200,- KUN 400,- 250,- - Midtvendsyssel Avis

midtvendsysselavis.dk

200,- KUN 400,- 250,- - Midtvendsyssel Avis

4 Tirsdag den 4. juni 2013

Mid Midtvends ndsyssel ss l Avis

Hjallerup Marked blev med sol, sommer og succes

Sognepræst Inge Thomsen stod for Markedsgudstjenesten

Hjallerup Marked 2013 vil

blive husket som et fantastisk

marked med sommer og sol

alle dagene og med rigtig

mange markedsgæster. Der

var god underholdning, godt

salg i boderne og et ovenud

tilfreds Markedsudvalg, som

sammen med de 2.000 frivillige

skabte en stemning i

den rette Hjallerup-ånd og et

økonomisk flot resultat.

Hjallerup: Med knap 400

handelsheste og et stort opvisningsprogram

på Hestepladsen

igennem hele markedet er der

på alle måder sat fokus på hestens

betydning for markedet.

”Hesten skal være i centrum

på Hjallerup Marked. Derfor

har vi i år indlagt masser

af spændende underholdning

fra Horsemanship-kursus, ponyshow,

Western-stævne og

springstafet til Show kørsel

med Vendsyssel Køreforening.

HRV’s springchampionat 2013

foregik på bane 1 det meste af

lørdagen. Mange har rost vores

store hesteprogram. Hesteopvisningen

er i år udvidet med

en bane, så vi nu har to baner

at fremvise underholdningen

på,” fortæller Dennis Kvesel

fra Markedsudvalget.

De mange hestehandlere har

også nydt det gode vejr, og der

har været godt gang i salget af

både små og store heste.

”Jeg har haft 19 heste med

på markedet i år – både små og

store heste. Det er 20. gang, jeg

er med på Hjallerup Marked

som hestehandler, så i år har

jeg en slags jubilæum. Forholdene

for hestene er i dag rigtig

gode, og hestenes kvaliteter er

på et højt niveau. Jeg har allerede

solgt ni heste, hvor flere af

dem går til Sverige, Tyskland

og Holland,” fortæller hestehandler

Hans Jensen fra Hjallerup.

Der var mange gæster på Markedet selv søndag sidst på eftermiddagen

Hans søn Theis er også med

på markedet. Han er i dag 16 år

og har været med på markedet,

siden han var to år.

”Jeg hjælper både med pasning

og salg. Dog skal min far

lige sige god for en handel, inden

den gennemføres,” fortæller

Theis Jensen.

Både kræmmere og Tivoli

har i år haft et rigtig godt

marked med et stort salg i

boderne. Også i Tivoli har de

mange markedsgæster taget

udfordringerne op, så der har

været gang i karrusellerne og

radiobilerne.

Torsdag aften blev en særlig

aften med Forprangsbal i det

store Markedstelt, hvor der

var ANR Live koncert. Med

et fyldt markedstelt og med

storskærme udenfor lykkedes

det cirka 10.000 at overvære

koncerten, som mange var

rejst langt for at høre. Om fredagen

den 31. maj var byens

pensionister inviteret til markedsfrokost.

Knap 400 havde

taget imod tilbuddet. Pensionisterne

blev underholdt af Keld

& Hilda.

Markedsgudstjenesten klokken

13.00 om fredagen stod

sognepræst Inge Thomsen

for. Hun citerede Kim Larsens

sang: Livet er langt – lykken er

kort. Salig er den, der tør give

det bort. Hun stillede spørgsmålet:

Hvad er lykke? Hun

svarede, at lykken er at turde

give noget af sig selv og brugte

Jesus som eksempel. Han gav

sit liv.

Gudstjenesten sluttede med

Altid frejdig, når du går. De

mange vagabonder lyttede

opmærksomt til præstens budskab,

og nogle af dem fik en

hyggelig snak med hende bagefter.

I alle markedsdagene var

samaritterne på arbejde med

forstuvede ankler og smårifter

efter fald.

Det er første gang, at Beredskabsforbundet

Region Nordjylland

har haft en flok frivillige

samaritter på markedet.

De har indgået kontrakt med

Markedsudvalget og har klaret

mange småskader igennem

markedsdagene. Væskemangel

har i år gjort flere mennesker

syge.

”Vi har udleveret mange

vandflasker og har haft nogle

få til at sove rusen ud. Det er

kun småskader, vi har behandlet

i år. Det har været et meget

roligt marked,” fortæller koordinator

Frits Sørensen fra Region

Nordjylland. En paramediciner

Peter Madsen har også

deltaget i vagtplanen fra Region

Nordjylland. Han har undersøgt

flere markedsgæster,

som er blevet dårlige - mest på

grund af væskemangel.

”Vi tager en sundhedsfaglig

vurdering og sender dem på

skadestuen, hvis vi finder det

nødvendigt,” fortæller Peter

Madsen.

For Borgerforeningens Tombola

har salget været rigtig

godt i år. Søndag ved aftenstid

blev hovedgevinsterne udtrukket.

Den heldige vinder af en

Ford Fiesta blev Onma Jensen

fra Aalborg. Hun var både

overrasket og meget glad for

sin nye bil.

Søren Jensen fra Aalborg

vandt en Massey Ferguson

plænetraktor. Han havde få

dage forinden været ude at undersøge

markedet for at købe

en ny. Nu var problemet løst

helt gratis. Kim Larsen fra

Aalborg vandt en dobbelt elevationsseng.

Hos HIF’ Venner blev hesten

vundet af Henrik Bertelsen fra

Hjallerup. Louise Laustsen fra

Hobro vandt et gavekort til

Bilka på 10.000 kroner.

Markedet 2013 er slut

”Det har været et fantastisk

marked med et super vejr. Vi

har haft et helt unikt salg på

alle områder. Vores 2.000 frivillige

har knoklet og haft det

varmt, men de har taget det

hele med godt humør. En stor

tak til alle, som har gjort dette

års marked helt i top.” lyder

slutbemærkningen fra Dennis

Kvesel fra Markedsudvalget.

ES ■

Der var forlystelser i alle ”fareklasser”

Western-stævne ved Jysk Westernforening

De tre vindere af Tombolaens hovedgevinster. Onma Jensen

vandt bilen

Louise Laustsen vandt checken på 10.000 kroner hos HIFs Venner,

og Henrik Bertelsen til venstre for hende vandt hesten

Hestehandler Hans Jensen sammen med sønnen Thies

More magazines by this user
Similar magazines