SOMMERBREV 2010 - Martinus Institut

martinus.dk

SOMMERBREV 2010 - Martinus Institut

Martinus

institut

Sommerbrev 2010

Kære venner

En ny sommer står for døren efter en meget lang og

kold vinter, og de fleste mennesker har sikkert længselsfuldt

ventet på varmen og lyset. Kontrasten mellem

lyset og mørket har føltes meget stor i denne vinter. Ser

vi ud over verden, oplever vi stadig efterdønningerne

af finanskrisen i efteråret 2008. Der er relativt store og

hyppige udsving på aktiemarkederne, og den lurende

usikkerhed omkring den økonomiske udvikling i mange

af verdens lande tager næsten

dagligt opmærksomheden i

nyhederne. Det er tydeligt, at

menneskeheden og de enkelte

lande er inde i en udviklingsmæssig

smeltedigel på det økonomiske

område.

“Ligesom jeg i en sollys sommerdags middagstime går

hen over jorden og på denne min bane forgylder kontinenter

og have, kaster mit overjordiske lys langt ind i slugter,

kløfter og afgrunde og med min ånds funklende stråleglorie,

dens lys og varme overskygger alt og alle for at de

levende væsener i min bane ikke skal mærke vinterens

kulde eller nattens mørke, men hvile trygt i mit himmelske

favntag, således skal også din ånd være et funklende

lysvæld, der overskygger din næstes kontinenter og have

og trænger dybt ind i hans mørke slugter og afgrunde. Og

ligesom jeg i mit funklende skin bragte mit hjertes varme

til at sitre, bølge og vibrere hen over jorden, hen over alle

væsener i sommerdagens middagstime, således må dit

skin også være en åbenbaring af inderlig hjertevarme, der

kan få mentale isregioner til at smelte, skabe vårbrud og

bringe en sollys sommer til at sitre, vibrere og bølge hen

over din næstes bevidsthedsterræner. Kun der, hvor du er

disse terræners funklende middagssol, udgør du min ild,

min ånd, min kærlighed. Og kun der vil du selv kunne se

mit åsyn i dit eget billede.” (Småbog 6, Blade af Guds billedbog)

Dansk


2

Martinus Institut glæder vi os over udviklingen af Instituttets nye

hjemmeside. Der udføres et stort og uegennyttigt arbejde med at oversætte

Instituttets hjemmeside til en lang række sprog. Den er nu åbnet på svensk,

engelsk, spansk og tysk, hvor man desuden – ligesom på dansk – kan læse

dele af Martinus’ værk online. Når sommerbrevet udkommer, er flere nye

sprog på vej, bl.a. esperanto og polsk. Derudover arbejdes bl.a. med udgaver

på islandsk, russisk, portugisisk, hollandsk, italiensk og ungarsk. Det er planen,

at online-læsefunktionen skal komme på alle sprog, hvortil der findes

oversættelser.

Webshoppen har været i funktion i adskillige måneder og findes nu også

i en engelsk version. En spansk udgave er på trapperne. Det er nu blevet

langt lettere for Martinus-interesserede over hele verden at bestille hans

bøger.

Vi glæder os over at udgive det første bind af Martinus’ hovedværk Livets

Bog som lydbog. Skuespilleren Pauline Rehné har udført det store arbejde

med at indtale de godt 330 tekstsider i første bind. Det er Instituttets ønske

med tiden at udgive hele Livets Bog, bind 1-7, som lydbøger.

Med denne udgivelse håber vi, at de interesserede vil glæde sig over en ny

og anderledes måde at tilegne sig Martinus’ analyser på. Vi ser frem til, at

lydbogen kan anvendes som et nyttigt supplement til de trykte bøger, hvad

enten den benyttes i studiekredse, seminarer og foredrag eller derhjemme, i

bilen og på ferien.

Renovering af foredragssalen på Martinus Institut

Her i forsommeren er påbegyndt en stor renovering af foredragssalen på

Mariendalsvej. Salen renoveres og moderniseres nænsomt, så den naturligt

hænger sammen med resten af det tidligere renoverede hus. Der er valgt lyse

farver, gulvet afhøvles, og rummet vil efter renoveringen fremtræde lyst og

venligt.

Martinus indviede foredragssalen med et foredrag den 3. oktober 1943.

I sommerhalvåret 1945 udvidedes salen, så der blev plads til en lille scene.

Foredragssalen blev i 1963 ombygget til kontor og undervisningslokale, men

blev genetableret i 1968.

Aktiviteter i Martinus Center, Klint

Vi har været i gang med en masse spændende opgaver i

Klint her i foråret.

Receptionen er vi i gang med at renovere, og i den sammenhæng

har den fået ændret farven til hvid. Receptionen

fremstår nu meget lettere og meget mere åben.

Vi har også fået færdiggjort fundamentet til en solhytte,

hvor der skal monteres en stor solfanger, som skal levere varme og vand til

flere lejligheder.

Det samme projekt skal vi have lavet på Terrassen. Det bliver spændende

at se, hvor megen gratis energi solfangerne kan levere.


Studierum 2 og 3 er nu færdigrenoverede og er klar til at blive indrettet.

Påskeugen i år var også en stor succes. Omkring 160 frivillige medarbejdere

lagde et stort arbejde i at vedligeholde centret, herunder de mange bygninger

og havearealer.

I løbet af påskeugen blev der også rigtig gang i systuen, hvor gardiner og

kreative puder blev skabt.

En meget velsmagende og varieret brunch blev serveret hver formiddag,

og sunde, alternative og lækre kager blev serveret om eftermiddagen samt en

dejlig vegetarisk buffet om aftenen.

Cd-foredrag med Martinus og foredrag med forskellige foredragsholdere

var også på programmet hver dag i påske-arbejdsugen.

Sommerens frivillige arbejdskraft er også allerede på plads.

Også forårskurserne forløb rigtig godt med mange interesserede.

Martinus Center fyldte 75 år

I maj måned, nærmere bestemt den 15. maj, fejrede

Martinus Center, Klint, 75 års jubilæum.

Det var en meget stor mærkedag for Martinus

Center, og vi havde valgt at fejre det med et arrangement

på selve jubilæumsdagen. Kosmos feriekoloni –

som det hed dengang – blev åbnet den 15. Maj 1935.

Senere ændredes navnet til Kosmos ferieby (15. April

1946). I juni 1977 skiftedes navn til Martinus Center.

Jubilæet blev omtalt i Venstre-bladet og andre

lokale aviser. Vi havde lavet et program for dagen,

som bl.a. omfattede en historisk gennemgang af vores center i Klint, vist

med lysbilleder. Derefter var der vegetarisk frokost, rundvisning i Centeret,

et foredrag i foredragssalen, og dagen rundede vi af med kaffe, te og alternative

kager. Omkring 200 mennesker havde valgt at deltage på den festlige

dag.

Martinus på Island

I dette sommerbrev har vi valgt at bringe et længere interview med

Martinus, bragt i den islandske avis Alþýðublaðið i 1970.

Seks gange besøgte Martinus Island med foredrag, nemlig i årene 1952,

1955, 1958, 1962, 1966 og 1970. Livets Bog, bind 1, blev udgivet i 1932, og

Kosmos året efter, men allerede i 1935 blev der udgivet to hæfter på islandsk

om Martinus’ værk. For første gang i historien var Martinus blevet oversat

til et andet sprog. De to første bøger (artikelsamlinger) blev udgivet i 1962

og 1966, og de to første symbolbøger, Det Evige Verdensbillede, bog 1, og

Det Evige Verdensbillede, bog 2, blev udgivet i 1968 og 1972. I forbindelse

med sin anden rejse til Island skrev Martinus en række meget interessante

rejsebreve, som blev vedlagt i kontaktbrevene til stor glæde for læserne.

(Martinus’ sidste foredragsrejse overhovedet gik til Island i 1970, og de sidste

ti år af sit liv holdt han kun foredrag i Klint og i København).

3


4

På tærsklen til en ny verden

en snak med den danske filosof Martinus

Artiklen blev trykt i avisen Alþýðublaðið, mandag den 15. juni 1970.

Han er her i Island for syvende gang, den danske filosof og noble menneske

Martinus, manden som skrev det store værk, LIVETS BOG. Det forekommer

nærmest utroligt, at han fylder firs år om knap to måneder. Håret er godt

nok blevet hvidt, men han er dog immervæk ungdommelig, veltalende og fuld

af vitalitet. Han forsøger ingenlunde at se “intellektuel” ud eller anderledes

end andre mennesker, hvad beklædning eller optræden angår, han virker

fuldstændig beskeden og naturlig, smiler tit og ler hjerteligt, men det, man

måske bedst husker, er den varme, der udstråler fra hans øjne.

Jorden er en levende legemsenhed

Det er vanskeligt at bestemme, hvilke spørgsmål man skal vælge, når man

tænker på de oceaner af viden, der forefindes i Martinus’ bøger. Nu er der

gået et halvt århundrede, siden han fik en vision, som ændrede hele hans

liv, og når han taler om tilværelsens love, menneskets udvikling og fremtidsstaten

på jorden, som han beskriver som et øjenvidne, så er hans stemme i

besiddelse af en mærkelig overbevisningskraft. Han taler om hel-livet ligesom

den, som sanser det på sig selv og føler sin tilknytning til det, og han

undgår al overtro og læresætninger, alt som snører og begrænser.

De er ligesom skibe, som sejler på havet, og havner til sidst alle sammen

i samme havn, siger han, når snakken går om menneskenes forskelligartede

religioner. “Det er den samme Gud, det samme Forsyn, bag ved alle livets

rørelser. Jorden er en levende legemshelhed, som vi alle er en del af, og tilværelsens

basislov er kærligheden.”

Når han taler om kærligheden, så mener han ikke en eller anden form

for vammelhed eller sentimentalitet, som nogle gange kaldes kærlighed. “En

kærlighed, som ikke styres af forstanden, er ikke en kærlighed, men derimod

et mere primitivt instinkt, som ikke er denne høje navngivning værdig. Med

en voksende modenhed forædles følelserne og bliver stadig finere. Mennesket

opnår en solidaritet med andre levende væsener, som gør, at det ikke længere

kan forårsage en smerte eller sorg for

disse. Han holder op med at have lyst til

at snuppe noget fra andre og begynder

at længes efter at kunne give og hjælpe.

Dette er en vågen kærlighed, som så småt

bliver den dominerende kraft i bevidsthedslivet.

Da først bliver kærlighed og

visdom forenet i en fuldkommen renhed,

når mennesket er vokset fra dyreriget og

er blevet fuldstændig menneskeligt”.


Skarpe lysglimt i mørket

Han anser verdens uroligheder og revolutioner i dag for at være fødselsveer

og begyndelsen til et lysere og smukkere liv. “Vi må alle sammen betale vores

skæbnegæld, og det kan ikke benægtes, at der hviler et tungt mørke over store

dele af kloden. Men i lidelsernes ild klargøres karakteren, og denne erfaringssfære

er en vigtig del af udviklingen. Menneskene vil efterhånden lære,

at en sejr aldrig kan blive vundet ved hjælp af krige, vold, blodsudgydelser,

undertrykkelse og had. Mange er allerede begyndt at længes efter et nyt og

bedre samfund, hvor der regerer fred og enighed, i stedet for splittelse og brodermord,

og vi ser alle vegne denne tendens til at forenes, danne forbund og

større enheder. Nationalismen viger til fordel for internationalismen, og med

tiden vil dyrets stræben efter kun at sørge for sig selv forsvinde til fordel for

det sande menneskes opofrelse og kærlighed. Trods krigsophidselse og negativ

propaganda, stormagternes oprustningskapløb, oprør, optøjer, profitgrådighed,

fattigdom og alle de katastrofer, som menneskenes egoisme medfører, så

ser vi mange skarpe lysglimt i mørket: en voksende hjælpsomhed mod andre,

humanitet, hjælp til dem som har mindre, en social støtte, en inderlig fredsvilje,

en længsel efter at forsone og forene, osv. Dette er morgenrøden, som

bebuder, at en ny dag er på vej, verdensriget, hvor menneskene vil leve i et

kærligt broderskab og underkaste sig livets og udviklingens love”.

Han forestiller sig tredje verdenskrig omkring næste århundredeskifte,

men mener dog ikke, at der vil blive tale om nogen udslettelseskrig, selvom

der vil blive kæmpet hårdt. “Der findes stadigvæk for mange på det trin, at

de ønsker krig, og de må først fortsætte, inden de kan lære af den bitre erfaring,

at vi altid høster, som vi sår. De fleste af dem, som har været ofre for

krig, bliver genfødt som ihærdige pacifister. De har måttet opleve bitre lidelser

på grund af ufreden, og selvom de ikke kan huske deres tidligere liv, så

lever fortidens erfaring i deres sinds underbevidsthed, leder dem og advarer

dem. De har betalt deres gæld og er blevet renset af tidligere forseelser, og nu

har de mere positive tanker og er mere modtagelige over for en åndelig indflydelse.

Før eller senere lærer vi alle, at det kun bringer os ulykke, hvis vi stritter

imod udviklingens kræfter, men når vi begynder at samarbejde med dem,

åbnes der for os nye og lysere himle”.

Et vendepunkt i menneskets udviklingshistorie

I denne kommende krig, som han spår om, siger han, at stormagterne og

deres militære kræfter vil gå under, og efter det vil verden ikke blive opdelt

i stormagter og mindre stater, hvorimod alle nationer vil blive forenet i en

samlet verdensstat, hvor en ny og bedre organisering vil overtage. Så vil

uselviskheden så småt besejre egoismen, eller hele enhedens fælles interesser

besejre de umodne individers private interesser.

“Vi taler om den tekniske alder, som vi lever i, men den er lige ved at

begynde. Maskinerne vil løfte sliddet af menneskenes skuldre i voksende grad,

selvom vi ikke bliver automatikkens slaver. Penge vil ikke blive brugt længe,

hvorimod menneskets skabelsesevner bliver klodens eneste valuta. Ingen vil

5


6

eksploitere andre, hvorimod alle klodens skatte vil blive udnyttet til gavn for

alle. Opdragelsesmetoder og uddannelse vil ændres totalt, og menneskene

vil lære at anvende deres ånd og kreative evner, at mobilisere de evner, som

de er i besiddelse af ... og de vil lære at nyde livet. Arbejdsslaveri vil blive

ukendt, men der er ingen fare for, at den øgede fritid vil forårsage kedsomhed

og tomhed, eftersom indstillingen til tingene bliver anderledes end nu, hvert

individs virke bliver dennes bidrag til samfundet, og i stedet for modtager

individerne alt det, de har brug for for at kunne leve et behageligt liv. Hvis

de skulle ønske at tillade sig mere end kun at opfylde de almindelige behov,

og levestandarden bliver betydelig højere, end den er blandt almindelige mennesker

i dag eller sågar blandt velhavende folk, – ja, så skal de bidrage med

flere arbejdstimer. Der vil dog ikke blive tale om noget slid for det daglige

brød og ej hellere trættende og kedeligt arbejde. Maskinerne vil overtage det

besværlige arbejde og det, som vi i dag kalder for mekanisk arbejde, selvom

det bliver udført af mennesker. Arbejdet vil blive til en glæde, når hvert enkelt

individ udnytter sine talenter på et kreativt arbejde og ikke behøver bekymre

sig for livets fornødenheder.”

“Folk ryster eventuelt på hovedet og tror, at der kun er tale om fantasteri

og ønsketænkning. Det er dog aldeles ikke tilfældet. Menneskehedens udvikling

er i hastig fremskridt, og der sker en omvæltning i verden, netop fordi det

drejer sig om den nye stats fødselsveer og de gamle og forstenede formers sidste

trækninger. Dilemmaet skyldes, at mennesket står over for et vendepunkt

i dets udviklingshistorie. Mennesket er ikke længere et dyr, som lever i overensstemmelse

med dyrerigets love, uden at føle inde i sig selv nogen som helst

længsel efter et højere liv, men mennesket er heller ikke blevet et sandt menneske

i Guds billede, som lever i henhold til den åndelige bevidstheds love.

Dyrerigets kræfter og det kommende menneskeriges kræfter slås om magten i

menneskets sjæl, og denne kamp er selvfølgelig hård. Vi behøver til gengæld

ikke bekymre os for kampens afslutning. Vi kæmper videre på livsudviklingens

bølge, og vi kan roligt stole på det bagvedliggende guddommelige Forsyn,

som vil føre os ind i en ny verden af lys, kærlighed og fred.”

Artiklen er skrevet af Steinunn S. Briem og oversat af Gudlaug Kjartansdottir.

Artiklen har tidligere været bragt i en lidt ældre oversættelse i Kosmos 1970-24.

Vi slutter sommerbrevet med et uddrag af Martinus’ egen beskrivelse af sin

anden Islandsrejse, juni 1955 (“Fra mit andet besøg på Island”):

“På det første stræk af ruten fløj vi i østlig retning direkte hen over Tingvalla

terrænerne og så her fra luften de minderige områder, som jeg havde haft så

rig lejlighed til at lære at kende, set nede fra jorden. Herefter drejede maskinen

noget mere i nordlig retning, og vi passerede hen over terrænerne mellem

de to store isørkener “Langjøkul” og “Hofsjøkul”. Ude til venstre under os lyste

de evige snemarker fra Langjøkuls områder, medens Hofsjøkuls tilsvarende

hvide evighedsterræner lå badet i den natlige sols funklende guld til højre

for os, hvilket vil sige ude imod øst. Her passerede vi også en temmelig stor


sø, “Hvitavatn”. Da vi havde passeret disse ejendommelige områder, drejede

maskinen nu næsten lige imod nord. Under os lå de mærkeligste terræner,

der blev mere og mere øde, og fjeldene mere og mere snetoppede, jo længere

vi kom nord på. Og efter en kort stunds flyvning hørte fjeldterrænerne under

os op, og vi passerede ud over “Skagarfjørdur”, en af Islands store fjorde, der

udmunder i Ishavet. Men vi kunne endnu se de høje fjelde langs dens kyster.

Men så hørte også disse op, og vi var nået ud over selve Ishavet. Her satte

maskinen kurs direkte ind i Midnatssolens rige. Den styrede imod nordøst i

lige linie mod vor rejses mål, øen “Grimsey”, som ligger lige på polarkredsen.

Lidt efter blev der varskoet fra maskinens førerrum, at vi om et øjeblik ville

passere polarkredsen. Og i det samme lod man maskinen gøre en pludselig

bevægelse brat opad og en ligeså brat bevægelse nedad. Det skulle betyde, at

vi nu hoppede over polarkredsen. Under os lå Grimsey i den gyldne natsols

glødende skær. Og nu lagde maskinen an til landing for i næste øjeblik at

løbe farten af sig på øens landingsbane langs med stranden. Døren åbnedes,

og vi steg meget spændte ud i dette det natløse døgns eventyrrige. Klokken var

da 23.40. Langt ude over havet, men lavt på himmelen, funklede livets kilde

som en strålende kugle af guld. Alt lå badet i dens gyldne skær. Vore ansigter

og hænder var som af guld. Alt, hvad der vendte imod solen, var som forgyldt

i dette gyldne solskin. Og nu kom det spændende øjeblik, da klokken var

24.00. Alles blikke rettedes imod solen. Der ude over havet, lige over horisonten,

lyste og funklede dagens stjerne og kastede sit gyldne strålevæld imod os.

Vi var her i en betagende situation. Her var ingen nat til at afbryde dagens

lys. Vi var i en evig dags domæne. En anelse af tidløshed og evighed funklede

omkap med de gyldne stråler. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at

vi her i virkeligheden var vidne til livets største manifestationsprincip: lysets

totale sejr over mørket, symboliseret i midnatssolens stråler. Lysets sejr over

mørket i menneskets mentalitet er som bekendt opfyldelsen af Guds plan med

menneskene. Denne sejr er indvielse, kosmisk bevidsthed eller Guds billede.

Ligesom midnatssolen her havde besejret nattens domæne, således skal mennesket

med sin ånds lys: kærligheden, besejre sin livsvejs mørkeste skæbnenat

og derefter som Guds billede lyse og varme for alt levende, for gode og onde,

for retfærdige og uretfærdige. Dets fodspor hen over verden vil være en evig

dags stråleglorie.”

Fra Instituttet og bestyrelserne ønsker vi alle en rigtig god sommer

Med kærlig hilsen

Willy Kuijper Erik Hvalsøe Inger Sørensen Tune Laug

Solveig Langkilde Liesel Lind

Trine Möller Jacob Kølle Christensen Per Jan Neergaard

Bilag: Girokort – til støtte for de mange opgaver. De modtagne midler anvendes til at dække

løbende udgifter, til investeringer og som uddelinger til aktiviteter, der støtter det løbende

arbejde. Se nærmere om Instituttets økonomi i Kosmos nr. 6, 2010, og på www.martinus.dk

7


Mindedagen 2010

Vi indbyder til mindedagen i Klint, som i år holdes lørdag den 7. august kl. 13.

Dørene til foredragssalen åbnes kl. 12.30.

Program for mindedagen

13.00 Stemningsbilleder v. Willy Kuijper

13.10 Velkomst v. Eigil Kristensen

13.15 Nyt fra Martinus Institut

13.40 En scene af Strindberg.

ved skuespillerne Pauline Rehné og Ib Frendø

13.50 “Videnskab og åndsvidenskab”

Ved forfatteren, cand.mag. Nikolaj Pilgaard Petersen

14.20 Nanna Larsen synger sine sange

14.30 Pause

Med traktement og hyggeligt samvær på Terrassen

15.45 “En scene…”

ved skuespillerne Pauline Rehné og Ib Frendø

16.00 “Der, hvor uvidenhed fjernes, ophører det såkaldte “onde” med

at eksistere.” v. Inge Spicker

16.30 Udenlandske gæster har ordet

16.40 Nanna Larsen synger sine sange

17.00 Tak for i dag

Mulighed for suppe ca. kl. 17.30 på Terrassen. Pris kr. 70,-

Tilmelding til mindedagen skal ske senest torsdag den 5. august til Martinus

Institut på info@martinus.dk, tlf. 38 34 62 80, eller til receptionen i Klint, tlf.

59 30 62 80. Det er klogt at tilmelde sig i god tid, da pladserne ret hurtigt bliver

optaget. Entré 100 kr. betales ved indgangen. Praktisk hjælp på selve dagen til

køkken, rengøring mm. er meget velkommen. Henvendelse til receptionen i Klint.

More magazines by this user
Similar magazines