklamer for virksomheder og

institutioner. På samme måde kan lysprojektører ved

sportsbaner og genbrugspladser i det åbne land belaste

omgivelserne med lys til gene for trafikanter og

omboende.

Vindmøller, master og lignende må kun forsynes med lys i

form af afmærkning, der er nødvendig af hensyn til fly− og

sejladssikkerheden.

Der må hverken i by eller i det åbne land over længere

perioder opstilles lyskanoner med laserstråler, da det

forstyrrer oplevelsen af nattehimlen.

Diskret belysning af kirker og andre kulturelementer kan

ske som led i synliggørelsen af kulturarven.

Alt om landskabet:

Landskabet

Mål for landskabet

Strategi for landskabet

Baggrund for

strategi for landskabet

Redegørelse − Landskab,

natur og kulturarv

Retningslinier for

landskabet:

2.1.1

Særligt bevarings−værdige

landskaber

2.1.2 Generelle

landskabshensyn

2.1.3 Særligt værdifulde

geologiske områder

2.1.4 Værdifulde geologiske

områder

2.1.5 Større uforstyrrede

landskaber

2.1.6 Bynære landskaber og

grønne kiler

2.1.7 Lysforurening

26/257


Fakta Geosites

Geosites – geologiske lokaliteter af international

betydning

Der er mange lokaliteter i Danmark, som viser dele af

historien om landskabets dannelse. Ca. 200 sådanne

illustrative lokaliteter er udpeget som nationale

geologiske interesseområder, som bør nyde en form

for beskyttelse. Ud af disse er 38 lokaliteter så

videnskabeligt betydningsfulde, at de indgår i en

international liste over GeoSites. GeoSites er altså

enestående lokaliteter af international

geovidenskabelig betydning. Formålet med at

udpege og beskrive GeoSites er at skabe et grundlag

for prioritering i planlægning og regulering under

hensyntagen til bl.a. de internationale videnskabelige

geologiske og geomorfologiske værdier. Læs mere

på www.geosites.dk

27/257


Retningslinier for landskabet

Lovgrundlag

I henhold til Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 15 skal

kommuneplanen indeholde retningslinier for sikring af

landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af

områder med landskabelig værdi, herunder større,

sammenhængende landskaber. I henhold til Planlovens §

11a, stk. 1, nr. 16 skal kommuneplanen indeholde

retningslinier for sikring af geologiske bevaringsværdier,

herunder beliggenheden af områder med særlig geologisk

værdi.

Anden relevant lovgivning:

Naturbeskyttelsesloven:

Kapitel 3: anlæg i det åbne land, bl.a. friluftsreklamer.

Kapitel 4: offentlighedens adgang til naturen.

Kapitel 7 og 8: naturpleje og naturforvaltmning.

Oversigt over retningslinier

2.1.1 Særligt bevaringsværdige landskaber

2.1.2 Generelle landskabshensyn

2.1.3 Særligt værdifulde geologiske områder

2.1.4 Værdifulde geologiske områder

2.1.5 Større uforstyrrede landskaber

2.1.6 Bynære landskaber og grønne kiler

2.1.7 Lysforurening

Alt om landskabet:

Landskabet

Mål for landskabet

Strategi for landskabet

Baggrund for

strategi for landskabet

Redegørelse − Landskab,

natur og kulturarv

Retningslinier for

landskabet:

2.1.1

Særligt bevarings−værdige

landskaber

2.1.2 Generelle

landskabshensyn

2.1.3 Særligt værdifulde

geologiske områder

2.1.4 Værdifulde geologiske

områder

2.1.5 Større uforstyrrede

landskaber

2.1.6 Bynære landskaber og

grønne kiler

2.1.7 Lysforurening

28/257


Kulturarven

Markante bygningsværker og karakterfulde fortidsminder

skaber med deres placering i landskabet store

oplevelsesmæssige kontraster. Landskabet i Hjørring

kommune veksler mellem dyrkede marker, moser og

enge, ældre kulturmiljøer med bevaringsværdige

bygninger, diger, gravhøje og slyngede veje og de lange

kyststrækninger præget af sandflugt og Vesterhavet.

Børglum Kloster er et fint eksempel på en bygning, der på

grund af sin højtliggende placering er med til at forme

vores oplevelse af landskabsrummet. I mødet mellem den

fysiske kulturarv og landskabet fortælles "historier" om

fortiden og livet på egnen gennem mange århundreder.

Her skabes kulturarv som vi skal både værne om og

udvikle for kommende generationer.

Status i Hjørring Kommune

Kulturarven har nu for første gang fået en særlig placering

i planstrategi og kommuneplan for Hjørring Kommune og

er med til både at skabe fælles identitet og tilknytning for

borgeren og fortælle lokalhistorie for den tilrejsende gæst.

Hjørring Kommune blev i marts 2006 valgt som én af fire

kulturarvskommuner af Kulturarvsstyrelsen i et projekt

støttet af Fonden Realdania. Projektet "Kulturen mellem

kyst og land" gennemført i 2006−07 belyser i fem

delprojekter Hjørring Kommunes væsentligste faste

kulturarv.

Hjørring Kommune ønsker at værne om kulturarven og

samtidig skabe plads til kreativ udvikling af

kulturværdierne som ressource for nye tiltag. Dette er i

overensstemmelse med den regionale udviklingsplan for

Region Nord, der bringer den nordjyske kulturarv i spil

som en økonomisk ressource bl.a. som del af

oplevelsesøkonomien. Der fokuseres i den regionale

udviklingsplan også på at hæve kvaliteten i de bebyggede

miljøer og gøre dem mere attraktive og autentiske.

Et af formålene med at udpege og beskytte kulturmiljøer

og kulturarv i by og land er at synliggøre fortællingen om

menneskets gøren og laden op gennem tiden. En øget

bevidsthed om kulturarven kan bidrage til bosætning i

landsdelen, skabe nye turismetilbud og bruges som

ressource i erhvervsudviklingen. For at understøtte denne

bevidsthed skal der iværksættes formidlingsinitiativer for

kommunens borgere og dens gæster.

Alt om kulturarven:

Kulturarv

Mål for kulturarven

Strategi for kulturarven

Baggrund for strategi for

kulturarven

Redegørelse− Landskab,

natur og kulturarv

Retningslinier for

kulturarven:

2.2.1 Beskyttelse af de

værdifulde kulturmiljøer

2.2.2 Sikring af kulturhistorien

generelt

2.2.3 Lokalplaner i

kulturmiljøer

2.2.4 Bevaringsværdige

bygninger

2.2.5 Beskyttelse af kirkernes

fremtræden

2.2.6 Beskyttelseszoner

omkring kirker

Den fysiske kulturarv

defineres som de kulturelle

elementer, der danner vores

fælles erindring om fortiden

– fra fortid og frem til i dag.

Det kan fx være fredede og

bevaringsværdige bygninger,

klostre, voldanlæg, gravhøje

eller industrianlæg.

29/257


Se alle kort i kommuneplanen

30/257


Strategi for kulturarven

Hjørring Kommune indgår som planmyndighed i

samarbejde med de relevante museer, råd og styrelser til

sikring af det faglige samspil og opfyldelsen af mål for

kulturarven. Der er ikke en enkelt række af handlinger, der

påvirker og fastlægger, hvordan kulturarven sikres

og udvikles over tid. Der er snarere en mangfoldighed af

handlinger og aktiviteter som på forskellig vis påvirker

kulturarvens samspil med landskab og bebyggelse i

kommunen. Byrådets mål kan derfor ikke opnås ved at

arbejde efter én afgrænset strategi, men skal i stedet

realiseres ved at arbejde efter nedenstående strategiske

pejlemærker.

• Udarbejdelse af en samlet registrering af de

bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i by,

landsbyer og på landet, bl.a. som grundlag for

bevarende lokalplaner.

• Udarbejdelse af en temaplan med fokus på

landskab og kulturarv.

• Udarbejdelse af en arkitekturpolitik med fokus på

fortidig og fremtidig kulturarvfor både by

og det åbne land.

• Udvikling af formidlingsprojekter fx: Ture med

lokale guider, stier med informationstavler ("Spor i

landskabet"), aktiv brug af lokal kulturarv i

markedsføring, sikre adgang til natur og

kulturmiljøer, informationsfoldere, rollespil,

geo−coaching, sti−database, vandringer i

middelalderens spor (pilgrimsture), Kulturrejsen

"Den samlede fortælling om Kystkulturen"

De strategiske pejlemærker skal bruges i arbejdet med at

forvalte kulturarvsværdierne i kommunen. Når der

igangsættes konkrete handlinger og aktiviteter, der

påvirker kulturarvselementer eller påvirker kulturarvens

omgivelser, er det vigtigt, at de strategiske pejlemærker

tages med i planlægningen og gennemførelse af disse

aktiviteter og handlinger.

Alt om kulturarven:

Kulturarv

Mål for kulturarven

Strategi for kulturarven

Baggrund for strategi for

kulturarven

Redegørelse− Landskab,

natur og kulturarv

Retningslinier for

kulturarven:

2.2.1 Beskyttelse af de

værdifulde kulturmiljøer

2.2.2 Sikring af kulturhistorien

generelt

2.2.3 Lokalplaner i

kulturmiljøer

2.2.4 Bevaringsværdige

bygninger

2.2.5 Beskyttelse af kirkernes

fremtræden

2.2.6 Beskyttelseszoner

omkring kirker

Eskær Hovedgård

31/257


Mål for kulturarven

I det fremadrettede arbejde med kulturarven i Hjørring

kommune har Byrådet valgt, at de mål, der er opstillet i

punkterne nedenfor, skal være retningsgivende for

handlinger, som påvirker kulturarven og dens betydning

for landskab og bebyggelse i kommunen.

Byrådets mål:

• At synliggøre, sikre og udvikle kulturmiljøer og

landskaber som er værdifulde og

identitetsskabende for egnen og dens befolkning.

• At understøtte kulturarven til styrkelse af bosætning

i landsdelen, konkret erhvervsudvikling og nye

turismetilbud via formidling af kultur, natur og

landskab.

• At sikre kommunens bevaringsværdige bygninger

samt hensynet til øvrige kulturhistoriske interesser i

den kommunale planlægning og forvaltning.

• At sikre egnskarakteristisk og tidstypisk

bebyggelsesstruktur og byggeskik.

• At udpege nye kulturmiljøer i by og land.

• At sikre synlighed af kirker, markante fortidsminder

og fredede bygninger og anlæg som tydelige

kendingsmærker i landskabet; sløring og

forringelse ved placering af byggeri, tekniske

anlæg, skovrejsning m.v. i nærheden skal så vidt

muligt undgås.

Målene er formuleret ud fra en intention om at tage de

udfordringer op, der knytter sig til bevaring og benyttelse

af kulturarvsværdierne og er desuden omsat til strategier

for arbejdet de i de kommende år.

Alt om kulturarven:

Kulturarv

Mål for kulturarven

Strategi for kulturarven

Baggrund for strategi for

kulturarven

Redegørelse− Landskab,

natur og kulturarv

Retningslinier for

kulturarven:

2.2.1 Beskyttelse af de

værdifulde kulturmiljøer

2.2.2 Sikring af kulturhistorien

generelt

2.2.3 Lokalplaner i

kulturmiljøer

2.2.4 Bevaringsværdige

bygninger

2.2.5 Beskyttelse af kirkernes

fremtræden

2.2.6 Beskyttelseszoner

omkring kirker

Vennebjerg Kirke

32/257


Baggrund for strategier for kulturarven

Kulturarven i landskabet

Med et landskab der konstant er under forandring, skal vi i

brugen af landskabet og naturen være særligt

opmærksomme på sikring af værdifulde kulturspor fra

fortiden. Det åbne land benyttes i dag ikke kun af

landbruget. Større tekniske anlæg og råstofindvindinger

sætter også deres tydelige spor i landskabet. Nogle af

disse anvendelser kan indgå i samspil med det

nuværende, og andre betyder ødelæggelse af

kulturhistoriske træk som bygninger, veje, beplantning,

samt fortidsminder som grave og bopladser.

Ændrede driftsformer for landbrugene medfører at gamle

markskel og diger sløjfes, markveje nedlægges, grøfter

rørlægges og driftsbygninger ombygges eller nedrives;

dermed sløres eller fjernes kulturarvens spor i landskabet.

Et andet eksempel på dette er landsbykirkernes typiske

markante placering i landskabet, som sløres af

beplantning og tilgroning.

Sløring sker ikke kun ved at beplantning eller lignende

gemmer kulturarvssteder og −elementer. Nye anlæg som

siloer, gylletanke, vindmøller, store haller eller andet

byggeri kan alene ved deres størrelse dominere den

visuelle oplevelse af landskab og kulturarv på en måde, så

kulturarvsværdier mister synlighed selvom de i ikke fysisk

er fjernet eller skjult.

Kulturmiljøer

Hjørring kommune rummer mange bevaringsværdige

kulturmiljøer i byerne og i landskabet. Desværre er mange

bevaringsværdige kulturmiljøer gennem tiderne blevet

fjernet for at fremme byudvikling i byerne og

sommerhusbyggeri i de populære turistområder langs

kysten. Den rette balance mellem benyttelse og

beskyttelse af en kulturværdi, er ultimativ i forhold til at

sikre dens autentiske særpræg og dermed fortsatte

attraktionsværdi.

I arbejdet med sikring af de bevaringsværdige

kulturværdier, skal der samarbejdes med

naturbeskyttelsesinteressenter, så disse interesser ikke

står i modsætning til hinanden. Der skal fx foretages

naturgenopretning og pleje af landskab og kulturspor for at

øge kulturmiljøernes fortælleværdi. Der skal derfor

arbejdes med helhedsorienteret planlægning for

beskyttelsen og benyttelsen af det åbne land, hvor alle

interesser tilgodeses under hensyntagen til

Alt om kulturarven:

Kulturarv

Mål for kulturarven

Strategi for kulturarven

Baggrund for strategi for

kulturarven

Redegørelse− Landskab,

natur og kulturarv

Retningslinier for

kulturarven:

2.2.1 Beskyttelse af de

værdifulde kulturmiljøer

2.2.2 Sikring af

kulturhistorien generelt

2.2.3 Lokalplaner i

kulturmiljøer

2.2.4 Bevaringsværdige

bygninger

2.2.5 Beskyttelse af kirkernes

fremtræden

2.2.6 Beskyttelseszoner

omkring kirker

Bredgade i Tårs,

bevaringsværdige bygninger,

33/257


forskelligartede interesser og med henblik på at integrere

interesserne med hinanden i videst mulig omfang.

Bygningskultur

Sammen med de fredede bygninger udgør de

bevaringsværdige bygninger en væsentlig del af vores

fælles kulturarv inden for arkitektur og kulturhistorie.

Mange kulturhistorisk værdifulde bygninger skifter

anvendelse gennem tiden – denne ændring er som

regel positiv og viser bygningernes anvendelsesfleksibilitet

og overlevelsesevne. Det er dog nødvendigt gennem

udpegning i kommuneplanen at sikre at væsentlige

kulturarvsværdier i de enkelte bygninger og kulturmiljøer

ikke går tabt ved omdannelse eller ændret anvendelse.

Mens det er staten, der administrerer fredningerne, er det

kommunerne, der har ansvaret for de bevaringsværdige

bygninger. Kommunerne kan udpege bygninger som

bevaringsværdige i kommuneplanen eller udarbejde

bevarende lokalplaner til sikring af bygningerne.

Mere information om:

Fredede og bevaringsværdige bygninger

De bevaringsværdige bygninger i Hjørring Kommune er

registreret og udpeget på kortet nedenfor. Samtlige

bygninger på kortet er bevaringsværdige og er dermed

omfattet af en offentlighedsprocedure forud for påtænkt

nedrivning.

Baggrunden for udpegningen af de bevaringsværdige

bygninger findes i forskellige typer af materiale. Der er

således i de senere år lavet forskellige former for

udpegninger, som er videreført i denne kommuneplan:

Sindal Kommuneatlas fra 1991 samt udpegning af

bevaringsværdier i de fire tidligere kommuneplaner.

Derudover er der udpeget på baggrund af

bygningsregistrant for Gammel Hjørring fra 1976 og

Bygningsregistrant for Løkken samt

Kulturarvskommuneprojektet "Kulturen mellem kyst og

land". Derudover blev der i forbindelse med udarbejdelsen

af Kommuneplan 2009 foretaget nye udpegninger i et

samarbejde mellem Hjørring Kommune, Foreningen for By

og Landskabskultur og Vendsyssel Historiske Museum.

Mere information om:

Udpegning af bevaringsværdige bygninger

eksempel på "Bedre

byggeskik"

Trappen ved Nørregade

Fredet bygning i gl. Hjørring

34/257


35/257


Fakta: Fredet eller bevaringsværdig?

Forskellen på en fredet bygning og en

bevaringsværdig bygning er, at de fredede bygninger

har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske

kvaliteter af national betydning, mens de

bevaringsværdige bygninger har regional eller lokal

betydning. En fredning gælder for hele bygningen,

såvel det ydre som det indre, mens en udpegning

som bevaringsværdig alene omhandler bygningens

ydre.

36/257


Fakta: Udpegning af bevaringsværdige

bygninger

Kulturarvsstyrelsen kan også udpege bygninger som

bevaringsværdige. Retsvirkningerne af styrelsens

udpegning af bevaringsværdige bygninger er de

samme som ved kommunens udpegning i

kommuneplanen. Disse retsvirkninger fremgår af

bygningsfredningslovens § 18 og indebærer en

offentlighedsprocedure, før kommunen evt. giver

tilladelse til nedrivning. I særlige tilfælde kan

styrelsen dog beslutte, at udpegningen skal have

retsvirkning som en lokalplan efter planlovens § 14.

Dette betyder, at nedrivning, ombygning og andre

ændringer af bygningen ikke må ske uden

kommunens tilladelse.

I langt de fleste tilfælde udpeges et hus som

bevaringsværdigt, i forbindelse med at der laves et

kulturarvsatlas (tidligere kommuneatlas). Et

kulturarvsatlas udarbejdes af kommunen i

samarbejde med Skov− og Naturstyrelsen og

Kulturarvsstyrelsen. Udpegning af bevaringsværdige

bygninger og miljøer i kommuneplanen bør

efterfølges af bevarende lokalplanlægning.

37/257


2.2.1 Beskyttelse af de værdifulde kulturmiljøer

På kort med værdifulde kulturmiljøer og i skema A og B er

udpeget de værdifulde kulturmiljøer, som skal sikres. Inden

for afgrænsningen af de udpegede områder skal de

kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder

og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe

oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier,

må ikke finde sted i disse områder.

Se alle kort i kommuneplanen

Supplerende tekst til retningslinie

2.2.1 Værdifulde kulturmiljøer

I skema A og B til 2.2.1 findes en kort beskrivelse af de

værdifulde kulturmiljøer i Hjørring Kommune. Af skema B til

2.2.1 fremgår nye udpegninger, som Hjørring Kommune

har foretaget bl.a. på baggrund af kulturarvsrapporten samt

i samarbejde med Vendsyssel Historiske Museum (VHM).

Hjørring Kommune vil i samarbejde med VHM senere

beskrive baggrunden for de nye udpegninger, samt

sårbarhed, trusler og beskyttelseshensyn for det enkelte

kulturmiljø.

Skema A til 2.2.1

Kulturmiljøudpegning fra Regionplan 2005 som

overføres til kommuneplan 2009−2021

Sted Beskrivelse Nr. i

rapport

fra

RP´05

Gårdbo sø (delvis

beliggende i Frhavn

Del af kulturmiljø

omkring Gårdbogård

3

Alt om kulturarven:

Kulturarv

Mål for kulturarven

Strategi for kulturarven

Baggrund for strategi for

kulturarven

Redegørelse− Landskab,

natur og kulturarv

Retningslinier for

kulturarven:

2.2.1 Beskyttelse af de

værdifulde kulturmiljøer

2.2.2 Sikring af

kulturhistorien generelt

2.2.3 Lokalplaner i

kulturmiljøer

2.2.4 Bevaringsværdige

bygninger

2.2.5 Beskyttelse af

kirkernes fremtræden

2.2.6 Beskyttelseszoner

omkring kirker

38/257


Kommune) – nyere

herregård,

landindvinding og

plantage

Hirtshals by Nyere byplan 4

Hirtshals Fyr og

befæstning

Fyr og

befæstningsanlæg fra

2. Verdenskrig

Hirtshalsbanen Jernbane med

tilhørende

stationsbygninger

Asdal Voldsted 7a

Åstrup Voldsted 7b

Odden Herregårdslandskab 8

Bindslev Elværk Industri 9

Baggesvogn Herregårdslandskab,

ejerlav, skovdrift

Sindal Mølle Vindmølle 11a

Vogn−Bjørnager−Højen Fortidsminder, landsby,

herregårdslandskab

Tolne Skov Fritidsanlæg 13

Lendum−Øster Skærum Højkoncentrationer,

enkeltgårdsbebyggelse

Parker og anlæg i

Hjørring

Sønderlev−Vennebjerg−

Gl. Vennebjerg

5

6

10

12

23

Friluftsliv 24a−b

Mejeriby(er),

stationsby, kirkeby,

centralskole, mølle

Lønstrup−Harrerenden Skudehandel, fiskerleje,

stationsby,

mølle, ferieby,

sommervillaer, ældre

sommerhusområde

Rubjerg Knude Fyranlæg, sandflugt,

tilplantning, kirkegård

m. søforlis,

strandfogedgård

Løkken Skudehandel, fiskerleje,

stationsby, ferieby,

badehuse

Børglum Kloster Kloster, kirke,

herregårdslandskab,

mølle

25a−b

26a−b

27

28

29

39/257


Vrejlev Kloster Kloster, kirke 30

Åbenterp−Høgsted−Lie

Gårde

Børglum mølle og kloster

Skema B til 2.2.1

Enestegård, landsby

med stjerneudskiftning,

enkeltgårdsbebyggelse

Nye kulturmiljøudpegninger som overføres til

kommuneplan 2009−2021

Sted Beskrivelse

Gl. Hjørring, del af

Østergade, Brinch

Seidelinsgade og

Amtmandstoften

31

Middelalderby, købstad og

bygninger fra ´amtsbytiden`

Nestlè−området Industrianlæg med ny

funktion

Vrå – miljøet med

højskole,

valgmenighedskirke

Sindal – teglværket

og Amager + Sindal

– stationsområdet

inklusiv hotel og posthus

Bindslev –

gadestrækningen fra

købmandsgården til kroen

– del af det grønne

anlæg

Tårs – lystanlæg

samt miljø ved

stationsområdet

"dannelses"−miljøet +

stationsmiljøet

Industri og håndværk med

tilhørende arbejderboliger;

Infrastruktur

Bosætning på landet

Typisk grønt anlæg fra

1930−erne, anvendt til

Grundlovsmøder m.v.

Vrensted Byudvikling til forskellige

tider

40/257


Poulstrup –

Nederbyen

Den ældste del af Poulstrup

Poulstrup Landsby stærkt præget af

"bedre byggeskik"

Østerklit Parallelgård med stokmølle,

stuehus tænkt genopført

Stationsgade i Vrensted

Derudover er der følgende potentielle kulturmiljøer som

afventer nærmere vurdering og afgrænsning:

• Hovedgårde,

• voldsteder og borgbanker,

• Vrå − missionshus, stationsbyen og det grønne

anlæg Lunden

• Sindal − området ved Møllegade inklusiv møllen,

udvides med realskolen og elværket

• Tårs – Gadekæret/ oprindeligt landsbymiljø

• Tannisby i Tversted /de lokales badeby

• spor efter vandmøller og damme

• samling af statshusmandsbrug

• spor efter nedlagt jernbane Hjørring – Løkken

– Åbybro / bygninger med perronområder og

dæmninger

• spor efter nedlagt jernbane Hjørring – Tårs

– Hørby / bygninger med perronområder og

dæmninger

• spor efter industrialiseringens veje / dæmning syd

for Tolne Kirkeby med 1800 tals bro

• spor efter tidligere tracé fra Hirtshals banen / ved

Herregårdsparken i Hjørring

• hulveje Hjørring Bjerge, Slotved Skov og Mørkhule

bakker

• sten− og jorddiger

• læhegn og alleer

• ødekirkegårde

• helligkilder, sten og træer med tilknyttet folketro og

sagn

41/257


• "fæstier" hvor kreaturer gennem århundreder har

lavet terrasseformede stier på skrænter med

overdrev

Under overskriften "Baggrund for strategier for Kulturarven"

er beskrevet en række af de trusler, som de kulturhistoriske

værdier skal beskyttes imod. Der er dog ikke tale om

fredninger. I tilfælde af, at der skal ske byggeri eller ændret

anvendelse inden for kulturmiljøets afgrænsning, skal der

ske en afvejning, så hensyn til kulturmiljøer varetages.

Eksempler kan være:

• Oplevelsen af en landsby med stjerneudstykning vil

forsvinde ved skovrejsning i området.

• Indblikket til (og udsynet fra) et markant beliggende

kulturhistoriske bygninger såsom kirker eller klostre,

som giver karakter til omgivende vidtstrakte

landbrugslandskaber, vil blive skæmmet af opførelse

af dominerende stald− og siloanlæg samt store

teltoverdækkede gyllebeholdere.

42/257


2.2.2 Sikring af kulturarven generelt

Udover de specifikt udpegede kulturmiljøer findes der

andre værdifulde kulturmiljøer og kulturhistoriske

enkeltelementer, som skal sikres bevaret gennem

planlægning og administration. Hertil hører også en sikring

af de markante fortidsminder og de fredede

bygningsanlæg som tydelige kendingsmærker i

landskabet.

Supplerende tekst til retningslinie

2.2.2 Sikring af kulturarven generelt

Opmærksomhed skal ikke blot rettes mod samlede

kulturmiljøer, men også mod indsatsen for at beskytte de

kulturhistoriske enkeltelementer og spor. Hvad angår de

kulturhistoriske elementers fremtræden i landskabet, har

opmærksomheden været rettet mod kirkerne, men en

vigtig opgave er også at sikre de markante fortidsminder

og de markante, fredede bygningsanlægs synlighed i

landskabet.

Stendysse ved Tornby

Beskyttelsen kan ske ved gennem planlægning og

administration at hindre forhold der visuelt kan sløre eller

forringe oplevelsen af de kulturhistoriske anlæg i

landskabet. Eksempler er skovrejsning, telemaster,

vindmøller, siloer eller højspændingsanlæg, der på lang

afstand kan forstyrre herregårde, sømærker, fyr, gamle

vind− og vandmøller, gravhøje og lignende.

Alt om kulturarven:

Kulturarv

Mål for kulturarven

Strategi for kulturarven

Baggrund for strategi for

kulturarven

Redegørelse− Landskab,

natur og kulturarv

Retningslinier for

kulturarven:

2.2.1 Beskyttelse af de

værdifulde kulturmiljøer

2.2.2 Sikring af

kulturhistorien generelt

2.2.3 Lokalplaner i

kulturmiljøer

2.2.4 Bevaringsværdige

bygninger

2.2.5 Beskyttelse af

kirkernes fremtræden

2.2.6 Beskyttelseszoner

omkring kirker

43/257


Sømærket i Løkken

44/257


2.2.3 Lokalplaner i kulturmiljøer

Når der udarbejdes lokalplaner, der går ind i de udpegede

kulturmiljøer, skal disse indeholde bevarende

bestemmelser. Der skal tilvejebringes en registrering af

kulturværdierne, som er tilstrækkelig til at vurdere forhold,

der skal reguleres i lokalplanen. Lokalplanlægning med

bevarende sigte må ikke indeholde bindinger, som vil

hindre fortsat landbrugsdrift efter tidssvarende metoder.

Supplerende tekst til retningslinie

2.2.3 Lokalplaner i kulturmiljøer

Retningslinien skal sikre bevaringsinteresserne gennem

udarbejdelse af lokalplaner for værdifulde kulturmiljøer.

Lokalplanernes formål vil ofte være opførelse af nyt

byggeri eller lignende, men det bør sikres, at planerne

også varetager beskyttelsesinteresserne i de udpegede

kulturmiljøer. Af hensyn til muligheden for at bedømme,

om lokalplanens mål og bestemmelser er forenelige med

hensynet til kulturværdierne, er det vigtigt, at den

foreliggende viden bliver inddraget i planlægningen.

Alt om kulturarven:

Kulturarv

Mål for kulturarven

Strategi for kulturarven

Baggrund for strategi for

kulturarven

Redegørelse− Landskab,

natur og kulturarv

Retningslinier for

kulturarven:

2.2.1 Beskyttelse af de

værdifulde kulturmiljøer

2.2.2 Sikring af

kulturhistorien generelt

2.2.3 Lokalplaner i

kulturmiljøer

2.2.4 Bevaringsværdige

bygninger

2.2.5 Beskyttelse af kirkernes

fremtræden

2.2.6 Beskyttelseszoner

omkring kirker

45/257


2.2.4 Bevaringsværdige bygninger

De udpegede bevaringsværdige bygninger skal sikres mod

alle bygningsmæssige indgreb, der i væsentlig grad vil

forringe bygningens arkitektoniske og kulturhistoriske

værdi. Ændring af anvendelsen af historisk værdifulde

bygninger og anlæg kan finde sted, hvis den tjener til

anlæggenes bevarelse, respekterer de særlige kulturtræk

og er i overensstemmelse med øvrig planlægning og

lovgivning.

De bevaringsværdige bygninger i Hjørring Kommune er

registreret og udpeget på kortet nedenfor. Samtlige

bygninger på kortet er bevaringsværdige og er dermed

omfattet af en offentlighedsprocedure forud for påtænkt

nedrivning.

Se alle kort i kommuneplanen

Supplerende tekst til retningslinie

2.2.4 Bevaringsværdige bygninger

Retningslinien har til formål at sikre de bevaringsværdige

bygninger mod ødelæggelse. Disse bygninger udgør en

væsentlig del af den faste kulturarv, som er med til at

fortælle lokal historie.

Retningslinien sikrer bevaringsværdige bygninger, som er

videreført fra Sindal Kommuneatlas, bygningsregistranter

fra Hjørring og Løkken,, de fire tidligere

kommuneplaner, bevarende lokalplaner, eller som er

nyudpeget i forbindelse med udarbejdelsen af

Kommuneplan 2009.

Derudover er disse bevaringsværdige bygninger registreret

i en database hos Kulturarvsstyrelsen. Se mere om:

Kulturarvsstyrelsens materiale og database. Dette

materiale er baseret på SAVE−registreringsmetoden, men

der gøres opmærksom på, at bygningerne fremstår med

forskellige udpegningsværdier alt efter om der allerede er

foretaget en SAVE−vurdering eller om bygningen afventer

en konkret vurdering. Dette har dog ikke betydning for

bygningens sikring som bevaringsværdig.

Derudover er der følgende potentielle bevaringsværdige

bygninger og bygningstyper, som afventer nærmere

vurdering:

• Mejeribygninger i de mindre byer og på landet

• Bedre Byggeskiks huse

• Huse med lokal byggeskik , herunder

landbrugsejendomme og byhuse

Alt om kulturarven:

Kulturarv

Mål for kulturarven

Strategi for kulturarven

Baggrund for strategi for

kulturarven

Redegørelse− Landskab,

natur og kulturarv

Retningslinier for

kulturarven:

2.2.1 Beskyttelse af de

værdifulde kulturmiljøer

2.2.2 Sikring af

kulturhistorien generelt

2.2.3 Lokalplaner i

kulturmiljøer

2.2.4 Bevaringsværdige

bygninger

2.2.5 Beskyttelse af

kirkernes fremtræden

2.2.6 Beskyttelseszoner

omkring kirker

46/257


• Missionshuse

• Karakteristiske bygninger som transformatortårne

og – huse, frysehuse mv.

Mygdal mejeri. nu glaspusteri

47/257


2.2.5 Beskyttelse af kirkernes fremtræden

Det skal i planlægningen og administrationen sikres, at

hensynet til kirkernes fremtræden varetages.

Supplerende tekst til retningslinie

2.2.5 Beskyttelse af kirkernes fremtræden

Mange typer af anlæg kan virke dominerende eller

skæmmende i kirkernes omgivelser, f.eks.

landbrugsbygninger og −anlæg ude af proportioner med

omgivelserne, eller byggeri i øvrigt, som lukker af for en

vigtig indsigt til kirken. Ligeledes kan vejbelysning og

skiltning skæmme kirkeomgivelserne.

Retningslinien skal sikre, at der generelt i planlægningen

tages det fornødne hensyn til de kulturværdier, som

kirkerne og deres omgivelser rummer. Også i

administrationen vedrørende byggeri, vejanlæg, skiltning

osv. skal samspillet mellem de ønskede anlæg og kirkerne

vurderes, så en uheldig virkning i forhold til kirken undgås.

Da tilplantning også kan ødelægge en kirkes markante

virkning, er der udpeget områder, hvor skovrejsning er

uønsket i forbindelse med en række kirker, se retningslinie

2.5.9

Retningslinien og bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens

§ 19 har til formål at beskytte kirker tilhørende alle

trossamfund. Foruden de mange folkekirker findes og

en del kirkebygninger tilhørende frimenigheder og andre

trossamfund. Nogle af disse kirker har bevaringsværdige

arkitektoniske kvaliteter, og de rummer et stykke

kulturhistorie. Disse kirker findes primært i byer og

landsbyer, i mindre grad i det åbne land. Disse

kirkebygningers kulturhistoriske og bygningsmæssige

værdier skal sikres på lige fod med folkekirkerne.

Retningslinien gælder for kirker i det åbne land.

Udpegningen af disse kirker følger

naturbeskyttelseslovens (§ 19) definition: At en zone i en

radius af 300 meter fra kirkebygningen ikke fuldt ud er

udnyttet til bymæssig bebyggelse. Ifølge § 19 må der ikke

opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter i denne

zone. Retningslinien sikrer også kirkeomgivelser uden for

300 meter zonen.

Se mere om:

Aftale− og regelforhold for kirker

i det åbne land i Hjørring Kommune

Alt om kulturarven:

Kulturarv

Mål for kulturarven

Strategi for kulturarven

Baggrund for strategi for

kulturarven

Redegørelse− Landskab,

natur og kulturarv

Retningslinier for

kulturarven:

2.2.1 Beskyttelse af de

værdifulde kulturmiljøer

2.2.2 Sikring af kulturhistorien

generelt

2.2.3 Lokalplaner i

kulturmiljøer

2.2.4 Bevaringsværdige

bygninger

2.2.5 Beskyttelse af kirkernes

fremtræden

2.2.6 Beskyttelseszoner

omkring kirker

48/257


2.2.6 Beskyttelseszoner omkring kirker

Inden for nær− og fjernbeskyttelseszonerne omkring

kirkerne kan der ikke opføres bygninger, tekniske anlæg

m.v., medmindre det er sikret, at hensynet til kirkernes

betydning som monumenter i landskabet og

(lands−)bymiljøet ikke herved tilsidesættes.

Supplerende tekst til retningslinie

2.2.6 Beskyttelseszoner omkring kirker

Retningslinien bygger på registreringer foretaget i

forbindelse med indgåelsen af frivillige aftaler til

beskyttelse af kirkernes omgivelser i starten af

1980’erne (aftaleplaner). I Hjørring Kommune

findes syv kirker med aftaleplaner: Tornby Kirke, Tversted

Kirke, Vennebjerg Kirke, Furreby Kirke, Lendum Kirke,

Sindal Gl. Kirke og Ugilt Kirke. For disse kirker har

Nordjyllands amt i forbindelse med amtets seneste to

regionplaner udpeget beskyttelseszoner for fjernvirkning i

landskabet.

Se mere om: Aftale− og regelforhold for

kirker i det åbne land i Hjørring Kommune

Vennebjerg Kirke set fra Skallerupvej

Alt om kulturarven:

Kulturarv

Mål for kulturarven

Strategi for kulturarven

Baggrund for strategi for

kulturarven

Redegørelse− Landskab,

natur og kulturarv

Retningslinier for

kulturarven:

2.2.1 Beskyttelse af de

værdifulde kulturmiljøer

2.2.2 Sikring af

kulturhistorien generelt

2.2.3 Lokalplaner i

kulturmiljøer

2.2.4 Bevaringsværdige

bygninger

2.2.5 Beskyttelse af

kirkernes fremtræden

2.2.6 Beskyttelseszoner

omkring kirker

49/257


Aftale− og regelforhold for kirker i det åbne

land i Hjørring Kommune

I Hjørring kommune findes knap 40 kirker beliggende i det

åbne land. For syv kirker blev der i 1980−erne af amt,

kirkelige myndigheder og konsulent udarbejdet frivillige

aftaleplaner om sikring af kirkernes omgivelser.

Aftaleplanerne har virket som en god ramme for

enkeltsagsbehandling, men aftalerne er ikke længere

aktuelle på alle punkter. Planernes nærområder er ofte så

små, at de ikke kan sikre hensynet til kirkerne

tilstrækkeligt i forhold til påvirkningen fra store anlæg i

landskabet. I forbindelse med at aftalekirkerne blev

optaget i regionplan blev aftalekirkernes fjernområder

justeret og ofte udvidet.

Knap

40

kirker

37

kirker

Deraf 7

kirker

Samme

7 Kirker

Naturbeskyttelsesloven

§ 19

Alle kirker, som ikke er

omgivet af bymæssig

bebyggelse er omfattet af

Naturbeskyttelseslovens §

19. Her må der ikke

opføres bebyggelse med

en højde over 8,5 m inden

for en afstand af 300 m fra

kirken.

Provst Exner Provst Exner fredning, som

grænser op til kirke og

kirkegård af varierende

udstrækning og indhold.

Aftaleplan Frivillige planer fra

1980−erne

Retningslinierne 2.2.5

og 2.2.6 i

kommuneplan

2 kirker Del af udpegede

værdifulde

kulturmiljøer ved

klostre

Mårup

kirke

Delvis

bygningsfredning

ophævet 2005/−06 af

Kulturarvsstyrelsen.

Handlingsplan 2007 v/

Skov− og

Naturstyrelsen

Særlige

fjernbeskyttelses−områder

overført fra regionplan

Børglum Kloster og Vrejlev

Kloster, se

kommuneplanens

retningslinie 2.2.1,

kulturmiljø nr. 29 og 30.

Handlingsplan 2007 i gang

sat for værdig nedtagning

og afvikling af kirke og

kirkegård i takt med

havklintens tilbagerykning.

50/257


51/257


Fakta: SAVE registrering

I forbindelse med

udarbejdelse af

kulturarvsatlas registreres alle

bygninger, og de tildeles en

række såkaldte

SAVE−karakterer (Survey of

Architectural Values in the

Environment).

Bygningerne får karakterer fra

1 til 9 ud fra forskellige

kriterier:

• Arkitektonisk værdi

• Kulturhistorisk værdi

• Miljømæssig værdi

• Originalitet

• Tilstand

Arkitektonisk værdi

Arkitektonisk værdi vedrører

huset som helhed. Der ses på

husets proportioner, og om

det er harmonisk og

konsekvent opført inden for

sin stilart. Huset kan f.eks.

også være et særlig unikt

eksempel på en ny byggestil

eller have en særlig

konstruktion.

Kulturhistorisk værdi

Her har det betydning, hvis

huset er et godt eksempel på

en lokal byggetradition, enten

inden for en bestemt stilart

eller en særpræget

anvendelse af materialer. Det

kan det også være

væsentligt, hvis huset har en

særlig historisk betydning, om

det tilbage i tiden har haft en

betydning for lokalområdet,

en særlig funktion osv.

52/257


Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi

fastsættes ud fra husets

sammenhæng med de

omkringliggende boliger og

bygninger. Om huset er med

til at understrege eller give et

kvarter eller et område et

særligt præg.

Originalitet

Originaliteten bedømmes

både ud fra, om huset står

med sit oprindelige udtryk, og

i hvilken stand det er. Huset

kan godt være istandsat, men

det har betydning, om

istandsættelsen og eventuelle

ændringer understreger

husets originalitet.

Tilstand

Husets tilstand indgår også i

den samlede vurdering. Det

er en konstatering af, om

huset er vedligeholdt eller

forsømt.

53/257


Retningslinier for kulturarven

Lovgrundlag

I henhold til Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 14 skal

kommuneplanen indeholde retningslinier for sikring af

kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder for

beliggenhed af værdifulde kulturmiljøer og andre

væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier. Planloven §

11, stk. 4−5: Mål og generelle retningslinier for

bevaringsplanlægning kan indgå i hovedstrukturen og

retningslinier for bevaring af by− og bebyggelsesmiljøer og

bygninger kan indgå i rammerne.

Anden relevant lovgivning

Bygningsfredningsloven (Lov om bygningsfredning og

bevaring af bygninger) §§17 og 18.

Planloven § 14

Byfornyelsesloven: § 125

Bekendtgørelse nr. 1125 af 17.december 1997 –

orientering af SNS forinden nedrivning eller salg til private

af visse ikke fredede bygninger m.v. i offentligt eje.

Bekendtgørelse af museumsloven nr. 1505 af 14.

december 2006, hvis formål bl.a. er at sikre varetagelsen

af opgaver, der vedrører sten− og jorddiger og

fortidsminder.

Statslige mål for kulturhistorien omfatter kortlægning,

beskrivelse og sikring af kulturmiljøer − i det åbne land og

byerne, sikring af synlighed til kirker og markante

fortidsminder og formidling af kulturarven.

Oversigt over retningslinier

2.2.1 Beskyttelse af de værdifulde kulturmiljøer

2.2.2 Sikring af kulturhistorien generelt

2.2.3 Lokalplaner i kulturmiljøer

2.2.4 Bevaringsværdige bygninger

2.2.5 Beskyttelse af kirkernes fremtræden

2.2.6 Beskyttelseszoner omkring kirker

Supplerende oplysninger

Bygninger, der er optaget som bevaringsværdige i

kommuneplanen, er omfattet af en offentlighedsprocedure

forud for påtænkt nedrivning. For disse bygninger og

Alt om kulturarven:

Kulturarv

Mål for kulturarven

Strategi for kulturarven

Baggrund for strategi for

kulturarven

Redegørelse− Landskab,

natur og kulturarv

Retningslinier for

kulturarven:

2.2.1 Beskyttelse af de

værdifulde kulturmiljøer

2.2.2 Sikring af

kulturhistorien generelt

2.2.3 Lokalplaner i

kulturmiljøer

2.2.4 Bevaringsværdige

bygninger

2.2.5 Beskyttelse af

kirkernes fremtræden

2.2.6 Beskyttelseszoner

omkring kirker

54/257


ygninger der efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 14 er

omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller

byplanvedtægt, har kommunen mulighed for at etablere en

støtteordning.

Poulstrup, eksempel på Bedre Byggeskik

55/257


Naturen

Hjørring Kommune har en varieret og særpræget natur.

Denne natur er meget forskellig med store og stejle

klinter, flotte ådale med snoede åer og afgræssede

overdrev.

Selv om der findes fantastiske naturområder i kommunen,

er mange af dem i forringelse. Dette gør sig og

gældende både nationalt og internationalt. Derfor har

Danmark sammen med de øvrige EU−lande fastsat et mål

om at stoppe tilbagegangen i naturens biologiske

mangfoldighed inden 2010. Hjørring Kommune vil

fremover også have dette som overordnet målsætning for

naturforvaltningen i kommunen.

Naturtyper og arter er gået tilbage og forsvundet fra

mange steder. I kommuneplanen er der derfor opstillet

retningslinier for at hindre og mindske forsat forringel.

Retningslinierne omfatter beskyttede områder og

internationale naturbeskyttelsesområder og områder er

blevet fredede for blandt andet at sikre mod byudvikling.

Mange af disse områder indgår i enten særligt værdifulde

naturområder eller værdifulde naturområder, som rummer

kommunens vigtigste naturområder. Det er ikke

tilstrækkeligt kun at bevare dyr og planters levesteder

men også nødvendigt at bevare arterne. Derfor er der

nogle dyr og planter beskyttet både nationalt og

internationalt.

Dyr og planters spredning er gennem årene blevet

forringet af barrierer i landskabet fra eksempelvis

infrastruktur. Det er vigtigt at modvirke dette ved at

udpege og sikre økologiske forbindelser, som modvirker

barriererne. Heri indgår også potentielle naturområder,

der skal være med til at binde spredningsforbindelserne

sammen.

For at sikre særlige landskabelige−, kulturhistoriske− og

naturmæssige værdier er der blandt andet omkring kirker,

gravhøje, ådale og skove bygge− og beskyttelseslinier.

Et nyt ansvar

Med gennemførelsen af kommunalreformen har Hjørring

Kommune overtaget de fleste af Nordjyllands Amts

opgaver inden for naturforvaltning. Det betyder, at

Kommunen er blevet myndighed for blandt andet flere

tusinde beskyttede områder, 5 habitatområder, 46 fredede

områder, naturpleje, særlige bevaringskrævende dyr og

planter samt bygge− og beskyttelseslinier. Kommunens

ansvar for naturen er derfor blevet væsentligt forøget og

Alt om naturen:

Naturen

Mål for naturen

Strategi for naturen

Baggrund for strategi for

naturen

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for naturen

2.3.1 Generelle naturhensyn

2.3.2 Internationale

naturbeskyttelsesområder

2.3.3 Særligt værdifulde

naturområder

2.3.4 Værdifulde naturområder

2.3.5 Potentielle naturområder

2.3.6 Beskyttede naturarealer

og landskaber

2.3.7 Økologiske forbindelser

2.3.8 Potentielle økologiske

forbindelser

2.3.9 Kvalitetsmål for de

økologiske forbindelser

2.3.10 Bekæmpelse af

invasive plantearter

2.3.11 Forvaltning af

kommunale naturarealer

2.3.12 Ådale

56/257


etyder en forpligtigelse til at forvalte samt bevare

naturområder som f.eks. Skallerup Klit, Tolne Bakker,

Liver Å, Vandplasken og Uggerby Å.

Rød glente

57/257


Mål for naturen

Byrådets mål er, at naturen i kommunen skal bevares, og

det skal ske ved en aktiv indsats, der samlet set fremmer

naturindholdet ved at bevare arter og naturtyper til glæde

for kommunens borgere og turister. I det fremadrettede

arbejde med naturen i Hjørring kommune har Byrådet

valgt, at de mål, der er opstillet i punkterne nedenfor, skal

være retningsgivende for handlinger, som

påvirker naturen i kommunen.

Byrådets mål:

• at stoppe tilbagegangen i naturens biologiske

mangfoldighed,

• at de særligt værdifulde naturområder skal sikres,

og der skal skabes sammenhæng mellem

naturområderne ved hjælp af økologiske

forbindelser,

• at der i de værdifulde naturområder under

hensyntagen til naturog landskabsinteresserne

skal være mulighed for at sikre friluftsliv og turisme,

• at de beskyttede områder og habitatområder skal

forvaltes så naturkvaliteten forbedres,

• at de udpegede økologiske forbindelser skal

administreres, så levestederne og

spredningsmulighederne beskyttes og forbedres for

de dyr og planter,

• at de truede arter og arter, som kommunen har et

særligt ansvar for, skal sikres mod aktiviteter, der

kan forringe deres bevarelse

• at Hjørring Kommune skal arbejde for at forbedre

levestederne for hjemmehørende planter og dyr;

samt arbejde for, at der bekæmpes invasive

plantearter. Link til handleplanen på hjemmesiden,

• at afgræsning af særligt værdifulde naturområder,

værdifulde naturområder og landskaber fremmes,

• at der sker naturformidling for Kommunens børn og

voksne samt turister,

• at den bynære natur og de grønne kiler styrkes i

såvel temaplanlægning som lokalplanlægning,

• at der skal være mulighed for naturgenopretning og

• bygge− og beskyttelseslinier administreres

restriktivt for at bevare særlige landskabelige−,

kulturhistoriske− og naturmæssige værdier.

Målene er formuleret ud fra en intention om at tage de

udfordringer op, der knytter sig til bevaring og benyttelse

af naturen og er desuden omsat til strategier for arbejdet

de i de kommende år.

Alt om naturen:

Naturen

Mål for naturen

Strategi for naturen

Baggrund for strategi for

naturen

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for naturen

2.3.1 Generelle naturhensyn

2.3.2 Internationale

naturbeskyttelsesområder

2.3.3 Særligt værdifulde

naturområder

2.3.4 Værdifulde naturområder

2.3.5 Potentielle naturområder

2.3.6 Beskyttede naturarealer

og landskaber

2.3.7 Økologiske forbindelser

2.3.8 Potentielle økologiske

forbindelser

2.3.9 Kvalitetsmål for de

økologiske forbindelser

2.3.10 Bekæmpelse af

invasive plantearter

2.3.11 Forvaltning af

kommunale naturarealer

2.3.12 Ådale

58/257


Guidet naturvandring ved

Rubjerg Knude

59/257


Strategi for naturen

Forude venter et arbejde med at omsætte Byrådets mål

for bevarelse og brug af naturværdierne i kommunen til

handlinger og synlige resultater. Der er ikke en enkelt

række af handlinger, der påvirker og fastlægger, hvordan

naturen skal udvikle sig over tid. Der er snarere en

mangfoldighed af handlinger og aktiviteter som på

forskellig vis påvirker naturen i kommunen. Byrådets mål

kan derfor ikke opnås ved at arbejde efter én afgrænset

strategi, men skal i stedet realiseres ved at arbejde efter

nedenstående strategiske pejlemærker.

• undgå aktiviteter, der kan påvirke naturområder og

arter negativt. Når sådanne aktiviteter ikke kan

undgås, skal deres påvirkning mindskes,

forbedre spredningsmuligheder for arter ved at øge

kvaliteten og antallet af økologiske korridorer og

etablere faunapassager,

forbedre den bynære natur og øge de grønne kiler,

• udarbejde naturkvalitetsplan med henblik på at

opprioritere indsatsen på naturområdet og yde

information om kommunens naturværdier,

• udarbejde handleplaner, eksempelvis i lighed med

bekæmpelse af kæmpebjørneklo,

• understøtte projekter, der kan bidrage til

afgræsning af naturområder,

• understøtte naturgenopretning ved hjælp af

EU−støttede projekter, grønne partnerskaber og

andre tilskudsmuligheder,

• genskabe naturområder som søer, vandløb og

vådområder,

• udforme principper for forpagtningsaftaler på

kommunale arealer, der begunstiger rekreative

muligheder, naturen og miljøet,

• sikre og øge adgangsforholdene i naturen ved at

registrere og bevare markveje og stier, og ved at

etablere nye ride−, cykel− og vandrestier, samt

udbrede kendskabet til stinettene ved brug af bl.a.

foldere og internet , og

• I øvrigt øge kendskabet til naturen til borgere og

turister ved direkte naturformidling, naturfoldere,

udstillinger og internet,

• sikre dialog med Det grønne Råd som er et

rådgivende forum.

De strategiske pejlemærker skal bruges i arbejdet med at

forvalte de værdier, som naturen rummer. Når der

igangsættes konkrete handlinger og aktiviteter, der

påvirker naturen, er det vigtigt, at de strategiske

pejlemærker tages med i planlægningen og

gennemførelse af disse aktiviteter og handlinger.

Alt om naturen:

Naturen

Mål for naturen

Strategi for naturen

Baggrund for strategi for

naturen

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for naturen

2.3.1 Generelle naturhensyn

2.3.2 Internationale

naturbeskyttelsesområder

2.3.3 Særligt værdifulde

naturområder

2.3.4 Værdifulde naturområder

2.3.5 Potentielle naturområder

2.3.6 Beskyttede naturarealer

og landskaber

2.3.7 Økologiske forbindelser

2.3.8 Potentielle økologiske

forbindelser

2.3.9 Kvalitetsmål for de

økologiske forbindelser

2.3.10 Bekæmpelse af

invasive plantearter

2.3.11 Forvaltning af

kommunale naturarealer

2.3.12 Ådale

60/257


Rynket rose

61/257


Baggrund for strategi for naturen

Naturen i Hjørring Kommune

Naturen i Hjørring Kommune er et resultat af

landskabsprocesser og menneskelig påvirkning.

Processerne har blandt andet resulteret i de imponerende

klinter, hvoraf Lønstrup Klint (Rubjerg Knude) er af

international betydning. Ligeledes fortæller

rimme−dobbe−systemet en historie om, hvordan den

nordøstligste del af Jylland er skabt. Derudover er der en

speciel flora tilknyttet rimme−dobbe−systemet men og

den sjældne Hedepletvinge, som forhåbentlig snart vil

kunne genfindes i Hjørring Kommune.

Den menneskelige påvirkning af naturen har betydet, at

Hjørring Kommune er i besiddelse af værdifulde overdrev,

som er opstået ved århundredes afgræsning. Det drejer

sig især om området ved Bjergby. Endvidere medførte

menneskelig fjernelse af træer og buske den store

sandflugtskatastrofe fra år 1500 til år 1800, fordi sandet

uhindret kunne blæse ind i landet. Derved er fremkommet

de imponerende og meget bevaringsværdige Skallerup

Indlandsklitter, som er de største sammenhængende af

sin slags i Danmark.

Løvskov er ikke fremherskende i kommunen, men

omkring Tolne Skov, Baggesvogn og Slotved Skov findes

de sidste rester af den tidligere så udbredte

vendsysselbøg. Det er vigtigt at bevare denne rest, da

den formentlig er bedre tilpasset de særlige nordjyske

naturforhold.

Naturtyper som søer, heder, moser, enge og overdrev

udgør kernen i Hjørring Kommunes natur og består af

flere tusinde områder. Nogle af dem indgår i større

naturområder men mange, eksempelvis enge og søer,

ligger isoleret i landbrugslandet men udgør vigtige

spredningsforbindelser. Det er derfor af væsentlig

betydning at bevare og forbedre naturindholdet i disse

områder.

Nogle af områderne, blandt andet Kærsgård Strand,

Vandplasken og Liver Å, Tolne Bakker samt Tislum

Møllebæk, har en naturkvalitet, som gør dem enestående

ikke bare på nationalt niveau men selv på internationalt

niveau, da de er udpeget til habitatområder. Det giver

kommunen et helt særligt ansvar og forpligtigelse for at

bevare denne kvalitet.

Omkring og i byerne findes de bynære naturområder og

grønne kiler, som ikke bare er vigtige for naturen men

Alt om naturen:

Naturen

Mål for naturen

Strategi for naturen

Baggrund for strategi for

naturen

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for naturen

2.3.1 Generelle naturhensyn

2.3.2 Internationale

naturbeskyttelsesområder

2.3.3 Særligt værdifulde

naturområder

2.3.4 Værdifulde naturområder

2.3.5 Potentielle naturområder

2.3.6 Beskyttede naturarealer

og landskaber

2.3.7 Økologiske forbindelser

2.3.8 Potentielle økologiske

forbindelser

2.3.9 Kvalitetsmål for de

økologiske forbindelser

2.3.10 Bekæmpelse af

invasive plantearter

2.3.11 Forvaltning af

kommunale naturarealer

2.3.12 Ådale

62/257


også er vigtige rekreative områder i dagligdagen. I takt

med blandt andet byudvikling kan disse områder blive

truet, men det er vigtigt både for naturen og borgerne at

opretholde og styrke disse områder.

Kommunens unikke naturområder har naturligvis og

nogle helt specielle dyr og planter tilknyttet, som Hjørring

Kommune har et særligt ansvar for at bevare. Det drejer

som om blandt andet orkideerne Hvid Sækspore,

Mygblomst og Vendsyssel−gøgeurt, Løgfrø, Rød Glente,

sommerfuglen Sortbrun Blåfugl (findes i Danmark kun i

Hjørring og Frederikshavn Kommune), men også mere

almindelig arter som Nikkende Kobjælde, Rødrygget

Tornskade og Markfirben.

Trusler mod naturen

Selv om der findes enestående naturområder i Hjørring

Kommune, er mange af dem i forringelse. Det skyldes i

overvejende grad menneskelig påvirkning, fordi der bliver

gjort for meget eller for lidt. Eksempelvis er naturtyper

som enge og overdrev skabt ved landbrugsdrift.

Problemet er dog, at landbrugets strukturudvikling fører til

stadigt større bedrifter og specialisering, hvor det ikke

længere er rentabelt for landbruget at opretholde den drift,

som har frembragt og opretholdt naturindholdet. Dermed

er det nødvendigt at iværksætte naturpleje for at bevare

de kulturbetingede naturområder. Endvidere medfører

denne strukturudvikling, at gamle markveje og −skel,

hegn og grøfter bliver overflødige og sløjfes. Det medfører

både en forringelse af naturen, men også af borgernes

adgangsmuligheder til at opleve naturen. Dog bliver der

etableret nye læhegn og vildtplantninger, som gavner det

naturlige plante− og dyreliv i nogle områder, mens de

andre steder kan fortrænge vigtige arter, der især lever i

åbne, træløse landskaber. Samtidig udviskes de egnsvise

forskelle i naturog landskabsbilledet.

Landbrugets næringsstofpåvirkning og dræning har

konsekvenser for naturen. For mange næringsstoffer er

især et problem for de mange overdrev og heder, som

netop er karakteriseret ved at være næringsfattige, og

som udgør en vigtig del af naturen i Hjørring Kommune.

Dræning af ådalene, kombineret med for mange

næringsstoffer, medfører tilgroning. Denne effekt

forstærkes, fordi græsning med kreaturer er ophørt

mange steder. Derved forsvinder blandt andet orkideerne,

fordi de kræver lav vegetation og i stedet erstattes af

brændenælder og tagrør.

Også infrastruktur medvirker til at forringe naturen, fordi

Skallerup indlandsklitter

Vendsysselbøg

Rød glente

63/257


den opsplitter arters levesteder. Det medfører helt

konkret, at dyr kan blive dræbt, når de passerer veje.

Byudvikling udgør ligeledes en trussel mod dyr og planter,

fordi det hindrer deres spredningsmuligheder.

Løsningen er at begrænse den forsatte udvikling af

infrastrukturen, eller − hvor dette ikke kan lade sig gøre −

at indpasse den i landskabet for at mindske påvirkningen.

Byudvikling skal søges undgået i særligt værdifulde

naturområder, økologiske forbindelser og i potentielle

økologisk forbindelser.

Den fortsatte forringelse af naturen nødvendiggør tiltag,

der kan modvirke den uheldige udvikling, bl.a. er det

nødvendigt at tilvejebringe øget viden om den præcise

tilstand af naturområderne, og hvor de bevaringsværdige

samt truede arter findes. Allerede nu kan der dog

iværksættes tiltag til at forbedre naturen ved at oprette

flere økologiske forbindelser, forbedre naturplejen og øge

naturformidlingen.

64/257


Fakta: Hedepletvingen

Dagsommerfuglen hedepletvinge, der tidligere var ret

almindelig i Danmark, findes nu på mindre end 10

lokaliteter, alle i Himmerland og Vendsyssel. Også i

Europa er Hedepletvinge truet, så Danmark er

forpligtet til at at etablere "en gunstig

bevaringsstatus", dvs. passe godt på den og helst

øge bestanden og antallet af levesteder.

Hedepletvinge er opført på den danske rødliste som

akut truet, er omfattet af EF's habitatdirektiv samt

Bernkonventionen om beskyttelse af Europas vilde

planter og dyr samt deres levesteder.

65/257


Fakta: Hjørring Kommunes naturforvaltning

Som ansvarlig for naturforvaltningen har Hjørring

Kommune fået overdraget en stor opgave.

Nordjyllands Amt har tidligere plejet en del fredede

områder i Hjørring Kommune, blandt andet Hjørring

Bjerge, Rubjerg Knude og Tolne Skov. Kommunen

fortsætter denne pleje men har ogforetaget en

pleje af andre fredede områder. Det drejer sig blandt

andet om Simon Skrivers Klit, Lien og Den grønne

Kile i Hirtshals. Endvidere er der blandt andet

udarbejdet en handleplan for bekæmpelse af den

invasive plante, Kæmpe Bjørneklo. Derudover er der

blevet arrangeret mange offentlige ture for opleve

naturen men ogfor, at kommunen kan formidle,

hvorfor der bliver foretaget naturforvaltning.

I fremtiden vil kommunens opgaver blandt andet

være at fortsætte og supplere den nuværende

indsats, blandt andet inden for naturpleje samt at

genskabe nogle af de naturområder, der er blevet

ødelagt. Det drejer sig blandt andet om genopretning

af den naturlige hydrologi i lavbundsarealer,

genslyngning af åer, genopretning af søer og

genskabe tidligere opdyrkede heder. Derudover

bliver en af de helt store opgaver i 2010 at få

udarbejdet kommunale handleplaner, der skal

gennemføre de statslige vand− og naturplaner, som

er bindende for kommunen.

66/257


2.3.1 Generelle naturhensyn

Ved ændret arealanvendelse skal der tages hensyn til

bevarelse og forbedring af landskabs− og naturværdierne,

herunder levesteder for planter og dyr, samt

kulturhistoriske interesser knyttet til arealerne.

Supplerende tekst til retningslinie

2.3.1 Generelle naturhensyn

Retningslinien omhandler alle de små naturområder, der

ikke er beskyttet af lovgivning eller hører ind under de

særligt værdifulde eller værdifulde naturområder.

Størstedelen af disse små naturområder ligger i

jordbrugsområder eller bebyggede områder.

En stor del af den danske natur befinder sig i dag på små

isolerede lokaliteter i det åbne land: Vandhuller,

småskove, skrænter, uopdyrkede engparceller, gravhøje,

gamle træer osv. Hegn, skel, grøftekanter og vandløb

danner biologiske ledelinier i landskabet. Alle disse små

levesteder og ledelinier er af afgørende betydning for

dyre− og plantelivet i det åbne land. Gennem

smålevestedernes funktion som biologiske

spredningsveje er de af væsentlig betydning for

opretholdelsen af et righoldigt dyre−og planteliv i de

tilbageværende større naturområder.

En væsentlig del af de små levesteder er ikke beskyttet af

lovgivning. Det understreger betydningen af, at der

gennem forvaltningen og planlægningen af

arealanvendelsen tages særligt hensyn til deres

bevarelse. Det gælder især i områder med meget få

biotoper eller i tilknytning til de strøg, som er udpeget som

økologiske forbindelser.

Alt om naturen:

Naturen

Mål for naturen

Strategi for naturen

Baggrund for strategi for

naturen

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for naturen

2.3.1 Generelle naturhensyn

2.3.2 Internationale

naturbeskyttelsesområder

2.3.3 Særligt værdifulde

naturområder

2.3.4 Værdifulde naturområder

2.3.5 Potentielle naturområder

2.3.6 Beskyttede naturarealer

og landskaber

2.3.7 Økologiske forbindelser

2.3.8 Potentielle økologiske

forbindelser

2.3.9 Kvalitetsmål for de

økologiske forbindelser

2.3.10 Bekæmpelse af

invasive plantearter

2.3.11 Forvaltning af

kommunale naturarealer

2.3.12 Ådale

67/257


2.3.10 Bekæmpelse af invasive plantearter

Der skal optages bestemmelser i lokalplaner om forbud

mod at plante invasive arter. Invasive plantearter på

kommunale arealer skal så vidt muligt bekæmpes, og

Kæmpe Bjørneklo skal bekæmpes.

Supplerende tekst til retningslinie

2.3.10 Bekæmpelse af invasive plantearter

Invasive arter er et stort problem, da de fortrænger eller

ødelægger levebetingelserne for de hjemmehørende

arter. Bestemmelsen om at bekæmpe invasive arter

kræver særlig opmærksomhed i sommerhusområderne,

langs vandløb, i og i nærheden af Natura 2000 områder,

samt i og i nærheden af fredninger, højt målsatte § 3

områder, økologiske forbindelser, særligt værdifulde

naturområder, naturområder og potentielle naturområder.

Som problemet med kæmpe−bjørneklo viser, vil det

formentlig være langt nemmere at bekæmpe de invasive

arter nu end om 10 eller 20 år. Invasive arter er en af de

største trusler mod den biologiske mangfoldighed. Det er

også et stort problem, at der udplantes rynket rose i bl.a.

sommerhusområderne, hvorfra den breder sig

ukontrolleret, bl.a. ind i værdifuld natur.

Rynket rose

Alt om naturen:

Naturen

Mål for naturen

Strategi for naturen

Baggrund for strategi for

naturen

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for naturen

2.3.1 Generelle naturhensyn

2.3.2 Internationale

naturbeskyttelsesområder

2.3.3 Særligt værdifulde

naturområder

2.3.4 Værdifulde

naturområder

2.3.5 Potentielle naturområder

2.3.6 Beskyttede naturarealer

og landskaber

2.3.7 Økologiske forbindelser

2.3.8 Potentielle økologiske

forbindelser

2.3.9 Kvalitetsmål for de

økologiske forbindelser

2.3.10 Bekæmpelse af

invasive plantearter

2.3.11 Forvaltning af

kommunale naturarealer

2.3.12 Ådale

68/257


69/257


2.3.11 Forvaltning af kommunale arealer

For alle kommunale arealer gælder følgende

bestemmelser:

• Der må ikke anvendes pesticider (med undtagelse

af bekæmpelse af visse invasive plantearter)

• Der må ikke udbringes slam fra rensningsanlæg

• Kæmpe bjørneklo skal bekæmpes

Forud for salg af kommunale arealer, der ligger i områder

med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande

og fremtidige drikkevandsområder, tinglyses

pesticidforbud. Efter behov tinglyses andre former for

dyrkningsbegrænsninger.Hvis der er tale om kommunale

§ 3−arealer (registreret som beskyttet overdrev, hede,

kultureng, natureng og mose) samt kommunale arealer,

som grænser op til beskyttet natur, fredet natur eller til

EU−habitatområder gælder følgende yderligere

bestemmelser:

• Der foretages græsning eller høslet, såfremt det er

til gavn for naturtypen

• Der må ikke gødskes

• Nydræning må ikke foretages. Der foretages ikke

vedligeholdelse af eksisterende dræn, såfremt

dette ikke er til gene for andre lodsejere (som det

står beskrevet i §6 i vandløbsloven). Ved evt.

vedligeholdelse kontaktes kommunen først

• Der må ikke foregå jagt med mindre kommunen

vurderer, at det er fordelagtigt for området

• Der er fri adgang til arealer for færdsel til fods, med

mindre Kommunen vurderer, at det ikke er

naturmæssigt eller sikkerhedsmæssigt forsvarligt

• Invasive plantearter bekæmpes så vidt muligt (se

2.3.10)

• Ved salg af arealer vurderer kommunen om

bestemmelserne skal tinglyses

Supplerende tekst til retningslinie

2.3.11 Forvaltning af kommunale arealer

På fredede kommunale arealer skal forpagtningsaftalerne

derudover udformes i overensstemmelse med

fredningens hensigt og bestemmelser samt eventuel

plejeplan. Retningslinien har til formål at skabe en mere

varieret og rig natur i de kommunalt ejede arealer, der vil

kunne give naturoplevelser og bedre rekreative forhold for

borgere og besøgende i kommunen.

Samtidig medvirker retningslinien til at beskytte

drikkevandet og vandet i kommunens åer, søer og havene

Alt om naturen:

Naturen

Mål for naturen

Strategi for naturen

Baggrund for strategi for

naturen

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for naturen

2.3.1 Generelle naturhensyn

2.3.2 Internationale

naturbeskyttelsesområder

2.3.3 Særligt værdifulde

naturområder

2.3.4 Værdifulde naturområder

2.3.5 Potentielle naturområder

2.3.6 Beskyttede naturarealer

og landskaber

2.3.7 Økologiske forbindelser

2.3.8 Potentielle økologiske

forbindelser

2.3.9 Kvalitetsmål for de

økologiske forbindelser

2.3.10 Bekæmpelse af

invasive plantearter

2.3.11 Forvaltning af

kommunale naturarealer

2.3.12 Ådale

70/257


omkring os. På lang sigt kan kommunen få et mere grønt

image, som kan få turister og tilflyttere til at komme til

kommunen og samtidig forøge værdien af ejendomme. På

kommunale arealer, der ligger i drikkevandsområder

(OSD) skal muligheden for skovrejsning eller konvertering

til vedvarende græsarealer vurderes. Det anbefales, at

man ikke gøder i disse områder, eller at arealerne bliver

drevet økologisk.

71/257


2.3.12 Ådale

I ådale, og visse dalstrøg formet af mindre vandløb, må

der ikke foretages indgreb som:

• Forringer mulighederne for at opretholde eller

genskabe den naturlige hydrologi

• Forringer naturværdierne i ådalene

• Modvirker målopfyldelse i ådalenes Natura 2000

områder og vandløb samt i de kystvande, som

vandløbene munder ud i.

Eksisterende spærringer m.v., som forringer

mulighederne for at genoprette naturværdier og det

naturlige samspil i ådalene, skal søges fjernet i videst

mulige omfang og under hensyntagen til kultur− og

landskabsværdier.

Ådale af særlig interesse i Hjørring Kommune er Kjul

Å, Liver Å, Tversted Å, Uggerby Å og Varbro Å samt

følgende bynære ådale, der både rummer naturmæssige

og rekreative interesser: Vellingshøj bæk, Krustrup bæk,

Lundergårds bæk, Mogbæk og Hæstrup Møllebæk.

Supplerende tekst til retningslinie

2.3.13 Ådale

Der skal sikres en helhedsorienteret og bæredygtig

forvaltning af ådalene både med hensyn til naturindhold,

landskab og driftmæssig udnyttelse. Det er af afgørende

betydning, at det naturlige samspil mellem ådal og

vandløb kan udfoldes i vidt omfang i overensstemmelse

med de fremtidige Vandplaner, og at aktiviteter i ådalen

som drift af arealer, tekniske anlæg og kulturtekniske

indgreb ikke modvirker dette samspil.

Det er vigtigt, at den naturlige hydrologi i ådalene, det vil

sige det naturlige samspil mellem ådal og vandløb, søer,

kilder og væld i ådalene, kan udfoldes i videst mulige

omfang. Dette vil medvirke til at bevare og beskytte

eksisterende værdifuld natur i ådalene.

I forvaltningen af ådalene skal der arbejdes på at skabe

mere og bedre natur i ådalene. For eksempel ved at:

• Der i kilder og væld opretholdes/genskabes

hydrologiske forhold, der sikrer et alsidigt dyre− og

planteliv samt kildernes landskabelige og

kulturhistoriske værdier.

• Sikre den fastlagte pleje i fredede dele af ådalene.

• Sikre ådalenes betydning som økologiske

forbindelser.

Alt om naturen:

Naturen

Mål for naturen

Strategi for naturen

Baggrund for strategi for

naturen

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for naturen

2.3.1 Generelle naturhensyn

2.3.2 Internationale

naturbeskyttelsesområder

2.3.3 Særligt værdifulde

naturområder

2.3.4 Værdifulde naturområder

2.3.5 Potentielle naturområder

2.3.6 Beskyttede naturarealer

og landskaber

2.3.7 Økologiske forbindelser

2.3.8 Potentielle økologiske

forbindelser

2.3.9 Kvalitetsmål for de

økologiske forbindelser

2.3.10 Bekæmpelse af

invasive plantearter

2.3.11 Forvaltning af

kommunale naturarealer

2.3.12 Ådale

72/257


• Udnyttelsen af ådalene sker på en bæredygtig

måde under hensyntagen til miljø og natur, så

belastningen med næringssalte og sprøjtemidler

begrænses mest muligt.

• Aktiviteter i ådalene ikke modvirker de fremtidige

Vandplaner og målopfyldelse i de kystvande, som

vandløbene munder ud i.

• Sikre, at vandløbene i ådalene opfylder de fastsatte

krav i de fremtidige Vandplaner.

73/257


2.3.2 Internationale naturbeskyttelsesområder

I de internationale naturbeskyttelsesområder, som er vist

på kortillustrationen, må der ikke:

• Udlægges nye arealer til byzone eller

sommerhusområder,

• planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg i

form af servicestationer, materiale pladser og

lignende,

• planlægges nye eller væsentlige udvidelser af

andre trafikanlæg og tekniske anlæg og lignende

f.eks. lufthavne, flyvepladser, jernbaner,

havneopfyldninger på søterritoriet,

luftledningsanlæg, vindmølleklynger og −parker,

lossepladser og anlæg for deponering, eller

• udlægges nye områder til råstofindvinding på land.

Planlægning og administration må ikke medføre

forringelse af naturtyper og levesteder for arter eller

medføre væsentlig forstyrrelser af de arter, som

internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget for.

Uanset ovennævnte kan der dog planlægges for

foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af

naturforholdene i områderne.

Se alle kort i kommuneplanen

Supplerende tekst til retningslinie

2.3.2 Internationale naturbeskyttelsesområder

I Hjørring Kommune er der kun udpeget habitatområder

og ingen fuglebeskyttelses− eller ramsaromåder.

Baggrunden for udpegningen af habitatområderne er

habitatdirektivet, der er vedtaget af EU. Formålet med

Alt om naturen:

Naturen

Mål for naturen

Strategi for naturen

Baggrund for strategi for

naturen

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for naturen

2.3.1 Generelle naturhensyn

2.3.2 Internationale

naturbeskyttelsesområder

2.3.3 Særligt værdifulde

naturområder

2.3.4 Værdifulde

naturområder

2.3.5 Potentielle naturområder

2.3.6 Beskyttede naturarealer

og landskaber

2.3.7 Økologiske forbindelser

2.3.8 Potentielle økologiske

forbindelser

2.3.9 Kvalitetsmål for de

økologiske forbindelser

2.3.10 Bekæmpelse af

invasive plantearter

2.3.11 Forvaltning af

kommunale naturarealer

2.3.12 Ådale

74/257


udpegningen er at sikre den biologiske mangfoldighed i

EU ved at fokusere på naturtyper (eksempelvis enge,

heder og overdrev) og vilde dyre− og plantearter

(eksempelvis odder, markfirben og orkideen mygblomst).

Markfirben

For hvert habitatområde er der lavet et

udpegningsgrundlag, som området er udpeget for at

bevare. Eksempelvis er Uggerby Klitplantage og Uggerby

Å’s udløb udpeget for at bevare blandt andet

oddere og naturtyperne "Grå/grønne klitter" og "Fugtige

klitlavninger" herunder rigkær. Mens habitatområdet

Rubjerg Knude og Lønstrup Klint er udpeget for at bevare

"Klinter eller klipper ved kysten" samt "Kystklitter med

havtorn".

For at kunne opretholde eller genoprette en god tilstand af

naturtyper samt af vilde dyre− og plantearter skal

Kommunen gennem sin planlægning og administration

sikre de internationale naturbeskyttelsesområder mod

forurening, forringelser og forstyrrelser. Det gælder og

for internationale naturbeskyttelsesområder, der er

beliggende uden for kommunegrænsen. Det betyder, at

der for planer eller projekter – uanset om de er

beliggende inden for eller uden for de internationale

naturbeskyttelsesområder – skal udarbejdes en

konsekvensvurdering, hvis det ikke kan udelukkes, at der

kan være en væsentlig påvirkning af arter og naturtyper.

Inden udgangen af 2009 skal staten udarbejde

retningsgivende Natura 2000−planer for Natura

2000−områderne. Planen omfatter en basisanalyse, mål

for naturtilstanden og et indsatsprogram. Fastsættelse af

mål for naturtilstanden skal ske med henblik på sikring

eller genopretning af gunstig bevaringsstatus for de

naturtyper og arter, som habitatområderne er udpeget for

at bevare.

75/257


Herefter skal Hjørring Kommune inden 2010 udarbejde en

handleplan for, hvordan Natura 2000− planen vil blive

realiseret inden for kommunens geografiske område. Den

skal være så konkret, at det er muligt at få et klart billede

af den fremtidige indsats for at beskytte eller genoprette

naturtyper og levesteder for plante− og dyrearter i

kommunens habitatområder. Derudover må den ikke

stride imod retningslinier fastsat i Natura 2000−planen.

Habitatområde Uggerby Å

76/257


2.3.3 Særligt værdifulde naturområder

I de særligt værdifulde naturområder, skal Kommunen

sikre, at der ikke sker arealanvendelser eller ændring af

tilstanden, der begrænser naturog landskabsværdierne.

Der må ikke etableres tekniske anlæg og områderne skal

friholdes for byudvikling og råstofindvinding.

Der kan dog etableres mindre anlæg og støttepunkter til

brug for friluftslivet, hvis det er foreneligt med målene for

naturområderne.

I nye sommerhusområder skal kommunen ved lokalplan

sikre, at den oprindelige vegetation bevares.

I de særligt værdifulde naturområder skal beskyttelsen af

eksisterende natur fremmes, og der skal skabes

sammenhæng mellem de enkelte naturområder.

Se alle kort i kommuneplanen

Supplerende tekst til retningslinie

2.3.3 Særligt værdifulde naturområder

De særligt værdifulde naturområder rummer kommunens

vigtigste naturområder af betydning for forskning og

undervisning. Afgørelser om arealanvendelse og ændring

af tilstanden, der begrænser naturog

landskabsværdierne, vil derfor medføre tab af væsentlige

og oftest uerstattelige værdier. Danmark er forpligtet af

EUs målsætning til at standse tilbagegangen i den

biologiske mangfoldighed. En af de største trusler mod

biodiversiteten er tilførsel af næringsstoffer, men og

fragmenteringen af naturområder er en trussel mod

opretholdelsen af stabile bestande. For at opretholde et

alsidigt dyre− og planteliv er det af afgørende betydning,

at der findes større sammenhængende områder, hvorfra

spredning kan foregå.

Alt om naturen:

Naturen

Mål for naturen

Strategi for naturen

Baggrund for strategi for

naturen

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for naturen

2.3.1 Generelle naturhensyn

2.3.2 Internationale

naturbeskyttelsesområder

2.3.3 Særligt værdifulde

naturområder

2.3.4 Værdifulde

naturområder

2.3.5 Potentielle naturområder

2.3.6 Beskyttede naturarealer

og landskaber

2.3.7 Økologiske forbindelser

2.3.8 Potentielle økologiske

forbindelser

2.3.9 Kvalitetsmål for de

økologiske forbindelser

2.3.10 Bekæmpelse af

invasive plantearter

2.3.11 Forvaltning af

kommunale naturarealer

2.3.12 Ådale

77/257


Dele af de særligt værdifulde naturområder har særlig

national og international betydning som levesteder for dyr

og planter, og alle de fredede områder, Natura 2000

områder og store dele af de økologiske forbindelser er

omfattet af de særligt værdifulde naturområder.

Retningslinien tjener til opfyldelse af målsætningerne for

de særligt værdifulde naturområder. Det er ikke hensigten

med retningslinien at gribe ind i den eksisterende

arealanvendelse og tilstand, men derimod at give

mulighed for at styrke udviklingen i de særligt værdifulde

naturområder til gavn for de prioriterede

beskyttelseshensyn.

Mange former for friluftsinteresser er rettet mod de særligt

værdifulde naturområder, blandt andet fordi disse områder

indeholder meget spændende og varierede landskaber.

Hertil kommer, at dele af de særligt værdifulde

naturområder ligger i nær tilknytning til større bysamfund

og sommerhusområder og derfor kan nås inden for den

daglige fritid.

Retningslinien giver mulighed for etablering af f.eks.

primitive overnatningsanlæg og andre mindre anlæg og

støttepunkter, således at kommunen kan planlægge for en

rekreativ udnyttelse af de særligt værdifulde

naturområder, så særlige natur−, kultur− og

landskabsværdier bliver tilgængelige for en større

offentlighed, uden at den fortsatte eksistens og egenart af

disse værdier trues. For at turismeindustrien ikke selv skal

ødelægge grundlaget for turismen, er det vigtigt at satse

på bæredygtig turisme, både med hensyn til miljøet, men

også med hensyn til den omgivende natur. I

sommerhusområder skal den oprindelige vegetation så

vidt muligt bevares, og der bør ikke indføres haveplanter

og tilføres jord udefra. Overdrevene og hederne omkring

sommerhuse rummer flere beskyttede plante− og

dyrearter, og der er en tendens til at disse områder bliver

omdannet til haver eller gror til ofte med invasive

plantearter; se også retningslinie 2.3.10.

De særligt værdifulde naturområder danner et

naturnetværk sammen med områderne med særlige

naturbeskyttelsesinteresser og områderne med

økologiske forbindelser.

78/257


Baggrundsinformation om:

Særligt værdifulde naturområder i Hjørring Kommune

Ådalene:

På grund af landhævningen har flere af åerne i Hjørring

Kommune skåret sig ned i det ellers plane landskab.

Disse stejle skråninger ned mod åerne har aldrig været

opdyrket og rummer i dag mange sjældne planter. Andre

steder er ådalene bredere med større engarealer.

Lokaliteter:

Uggerby å, Tversted å og Skeen Møllebæk, den nedre del

af Liver å, Ilbro enge, Varbro å og Tislum Møllebæk.

Indlandsklitterne:

Disse landskaber blev skabt under sandflugtskatastrofen

fra år 1500 til år 1800. Klitterne er i dag dækket af en

speciel overdrevsvegetation, der er knyttet til de lysåbne

og næringsfattige indlandsklitter. Hjørring Kommune har

de største sammenhængende områder med

indlandsklitter i Danmark.

Lokaliteter:

Skallerup Indlandsklitter, Rubjerg Knude området.

Løvskovene:

I det kuperede landskab mellem Bjergby og Sindal og

mellem Mosbjerg og Tolne, findes der en værdifuld

mosaik af gamle løvskove, overdrev og marker.

Løvskovene består flere steder af den oprindelige stamme

af nordjyske bøge.

Lokaliteter:

Slotved skov, Baggesvogn skov, Eskjær skov og Tolne

skov.

Kysterne:

Hjørring Kommune rummer flere typer kyster. Der er de

imponerende klinter, de foranderlige å−udløb, de brede

strande med vegetation, klitterne og klithederne inde i

land.

Lokaliteter:

Lønstrup Klint (Rubjerg Knude), Hirtshals Klint, Kjærsgård

Strand, Åslyngen, Kjul Strand og Uggerby Strand.

Moserne:

Nordøst for Mosbjerg og Tolne, ligger der et enestående

område bestående af gamle strandvolde med

moseområder imellem, som rummer mange sjældne

planter og dyr.

Lokaliteter:

Tversted rimmer, Måstrup Mose, Bolle hede, Tolshave

79/257


Mose.

Overdrevene:

I morænebakkerne omkring Bjergby og sydøst for

Hørmested ligger nogle af de mest værdifulde overdrev i

Danmark. Her vokser flere hundrede plantearter og flere

meget sjældne svampearter.

Lokaliteter:

Brudehøj,Præstegårdsbakkerne, Bjørnehøj, Tislum.

80/257


2.3.4 Værdifulde naturområder

I de værdifulde naturområder, der fremgår af kort

nedenfor, skal naturinteresserne varetages i balance med

de øvrige interesser i det åbne land. I de værdifulde

naturområder må arealanvendelsen dog ikke forringe

muligheden for at opfylde naturkvaliteten for områdets

naturtyper, der er fastlagt efter principperne i kommunens

naturplanlægningssystem.

Se alle kort i kommuneplanen

Supplerende tekst til retningslinie

2.3.4 Værdifulde naturområder

Naturinteresserne knytter sig til flere forskellige naturtyper,

der ofte ligger som fragmenter i landbrugsområderne. De

værdifulde naturområder kan dog også være

kulturlandskaber, bynær natur og landskaber af rekreativ

værdi. Interesserne varetages så vidt muligt ud fra

princippet om flersidig anvendelse.

De værdifulde naturområder rummer i dag en tæt mosaik

af naturtyper og småbiotoper af varierende karakter. Disse

mange forskelligartede levesteder er med til at præge

landskaberne. En indsats for at sikre denne mosaik er

påkrævet set i forhold til udviklingen inden for jordbruget.

Udpegningen af de værdifulde naturområder tjener også til

bevaring af kulturhistoriske træk, der viser menneskenes

påvirkning af naturen gennem tiden.

De værdifulde naturområder rummer mulighed for en øget

anvendelse til friluftsliv og rekreative aktiviteter. Dele af de

værdifulde naturområder er udpeget på grund af deres

indhold og beliggenhed i forhold til bysamfund og

Alt om naturen:

Naturen

Mål for naturen

Strategi for naturen

Baggrund for strategi for

naturen

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for naturen

2.3.1 Generelle naturhensyn

2.3.2 Internationale

naturbeskyttelsesområder

2.3.3 Særligt værdifulde

naturområder

2.3.4 Værdifulde

naturområder

2.3.5 Potentielle naturområder

2.3.6 Beskyttede naturarealer

og landskaber

2.3.7 Økologiske forbindelser

2.3.8 Potentielle økologiske

forbindelser

2.3.9 Kvalitetsmål for de

økologiske forbindelser

2.3.10 Bekæmpelse af

invasive plantearter

2.3.11 Forvaltning af

kommunale naturarealer

2.3.12 Ådale

81/257


sommerhusområder. Det er hensigten at arbejde for at

forbedre borgernes rekreative muligheder således at

eventuelle anlæg udformes og gennemføres, så de tager

størst muligt hensyn både til natur og landbrug.

De værdifulde naturområder danner et naturnetværk

sammen med områderne med særlige

naturbeskyttelsesinteresser og områderne med

økologiske forbindelser.

82/257


2.3.5 Potentielle naturområder

For hvert enkelt af de potentielle naturområder skal

kommunen fastlægge mål for hvilken naturtype, der skal

opnås i det pågældende område. De potentielle

naturområder skal friholdes for byudvikling. Der må ikke

etableres tekniske anlæg eller foregå råstofudnyttelse,

som kan forhindre at området opnår den naturtype, som er

fastlagt af kommunen.

Se alle kort i kommuneplanen

Supplerende tekst til retningslinie

2.3.5 Potentielle naturområder

I de potentielle naturområder skal der enten skabes nye

naturområder eller genskabes forsvundne naturområder.

Ofte ligger disse områder i jordbrugsområder eller i

råstofudnyttelsesområder.

Kommunen fastsætter mål for de udpegede områder.

Disse mål beskriver hvilken naturtype, der skal opnås, og

hvilken strategi der skal bruges for at skabe netop denne

naturtype, herunder fremme af hjemmehørende danske

plantearter. Målene kan også beskrive, hvilke dyre− og

plantearter den pågældende naturtype kan forbedre

forholdene for.

Grunden til at der udpeges potentielle naturområder er, at

store dele af de naturområder, der engang var i

kommunen, er forsvundet. Dette skyldes opdyrkning,

dræning, byudvidelse, udretning af åer og bygning af

tekniske anlæg.

Dræningen og udretning af åer har medført tabet af de

fleste fugtige og tidvis oversvømmede enge. Fugle, dyr og

planter der er knyttet til disse enge er i dag blandt de mest

truede arter.

Dræningen af Gårdbo sø og Ingstrup sø har fjernet de to

største søer i Vendsyssel fra landkortet. En eventuel

genskabelse af disse søer vil føre til at mange forsvundne

dyr og fugle vil geninvandre til området. Desuden vil det

medføre store rekreative muligheder og naturoplevelser,

der kan bidrage til helårsturismen i områderne.

Alt om naturen:

Naturen

Mål for naturen

Strategi for naturen

Baggrund for strategi for

naturen

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for naturen

2.3.1 Generelle naturhensyn

2.3.2 Internationale

naturbeskyttelsesområder

2.3.3 Særligt værdifulde

naturområder

2.3.4 Værdifulde

naturområder

2.3.5 Potentielle naturområder

2.3.6 Beskyttede naturarealer

og landskaber

2.3.7 Økologiske forbindelser

2.3.8 Potentielle økologiske

forbindelser

2.3.9 Kvalitetsmål for de

økologiske forbindelser

2.3.10 Bekæmpelse af

invasive plantearter

2.3.11 Forvaltning af

kommunale naturarealer

2.3.12 Ådale

83/257


Gårdbo Sø − i efteråret 1994 brød pumperne sammen,

og Vendsyssels største sø opstod for en kort stund.

Et af de største problemer for naturen er, at de lysåbne

landskaber gror til, og de plantesamfund, der er knyttet til

de næringsfattige arealer, bliver udkonkurreret, når

områder bliver gødet eller får tilført luftbårne

næringsstoffer. De afgræssede overdrev er i dag den

naturtype der forsvinder hurtigst, og da det samtidig er en

af de mest artsrige naturtyper, reducerer det kraftigt den

biologiske mangfoldighed.

Flere af de potentielle naturområder er derfor afhængig af

græsning eller høslet. For at genskabe overdrevene og

engene er det derfor nødvendigt at der sker afgræsning

eller høslet i områderne, og at gødskningen ophører.

Et andet problem er at naturområderne i højere grad bliver

isoleret i forhold til hinanden. Små isolerede naturområder

er langt mere sårbare over for forstyrrelser, og forsvundne

arter kan ikke genindvandre. Flere potentielle

naturområder vil derfor binde små naturområder sammen

og danne basis for eksisterende eller nye økologiske

forbindelser.

De potentielle naturområder skal på længere sigt og efter

nærmere behandling indgå i kommunens naturnetværk og

omklassificeres til værdifulde− og eller særligt værdifulde

naturområder efter vurdering fra kommunen.

Oversigt over potentielle naturområder

Lokalitet Potentiel Begrundelse

natur

Gårdbo sø Sø og

eng

Før dræningen var det

Vendsyssels største

sø på 1400 ha.

Genskabelsen af søen

84/257


Ingstrup sø Sø og

eng

Teglhøj

(nordvest for

Sindal)

Tegldalen

(sydøst for

Tårs)

Hjørring

Bjerge

Område

omkring

vil tiltrække flere arter

som vi er internationalt

forpligtiget til at

forbedre levestederne

for.

Forudsætter

samarbejde med

Frederikshavn

kommune.

Engang den

næststørste sø i

Vendsyssel.

Genskabelsen vil øge

den biologiske

mangfoldighed.

Forudsætter

samarbejde med

Jammerbugt og

Brønderslev

kommune.

Overdrev Dette råstofområde

kunne i

efterbehandlingsfasen

overgå til

overdrevsområde, der

vil forbinde de

isolerede

overdrevsområder på

begge sider og så der

bliver etableret en ny

økologisk forbindelse.

Løvskov Den økologiske

forbindelse mellem

skovene syd for Tårs

bliver suppleret og

udbygget efter

kvalitetsmålene.

Overdrev Del af potentiel

økologisk forbindelse

og udvidelse af det

eksisterende

overdrevsområde.

Forøgede muligheder

for friluftsliv og bynære

naturoplevelser.

Overdrev Udvidelse af

overdrevsområdet i

85/257


Skallerup

indlandsklitter

Gammel

Sindal

Løvskov

og eng

indlandsklitterne for at

skabe en bufferzone

indtil de områder der

er følsomme overfor

næringsstoffer.

Udbygning og

etablering af økologisk

forbindelse mellem

Slotved skov og

skovpartier mod Tolne

skov.

86/257


2.3.6 Beskyttede naturarealer og landskaber

Inden for arealer omfattet af fredning eller af

naturbeskyttelseslovens generelle

beskyttelsesbestemmelser skal hensynet til natur,

landskab, geologi og de kulturhistoriske interesser

respekteres.

Principperne i kommunens naturplanlægningssystem

anvendes til fastlæggelse af arealernes naturkvalitet.

Gennem planlægning og administration skal sikres, at

arealerne opnår målsætningen.

Supplerende tekst til retningslinie

2.3.6 Beskyttede naturarealer og landskaber

Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om fredninger,

beskyttede naturtyper og bygge−og beskyttelseslinier er

væsentlige forudsætninger for administration og

planlægning i kommunen. Bestemmelserne i loven er

forbudsbestemmelser, hvor der kun i særlige tilfælde kan

dispenseres.

De beskyttede naturtyper i Hjørring Kommune omfatter

heder, overdrev, ferske enge, moser og lignende, søer og

vandløb. Også ret små naturområder er beskyttet. For

naturtyperne heder, overdrev, ferske enge, moser og

lignende samt søer er der tale om en vejledende

registrering foretaget i 1995. Arealerne kan derfor være

ændret siden, da nogle områder kan have udviklet sig, så

de nu opfylder betingelserne for beskyttelse (naturindhold

og størrelse), eller de kan omvendt have mistet de

kvaliteter, der førte til registreringen. Beskyttelsen betyder,

at arealerne ikke må opdyrkes, tilplantes, omlægges mv.

Desuden må der ikke foretages terrænreguleringer.

Hjørring Kommune skal altid kontaktes, hvis man

planlægger indgreb på registrerede arealer.

De beskyttede vandløb er specifikt udpegede og

registreringen er her ikke kun vejledende. De sten−og

jorddiger, der er beskyttet, fremgår af

digebekendtgørelsen og vejledningen til bekendtgørelsen,

samt Kort− og Matrikelstyrelsens kortværk "Danmark

(1:25.000)".

Oversigt: Beskyttede naturtyper

I Hjørring Kommune er der ca. 10.000 beskyttede arealer

fordelt på naturtyperne hede, overdrev, ferske enge,

moser og søer. Fordelingen på de forskellige naturtyper

er som den fremgår af nedenstående tabel. Hertil

kommer en strækning på ca. 930 km beskyttede

Alt om naturen:

Naturen

Mål for naturen

Strategi for naturen

Baggrund for strategi for

naturen

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for naturen

2.3.1 Generelle naturhensyn

2.3.2 Internationale

naturbeskyttelsesområder

2.3.3 Særligt værdifulde

naturområder

2.3.4 Værdifulde

naturområder

2.3.5 Potentielle naturområder

2.3.6 Beskyttede naturarealer

og landskaber

2.3.7 Økologiske forbindelser

2.3.8 Potentielle økologiske

forbindelser

2.3.9 Kvalitetsmål for de

økologiske forbindelser

2.3.10 Bekæmpelse af

invasive plantearter

2.3.11 Forvaltning af

kommunale naturarealer

2.3.12 Ådale

87/257


vandløb.

Naturtype Antal arealer (ca.) Samlet areal i ha

(ca.)

Hede 600 1.900

Overdrev 1.900 3.100

Fersk eng 3.000 3.900

Mose 1.800 1.600

Sø 2.700 300

Samlet 10.000 10.800

Beskyttelseslinier har til formål at sikre særlige

landskabelige−, kulturhistoriske− og naturmæssige

værdier. Bygge−og beskyttelseslinier findes langs strande,

søer og åer og omkring skove, fortidsminder og kirker.

Desuden findes i dele af kystområderne klitfredningslinien.

Hvor man én gang for alle ønsker at sikre et områdes

anvendelse, er fredninger fortsat af central betydning. Det

gælder især, hvor landskabelige, geologiske, biologiske,

kulturhistoriske og rekreative værdier skal sikres.

Bestemmelserne i de gældende fredninger skal

respekteres. Det vil sige, at der som hovedregel ikke kan

forventes dispensation til placering af f.eks. golfbaner,

master m.v. i disse områder.

Ved administration af naturbeskyttelsesloven lægges der

vægt på at tage et samlet hensyn, så naturforholdene ikke

forringes, men søges forbedret.

Heder, enge, moser og overdrev har gennem tiderne

været udnyttet til græsning, høslet og lign. Mange steder

er brugen af naturområderne ikke længere rentabel og

derfor ophører udnyttelsen. Den naturlige udvikling på

disse arealer er at de gror til med krat og senere skov.

Skyggen fra buske og træer kvæler langsomt den

urtevegetation, der før var på stedet.

Kommunen vil arbejde for at der gennem naturplejen

skabes synlige forbedringer for naturog landskab på de

fredede områder. Der lægges særlig vægt på de lysåbne

naturtyper og arealer med rekreativ værdi.

88/257


Afgrænsning er vigtig for flere naturtyper

Naturkvalitetsplan

Hjørring Kommunen vil udarbejde en naturkvalitetsplan

hvori naturplanlægningssystemet bliver nærmere

beskrevet.

Naturplanlægningssystemet indebærer en

kvalitetsvurdering og målsætning af enkeltområders

naturindhold. Systemet kvalitetssætter således både den

aktuelle tilstand og områdets potentiale. Metoden til

indsamling af data i naturplanlægningssystemet bygger på

et nationalt system, der sikrer en ensartet indsamling af

information. Derudover vil f.eks. et områdes funktion som

"trædesten" eller økologisk spredningsvej give udslag i

kvalitetssætningen.

Naturkvalitetsplanen skal være med til at konkretisere og

synliggøre administrationsgrundlaget for

myndighedsudøvelsen. Derudover skal den være et vigtigt

redskab i forhold til at sammentænke varetagelsen af

natur med andre emner i den kommunale planlægning.

Naturkvalitetsplanen uddyber endvidere kommuneplanens

målsætninger på naturområdet. Endvidere skal

naturkvalitetsplanen bruges i det videre arbejde med at

vurdere, hvor naturarealet bør udvides og til at prioritere

indsatsen og kvalificere beslutningsgrundlaget for

anvendelsen af naturforvaltnings− og tilskudsmidler.

89/257


Endelig er målet at den også skal være med til at yde

bedre information til kommunens borgere om hvor

naturværdierne findes. Indtil naturplanlægningssystemet

og den færdige naturkvalitetsplan er udfærdiget vil

naturkvaliteten vurderes fra sag til sag.

Naturpleje

Kommunen er tilsyns− og plejemyndighed på de fredede

arealer. Fredningerne gennemgås løbende og

plejebehovet vurderes.

På den baggrund kan kommunen udføre naturpleje på

privat ejendom. Plejen skal leve op til fredningens

bestemmelser og opretholde eller forbedre tilstanden for

flora, fauna, landskab, rekreative muligheder eller andre

forhold der ligger til grund for fredningen.

Udover de fredede områder kan kommunen udføre

naturpleje på fortidsminder, i habitatområder eller på

arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3.

Kommunen har pligt til at pleje egne §3 arealer.

Når handleplanerne for habitatområderne er udarbejdet,

vil naturpleje i disse områder kræve en yderligere indsats.

Naturpleje udføres som en erstatning for tidligere tiders

udnyttelse. Hvis det er nødvendigt fjernes træer og buske

og drift med græsning eller høslet genindføres.

90/257


2.3.7 Økologiske forbindelser

De økologiske forbindelser skal beskyttes mod indgreb i

form af byudvikling, veje og andre tekniske anlæg, der

kan danne barrierer for spredningen af dyr og planter.

Ved etableringen af nye anlæg med barrierevirkning, skal

virkningen reduceres mest muligt ved hjælp af

faunapassager eller projekttilpasninger.

Det skal sikres at arealanvendelsen og tilstanden

forbedrer levesteder og spredningsmuligheder for dyr og

planter i de økologiske forbindelser, og at tilstanden

dermed lever op til kvalitetsmålene for de økologiske

forbindelser, jf. retningslinie 2.3.9.

Se alle kort i kommuneplanen

Supplerende tekst til retningslinie

2.3.7 Økologiske forbindelser

Barrierer for planters og dyrs spredning kan være vidt

forskellige. Planters spredning kan bremses af bebyggede

eller dyrkede arealer, mens tekniske anlæg som veje og

jernbaner kan udgøre barrierer for mange dyr.

Hvor nye tekniske anlæg nødvendigvis må krydse en

økologisk forbindelse skal barrierevirkningen være mindst

mulig, f.eks. ved etablering af effektive faunapassager. I

visse tilfælde kan der også være behov for hegning af

vejanlæg, så dyrene ledes til de egnede

passagemuligheder. Faunapassagerne skal tillade de

vilde dyr at passere vejen i størst muligt omfang, både for

at undgå at de i stedet går over vejen og bliver dræbt,

men ogfor at sikre at vejen ikke kommer til at opdele

de vilde bestande kunstigt. Små isolerede bestande

bukker nemlig alt for let under.

De økologiske forbindelser kan mindske barriereeffekten

af vejanlæg ved at understøtte etablerede og kommende

faunapassager og lignende. For at sikre at dyrene

benytter de ønskede ruter i landskabet, kan anlæggelsen

af faunapassager efter behov ledsages af forbedringer af

de økologiske forbindelser i tilknytning til passagerne.

Der er store overordnede forbindelser mellem de vigtigste

naturområder (bl.a. Natura 2000 områderne), men der

findes samtidig et net af små forbindelser og ledelinier

overalt i landskabet f.eks. langs markveje og små

vandløb.

De økologiske forbindelser skal sikre, at bestande af

planter og dyr kan spredes i landskabet og udveksle

Alt om naturen:

Naturen

Mål for naturen

Strategi for naturen

Baggrund for strategi for

naturen

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for naturen

2.3.1 Generelle naturhensyn

2.3.2 Internationale

naturbeskyttelsesområder

2.3.3 Særligt værdifulde

naturområder

2.3.4 Værdifulde naturområder

2.3.5 Potentielle naturområder

2.3.6 Beskyttede naturarealer

og landskaber

2.3.7 Økologiske forbindelser

2.3.8 Potentielle økologiske

forbindelser

2.3.9 Kvalitetsmål for de

økologiske forbindelser

2.3.10 Bekæmpelse af

invasive plantearter

2.3.11 Forvaltning af

kommunale naturarealer

2.3.12 Ådale

91/257


tilstrækkeligt med individer og gener til at fastholde en

stabil og varieret bestand. Fragmenteringen af den

danske natur har medført at mange naturområder ligger

isolerede. Små isolerede naturområder er langt mere

sårbare over for forstyrrelser, og hvis arterne i et sådant

område uddør, kan en genindvandring ikke foregå. De

økologiske forbindelser er meget vigtige i forhold til at

kunne afbøde effekterne af en klimaforandring. Med

ændrede klimazoner må det forventes at arter vil ændre

udbredelsesområder. For at det skal kunne lykkes må der

være spredningsmuligheder i landskabet. De økologiske

forbindelser skal også gøre det muligt for plante− og

dyrearter at komme til de nye levesteder, der skabes i

landskabet. Det gælder eksempelvis for spredning til de

potentielle naturområder, se retningslinie 2.3.5

Det er vigtigt at de økologiske forbindelser rækker ud over

Hjørring Kommune. En skovforbindelse mellem skovene i

Hjørring Kommune der, bliver forbundet med skovene i

nabokommunerne mod syd og derefter videre ned langs

den jyske højderyg til landene syd for os, kan således

fungere som spredningsvej for dyr og planter, der er

uddøde i Danmark, men som stadig findes i

Mellemeuropa.

De økologiske forbindelser indgår i det samlede

naturnetværk i det samlede naturnetværk i Hjørring

Kommune.

92/257


2.3.8 Potentielle økologiske forbindelser

I de potentielle økologiske forbindelser må der ikke

etableres tekniske anlæg eller foregå byudvikling, der

forhindrer at målene for den potentielle økologiske

forbindelse kan opnås.

Kommunen skal arbejde for at udvikle naturtyper som

fremmer spredningen af planter og dyr via de potentielle

økologiske forbindelser i samspil med de eksisterende

økologiske forbindelser.

Supplerende tekst til retningslinie

2.3.8 Potentielle økologiske forbindelser

Kommunens naturområder bliver i højere grad isoleret i

forhold til hinanden. Små isolerede naturområder er langt

mere sårbare over for forstyrrelser, og forsvundne arter

kan ikke genindvandre. Ofte er det umuligt for dyr og

plante at sprede sig til andre områder, fordi der ikke

længere eksisterer små naturområder, som kan fungere

som trædesten eller spredningskorridorer mellem de

isolerede naturområder. Disse spredningskorridorer kan

genskabes med de potentielle økologiske korridorer.

Funktionen af en potentiel økologisk forbindelse kan

forbedres væsentligt ved at planlægge den for en bestemt

artsgruppe eller art eller for en bestemt naturtype. Derfor

udarbejdes der kvalitetsmål for hver enkelt potentiel

økologisk forbindelse. De potentielle økologiske

forbindelser vil ofte hænge sammen med udpegningen af

potentielle naturområder. De potentielle økologiske

forbindelser skal på længere sigt indgå i kommunens

naturnetværk og omklassificeres til økologiske

forbindelser.

Alt om naturen:

Naturen

Mål for naturen

Strategi for naturen

Baggrund for strategi for

naturen

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for naturen

2.3.1 Generelle naturhensyn

2.3.2 Internationale

naturbeskyttelsesområder

2.3.3 Særligt værdifulde

naturområder

2.3.4 Værdifulde naturområder

2.3.5 Potentielle naturområder

2.3.6 Beskyttede naturarealer

og landskaber

2.3.7 Økologiske forbindelser

2.3.8 Potentielle økologiske

forbindelser

2.3.9 Kvalitetsmål for de

økologiske forbindelser

2.3.10 Bekæmpelse af

invasive plantearter

2.3.11 Forvaltning af

kommunale naturarealer

2.3.12 Ådale

93/257


2.3.9 Kvalitetsmål for økologiske forbindelser

Kommunen skal udarbejde økologiske kvalitetsmål for

både eksisterende og potentielle økologiske forbindelser.

Se også retningslinie 2.3.7 og 2.3.8

Supplerende tekst til retningslinie

2.3.9 Kvalitetsmål for økologiske forbindelser

For at de økologiske forbindelser har den tilsigtede effekt

skal kommunen udarbejde kvalitetsmål for hver enkelt

forbindelse. De økologiske forbindelser og de tilhørende

kvalitetsmål kan ses nedenfor:

Kvalitetsmålene kan være baseret på en bestemt

naturtype, der skal sammenbinde isolerede naturområder,

men det kan også være baseret på at skabe forbindelse til

levesteder for bestemte arter, som f.eks. padder,

sommerfugle og sjældne planter.

Et eksempel er den sjældne løgfrø, som kommunen

overfor EU er forpligtet til at beskytte. De voksne frøer

spreder sig højst 500 meter fra det vandhul de kommer

fra, så hvis man skal lave en økologisk forbindelse der

begunstiger denne art, skal men lave en perlerække af

søer med mindre end 500 meter i mellem hver sø.

De økologiske forbindelser er forskellige med hensyn til

naturtyper og arter, men de rummer alle en koncentration

af værdifuld natur såsom beskyttede naturtyper og skove.

Alt om naturen:

Naturen

Mål for naturen

Strategi for naturen

Baggrund for strategi for

naturen

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for naturen

2.3.1 Generelle naturhensyn

2.3.2 Internationale

naturbeskyttelsesområder

2.3.3 Særligt værdifulde

naturområder

2.3.4 Værdifulde

naturområder

2.3.5 Potentielle naturområder

2.3.6 Beskyttede naturarealer

og landskaber

2.3.7 Økologiske forbindelser

2.3.8 Potentielle økologiske

forbindelser

2.3.9 Kvalitetsmål for de

økologiske forbindelser

2.3.10 Bekæmpelse af

invasive plantearter

2.3.11 Forvaltning af

kommunale naturarealer

2.3.12 Ådale

94/257


Uggerby ådal fungerer som en våd og tør økologisk

forbindelse gennem det intensivt dyrkede landbrugsland.

I forvaltningen af de økologiske forbindelser er det vigtigt

at vurdere, om en påtænkt ændring i arealanvendelsen

eller tilstanden er forenelig med de naturtyper og arter,

forbindelsen skal sikre. En ændring i form af f.eks.

tilplantning kan være gavnlig for en skovforbindelse, men

uønsket i forbindelse med lysåbne naturarealer som enge,

heder og overdrev.

De udpegede økologiske forbindelser kan opdeles i

overordnede typer alt efter hvilken naturtype der ønskes

sammenkædet. Der kan ofte være flere forskellige typer i

et område f.eks en mosaik af skove og overdrev, eller

rimme−doppesystemerne der består af både heder,

overdrev og moser.

Oversigt: Arter der kan indgå i kvalitetsmål

for økologiske forbindelser

Arterne i tabellen er internationalt beskyttede

og findes i Hjørring Kommune. For disse arter

skal kommunen sikre, at levesteder ikke

forringes og at de kan sprede sig til nye

områder via økologiske forbindelser.

Fuglearterne findes på

Fuglebeskyttelsesdirektivet bilag I og de

resterende arter findes på Habitatdirektivets

bilag IV.

Hvepsevåge

Rød glente

Rørhøg

Hedehøg

Trane

Tinksmed

Vandflagermus

Dværgflagermus

Odder

Markfirben

Løgfrø

Spidssnudet frø

95/257


Mosehornugle

Natravn

Isfugl

Sortspætte

Hedelærke

Rødrygget tornskade

Strandtudse

Mygblomst

Oversigt: Forskellige økologiske

forbindelser

Våde: Vandløb, bredzoner, enge, moser,

sumpe.

Tørre: Heder, overdrev, klitter.

Skov: Løvskove, nåleskove, skovbryn,

skræntskove og krat.

Strande: Kyster, strandenge og klinter.

Vandhuller: Område med vandhuller og søer.

Åbne områder Rasteområder, hovedsageligt

for trækfugle.

96/257


Fakta: Beskyttelseslinier

Kirker og gravhøje blev i sin tid placeret så de lå

særligt synligt. For at fortidens kulturspor fortsat skal

være markante elementer i landskabet er det vigtigt

at omgivelserne friholdes for tekniske anlæg og

beplantninger.

Ådale samt omgivelserne omkring søer og skove

holdes fri for bebyggelse og beplantning for at

landskabet ikke sløres.

I Hjørring Kommune er særligt ådals−landskabet

langs de større åer Liver Å, Tversted Å, Varbro Å og

Uggerby Å karakteristisk. Beskyttelse af disse

karakteristiske landskabselementer har høj prioritet i

kommunens landskabsforvaltning.

97/257


Fakta: Faunapassager

Faunapassager kan have

forskellige udformninger

afhængig af, hvilke arter de

skal tilgodese. I nogle

steder af kommunen er der

etableret faunapassager

langs vandløb, når vejanlæg

krydser disse. Sådanne

faunapassager har til formål

sikre, at især odder ikke

krydser vejen og risikerer at

blive kørt ned men i stedet

anvender passagen langs

vandløbet.

98/257


Fakta: Fredninger

I Hjørring Kommune findes, på nuværende tidspunkt,

46 tinglyste fredninger. Fredningerne har forskellige

formål, men skal overvejende sikre særlige biologiske

og landskabsmæssige værdier. Hovedparten af

fredningskendelserne giver mulighed for pleje af

arealerne, således at tilstanden på

fredningstidspunktet kan opretholdes eller forbedres.

99/257


Fakta: Habitatområder

I Hjørring Kommune er der følgende fem

habitatområder på land:

Uggerby Klitplantage og Uggerby Å’s udløb,

Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å, Rubjerg

Knude og Lønstrup Klint, Tolne Bakker og Tislum

Møllebæk.

Derudover er der i Vesterhavet omkring Hjørring

Kommune udpeget to marine habitatområder:

Knudegrund og Lønstrup Rødgrund.

100/257


Fakta: Hjemmehørende plantearter

Argumenter for at foretrække

hjemmehørende plantearter

er:

• En forventning om at

de vækstmæssigt er

egnede og kan give et

godt resultat, fordi de

er kommet hertil af sig

selv og har haft lang

tid til at tilpasse sig

vækstvilkårene.

• Ønsket om at fremme

biologisk

mangfoldighed, da

hjemmehørende arter

i højere grad bidrager

med levesteder og

livsgrundlag for de

livsformer, der er

knyttet til den danske

natur.

• Et natursyn, der søger

autenticitet, dvs. en

natur, der afspejler de

særlige danske

naturmæssige forhold.

• Ønsket om at sikre en

fortsat brug og

udvikling af den

genressource, som de

oprindelige arter

repræsenterer.

Der findes 60−70 arter af

træer og buske, der kan

kaldes hjemmehørende eller

danske. De 40 mest

almindeligt udbredte i

Danmark er omtalt i Skov−

og Naturstyrelsens hæfte"40

danske træer og buske"

(1989), som kan ses på

Miljøministeriets

hjemmeside.

101/257


102/257


Fakta: Internationale

naturbeskyttelsesområder

Internationale naturbeskyttelsesområder:

ramsarområder, fuglebeskyttelsesområder og

habitatområder.

Natura 2000 områder:

habitatområder og fuglebeskyttelsesområder (alle

ramsarområder er også udpeget som

fuglebeskyttelsesområder).

103/257


Fakta: Invasive plantearter

Hjemmehørende, indførte/indslæbte og invasive

arter

De planter og dyr, der i dag findes i Danmark, kan

deles i to grupper, nemlig de der er indvandret og de

der er bragt hertil af mennesker. De arter der er

indvandret af sig selv kaldes også hjemmehørende

arter. De arter der er bragt hertil af mennesker, er

enten indførte eller indslæbte arter, afhængigt af

om mennesket har været bevidst om at man

introducerede en ny art.

Nogle af de introducerede arter kan volde skade,

f.eks. ved at fortrænge de planter og dyr der er

oprindeligt hjemmehørende i Danmark. Disse arter er

uønskede i den danske natur, da de efter at have

spredt sig til naturen nu optræder invasivt, det vil

sige at de breder sig aggressivt og udkonkurrerer den

hjemmehørende flora og fauna.

Eksempler på invasive plantearter: Kæmpe bjørneklo,

rynket rose, kæmpe pileurt, japansk pileurt, gyvel,

glansbladet hæg, rød hestehov, kanadisk gyldenris,

sildig gyldenris, bynke ambrosia

104/257


Retningslinier for naturen

Lovgrundlag

Ifølge planlovens § 11a, stk. 1, nr. 13, skal

kommuneplanen indeholde retningslinier til varetagelse af

naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af

naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af

økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder

og potentielle økologiske forbindelser. Sammen med

planloven danner naturbeskyttelsesloven (§ 1, stk. 2)

grundlaget for at beskytte naturen og de landskabelige,

kulturhistoriske, naturvidenskabelige og

undervisningsmæssige bevaringsværdier i det åbne land.

Retningslinie 2.3.2 har hjemmel i § 5 i bekendtgørelse

2007−05−01 nr. 408 om udpegning og administration af

internationale naturbeskyttelsesområder.

Oversigt over retningslinier

2.3.1 Generelle naturhensyn

2.3.2 Internationale naturbeskyttelsesområder

2.3.3 Særligt værdifulde naturområder

2.3.4 Værdifulde naturområder

2.3.5 Potentielle naturområder

2.3.6 Beskyttede naturarealer og landskaber

2.3.7 Økologiske forbindelser

2.3.8 Potentielle økologiske forbindelser

2.3.9 Kvalitetsmål for de økologiske forbindelser

2.3.10 Bekæmpelse af invasive plantearter

2.3.11 Forvaltning af kommunale naturarealer

2.3.12 Ådale

Alt om naturen:

Naturen

Mål for naturen

Strategi for naturen

Baggrund for strategi for

naturen

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for naturen

2.3.1 Generelle naturhensyn

2.3.2 Internationale

naturbeskyttelsesområder

2.3.3 Særligt værdifulde

naturområder

2.3.4 Værdifulde naturområder

2.3.5 Potentielle naturområder

2.3.6 Beskyttede naturarealer

og landskaber

2.3.7 Økologiske forbindelser

2.3.8 Potentielle økologiske

forbindelser

2.3.9 Kvalitetsmål for de

økologiske forbindelser

2.3.10 Bekæmpelse af

invasive plantearter

2.3.11 Forvaltning af

kommunale naturarealer

2.3.12 Ådale

105/257


Kysten

Kystområdet udgør en helt særlig værdi i Hjørring

Kommune. De storslåede omgivelser landskab, natur og

strande − giver rum til mangfoldige ferie og fritids

aktiviteter, bosætning, fiskeri og byerhverv i kystbyer og

landbrug i de kystnærearealer.

De kystnære arealer er afgrænset i form af

kystnærheszonen og i kommuneplanen forbundet med en

række beskyttelsesinteresser. Den særlige beskyttelse af

de kystnære arealer er begrundet i det overordnede mål, at

den danske kyst som åben og tilgængelig skal bevares.

Udfordringen består derfor i at finde den balance, der både

tilgodeser kystbyernes byudviklingsinteresser, ferie og

fritidsinteresser og sikrer kystlandskabets

beskyttelsesinteresser.

Med kysten i fokus er retningslinier og beskrivelser i denne

del af kommuneplanen derfor udarbejdet med

udgangspunkt i de beskyttelsesinteresser, der er forbundet

med kysten. Beskyttelsesinteresser, som er særligt

reguleret gennem bestemmelserne dels om

kystnærhedszonen i Planloven og dels om landskabs− og

naturbeskyttelse som følge af EU−direktiver.

Kystnærhedszone Løkken

Alt om kysten:

Kysten

Mål for kysten

Strategi for kysten

Baggrund for strategi for

kysten

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for kysten

2.4.1 Område A − Særligt

værdifuldt kystlandskab

2.4.2 Område B − Planlagt

kystlandskab

2.4.3 Område C −

Kystlandskab

2.4.4 Offentlighedens adgang

til kysten

2.4.5 Opretholdelse af

dynamiske kystprocesser og

kystbeskyttelse

106/257


Kystnærhedszone Lønstrup

107/257


Mål for kysten

I det fremadrettede arbejde med planlægning i de

kystnære arealer i Hjørring kommune har Byrådet valgt, at

de mål, der er opstillet i punkterne nedenfor, skal være

retningsgivende for handlinger, som påvirker kysten i

kommunen.

Byrådets mål:

• at beskytte kystlandskabet mod unødvendig

bebyggelse,

• at forbedre offentlighedens adgang til kyst og

fastholde strandenes status som rene strande,

• at give mulighed for at kysten og de kystnære

arealer kan anvendes til by−, ferie− og fritidsformål

og tekniske anlæg, under forudsætning af, at

aktiviteter og nye anlæg er planlægningsmæssigt

eller funktionelt velbegrundet, samt at

kystlandskabelige interesser indgår i begrundelsen

for konkrete projekter og anlæg,

• at arbejde for at udviklingen i kystnærhedszonen

sker ud fra langsigtede visioner, og at de mange

hensyn og interesser afvejes i en integreret

planlægning og forvaltning af kystnærhedszonen

og de kystnære dele af søterritoriet,

• at virke for at de naturgivne processer i

kystområderne kan forløbe uhindret undtaget

kystsikringen af Lønstrup by

Målene er formuleret ud fra en intention om at tage de

udfordringer op, der knytter sig til bevaring og benyttelse

af kysten, som har en særlig værdi og status i det danske

plansystem. Målene er desuden omsat til strategier for

arbejdet de i de kommende år.

Alt om kysten:

Kysten

Mål for kysten

Strategi for kysten

Baggrund for strategi for

kysten

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for kysten

2.4.1 Område A − Særligt

værdifuldt kystlandskab

2.4.2 Område B − Planlagt

kystlandskab

2.4.3 Område C −

Kystlandskab

2.4.4 Offentlighedens adgang

til kysten

2.4.5 Opretholdelse af

dynamiske kystprocesser og

kystbeskyttelse

Husmoderstranden i Hirtshals

108/257


Strategi for kysten

Byrådets overordnede strategi for kystnærhedszonen er,

at beskyttelses− og benyttelses−interesserne skal afvejes

over for hinanden, så naturmæssige og rekreative værdier

beskyttes, samtidig med at der er plads til en ønsket

udvikling, der er planlægningsmæssigt eller funktionelt

begrundet.

Kystlandskabet er en begrænset og meget efterspurgt

ressource og skal planlægges ud fra denne forudsætning.

Derfor vil byrådet lægge vægt på en vurdering af, hvordan

et anlæg, et byudviklingsområde, et ferie− og fritidsanlæg

eller et større teknisk anlæg påvirker det samlede

kystlandskab.

Byudvikling skal som hovedregel ske borte fra kysten.

Kystbyerne er imidlertid ”klemt” inde af havet på den ene

side og ofte af overordnede veje, skove eller naturområder

på den anden side. Det er derfor en væsentlig opgave at

finde egnede områder, hvor udvikling og nye aktiviteter og

bebyggelse kan finde sted med respekt for

beskyttelsesinteresserne i kystnærhedszonen. Nye

udviklingsområder skal udpeges i områder, hvor

placeringen ikke giver konflikt med særlige værdifulde

arealinteresser herunder de nationale og internationale

naturbeskyttelsesinteresser.

Byudviklingsinteresserne skal afvejes med og vurderes i

forhold inddelingen af kystnærhedszonen i områderne A,

B og C, samt i forhold til følgende beskyttelsesinteresser i

kystnærhedszonen:

Landskab

• Natur

• Kulturhistorie

• Rekreation

• Beskyttelsen af det vilde plante og dyreliv og deres

levesteder

• Karakteristiske kystlandskaber og bebyggelser

• Geologiske interesseområder

• Værdifulde kulturmiljøer mv.

• Byudvikling i kystnærhedszonen

Byrådet finder, at den rigtige strategi er at gennemføre

helhedsplanlægning for kystbyerne. Fokus er at finde lige

den profil og den balance, der passer til den enkelte by.

Helhedsplanlægningen skal være det strategiske og

konkrete værktøj, der forbinder kulturarv, natur og

landskab med det daglige liv i kystbyerne. Det skal være

en holdbar ramme for de kommende års udvikling.

Alt om kysten:

Kysten

Mål for kysten

Strategi for kysten

Baggrund for strategi for

kysten

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for kysten

2.4.1 Område A − Særligt

værdifuldt kystlandskab

2.4.2 Område B − Planlagt

kystlandskab

2.4.3 Område C −

Kystlandskab

2.4.4 Offentlighedens adgang

til kysten

2.4.5 Opretholdelse af

dynamiske kystprocesser og

kystbeskyttelse

Forskel på klinten,

hvor der bliver kystsikret

109/257


Med kommuneplanen fastlægges grundelementerne for en

sådan helhedsplanlægning, men det skal følges op med

konkret samlet planlægning for byudvikling indenfor

kystnærhedszonen. Konkret forventes det, at der i de

kommende år vil blive behov for at gennemføre

planlægning for byudvikling i eller på kanten til

kystnærhedszonen følgende steder:

Hirtshals−Horne

For Hirtshals er det byrådets strategi, at udlæg til

byudvikling som udgangspunkt sker uden for

kystnærhedszonen. På længere sigt er der overvejelser

om byudvikling til boligformål mellem Hirtshals og Horne,

så de to byområder sammenbygges. Arealet, der er

beliggende i kystnærhedszone C, indgår som

byudviklingsperspektiv i kommuneplanen.

Se retningslinie om: Arealudlæg til boligformål i Horne

>kortskitse, der viser, hvordan de to byer på længere sigt

forbindes udviklingsretning fra Horne mod Hirtshals<

Løkken og Lønstrup

For kystbyerne Løkken, Lønstrup og Tversted arbejdes

der strategisk for at skabe balance mellem fortsat udvikling

af turisterhvervet og et attraktivt og levedygtigt miljø for

helårsbeboerne. Der forventes ikke behov for byudvikling

indenfor kystnærhedszonen i Tvertsted, men der

åbnes med Kommuneplan 2009−2021 for, at der kan

gennemføres planlægning for byudvikling i følgende

områder indenfor kystnærhedszonen:

Løkken

Der gives mulighed for byudvikling på to arealer, jf.

punkterne nedenfor. For begge disse arealer er der tale

om byudvikling ”væk fra kysten” i umiddelbar tilknytning til

eksisterende byområde. De landskabelige og visuelle

konsekvenser af byudvikling på arealerne vurderes at

være af mindre betydning.

• Et areal til boligformål ved Industrivej og

Vrendstedvej, beliggende i kystnærhedszone C

• Et areal til erhvervsformål ved Løkkenholmsvej,

hvoraf halvdelen er beliggende i inden for

kystnærhedszone C, resten er uden for

kystnærhedszoneafgrænsningen

I Løkken giver kommuneplanen desuden mulighed for, at

der kan gennemføres opfølgende detailplanlæging for et

ca. 17 ha stort areal til ferie− og fritidsformål beliggende

øst for landevejen og syd for eksisterende ferie−

Løkken Læmole

Nørlev Strand

Kystbebyggelse

110/257


fritidsområde. Arealet er beliggende i kystnærhedszone C.

Arealet afgrænses mod vest og syd af ca. 50 m bredde

nålestræsbeplantninger og gennemskæres af

nord−sydgående læbælter. Det forudsættes at

beplantningerne vil blive karaktergivende for den

fremtidige bebyggelsesplan for områdets udnyttelse.

Se mere om: Arealer til byudvikling i Løkken

Lønstrup

Der gives mulighed for byudvikling på et areal til

erhvervsformål ved Lønstrupvej/Nejstvej beliggende i

kystnærhedszone C i Lønstrup. Arealet er en naturlig

videreudvikling af eksisterende erhvervsområde ved

Nejstvej. Arealet ligger væk fra kysten med byen mellem

sig og kysten. Det er byrådets vurdering, at de

landskabelige og visuelle konsekvenser af byudvikling på

arealet vil være af mindre, lokal betydning samt at der

stadig vil være behov for at håndværksvirksomheder og

servicevirksomheder til ferie− fritidssektoren har mulighed

for at kunne lokalisere sig i Lønstrup.

Se mere om: Arealer til byudvikling i Lønstrup

Aktiviteter i de kystnære arealer og kystbeskyttelse

Aktiviteter på strandene, på kysten eller i de kystnære dele

af søterritoriet i form af turistaktiviteter,

kystbeskyttelsesanlæg eller havvindmøller kan påvirke

kystlandskabet i markant grad. Det er derfor Byrådets

strategi, at sådanne aktiviteter skal ses og vurderes ud fra

de overordnede mål, der har til hensigt at sikre balance

mellem beskyttelse og benyttelse i de kystnære dele af

kommunens landareal.

Rene strande

Med den stigende søtransport langs de nordjyske

kyststrækninger er risikoen for forurening fra søtransport

steget kraftigt. Nogle kyststrækninger vil i tilfælde af uheld

med olie− eller kemikalietransporter være meget udsatte

for forurening på grund af beliggenhed tæt på

transportruterne, strømforhold, bundforhold m.v.

Kommunens kyststrækninger har meget stor naturmæssig,

landskabelig eller rekreativ værdi og er meget sårbare

over for forurening. Kommunen gennemfører løbende

strandrensning af hensyn til strandenes rekreative værdi.

Kystbeskyttelse

Med udgangspunkt i Byrådets mål for kysten skal der

arbejdes for, at naturen skal have plads til at råde langs

kysterne, således de naturgivne forhold i kystområderne

Villa Vest

Sandfodring i Lønstrup

111/257


så vidt muligt kan opretholdes for dermed at sikre et

varieret kystlandskab og en varieret flora og fauna. Det

betyder, at kommunen som udgangspunkt vil modsætte

sig etablering af nye faste kystbeskyttelsesanlæg ud over

hvad der vurderes nødvendigt af hensyn til beskyttelse af

kystfremspringet ved Lønstrup by.

112/257


Baggrund for strategi for kysten

Kystområderne er meget eftertragtede til bebyggelse til

beboelse og fritidsformål, samt interessante områder for

bestemte erhvervstyper, havneanlæg som naturlig aktivitet

ved kysten og desuden interessante for opstilling af

vindmøller. Disse og andre vigtige interesser har derfor

sat deres markante præg på kommunens kystlandskab.

Det har blandt andet betydet, at godt 22 % af

kystlandskabet er anvendt eller planlagt anvendt til

byformål, ferie− og fritidsanlæg, tekniske anlæg m.v.

Den samlede kystnærhedszone i kommunen er på 12.680

ha. Kystnærhedszone A udgør knap 60 % af den samlede

kystnærhedszone.

Byer og bebyggelse til fritidsformål ved kysten

Kommunens 51 km lange kyststrækning består af det

ubebyggede kystlandskab, en række områder anvendt til

ferie− fritidsanlæg og større sommerhusområder. I

kystnærhedszonen er der desuden bymæssig bebyggelse

i fem kystbyer:

• Hirtshals med en aktiv erhvervs− og trafikhavn

• Løkken

• Lønstrup

• Tversted og

• Nr. Lyngby (landsby)

Der er mange ønsker om at benytte de kystnære arealer

og kystlandskabet bliver ofte sat under pres. Der er stadig

ønsker om såvel byudvikling som nye

sommerhusområder, yderligere anlæg til ferie og

fritidsformål i kystområdet, fordi det at bo, feriere og

opholde sig ved kysten har været og stadig er meget

eftertragtet.

Et eksempel på, hvordan kystlandskabet sættes under

pres er turismen. Turismen er et vigtigt erhverv i

kommunen og turisterne efterspørger i høj grad ferietilbud

med varierede overnatningsfaciliteter, oplevelser ved

strand og hav af høj naturmæssig kvalitet og kulturelle

oplevelser i byer og bagland. Alt sammen aktiviteter, der

vil påvirke kystlandskabet og hvor det er afgørende, at der

gennemføres grundig planlægning, der tager højde for at

sikre balance mellem benyttelse og beskyttelse.

Selv om kyststrækningen de fleste steder har stor

landskabelig og naturmæssig værdi, er der strækninger,

hvor en vis byudvikling vil kunne ske uden at tilsidesætte

væsentlige beskyttelsesinteresser. Kystnærhedszonen,

Alt om kysten:

Kysten

Mål for kysten

Strategi for kysten

Baggrund for strategi for

kysten

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for kysten

2.4.1 Område A − Særligt

værdifuldt kystlandskab

2.4.2 Område B − Planlagt

kystlandskab

2.4.3 Område C −

Kystlandskab

2.4.4 Offentlighedens adgang

til kysten

2.4.5 Opretholdelse af

dynamiske kystprocesser og

kystbeskyttelse

Bådelaug i Løkken

Den barske kyst

113/257


der omfatter alle arealer indtil 3 km fra kysten, opdeles i

tre områdetyper:

Særlige værdifulde kystlandskaber − område A er

ubebyggede kystområder, der i princippet friholdes for

byggeri og anlæg.

Planlagte kystlandskaber − område B er kystområder,

hvor der efter nuværende eller yderligere planlægning kan

etableres byudvikling, ferie− og fritidsanlæg og tekniske

anlæg.

Kystlandskaber − område C er kystområder uden

markante landskabs− og naturinteresser og som

hovedregel uden visuel forbindelse med kysten, hvor der

kan ske begrundet anvendelse efter kommuneplanens

generelle retningslinier for benyttelse og beskyttelse af det

åbne land.

Erhvervs− og havneaktiviteter ved kysten

Hirtshals havn er en dynamisk erhvervs− og trafikhavn

med løbende udvikling af aktiviterne både hvad angår

erhverv og forskning indenfor det maritime område og

som trafikhavn. Havnen er naturligt hjemmehørende ved

kysten og sikres udviklingsmuligheder også fremadrettet.

Der er etableret depoter for opgravet havneslam ved

Hirtshals Havn, opstillet en række enkeltstående

vindmøller og to vindmølleparker (5 møller ved

Møllebakvej, Lønstrup og 3 møller mellem Sdr. Ringvej og

Hornevej, syd for Hirtshals) i kystområderne. For

vindmøllernes vedkommende fordi kyststrækningerne

hører til de bedste vindområder.

Se mere om:

Planlægning for Hirtshals Havn

Virksomheden Hirtshals Havn

De kystnære arealer og kystvandene

Kystvandenes kvalitet er helt afgørende for fiskeri− og

turisterhvervet samt for de rekreative interesser i

kystnærhedszonen.

Aktiviteter i kystnærhedszonen har ofte stor indflydelse på

kystvandene. Således er kvaliteten i kystvandene i

væsentligt omfang afhængig af påvirkningerne fra det

åbne land via vandløb og det er i nogen grad påvirket af

aktiviteter til søs. Den stigende søværts transport øger

risikoen for uheld i form af udslip af kemikalieaffald, olie

Lønstrup Redningsstation

Aktiviteter på havnen i

Hirtshals

Kystudsigt ved Villa Vest

Nørlev Strand

114/257


m.v. Dette er i stigende omfang en trussel for den sårbare

flora og fauna ved kysterne og i konflikt med de

turistmæssige og rekreative interesser.

Kysten og havet skal derfor beskyttes mod aktiviteter, der

foregår på land, hvor problemstillingen tidligere mere har

været koncentreret om beskyttelse af kysten.

Se mere om: Kystvande

Naturinteresser i de kystnære arealer

Kommunen rummer store og meget sårbare naturområder

og landskaber både i national og international

sammenhæng. Det drejer sig om fire Natura

2000−områder mellem Nørlev Strand og Tornby

klitplantage på vestkysten og mellem Kjul og Tversted på

nordkysten samt to søværts beliggende områder vest for

Hirtshals og et større område beliggende vest for

Skallerup Strand/Sdr. Lyngby.

Se mere om: Naturen

Lønstrup Klint

115/257


2.4.1 Område A − Særligt værdifuldt kystlandskab

Område A på korttema kystnærhedszonen, skal som

hovedregel friholdes for byudvikling, større tekniske anlæg,

ferie− og fritidsanlæg m.v. Der kan tillades etablering af

primitive overnatningsanlæg samt støttepunkter for

friluftslivet og formidlingsaktiviteter i eksisterende

bygninger. Det er en forudsætning, at landskabelige og

naturmæssige interesser ikke tilsidesættes. Derudover kan

der i beskedent omfang tillades byggeri i landsbyer,

udvidelse af eksisterende campingpladser og byggeri til

fiskerierhverv, hvor der er en funktionel eller

planlægningsmæssig begrundelse for kystnær lokalisering.

Se alle kort i kommuneplanen

Supplerende tekst til retningslinie

2.4.1 Område A − Særligt værdifuldt kystlandskab

Kystens karaktergivende træk

Kyststrækningerne er karakteriseret ved de lange, brede

sandstrande med varierende bagland i form af

klitlandskaber, plantageområder eller hedeområder brudt

af dramatiske kystklinter og det barske klima påvirkning af

kysten. Vestkysten er en udligningskyst, hvor havets

transport af strandens materialer har skabt en meget lige

kystlinie. De dramatiske klinter ses ved Lønstrup og

Hirtshals Klint.

Som udgangspunkt er hele kommunens kyststrækning

kystnærhedszone A. Udpegningen af det særligt

værdifulde kystlandskab omfatter:

• Fredede områder, nationale beskyttelsesområder,

internationale beskyttelsesområder,

Alt om kysten:

Kysten

Mål for kysten

Strategi for kysten

Baggrund for strategi for

kysten

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for kysten

2.4.1 Område A − Særligt

værdifuldt kystlandskab

2.4.2 Område B − Planlagt

kystlandskab

2.4.3 Område C −

Kystlandskab

2.4.4 Offentlighedens adgang

til kysten

2.4.5 Opretholdelse af

dynamiske kystprocesser og

kystbeskyttelse

116/257


• særligt værdifulde naturområder, øvrige særligt

værdifulde landskaber, geologiske interesseområder

og −beskyttelsesområder, kirkebeskyttelseszoner

og kulturgeografiske beskyttelsesområder

• Områder med høj landskabelig kvalitet, udpeget i

amtets fredningsplan og sårbare områder, der

opfattes som en del af kystlandskabet −

eksempelvis visse rimme−/dobbelandskaber,

indlandsklitter og lignende.

• Småarealer i tilknytning til områder med høj

beskyttelsesværdi

• Områder mellem punktvise bebyggelser i

landskabet

• Åbne, uberørte landskaber, grønne kiler,

kulturmiljøer eller større sammenhængende

områder uden markante landskabelige værdier, men

med visuel kontakt til kysten, og som ikke ligger i

tilknytning til eller er præget af større tekniske anlæg

eller byudvikling

Inden for område A kan der som hovedregel ikke

planlægges for byudvikling og ferie−/fritidsanlæg.

Arealudlæg til sådanne formål kan kun indpasses efter

fornyet kommuneplanlægning. Der kan ikke udlægges nye

sommerhusområder, hoteller, campingpladser, m.v.

Se mere om: Ferie− og fritidsformål

Særlige typer anlæg kan dog etableres inden for område

A, når der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller

funktionel begrundelse herfor, og hvis det sker uden at

tilsidesætte landskabelige eller naturmæssige hensyn. Det

drejer sig blandt andet om:

• Etablering af støttepunkter/mindre, rekreative anlæg

i områder af stor naturmæssig, landskabelig og

rekreativ værdi.

Se også: Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde

områder.

• Aktiviteter, der sigter på formidling af væsentlige

natur−, landskabs−, kulturhistoriske eller geologiske

værdier, vil kunne etableres inden for eksisterende

bygningsrammer, hvis det er foreneligt med

hensynet til arealinteresserne og er

planlægningsmæssigt og funktionelt begrundet.

• Begrænset landværts byggemulighed efter konkret

vurdering i form af huludfyldning i mindre landsbyer,

som ikke er særskilt afgrænset eller omfattet af

landzonelokalplan.

For særskilt afgrænsede landsbyer eller

lokalplanlagte landsbyer kan der ske mindre

117/257


yudvikling i form af huludfyldning og afrunding.

• Udvidelse af eksisterende campingpladser, jf.

retningslinie 2.4.2.

• Planlagt kystlandskab − hvis det er visuelt,

landskabeligt og miljømæssigt ubetænkeligt.

• Faciliteter der er nødvendige for fiskerierhvervet.

Retningslinien er ikke til hinder for, at eksisterende

bygninger kan udnyttes i overensstemmelse med

kommuneplanens øvrige retningslinier.

118/257


2.4.2 Område B − Planlagt kystlandskab

Område B omfatter planlagte arealer til byudvikling,

ferie−og fritidsanlæg, tekniske anlæg, råstofindvinding,

sommerhusbebyggelse samt vindmølleparker, jf. korttema.

Det enkelte areal kan kun udnyttes i overensstemmelse

med den planlagte anvendelse.

Herudover omfatter område B landsbyer, der er omfattet af

landzonelokalplaner eller er entydigt afgrænset i

kommuneplanramme. Inden for afgrænsningen kan der

fortsat ske en begrænset udvikling, jf. korttemaet.

Byudvikling i landsbyer skal desuden være i

overensstemmelse med:Retningslinierne for byudvikling.

Se alle kort i kommuneplanen

Supplerende tekst til retningslinie

2.4.2 Område B − Planlagt kystlandskab

Det planlagte kystlandskab omfatter allerede planlagte

arealreservationer og områder, der kræver nærmere

planlægning, samt tracéer eller områder uden markante,

særligt værdifulde landskabs− eller naturinteresser. Det

drejer sig typisk om værdifulde natur− eller

landbrugsområder og bynære områder uden markante

landskabs− eller naturinteresser.

Område B omfatter følgende anvendelser:

Kommuneplanramme (bolig, erhverv og offentlige

formål)

• Afgrænsningsby eller lokalplanlagt by i landzone

• Særlige ferie− og fritidsanlæg

• vindmølleparker

• Sommerhusområder

• Tekniske anlæg og trafikanlæg

Alt om kysten:

Kysten

Mål for kysten

Strategi for kysten

Baggrund for strategi for

kysten

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for kysten

2.4.1 Område A − Særligt

værdifuldt kystlandskab

2.4.2 Område B − Planlagt

kystlandskab

2.4.3 Område C −

Kystlandskab

2.4.4 Offentlighedens adgang

til kysten

2.4.5 Opretholdelse af

dynamiske kystprocesser og

kystbeskyttelse

119/257


• Campingpladser

• Hirtshals Havn

Fremtidig byudvikling søges drejet væk fra kysten for at

sikre så lange, åbne kyststrækninger som muligt og

lokaliseres derfor i tilknytning til og bag eksisterende

bebyggelse.

Udlæg af nye Råstofområder sker i den regionale

råstofplan og indarbejdes efterfølgende i kommuneplanen

Det er en forudsætning, at de pågældende råstoffer ikke

kan indvindes uden for kystnærhedszonen.

Tekniske anlæg skal så vidt muligt placeres landværts på

indersiden af og i tilknytning til eksisterende anlæg eller

byzone.

Eksisterende campingpladser kan udvides, hvis det er

visuelt, landskabeligt og miljømæssigt ubetænkeligt.

Hirtshals Havn er beliggende inden for kystnærhedszonen.

Arealanvendelsen af de eksisterende havnearealer er

fastlagt i bykataloget for Hirtshals, samt i kommuneplanens

rammebestemmelser for Hirtshals. Havnen vil kun kunne

udvides søværts og med udarbejdelse af

kommuneplanplantillæg og VVM−redegørelse. Nye

trafikforbindelser i form af jernbanespor og vejanlæg til

havnen planlægges særskilt i kommuneplantillæg og

VVM−redegørelse. Der er fastlagt linieføringstrace af

jernbanespor og vejforbindelse i retningslinierne under

Infrastruktur, transport og miljøbeskyttelse.

120/257


2.4.3 Område C − Kystlandskab

Område C omfatter den del af kystnærhedszonen, der ikke

er omfattet af område A og område B; jf. retningslinierne

2.4.1 og 2.4.2.

Såfremt tilknytningen til kystnærhedszonen er

planlægningsmæssigt eller funktionelt begrundet og under

forudsætning af, at den visuelle påvirkning er begrænset

og lokal kan Område C anvendes efter bestemmelserne for

det åbne land, jf. retningslinierne 2.5.1 til 2.5.10 og

retningslinie 3.2.5.

Supplerende tekst til retningslinie

2.4.3 Område C− Kystlandskab

Den visuelle kontakt med kysten er i område C oftest

begrænset. Imidlertid vil etablering af anlæg eller ændret

anvendelse mange steder kunne ses over store afstande

afhængig af terræn, beplantning og bebyggelse. Da

område C primært omfatter ubebyggede dele af

kystnærhedszonen skal det sikres, og gennem

visualiseringer belyses, at anvendelsen kun får lokal og

begrænset visuel påvirkning. Således bør eventuelle

anlæg tilpasses eksisterende bebyggelse og anlæg i

området såvel i højde, udstrækning som anvendelse, så

den visuelle påvirkning af omgivelserne bliver mindst

muligt, og eventuel visuel påvirkning af kysten undgås.

Ændringer i forhold til Kystnærhedszonens opdeling

og afgrænsning i Regionplan 2005 for Nordjyllands

Amt

Afgrænsning af kystnærhedszonen ved Løkken fastholdes.

Kystnærhedszoneområder område A − beliggende øst for

Løkkensvej udpeges i kommuneplanen til område C. Der

er tale om mindre arealer, der alle er beliggende i

Alt om kysten:

Kysten

Mål for kysten

Strategi for kysten

Baggrund for strategi for

kysten

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for kysten

2.4.1 Område A − Særligt

værdifuldt kystlandskab

2.4.2 Område B − Planlagt

kystlandskab

2.4.3 Område C −

Kystlandskab

2.4.4 Offentlighedens adgang

til kysten

2.4.5 Opretholdelse af

dynamiske kystprocesser og

kystbeskyttelse

121/257


umiddelbar tilknytning til eksisterende by og arealer, der er

omfattet af byudviklingsinteresser på kort og lang sigt. De

landskabelige og visuelle konsekvenser af byudvikling på

arealerne vurderes at være begrænset og kun lokal.

Kystnærhedszone Løkken

Afgrænsning af kystnærhedszonen ved Lønstrup

fastholdes. Kystnærhedszoneområde område A

beliggende ved Lønstrupvej/Nejstvej udpeges i

kommuneplanen til område C. Arealet ligger i naturlig

forlængelse af eksisterende erhvervsområde i Lønstrup og

omfattes af byudviklingsinteresser på kort sigt.

Kystnærhedszone Lønstrup

Ændringer betyder at de nævnte områder ved vedtagelse

af lokalplaner for områderne vil overgå til planlagt

kystnærhedszone område C.

Se alle kort i kommuneplanen

122/257


2.4.4 Offentlighedens adgang til kysten

Planlægning og administration inden for

kystnærhedszonen skal sikre, at offentlighedens adgang til

og langs kysten opretholdes og forbedres.

Supplerende tekst til retningslinie

2.4.4 Offentlighedens adgang til kysten

Kommunen har til hensigt at gennemføre en samlet

temaplan for stierne i kommunen. Heri vil indgå

overvejelser om at sikre og forbedre adgangen til kysten.

Der vil være særligt fokus på adgangen fra store

sommerhusområder. Samtidigt er det sigtet, at koblingen

til naturog kulturværdier, oplevelsesmuligheder og

eksisterende stinet skal sikres.

Alt om kysten:

Kysten

Mål for kysten

Strategi for kysten

Baggrund for strategi for

kysten

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for kysten

2.4.1 Område A − Særligt

værdifuldt kystlandskab

2.4.2 Område B − Planlagt

kystlandskab

2.4.3 Område C −

Kystlandskab

2.4.4 Offentlighedens adgang

til kysten

2.4.5 Opretholdelse af

dynamiske kystprocesser og

kystbeskyttelse

123/257


2.4.5 Opretholdelse af dynamiske kystprocesser og kystbeskyttelse

Det skal tilstræbes, at de naturgivne forhold i

kystområderne opretholdes.

Der må ikke fjernes kystmateriale, der tjener til den

naturlige beskyttelse af strandene, og der må ikke

foretages aktiviteter, der fremmer kysterosion.

Det eksisterende kystbeskyttelsesanlæg på strækningen

fra Lønstrup til Skallerup kan opretholdes for at sikre de

landværts beliggende helårsbeboelser og

infrastrukturanlæg.

På erosionskyster uden eksisterende

kystbeskyttelsesanlæg vil der ikke kunne etableres

kystbeskyttelse med faste konstruktioner.

Kystbekyttelsesanlæg kan på visse kyststrækninger dog

foretages, hvis en grundejer opnår tilladelse fra

Kystdirektoratet i henhold til §16 i Kystbeskyttelsesloven.

Ved oprensning af sejlrende og tilsejlingsområde til

Hirtshals havn med læsideerosion skal uforurenet

sediment (aflejret materiale) så vidt muligt føres ind til

erosionsområderne på havnens læside; enten ved

udpumpning på strandbredden eller ved udlægning på lav

vanddybde. Eventuel anvendelse af sediment til

kystfodring sker efter konkret vurdering af de

naturmæssige, kystdynamiskeog økonomiske

konsekvenser.

Supplerende tekst til retningslinie

2.4.5 Opretholdelse af dynamiske kystprocesser og

kystbeskyttelse

Formålet med bestemmelsen er i videst muligt omfang at

opretholde de naturgivne forhold i kystområderne, så de

dynamiske processer, f.eks. erosion og pålejring kan

forløbe uhindret, og væsentlige hensyn til sårbar flora og

fauna respekteres.

Kommunens kyststrækninger er dynamiske og meget

varierede. Formen og foranderligheden er primært en

følge af landskabet samt vind− og bølgepåvirkninger. Det

er derfor naturligt og påregneligt, at kystlinien fortsat

ændrer sig. Det er af afgørende betydning for bevarelsen

af kystområdernes særlige dynamik, geologi,

landskabsværdier samt plante− og dyresamfund, at

kystprocesserne har mulighed for at udfolde sig frit.

Det må forventes, at globale klimaændringer bevirker

langtidsændringer af vindretninger, hyppigere storme og

Alt om kysten:

Kysten

Mål for kysten

Strategi for kysten

Baggrund for strategi for

kysten

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for kysten

2.4.1 Område A − Særligt

værdifuldt kystlandskab

2.4.2 Område B − Planlagt

kystlandskab

2.4.3 Område C −

Kystlandskab

2.4.4 Offentlighedens adgang

til kysten

2.4.5 Opretholdelse af

dynamiske kystprocesser og

kystbeskyttelse

124/257


hævet havvandspejl, hvorfor forandringsprocesserne i

fremtiden vil øges.

Kystbeskyttelsen ved Lønstrup er etableret for at modvirke

erosion på kysten. Erosionstruslen vil fortsat bestå, og en

virksom kystbeskyttelse vil derfor løbende skulle

vedligeholdes.

Kommunen er som udgangspunkt myndighed for

kystbeskyttelsen. På visse kyststrækninger, hvor der ikke

findes sammenhængende grønsvær eller anden

sammenhængende landvegetation, meddeles tilladelse til

kystsikring af Kystdirektoratet.

125/257


Retningslinier for kysten

Lovgrundlag

Ifølge planlovens § 11 a, stk. 1 nr. 18 og §§'erne 5a, stk. 1

og 5b skal kommuneplanen indeholde retningslinier for

kystnærhedszonen.

Anden relevant lovgivning:

Ifølge kystbeskyttelseslovens § 1 kan Byrådet beslutte, at

der på en kyststrækning skal udføres foranstaltninger til

beskyttelse mod oversvømmelse eller den nedbrydende

virkning fra havet. Efter kystbeskyttelseslovens § 11 kan

Byrådet også træffe beslutning om ændring og

nedlæggelse eller ophør af bestående

kystbeskyttelsesanlæg.

Oversigt over retningslinier

2.4.1 Område A − Særligt værdifuldt kystlandskab

2.4.2 Område B − Planlagt kystlandskab

2.4.3 Område C − Kystlandskab

2.4.4 Offentlighedens adgang til kysten

2.4.5 Opretholdelse af dynamiske kystprocesser og

kystbeskyttelse

Planlovens bestemmelser for kystnærhedszonen

Som supplerende information om den lovmæssige

baggrund for reguleringen af anvendelsen af de kystnære

arealer i kommunen oplyses det, at Planlovens § 5 b

fastsætter, at der for planlægningen i kystnærhedszonen

gælder følgende hovedprincipper:

1. at der kun må inddrages nye arealer til byzone og

planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en

særlig planlægningsmæssig eller funktionel

begrundelse for kystnær lokalisering,

2. at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre

overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske

særlige tilfælde kan planlægges for bebyggelse og

anlæg på land, som forudsætter inddragelse af

arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse,

Alt om kysten:

Kysten

Mål for kysten

Strategi for kysten

Baggrund for strategi for

kysten

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for kysten

2.4.1 Område A − Særligt

værdifuldt kystlandskab

2.4.2 Område B − Planlagt

kystlandskab

2.4.3 Område C −

Kystlandskab

2.4.4 Offentlighedens adgang

til kysten

2.4.5 Opretholdelse af

dynamiske kystprocesser og

kystbeskyttelse

126/257


3. at nye sommerhusområder ikke må udlægges, og

at eksisterende sommerhuse skal fastholdes til

ferieformål,

4. at ferie− og fritidsanlæg skal lokaliseres efter

sammenhængende turistpolitiske overvejelser og

kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller

større ferie− og fritidsbebyggelser, og

5. at offentlighedens adgang til kysten sikres og

udbygges

Det er således ovenstående punkter, der danner baggrund

for opbygningen af de mål, strategier og retningslinier, der

er udformet for de kystnære arealer i Hjørring Kommune.

127/257


Erhverv i det åbne land

I det åbne land har jordbrugsinteresser i form af landbrug,

skovrejsning og råstofindvinding særlig betydning.

Landbruget er en historisk vigtig del med stor betydning for

udvikling i og af det åbne land. Mange landbrugsområder

indeholder således værdi for landskabet, kulturarven og

naturen. Landbrugsdriften er ofte med til at opretholde

disse værdier særligt ved afgræsning af enge og overdrev.

Ved ændret arealanvendelse eller landbrugsdrift skal disse

hensyn søges tilgodeset, og mulighederne for forbedringer

af disse kvaliteter understøttes.

Alt om erhverv i det åbne

land:

Erhverv i det åbne land

Mål for erhverv i det åbne

land

Strategi for erhverv i det åbne

land

Baggrund for strategi erhverv

i det åbne land

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for erhverv i

det åbne land

2.5.1 Generelle hensyn til

landbruget

2.5.2 Byudvikling mv. i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.3 Tekniske anlæg i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.4 Rekreative anlæg i

særligt værdifulde

landbrugsområder

2.5.5 Værdifulde

landbrugsområder

2.5.6 Ændret

arealanvendelse i værdifulde

landbrugsområder

2.5.7 Skovrejsningsområder

2.5.8 Mulige

skovrejsningsområder

2.5.9 Områder, hvor

skovrejsning er uønsket

2.5.10 Arealanvendelse efter

endt råstofgravning

128/257


129/257


Mål for erhverv i det åbne land

I det fremadrettede arbejde med det åbne land i Hjørring

kommune har Byrådet valgt, at de mål, der er opstillet i

punkterne nedenfor, skal være retningsgivende for

handlinger, som påvirker landbrug, skovrejsning og

råstofgravning i det åbne land i kommunen.

Byrådets mål:

At fastholde og udvikle en alsidig og miljømæssig

bæredygtig landbrugsproduktion,

At udpegningen af de særlige landbrugsområder skal

sikre den bedste dyrkningsjord til fortsat landbrugsdrift,

At støtte det statslige mål om en fordobling af Danmarks

skovareal i løbet af 80−100 år,

At skovrejsningen skal bidrage til grundvandsbeskyttelse,

til borgernes adgang til rekreative områder og til

skabelsen af gode levesteder for dyre− og plantelivet, og

At fastlægge anvendelsen af arealer efter endt

råstofgravning.

Målene er formuleret ud fra en intention om at tage de

udfordringer op, der knytter sig til brugen af det åbne land

og er desuden omsat til strategier for de kommende år.

Overvejelserne bag de formulerede mål og strategier er

uddybet under: Baggrund for strategi for det åbne land.

Alt om erhverv i det åbne

land:

Erhverv i det åbne land

Mål for erhverv i det åbne land

Strategi for erhverv i det åbne

land

Baggrund for strategi erhverv i

det åbne land

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for erhverv i

det åbne land

2.5.1 Generelle hensyn til

landbruget

2.5.2 Byudvikling mv. i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.3 Tekniske anlæg i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.4 Rekreative anlæg i

særligt værdifulde

landbrugsområder

2.5.5 Værdifulde

landbrugsområder

2.5.6 Ændret

arealanvendelse i værdifulde

landbrugsområder

2.5.7 Skovrejsningsområder

2.5.8 Mulige

skovrejsningsområder

2.5.9 Områder, hvor

skovrejsning er uønsket

2.5.10 Arealanvendelse efter

endt råstofgravning

130/257


Råstofgravning

131/257


Strategi for erhverv i det åbne land

For at sikre landbruget arealer, der ikke er i konflikt med

andre interesser, er der udpeget særligt værdifulde

landbrugsområder, hvor der ikke må ske byudvikling,

opførsel af tekniske anlæg eller andre anlæg som

bevirker, at landbrugsdriften forringes i disse områder.

Uden for de særligt værdifulde landbrugsområder kan der

ske en vis byudvikling og ændret arealanvendelse, hvis

der tages hensyn til landbrugsinteresserne.

Skovrejsning vil generelt føre til en større variation i

naturen og medføre øget rekreativ værdi i Hjørring

Kommune. Skovrejsning har yderligere en positiv virkning

som langsigtet drikkevandsbeskyttelse. Skovrejsning kan

dog have en negativ effekt på den landskabelige værdi i

f.eks. ådale og i områder der udpeget som værdifulde

kulturmiljøer, da skoven vil hindre kikket udover det åbne

landskab. Der fastlægges på baggrund af disse

overvejelser retningslinier både for, hvor skovrejsning er

ønsker og skal fremmes, men også retningslinier for,

hvilke områder, der skal friholdes for skovrejsning.

Alt om erhverv i det åbne

land:

Erhverv i det åbne land

Mål for erhverv i det åbne land

Strategi for erhverv i det åbne

land

Baggrund for strategi erhverv i

det åbne land

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for erhverv i

det åbne land

2.5.1 Generelle hensyn til

landbruget

2.5.2 Byudvikling mv. i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.3 Tekniske anlæg i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.4 Rekreative anlæg i

særligt værdifulde

landbrugsområder

2.5.5 Værdifulde

landbrugsområder

2.5.6 Ændret

arealanvendelse i værdifulde

landbrugsområder

2.5.7 Skovrejsningsområder

2.5.8 Mulige

skovrejsningsområder

2.5.9 Områder, hvor

skovrejsning er uønsket

2.5.10 Arealanvendelse efter

endt råstofgravning

132/257


133/257


Baggrund for strategi for erhverv i det åbne land

Landbrug

De mange interesser, der er knyttet til det åbne land, vil i

nogle tilfælde medføre en reduktion i omfanget af

landbrugsareal samt en begrænsning i, hvordan den

jordbrugsmæssige drift foregår.

Store dele af de værdifulde landbrugsområder er præget

af intensiv husdyrproduktion. I disse områder kan de

enkelte bedrifters behov for fortsat udvikling i form af

udvidelser være vanskelige at sikre, da der er stor

konkurrence om jorden også fra andre landbrugsbedrifter.

I områderne er der desuden foretaget store investeringer i

produktionsanlæg, og disse investeringer medfører

sammen med konkurrencen om jorden et særligt stort

behov hos landbruget for varetagelse af de

jordbrugsmæssige interesser.

Det er Byrådets holdning, at arealer til jordbrugsdrift i

størst muligt omfang bør friholdes for andre aktiviteter. Ved

nødvendig inddragelse af arealer til

ikke−jordbrugsmæssige formål såsom byvækst, tekniske

anlæg, naturgenopretningsprojekter eller ferie− og

fritidsformål vil Byrådet arbejde for, at forbruget af

landbrugsjord ikke bliver større end højst nødvendigt.

Særligt vil Byrådet arbejde for at friholde de bedste

dyrkningsjorder for anden anvendelse, der er uforenelig

med landbrugsinteresserne, ligesom arealer med særlig

stor husdyrproduktion skal søges sikret mod anden

anvendelse.

De nuværende værdifulde landbrugsområder indeholder

mange områder af værdi for landskab, kulturhistorie og

natur. Landbrugsdriften er ofte med til at opretholde disse

værdier; særligt ved afgræsning af enge og overdrev. Ved

ændret arealanvendelse eller landbrugsdrift skal disse

hensyn søges tilgodeset, og mulighederne for forbedring

af disse kvaliteter understøttes.

Der er med denne kommuneplan ikke udpeget nye særligt

værdifulde landbrugsområder.To særligt værdifulde

landbrugsområder er udpeget til potentielle naturområder.

Det er et område ved Gårdbo Sø og del af et særligt

værdifuldt landbrugsområde ved Ingstrup Sø. Hensigten

hermed er, at der skal gennemføres analysearbejde og

planlægning for områderne med henblik på, om de kan

indgå i 2 naturgenopretningsprojekter. Der er altså ikke

tale om endegyldige udpegninger, men om udpegninger,

der viser, hvad der fremadrettet skal arbejdes med.

Alt om erhverv i det åbne

land:

Erhverv i det åbne land

Mål for erhverv i det åbne

land

Strategi for erhverv i det åbne

land

Baggrund for strategi erhverv

i det åbne land

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for erhverv i

det åbne land

2.5.1 Generelle hensyn til

landbruget

2.5.2 Byudvikling mv. i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.3 Tekniske anlæg i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.4 Rekreative anlæg i

særligt værdifulde

landbrugsområder

2.5.5 Værdifulde

landbrugsområder

2.5.6 Ændret

arealanvendelse i værdifulde

landbrugsområder

2.5.7 Skovrejsningsområder

2.5.8 Mulige

skovrejsningsområder

2.5.9 Områder, hvor

skovrejsning er uønsket

2.5.10 Arealanvendelse efter

endt råstofgravning

134/257


Skovrejsning

Skovrejsning skal tjene en række formål, herunder at

forøge træproduktionen, og tilgodese hensynet til

landskab, natur, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og

friluftsliv. Især tre formål har betydning: skovrejsning med

henblik på at beskytte grundvands− og

drikkevandsresurserne, fremme af den biologisk

mangfoldighed og fremme af (bynære) friluftsmuligheder.

Med denne kommuneplan er der udpeget 7 nye

skovrejsningsområder på i alt 1.300 ha, som alle er

udpeget med baggrund i grundvandsbeskyttelse. De nye

områder er udpeget i indvindingsoplande til vandværker,

hvor der ikke umiddelbart er konflikt med andre

arealinteresser.

I Hjørring Kommune er der primært udpeget

skovrejsningsområder af hensyn til

grundvandsbeskyttelsen, for at fremme friluftsinteresserne

samt for at sikre økologiske forbindelser.

Inden for skovrejsningsområderne og de øvrige områder,

hvor skovrejsning er mulig, findes der små naturarealer,

fortidsminder og andre beskyttede landskabselementer.

Ved tilplantning skal hensynet til disse varetages. Det vil

især ske ved administrationen af naturbeskyttelseslovens

bestemmelser.

Byrådet vil arbejde for, at skovrejsningen samordnes med

den øvrige planlægning, herunder især planlægningen for

drikkevandsressourcerne, jordbrugets interesser,

naturinteresser, byernes udvikling og råstofindvinding.

Rejsning af ny skov vil generelt føre til en større variation

og rekreativ værdi af det skovfattige landbrugsland.

Byrådet vil fortsat sikre tilstrækkelige skovrejsningsarealer

til en langsigtet opfyldelse af målet om et fordoblet

skovareal. Friluftslivets interesser har også høj prioritet. En

del af skovrejsningsområderne er udpeget, så de med

tiden kan blive til bynære skove til fordel for byboernes

fritidsinteresser.

Se mere om:

Mål for skovrejsning

Mulige skovrejsningsområder

Uønsket skovrejsning

Med denne kommuneplan er der udpeget 2 nye negative

Erhverv i det åbne land

Råstofgravning

Skovdrift

135/257


skovrejsningsområder med baggrund i ønsket om

bevarelse af kulturarv. Det ene område er udpeget med for

at sikre synlighed ved en stjerneudstykning ved landsbyen

Høgsted, hvor de mange læhegn, som afgrænser de

enkelte marker i den store stjerneudstykning, er meget

markante og understreger den særlige markstruktur.

Stjerneudstykning ved Høgsted

Se mere om:

Stjerneudstykning ved Høgsted

Det andet område, der ønskes friholdt for skovrejsning, er

ådalen syd for Vrejlev Kloster. For at sikre indkig til

klosteret fra syd udpeges området som uønsket

skovrejsningsområde, hvorved landsbyen Poulstrups

sammenhængen og visuelle kontakt med klosteret og

understreges og forstærkes.

Arealer reserveret til byudvikling, vejanlæg,

råstofgraveområder mv. er samtidig udlagt som områder,

hvor skovrejsning er uønsket.

Udsigt til Vrejlev Kloster

Se mere om:

Ådal ved og indsigt til Vrejlev Kloster

136/257


Råstof

En anden arealinteresse i det åbne land er

råstofindvinding, som også har stor betydning for

landskabet.

Region Nordjylland planlægger for indvinding af råstoffer.

Regionsrådet fastlægger graveområder og retningslinier

for, hvor og hvordan råstofindvindingen skal foregå. Af

Regionens råstofplan fremgår, hvor der kan graves sand,

grus, sten, ler, kridt, moler og tørv. Råstofplanen

indeholder endvidere retningslinier for miljøhensyn ved

råstofudnyttelsen, grundvandsbeskyttelse og

efterbehandling af gravene.

I Hjørring Kommune er der udlagt 15 indvindingsområder.

Kommunen skal fastlægge arealanvendelsen af

områderne efter endt råstofgravning. En

efterbehandlingsplan for de enkelte områder udarbejdes i

forbindelse med, at kommunen meddeler gravetilladelse.

Uønsket skovrejsningsområder – også kaldet

negative skovrejsningsområder – udpeges bl.a.

med det formål, at sikre visse værdifulde landskaber ikke

tilplantes med skov. Hermed bevares vigtige landskabelige

træk, kulturarv m.v.Med denne kommuneplan er der

udpeget 4 mulige skovrejsningsområder, som alle er

udpeget med baggrund i grundvandsbeskyttelse. Disse

nye områder er udpeget i indvindingsoplande til

vandværker. Grunden til, at de ikke er udpeget som nye

skovrejsningsområder er, at afvejningen med de øvrige

interesser i de pågældende områder ikke p.t. er

tilendebragt. Udpegning som et muligt

skovrejsningsområde indikerer, at det pågældende

område måske i den næste kommuneplan bliver udpeget

til et egentligt skovrejsningsområde.

137/257


Fakta: Mål for skovrejsning

Målet med skovrejsningen er, at 20−25 % af

Danmarks areal i løbet af en trægeneration vil være

dækket af skovlandskaber. En trægeneration er

80−100 år. Dette mål blev fastsat i 1989, hvor

Folketinget besluttede, at Danmarks skovareal skulle

fordobles.

Skovene dækker ca. 10 % af Hjørring Kommunes

samlede areal. I alt er der plantet ca. 550 ha ny skov i

Hjørring Kommune siden 1989, hvor målet om at

fordoble skovarealet blev formuleret.

Kommunen er inddelt i 3 områdetyper;

skovrejsningsområder, områder hvor skovrejsning er

uønsker samt øvrige områder (herunder mulige

skovrejsningsområder).

Skov− og Naturstyrelsen yder tilskud til privat

skovrejsning. Tilskudssatser er højst i

skovrejsningsområder, og lidt lavere i øvrige

områder.

138/257


Fakta: Stjerneudstykningen ved Høgsted

Landsbyen Høgsted syd for Hjørring er udpeget som

værdifuldt kulturmiljø. Landsbyen blev udskiftet i

1805−08 og kun en enkelt gård er udflyttet fra

landsbyen. Strukturen af udskiftningen er i hovedtræk

en meget tydelig stjerneudskiftning, hvor de mange

læhegn, som afgrænser de enkelte marker i den

store stjerneudstykning, er meget markante og

understreger den særlige markstruktur. For ikke at

sløre denne struktur ønskes området friholdt for

skovrejsning. Det berørte område er den nordlige del

af kulturmiljø nr. 31.

139/257


Fakta: Ådal ved og indsigt til Vrejlev Kloster

Området omkring Vrejlev Kloster er udpeget som

værdifuldt kulturmiljø. I modsætning til Børglum

Kloster ligger Vrejlev Kloster ikke højt og markant i

landskabet og er derfor ikke umiddelbar synlig over

store afstande. Dog er der fra syd mange flotte indkig

op igennem ådalen – der også ønskes bevaret som

åbent terræn − mod klosteret, der herfra markerer sig

med bl.a. hvidkalkede høje bygninger med røde

tegltage og tårn. Landsbyen Poulstrup ligger ved

Vrejlev Kloster og i Hjørring Kommunes

kulturarvsprojekt nævnes det, som et

udviklingspotentiale for landsbyen, at

sammenhængen og den visuelle kontakt med

klosteret understreges og forstærkes. Disse to

forhold gør det ønskeligt at klosteret og dets

omgivelser ikke skjules af skov, hvorfor området er

udpeget som uønsket for skovrejsning.

140/257


2.5.1 Generelle hensyn til landbruget

Ved inddragelse af landbrugsarealer til andet formål end

landbrug skal generne for landbrugserhvervene

begrænses mest muligt. Der skal redegøres for, hvordan

den ændrede arealanvendelse påvirker landbrugsdriften,

samt hvordan der er taget hensyn til landbrugets

interesser.

Se alle kort i kommuneplanen

Supplerende tekst til retningslinie

2.5.1 Generelle hensyn til landbruget

Gener for landbruget kan begrænses ved at tage hensyn

til landbrugets produktionsinteresser. Interesserne

omfatter jordens dyrkningssikkerhed, arealbesparelse,

ejendommenes struktur− og arronderingsforhold og

investeringsniveau samt forebyggelse af miljøkonflikter.

Retningslinien er hovedsagelig rettet mod anvendelse af

arealer til byudvikling, ferie− og fritidsanlæg,

infrastrukturanlæg og andre tekniske anlæg.

Retningslinien er derimod ikke til hinder for, at der kan

udarbejdes og gennemføres indsatsplaner for beskyttelsen

af grundvandet. Der vil dermed kunne indføres

begrænsninger for anvendelsen af gødning m.v. i de

områder, hvor hensynet til drikkevandet måtte kræve det.

Kommunen lægger vægt på, at områder med de bedste

jordtyper (lerjorde) fastholdes. På de mellemgode jordtyper

afhænger jordbrugsinteresserne i høj grad af

strukturforholdene. På den ringeste jord (grovsand)

afhænger interesserne af, om der er en væsentlig

husdyrproduktion.

Alt om erhverv i det åbne

land:

Erhverv i det åbne land

Mål for erhverv i det åbne

land

Strategi for erhverv i det åbne

land

Baggrund for strategi erhverv

i det åbne land

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for erhverv i

det åbne land

2.5.1 Generelle hensyn til

landbruget

2.5.2 Byudvikling mv. i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.3 Tekniske anlæg i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.4 Rekreative anlæg i

særligt værdifulde

landbrugsområder

2.5.5 Værdifulde

landbrugsområder

2.5.6 Ændret

arealanvendelse i værdifulde

landbrugsområder

2.5.7 Skovrejsningsområder

2.5.8 Mulige

skovrejsningsområder

2.5.9 Områder, hvor

skovrejsning er uønsket

2.5.10 Arealanvendelse efter

endt råstofgravning

141/257


Det er væsentligt i forhold til strukturudviklingen, at hensyn

til bedrifter med store husdyrhold prioriteres højt.

Placeringen af større husdyrproduktioner er ikke

nødvendigvis sammenfaldene med de bedste

dyrkningsjorder og husdyrproduktionerne giver en øget

efterspørgsel efter jord.

I områder med stor husdyrproduktion er der normalt så

stor husdyrtæthed, at der allerede er problemer med at

skabe harmoni mellem areal og husdyrhold. I disse

områder er der foretaget store investeringer i

produktionsapparatet, og der er konkurrence om jord for at

sikre harmoni for landbrugsbedrifterne. Reduktion i

landbrugsarealet vil forværre strukturpresset og være i

strid med landbrugets interesser. Der bør derfor kun

inddrages arealer til anden anvendelse, hvis generne for

landbrugsdriften begrænses mest muligt.

142/257


2.5.10 Arealanvendelse efter endt råstofgravning

Efter endt råstofudnyttelse skal arealerne – som

udgangspunkt − anvendes, som angivet på kort nedenfor.

Se alle kort i kommuneplanen

Supplerende tekst til retningslinie

2.5.10 Arealanvendelse efter endt råstofgravning

Den fremtidige arealanvendelse for de af regionen udlagte

råstofområder fastlægges, som angivet på kortet ovenfor.

Indvindingsområderne er vist med skravering. Det

underliggende lag (særligt værdifulde landbrugsområder,

særligt værdifulde naturområder, værdifulde

landbrugsområder, værdifulde naturområder) fastlægger

arealanvendelsen efter endt råstofgravning. Når

råstofressourcerne er udnyttet, skal arealerne

efterbehandles og derefter overgå til anden anvendelse.

Overgangen til anvendelse som en bestemt arealtype

sker, når råstofferne er udnyttet og den enkelte råstofgrav

er færdig. Det betyder for eksempel, at hvis den overgår til

at være værdifuldt naturområde, gælder kommuneplanens

retningslinjer for værdifulde naturområder for det

efterbehandlede areal.

Retningslinien er ikke til hinder for opførelse af

erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri til landbrug,

skovbrug og fiskeri.

Ved efterbehandlingen skal det sikres, at den fremtidige

brug af arealerne kan ske ud fra en samlet vurdering af

interesserne i området, blandt andet den voksende fokus

på grundvandet. Jordbrugsformål vil fortsat være det

typiske i områder, som allerede har karakter af udprægede

jordbrugsarealer. Naturformål eller rekreative formål vil

Alt om erhverv i det åbne

land:

Erhverv i det åbne land

Mål for erhverv i det åbne

land

Strategi for erhverv i det åbne

land

Baggrund for strategi erhverv

i det åbne land

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for erhverv i

det åbne land

2.5.1 Generelle hensyn til

landbruget

2.5.2 Byudvikling mv. i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.3 Tekniske anlæg i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.4 Rekreative anlæg i

særligt værdifulde

landbrugsområder

2.5.5 Værdifulde

landbrugsområder

2.5.6 Ændret

arealanvendelse i værdifulde

landbrugsområder

2.5.7 Skovrejsningsområder

2.5.8 Mulige

skovrejsningsområder

2.5.9 Områder, hvor

skovrejsning er uønsket

2.5.10 Arealanvendelse efter

endt råstofgravning

143/257


derimod være typiske i områder, hvor gravens placering i

forhold til omgivelserne taler herfor.

Man kan skabe naturområder og indpasse aktiviteter, som

ikke ville kunne placeres andre steder. Et eksempel herpå

er at anlægge en sø i et søfattigt område eller anlæg af en

skydebane i et område, hvor man mangler velegnede

placeringsmuligheder.

Små søer eller damme kan desuden etableres på arealer,

hvor grundvandsstanden vil stå højt ved

efterbehandlingens afslutning, eller hvor der i forbindelse

med indvindingen er gravet under grundvandsspejlet.

144/257


2.5.2 Byudvikling mv. i særligt værdifulde landbrugsområder

Inden for de særlig værdifulde landbrugsområder må der

ikke inddrages arealer til egentlig byudvikling. Der må som

hovedregel heller ikke ske ændret arealanvendelse eller

opføres bebyggelse, der ikke har direkte tilknytning til

områdets særlige interesse: landbrug.

Supplerende tekst til retningslinie

2.5.2 Byudvikling mv. i særligt værdifulde

landbrugsområder

Denne retningslinie betyder, at kommunen som

udgangspunkt ikke må placere byudviklingen inden for de

særlige værdifulde landbrugsområder.

Retningslinien hindrer ikke opførelse af erhvervsmæssigt

nødvendige driftsbygninger til land− og skovbrug. Bag

udpegningen af de særlige værdifulde landbrugsområder

ligger et ønske om at sikre den fastlagte målsætning for

området. Derfor indeholder retningslinien for disse

områder en hovedregel om ændret anvendelse og

bebyggelse i relation til områdets målsætning.

Retningslinien er ikke et forbud mod ny bebyggelse i de

særlig værdifulde landbrugsområder, men angiver, at

visse former for arealanvendelse og byggeri kan være

uforeneligt med målsætningen. Det kan være vejanlæg,

byvækst og rekreative formål.

Alt om erhverv i det åbne

land:

Erhverv i det åbne land

Mål for erhverv i det åbne land

Strategi for erhverv i det åbne

land

Baggrund for strategi erhverv i

det åbne land

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for erhverv i

det åbne land

2.5.1 Generelle hensyn til

landbruget

2.5.2 Byudvikling mv. i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.3 Tekniske anlæg i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.4 Rekreative anlæg i

særligt værdifulde

landbrugsområder

2.5.5 Værdifulde

landbrugsområder

2.5.6 Ændret

arealanvendelse i værdifulde

landbrugsområder

2.5.7 Skovrejsningsområder

2.5.8 Mulige

skovrejsningsområder

2.5.9 Områder, hvor

skovrejsning er uønsket

2.5.10 Arealanvendelse efter

endt råstofgravning

145/257


146/257


2.5.3 Tekniske anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder

I de særligt værdifulde landbrugsområder må veje,

energiforsyningsanlæg og øvrige betydende tekniske

anlæg kun etableres, hvis de er optaget i kommuneplanen

eller fremmer kommuneplanens overordnede

målsætninger. Ved etablering af tekniske anlæg skal de

berørte interesser i videst muligt omfang respekteres.

Supplerende tekst til retningslinie

2.5.3 Tekniske anlæg i særligt værdifulde

landbrugsområder

På trods af ønsket om at friholde de særlig værdifulde

landbrugsområder kan der allerede være reserveret

arealer til tekniske anlæg. Hvis der i planperioden opstår

ønsker om nye anlæg, vurderer Byrådet, om de er så

betydningsfulde for samfundet, at det bør føre til en

nedprioritering af interesserne i det åbne land.

Modsætningsvis åbner retningslinien mulighed for, at et

anlæg eller lignende kan planlægges i et særligt værdifuldt

andbrugsområde, hvis det ikke på væsentlig måde

forringer arealernes anvendelse som dyrkningsjord.

Mindre anlæg, der optager og påvirker et meget lille areal,

som f.eks. vindmøller, transformerstationer, vandværker

og boringer, kan placeres inden for de særligt værdifulde

landbrugsområder, hvis der tages hensyn til den fortsatte

landbrugsdrift.

Alt om erhverv i det åbne

land:

Erhverv i det åbne land

Mål for erhverv i det åbne land

Strategi for erhverv i det åbne

land

Baggrund for strategi erhverv i

det åbne land

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for erhverv i

det åbne land

2.5.1 Generelle hensyn til

landbruget

2.5.2 Byudvikling mv. i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.3 Tekniske anlæg i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.4 Rekreative anlæg i

særligt værdifulde

landbrugsområder

2.5.5 Værdifulde

landbrugsområder

2.5.6 Ændret

arealanvendelse i værdifulde

landbrugsområder

2.5.7 Skovrejsningsområder

2.5.8 Mulige

skovrejsningsområder

2.5.9 Områder, hvor

skovrejsning er uønsket

2.5.10 Arealanvendelse efter

endt råstofgravning

147/257


148/257


2.5.4 Rekreative anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder

Inden for de særligt værdifulde landbrugsområder må der

med undtagelse af det overordnede, rekreative stinet ikke

udlægges arealer til ferie− og fritidsanlæg af overordnet

betydning, medmindre det sker på arealer, hvor hensynet

til den overordnede interesse ikke tilsidesættes.

Supplerende tekst til retningslinie

2.5.4 Rekreative anlæg i særligt værdifulde

landbrugsområder

Retningslinien skal beskytte de særlig værdifulde

landbrugsområder i det åbne land mod ændret

arealanvendelse til ferie− og fritidsformål af overordnet

betydning, der ikke kan forenes med hovedhensynet.

Det betyder, at anlæg som f.eks. golfbaner ikke kan

placeres i de særlig værdifulde landbrugsområder,

medmindre det sker på arealer, hvor hensynet til de

overordnede interesser ikke tilsidesættes.

Undtaget fra retningslinien er det overordnede rekreative

stinet, som kan indpasses i områderne. Det omfatter både

cykel−, ride− og vandrestier og ruter med tilhørende

støttepunkter i form af primitive overnatningspladser,

formidling, landskabsskiltning og lignende. Kommunale

stier og ruter kan også etableres i områderne.

Alt om erhverv i det åbne

land:

Erhverv i det åbne land

Mål for erhverv i det åbne land

Strategi for erhverv i det åbne

land

Baggrund for strategi erhverv i

det åbne land

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for erhverv i

det åbne land

2.5.1 Generelle hensyn til

landbruget

2.5.2 Byudvikling mv. i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.3 Tekniske anlæg i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.4 Rekreative anlæg i

særligt værdifulde

landbrugsområder

2.5.5 Værdifulde

landbrugsområder

2.5.6 Ændret

arealanvendelse i værdifulde

landbrugsområder

2.5.7 Skovrejsningsområder

2.5.8 Mulige

skovrejsningsområder

2.5.9 Områder, hvor

skovrejsning er uønsket

2.5.10 Arealanvendelse efter

endt råstofgravning

149/257


150/257


2.5.5 Værdifulde landbrugsområder

I værdifulde landbrugsområder skal hensynet til

jordbrugserhvervene varetages i balance med hensynet til

de øvrige åben land interesser og byudviklingsinteresser

m.v.

Se alle kort i kommuneplanen

Supplerende tekst til retningslinie

2.5.5 Værdifulde landbrugsområder

I værdifulde landbrugsområder skal andre interesser

tilgodeses, men hovedhensynet er jordens

dyrkningsmuligheder, landbrugets investeringer i

produktionsapparat og mulighederne for en rationel

landbrugsdrift. Retningslinien præciserer, at byudvikling og

lignende skal tage hensyn til blandt andet

jordbrugsinteresserne i det åbne land.

For landbruget gælder især, at arealforbruget af

landbrugsjord ved byudvikling skal søges begrænset, samt

at der skal tages hensyn til landbrugets fortsatte

driftsmuligheder og struktur.

Et andet særligt forhold, der skal tages hensyn til, er den

landskabelige indpasning, jf. 2.1.1 og 2.1.2. Retningslinien

åbner dog mulighed for, at sådanne lokaliteter kan

inddrages, hvor andre placeringsmuligheder ikke er

brugbare.

I konkrete tilfælde skal der ske en afvejning af

benyttelses− og beskyttelsesinteresserne. Interesserne

skal så vidt muligt afbøjes mod hinanden ud fra princippet

om flersidig arealanvendelse. Flersidig arealanvendelse

betyder, at der inden for områderne kan finde andre

aktiviteter sted uden at den væsentlige interesse udpeget i

Alt om erhverv i det åbne

land:

Erhverv i det åbne land

Mål for erhverv i det åbne

land

Strategi for erhverv i det åbne

land

Baggrund for strategi erhverv

i det åbne land

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for erhverv i

det åbne land

2.5.1 Generelle hensyn til

landbruget

2.5.2 Byudvikling mv. i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.3 Tekniske anlæg i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.4 Rekreative anlæg i

særligt værdifulde

landbrugsområder

2.5.5 Værdifulde

landbrugsområder

2.5.6 Ændret

arealanvendelse i værdifulde

landbrugsområder

2.5.7 Skovrejsningsområder

2.5.8 Mulige

skovrejsningsområder

2.5.9 Områder, hvor

skovrejsning er uønsket

2.5.10 Arealanvendelse efter

endt råstofgravning

151/257


kommuneplanen nedprioriteres. Det gælder således

byudvikling, veje, tekniske anlæg, naturgenopretning,

recipient og råstofindvinding o.s.v.

Hvor interesserne ikke kan forenes, må der ske en

prioritering ud fra en samlet afvejning med hovedvægten

på langsigtede og bæredygtige jordbrugsinteresser.

152/257


2.5.6 Ændret arealanvendelse i værdifulde landbrugsområder

I værdifulde landbrugsområder kan der ske en ændret

arealanvendelse til fremme af friluftslivets

udfoldelsesmuligheder samt råstofindvinding under den

forudsætning, at ændringen ikke fjerner grundlaget for

opretholdelse af særligt værdifulde landskaber og særlige

kulturtræk.

Supplerende tekst til retningslinie

2.5.6 Ændret arealanvendelse i værdifulde

landbrugsområder

Retningslinien giver blandt andet mulighed for etablering

af råstofgrave, hvis det ikke strider imod hensynet til

naturinteresserne. Endvidere kan

naturgenopretningsprojekter gennemføres inden for

værdifulde landbrugsområder.

Alt om erhverv i det åbne

land:

Erhverv i det åbne land

Mål for erhverv i det åbne land

Strategi for erhverv i det åbne

land

Baggrund for strategi erhverv i

det åbne land

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for erhverv i

det åbne land

2.5.1 Generelle hensyn til

landbruget

2.5.2 Byudvikling mv. i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.3 Tekniske anlæg i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.4 Rekreative anlæg i

særligt værdifulde

landbrugsområder

2.5.5 Værdifulde

landbrugsområder

2.5.6 Ændret

arealanvendelse i værdifulde

landbrugsområder

2.5.7 Skovrejsningsområder

2.5.8 Mulige

skovrejsningsområder

2.5.9 Områder, hvor

skovrejsning er uønsket

2.5.10 Arealanvendelse efter

endt råstofgravning

153/257


154/257


2.5.7 Skovrejsningsområder

Der er udpeget skovrejsningsområder, jf. kort. I

skovrejsningsområderne søges skovrejsning fremmet.

Se alle kort i kommuneplanen

Supplerende tekst til retningslinie

2.5.7 Skovrejsningsområder

Skovrejsningsområderne er de områder, hvor rejsning af

ny skov særligt fremmes. Udpegningen af

skovrejsningsområder har betydning for tilskud til privat

skovrejsning og for den statslige skovtilplantning.

Skovrejsningsområderne er ikke forbeholdt skovbrug.

Ønsket om inddragelse af disse arealer til anden

anvendelse skal behandles ud fra en helhedsvurdering af

de forskelligartede arealinteresser. Der skal således ske

en afvejning af interesserne, herunder land− og

skovbrugshensyn. Tilplantningen er frivillig for lodsejere,

og skovrejsning går ikke forud for fortsat landbrugsdrift.

Arealreservationer til veje, ledningsanlæg og andre formål,

der er omfattet af kommuneplanlægningen, og som ligger i

skovrejsningsområder, vil ikke blive ændret af hensyn til

skovrejsningen. Denne må tilpasses disse anlæg.

Alt om erhverv i det åbne

land:

Erhverv i det åbne land

Mål for erhverv i det åbne

land

Strategi for erhverv i det åbne

land

Baggrund for strategi erhverv

i det åbne land

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for erhverv i

det åbne land

2.5.1 Generelle hensyn til

landbruget

2.5.2 Byudvikling mv. i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.3 Tekniske anlæg i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.4 Rekreative anlæg i

særligt værdifulde

landbrugsområder

2.5.5 Værdifulde

landbrugsområder

2.5.6 Ændret

arealanvendelse i værdifulde

landbrugsområder

2.5.7 Skovrejsningsområder

2.5.8 Mulige

skovrejsningsområder

2.5.9 Områder, hvor

skovrejsning er uønsket

2.5.10 Arealanvendelse efter

endt råstofgravning

155/257


156/257


2.5.8 Mulige skovrejsningsområder

Der er udpeget mulige skovrejsningsområder; jf. kort. De

mulige skovrejsningsområder afklares endeligt i næste

kommuneplan.

Se alle kort i kommuneplanen

Supplerende tekst til retningslinie

2.5.8 Mulige skovrejsningsområder

En række interessante skovrejsningsområder – set ud fra

grundvandsbeskyttelseshensyn − er med denne

planlægning ikke endeligt afvejet med de andre

arealinteresser i det åbne land. Udpegning af områderne

skal sikre, at der ikke gennem anden planlægning eller

ændret anvendelse sker udlæg til formål, der vil kunne

forhindre en skovrejsning.

Det drejer sig først og fremmest om indvindingsoplande til

vandværker, som umiddelbart er i konflikt med andre

interesser: Udpegning som særligt værdifuldt landskab og

udpegning som uønsket skovrejsningsområde.

De mulige skovrejsningsområder er dog ikke forbeholdt

skovbrug. Ønsket om inddragelse af disse arealer til anden

anvendelse skal behandles ud fra en helhedsvurdering af

de forskelligartede arealinteresser. Der skal således ske

en afvejning af interesserne, herunder land− og

skovbrugshensyn. Tilplantningen er frivillig for lodsejere,

og skovrejsning går ikke forud for fortsat landbrugsdrift.

Arealreservationer til veje, ledningsanlæg og andre formål,

der er omfattet af kommuneplanlægningen, og som ligger i

mulige skovrejsningsområder, vil ikke blive ændret af

hensyn til skovrejsningen. Denne må tilpasses disse

anlæg.

Alt om erhverv i det åbne

land:

Erhverv i det åbne land

Mål for erhverv i det åbne

land

Strategi for erhverv i det åbne

land

Baggrund for strategi erhverv

i det åbne land

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for erhverv i

det åbne land

2.5.1 Generelle hensyn til

landbruget

2.5.2 Byudvikling mv. i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.3 Tekniske anlæg i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.4 Rekreative anlæg i

særligt værdifulde

landbrugsområder

2.5.5 Værdifulde

landbrugsområder

2.5.6 Ændret

arealanvendelse i værdifulde

landbrugsområder

2.5.7 Skovrejsningsområder

2.5.8 Mulige

skovrejsningsområder

2.5.9 Områder, hvor

skovrejsning er uønsket

2.5.10 Arealanvendelse efter

endt råstofgravning

157/257


158/257


2.5.9 Områder, hvor skovrejsning er uønsket

Der er udpeget områder, hvor skovrejsning er uønsket, jf.

kort. Inden for disse områder må der ikke plantes ny skov.

Se alle kort i kommuneplanen

Supplerende tekst til retningslinier

2.5.9 Områder, hvor skovrejsning er uønsket

Udpegningen af områder, hvor skovrejsning er uønsket,

betyder, at der i disse områder ikke kan plantes skov på

landbrugsjord. Eksisterende, lovligt anlagte skove og

fredskovspligtige arealer berøres ikke af udpegningen.

Skovloven indeholder definitionen af skov, og eksempelvis

læhegn og juletræer er ikke omfattet af forbudet.

Byrådet kan i visse tilfælde og efter konkret vurdering

dispensere fra forbudet mod tilplantning i områder, hvor

skovrejsning er uønsket.

Udpegningen er begrundet i ønsket om at friholde

landskabelige sammenhænge, geologiske spor, naturog

kulturværdier m.v. for tilplantning. Den omfatter

eksempelvis de internationale naturbeskyttelsesområder,

mange fredede områder og en række kirkers og andre

kulturspors omgivelser. Endvidere er en del af de

udpegede områder, hvor skovrejsning er uønsket,

begrundet i, at områderne er udpeget til byudvikling mv.

Indtil råstofforekomsterne er indvundet, er de regionale

råstofområder udpeget som områder, hvor skovrejsning er

uønsket. Efter råstofindvinding overgår de til en ny status

jf. retningslinie 2.5.10 om arealanvendelse efter endt

råstofgravning.

Alt om erhverv i det åbne

land:

Erhverv i det åbne land

Mål for erhverv i det åbne

land

Strategi for erhverv i det åbne

land

Baggrund for strategi erhverv

i det åbne land

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for erhverv i

det åbne land

2.5.1 Generelle hensyn til

landbruget

2.5.2 Byudvikling mv. i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.3 Tekniske anlæg i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.4 Rekreative anlæg i

særligt værdifulde

landbrugsområder

2.5.5 Værdifulde

landbrugsområder

2.5.6 Ændret

arealanvendelse i værdifulde

landbrugsområder

2.5.7 Skovrejsningsområder

2.5.8 Mulige

skovrejsningsområder

2.5.9 Områder, hvor

skovrejsning er uønsket

2.5.10 Arealanvendelse efter

endt råstofgravning

159/257


160/257


Retningslinier for erhverv i det åbne land

Lovgrundlag

Ifølge planlovens § 11 a, nr. 1, 2, 9, 10, 11 og 13 skal

kommuneplanen indeholde retningslinier for de

jordbrugsmæssige interesser, skovrejsningsområderne,

varetagelsen af bevaringsværdier og

naturbeskyttelsesinteresserne i det åbne land.

Anden relevant lovgivning:

Skovloven

Lovgivning om råstofindvinding

Oversigt over retningslinier

2.5.1 Generelle hensyn til landbruget

2.5.2 Byudvikling mv. i særligt værdifulde

landbrugsområder

2.5.3 Tekniske anlæg i særligt værdifulde

landbrugsområder

2.5.4 Rekreative anlæg i særligt værdifulde

landbrugsområder

2.5.5 Værdifulde landbrugsområder

2.5.6 Ændret arealanvendelse i værdifulde

landbrugsområder

2.5.7 Skovrejsningsområder

2.5.8 Mulige skovrejsningsområder

2.5.9 Områder, hvor skovrejsning er uønsket

2.5.10 Arealanvendelse efter endt råstofgravning

Alt om erhverv i det åbne

land:

Erhverv i det åbne land

Mål for erhverv i det åbne land

Strategi for erhverv i det åbne

land

Baggrund for strategi erhverv i

det åbne land

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for erhverv i

det åbne land

2.5.1 Generelle hensyn til

landbruget

2.5.2 Byudvikling mv. i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.3 Tekniske anlæg i særligt

værdifulde landbrugsområder

2.5.4 Rekreative anlæg i

særligt værdifulde

landbrugsområder

2.5.5 Landbrugsområder

2.5.6 Ændret arealanvendelse

i landbrugsområder

2.5.7 Skovrejsningsområder

2.5.8 Mulige

skovrejsningsområder

2.5.9 Områder, hvor

skovrejsning er uønsket

2.5.10 Arealanvendelse efter

endt råstofgravning

161/257


Ferie og fritid

Under overskriften Ferie− og fritidsanlæg sættes der i

denne del af kommuneplanen fokus på de fysiske rammer

for turisme, rekreation og friluftsliv, der har stor betydning

i kommunen. Væsentlige aktiver i denne sammenhæng er

kysten med de brede strande, et smukt landskab og

varieret natur suppleret med de mange kulturarvs miljøer.

I disse omgivelser findes feriecentre, hoteller, kroer og

pensionater samt campingpladser som vigtige

overnatningsformer for mange turister. Hertil kommer

kommunens mange og store sommerhusområder, hvor

også kommunens egne indbyggere i stort omfang

tilbringer fritiden.

Udover de oplevelser, der knytter sig til naturen og

landskaberne supplerer attraktioner som eksempelvis

Ørnereservatet oplevelsesmulighederne i Hjørring

Kommune og egnen som helhed. Med det eksisterende

udbud af attraktioner er der rige og varierede muligheder

for oplevelser; men der er også behov for, at udbuddet

løbende vedligeholdes i form af renovering,

moderniseringer og i begrænset omfang nybyggeri, der

kan passes ind i de kystnære landskaber. Udbuddet kan

desuden styrkes ved udlæg af særlige ferie− og

fritidsområder inde i landet, der kan være med til at

aflaste kystområderne.

Fritid er ikke udelukkende ferie og attraktioner, men i høj

grad ogforbundet med lokale fritidsfaciliteter, der udgør

en vigtig del af de faciliteter, der giver en indholdsrig

hverdag for mange indbyggere i kommunen. Fritids− og

idrætsanlæg, beliggende i landzone, findes flere steder

ved byerne i kommunen og er reguleret gennem

kommuneplanen.

Definition af ferie− og fritidsanlæg

Det er centralt at forstå kommuneplanens definition

af anlæg til ferie og fritidsformål. Der arbejdes i

kommuneplanen med følgende definitioner:

Overnatningsanlæg er sommerhuse, campingpladser,

hytter, feriecentre, feriebyer, hoteller, kroer, pensionater,

vandrerhjem, bondegårdsferie og anden bebyggelse til

ferie− og fritidsformål med henblik på overnatning.

Aktivitetsanlæg har til formål enten at forøge eller

forbedre mulighederne for at anvende de rekreative

områders kvaliteter eller at etablere tilbud, som ikke

Alt om ferie og fritid:

Ferie og fritid

Mål for ferie og fritid

Strategi for ferie og fritid

Baggrund for ferie og fritid

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for ferie og

fritid

Generelle retningslinier

2.6.1 Turismepolitik

2.6.2 Planlægning af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.3 Bondegårdsferie

2.6.4 Planlægning af særligt

betydende ferie− og

fritidsanlæg

2.6.5 Lokalisering af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og

adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af

reservationer

Overnatningsanlæg og

sommerhusområder

2.6.8 Lokalisering af hoteller

og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og

feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for

hovedby og områdebyer

2.6.11 Hotelpligt

162/257


forekommer naturligt. Den første gruppe omfatter

fritidshavne, veje−, cykel− og vandrestier, ridestier,

parkeringspladser, mindre museer og informationssteder

m.v. Den anden gruppe omfatter golfbaner,

svømmeanlæg, vandlande, motorbaner og andre

sportsanlæg, besøgsgårde og dyreparker,

forlystelsesparker og oplevelsescentre, museer, gallerier

og andre kulturinstitutioner m.v. En række aktivitetsanlæg

kan medvirke til at forlænge turistsæsonen.

Fritidsanlæg i landzone er typisk idrætsanlæg ved

lokalbyer og landsbyer, samt kolonihaveområder ved

Hirtshals, Hjørring, Løkken og Sindal.

2.6.12 Indlandsferieområde

Tolne−Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til

ferie−fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone:

Ferie−fritid på aksen Hjørring

og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og

vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye

sommerhusområder og

rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder

inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg,

fritidsanlæg og kystbyer

2.6.20 Attraktionsanlæg,

idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

2.6.21 Kolonihaver

2.6.22 Friluftsaktiviteter i

særligt værdifulde

interesseområder

Landets største sandkasse

163/257


Skallerup indlandsklitter

164/257


Mål for ferie og fritid

I det fremadrettede arbejde med ferie og fritid i Hjørring

kommune har Byrådet valgt, at de mål, der er opstillet i

punkterne nedenfor, skal være retningsgivende for

handlinger, som er forbundet med ferie og

fritidsaktiviteter i kommunen.

Byrådets mål:

• Turismen skal udvikles på et bæredygtigt grundlag og

skal ske i respekt for værdierne i landskabet, naturen

og kulturarven samt under hensyntagen til

lokalbefolkningen i ferieområderne

• Kommunen skal være et levende turistmål med gode,

varierede oplevelser og bredspektrede

overnatningstilbud herunder større hotel− og

konferencecenter

• Turistsæsonen skal forlænges, så der opnås en bedre

udnyttelse af eksisterende ferie− og fritidsanlæg

• Den brede vifte af forskellige overnatningsanlæg i

kommunen skal fastholdes, herunder at hoteller i

kystområderne skal fastholdes til hotelformål

• Kapacitet og rummelighed inden for eksisterende

sommerhusområder, feriecentre, hoteller, kroer

pensionater og særlige ferieområder skal

udnyttes bedst muligt og nye arealudlæg begrænses

• Kvalitetsforbedring af de eksisterende

sommerhusområder, feriecentre, hoteller, kroer,

pensionater og særlige ferieområder og

attraktionsanlæg skal fremmes

• Kysterne skal aflastes gennem udlæg af særligt ferie−

og fritidsområde i indlandet på aksen Hjørring−Hirtshals

Målene er formuleret ud fra en intention om at tage de

udfordringer op, der knytter sig til sikre balance mellem

ferie og fritidsaktiviteter og bevaring af centrale værdier

forbundet med landskab, natur, kulturarv mv. Det er

desuden centralt at målene skal understøtte en

bæredygtig turismeudvikling. Målene er desuden omsat til

strategier for arbejdet de i de kommende år.

Alt om ferie og fritid:

Ferie og fritid

Mål for ferie og fritid

Strategi for ferie og fritid

Baggrund for ferie og fritid

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for ferie og

fritid

Generelle retningslinier

2.6.1 Turismepolitik

2.6.2 Planlægning af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.3 Bondegårdsferie

2.6.4 Planlægning af særligt

betydende ferie− og

fritidsanlæg

2.6.5 Lokalisering af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og

adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af

reservationer

Overnatningsanlæg og

sommerhusområder

2.6.8 Lokalisering af hoteller

og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og

feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for

hovedby og områdebyer

2.6.11 Hotelpligt

165/257


2.6.12 Indlandsferieområde

Tolne−Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til

ferie−fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone:

Ferie−fritid på aksen Hjørring

og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og

vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye

sommerhusområder og

rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder

inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg,

fritidsanlæg og kystbyer

2.6.20 Attraktionsanlæg,

idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

2.6.21 Kolonihaver

2.6.22 Friluftsaktiviteter i

særligt værdifulde

interesseområder

Vandretur og friluftsliv

166/257


Strategi for ferie og fritid

Det er Byrådets opfattelse, at Hjørring kommune i dag

rummer store dele af de tilbud, som borgerne og

fremtidens turister vil efterspørge. Samtidig er det dog

også Byrådets opfattelse, at der er et særligt behov for

løbende at vedligeholde og forbedre kvaliteten af de

eksisterende tilbud. Dette skal ske med blik for det

potentiale, der er forbundet med forlængelse af

turistsæsonen, uden det dog må være på bekostning af

højsæsonen.

Befolkningen i det øvrige land og i udlandet skal have

muligheder for at nyde godt af og opleve kommunens

kvaliteter som ferieområde, men uden urimelige ulemper

for kommunens egen befolkning. Det skal ske ved at sikre

kommunens hovedattraktioner i form af rene og sikre

strande, en velplejet natur, kulturarv og et rent miljø. Der

skal arbejdes for, at turismen fordeles eller reguleres over

større dele af kommunen og over sæsonen, så

”turisttrykket” ikke slider naturgrundlaget eller belaster

lokalområdet. Samtidig skal en række byer og

kulturinstitutionerne med deres miljøer, seværdigheder og

oplevelsesmuligheder spille en langt vigtigere rolle, end

de gør i dag. Byrådet finder i den forbindelse, at

planlægning og samarbejde er nødvendigt for at fremme

en bedre udvikling.

Byrådet vil fremme turismen, friluftslivet og

kommuneplanens samlede mål for ferie− og fritid ved at

understøtte og inspirere til, at byerne udvikles og

forbedres som turistmål gennem bedre synliggørelse og

udnyttelse af eksisterende anlæg inden for idræt, kunst og

kultur. Desuden øges indsatsen for at sikre og formidle

information om bevaringsværdige bydele, kulturarv og

infrastruktur i ferieområderne.

Det vigtigste instrument i udbygningen af ferie− og

fritidsanlæg er imidlertid kommunens Turismepolitiske

Handlingsplan, der ligger som en fælles referenceramme

for alle, der arbejder med turisme, ferie− og

fritidsaktiviteter i kommunen.

Der gøres desuden opmærksom på, at det strategiske

arbejde under overskriften Ferie og Fritid i

kommuneplanen er bygget op om følgende

grundantagelser: I ferie− og fritidssammenhæng udgør en

opdeling af kommunen i

kystnærhedszone, beskyttelsesinteresserne i det åbne

land sammen med bymønstret den struktur, der er

baggrund for planlægningen.

Alt om ferie og fritid:

Ferie og fritid

Mål for ferie og fritid

Strategi for ferie og fritid

Baggrund for ferie og fritid

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for ferie og

fritid

Generelle retningslinier

2.6.1 Turismepolitik

2.6.2 Planlægning af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.3 Bondegårdsferie

2.6.4 Planlægning af særligt

betydende ferie− og

fritidsanlæg

2.6.5 Lokalisering af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og

adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af

reservationer

Overnatningsanlæg og

sommerhusområder

2.6.8 Lokalisering af hoteller

og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og

feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for

hovedby og områdebyer

2.6.11 Hotelpligt

167/257


Der er kun meget begrænsede muligheder for arealudlæg

i kystnærhedszonen. Dette medfører, at placering af nye

overnatningsanlæg og aktivitetsanlæg, skal ske uden for

kystnærhedszonen og i øvrigt i tilknytning til byer i

bymønstret og byer med dagligvareservice for at

medvirke til at fastholde servicen disse steder.

Anlæggene skal afpasses i størrelse efter det

lokalsamfund, de placeres i, blandt andet af hensyn til

lokalbefolkningen. Det er i denne sammenhæng relevant

at gøre særligt opmærksom på, at det indgår i

kommuneplanen, at der i de kommende år søges

gennemført en planlægningsproces for etablering af et nyt

ferie− og fritidsområde på aksen mellem Hjørring og

Hirtshals.

De eksisterende attraktionsanlæg, aktivitets− og

idrætsanlæg i landzone sikres mulighed for

kvalitetsforbedringer i det omfang der er behov herfor,

men muligheder for udvidelse af de enkelte anlæg skal

vurderes i hvert enkelt tilfælde ud fra de samlede

retningslinier i kommuneplanen.

Overnatningsfaciliteter

Det er Byrådets holdning, at det er vigtigt at fastholde de

eksisterende feriecentre og hoteller i de kystnære

områder, så der stadig er en bred vifte af

overnatningsmuligheder for de forskellige turistkategorier.

Ligeledes er det vigtigt at fastholde det udlagte indlands−

og baglandsområde i Tolne−Mosbjerg.

Det vurderes, at der generelt er tilstrækkelig

overnatningskapacitet målt i antal værelser i kommunen,

specielt inden for de traditionelle overnatningsfaciliteter

som feriecentre, hoteller m.v. Men der er behov for, at de

eksisterende anlæg kvalitetssikres, udvikles med nye

faciliteter eller eventuelt udvides for at sikre rentabiliteten.

Til gengæld mangler kommunen større,

sammenhængende hotel− og konferencefaciliteter i god

kvalitet.

Byrådet arbejder for udlæg af et større ferie−fritidsområde

på aksen mellem Hirtshals og Hjørring. Det er intentionen,

at der skal gennemføres planlægning for et nyt område,

der skal rumme en blanding af overnatningsmuligheder,

oplevelser, aktiviteter. Det er Byrådets forventning, at

bæredygtigheden af et sådant område skal bestå i, at

området skal kunne tilgodese den stigende efterspørgsel,

der forventes som følge af indsættelse af hurtigfærgen

mellem Kristianssand og Hirtshals, og den generelle

tendens til at mini−pakkerejser bliver en fast bestanddel af

2.6.12 Indlandsferieområde

Tolne−Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til

ferie−fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone:

Ferie−fritid på aksen Hjørring

og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og

vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye

sommerhusområder og

rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder

inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg,

fritidsanlæg og kystbyer

2.6.20 Attraktionsanlæg,

idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

2.6.21 Kolonihaver

2.6.22 Friluftsaktiviteter i

særligt værdifulde

interesseområder

Naturvejledning

168/257


forbrugsmønstret indenfor turisterhvervet.

Etablering af et nyt ferie− og fritidsområde skal desuden

ske med henblik på at aflaste de mest besøgte og

overfyldte kystområder og for at styrke balancen mellem

kystområder og aktiviteter i baglandet. Planlægning for et

nyt område på aksen mellem Hjørring og Hirtshals får ikke

betydning for det eksisterende ferie−fritidsområde, der

opretholdes med fokus på indlandsturisme i område ved

Tolne−Mosbjerg

Sommerhuse og campingpladser

Byrådet er enig i det landspolitiske mål om, at de

eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til

ferieformål. Sikringen skal ske både for at tilgodese

befolkningens behov for rekreation på velbeliggende

steder ud til hav og strand og for fortsat at have et

kvalitetsprodukt at udleje til de turister, der foretrækker at

bo i sommerhus.

Byrådet mener, at der visse steder er behov for at

forbedre sommerhusområderne blandt andet med

fællesfaciliteter. Forbedringerne skal ske i harmoni med

de omgivende bebyggelser og landskabet, så områdernes

præg af naturområder fremmes.

Kapaciteten i de eksisterende sommerhusområder og

campingpladser skal udnyttes bedst muligt, før der

udlægges nye områder. Det mener Byrådet blandt andet

kan ske gennem sæsonforlængelse, eksempelvis ved

udbygning af sommerhusområderne med fællesfaciliteter

og opstilling af flere hytter på campingpladserne.

Friluftsliv

Byrådet lægger vægt på, at borgerne er fysisk aktive, jf.

eksempelvis Hjørring Kommunes sundhedspolitik og

Planstrategi 2007. I kommuneplanen søges dette mål

opfyldt dels gennem en forbedring af adgang for alle til

naturområderne og kysten, dels ved at sikre plads til

udbygning af den infrastruktur, der hører friluftslivet til. De

rekreative cykel− og vandreruter forbinder kommunens

byer med de rekreative områder langs kysterne og inde i

landet.

Peterspladsen i Bjergby

169/257


for vinden?

170/257


Baggrund for strategi for ferie og fritid

Turisme

Turismen knytter sig særligt til kystområderne, men

suppleres af kulturoplevelser og byliv i Hjørring som

kommunens hovedby, i Hirtshals som havneby med egen

identitet og i de øvrige områdebyer. Samtidig er turisme

tiltrukket af mangfoldighed, såvel i menneskeskabte –

kulturbærende − som naturskabte attraktioner.

Turistudviklingen er i meget stor udstrækning sket netop

som følge af vore brede og rene sandstrande, de mere

barske naturområder og et landskab, der er søgt skånet

for bebyggelse og tekniske anlæg samt kulturarven i

kommunen. Udviklingen er sket uden store problemer

med slid på naturen eller i forhold til lokalbefolkningen.

Den globale konkurrence om turisterne skærpes, og der

skal hele tiden arbejdes med nye produkter og nye

markeder, ligesom kvaliteten af de eksisterende produkter

løbende skal forbedres. Der er samtidig behov for at

tilgodese turisternes stadigt stigende efterspørgsel efter

individuel betjening, aktiv ferie, kvalitet, kulturmiljøer,

autenticitet samt service− og oplevelsesferie, både fysisk,

socialt og kulturelt. I forbindelse med udarbejdelse af

turismepolitik for kommunen har det derfor været vigtigt:

• at afdække kommunens styrkepositioner i forhold

til turisme, og

• at udforme en turismepolitisk handlingsplan, der

indeholder prioriterede indsatsområder

Ferie− og fritidsanlæg og hoteller

Kommunens to store feriecentre – Skallerup Klit og

Feriecenter Fyrklit − ligger i kystområdet, og suppleres af

28 hoteller, kroer og pensionater fordelt over hele

kommunen, dog med en overvægt i kystområderne.

Der blev i 1979 indført et stop for hoteller i de kystnære

områder for at forhindre flere hoteller og feriecentre i

strandkanten. Dette førte samtidig til et krav om, at de

eksisterende anlæg skulle fastholdes til hotelformål.

Hotellerne og feriecentrene blev vurderet som en vigtig

ressource, der ikke længere kunne erstattes med nye

hotelanlæg. Baggrunden herfor er Planlovens

bestemmelser for kystnærhedszonen, som betyder, at der

kun kan lokaliseres ferie− fritidsanlæg i

kystnærhedszonen efter sammenhængende turistpolitiske

overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende

bysamfund eller større ferie− og fritidsbebyggelser. Derfor

Alt om ferie og fritid:

Ferie og fritid

Mål for ferie og fritid

Strategi for ferie og fritid

Baggrund for ferie og fritid

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for ferie og

fritid

Generelle retningslinier

2.6.1 Turismepolitik

2.6.2 Planlægning af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.3 Bondegårdsferie

2.6.4 Planlægning af særligt

betydende ferie− og

fritidsanlæg

2.6.5 Lokalisering af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og

adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af

reservationer

Overnatningsanlæg og

sommerhusområder

2.6.8 Lokalisering af hoteller

og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og

feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for

hovedby og områdebyer

2.6.11 Hotelpligt

171/257


indgår en sikring af de kystnære hoteller og feriecentre til

hotelformål i kommuneplanen som en retningslinie.

Sommerhuse og campingpladser

Antallet af eksisterende sommerhuse var i 2006 på ca.

5.500, mens der er knap 1000 ledige grunde i allerede

udlagte områder. Antallet af sommerhuse til udlejning er

skønnet til ca. 1/3 af bestanden.

De første sommerhuse i kommunen blev bygget kort efter

år 1900 som store, smukke villaer på klittoppe langs

Vesterhavskysten som f.eks. i Lønstrup. I 1920’erne blev

de første kolonihavelignende sommerhusbebyggelser

taget i brug af almindelige lokale beboere. Mange af disse

første huse og bebyggelser er i dag bevaringsværdige.

Se mere om: kulturarv

Kommunens 17 campingpladser med en kapacitet på ca.

3.500 pladser, ligger primært langs kysten samt ved

hovedby og områdebyer. Der findes 4 campingpladser –

Kjul Camping, Aabo Camping, Gl. Klitgaard Camping og

Hytteby samt Grønhøj Strand Camping − med mere end

400 pladser.

Friluftsliv

At arbejde med at sikre og forbedre adgangen til og

rammerne for friluftsliv er at arbejde på flere niveauer på

samme tid. For at styrke mulighederne for et varieret

friluftsliv i kommunen skal der sættes ind på flere fronter:

Rekreative cykel−, gang− og ridestier, primitive lejr− og

rastepladser, minimuseer, informationsfoldere og guidede

ture hører med til de virkemidler, der skal fremme

friluftslivet i kommunen. En vigtig forudsætning er, at de

planlagte cykel−, vandre− og ridestier bliver gennemført,

og at belægninger, skilte og information er i orden.

Udviklingen i det åbne land med mere intensiv drift af

mange markarealer har medført at mange markveje og

gamle stier er blevet nedlagt i årenes løb. Dette

begrænser friluftslivets muligheder. I efteråret 2004 er

naturbeskyttelsesloven ændret, så markveje og stier ikke

uden videre kan nedlægges. Desuden sikrer

lovændringen bedre adgang til det åbne land.

Et særligt problem er etablering af anlæg for støjende

friluftsaktiviteter som motor− og skydebaner. Aktiviteter

som de færreste ønsker at være nabo til, men som er en

del af fritidslivet for mange. Disse anlæg er behandlet i

afsnit om forebyggelse af forurening.

2.6.12 Indlandsferieområde

Tolne−Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til

ferie−fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone:

Ferie−fritid på aksen Hjørring

og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og

vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye

sommerhusområder og

rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder

inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg,

fritidsanlæg og kystbyer

2.6.20 Attraktionsanlæg,

idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

2.6.21 Kolonihaver

2.6.22 Friluftsaktiviteter i

særligt værdifulde

interesseområder

Rubjerg Knude Fyr

172/257


Idrætsanlæg i landzone omfatter både mindre

idrætsanlæg ved lokalbyer og landsbyer og store

arealkrævende anlæg som golfbaner. Der findes 4

golfbaneanlæg i kommunen: Hirtshals (18−huller),

Hjørring (27−huller), Løkken (18−huller) og Sindal

(18−huller).

Kolonihaver fungerer som en integreret del af byerne og

medvirker til at give bybefolkningen muligheder for

rekreation og beskæftigelse i fritiden. Der skønnes ikke at

være behov for nyudlæg i indeværende planperiode.

Bymiljø i Tversted

Nørlev Strand

Børglum mølle og kloster

173/257


2.6.1 Turismepolitik

Kystnærhedszonen skal som hovedregel friholdes for nye

ferie− og fritidsanlæg, dog kan der placeres nye anlæg i

kystnærhedszonen, hvis det sker ud fra

sammenhængende turistpolitiske overvejelser.

Supplerende tekst til retningslinie

2.6.1 Turismepolitik

Der gælder særlige forhold for planlægning af ferie− og

fritidsanlæg i kystnærhedszonen. De danske og ikke

mindst de nordjyske kyster er i deres udstrækning og

variation enestående i Europa. Et særkende er, at det

trods en stor og stadig voksende rekreativ udnyttelse er

lykkedes at friholde betydelige dele af kysten for intensiv

bebyggelse.

For at bevare dette, fastslår retningslinien, at

kystnærhedszonen, som hovedregel skal friholdes for nye

ferie− og fritidsanlæg. Dog kan der placeres nye anlæg i

kystnærhedszonen, hvis det sker som led i en samlet,

rekreativ planlægning, der dokumenterer, dels at der er

behov for det pågældende anlæg, dels at det er

funktionelt nødvendigt at placere det i kystnærhedszonen.

Endelig skal det dokumenteres, at landskabs−,

kulturmiljø− og naturbeskyttelsesinteresserne ved kysten

samt offentlighedens adgang tilgodeses.

Mere information:

Retningslinier for Kysten

Hjørring Kommunes turistpolitik

Alt om ferie og fritid:

Ferie og fritid

Mål for ferie og fritid

Strategi for ferie og fritid

Baggrund for ferie og fritid

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for ferie og

fritid

Generelle retningslinier

2.6.1 Turismepolitik

2.6.2 Planlægning af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.3 Bondegårdsferie

2.6.4 Planlægning af særligt

betydende ferie− og

fritidsanlæg

2.6.5 Lokalisering af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og

adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af

reservationer

Overnatningsanlæg og

sommerhusområder

2.6.8 Lokalisering af hoteller

og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og

feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for

hovedby og områdebyer

2.6.11 Hotelpligt

174/257


2.6.12 Indlandsferieområde

Tolne−Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til

ferie−fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone:

Ferie−fritid på aksen Hjørring

og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og

vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye

sommerhusområder og

rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder

inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg,

fritidsanlæg og kystbyer

2.6.20 Attraktionsanlæg,

idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

2.6.21 Kolonihaver

2.6.22 Friluftsaktiviteter i

særligt værdifulde

interesseområder

175/257


Skema

2.6.1.

2.6.10 Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer

De eksisterende hoteller uden for hovedbyen og

områdebyerne kan udvide, som det fremgår af skema

2.6.1

De eksisterende kroer og pensionater uden for hovedbyen

og områdebyerne kan udvide op til 50 sengepladser.

Supplerende tekst til retningslinie

2.6.10 Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer

I skemaet er rammen fastsat efter en generel vurdering af,

at en udvidelse er fundet acceptabel i forhold til

lokalbefolkning samt landskabs−, naturog

kulturmiljøinteresserne. Se også bemærkningerne under

retningslinie 2.6.9 om rammer for hoteller mv.

Hoteller, feriecentre, kroer og pensionater i

kystnærhedszonen

Lokalitet

Hotelpligt og maksimal kapacitet

2.6.2 Planlægning af ferie− og

fritidsanlæg

I hovedby og Uden for hovedby og områdebyer

områdebyer

2.6.3 Bondegårdsferie

Hoteller og Hoteller og feriecentre Kroer og

feriecentre

pensionater 2.6.4 Planlægning af særligt

Max. senge

( )

Max. 100

senge

Max. 50

senge

betydende ferie− og

fritidsanlæg

Hirtshals Danland

Feriehotel Fyrklit

(780)

Hotel

Hirtshals(108)

Skaga Hotel (274)

Sømandshjemmet

+ anneks (82)

Motel Nordsøen

(141)

Løkken Hotel Klitbakken

(40)

Hotel Litorina

((44)

Kallehavegård

Badehotel (80)

Løkken Badehotel

(148)

Løkken

Strandgård

Alt om ferie og fritid:

Ferie og fritid

Mål for ferie og fritid

Strategi for ferie og fritid

Baggrund for ferie og fritid

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for ferie og

fritid

Generelle retningslinier

2.6.1 Turismepolitik

2.6.5 Lokalisering af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og

adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af

reservationer

Overnatningsanlæg og

sommerhusområder

2.6.8 Lokalisering af hoteller

og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og

feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for

hovedby og områdebyer

2.6.11 Hotelpligt

176/257


(120+120

timeshare)

Petima House

(24)

Vestkysten Garni

(14)

Villa Strandly (13)

Løkken

Strandpavilion

(25+20

timeshare)

Pension

Sommerlyst (22)

Brogård

Apartments (30)

Lønstrup Feriecenter

Klitgården

(60)

Hotel

Marinella

(84)

Hotel

Lønstrupvej

(40)

Tversted Feriehotel

Tannishus

(550)

Landdistriktet Skallerup

Klit

Feriecenter

(1700)

Hotel

Kirkedal

(31)

Hotel

Strandlyst

(87)

2.6.22 Friluftsaktiviteter i

særligt værdifulde

Tversted interesseområder

Kro

(20)

Liver Mølle

Kro (planlagt

56)

Munchs

Badehotel

(18)

2.6.12 Indlandsferieområde

Tolne−Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til

ferie−fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone:

Ferie−fritid på aksen Hjørring

og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og

vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye

sommerhusområder og

rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder

inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg,

fritidsanlæg og kystbyer

2.6.20 Attraktionsanlæg,

idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

2.6.21 Kolonihaver

177/257


Lyngby

Mølle (280)

Motel Skovly

(17)

Ledetgård

Motel (38)

178/257


2.6.11 Hotelpligt

Arealer til hotelformål inden for kystnærhedszonen eller

de kystnære byzoneområder må udelukkende anvendes

til hoteldrift. Op til 50 % af værelseskapaciteten kan

omdannes til almennyttige ferieboliger, hvis anlægget er

opført før 1988. De eksisterende hoteller og almennyttige

feriecentre inden for kystnærhedszonen og de kystnære

byzoneområder fremgår af skema 2.6.1.

Hvis Byrådet finder, at der er tungtvejende grunde (ruin,

vejflytning eller lignende), kan anvendelsen til hoteldrift

tillades ændret til andet formål.

Supplerende tekst til retningslinie

2.6.11 Hotelpligt

Baggrunden for retningslinien er, at Staten i 1979 indførte

et hotelstop i de kystnære områder for at dæmme op for

flere hoteller og feriecentre i strandkanten. Det førte

samtidig til et krav om, at de eksisterende anlæg skulle

fastholdes til hotelformål. Hotellerne og feriecentrene blev

vurderet som en vigtig ressource, der ikke længere kunne

erstattes med nye anlæg. Derfor indgår en sikring af de

kystnære hoteller og feriecentre til hotelformål i

kommuneplanen som en retningslinie.

I indlandet bag kystzoneafgrænsningen er der ikke

hotelpligt, da der i indlandet kan ske arealinddragelse til

nye hoteller uden at gøre indhug i værdifulde

kystlandskaber. Til gengæld skal alle hoteller og

almennyttige feriecentre i kystnærhedszonen og de

kystnære dele af byzonen sikres til hotelformål. Der er i

disse områder pres på for at omdanne hotellerne til

»sommerhuse på højkant« med deraf følgende nyt behov

for arealudlæg i de kystnære områder. Hvis der opstår

tungtvejende grunde (ruin eller lignende), skal der være

mulighed for en konkret vurdering. Et ønske om

»sommerhuse på højkant« vurderes ikke at være

tungtvejende grunde. Som en mulighed åbnes op for, at

op til 50 % af kapaciteten kan overgå til almennyttige

ferieboliger.

Mere information om hotelpligt

Ved arealer til hoteller og almennyttige feriecentre forstås

arealer med de anlæg, der i kommuneplanen er optaget

på skema 2.6.1 eller på anden måde er udpeget eller

anvendes til hotel og/eller almennyttigt feriecenter. Det vil

sige arealer:

Alt om ferie og fritid:

Ferie og fritid

Mål for ferie og fritid

Strategi for ferie og fritid

Baggrund for ferie og fritid

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for ferie og

fritid

Generelle retningslinier

2.6.1 Turismepolitik

2.6.2 Planlægning af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.3 Bondegårdsferie

2.6.4 Planlægning af særligt

betydende ferie− og

fritidsanlæg

2.6.5 Lokalisering af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og

adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af

reservationer

Overnatningsanlæg og

sommerhusområder

2.6.8 Lokalisering af hoteller

og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og

feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for

hovedby og områdebyer

2.6.11 Hotelpligt

179/257


• der er i kommuneplanen udlagt til hotel og/eller

almennyttigt feriecenter,

• hvis anvendelse er fastlagt til hotel og/eller

almennyttigt feriecenter i en lokalplan eller partiel

byplanvedtægt,

• hvorpå der eksisterer et bygningsanlæg, der er

opført og anvendes til hotel eller almennyttigt

feriecenter.

Byrådet signalerer med retningslinien, at hotellerne i de

yderste 3 km kystnære områder er en

overnatningsressource, som ønskes opretholdt, og at

dette er hovedreglen. En bred vifte af overnatningsanlæg

skal stadig være med til at tilgodese de forskellige

turisters behov.

Almennyttige ferieboliger

By− og Landskabsstyrelsen (tidl. Skov− og

Naturstyrelsen) har i de senere år efter konkret ansøgning

givet lov til, at enkelte hotellejligheder i feriecentre, der

drives efter hotel− og restaurationsloven, kan købes af

feriefonde – det vil sige følge reglerne for almennyttige

feriebyer. Styrelsen er indstillet på ikke at tillade en

konvertering med flere almennyttige enheder (max.

50 %), end at anlægget som helhed stadig kan betragtes

som hotel. I hvert enkelt tilfælde skal der indhentes en

tilladelse fra By− og Landskabsstyrelsen efter lov om

sommerhuse og campering.

2.6.12 Indlandsferieområde

Tolne−Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til

ferie−fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone:

Ferie−fritid på aksen Hjørring

og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og

vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye

sommerhusområder og

rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder

inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg,

fritidsanlæg og kystbyer

2.6.20 Attraktionsanlæg,

idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

2.6.21 Kolonihaver

2.6.22 Friluftsaktiviteter i

særligt værdifulde

interesseområder

180/257


2.6.12 Indlandsferieområde Tolne − Mosbjerg

I området ved Tolne−Mosbjerg er udlagt et ca. 27 km²

stort indlandsferieområde, som angivet på kortet.

Indlandsferieområdet deles i 2 delområder (I og II) samt et

særligt rekreativt ferie− fritidsområde.

Inden for delområde I kan der etableres rekreative

overnatningsmuligheder i tiloversblevne

landbrugsbygninger (jf. retningslinie 2.6.3), samt

støttepunkter for friluftslivet (jf. retningslinie 2.6.22).

Inden for delområde II kan der etableres rekreative

overnatningsmuligheder i tiloversblevne

landbrugsbygninger og i til− eller nybygninger ved

eksisterende landbrugsbygninger. Der kan yderligere

etableres mindre teltpladser.

I det særligt rekreative ferie− og fritidsområde kan der

etableres friluftscenter, ferielejligheder/−værelser (hotel),

sommerhuse, campingplads og fællesanlæg. Udvidelse af

eksisterende og udbygning med nye ferie− og fritidstilbud

inden for de særlige rekreative planlægningsområder skal

ske inden for en ramme på 450 sengepladser.

Supplerende tekst til retningslinie

2.6.12 Indlandsferieområde Tolne − Mosbjerg

Ferieområdet skal rumme mulighed for en bred vifte af

overnatningsmuligheder spredt fra kroer og værelser til

hytter og teltpladser. Desuden skal der være mulighed for,

at eksisterende landbrugsejendomme eller beboelser kan

drives som "bed and breakfast"−virksomhed. Rammen på

450 sengepladser er begrænset til at gælde inden for det

særligt rekreative ferie− og fritidsområder.

Alt om ferie og fritid:

Ferie og fritid

Mål for ferie og fritid

Strategi for ferie og fritid

Baggrund for ferie og fritid

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for ferie og

fritid

Generelle retningslinier

2.6.1 Turismepolitik

2.6.2 Planlægning af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.3 Bondegårdsferie

2.6.4 Planlægning af særligt

betydende ferie− og

fritidsanlæg

2.6.5 Lokalisering af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og

adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af

reservationer

Overnatningsanlæg og

sommerhusområder

2.6.8 Lokalisering af hoteller

og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og

feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for

hovedby og områdebyer

2.6.11 Hotelpligt

181/257


Friluftscenter

Til området kan knyttes et samlingspunkt i form af et

friluftscenter, som blandt andet kan varetage formidling af

værelser og hytter, samt informere turister om

aktivitetstilbuddene i ferieområdet. Centret skal placeres

inden for det særligt rekreative ferie− og fritidsområde ved

Tolne.

Særligt rekreativt planlægningsområde

Udover friluftscentret skal koncentrerede ferie− og

friluftsanlæg (hotel med ferielejligheder eller værelser,

sommerhuse, campingpladser og fællesanlæg) lokaliseres

i dette område. Området er rammelagt i kommuneplanen,

men det nærmere omfang og den konkrete udformning

fastlægges endeligt i lokalplan(er).

Se mere i rammenr. 700.9160.27.

Landbrugsejendomme

I indlandsferieområdet ligger en række land− og

skovbrugsejendomme, hvor ferie på landet er eller kan

blive en supplerende indtægtskilde. I delområde I (i

områdets østlige del) indeholder landskabet højt

prioriterede naturværdier. I delområde II (i områdets

vestlige del) er der ikke de sammen bindinger, og her

giver retningslinien mulighed for, at der til ferie på landet

kan opføres tilbygninger eller nybygninger til

ferieværelser−/lejligheder, når det kan ske i tilknytning til

eksisterende bygninger. I denne del af

indlandsferieområdet gives der altså en øget mulighed i

forhold til den generelle retningslinie 2.6.3 om indretning

af op til 10 værelser eller ferielejligheder i tiloversblevne

landbrugsbygninger. For en eller flere af disse ejendomme

kan det komme på tale at tillade et større antal

overnatningsmuligheder ved at skabe en række

aktivitetsudbud på ejendommene, som eksempelvis ved

ejendommen Højen, hvor der er museum og naturskole.

Den mere detaljerede og konkrete planlægning for

området sker gennem opfølgende kommune− og

lokalplanlægning.

Bemærk:

Retningslinien understreger Byrådets mål om at knytte

arealer til eventuelle nye, betydende overnatningsanlæg til

byer frem for en spredning i det åbne land, som vil påvirke

natur og landskab, jf. planlovens § 6, stk. 3, nr. 8. Hermed

opnåes samtidig en understøtning af den service, som

findes i de pågældende byer; eksempelvis er der for de

mindre landsbyer ofte tale om at støtte den sidste

dagligvarebutik. I byerne vil bygningerne desuden lettere

kunne anvendes til andre formål, hvis et

2.6.12 Indlandsferieområde

Tolne−Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til

ferie−fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone:

Ferie−fritid på aksen Hjørring

og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og

vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye

sommerhusområder og

rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder

inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg,

fritidsanlæg og kystbyer

2.6.20 Attraktionsanlæg,

idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

2.6.21 Kolonihaver

2.6.22 Friluftsaktiviteter i

særligt værdifulde

interesseområder

182/257


overnatningsanlæg viser sig at være urentabelt. Se

desuden retningslinie 2.6.5 om lokalisering af ferie− og

fritidsformål.

Overnatningsanlæggende er defineret i retningslinie 2.6.8.

Generelt vurderes det, at der er tilstrækkelig

overnatningskapacitet i kommunen. Dette medfører, at

eksisterende anlæg og eksisterende arealreservationer

skal udnyttes før der sker nyudlæg.

183/257


2.6.13 Arealudlæg til ferie−fritidsformål i Løkken

Eksisterende arealudlæg til ferie−fritidsformål:

Der er fortsat arealer til ferie−fritidformål i området

"Rekreativt område, Feriecenter (Sea West)" i Løkken

Nye arealudlæg til ferie−fritidsformål:

Der udlægges et areal til ferie fritidsformål på ca. 7 ha syd

for Vrenstedvej.

Ny bebyggelse må maximalt opføres i 2 etager.

Det forudsættes at det i forbindelse med lokalplanlægning

− gennem visualisering − dokumenteres, at bebyggelse i

området ikke vil påvirke kystlandskabet.

Arealudlæg til ferie fritidsformål som udtages af

remme/tilbageføres til landzone:

Der udtages ingen rammelagte arealer til

ferie−fritidsformål.

Se rammer for ferie−fritidsområdet

Supplerende tekst til retningslinie

2.6.13 Arealudlæg til ferie−fritidsformål i Løkken

En beskeden del af arealudlægget er beliggende inden for

kystnærhedszonen, område A. Arealudlægget ligger i

forlængelse af nyt arealudlæg til boligformål og sammen

udgør de to arealudlæg sammenhængende byudvikling

fra eksisterende by og ud. Det er vigtig at den fremtidige

bebyggelse i områderne såvel udformningsmæssigt som i

skala spiller sammen med den eksisterende bebyggelse i

Løkken.

Det nye ferie−fritidsområde skal have vejadgang fra

Vrenstedvej.

Se mere om: Kystnærhedszonen.

Alt om ferie og fritid:

Ferie og fritid

Mål for ferie og fritid

Strategi for ferie og fritid

Baggrund for ferie og fritid

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for ferie og

fritid

Generelle retningslinier

2.6.1 Turismepolitik

2.6.2 Planlægning af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.3 Bondegårdsferie

2.6.4 Planlægning af særligt

betydende ferie− og

fritidsanlæg

2.6.5 Lokalisering af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og

adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af

reservationer

Overnatningsanlæg og

sommerhusområder

2.6.8 Lokalisering af hoteller

og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og

feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for

hovedby og områdebyer

2.6.11 Hotelpligt

184/257


2.6.12 Indlandsferieområde

Tolne−Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til

ferie−fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone:

Ferie−fritid på aksen Hjørring

og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og

vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye

sommerhusområder og

rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder

inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg,

fritidsanlæg og kystbyer

2.6.20 Attraktionsanlæg,

idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

2.6.21 Kolonihaver

2.6.22 Friluftsaktiviteter i

særligt værdifulde

interesseområder

185/257


2.6.14 Planlægningszone:Ferie−fritid på aksen Hjørring−Hirtshals

På infrastrukturaksen mellem Hjørring og Hirtshals kan

der gennemføres planlægning for et nyt ferie− og

fritidscenter. Området forventes at indeholde ferieboliger,

hotel, og attraktionsanlæg. I den videre planlægning

skal der arbejdes for, at områdets placering og

afgrænsning afvejes og indpasses i fht.

bevaringsinteresser i form af særlige naturområder, ådale,

økologiske forbindelser og særlige drikkevandsområder

mv.

Supplerende tekst til retningslinie

2.6.14 Planlægningszone for ferie− og fritidsområde

på aksen mellem Hjørring og Hirtshals

Ferie− og fritidscenteret forventes at ville rumme hotel−

og kongresfunktioner og attraktionsanlæg. Planlægningen

af ferie− og fritidsområdet skal ske gennem udarbejdelse

af kommuneplantillæg med miljøvurdering og

lokalplanlægning. Som en del af planlægningsprocessen

skal indgå forholdet til den overordnede Turismepolitik og

indpasning med respekt for omgivelserne.

Alt om ferie og fritid:

Ferie og fritid

Mål for ferie og fritid

Strategi for ferie og fritid

Baggrund for ferie og fritid

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for ferie og

fritid

Generelle retningslinier

2.6.1 Turismepolitik

2.6.2 Planlægning af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.3 Bondegårdsferie

2.6.4 Planlægning af særligt

betydende ferie− og

fritidsanlæg

2.6.5 Lokalisering af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og

adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af

reservationer

Overnatningsanlæg og

sommerhusområder

2.6.8 Lokalisering af hoteller

og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og

feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for

hovedby og områdebyer

2.6.11 Hotelpligt

186/257


2.6.12 Indlandsferieområde

Tolne−Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til

ferie−fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone:

Ferie−fritid på aksen Hjørring

og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og

vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye

sommerhusområder og

rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder

inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg,

fritidsanlæg og kystbyer

2.6.20 Attraktionsanlæg,

idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

2.6.21 Kolonihaver

2.6.22 Friluftsaktiviteter i

særligt værdifulde

interesseområder

187/257


2.6.15 Campingpladser

Nye campingpladser skal som ferie− og fritidsanlæg af

planlægningsmæssig betydning lokaliseres i

overensstemmelse med retningslinie 2.6.5 om

Lokalisering af ferie− og fritidsanlæg. Der skal foreligge

en dokumentation af behovet.

Campingpladser skal normalt have en størrelse på

mellem 100 og 500 enheder. Hvor der foreligger særlige

omstændigheder, der gør det ubetænkeligt at tillade en

mindre eller større kapacitet, vil beliggenheden i

kommunen indgå som et væsentligt element i

vurderingen.

Supplerende tekst til retningslinie

2.6.15 Campingpladser

Maksimumgrænsen for campingpladser er fastsat som en

afvejning af hensynet til at kunne etablere økonomisk

bæredygtige enheder og i de fleste tilfælde uden at

tilsidesætte afgørende beskyttelsesinteresser. Enkelte

steder vil en udvidelse ud over maksimumgrænsen kunne

accepteres, f.eks. med baggrund i turistpolitiske

overvejelser, afvejning med beskyttelsesinteresser og

Byrådets ønske om at kvalitetssikre eksisterende anlæg

frem for at anlægge nye campingpladser.

Med henblik på at støtte udviklingen i landdistrikterne

åbnes begrænset mulighed for etablering af

campingpladser med en kapacitet på mindre end 100

enheder, jf. campingreglementet § 2, stk. 3, nr. 3. Byrådet

mener på baggrund af en konkret vurdering i hvert enkelt

tilfælde, at en tilknytning til en fiskepark eller et forsøg

som en økologisk campingplads er eksempler på en

særlig begrundelse, hvis kommuneplanens

lokaliseringskriterier i øvrigt er opfyldt, herunder

tilknytning til et bysamfund med dagligvareforsyning og

der ikke er problemer i forhold til landskabs−, naturog

kulturmiljøinteresserne. Muligheden for mindre

campingpladser forbeholdes de turisme− og

friluftsområder, hvor der fortrinsvis satses på friluftsliv og

naturoplevelser − det vil sige i forbindelse med stianlæg i

uden for kystnærhedszonen.

Alt om ferie og fritid:

Ferie og fritid

Mål for ferie og fritid

Strategi for ferie og fritid

Baggrund for ferie og fritid

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for ferie og

fritid

Generelle retningslinier

2.6.1 Turismepolitik

2.6.2 Planlægning af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.3 Bondegårdsferie

2.6.4 Planlægning af særligt

betydende ferie− og

fritidsanlæg

2.6.5 Lokalisering af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og

adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af

reservationer

Overnatningsanlæg og

sommerhusområder

2.6.8 Lokalisering af hoteller

og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og

feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for

hovedby og områdebyer

2.6.11 Hotelpligt

188/257


2.6.12 Indlandsferieområde

Tolne−Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til

ferie−fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone:

Ferie−fritid på aksen Hjørring

og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og

vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye

sommerhusområder og

rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder

inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg,

fritidsanlæg og kystbyer

2.6.20 Attraktionsanlæg,

idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

2.6.21 Kolonihaver

2.6.22 Friluftsaktiviteter i

særligt værdifulde

interesseområder

189/257


2.6.16 Vintercampering og vinteropbevaring

Vintercampering kan kun tillades på campingpladser uden

for de særligt værdifulde naturområder.

Vintercampering og vinteropbevaring af campingvogne

kan kun finde sted på særligt afgrænsede arealer til

formålet. Disse arealer skal placeres, så campering og

opbevaring ikke virker unødigt skæmmende i landskabet.

Se alle kort i kommuneplanen

Supplerende tekst til retningslinie

2.6.16 Vintercampering og vinteropbevaring

Retningslinien er en konsekvens af campingreglementet,

hvor der lægges vægt på beskyttelsen af de særligt

værdifulde landskabs− og naturområder, som er

sammenfattet i de særlige naturområder. Selve

indretningen af campingpladsen med særligt afgrænsede

arealer til vintercampering og vinteropbevaring af

campingvogne skal ske ud fra en analyse af landskabet i

næromgivelserne, så blandt andet smukke udsigter ikke

skæmmes. Afskærmende beplantning kan ofte bruges til

at få arealerne indpasset på en harmonisk måde.

Se mere om:

Særligt værdifulde landskaber

Særligt værdifulde naturområder

Alt om ferie og fritid:

Ferie og fritid

Mål for ferie og fritid

Strategi for ferie og fritid

Baggrund for ferie og fritid

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for ferie og

fritid

Generelle retningslinier

2.6.1 Turismepolitik

2.6.2 Planlægning af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.3 Bondegårdsferie

2.6.4 Planlægning af særligt

betydende ferie− og

fritidsanlæg

2.6.5 Lokalisering af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og

adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af

reservationer

Overnatningsanlæg og

sommerhusområder

2.6.8 Lokalisering af hoteller

og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og

feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for

hovedby og områdebyer

2.6.11 Hotelpligt

190/257


2.6.12 Indlandsferieområde

Tolne−Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til

ferie−fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone:

Ferie−fritid på aksen Hjørring

og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og

vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye

sommerhusområder og

rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder

inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg,

fritidsanlæg og kystbyer

2.6.20 Attraktionsanlæg,

idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

2.6.21 Kolonihaver

2.6.22 Friluftsaktiviteter i

særligt værdifulde

interesseområder

191/257


2.6.17 Campinghytter

På campingpladser, der ligger langs det overordnede,

rekreative cykel− og vandrerutenet og i tilknytning til

bysamfund med dagligvareservice men uden for de

særligt værdifulde naturområder, kan op til 30 % af det

tilladte antal campingenheder anvendes til hytter, jf.

skema 2.6.2 nedenfor.

Supplerende tekst til retningslinie

2.6.17 Campinghytter

Normen for hytter på en campingplads er 15 % af det

tilladte antal campingenheder. Muligheden for at øge

antallet af hytter op til 30 % kan udnyttes på nye eller

eksisterende campingpladser, der ligger i tilknytning til det

overordnede rekreative cykel− og vandrerutenet, og hvor

hensynet til de særligt værdifulde landskabs− og

naturinteresser samt dagligvareforsyning i de små

bysamfund er varetaget.

De campingpladser, der kan øge hytteandelen til 30 %,

fremgår af skema 2.6.2. Hensynet til de særligt værdifulde

naturområder er en følge af campingreglementet. Flere

hytter kan være med til at forlænge turistsæsonen og

understøtte Byrådets ønske om en bred vifte af

overnatningsmuligheder i turisme− og friluftsområderne.

Skema 2.6.2 Eksisterende

campingpladser med

mulighed for

udvidelse op til 30 %

hytter.

Campingplads Enheder Max.

hytteantal

Egelund Camping,

Lønstrup

70 21

Hirtshals Camping 170 51

Hjørring Camping 115 35

L.K. Hytter og

Camping, Sindal

Løkken

Campingcenter &

Hytteby

Møllebakkens

Camping, Lønstrup

55 17

125 38

50 15

Tannisby Camping 160 48

Tolne Camping 165 50

520 156

Alt om ferie og fritid:

Ferie og fritid

Mål for ferie og fritid

Strategi for ferie og fritid

Baggrund for ferie og fritid

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for ferie og

fritid

Generelle retningslinier

2.6.1 Turismepolitik

2.6.2 Planlægning af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.3 Bondegårdsferie

2.6.4 Planlægning af særligt

betydende ferie− og

fritidsanlæg

2.6.5 Lokalisering af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og

adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af

reservationer

Overnatningsanlæg og

sommerhusområder

2.6.8 Lokalisering af hoteller

og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og

feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for

hovedby og områdebyer

2.6.11 Hotelpligt

192/257


Aabo Camping,

Tversted

2.6.12 Indlandsferieområde

Tolne−Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til

ferie−fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone:

Ferie−fritid på aksen Hjørring

og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og

vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye

sommerhusområder og

rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder

inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg,

fritidsanlæg og kystbyer

2.6.20 Attraktionsanlæg,

idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

2.6.21 Kolonihaver

2.6.22 Friluftsaktiviteter i

særligt værdifulde

interesseområder

193/257


2.6.18 Nye sommerhusområder og rummelighed

Nye sommerhusområder må ikke overstige 150

sommerhuse. Der skal tilstræbes tætte

bebyggelsesformer, og der skal foreligge dokumentation

af behovet.

Supplerende tekst til retningslinie

2.6.18 Nye sommerhuse og rummelighed

Der er ca. 5540 sommerhuse i Hjørring Kommune*,

hvoraf langt hovedparten er beliggende langs kysten eller

i umiddelbar nærhed af kysten. Der vurderes, at være en

rummelighed i eksisterende sommerhusområder på ca.

500 enheder excl. rummeligheden som følge af

landsplandirektiverne.

Der er et mindre antal sommerhuse inde i landet, hvoraf

de fleste er fritliggende huse i landzonen.

Der er et enkelt sommerhusområde i det åbne land

beliggende ved Tolne i den østlige del af kommunen.

I skema 2.6.3 angives eksisterende antal sommerhuse i

kommunen fordelt på lokaliteter.

Skema 2.6.3 Eksisterende

sommerhusområder

Fordelt på lokaliteter, opgjort 2006.

Lokalitet Antal huse (ca. antal)

Løkken 960

Rubjerg/Nr. Lyngby 700

Lønstrup 1390

Skallerup 580

Tornby 670

Kjul 160

Tversted 890

Skiveren* 115

Tolne 5

Det åbne land 70

Kommunen i alt 5540

*Skiveren Campingplads ligger i

Frederikshavn Kommune, men de

sommerhuse, der ligger i forbindelse med

campingpladsen, ligger i Hjørring Kommune.

Alt om ferie og fritid:

Ferie og fritid

Mål for ferie og fritid

Strategi for ferie og fritid

Baggrund for ferie og fritid

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for ferie og

fritid

Generelle retningslinier

2.6.1 Turismepolitik

2.6.2 Planlægning af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.3 Bondegårdsferie

2.6.4 Planlægning af særligt

betydende ferie− og

fritidsanlæg

2.6.5 Lokalisering af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og

adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af

reservationer

Overnatningsanlæg og

sommerhusområder

2.6.8 Lokalisering af hoteller

og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og

feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for

hovedby og områdebyer

2.6.11 Hotelpligt

194/257


2.6.12 Indlandsferieområde

Tolne−Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til

ferie−fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone:

Ferie−fritid på aksen Hjørring

og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og

vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye

sommerhusområder og

rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder

inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg,

fritidsanlæg og kystbyer

2.6.20 Attraktionsanlæg,

idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

2.6.21 Kolonihaver

2.6.22 Friluftsaktiviteter i

særligt værdifulde

interesseområder

195/257


2.6.19 Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen

Inden for kystnærhedszonen, som er angivet på kortet, må

der ikke ske nyudlæg af sommerhusområder, og

eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til

ferieformål.

Se alle kort i kommuneplanen

Supplerende tekst til retningslinie

2.6.19 Sommerhusområder indenfor

kystnærhedszonen

Som følge af planlovens bestemmelser for

kystnærhedszonen friholdes kystnærhedszonen for udlæg

af nye sommerhusområder. Mindre ændringer af

afgrænsningen af eksisterende sommerhusområder kan

dog accepteres, hvis det er begrundet i lokalplanlægning,

harmonerer med de særligt værdifulde landskabs− og

naturinteresser og er af underordnet betydning i forhold til

de nationale planlægningsinteresser i kystområderne.

Med ændring af planloven i 2004 har Miljøministeren fået

mulighed for, gennem landsplandirektiver, at udlægge op

til 8000 nye sommerhusgrunde på landsplan, når en

række betingelser er opfyldt. Gennem landsplandirektiv af

juni 2005 er der udlagt 2 nye områder ved Nr. Lyngby på i

alt maximalt 160 grunde. I efterfølgende landsplandirektiv

af december 2006 er der udlagt 124 nye sommerhus

områder i Hjørring kommune ved Tornby Strand (20

grunde), Lønstrup (39 grunde nord for Møllebakkevej og

37 grunde syd for Møllebakkevej) og Skallerup (28

grunde). Rummeligheden i disse områder indgår ikke i

skema 2.6.3

Alt om ferie og fritid:

Ferie og fritid

Mål for ferie og fritid

Strategi for ferie og fritid

Baggrund for ferie og fritid

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for ferie og

fritid

Generelle retningslinier

2.6.1 Turismepolitik

2.6.2 Planlægning af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.3 Bondegårdsferie

2.6.4 Planlægning af særligt

betydende ferie− og

fritidsanlæg

2.6.5 Lokalisering af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og

adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af

reservationer

Overnatningsanlæg og

sommerhusområder

2.6.8 Lokalisering af hoteller

og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og

feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for

hovedby og områdebyer

2.6.11 Hotelpligt

196/257


2.6.12 Indlandsferieområde

Tolne−Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til

ferie−fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone:

Ferie−fritid på aksen Hjørring

og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og

vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye

sommerhusområder og

rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder

inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg,

fritidsanlæg og kystbyer

2.6.20 Attraktionsanlæg,

idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

2.6.21 Kolonihaver

2.6.22 Friluftsaktiviteter i

særligt værdifulde

interesseområder

197/257


2.6.2 Planlægning af ferie− og fritidsanlæg

Nye arealer til ferie− og fritidsanlæg kan kun inddrages i

overensstemmelse med:

• retningslinie 2.6.1 om Turismepolitik

• retningslinierne om beskyttelse af kysten,

landskabet, kulturarven og naturen, samt

• beskyttelse af vandinteresserne i form af

grundvandsressourcerne og overfladevandene i

overensstemmelse med Regionplan'05 indtil denne

afløses af vandplaner.

For etablering af særligt betydende ferie− og fritidsanlæg

gælder tillige retningslinierne 2.6.4, 2.6.5, 2.6.6 og 2.6.7.

Særligt betydende ferie− og fritidsanlæg omfatter

sommerhuse, hoteller, moteller, vandrerhjem,

campingpladser, feriecentre, feriebyer, fritidshavne og

andre større anlæg med overnatningsmulighed.

Endvidere større aktivitetsanlæg, der har mere end et

lokalt kundeopland. Det drejer sig f.eks. om golfbaner,

motorbaner, forlystelsesparker, dyreparker.

Endeligt skal planlægning og udbygning af ferie− og

fritidsanlæg ske med udgangspunkt i "Turismepolitik for

Hjørring Kommune 2008".

Supplerende tekst til retningslinie

2.6.2 Planlægning af ferie− og fritidsanlæg

Et af Byrådets mål er at udbygge ferie− og

fritidsmulighederne for kommunens indbyggere. Det

medfører, at anlæg, der ikke betragtes som værende af

betydende omfang og derfor kun omfattes af

retningslinierne 2.6.1 til 2.6.3 kan fremmes, i det omfang

hensynet til landskabs−, kultur−, miljø− og

naturinteresserne tillader det. Byrådet vil ikke på forhånd

opstille særlige reguleringer for denne type af ferie− og

fritidsmuligheder ud over den overordnede afvejning

mellem benyttelse og beskyttelse, se også Kysten.

Anlæg, som ikke betragtes som værende af særligt

betydende omfang, omfatter eksempelvis:

Spejderhytter, lejrskoler, primitive lejrpladser med 4−5

teltpladser og bivuakker, badebroer, lokale stier, kroer og

pensionater med op til 10 sengepladser, bondegårdsferie,

fritidsanlæg til brug for den lokale befolkning det vil sige

idrætsbaner og haller, kolonihaver mv.

Det fastslås endvidere, at større overnatnings− og

aktivitetsanlæg har betydning for mere end netop det

Alt om ferie og fritid:

Ferie og fritid

Mål for ferie og fritid

Strategi for ferie og fritid

Baggrund for ferie og fritid

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for ferie og

fritid

Generelle retningslinier

2.6.1 Turismepolitik

2.6.2 Planlægning af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.3 Bondegårdsferie

2.6.4 Planlægning af særligt

betydende ferie− og

fritidsanlæg

2.6.5 Lokalisering af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og

adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af

reservationer

Overnatningsanlæg og

sommerhusområder

2.6.8 Lokalisering af hoteller

og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og

feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for

hovedby og områdebyer

2.6.11 Hotelpligt

198/257


lokalområde, hvori de er placeret. Det betyder blandt

andet, at der må stilles andre krav til deres placering end

til små anlæg, jf. blandt andet retningslinie 2.6.6.

2.6.12 Indlandsferieområde

Tolne−Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til

ferie−fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone:

Ferie−fritid på aksen Hjørring

og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og

vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye

sommerhusområder og

rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder

inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg,

fritidsanlæg og kystbyer

2.6.20 Attraktionsanlæg,

idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

2.6.21 Kolonihaver

2.6.22 Friluftsaktiviteter i

særligt værdifulde

interesseområder

199/257


2.6.20 Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i landzone

Udlæg af areal til nye attraktionsanlæg og idrætsanlæg

samt udvidelse af eksisterende anlæg i landzone kan kun

ske uden for de særligt værdifulde interesseområder og

gennem udarbejdelse af kommuneplantillæg med

miljøvurdering og lokalplanlægning.

Supplerende tekst til retningslinie

2.6.20 Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

Nye attraktionsanlæg har til formål at styrke

turisterhvervet. Det er i den sammenhæng væsentligt at

fastholde de særlige beskyttelsesinteresser, kommunen

rummer. De eksisterende attraktionsanlæg fordeler sig

mellem oplevelsestilbud og kulturarv. Udvidelser af disse

skal miljøvurderes og planlægges. Enkelte anlæg er

udpeget som kulturarv. Det er her særligt vigtigt at

fastholde kulturarvsinteresserne i forbindelse med

udvidelsesønsker.

Lokalisering uden for de særligt værdifulde

interesseområder:

Lokalisering og udvidelse af idrætsanlæg skal foregå ud

fra retningslinierne under overskrifterne om landskabs−,

natur−, kulturarvs− og miljøværdier, kystnærhedszonen

samt beskyttelse af vandressourcerne (områder med

særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande og

under hensyntagen til beskyttelse af overfladevandene).

Definition af aktivitetsanlæg:

Aktivitetsanlæg har til formål enten at forøge eller

forbedre mulighederne for at anvende de rekreative

områders kvaliteter eller at etablere tilbud, som ikke

forekommer naturligt. Den første gruppe omfatter

fritidshavne, veje, cykel og vandrestier, ridestier,

parkeringspladser, mindre museer og informationssteder

m.v. Den anden gruppe omfatter golfbaner,

svømmeanlæg, vandlande, travbaner, motorbaner og

andre sportsanlæg, zoo og dyreparker, forlystelsesparker

og oplevelsescentre, museer, gallerier og andre

kulturinstitutioner m.v. En række aktivitetsanlæg kan

medvirke til at forlænge turistsæsonen.

Idrætsanlæg beliggende i landzone:

Fremgår af: alle kort i kommuneplanen (ferie−fritid)

Lokalisering og udvidelse af golfanlæg:

Lokalisering og udvidelse af golfbaner skal ske i

overensstemmelse med Miljøministeriets publikation

"Lokalisering af Golfbaner" og respektere retningslinierne

Alt om ferie og fritid:

Ferie og fritid

Mål for ferie og fritid

Strategi for ferie og fritid

Baggrund for ferie og fritid

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for ferie og

fritid

Generelle retningslinier

2.6.1 Turismepolitik

2.6.2 Planlægning af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.3 Bondegårdsferie

2.6.4 Planlægning af særligt

betydende ferie− og

fritidsanlæg

2.6.5 Lokalisering af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og

adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af

reservationer

Overnatningsanlæg og

sommerhusområder

2.6.8 Lokalisering af hoteller

og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og

feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for

hovedby og områdebyer

2.6.11 Hotelpligt

200/257


eskyttelse af om landskabs−, natur− , kulturarvs− og

miljøværdier, kystnærhedszonen samt beskyttelse af

vandressourcerne (områder med særlige

drikkevandsinteresser og indvindingsoplande og under

hensyntagen til beskyttelse af overfladevandene).

Golfanlæg der drives eller etableres som klub/forening i

Dansk Golf Unions regi forudsættes at respektere

unionens aftale med Miljøministeriet om, at anlæggets

drift sker uden anvendelse af pesticider og med

begrænset anvendelse af kunstgødning. Aftalen skal sikre

beskyttelsen af grundvandsressourcerne

Kommunen rummer fire golfanlæg: Hirtshals (18−huller),

Hjørring (27−huller), Løkken (18−huller) og Sindal

(18−huller).

2.6.12 Indlandsferieområde

Tolne−Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til

ferie−fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone:

Ferie−fritid på aksen Hjørring

og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og

vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye

sommerhusområder og

rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder

inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg,

fritidsanlæg og kystbyer

2.6.20 Attraktionsanlæg,

idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

2.6.21 Kolonihaver

2.6.22 Friluftsaktiviteter i

særligt værdifulde

interesseområder

201/257


2.6.21 Kolonihaver

Udlæg af areal til nye kolonihaver kan kun ske i

forbindelse med byudvikling i hovedbyen og

områdebyerne.

Supplerende tekst til retningslinie

2.6.21 Kolonihaver

Baggrunden for bestemmelsen er at kolonihaveområder

ønskes integreret som en naturlig del af byudviklingen.

Det vurderes, at der kun vil være behov for kolonihaver i

hovedbyen og områdebyerne, jf. Bymønster.

Varige kolonihaver

Kolonihaveområderne i Danmark blev, med vedtagelse af

Lov om Kolonihaver pr. 1. november 2001, varige med

mindre ejeren inden denne dato havde meddelt

Miljøministeriet, at kolonihaveområdet skulle være et ikke

varigt kolonihaveområde. Formålet med denne

lovgivning er at sikre, at kolonihaverne fortsat kan være

en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for

rekreation og beskæftigelse i fritiden. Med

kolonihaveloven indførtes begrebet "et varigt

kolonihaveområde".

Nedlæggelser af kolonihaver

Et varigt kolonihaveområde kan kun nedlægges efter

tilladelse givet af den kommune som kolonihaveområdet

ligger i. Tilladelsen kan påklages til Naturklagenævnet.

Kommunerne kan kun give tilladelse til nedlæggelse af et

varigt kolonihaveområde, hvis væsentlige

samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at

disponere over arealet til et formål, der ikke kan

tilgodeses et andet sted i kommunen. Samtidig skal der –

inden området ryddes – tilvejebringes et nyt

kolonihaveområde, som kan erstatte det område som

nedlægges. Det understreges i loven, at væsentlige

samfundsmæssige hensyn normalt ikke omfatter

opførelse af boliger eller bebyggelse til nye

erhvervsvirksomheder.

Kolonihaver i Hjørring Kommune (i landzone):

• Løjbjerg – ved Aalborgvej, Hirtshals

• Bakkehøj* − ved Nejsthaven, Hirtshals

• Eriks Minde – ved Hirtshalsvej, Hjørring

• Brønderup – ved Karolinesvej, Hjørring

• Teglgården* − ved Fredrikshavnsvej, Sindal

• Farmen – i Åsendrup ved Løkken

*) ligger i byzone

Alt om ferie og fritid:

Ferie og fritid

Mål for ferie og fritid

Strategi for ferie og fritid

Baggrund for ferie og fritid

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for ferie og

fritid

Generelle retningslinier

2.6.1 Turismepolitik

2.6.2 Planlægning af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.3 Bondegårdsferie

2.6.4 Planlægning af særligt

betydende ferie− og

fritidsanlæg

2.6.5 Lokalisering af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og

adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af

reservationer

Overnatningsanlæg og

sommerhusområder

2.6.8 Lokalisering af hoteller

og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og

feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for

hovedby og områdebyer

2.6.11 Hotelpligt

202/257


2.6.12 Indlandsferieområde

Tolne−Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til

ferie−fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone:

Ferie−fritid på aksen Hjørring

og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og

vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye

sommerhusområder og

rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder

inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg,

fritidsanlæg og kystbyer

2.6.20 Attraktionsanlæg,

idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

2.6.21 Kolonihaver

2.6.22 Friluftsaktiviteter i

særligt værdifulde

interesseområder

203/257


2.6.22 Friluftsaktiviteter i det åbne land

I det åbne land skal friluftsinteresserne søges indpasset

sammen med de øvrige interesser, og der lægges vægt

på en flersidig anvendelse.

I de særligt værdifulde beskyttede områder, kan der

etableres mindre anlæg og støttepunkter til brug for

friluftslivet.

Supplerende tekst til retningslinie

2.6.22 Friluftsaktiviteter i det åbne land

Friluftslivets interesser får stadig højere prioritet og breder

sig derfor også i det åbne land til en stadig større del af

det åbne land. Anlæg af cykelstier, vandrerruter og

ridestier med støttepunkter er et eksempel på, at

friluftslivet bliver mere udbredt i hele det åbne land.

Med væksten i friluftslivet skal det være muligt at

indpasse friluftsanlæg sammen med de øvrige interesser i

det åbne land. Men friluftsanlæg indbyrdes skal og

indgå i muligheder for flersidig arealanvendelse, hvor et

areal, der benyttes til f.eks. en golfbane, også kan bruges

til gå−, løbe− og rideture af andre. Ved at samordne

interesserne, så konflikter imødegås, kan friluftslivet opnå

større indhold og kvalitet. Ligeledes kan friluftsaktiviteter

indgå i formidling af erhvervs−interesserne i det åbne land

samt de naturog kulturhistoriske interesser.

Mange former for friluftsaktiviteter er rettet mod de særligt

værdifulde beskyttede interesseområder, blandt andet

fordi disse områder indeholder meget spændende og

varierede oplevelsesmuligheder. Nogle af de særligt

værdifulde beskyttelses−områder ligger i tilknytning til

bysamfund og sommerhusområder og er derfor attraktive

for både daglig fritidsudøvelse og besøgende turister.

Retningslinien giver mulighed for etablering af f.eks.

primitive overnatningsanlæg og andre mindre anlæg og

støttepunkter. Retningslinien medfører, at Byrådet kan

planlægge for en rekreativ udnyttelse af de særlige

beskyttelsesområder, så disse bliver tilgængelige for en

større offentlighed, uden at den fortsatte eksistens og

egenart af disse værdier trues.

Se mere om:

Erhverv i det åbne land

Alt om ferie og fritid:

Ferie og fritid

Mål for ferie og fritid

Strategi for ferie og fritid

Baggrund for ferie og fritid

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for ferie og

fritid

Generelle retningslinier

2.6.1 Turismepolitik

2.6.2 Planlægning af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.3 Bondegårdsferie

2.6.4 Planlægning af særligt

betydende ferie− og

fritidsanlæg

2.6.5 Lokalisering af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og

adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af

reservationer

Overnatningsanlæg og

sommerhusområder

2.6.8 Lokalisering af hoteller

og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og

feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for

hovedby og områdebyer

2.6.11 Hotelpligt

204/257


2.6.12 Indlandsferieområde

Tolne−Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til

ferie−fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone:

Ferie−fritid på aksen Hjørring

og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og

vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye

sommerhusområder og

rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder

inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg,

fritidsanlæg og kystbyer

2.6.20 Attraktionsanlæg,

idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

2.6.21 Kolonihaver

2.6.22 Friluftsaktiviteter i

særligt værdifulde

interesseområder

205/257


2.6.3 Bondegårdsferie

I tiloversblevne landbrugsbygninger, incl. stuehuse, kan

indrettes op til 10 værelser/lejligheder til bondegårdsferie.

Supplerende tekst til retningslinie

2.6.3 Bondegårdsferie

Baggrunden for retningslinien er ønsket om at fremme

ferie på landet og samtidig sikre de landskabelige

interesser ved ikke at sprede bebyggelsen i det åbne

land, jf. planlovens § 6, stk. 3, nr. 8.

Indretning af værelser eller ferielejligheder i tiloversblevne

landbrugsbygninger forudsætter udlejningstilladelse efter

lov om sommerhuse og campering. En lejlighed er pr.

definition sat til 5 senge, hvilket betyder, at kapaciteten

kan nå op på 50 senge.

Det bemærkes, at retningslinien er præciseret i

forbindelse med offentliggørelsen af den endeligt

vedtagne Kommuneplan 2009, fordi der er

foretaget praksisændring fra By− og Landskabsstyrelsen.

Alt om ferie og fritid:

Ferie og fritid

Mål for ferie og fritid

Strategi for ferie og fritid

Baggrund for ferie og fritid

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for ferie og

fritid

Generelle retningslinier

2.6.1 Turismepolitik

2.6.2 Planlægning af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.3 Bondegårdsferie

2.6.4 Planlægning af særligt

betydende ferie− og

fritidsanlæg

2.6.5 Lokalisering af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og

adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af

reservationer

Overnatningsanlæg og

sommerhusområder

2.6.8 Lokalisering af hoteller

og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og

feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for

hovedby og områdebyer

2.6.11 Hotelpligt

206/257


2.6.12 Indlandsferieområde

Tolne−Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til

ferie−fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone:

Ferie−fritid på aksen Hjørring

og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og

vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye

sommerhusområder og

rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder

inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg,

fritidsanlæg og kystbyer

2.6.20 Attraktionsanlæg,

idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

2.6.21 Kolonihaver

2.6.22 Friluftsaktiviteter i

særligt værdifulde

interesseområder

207/257


2.6.4 Planlægning af særligt betydende ferie− og fritidsanlæg

Særligt betydende ferie− og fritidsanlæg kan kun placeres

på arealer, der er udpeget i kommuneplanrammer, og

som ligger uden for de særligt værdifulde

interesseområder, der fremgår retningslinierne om

beskyttelse af landskabet, kulturarven, naturen, kysten og

det åbne land samt beskyttelse af vandinteresserne i form

af grundvandsressourcerne og overfladevandene i

overensstemmelse med bestemmelserne i Regionplan’05,

indtil denne afløses af vandplaner.

Supplerende tekst til retningslinie

2.6.4 Planlægning af særligt betydende ferie− og

fritidsanlæg

Ved lokalisering af ferie− og fritidsanlæg skal der ske en

afvejning med de øvrige arealinteresser i det åbne land −

det vil sige landbrug, råstofudnyttelse, vandindvinding,

naturbeskyttelse, kulturmiljø, kystinteresser samt alment

friluftsliv.

Særligt betydende overnatnings− og aktivitetsanlæg skal

lokaliseres i tilknytning til bysamfund, jf. retningslinie

2.6.5. Nogle typer af aktivitetsanlæg af særlig betydning,

f.eks. motorsportsbaner, skydebaner, golfbaner etc. vil

mest hensigtsmæssigt kunne placeres i det åbne land.

Ved planlægning for sådanne anlæg skal der ske en nøje

afvejning af de øvrige arealinteresser. Særligt gælder, at

anlæggene – med nogle undtagelser – ikke må udlægges

i de særlige natur−, råstof−, landbrugs− og kystområder.

Alt om ferie og fritid:

Ferie og fritid

Mål for ferie og fritid

Strategi for ferie og fritid

Baggrund for ferie og fritid

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for ferie og

fritid

Generelle retningslinier

2.6.1 Turismepolitik

2.6.2 Planlægning af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.3 Bondegårdsferie

2.6.4 Planlægning af særligt

betydende ferie− og

fritidsanlæg

2.6.5 Lokalisering af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og

adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af

reservationer

Overnatningsanlæg og

sommerhusområder

2.6.8 Lokalisering af hoteller

og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og

feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for

hovedby og områdebyer

2.6.11 Hotelpligt

208/257


2.6.12 Indlandsferieområde

Tolne−Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til

ferie−fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone:

Ferie−fritid på aksen Hjørring

og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og

vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye

sommerhusområder og

rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder

inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg,

fritidsanlæg og kystbyer

2.6.20 Attraktionsanlæg,

idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

2.6.21 Kolonihaver

2.6.22 Friluftsaktiviteter i

særligt værdifulde

interesseområder

209/257


2.6.5 Lokalisering af ferie− og fritidsanlæg

Udlæg af areal til nye særligt betydende ferie− og

fritidsanlæg skal ske i tilknytning til eksisterende

bysamfund med dagligvareservice.

Se også retningslinie 2.6.8 om krav om dokumentation for

behov for nyanlæg.

Supplerende tekst til retningslinie

2.6.5 Lokalisering af ferie− og fritidsanlæg

Udlæg af ferie− og fritidsområder ved eksisterende

bysamfund med dagligvareservice har både til formål at

forbedre serviceniveauet i ferie− og fritidsområderne og at

skabe et bedre kundeunderlag for de dagligvarebutikker,

der findes. Hermed sikres også mod en spredning af

anlæg i det åbne land, så de landskabelige hensyn

tilgodeses, jf. planlovens § 11a, nr. 15.

I nogle af de større ferieområder, der ligger isoleret,

findes »sommerkøbmænd«, der kun har åben i

feriesæsonen. Der opnås en bedre udnyttelse af

eksisterende service, hvis også turisterne benytter de

eksisterende forretninger i helårsbyerne. Især i de

mindste byer kan en større omsætning i

sommermånederne have betydning for opretholdelse af

dagligvareforsyningen, mens de lidt større byer vil kunne

få en mere sammensat og varieret service.

Erfaringer viser, at ca. 40 % af omsætningen inden for

turismen lægges i detailhandel. Ferie− og fritidsanlæg

skal placeres i tilknytning til byer med dagligvareservice,

men samtidig sådan, at de ikke bliver dominerende i

forhold til lokalsamfundet. Derfor skal der foretages en

konkret vurdering af hvilken afstand, der er mest

hensigtsmæssig mellem anlæg og by, jf. retningslinie

2.6.6.

Med »byer med dagligvareservice« menes bysamfund,

hvor det kan sandsynliggøres, at den eksisterende

dagligvareservice kan opretholdes også på lidt længere

sigt. Retningslinien indebærer, at der omvendt kun i

særlige tilfælde bør indrettes butikker med dagligvarer i

ferieområderne.

Opmærksomheden henledes desuden på, at anlæg med

særlig betydning altid omfatter:

Sommerhusområder, campingpladser, feriecentre,

feriebyer, hoteller (herunder kursuscentre), moteller, kroer

og pensionater med mere end 10 sengepladser,

vandrerhjem og fritidshavne. Endvidere større

Alt om ferie og fritid:

Ferie og fritid

Mål for ferie og fritid

Strategi for ferie og fritid

Baggrund for ferie og fritid

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for ferie og

fritid

Generelle retningslinier

2.6.1 Turismepolitik

2.6.2 Planlægning af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.3 Bondegårdsferie

2.6.4 Planlægning af særligt

betydende ferie− og

fritidsanlæg

2.6.5 Lokalisering af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og

adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af

reservationer

Overnatningsanlæg og

sommerhusområder

2.6.8 Lokalisering af hoteller

og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og

feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for

hovedby og områdebyer

2.6.11 Hotelpligt

210/257


aktivitetsanlæg, der har mere end et lokalt kundeopland,

som golfbaner, travbaner, motorbaner, forlystelsesparker,

vandlande, oplevelsescentre, dyreparker og minizoo m.v.

Lokalisering af sådanne anlæg skal foregå ud fra de

retningslinier, der regulerer og beskytter landskabs−,

natur−, kulturarvs− og miljøværdier, kysten samt

beskyttelse af vandressourcerne (områder med særlige

drikkevandsinteresser og indvindingsoplande og under

hensyntagen til beskyttelse af overfladevandene).

2.6.12 Indlandsferieområde

Tolne−Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til

ferie−fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone:

Ferie−fritid på aksen Hjørring

og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og

vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye

sommerhusområder og

rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder

inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg,

fritidsanlæg og kystbyer

2.6.20 Attraktionsanlæg,

idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

2.6.21 Kolonihaver

2.6.22 Friluftsaktiviteter i

særligt værdifulde

interesseområder

211/257


2.6.6. Arealforbrug og adgangsforhold

Udlæg af nye arealer til ferie− og fritidsanlæg skal

foretages med det lavest mulige arealforbrug og med

sikring af offentlighedens adgangsmuligheder − herunder

tilgængelighed for handicappede − til kysten og andre

områder, der er attraktive til fritidsanvendelse. Ved

inddragelse af arealerne skal disse forhold sikres i

lokalplanbestemmelserne for arealerne.

Eksisterende, uudnyttede arealer til ferie− og fritidsanlæg

skal udnyttes frem for udlæg af nye arealer, medmindre

særlige forhold kan begrunde nyudlæg.

Supplerende tekst til retningslinie

2.6.6 Arealforbrug og adgangsforhold

Med henblik på at begrænse arealforbruget i det åbne

land skal udlæg af nye arealer til ferie− og fritidsanlæg

foretages med det lavest mulige arealforbrug ved f.eks. at

anvende tætte bebyggelsesformer. Herved kan udlægges

større fælles friarealer, hvorfra der skabes adgang til

landskabet med dets kyst−, skov− og landbrugsområder.

Alt om ferie og fritid:

Ferie og fritid

Mål for ferie og fritid

Strategi for ferie og fritid

Baggrund for ferie og fritid

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for ferie og

fritid

Generelle retningslinier

2.6.1 Turismepolitik

2.6.2 Planlægning af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.3 Bondegårdsferie

2.6.4 Planlægning af særligt

betydende ferie− og

fritidsanlæg

2.6.5 Lokalisering af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og

adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af

reservationer

Overnatningsanlæg og

sommerhusområder

2.6.8 Lokalisering af hoteller

og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og

feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for

hovedby og områdebyer

2.6.11 Hotelpligt

212/257


2.6.12 Indlandsferieområde

Tolne−Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til

ferie−fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone:

Ferie−fritid på aksen Hjørring

og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og

vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye

sommerhusområder og

rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder

inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg,

fritidsanlæg og kystbyer

2.6.20 Attraktionsanlæg,

idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

2.6.21 Kolonihaver

2.6.22 Friluftsaktiviteter i

særligt værdifulde

interesseområder

213/257


2.6.7 Ændret anvendelse af reservationer

Ved fornyet planlægning til ferie− og fritidsanlæg skal

endnu ikke udnyttede områder, udlagt til ferie− eller

fritidsanlæg i kommuneplan eller lokalplaner, revurderes

med henblik på den bedst mulige udnyttelse.

Supplerende tekst til retningslinie

2.6.7 Ændret anvendelse af reservationer

For udlagte, ubebyggede områder til ferie− og fritidsanlæg

kan den fastlagte anvendelse i nogle tilfælde forbedres.

Forbedring kan f.eks. ske igennem forbedrede adgangs−

og passageforhold, trafiksanering, etablering af

fællesarealer og anlæg m.v. Det skal vurderes, om det er

muligt at ombytte ubebyggede sommerhusområder til

tættere ferie− og fritidsbebyggelse og der igennem

forbedre offentlighedens adgang til kysten eller til andre

områder, der er attraktive til fritidsanvendelse. Endvidere

skal det vurderes, om der er mulighed for at ophæve

reservationen og føre området tilbage til landzone.

Alt om ferie og fritid:

Ferie og fritid

Mål for ferie og fritid

Strategi for ferie og fritid

Baggrund for ferie og fritid

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for ferie og

fritid

Generelle retningslinier

2.6.1 Turismepolitik

2.6.2 Planlægning af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.3 Bondegårdsferie

2.6.4 Planlægning af særligt

betydende ferie− og

fritidsanlæg

2.6.5 Lokalisering af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og

adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af

reservationer

Overnatningsanlæg og

sommerhusområder

2.6.8 Lokalisering af hoteller

og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og

feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for

hovedby og områdebyer

2.6.11 Hotelpligt

214/257


2.6.12 Indlandsferieområde

Tolne−Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til

ferie−fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone:

Ferie−fritid på aksen Hjørring

og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og

vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye

sommerhusområder og

rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder

inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg,

fritidsanlæg og kystbyer

2.6.20 Attraktionsanlæg,

idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

2.6.21 Kolonihaver

2.6.22 Friluftsaktiviteter i

særligt værdifulde

interesseområder

215/257


2.6.8 Lokalisering af hoteller mv.

Arealer til nye hoteller, feriecentre, feriebyer,

vandrerhjem, kroer og pensionater skal lokaliseres i de

særlige ferie− og fritidsområder, i tilknytning til byer i

bymønstret.

Dog kan der i det åbne land efter konkret vurdering og

uden for kystnærhedszonen etableres kroer og

pensionater med op til 10 værelser inden for eksisterende

bygningsrammer. Der skal foreligge et dokumenteret

behov for nyanlæg.

Supplerende tekst til retningslinie

2.6.8 Lokalisering af hoteller mv.

Retningslinien understreger Byrådets mål om at knytte

arealer til eventuelle nye betydende overnatningsanlæg til

byer frem for en spredning i det åbne land, som påvirker

natur og landskab, jf. planlovens § 6, stk. 3, nr. 8. Hermed

opnås samtidig en understøtning af den service, som

findes i de pågældende byer. I de mindre landsbyer er der

ofte tale om at støtte den sidste dagligvarebutik. I byerne

vil bygningerne også lettere kunne bruges til andre formål,

hvis et overnatningsanlæg viser sig at være urentabelt.

Se også retningslinie 2.6.5.

I Tolne−Mosbjerg området er udpeget et særligt ferie− og

fritidsområde. Der er her en række konkrete muligheder

for udbygning med overnatningsanlæg, som fremgår af

retningslinie 2.6.12.

Overnatningsanlæggene er defineret nedenfor. Generelt

vurderes, at der er tilstrækkelig overnatningskapacitet i

kommunen. Dette medfører, at eksisterende anlæg og

eksisterende arealreservationer skal udnyttes, før der

sker nyudlæg.

Definitioner af overnatningsanlæg:

Overnatningsanlæg er sommerhuse, campingpladser,

hytter, feriecentre, feriebyer, hoteller, kroer, pensionater,

vandrerhjem eller anden bebyggelse til ferie− og

fritidsformål med henblik på overnatning.

Hoteller

Et hotel er en erhvervsmæssigt drevet virksomhed for

modtagelse af overnattende gæster med mulighed for

servering. Virksomheden skal opfylde lov om hotel og

restaurationsvirksomhed, hvor en serveringsmulighed er

et krav. Et hotel defineres som et sammenhængende

Alt om ferie og fritid:

Ferie og fritid

Mål for ferie og fritid

Strategi for ferie og fritid

Baggrund for ferie og fritid

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for ferie og

fritid

Generelle retningslinier

2.6.1 Turismepolitik

2.6.2 Planlægning af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.3 Bondegårdsferie

2.6.4 Planlægning af særligt

betydende ferie− og

fritidsanlæg

2.6.5 Lokalisering af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og

adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af

reservationer

Overnatningsanlæg og

sommerhusområder

2.6.8 Lokalisering af hoteller

og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og

feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for

hovedby og områdebyer

2.6.11 Hotelpligt

216/257


ygningskompleks med værelser/lejligheder og

restaurant. Hotellets størrelse angives i enheder (inden

for hovedby og områdebyer) og i faste sengepladser

(uden for hovedby og områdebyer).

• Enkeltværelse 1 enhed 1 sengeplads,

• Dobbeltværelse 1 enhed 2 sengepladser,

• Ferielejlighed 1 enhed 5 sengepladser, med

mindre andet er oplyst.

Kroer og pensionater

En kro er primært et lokalt spisested med få værelser

(gæstgiveri). Hvis der er færre end 8 sengepladser/6

værelser, kræves udlejningstilladelse efter lov om

sommerhuse og campering. Hvis der er mere end 8

sengepladser/6 værelser, skal lov om hotel og

restaurationsvirksomhed opfyldes.

Et pensionat er en erhvervsvirksomhed drevet for

modtagelse af overnattende gæster i mindst 6 nætter med

mulighed for servering (eventuelt kun 3 nætter efter

politiets tilladelse og kommunalbestyrelsens samtykke).

Kroer og pensionaters størrelser opgøres i

enheder/sengepladser på samme måde som hoteller.

Feriebyer og feriecentre

Feriebyer og feriecentre består af flere huse på samme

parcel opført til ferie− og fritidsformål omkring

fællesanlæg. For feriebyer og feriecentre regnes med

enheden »et hus« en ferielejlighed 6 senge pladser.

Feriebyer og feriecentre kan beskrives som

koncentrerede feriebolig bebyggelser med tilhørende

fællesfaciliteter. Karakteristisk for anlæggene er, at

udlejningen normalt sker på ugebasis, og at der er tale

om lejligheder eller mindre huse med køkken og andre

faciliteter.

Feriebyer og feriecentre forudsætter udlejningstilladelse

efter lov om sommerhuse og campering, hvis der sker

udlejning i mere end 5 døgn ad gangen. Kortere ophold

(hoteldrift) kan følge reglerne i hotel og

restaurationsloven. Feriecentre vil som regel skulle have

tilladelse efter begge love, mens de almennyttige

feriecentre drives med udlejningstilladelse efter

sommerhusloven.

Vandrerhjem

Vandrerhjem tilbyder billige overnatninger i værelser og

sovesale til turister med vandrehjemskort. Der er

mulighed for selvhusholdning og aktiviteter. Bygningerne

2.6.12 Indlandsferieområde

Tolne−Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til

ferie−fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone:

Ferie−fritid på aksen Hjørring

og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og

vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye

sommerhusområder og

rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder

inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg,

fritidsanlæg og kystbyer

2.6.20 Attraktionsanlæg,

idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

2.6.21 Kolonihaver

2.6.22 Friluftsaktiviteter i

særligt værdifulde

interesseområder

217/257


er enkle og består som regel af et samlet

bygningskompleks, men kan også være delt op i huse

eller hytter, eller være indrettet i gamle bygninger. De

fleste vandrerhjem er tilknyttet den landsdækkende

vandrerhjems organisation. Vandrerhjem er ikke hoteller,

dvs. der er begrænsninger vedr. konferencer,

restaurationsdrift og lignende. Kapaciteten opgøres i

sengepladser.

218/257


2.6.9 Rammer for hoteller mv.

Etablering af nye eller udvidelse af eksisterende hoteller,

feriecentre, feriebyer, vandrerhjem, kroer og pensionater

kan ske op til følgende maksimumstørrelser:

• Ingen maksimumgrænser i Hirtshals og Hjørring

• 150 enheder i øvrige Løkken, Sindal, Tårs og Vrå

• 50 sengepladser i bymønstrets lokalbyer, hvor der

er dagligvareforsyning

Supplerende tekst til retningslinie

2.6.9 Rammer for hoteller mv.

For at overnatningsanlæggene ikke skal virke for

dominerende, skal størrelsen tilpasses byernes størrelse,

jf. planlovens § 11 a, nr. 12 – 16. Enhedsstørrelserne

udgør planlægningsforudsætninger, som dog kan

fraviges, hvis det er begrundet i kommunens

turismepolitik, samt hvis andre forhold taler herfor. Dertil

kommer, at der i Hirtshals og Hjørring ikke er sådanne

forudsætninger for enhedsstørrelser. Hvis der skal

etableres større enkeltanlæg i kommunen, skal det foregå

i en af disse byer eller i tilknytning til en infrastrukturakse

mellem disse.

Maksimumstørrelserne er fastsat ud fra et mål om

udvikling af turismen i kommunen. Når der fastlægges en

begrænsning, skyldes det først og fremmest hensynet til

lokalbefolkningen i ferieområderne.

Maksimumstørrelserne bør ikke opfattes som en form for

rettighed. Der skal altid foretages en konkret vurdering,

der kan medføre, at hensyn til lokalbefolkningen,

landskabet, naturen eller kulturmiljøet begrænser

anlægsstørrelsen.

Detailplanlægning for hoteller og lignende i hovedby og

områdebyer skal i kommuneplanrammer og

lokalplanbestemmelser rumme anlæggenes størrelse,

angivet i antal enheder. For hoteller og lignende uden for

hovedby og områdebyer angives størrelse i antal

sengepladser.

Alt om ferie og fritid:

Ferie og fritid

Mål for ferie og fritid

Strategi for ferie og fritid

Baggrund for ferie og fritid

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for ferie og

fritid

Generelle retningslinier

2.6.1 Turismepolitik

2.6.2 Planlægning af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.3 Bondegårdsferie

2.6.4 Planlægning af særligt

betydende ferie− og

fritidsanlæg

2.6.5 Lokalisering af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og

adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af

reservationer

Overnatningsanlæg og

sommerhusområder

2.6.8 Lokalisering af hoteller

og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og

feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for

hovedby og områdebyer

2.6.11 Hotelpligt

219/257


2.6.12 Indlandsferieområde

Tolne−Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til

ferie−fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone:

Ferie−fritid på aksen Hjørring

og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og

vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye

sommerhusområder og

rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder

inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg,

fritidsanlæg og kystbyer

2.6.20 Attraktionsanlæg,

idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

2.6.21 Kolonihaver

2.6.22 Friluftsaktiviteter i

særligt værdifulde

interesseområder

220/257


Retningslinier for ferie og fritid

Lovgrundlag

Ifølge planlovens § 11 a, nr. 9 skal kommuneplanen

indeholde retningslinier for planlægning og beliggenhed af

arealer til fritidsformål.

Ifølge planlovens § 11 a, stk 1 skal kommuneplanen

indeholde retningslinier med muligheder og

begrænsninger for arealudlæg til sommerhusområder.

Der er i planlovens § 5a, stk 1, § 5b og § 11 a, stk. 18

fastlagt bestemmelser om arealanvendelsen i de

kystnære områder.

Anden relevant lovgivning

Byrådet skal efter lov om sommerhuse og campering med

tilhørende campingreglement regulere udlejning af arealer

til campering samt indretning og benyttelse af

campingpladser, herunder til vintercamping,

vinteropbevaring af campingvogne og opstilling af hytter.

Endelig gælder lov hotel− og restaurationsvirksomhed.

Oversigt over retningslinier

Generelle retningslinier

2.6.1 Turismepolitik

2.6.2 Planlægning af ferie− og fritidsanlæg

2.6.3 Bondegårdsferie

2.6.4 Planlægning af særligt betydende ferie− og

fritidsanlæg

2.6.5 Lokalisering af ferie− og fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af reservationer

Overnatningsanlæg og sommerhusområder

2.6.8 Lokalisering af hoteller og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for hovedby og områdebyer

Alt om ferie og fritid:

Ferie og fritid

Mål for ferie og fritid

Strategi for ferie og fritid

Baggrund for ferie og fritid

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for ferie og

fritid

Generelle retningslinier

2.6.1 Turismepolitik

2.6.2 Planlægning af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.3 Bondegårdsferie

2.6.4 Planlægning af særligt

betydende ferie− og

fritidsanlæg

2.6.5 Lokalisering af ferie− og

fritidsanlæg

2.6.6 Arealforbrug og

adgangsforhold

2.6.7 Ændret anvendelse af

reservationer

Overnatningsanlæg og

sommerhusområder

2.6.8 Lokalisering af hoteller

og feriecentre mv.

2.6.9 Rammer for hoteller og

feriecentre mv.

2.6.10 Hoteller mv. uden for

hovedby og områdebyer

2.6.11 Hotelpligt

221/257


2.6.11 Hotelpligt

2.6.12 Indlandsferieområde Tolne−Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til ferie−fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone: Ferie−fritid på aksen Hjørring

og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye sommerhusområder og rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg, fritidsanlæg og kystbyer

2.6.20 Attraktionsanlæg, idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

2.6.21 Kolonihaver

2.6.22 Friluftsaktiviteter i særligt værdifulde

interesseområder

2.6.12 Indlandsferieområde

Tolne−Mosbjerg

2.6.13 Arealudlæg til

ferie−fritidsformål i Løkken

2.6.14 Planlægningszone:

Ferie−fritid på aksen Hjørring

og Hirtshals

2.6.15 Campingpladser

2.6.16 Vintercampering og

vinteropbevaring

2.6.17 Campinghytter

2.6.18 Nye

sommerhusområder og

rummelighed

2.6.19 Sommerhusområder

inden for kystnærhedszonen

Attraktionsanlæg,

fritidsanlæg og kystbyer

2.6.20 Attraktionsanlæg,

idrætsanlæg og golfbaner i

landzone

2.6.21 Kolonihaver

2.6.22 Friluftsaktiviteter i

særligt værdifulde

interesseområder

222/257


Grundvand og vandindvinding

Grundvandets mængde og kvalitet har afgørende

betydning for drikkevandsforsyningen og kvaliteten af

vandløb, søer og andre vådområder. Mængden af rent

grundvand er blevet mindre som følge af overudnyttelse

og forurening af grundvandsmagasinerne. Vandinteresser

har således betydning for den kommunale planlægning på

flere måder. Som eksempel har forekomsten

grundvandsinteresser betydning for, hvor der kan ske

byudvikling, da der ikke må byudvikles på arealer, hvor

der indvindes drikkevand. Et andet eksempel

er skovrejsningsområder, der fremmer vandkvaliteten.

Der oplyses i denne del af kommuneplanen om grundvand

og vandindvinding, samt om den koordination, der sker

mellem det statslige og kommunale arbejde

med grundvand og vandindvinding. Koordinationen sker

med udgangspunkt i, at Statens Miljøcenter har igangsat

en kortlægning af geologi og forureningskilder med henblik

på at gennemføre en indsats, som sikrer, at vi i fremtiden

også har rent grundvand.

Vandforsyningen i Hjørring Kommune

Vandværker

Vandforsyningen i Hjørring Kommune har en decentral

struktur baseret på 33 almene vandværker, 5 ikke almene

vandværker, ca. 800 enkelt anlæg og ca. 140 anlæg til

markvanding.Størstedelen af drikkevandet i Hjørring

Kommune er grundvand, som kun behøver en simpel

vandbehandling. Kvaliteten bliver løbende kontrolleret, og

vandværkerne sørger for, at vandet ikke står for længe i

rørene. Et vandværk kan få en tilladelse til vandindvinding

i op til en 30 årig periode.

Enkelt anlæg

I kommunens findes ca. 800 private brønde/boringer.

Mange ejendomme i det åbne land har egne brønde eller

boringer – enkelt anlæg. De kan fortsætte, hvis de

overholder kravene til kvalitet af drikkevand. Et

enkeltanlæg kan få en tilladelse til vandindvinding i op til

en 30 årig periode.

Virksomheder

Der er 4 større industrier, som har eget

vandforsyningsanlæg. De kan fortsætte, hvis de

overholder kravene til kvalitet af drikkevand. Virksomheder

kan få en tilladelse til vandindvinding i op til en 10 årig

periode.

Alt om grundvand og

vandindvinding:

Grundvand og

vand−indvinding

Mål for grundvand og

vandindvinding

Strategi for grundvand og

vandindvinding

Baggrund for strategi for

grundvand og

vand−indvinding

Redegørelse

Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for grundvand

og vandindvinding

Landbrug

Hjørring Renseanlæg

Vandløb − spærring

223/257


Markvandingsboring

Mange landbrug har egne boringer – enkelt anlæg − til

brug for markvanding. Landbrug kan få en tilladelse til

vandindvinding fra en markvandingsboring i op til en 10

årig periode.

224/257


Mål for grundvand og vandindvinding

I det fremadrettede arbejde med grundvand og

vandindvinding i Hjørring kommune har Byrådet valgt, at

de mål, der er opstillet i punkterne nedenfor, skal være

retningsgivende for handlinger, som

påvirker vandinteresserne i kommunen.

Byrådets mål:

Med henblik på at sikre tilstrækkeligt drikkevand til

fremtidens forbrugere vil Byrådet desuden arbejde for, at

de udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser

på længere sigt skal have en udstrækning som, sammen

med indvindingsoplandene til de almene vandværker,

svarer til det dobbelte af indvindingsbehovet. Målene er

formuleret ud fra sikring af de overordnede hensyn, der er

forbundet med grundvand og vandindvinding, og er

desuden omsat til strategier for arbejdet i de kommende

år.

• at alle borgere i kommunen, såvel i by som på land,

sikres lige muligheder for at opnå en vandforsyning

af god kvalitet med en