HeLHeDSpLAN - Velkommen til Århus Kommune

friedrich.sophia43

HeLHeDSpLAN - Velkommen til Århus Kommune

J A N U A R - 2 0 0 9

koNkURReNcepRogRAm foR

HeLHeDSpLAN

LigHtUDgAve

D e N o R D L i g e

goDSBANeAReALeR

R E A L D A N I A - & - Å R H U S K O M M U N E


iNDHoLD

00 iNtRo

01 BAg om koNkURReNcepRogRAmmet

02 koNkURReNcepRogRAm - LigHtUDgAve

02.0 Baggrund & vision

02.1 midtbyen

02.2 området & eksisterende forhold

02.3 planer & bindinger

02.4 opgaven

03 oveRSigt oveR iLLUStRAtioNeR


iNtRo

00

Nærværende dokument er en "lightudgave" af konkurrenceprogrammet

for helhedsplanen for de Nordlige Godsbanearealer

i Århus C . Det er ment som et bilag til Byrådsindstillingen om

Konkurrencen.

Med "lightudgave" menes en forkortet, overordnet udgave af

konkurrenceprogrammet, der også skal fungere som disposition

eller "drejebog" for den videre proces i udarbejdelsen af

det endelige konkurrenceprogram.

Afsnit 01 beskriver hvilke tanker vi har gjort os i forhold til programmets

opbygning og form. Hvordan sikrer vi at den store

mængde af informationer, bindinger og muligheder m.v., som

de bydende i konkurrencen er nødt til at indordne sig efter,

formidles på en sådan måde at budene kvalificeres i forhold til

udbyderens visioner og ønsker?

Afsnit 02 er en gennemgang af programmets kapitler og indhold

- selve "lightudgaven". (formen beskrives nærmere i afsnit

01)

Afsnit 03 er en vejledende liste over de illustrationer som det

endelige konkurrenceprogram kommer til at indeholde. Der er

i lightudgaven kun vist et udpluk af de illustrationer, referencer

og diagrammer som ønskes i den endelige udgave.

4

LigHtUDgAve - koNkURReNcepRogRAm - HeLHeDSpLAN foR De NoRDLige goDSBANeAReALeR - ÅRHUS kommUNe


Kig fra bagerste

del af Stykgodshallerne

mod

Scandinavian

Congress Center

mod sydøst.

Ringgadebroen

danner en karakterfuld

baggrund

for Godsbane -

arealet mod sydvest.

LigHtUDgAve - koNkURReNcepRogRAm - HeLHeDSpLAN foR De NoRDLige goDSBANeAReALeR - ÅRHUS kommUNe

5


BAg om

koNkURReNcepRogRAmmet

01

Et konkurrenceprogram består af en stor mængde data i form

af planer, bindinger, faktiske forhold, ønsker og visioner. Disse

data er ofte summen af en langvarig, forudgående planlægningsproces

hos udbyderen.

Formen på programmet har til opgave at sikre at de informationer

som de bydende i konkurrencen er nødt til at indordne sig

efter, formidles på en sådan måde at budene kvalificeres bedst

muligt i forhold til udbyderens visioner og ønsker.

Hvis alle data i programmet formidles ligeværdigt til konkurrencedeltagerne,

er det svært at løse opgaven og man må "læse

mellem linjerne" og tolke hvad udbyderen måske ønsker. Hvis

der i programmet derimod fokuseres på at vægte og sortere

mellem de mange informationer, tegner man helt bevidst et billede

af forventninger og ambitionsniveau. Dette er til stor hjælp

for den bydende, som dermed ikke kun får at vide hvilke kriterier

der vil veje tungt i bedømmelsen men også hvilken form,

struktur eller forbindelse der skal fremhæves eller nedtones.

Det er altså essentielt at nogle data er vigtigere og går forud

for nogle andre.

6

LigHtUDgAve - koNkURReNcepRogRAm - HeLHeDSpLAN foR De NoRDLige goDSBANeAReALeR - ÅRHUS kommUNe


Lightudgaven

Alle informationer vedrørende planer, bindinger, faktiske forhold,

ønsker og visioner, der p.t. foreligger og er vigtige for

konkurrencens gennemførelse, er indeholdt i følgende 6 afsnit:

02.0 Baggrund & vision

02.1 Midtbyen

02.3 Området & eksisterende forhold

02.4 Planer & bindinger

02.5 Opgaven

Hvert afsnit er disponeret med indledende "hoveddata" der

regnes for afsnittets væsentligste informationer. Derefter angives

al øvrig data med betydning for projektet efterfølgende i

punktform i de grå felter.

Stykgodshallernes

længde og

indusrielle udtryk

står i skarp

kontrast til den

bagvedliggende

boligkarré ved

Skovgaardsgade.

LigHtUDgAve - koNkURReNcepRogRAm - HeLHeDSpLAN foR De NoRDLige goDSBANeAReALeR - ÅRHUS kommUNe

7


pRogRAm - LigHtUDgAve

02

02.0 ba g g r u n d o g v i s i o n

i juni 2008 har Århus kommune og RealDania indgået en samarbejdsaftale

om omdannelsen af det nordlige godsbaneareal i

Århus c til en ny spændende bydel og kulturelt produktionscenter

hvor arealets og bygningernes historiske fortælleværdi og

anlæggets funktionelle råhed bevares.

Byrådet har et ønske om, at den samlede omdannelse af godsbanen

får en høj arkitektonisk kvalitet, som vil kunne tilføre byen

en stor værdi og højne det kulturelle og forretningsmæssige

aktivitetsniveau.

godsbanegården ligger meget tæt på den eksisterende gamle

bykerne, og visionen er at bydelen skal udvikle sig og fremstå

som en integreret del af bymidten, en gennemtænkt helhed med

sammenhængende, fremtidssikrede løsninger for trafik, byggeri

og miljø.

Kig mod nordøst

langs Stykgodshallerne

med

Skovgaardsgade

og Lundbyesgade

i baggrunden.

8

LigHtUDgAve - koNkURReNcepRogRAm - HeLHeDSpLAN foR De NoRDLige goDSBANeAReALeR - ÅRHUS kommUNe


Beslutninger og aftaler

I juni 2008 vedtog Byrådet, at de indkomne ideer og bidrag fra debatfasen fortsat skal medtages i

den videre planlægning for Godsbanearealerne.

Byrådet har vedtaget at der skal udarbejdes en dispositionsplan for de samlede godsbanearealer

samt eventuelt tilgrænsende arealer.

Det er besluttet at der skal udskrives en konkurrence om Helhedsplan for byudviklingen af de

nordlige godsbanearealer samt konvertering af den eksisterende administrationsbygning og de to

stykgodshaller til et produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur.

Ifølge tidsplanen skal forslaget til konkurrenceprogram forelægges Byrådet ved årsskiftet 2008/2009.

Visioner og ønsker

Byrådet har en ambition om at lave en kulturring eller kulturzone, som styrker sammenhængene mellem

kulturinstitutionerne i midtbyområdet.

Området skal indeholde offentlige torve/pladser og grønne områder. Der skal skabes stiforbindelser

til de omkringliggende byområder.

Byrådet har en vision om, at der skal være grønne sammenhængende områder i midtbyen, en grøn

ring som godsbanearealet bliver en del af, men også et ønske om at udnytte og forbedre de rekreative

elementer tæt ved og langs med Århus Å

På godsbanearealerne vil det være oplagt at benytte den tætte placering på Århus Å til at få vand i

bybilledet. Vand ønskes derfor medtænkt i omdannelsen som et særligt miljøskabende byelement.

Bæredygtighed

Det anbefales, at bæredygtighed i bred forstand gøres til en hovedhjørnesten for den samlede omdannelse.

Det skal undersøges, hvorledes omdannelsesprojekter kan medvirke til at nå målet om at Århus skal

være CO2 neutral i 2030.

Det er et ønske at der, i forbindelse med omdannelsen af godsbanearealerne, primært skal satses

på at være CO2 neutral. Dette kan bl.a. ske ved miljørigtige løsninger ved renovering, ved valg af

el- og varmeforsyning, og ved at skabe gode trafikforbindelser for cyklister og gående samt mere og

bedre kollektiv transport.

LigHtUDgAve - koNkURReNcepRogRAm - HeLHeDSpLAN foR De NoRDLige goDSBANeAReALeR - ÅRHUS kommUNe

9


02.1 midtbyen

godsbanearealerne ligger på dét sted, hvor Århus Ådal møder

bymidten. Denne nærhed og nærheden til en hel del kulturinstitutioner

samt ådalens rekreative arealer, giver gode muligheder

for at forstærke og synliggøre sammenhængene mellem by,

kultur og natur.

Ådalen deler byen i to halvdele, hvor byen hhv. nord og syd

for vokser op ad store bakkedrag. motivet med den forholdsvis

åbne, lave ådal og den mere tæt bebyggede by højt beliggende

nord og syd herfor, er vigtig at bevare, men dette er dog ikke til

hinder for hverken bebyggelse i ådalene eller forbindelser gennem

området – dette skal blot skabes med respekt for landskabets

topografi.

Nogle af de vigtige forbindelser i området er videreførelse af

den eksisterende fodgængerforbindelse fra Rådhusparken/ musikhusparken

via Scandinavia congress center, margrethepladsen

til Sonnesgade videre gennem godsbanearealet til cereskilen

samt stierne fra Aros Allé og musikhustrapperne.

omdannelsen af godsbanen skal forbedre forbindelsen mellem

de omkringliggende bydele og ikke mindst kulturinstitutioner,

således at der samlet set kan skabes en varieret og levende by-

og kulturzone fra Botanisk Have, via Den gamle By og ceres,

åen, godsbanen, Scandinavian congress center og op til Ridehuset,

musikhuset og ARoS.

Kig fra Skovgaardsgade

ned

gennem Lundbyesgade

som ender i

Thorvaldsensgade.

Bymæssigheden

er tæt og denne

tæthed bør

videreføres i

omdannelsen af

Godsbanearealerne.

10

Kig mod sydøst ad Skovgaardsgade langs

Godsbanegårdens Aministrationsbygning.

Musikhuset og Scandinavian Congress

Center ses for enden af vejen.

LigHtUDgAve - koNkURReNcepRogRAm - HeLHeDSpLAN foR De NoRDLige goDSBANeAReALeR - ÅRHUS kommUNe


Visuelle og fysiske forbindelser

Det er et ønske at godsbaneområdet skal indtænkes som en del af den samlede planlægning af

Århus City, og fungere som “byport” til Musikhusområdet fra vest.

Det er på sigt tanken, at det nye godsbaneområde med dets bebyggelser, funktioner og pladser mv.

skal udgøre koblingsleddet mellem Musikhusområdet, Den Gamle By og Botanisk Have.

Den visuelle forbindelse fra Mølleparken via Marstrandsgade er vigtig for godsbanens synlighed.

Naboområder

Omdannelsen af Godsbanen er et af mange projekter, som bl.a. har til formål at fortætte byen, finde

plads til nye funktioner og at binde de eksisterende byområder bedre sammen. Af andre omdannelsesområder

kan bl.a. nævnes De Sydlige Godsbanearealer, Ceres-grunden, Århus Sygehus der lukker

2014 samt Erhvervs og industriområder nord og vest for Godsbanen.

Med hensyn til parkeringsmuligheder i naboområderne vil de kommende funktioner af mere offentlig

karakter bl.a. kunne gøre brug af det relativt store parkeringsudbud ved parkeringshusene i City, muligvis

ved Scandinavian Center og Musikhusets parkeringsanlæg.

Sammenhæng med øvrige store projekter i midtbyen

Åbning af åen

Ny letbane

Produktionscenter for Rytmisk musik og Jazzspillested i Husets lokaler på Vester Allé 15

LigHtUDgAve - koNkURReNcepRogRAm - HeLHeDSpLAN foR De NoRDLige goDSBANeAReALeR - ÅRHUS kommUNe

11


overordnet

sammenhæng

Godsbanearealerne

ligger

på dét sted, hvor

Århus Ådal møder

bymidten.

Denne nærhed

og nærheden til

en hel del kulturinstitutioner

samt

ådalens rekreative

arealer, giver gode

muligheder for at

forstærke og synliggøresammenhængene

mellem

by, kultur og natur.

Fremtidig

byomdannelse

Omdannelsen af

Godsbanen er et

af mange projekter,

som bl.a. har til

formål at fortætte

byen, finde plads

til nye funktioner

og at binde de

eksisterende

byområder bedre

sammen. Af andre

omdannelsesområder

kan bl.a.

nævnes De Sydlige

Godsbanearealer,

Ceres-grunden,

Århus Sygehus

der lukker 2014

samt Erhvervs og

industriområder

nord og vest for

Godsbanen.

12

Kolonihaver

Erhvervskile

Ådal

Industriområde under

omdannelse til

blandede formål.

Erhvervsområde forventes

omdannet til blandede formål

Ådal

Kolonihaver

Århus Å

Hospital lukker

2014

Ceres Bryggeriet

lukker 2008

Industriområde under

omdannelse til blandede

formål.

Planlagt boligområde

2008-09

Planlægges

byomdannet

CERES

Banegraven

Botanisk Have

Godsbanen

Botanisk Have

Godsbanen omdannes til

Kulturproduktionscenter

Godsbanen

Midtbyen

Banegården

Midtbyen

Århus Å

LigHtUDgAve - koNkURReNcepRogRAm - HeLHeDSpLAN foR De NoRDLige goDSBANeAReALeR - ÅRHUS kommUNe


Ådal

Amtssygehuset

Botanisk have

CERES

Kulturproduktion

Den Gamle By

Bymuseet

AROS

Scandinavian

Congress Centre

Musikhuset

Ridehuset

Rådhuset

DGI-huset

Kulturzone

Midtbyen

Filmbyen

Kulturzonen

LigHtUDgAve - koNkURReNcepRogRAm - HeLHeDSpLAN foR De NoRDLige goDSBANeAReALeR - ÅRHUS kommUNe

Omdannelsen af

godsbanen skal

forbedre

forbindelsen mellem

de omkringliggende

bydele

og ikke mindst

kulturinstitutioner,

således at der

samlet set kan

skabes en varieret

og levende by- og

kulturzone fra

Botanisk Have,

via Den Gamle

By og Ceres, åen,

Godsbanen, Scandinavian

Congress

Center (SCC) og

op til Ridehuset,

Musikhuset og

ARoS.

13


02.2 området & eKsisterende Forhold

De nordlige godsbanearealer er på ca. 43.000 m2 og omfatter

bl.a. den tidligere godsbanegård med tilhørende haller.

Arealet er afgrænset af Sonnesgade, Skovgårdsgade og carl

Blochs gade og ligger dermed midt i forløbet mellem ceres,

åen og Bymuseet på den nordlige side af åen og Scandinavian

congress center, ARoS og musikhuset på den anden side.

Nabokvartererne til arealet er: Scandinavian congress center,

boligområdet ved mølleengen, De sydlige banearealer, plejecenter

og Brabrandstien.

godsbanegårdens administrationsbygning på 2.286 m² (ekskl.

kælder) er bevaringsværdig i henhold til kommuneplanen med

bevaringsværdien 2 (højeste værdi er 1).

De to stykgodshaller er bevaringsværdige i henhold til kommuneplanen

med bevaringsværdien 3. etagearealerne er

henholdsvis ca. 2.900 m² og ca. 2.200 m². Arealet mellem de to

stykgodshaller er overdækket. overdækningen kan nedrives for

at give plads til et nyt byrum eller byggeri.

Det er af stor vigtighed at der tages hensyn til områdets historie

og kulturarv. Både i forbindelse med projektet vedrørende kulturproduktionscentret

og udarbejdelsen af Helhedsplanen.

Ultimo januar 09 foreligger et dokument vedrørende godsbanearealets

historie og kulturarv. Dele af dette dokument vil indgå

som vigtig data i konkurrenceprogrammet.

Godsbanearealet

mod Scandinavian

Congress Center

mod sydøst.

Det er et ønske at

godsbaneområdet

skal indtænkes

som en del af den

samlede planlægning

af Århus

City, og fungere

som “byport” til

Musikhusområdet

fra vest, og derved

færdiggøre den

ufuldendte akse

fra Rådhuset og

Musikhuset gennem

SCC.

14

Godsbanegårdens Administrationsbygning

på Skovgaardsgade er bevaringsværdig

LigHtUDgAve - koNkURReNcepRogRAm - HeLHeDSpLAN foR De NoRDLige goDSBANeAReALeR - ÅRHUS kommUNe


Bygninger mv.

Udenfor det område, som Århus kommune har købt, ligger der to privatejede ejendomme på Carl

Blochs Gade 37 og 39. Disse ejendomme vil indgå i omdannelsesplanerne, således at der også her

kan etableres nybyggeri og omdannelse i sammenhæng med resten af området.

Den privatejede funkisbygning på hjørnet af Carl Blochs Gade og Skovgårdsgade har en høj bevaringsværdig

og forventes bevaret.

De gamle jernbanespor på arealet anses ligesom bygningerne for en vigtig del af stedets fysiske

kulturarv og er afgørende for stedets fortælleværdi.

Historie og kulturarv

Området ligger i en sydlig bugtning i den gamle fjord, som i stenalderen har strakt sig ind fra Århus

Bugten til Skibby ved Årslev Engsø. Under Godsbanearealet viser boringer tykke havsedimenter i

dybder helt ned til 20 m under terræn.

I 1800-tallet, før anlæggelsen af jernbanen, er området ved godsbanearealet et stort, fugtigt engdrag

ved Århus Å kaldet Mølleeng, og var del af mølledammen, som hørte til Århus Mølle, der dengang

lå ved vore dages Vester Allé.

Arkæologiske forhold

Moesgård Museum har ved prøveudgravning i de marine aflejringer under godsbanegården påvist

mulighed for udsmidslag fra ældre stenalder, registreret rester af forhistoriske fiskeanlæg i form af

nedrammede pæle samt anlægs- og dyrkningsspor og affald fra historisk tid.

Undersøgelsen har påvist gode muligheder for forhistoriske fund og anlæg. I tilfælde af et

fremtidigt anlægsarbejde, som vil berøre primære aflejringer under de 1-3 m tykke fyldlag på

området er yderligere arkæologisk undersøgelse nødvendig.

Forurening

Ifølge kommunens oplysninger fra geotekniske undersøgelser på de nordlige godsbanearealer er

jordbunden forurenet med bl.a. dieselolie og andre olieprodukter samt muligvis tungmetaller. Affald i

form af bl.a. slagger og teglstumper findes også i jorden. Før der kan bygges f.eks. boliger på arealet,

skal der gennemføres afhjælpning af disse forhold.

Endeligt relevante input og bilag til Konkurrenceprogrammet for Helhedsplan vedrørende forurening

leveres fra GMCB. Input bygger på Miljøundersøgelse for Århus. Skovgaardsgade.Godsbanen -

GEO projekr nr. 26479 Rapport 2, 2007-12-07.

LigHtUDgAve - koNkURReNcepRogRAm - HeLHeDSpLAN foR De NoRDLige goDSBANeAReALeR - ÅRHUS kommUNe

15


02.3 planer & bindinger

i overensstemmelse med købsaftalen mellem DSB og kommunen

udarbejdes en sammenhængende hovedstruktur, dvs. en

Dispositionsplan for de samlede godsbanearealer.

i partnerskabsaftalen med RealDania er det eksplicit bestemt,

at Dispositionsplanen skal fastlægge de overordnede rammer,

så som vejadgang, stiforbindelser, anvendelse mm., og at Dispositionsplanen

skal udgøre det overordnede grundlag ud fra

hvilket konkurrencegrundlaget for Helhedsplanen udarbejdes.

Dispositionsplanen omhandler de samlede godsbanearealer

samt det tilgrænsende areal ved p. Hiort-Lorenzens vej, kaldet

bufferzonen og forventes færdig medio februar.

margrethepladsen på østsiden af Sonnesgade er ikke omfattet

af Dispostionsplanen, men konkurrenceforslagene om Helhedsplan

for de nordlige arealer må gerne komme med bud på,

hvorledes man løser overgangene og ankomsterne fra hhv. Aros

Allé/marstrandsgade og margrethepladsen.

foran Scandinavian congress center vil der være et trafikalt

knudepunkt for de lette trafikanter, da der vil være adgang dels

mod nord og øst mod city, og dels videre mod vest og nordvest

blandt andet til de nuværende ceres-arealer og Amtssygehuset.

Det er en hovedprioritet, at aksen fra musikhuset ned gennem

Scandinavian congress center fortsættes til godsbanearealerne,

og at denne akse ender i noget interessant – et decideret

ankomstareal, en flot bygning og/eller en sti, og at dette ”noget”

leder videre til kulturproduktionscenteret.

områdets anvendelse er fastlagt til cityformål. cityformål omfatter

funktioner til handel, kultur og service, (f.eks. butikker, kontorer,

hoteller, biografer, udstillingslokaler), offentlige funktioner

og sådanne andre funktioner, der med fordel kan placeres i et

center af regional betydning og endelig boliger, der kan forenes

med cityfunktionen.

Som hovedregel må boliger ikke placeres i stueetagen.

Der kan, såfremt intet andet er nævnt særskilt i rammerne, i

forhold til en samlet ramme for butiksarealtilvækst i city etableres

dagligvarebutikker på indtil 3.500 m2 bruttoetageareal og

udvalgsvarebutikker på indtil 2.000 m2 i området.

16

Sammenstødet mellem Godsbanens Administrationsbygning

og Stykgodshallerne er

markant.

LigHtUDgAve - koNkURReNcepRogRAm - HeLHeDSpLAN foR De NoRDLige goDSBANeAReALeR - ÅRHUS kommUNe


Offentlige planer og bestemmelser

For at de nordlige godsbanearealer kan omdannes til et varieret byområde omkring et kommende

kulturproduktionscenter, skal der gennemføres en ændring af hhv. kommuneplanrammerne samt en

lokalplan, der fastsætter, mere detaljerede bestemmelser for vejadgang, byrum og byggeri.

P.t. ligger de nordlige godsbanearealer i byzone og er hverken omfattet af byplanvedtægt eller lokalplan.

I Forslag til Kommuneplan 2009 er området benævnt som et omdannelsesområde, og det er fastlagt

at den tidligere godsbanegårds bygninger skal omdannes til Kulturproduktionscenter.

Området har betegnelsen 03.03.01CY.

I bestemmelserne lægges der op til en maksimal bebyggelsesprocent på 150 og et maksimalt etageantal

på 6.

Området omkring kulturproduktionscentret skal indeholde en blanding af boliger, liberale erhverv,

mindre butikker og offentlige formål. 60 % erhverv og 40% bolig, dog +/- 5 %

Ifølge kommunens højhuspolitik indgår arealet i de områder i kommunen, hvor høje huse ikke kan

udelukkes. Eventuelle forslag om høje huse vil skulle beskrives og visualiseres i henhold til Højhuspolitikken,

hvilket bl.a. vil sige, at påvirkningen af byens skyline, Ådalens karakteristiske træk og

påvirkningerne af nabobebyggelserne vil skulle dokumenteres og overvejes nøje.

Parkeringen i området skal hovedsagelig ske i samlede enheder og i form af parkeringshuse eller

parkeringskældre.

Geotekniske forhold

De geotekniske forhold på de nordlige godsbanearealer gør det nødvendigt at pælefundere kommende

byggeri.

Afstanden fra vandspejl til terræn på godsbanearealet vil være sammenligneligt med forholdene ved

terrasseringen ved Mølleparken og Vadestedet.

De geotekniske forhold betyder, at det formentlig vil være problematisk at opføre byggeri med kælder

og at etablering af volde (f.eks. støjvolde) kan give sætninger med eventuelle konsekvenser for

nedgravede ledninger m.m.

Der skal desuden tages hensyn til en større spildevandsledning i området.

Støj

Boliger, daginstitutioner og anden støjfølsom anvendelse kan ikke placeres på de dele af arealerne,

som vender ud mod sporene og DSB´s arealer.

Før boliger på arealet kan tages i brug, skal det sikres, at miljøstyrelsen vejledende støjkrav kan

overholdes uden at DSBs normale jernbanedrift og værkstedsfunktioner derved pålægges restriktioner.

Dette er pålagt i form af en tinglyst deklaration på arealet.

Der kan opføres støjskærme i form af bygninger eller andet mod DSB´s arealer for derved at nedbringe

støjen på eventuelt bagvedliggende boligarealer.

LigHtUDgAve - koNkURReNcepRogRAm - HeLHeDSpLAN foR De NoRDLige goDSBANeAReALeR - ÅRHUS kommUNe

17


18

Vej- og stiforbindelser

Den sydlige gren af Brabrandstien skal føres i et nyt tracé under Ringgadebroen, langs med P. Hiort-

Lorenzens Vej og enten gennem godsbaneområdet eller langs med Carl Blochs Gade.

Området vil primært skulle vejbetjenes fra vest via Carl Blochs Gade og sekundært fra nord via

Skovgårdsgade og muligvis fra øst via Sonnesgade.

Bebyggelse skal placeres således, at der kan laves en trafikforbindelse tværs over arealet fra Søren

Frichs Vej til Gebauersgade, når og hvis DSB´s brug af sporene langs med Sonnesgade ophører.

Det er ikke intentionen at Søren Frichs Vej – Carl Blochs Gade fremover skal være en rute for gennemkørende

biltrafik, men at vejnettet i stedet mere får karakter af fordelingsveje. Dog skal det være

muligt af komme fra Søren Frichs Vej til Thorvaldsensgade enten via den eksisterende Carl Blochs

Gade eller via nye forbindelsesveje i det nordlige godsbaneareal.

Vand i bydelen

Der er meget lidt fald på Århus Å i det nedre løb forbi Godsbanearealerne, og for at mindske risikoen

for oversvømmelse i ekstreme nedbørssituationer, vil det blive et krav, at overfladevand fra

befæstede arealer skal forsinkes via forsinkelsesbassiner – enten under jorden, overdækkede eller

med synligt vandspejl.

Myndighedskravene til udledning af overfladevand til åen samt den korte afstand mellem terræn

og maksimalt vandspejl i åen, giver oplagte muligheder for, i så stor udstrækning som muligt, at

erstatte et traditionelt afløbssystem med et kanalmiljø der leder overfladevand frem til vandbassiner

og grøfter.

Der vil være mulighed for gennem lukkede rør at lede en lille del af vandføringen fra Århus Å gennem

det nye byområde og tilbage til Århus Å igen. Formålet skulle være at sikre en vandtilførsel og

et vandskifte i kanaler, damme og lignende, som udgør forsinkelsesbassiner, eller som anlægges

som visuelle og rekreative elementer i bydelen

LigHtUDgAve - koNkURReNcepRogRAm - HeLHeDSpLAN foR De NoRDLige goDSBANeAReALeR - ÅRHUS kommUNe


Viborgvej

borgvej

Viborgvej

borgvej

Vestre Ringgade

Vestre Ringgade

Søren Frichs Vej

Carl Blochs Gade

De Mezas Vej

De Mezas Vej

Nørreallé

Thorvaldsensgade

Nørreallé

Frederiksallé

Thorvaldsensgade

Frederiksallé

Overordnet vejnet

Nye Vejadgange

Væsentlige kryds

Overordnet vejnet

Sønderallé

Cykel og gangstier

Gangstier

Sønderallé

Strandvejen

nye stiforbindelser

- cykler og

gående

Strandvejen

Randersvej

primære vejforbindelser

til arealet

Området vil

primært skulle

vejbetjenes fra vest

via Carl Blochs

Gade og sekundært

fra nord via

Skovgårdsgade

Spanien

Randersvej

Spanien

Havnegade

Bebyggelse skal

placeres således,

at der kan laves en

trafikforbindelse

tværs over arealet

fra Søren Frichs Vej

til Gebauersgade,

når og hvis DSB´s

brug af sporene

langs med Sonnesgade

ophører.

En af de vigtigste

stier i området

er videreførelse

af den eksiste-

Havnegade

rendefodgæn- gerforbindelse fra

Rådhusparken/

Musikhusparken

via Scandinavia

Congress Center

(SCC) til Sonnesgade

videre

gennem Godsbanearealet

til Ceres

Kilen.

LigHtUDgAve - koNkURReNcepRogRAm - HeLHeDSpLAN foR De NoRDLige goDSBANeAReALeR - ÅRHUS kommUNe

19


02.4 opgaven

De dele af godsbanegården der ønskes bevaret fylder forholdsvis

meget på arealet og vil derfor få en central betydning for

Helhedsplanens udformning. Dertil kommer at de fremtidige

brugere af kulturproduktionscentret vil få en væsentlig indflydelse

på stemningen og karakteren i hele området. man kan

sige at den tidligere godsbanegård med stykgodshallerne bliver

arealets omdrejningspunkt sammen med det nye kulturproduktionscenter.

Det er væsentlig hvordan helhedsplanen som struktur indeholdende

elementer som byggefelter for erhverv og boliger, pladser,

grønne byrum, vand, stier og veje forholder sig til stedets

identitet og karakteren fra godsbanearealets rå bygninger og

kulturproduktionscentret som institution. Anvendelsen af kunst,

belysning og materialer har i denne sammenhæng stor betydning.

Det er ikke et krav at kulturproduktionscentrets 7 300m2 udelukkende

skal være indeholdt i de gamle bygninger. Der er i

programmet åbenhed for at der kan anvises varierende brug af

henholdsvis de to stykgodshaller og arealet imellem dem. Dog

skal alle forslag omfatte Administrationsbygningen mod Skovgårdsgade.

Der frigives hermed en større fleksibilitet i arealets anvendelse

rent funktionelt.

forskellige muligheder er illustreret på nedestående vignetter.

forbindelserne til de omgivende områder, eksempelvis Scandinavian

congress center og boligkareerne ved Skovgårdsgade,

er i kraft af arealets centrering omkring godsbanebygningerne

og kulturproduktionscentret meget vigtig.

Helhedsplanens opgave må således i høj grad være at skabe

forbindelser og koblinger både fysisk og visuelt til de øvrige

institutioner i kulturzonen og de omkringliggende områder.

20

NDSM - Amsterdam - Holland: http://www.

ndsm.nl/index02.html

Godsbanegårdens råhed skal bevares i

kulturproduktionscentret. Ovenstående

reference er et lignende projekt i gammelt

skibsværft i Holland.

Det er væsentlig hvordan helhedsplanens

elementer som grønne byrum, vand, stier

og veje kobles til Godsbanegårdens rå

bygninger og Kulturproduktionscentrets

rolle som omdrejningspunkt.

LigHtUDgAve - koNkURReNcepRogRAm - HeLHeDSpLAN foR De NoRDLige goDSBANeAReALeR - ÅRHUS kommUNe


Helhedsplan

Godsbanebygningernes omfattende areal i forhold til hele området forhindrer ikke en overordnet bebyggelsesprocent

på 150. Det fremtidige byområde vil fremstå relativt tæt og som reel ‘by’. Dette går

umiddelbart fint i spænd med arealets overordnede bymæssige placering og status som værende

en del af City.

Med en bebyggelsesprocent på 150, vil det fremtidige byområde have en realistisk, gennemsnitlig

etagehøjde på 5-6 etager.

FUNKTIONSFORDELING

1) Mellem Kulturproduktionscenteret og Scandinavian Center er det oplagt at placere erhvervsmæssig

bebyggelse.

2) Langs Carl Blochs Gade overfor plejecenteret er det oplagt at placere boligbebyggelse.

3) Området nærmest dieseltogværkstedet i Sonnesgade samt arealerne tilstødende de sydlige godsbanearealer,

må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, som f.eks. Boliger, hotel eller institutioner.

Det bør derfor afklares hvor stort et areal det ovenstående omfatter, idet det kan påvirke de overordnede

funktionsmæssige procentsatser.

Forholdet mellem Godsbanegård, Kulturproduktionscenter og helhedsplan

Kulturproduktionscentret får en størrelse på godt 7300 m2, dette udgør ca 6% af det samlede areal

af Godsbaneområdet.

Godsbanegården skal rumme en række aktiviteter relateret til Kommunens ønske om at etablere et

kulturelt produktions - og formidlingscenter. Kommunens egne lejemål suppleres med udlejning til

forskellige kreative, innovative og iværksættende funktioner. De tre store kulturinstitutioner der tænkes

at danne hjørnesten er kulturhus Århus, Huset og Entré Scenen. Herudover ønskes der en samlet

administrativ enhed for kulturinstitutionerne på stedet samt café og diverse erhvervslejemål.

Fremtidige brugere af centret vil få indflydelse på stemningen og karakteren i hele området.

Interessenter der enten ønsker at bidrage til processen eller fysisk være en del af centret er af

forskellige typer inden for den kulturelle scene. Bl.a. teatre, dansegrupper, performancekunstnere,

billedkunstnere mv.

Afvikling af parkering

BOLIGPARKERING

Grundet den lave parkeringsfaktor på ½ plads / lejlighed i zone 1 (city), er der ingen pladsmæssige

problemer i, at boligparkeringen afvikles på terræn. Det bør derfor i helhedsplanens program defineres,

at boligparkering skal afvikles på byggefelterne enten på terræn eller i p-kælder.

ERHVERVSPARKERING

Modeløvelser viser, at hvis den erhvervsmæssige parkering udelukkende afvikles på terræn vil de

negative konsekvenser i forhold til friarealer og byrum være store. Det er derfor vigtigt at se på andre

løsningsmodeller:

LigHtUDgAve - koNkURReNcepRogRAm - HeLHeDSpLAN foR De NoRDLige goDSBANeAReALeR - ÅRHUS kommUNe

21


22

Parkering i p-hus

Fordele:

· Parkeringen fjernes fra terræn og giver plads til kvalitative friarealer.

· Huset kan optage store mængder parkering til aftenarrangementer i kulturproduktionscenteret.

Ulemper:

· Et p-hus er ufleksibelt både i forhold til finansiering og faseudbygning.

· Et p-hus påvirker de omkringliggende byrum i negativ grad og kan skabe en “død” zone.

Parkering under terræn

Fordele:

· Parkeringen fjernes fra terræn og giver plads til kvalitative friarealer og dermed en levende by.

· Parkeringen er fordelt hvor der er brug for den.

· Mere fleksibel i forhold til finansiering og faseudbygning end et p-hus.

Ulemper:

· En kostbar løsning som vil nedsætte indtægten på byggeretter.

· Kan påvirke udformningen af de overliggende friarealer negativt (eks. Margrethepladsen)

Ud fra en ren byplanfaglig betragtning, vil den bedste parkeringsstrategi således være at afviklingen

af erhvervsparkering skal foregå indenfor byggefelterne. Hovedparten af denne som værende

under terræn kombineret med en mindre grad af parkering på terræn.

Et p-hus synes umiddelbart ikke som en løsning, der passer til grundens størrelse og udformning,

p.g.a. et p-hus’ minimumdimensioner. Dog vil et parkeringshus placeret i nærheden af grunden udgøre

en fordel i forhold til både erhverv, city og spidsbelastninger i Kulturproduktionscenter.

Etapeplan

De bydende skal komme med forslag til etapeplan for området.

Den videre planlægning

Kommuneplanrammer – forslag til rammer er p.t. til offentlig høring i Forslag til Kommuneplan 2009,

forventes vedtaget efterår 2009.

Lokalplaner – når vinderen eller vinderne af konkurrencen er fundet, skal der udarbejdes lokalplaner

for hhv. byggeri og omdannelse til kulturproduktionscenter, og for hele det nordlige områdes

omdannelse.

LigHtUDgAve - koNkURReNcepRogRAm - HeLHeDSpLAN foR De NoRDLige goDSBANeAReALeR - ÅRHUS kommUNe


LigHtUDgAve - koNkURReNcepRogRAm - HeLHeDSpLAN foR De NoRDLige goDSBANeAReALeR - ÅRHUS kommUNe

Bygningen mellem

de to stykgodshaller

rives ned og

det nye udeareal

på ca. 5000 m2

er som princip

offentlig men kan

indgå som en del

af kulturproduktionscentret.

Godsbanearealet.

Blik mod sydvest.

Det er essentielt at

arealets kulturhistorie

og karakteristiske

råhed bevares.

23


oveRSigt oveR iLLUStRAtioNeR

03

02.0 BAGGRUND & VISION

Luftfoto - Århus - angivelse af Godsbanearealet

Beslutninger og aftaler

Referencebillede - kultur - scenekunst

Visioner og ønsker

Referencebillede - vand i byen

Bæredygtighed

Referencebillede - bæredygtighed og byomdannelse

02.1 MIDTBYEN

Referencebilleder - bybilleder af Århus

Landskab og topografi

Kort - Overordnede forhold, midtby, Ådalen, erhvervskile

Kort - Topografi, Ådal med koter

Visuelle og fysiske forbindelser

Kort - vigtige akser og visuelle forbindelser

Kort - kulturzonen

Naboområder

Kort - naboområder funktioner og beskrivelse

Sammenhæng med øvrige store projekter i midtbyen

Kort - vigtige akser og visuelle forbindelser

Kort - planlagt byomdannelse og arealbrug

Kort - mulig parkering i naboområder

02.2 OMRÅDET & EKSISTERENDE FORHOLD

Billeder - fotos af Godsbanen og arealet

24

Bygninger

Kort - arealafgrænsning og bygninger der bevares

Billeder - bygninger der bevares

Historie og kulturarv

Billeder - historiske billeder

LigHtUDgAve - koNkURReNcepRogRAm - HeLHeDSpLAN foR De NoRDLige goDSBANeAReALeR - ÅRHUS kommUNe


Forurening

Kort - forurenet jord

02.3 PLANER & BINDINGER

Referencebillede - vej og stiforbindelser i Århus

Offentlige planer og bestemmelser

Kort - afgrænsning af dispositionsplanområde

Kort - aktuelle kommuneplanrammer

Kort - højhuspolitik

Geotekniske forhold

Kort - geotekniske forhold (evt)

Støj

Kort - støjfølsomme områder/zoner

Vej- og stiforbindelser

Kort - nye primære og sekundære vejforbindelser

Kort - nye stiforbindelser for cykler og gående

Vand i bydelen

Referencebillede - vand i byen

02.4 OPGAVEN

Referencebillede - lignende projekter, eksempelvis NDSM i Amsterdam + byrumsstemninger

Billeder - stemningsbilleder fra Godsbanearealet

Helhedsplan

Kort - sammenfattende kort med eksisterende forhold, ønsker og bindinger

Kort - vejledende funktionsfordeling

3D volumenstudier - undersøgelse af tæthed

Forholdet mellem Godsbanegård, Kulturproduktionscenter og helhedsplan

3D modelstudier - undersøgelse af muligheder for struktur

Diagrammer - forholdet mellem Godsbanegård, Kulturproduktionscenter og helhedsplan

Diagrammer - HMB vignetter af "varierende brug af haller og midterareal"

Afvikling af parkering

3D modelstudier - muligheder for afvikling af parkering

LigHtUDgAve - koNkURReNcepRogRAm - HeLHeDSpLAN foR De NoRDLige goDSBANeAReALeR - ÅRHUS kommUNe

25

More magazines by this user
Similar magazines