Corel Ventura - BATCH107.CHP - Forsikrings- og Erstatningsretlig ...

fed.dk

Corel Ventura - BATCH107.CHP - Forsikrings- og Erstatningsretlig ...

Ø.L.D. af 14. december 2006. Sag: 20. afd., a.s. nr. B-2341-06

(Michael Dorn, M. Stassen og Christina Toftegaard Nielsen (kst.))

Tryg Forsikring A/S

(adv. Ulrik Christrup)

mod

A

(adv. Thomas Stigaard Hansen)

Erstatningsret: 3.2. Skadeopgørelse, personskade – Erhvervsevnetab – Årsløn

En kvinde, der før en tilskadekomst ved et færdselsuheld

arbejdede på nedsat tid og passede hjemmet

for fuldtidsarbejdende mand og børn og i øvrigt havde

beskedne indtægter ved kunstnerisk virksomhed,

Dom afsagt af Retten i Ballerup den 5. juli 2006

(Sag nr. BS 2-352/05)

Sagen drejer sig om fastlæggelse af erhvervsevnetabsprocent

og årsløn i forbindelse med udmåling af erstatning

for personskade efter et færdselsuheld.

Påstande:

Under sagen, der er anlagt den 20. marts 2005, har

sagsøger, A, principalt påstået sagsøgte, Tryg Forsikring

A/S, tilpligtet at betale 193.653,00 med rente efter

Erstatningsansvarslovens § 16, subsidiært et mindre

beløb, fastsat efter rettens skøn.

Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse

mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte.

Sagsøgers krav svarer til en erhvervsevnetabsprocent

på 50 på baggrund af deltidsløn, omregnet til

fuld tid. Den beløbsmæssige opgørelse af sagsøgers

krav er ikke bestridt, idet der mellem parterne er

enighed om, at sagsøgers årsløn omregnet til fuld tid

udgør 274.551 kr., men sagsøgte har bestridt, at der

er grundlag for omberegning af sagsøgers deltidsløn

til fuld tid.

Sagens omstændigheder

Den 23. marts 2002 var sagsøger under en bustur

gennem Tyskland udsat for en trafikulykke, hvor

bussen skred ud over en bjergskråning. Sagsøger

blev slynget ud af bussen og pådrog sig herved en

håndledsfraktur af højre håndled samt et varigt psykisk

mén.

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

fik medhold i, at hendes erhvervsevnetabserstatning

skulle fastsættes på grundlag af den årsløn, hun ville

have oppebåret, såfremt hun havde arbejdet på fuld

tid.

Sagsøgte har som lovpligtig ansvarsforsikrer for

bussen anerkendt erstatningsansvaret og udbetalt

godtgørelse for svie og smerte og for varigt mén på

30 pct. samt erhvervsevnetabserstatning med

630.000 kr., svarende til ca. 38% af sagsøgers deltidsløn,

omregnet til fuld tid.

Den 1. juli 2004 har Arbejdsskadestyrelsen vurderet

sagsøgers méngrad til 25 pct. Denne er senere ændret

til 30 pct. Der blev ved vurderingen heraf bl.a.

lagt vægt på, at der var følger efter ulykken i form

af posttraumatisk belastningsreaktion, der vurderedes

som middelsvær og blev fastsat til 20 pct. Sagsøgers

erhvervsevnetab vurderedes til 50 pct. I udtalelsen

hedder det videre bl.a.:

“Vedrørende A’s sociale og erhvervsmæssige situation

er det oplyst, at hun er uddannet kontorassistent, og at

hun siden 1973 har arbejdet som sådan for Københavns

Kommune. Det er oplyst, at hun siden 1996 har

arbejdet 26 timer ugentligt. Pr. 1. oktober 2001 gik hun

yderligere ned i tid til 24,5 timer pr. uge for at pleje en

sideløbende kunstkarriere samtidig med pasning af hus,

mand og børn.

Hun var sygemeldt frem til den 24. oktober 2002 og

startede op på 12 timer ugentligt. Pr. 1. oktober 2003

blev hun tildelt et fleksjob som administrativ medarbejder

ved sundhedsplejen på Lokalcenter Amagerbro på

18 timer ugentligt med 1/2 løntilskud. ...

Det må efter vores opfattelse lægges til grund, at A

skal vurderes i forhold til fuldt erhverv, da hun midlertidigt

var på nedsat tid på grund af mand og børn.

20. maj 2007 - endnu ikke optrykt i FED XXXV


Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

Som følge af sine uddannelsesmæssige forhold og

hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet, vil hun kun

have mulighed for at blive ansat inden for kontorarbejde.

På baggrund af de beskrevne skadesfølger fra højre

arm og psyken finder vi det usandsynligt, at hun vil

kunne opnå og fastholde en fuldtidsansættelse inden for

sådant arbejde.

Vi skønner dog, at hun vil kunne påtage sig arbejde

på nedsat tid med tilsvarende aflønning, hvis det sker

uden egentlige belastende funktioner.

Det er vores vurdering, at A uanset de betydende begrænsninger

i hendes erhvervsmæssige muligheder må

antages at ville eller burde kunne oppebære en løn indkomst

som svarer til ca. 1/2 tid (18 timer ugentligt). ...”

I erklæring af 12. februar 2004 fra speciallæge i psykiatri

og samfundsmedicin Haakon Lærum hedder

det bl.a. vedrørende ulykken den 23. marts 2002:

“A (sagsøger) lå forrest i bussen, da chaufføren vendte

sig om og sagde, han ikke kunne holde bussen. Det var

tidligt morgen, halvmørkt og snestorm.

A sprang ned til chaufføren. I det samme kører bussen

ind i bjergsiden. Bussen bliver ud for førersædet revet

op, og chaufføren og A slynges ud på vejbanen. Bussen

fortsætter ud over bjergsiden og forsvinder i afgrunden.

A fortæller i dag, at det hele blev oplevet i slow-motion

på hvilken måde det også siden er vendt tilbage – i

lang tid i vågen tilstand og fortsat nogle gange om måneden

som natlige mareridt.

A nåede at sige til sig selv: “Nu dør du”, og de næste

15-20 minutter var som en evighed, hvor hun var

overbevist om, at have mistet sin mand og den ene

søn....

På et tidspunkt dukkede sønnen uskadt op og fortalte

kl., at de alle tre stadig var i live. ...

Et helt år gik de tre familiemedlemmer til psykologsamtaler

og A har stadig en standby-kontakt med psykologen,

som hun fik et godt og støttende forhold til.

Han måtte i en periode være støtteperson i stedet for

ægtefællen, der også længe havde og i nogen grad stadig

har psykiske mén efter ulykken.”

Under punktet “Almen psykiatrisk konklusion” hedder

det:

“Der er ikke tale om primær psykisk eller psykiatrisk

sygdom. I forbindelse med en alvorlig busulykke den

23. marts 2002 har kl. i både sekunder og mange minutter

været genstand for svær patogen angst, dvs. syg-

20. maj 2007 - endnu ikke optrykt i FED XXXVI

domsfremkaldende angst. De første sekunder i relation

til egen mulige død. De følgende 15-20 minutter i relation

til en svær smertefuld tabsoplevelse (ægtefællens

og sønnens formodede død).

Dette har udløst en fortsat posttraumastisk belastningstilstand.

Der er flash-back-fænomener, patologisk

undvigeadfærd, pars-pro-toto fremkaldt angst. Eller på

dansk: forlængende genoplevelser, fobi i forhold til ufarlig

buskørsel, svær eller genkaldt angst ved noget, der

mere eller mindre minder om hendes egen ulykke.

Dertil tydelige personlighedsforandringer, præget af

træthed, manglende vitalitet i forhold til den oprindelige

raske og udadvendte samt kreative personlighed.

Endvidere forstemming i retning af en moderat kronisk

depression.”

Det fremgår af sagen, at sagsøger siden 15. august

1983 har arbejdet på nedsat tid, svingende mellem

19 1/2 og 26 timer samt at hun fra 1. oktober 2001

havde nedsat tid på 24 1/2 time om ugen. I forbindelse

med den sociale sag har sagsøger i et brev bl.a.

anført:

“Det var faktisk ”11. september”, der fik mig til at tage

beslutningen om at gå ned i tid. Nu ville jeg realisere

drømmen om at blive kunstner ... forsøgsvis som levevej!

Den 1. oktober 2001 gik jeg fra en arbejdstid på 26

timer ugentligt til en arbejdstid på 24 1/2 time ugentligt.

Efter aftale med min chef, kunne jeg så få 2 ugentlige

fridage ... på hver side af weekenden, så jeg nu havde

4 sammenhængende dage til mine kreative udfoldelser.

På den måde kunne der blive tid til at “male op” til udstillinger

etc. Ved at bibeholde mit job i kommunen

kunne vi fortsat få økonomien til at løbe rundt.

Drømmen – målet var, at det kunne blive en rigtig

god levevej – og samtidig kunne jeg beskæftige med noget,

jeg holdt af. – Hvis det gik godt, skulle jobbet i

kommunen kun være midlertidigt....”

Det fremgår af årsopgørelsen for henholdsvis 2001

og 2002, at sagsøger havde indtægter ved selvstændig

virksomhed på henholdsvis 3.206 kr. og 4.204

kr.

Der er dokumenteret uddrag af sagens øvrige bilag.

Der er under sagen, afgivet forklaring af sagsøger

og sagsøgers ægtefælle B.

Sagsøger har forklaret, at hun efter sin ældste

søns fødsel i 1982 har arbejdet på deltid. Hendes ægtefælle,

der er arkitekt, havde et krævende arbejde

og rejste meget. Hans arbejdsbyrde var mere end 37


timer om ugen. De valgte derfor, at hun skulle gå på

deltid for at passe hjem og børn. Hun har altid været

kreativ og har altid arbejdet meget bl.a. med forskellig

kunst. Hun kan ikke sige, hvor mange timer

om ugen, hun brugte på kunstnerisk arbejde, men

hun arbejdede ofte adskillige timer om aftenen – det

var hendes hobby. Når hun pr. 1. oktober 2001 valgte

at gå ned i arbejdstid fra 26 til 24 1/2 time om

ugen, var det dels på baggrund af “11. september”,

der fik hende til at ønske at realisere sin drøm om at

blive kunstner, dels kunne hun herved få 4 sammenhængende

dage hjemme mod hidtil 3 dage. Arbejdstidsnedsættelsen

ændrede ikke hendes arbejdsindsats

i hjemmet. Efter ulykken er hendes arbejdsindsats i

hjemmet kraftigt reduceret. Hun kan således ikke foretage

almindelige indkøb eller løfte tungere ting

som f.eks., at bære vasketøjet og løfte gryder, pander

o.lign. Hendes ægtefælle må nu med hjælp fra

børnene, der begge er flyttet hjemmefra, forestå den

væsentligste del af husarbejdet. Hun har efter ulykken

helt måttet droppe sine kunstneriske udfoldelser.

Børnene er nu 21 og 23 år.

B har forklaret, at han er gift med sagsøger. Før

ulykken arbejdede vidnet meget og rejste meget. Sagsøger

tog sig af alt i hjemmet. Efter ulykken må han

hjælpe meget i hjemmet bl.a. med madlavning og

rengøring. Sagsøger kan ikke bære tunge ting f.eks.

tage en steg ud af ovnen. Det er videre ham, der forestår

indkøb, havearbejde mv. Han har stadig meget

arbejde i sit erhverv. Sagsøger gik ned i arbejdstid til

24 1/2 timer for at få 4 sammenhængende dage bl.a.

af hensyn til sine kunstneriske udfoldelser, men det

var stadig sagsøger, der forestod al pasning af hjem

og børn.

Parternes argumenter

Til støtte for påstanden har sagsøgers advokat i

overensstemmelse med sit påstandsdokument gjort

gældende:

Ad erhvervsevnetabsprocent

at erhvervsevnetabet udgør 50%, i overensstemmelse

med Arbejdsskadestyrelsens udtalelse af 1. juli

2004. Det bestrides, at sagsøgte tilnærmelsesvist har

tilvejebragt bevis for, at Arbejdsskadestyrelsens sagkyndige

vurdering kan tilsidesættes.

Det gøres herunder gældende,

at sagsøgers erhvervsevnetab skal vurderes i forhold

til en fuld erhvervsevne. Da sagsøger efter ulykken

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

kun kan arbejde 18 timer, udgør erhvervsevnetabsprocenten

mindst 50%.

Sagsøgtes anbringende om, at det posttraumatiske

belastningssyndrom er en inadækvat følge af tilskadekomsten,

bestrides som ufunderet og i strid

med ovennævnte sagkyndige udtalelse og de fremlagte

lægelige akter.

Ad årsløn.

at sagsøger som deltidsbeskæftiget med udearbejdende

ægtefælle og hjemmeboende børn skal have omberegnet

sin deltidsløn (beskæftigelsesgrad på

24,5/37) til fuld tid, jf. dagældende erstatningsansvarslovs

§ 1, stk. 3 og § 7, stk. 2.

Det bestrides herunder som ufunderet, at sagsøgers

timetalsnedsættelse fra 26 timer til 24,5 timer

på nogen måde begrænser sagsøgers ret til fuld erstatning

ved omberegning.

Det gøres gældende,

at sagsøger siden 15. august 1983 har været på nedsat

tid for at passe hus for fuldtidsarbejdende ægtefælle

og børn. Sagsøger har sideløbende hermed i

større eller mindre udstrækning udfoldet sine kunstneriske

talenter.

Det gøres gældende,

at timetalsnedsættelsen fra 26 til 24,5 timer på ingen

måde begrænsede sagsøgers arbejde i hjemmet for

ægtefælle og børn, hvorfor der ikke er grundlag for

reduktion af erstatningen.

Timetalsreduktionen var alene grundet i, at der

herved kunne opnås 2 fulde hverdage hjemme mod

før 1. Dette gav sagsøger bedre muligheder for at få

sammenhængende arbejdsdage i hjemmet og som

kunster.

Såfremt retten mod forventning måtte lægge til

grund, at timetalsnedsættelsen den 1. oktober 2001

fra 26 timer til 24,50 timer er udtryk for, at sagsøger

markant ændrede erhvervsmæssig status, gøres

det gældende, at der uanset dette skal ske omberegning

af deltidslønnen til fuld tid.

Til støtte herfor gøres det gældende,

at deltidsbeskæftigelsen i Københavns Kommune –

uanset timetalsnedsættelsen – var på mere end “ 1/2

tid”, og at indtægterne som kunster har været ganske

beskedne. Biindtægten udtrykker derved langt

fra værdien af sagsøgers arbejdskraft. Hertil kommer,

at timetalsnedsættelsen til 24,5 timer skete mindre

end 6 måneder før ulykken den 23. marts 2002.

20. maj 2007 - endnu ikke optrykt i FED XXXVII


Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

Til støtte for frifindelsespåstanden har sagsøgtes advokat

i overensstemmelse med sit påstandsdokument

gjort gældende:

– at sagsøgers erhvervsevnetab som følge af hendes

tilskadekomst den 23. marts 2002 er mindre end

50%,

– at sagsøgers årsløn i.h.t. erstatningsansvarslovens

§ 7 må fastsættes til et lavere beløb end kr.

274.551, og

– at sagsøgers erstatning for erhvervsevnetab som

følge af hendes tilskadekomst den 23. marts 2002

højest kan fastsættes til de kr. 630.000, som sagsøger

forud for sagsanlægget har modtaget i erstatning

for erhvervsevnetab fra sagsøgte.

Ad erhvervsevnetabet.

Sagsøgers erhvervsevnetab skal erstatte hendes tab

af fremtidige erhvervsindtægter som følge af tilskadekomsten

den 23. marts 2002. Erhvervsevnetabet

skal således fastsættes på baggrund af en vurdering

af, hvad sagsøgers fremtidige erhvervsindtægter ville

have andraget, hvis skaden ikke var sket, sammenholdt

med en vurdering af hvad sagsøgers fremtidige

erhvervsindtægter må antages at ville andrage, nu

hvor skaden er sket.

Da tilskadekomsten den 23. marts 2003 fandt

sted, var sagsøger ansat 24,5 timer pr. uge hos Københavns

Kommune. Sagsøger var alene beskæftiget

hos Københavns Kommune 3 dage om ugen.

Baggrunden herfor var, at sagsøger benyttede de

2 øvrige arbejdsdage i ugen til at arbejde som kunstner,

jf. redegørelse fra sagsøger.

Sagsøgers erhvervsindtægter i forbindelse med

hendes arbejde som kunstner var meget beskedne.

Det fremgår således af sagsøgers årsopgørelser for

2001 og 2002, at sagsøgers overskud i forbindelse

med arbejdet som kunstner i de 2 år androg henholdsvis

kr. 3.206 og kr. 4.204.

Arbejdsskadestyrelsen har i udtalelsen af 1. juli

2004 vurderet, at sagsøger ved ansættelse på normale

vilkår vil kunne oppebære en lønindkomst svarende

til 18 timers arbejde pr. uge.

Da sagsøgers erhvervsindtægter forud for hendes

tilskadekomst den 23. marts 2002 svarede til lønindkomsten

ved omkring 25 timers arbejde pr. uge, idet

erhvervsindtægterne i forbindelse med hendes arbejde

som kunstner var meget beskedne, kan sagsøgers

erhvervsevnetab som følge af hendes tilskadekomst

den 23. marts 2002 højest fastsættes til 25%.

Hertil kommer, at en del af sagsøgers erhvervsevnetab

må tilskrives en posttraumatisk belastningstil-

20. maj 2007 - endnu ikke optrykt i FED XXXVIII

stand, jf. Haakon Lærums speciallægeerklæring af

12. februar 2004. Den posttraumatiske belastningstilstand

er en inadækvat følge af tilskadekomsten,

og kan derfor ikke tages i betragtning ved fastsættelsen

af sagsøgers erhvervsevnetab som følge af tilskadekomsten.

Ad årslønnen i.h.t. erstatningsansvarslovens § 7.

Årslønnen i.h.t. erstatningsansvarslovens § 7 skal

som udgangspunkt fastsættes til sagsøgers erhvervsindtægter

i året forud for tilskadekomsten den 23.

marts 2002, jf. § 7, stk. 1.

Sagsøgers erhvervsindtægter i året forud for hendes

tilskadekomst har andraget omkring kr.

180.000, såfremt værdien af hendes pension kan

fastsættes til 15% af lønnen.

Der er intet grundlag for at fastsætte sagsøgers

årsløn efter et skøn i.h.t. § 7, stk. 2, idet der ikke

havde gjort sig særlige indtægts- eller ansættelsesforhold

gældende i året forud for sagsøgers tilskadekomst.

Selvom der måtte være grundlag for at fastsætte

årslønnen efter et skøn i.h.t. § 7, stk. 2, kan årslønnen

ikke fastsættes til et beløb, der er væsentligt højere

end kr. 180.000.

Rettens bemærkninger:

Indledningsvis bemærkes, at retten efter det foreliggende,

herunder det oplyste i erklæringen fra speciallæge

i psykiatri Haakon Lærum om karakteren af

ulykken og dens følger, ikke finder grundlag for at

tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering af sagsøgers

erhvervsevnetab til 50% som følge af tilskadekomsten.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at sagsøger

fra 1983 har arbejdet på nedsat tid for at passe

hjemmet for fuldtidsarbejdende ægtefælle og børn, ligesom

det lægges til grund, at hun sideløbende hermed

i et eller andet omfang har udnyttet sine kunstneriske

evner med særdeles beskedne indtægter til

følge. Det lægges videre til grund, at sagsøgers arbejde

i hjemmet ikke blev reduceret som følge af arbejdstidsnedsættelsen

pr. 1. oktober 2001 fra 26 til

24 1/2 timer om ugen.

På denne baggrund, og idet sagsøgers tilkendegivne

ønske og håb om med tiden at kunne skaffe sig

en levevej gennem sin kunst, ikke findes at kunne

føre til andet resultat, findes hendes erhvervsevnetabserstatning

at skulle fastsættes ud fra hendes årsløn,

såfremt hun havde arbejdet på fuld tid, jf. erstatningsansvarslovens

§ 7, stk. 2, jf. § 1, stk. 3.


Som følge af det anførte gives der sagsøger medhold

i den nedlagte påstand.

Sagsøgte findes at skulle betale sagsomkostninger

og retsafgift i forhold til det tilkendte beløb med

30.000 kr. incl. moms og retsafgift.

Ballerup Rets dom af 5. juli 2006 (BS 2-352/05) er

anket af Tryg Forsikring A/S med påstand som for

byretten om frifindelse, subsidiært mod betaling af

et mindre beløb.

A har påstået stadfæstelse.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring

af A.

Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure

for byretten.

Appellanten har for landsretten tillige anført, at

indstævnte forud for tilskadekomsten arbejdede på

fuld tid, dels som kontorassistent, dels som kunstner.

Indstævnte har heroverfor anført, at hendes erhvervsmæssige

status ikke var ændret på skadestidspunktet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter indstævntes forklaring om hendes arbejdsopgaver

i hjemmet efter arbejdstidsnedsættelsen finder

landsretten ikke, at det kan lægges til grund, at ind-

Østre Landsrets dom

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

Thi kendes for ret:

Senest 14 dage fra dommens dato skal sagsøgte,

Tryg Forsikring A/S, til sagsøger, A, betale

193.653,00 med rente efter Erstatningsansvarslovens

§ 16 fra 23. marts 2002.

Inden samme frist skal sagsøgte i sagsomkostninger

til sagsøger betale 30.000 kr.

stævnte før tilskadekomsten udnyttede sin erhvervsevne

fuldt ud.

Herefter og da det efter de lægelige oplysninger

anses for godtgjort, at den posttraumatiske belastningstilstand

skyldes tilskadekomsten, tiltræder

landsretten, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte

Arbejdsskadestyrelsens vurdering af erhvervsevnetabet.

Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten

videre, at erhvervsevnetabserstatningen skal

fastsættes ud fra indstævntes årsløn med fuldtidsarbejde.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten,

Tryg Forsikring A/S betale 20.000 kr. til indstævnte,

A.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne

doms afsigelse.

20. maj 2007 - endnu ikke optrykt i FED XXXIX

More magazines by this user
Similar magazines