fra byggEplads til miNistErstol - Syddansk Erhvervsskole

s.2
fra byggEplads
til miNistErstol
s.6 og s.12
Nyt formaNdskab på
syddaNsk ErhvErvsskolE
s.14
tidligErE liNdø-folk
mEd Nyt svENdEbrEv
s.16
krisEN har NæstEN
forbigåEt NoglE braNchEr

s.2 miNistEr mEd
faglig UddaNNElsE
fra byggEplads
til miNistErstol
Hans faglige baggrund har klædt ham godt på som minister, og det samfundsmæssige
engagement har fulgt ham hele livet. Mød Carsten Hansen, minister med by,
bolig og landdistrikter i porteføljen, men stadig med et blødt punkt for erhvervsuddannelserne
efter mange år som ordfører på området.
Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk
Der kan være langt fra Christiansborgs
bonede gulve til livet i en
lille provinsflække i det såkaldte Udkantsdanmark.
Men ikke for Carsten
Hansen. I spidsen for ministeriet med det
mundrette navn Ministeriet for By, Bolig
og Landdistrikter har det siden efteråret
2011 været hans opgave at sikre vækst
og udvikling i randområderne og bedre
sammenhæng mellem land og by. Et
arbejde, der kræver masser af timer på
landevejene fra Skagen i nord til Gedser
i syd — og som kun bliver nemmere, når
man selv har en faglig baggrund og er
vokset op i provinsen, mener Carsten
Hansen.
”Jeg er ganske almindelig arbejderknægt,
hvis far var jord- og betonarbejder,
og hvis mor var syerske. Min faglige
uddannelse har givet mig en ballast.
Som politiker skal man arbejde hårdere
end dem, der har lært makroøkonomi
på universitetet, det er klart. Men det
har aldrig været en begrænsning for
mig at have en faglig baggrund, tværtimod,”
siger Carsten Hansen bestemt.
Erhvervsuddannelse en selvfølge
For den unge Carsten Hansen lå det lige
for at vælge en uddannelse, hvor han
skulle bruge sine hænder, fortæller han.
”Jeg kommer fra en familie med tradition
for at tage en faglig uddannelse.
Mine karakterer var egentlig gode, så
jeg tror, min mor var lidt skuffet over, jeg
ikke tog en studentereksamen, men jeg
var aldrig i tvivl om, jeg ville have en
faglig uddannelse,” fastslår han.
”Vi boede i Christiansgade i Odense,
hvor vi fik lagt fjernvarme ind, og der
kom en rørsmed og gjorde det. Jeg var
nok en syv-otte år, og jeg hjalp ham
med at bære op og ned af trapperne.
Jeg syntes, det var så fascinerende, man
kunne lave sådan noget,” husker Carsten
Hansen.
altid engageret i samfundet
16-årige Carsten kom derfor i lære
som rørsmed hos C.M. Eriksen efter 9.
klasse, og han blev i kraft af sit faglige
engagement formand for lærlingene på
det daværende Odense Tekniske Skole.
”Jeg har altid været fagpolitisk involveret.
Jeg kan simpelthen ikke lade være
med at engagere mig. Da jeg spillede
fodbold, blev jeg også hurtigt formand
for fodboldafdelingens ungdomsafdeling
i Lumby Boldklub. Hele mit liv har jeg
kæmpet for en mere retfærdig tilværelse.
Jeg har altid arbejdet meget og altid
haft behovet for at være engageret i
samfundet,” fortæller Carsten Hansen.
Samfundsmæssigt
har vi et stort problem,
når så få kender den
virkelige verden.”
”Det lyder måske rørstrømsk, men jeg
synes selv, jeg havde en god læretid, og
jeg vil gerne give noget igen,” siger han
med et smil om baggrunden for at gå ind
i politik med hud og hår.
Carsten Hansen elskede sit job som
rørsmed, men efter 17 års arbejde inden
for faget faldt han ned at et stilads. Det
betød desværre et stop for arbejdet på
byggepladser, og han måtte se sig om
efter en ny karriere. Det blev jobbet som
varmemester, der blev hans levevej. Et
job, der er til stor gavn nu, hvor boligområdet
er en del af ministerpostens indhold,
fortæller han.
Sideløbende med jobbet som først
rørsmed og siden varmemester tog det
politiske liv mere og mere af Carsten
Hansens tid. Han blev kredsformand for
de fynske socialdemokrater og blev 11.
marts 1998 valgt ind i Folketinget.
politik er blevet en tilskuersport
Netop fordi han selv er så engageret og
altid har været det, er han rigtig ærgerlig
over, at så mange danskere har mistet
lysten til at følge med i politik og til at
involvere sig politisk.
”Alle mennesker burde beskæftige
sig med politik. Politik handler om det,
der kan reguleres – og det kan alt jo,”
pointerer han og fortsætter:
”Politik har udviklet sig fra deltagersport
til en tilskuersport. Folk ser
politik i tv, men deltager ikke. Mange
almindelige mennesker synes, politik er
for besværligt og indviklet, og det er en
kedelig tendens.”
Carsten Hansen ligger ikke inde med
en umiddelbar løsning på, hvordan man
får politik ned i øjenhøjde. Han peger
dog på, det er enormt vigtigt, at man
sørger for, at alle får en ballast med fra
deres grunduddannelse, der gør dem
i stand til at indgå i en diskussion med
politisk indhold. Og sådan forstået, at
man ikke er bange for at sige sin mening
og argumentere for den.
”Ingen meninger er jo mere rigtige end
andre, og nogle af de klogeste menne-

sker, jeg har mødt, har været faglærte og
ufaglærte,” understreger Carsten Hansen.
Ujævn fordeling mellem folketing
og samfund
Baggrunden som rørsmed og senere
varmemester har givet ham et forspring
rent politisk, synes han selv. For han
mener, det betyder, han har en langt
bedre føling med, hvad der rent faktisk
fylder noget ude i samfundet blandt helt
almindelige mennesker. Han er ærgerlig
over, at så få folketingsmedlemmer har
en faglig baggrund eller en baggrund
som for eksempel selvstændige. For det
ville give en langt bedre dynamik, hvis
Folketinget var sammensat af mennesker
med forskellige baggrunde og ikke, som
tilfældet er i dag, hvor uddannelsesniveauet
i Folketinget er langt højere end i
den brede befolkning, mener han.
”Samfundsmæssigt har vi et stort
problem, når så få kender den virkelige
verden. Man mangler en fornuftig blanding
af baggrunde, når vi skal forstå det
samfund, vi skal skabe,” siger han.
behov for fleksible uddannelser
Carsten Hansen har haft stor glæde af
efteruddannelse, der har klædt ham på
til den politiske karriere. Og det er af
samme grund et område, der ligger ham
meget på sinde.
Han understreger, at netop efteruddannelse
er vejen frem, hvis den danske
vækst fortsat skal sikres, når arbejdspladser
forsvinder, specielt i udkantsområderne.
”Når arbejdspladser lukker, ender vi
med en stor mængde ufaglærte arbejdsløse,
hvis de ikke er i stand til at tage en
uddannelse. De ufaglærte arbejdspladser
kommer ikke igen. Vi skal finde på
noget andet at lave, og det er vigtigt,
man uddanner sig mod de jobåbninger,
der er i samfundet.”
Carsten Hansen ønsker sig et mere
fleksibelt uddannelsessystem, hvor
den enkelte faglærtes uddannelse er
bredere, så man hurtigere kan omstille
sig efter ledighed, hvis der er behov for
arbejdskraft i en anden branche. På den
måde kan for eksempel en arbejdsløs
carstEN haNsEN
Født 10. januar 1957
Kom i Folketinget 11. marts 1998
Uddannet rørsmed i 1976
Tidligere bestyrelsesmedlem på
Syddansk Erhvervsskole
Gift og far til to børn
murer hurtigt omskoles til struktør, hvis
der opstår et konkret behov for det, for
eksempel når den nye Femernforbindelse
skal bygges.
”Vi skal have gjort vores uddannelser
bredere og se på, hvordan vi sikrer,
at vores lærlinge får deres praktiske
erfaring flere steder. Det kan man for
eksempel gøre gennem kombinerede
læreaftaler,” foreslår han.
Han er i det hele taget let at tale
varm, når snakken falder på erhvervsuddannelser,
og der er ingen tvivl om, at
han stadig brænder for området, selvom
– eller måske netop fordi – det er et
område i konstant udvikling. Som
Carsten Hansen lunt konstaterer:
”Hvis man gerne vil
have ro, skal man melde
sig ind i en roklub. Man
skal i hvert fald ikke
beskæftige sig med
erhvervsuddannelsesområdet.”
s.3
Foto: Pressefoto

s.4
lEdEr
frEmtidENs arbEjdskraft på vEj …
Magasinet
kom foraN
Redaktionen afsluttet: 23. april 2012
oplagstal: 7.000
Udgives af:
Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle
Munke Mose Allé 9
5000 Odense C
Telefon +45 7010 9900
Fax +45 6312 6599
E-mail sde@sde.dk
Hjemmeside sde.dk
redaktion:
Kommunikationschef
Lars Havelund (ansvarshavende)
lhj@sde.dk
Journalist
Katrine Findsen (redaktør)
kaf@sde.dk
Kommunikationsmedarbejder
Britt Henriette Nygaard-Nielsen
bhh@sde.dk
kontakt redaktionen:
redaktion@sde.dk
grafisk design og koncept:
Kontrabande
opsætning
Mediegrafikerelev
Susanne Roost
sro@sde.dk
tryk:
PR Offset A/S, Fredericia
forside:
Jakob Boserup
Alle rettigheder til indholdet tilhører
Syddansk Erhvervsskole, og en hver
videredistribution eller gengivelse er
forbudt uden forudgående tilladelse.
vi får
brUg for
dEm allE
Niels henning olsen
Direktør
Ungdomsårgangene har toppet, og
kampen om de unges gunst er blevet
skærpet. I en årrække har det politiske
budskab været, at det gælder om at få en
videregående uddannelse. Det budskab
har de unge kun forstået alt for godt,
hvilket ses af tilstrømningen til de almene
Det lykkes kun, hvis vi
spreder budskabet
sammen – og gør det
højlydt og troværdigt.”
gymnasier. Men i produktion og servicefag
bliver der også brug for mange
dygtige unge, og kampen om dem kan
blive endog meget hård, når manglen på
arbejdskraft for alvor melder sig. Derfor
er tilmeldingstallene til august ikke blot
vigtige for skolen, men i høj grad også
for de erhverv, vi uddanner til. I 2011
havde vi efter marts ca. 100 flere tilmeldte
til erhvervsuddannelserne, end vi har i
år, og også det tekniske gymnasium har
en vigende tendens. Den nye EUX-uddannelse,
hvor en håndværksuddannelse
kombineres med gymnasiale fag, er dog i
pæn vækst, men den får kun succes, hvis
de unge kan finde en praktikplads under
denne ordning, og det er ikke nemt.
På Syddansk Erhvervsskole gør vi, hvad
vi kan for at tiltrække de unge og synliggøre,
at en erhvervsuddannelse også er
en farbar vej til et godt voksenliv, både
hvad angår udfordringer og indtjening. Vi
arbejder målrettet på at øge kendskabet
til ungdomsuddannelserne ude på folkeskolerne
allerede fra 8. klasse. Men skal
udviklingen vendes, er vi nødt til at stå
sammen og udbrede budskabet massivt:
Der bliver brug for de unge! Virksomheder
og organisationer skal også op på
barrikaderne og fortælle det vidt og bredt.
Ja, mere end det. De skal arbejde hårdt
for at gøre sig synlige for de unge. Hvad
sker der på en maskinfabrik? Hvad laver
en vvs-virksomhed, en elektriker eller en
tandklinik, og hvilken udvikling er på vej
i branchen, i virksomheden og dermed i
jobbet? Mange unge har ingen anelse om
det, og vi skal vide, at der ikke er andre
end os selv til at klargøre det for dem.
Vi får brug for mange dygtige faglærte,
men også for ingeniører på et højt niveau,
og det budskab skal erhvervslivet være
med til at sprede. HTX-uddannelsen er
kongevejen, men forstår de unge det?
Man kan have sin tvivl, og så længe det
kun er skolen, som prøver at overbevise
dem om det, har budskabet nok lidt svært
ved at trænge igennem.
Hvis man tænker fire eller syv år frem, vil
manglen på faglærte og ingeniører vise
sig med stigende styrke. Det er derfor nu,
der skal handles: oprettes praktikpladser,
åbnes døre, så de unge ser mulighederne,
og budskabet spredes om, at de er mere
end velkomne. Det lykkes kun, hvis vi
spreder budskabet sammen – og gør det
højlydt og troværdigt.

oadshow
folkEskolEr
Teorien fylder noget mere på EUX-uddannelserne end på de traditionelle erhvervsuddannelser. På EUX’en har eleverne nemlig en række fag på gymnasialt niveau
bEhov for
EUX-lærEpladsEr NU
Flere områder på Syddansk Erhvervsskole er allerede
godt i gang med EUX-uddannelser, men der mangler
praktikpladser til eleverne.
Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk
Tag en EUX-elev, hvis du fremadrettet
ønsker dig velkvalificeret arbejdskraft
til din virksomhed. Så kort kan det siges,
og brancherne opfordrer virksomhederne
til at ansætte elever med et stærkere
teoretisk fundament.
”Fremtidens krav til uddannelserne på
bygge- og anlægsområdet bliver skærpet
både for de udøvende håndværkere og for
dem, der skal projektere, beregne, tegne
og lede bygge- og anlægsopgaver. Derfor
har vi i flere år ønsket, at lærlinge kan
kombinere deres solide faglige erhvervsuddannelse
med en påbygning af gymnasiale
fag, som giver dem direkte adgang til en
række videregående uddannelser. Vi opfordrer
virksomheder, der har mulighed for
det, til at gøre brug af denne mulighed,”
siger Jesper Juul Sørensen, uddannelseschef
i Dansk Byggeri.
Samme tendens til gør sig gældende
inden for andre fagområder, hvor behovet
for veluddannet arbejdskraft i fremtiden er
helt centralt. Løsningen kunne derfor være
at ansætte EUX-elever, men flere virksomheder
er usikre på, hvad det egentlig giver af
muligheder.
fleksibel aftale gav to lærepladser
Den odenseanske it-firma JDM er en af de
virksomheder, der har ansat en EUX-elev,
nemlig en EUX Datatekniker. Men der var
da også nogle overvejelser forbundet med
det, fortæller Martin Lund Hansen, der er
partner og produktionschef i virksomheden.
”Vi har allerede en almindelig datatekniker-elev,
og det er vi rigtig glade for. Men
problemet har været, når han er på skole.
Eleverne skal ikke være uundværlige, men
vi kan stadig mærke, når de mangler,”
fortæller han. JDM’s primære bekymring
omkring en EUX-elev gik derfor på, at
EUX-eleverne er på skole i længere tid
ad gangen, og at det derfor ville kunne
mærkes endnu mere i de perioder, hvor
eleven er væk.
Derfor snakkede Martin Lund Hansen
med Bent Soelberg, der er virksomhedskonsulent
inden for El & Data på Syddansk Erhvervsskole.
De to fandt ud af, at løsningen
var, JDM kunne ansætte to elever i stedet
for en, så de ikke står helt uden en elev i
skoleperioderne.
”Den ene elev starter i januar og den
anden i maj, og skolen er fleksibel og
tilrettelægger det så sådan, at de to ikke er
på skole samtidig,” fortæller Martin Lund
Hansen.
Med den simple løsning fik to elever
hver deres læreplads, og virksomheden
fik en fleksibel aftale, der tager højde for
netop deres særlige situation.
tag EN
EUX-ElEv
EUX er en ny uddannelse, der kombinerer
håndværk og fag på gymnasialt niveau.
Eleven får en erhvervsuddannelse og en
række fag på gymnasialt niveau på en
og samme tid og dermed direkte adgang
til videregående uddannelser.
På Syddansk Erhvervsskole er det muligt
at tage en EUX inden for disse områder:
EUX Bygge og anlæg
(murer, tømrer, struktør, snedker)
EUX Datatekniker
EUX Elektriker
EUX Mekaniker
(personvogn, lastvogn)
EUX Klejnsmed
EUX Industritekniker
FORdELENE VEd AT TAGE EN EUX-ELEV
– Du får en motiveret og målrettet elev, der
måske sigter mod videreuddannelse til
f.eks. arkitekt eller bygningskonstruktør
– Du får opdateret viden, ny inspiration,
gå-på-mod og nye relationer
– Du har eleven i længere tid end ved de
ordinære forløb
– Du får en praktikpladspræmie på
70.000 kr. for at indgå en uddannelsesaftale
Læs mere og find ud af, hvem du skal
kontakte for at høre mere om EUX på
sde.dk/eux eller sde.dk/virksomhed
s.5
Foto: Stamp Reklamefoto

s.6
Ny formaNd
på syddaNsk ErhvErvsskolE
Ny formaNd
mEd ErfariNg
Som ung var han i tvivl om, hvad han ville. I mange år var han skibsbygger på Lindø,
og 1. maj satte han sig i formandsstolen på Syddansk Erhvervsskole. Lars Hansen har
prøvet meget af det, skolens unge elever har foran sig.
Af Lars Havelund, lhj@sde.dk
Lars Hansen startede selv som voksenlærling,
da han i sin tid blev uddannet
maskinarbejder på Fraugde Plovfabrik.
Det har bragt ham vidt omkring til blandt
andet Wittenborg og Meneta, inden
han blev skibsbygger på Lindø, hvorfra
verdens største skibe blev sendt ud på
verdenshavene. På Lindøværftet blev han
tillidsmand, derefter fællestillidsmand,
og siden 1. juni 2009 har han været
formand for Metal i Odense.
danmark er et industriland
I dag er Lars Hansen trist over, at der
ikke længere bygges nye skibe på
Lindøværftet og automater på Wittenborg.
Begge steder var fantastiske
arbejdspladser med gode produkter og
rigtig dygtige medarbejdere. På trods af
det valgte ledelsen begge steder at lukke
virksomheden, siger han.
Lars Hansen peger på, at veluddannet
arbejdskraft ellers er med til at modvirke
udflytning af arbejdspladser til udlandet.
Han tror ikke på, at østeuropæisk
arbejdskraft kommer til at overtage de
danske arbejdspladser i stor stil. De er
ifølge Lars Hansen slet ikke dygtige nok.
Derfor er han heller ikke i tvivl om, at
Danmark er og vil være et industriland,
men det bliver på et andet niveau end
tidligere.
”Det betyder også, at Syddansk
Erhvervsskole skal sørge for, skolens kur-
Foto: Stamp Reklamefoto
ser og uddannelser altid er tidssvarende
eller lidt forud for deres tid. Skolens
opgave er at servicere erhvervslivet bedst
muligt ved at levere kvalificeret arbejdskraft.
Vi skal simpelthen hjælpe virksomhederne
med at bevare deres konkurrenceevne,”
fortæller Lars Hansen.
For et par år siden gik Syddansk
Erhvervsskole for alvor ind på kursusmarkedet,
og skolen skal ifølge Lars Hansen
fortsætte med at tilbyde kurser og efteruddannelse
til de mange brancher, man
uddanner til. Det er en naturlig fortsættelse
af de ungdomsuddannelser, skolen
udbyder, mener han.
Uddannelser med muligheder
Lars Hansen mener, der er rigtig gode
karrieremuligheder med en erhvervsuddannelse
og nævner eksempelvis mekanikere
som et godt eksempel. De er gode
til fejlfinding og elektronisk og mekanisk
styring. Derfor bliver de ofte ansat i
mange forskellige typer af job, og der er
stort set ingen arbejdsløse mekanikere.
”Sådan er det desværre ikke i alle
brancher. Men vi skal have overbevist de
unge om, hvor mange muligheder de får
med en erhvervsuddannelse. Vores uddannelser
fortjener mere prestige,” siger
Lars Hansen.
Ifølge Lars Hansen er det oplagt, at al
den snak om manglende praktikpladser
har indflydelse på de unges erhvervsvalg.
”Det er vigtigt, at alle virksomheder
tager et ansvar, og her tænker jeg særlig
på de store arbejdspladser. Det optimale
er jo, at de unge kan få en uddannelsesaftale
med en virksomhed, men den næstbedste
løsning er en kombination med
skolepraktik. Ingen ønsker vel at mangle
veluddannet arbejdskraft i fremtiden,”
fastslår Lars Hansen.

om lars haNsEN
Bestyrelsesmedlem på Syddansk
Erhvervsskole siden april 2010
Kører motorcykel, som han gerne selv
vil reparere. Kører også på mountainbike
og holder gerne aktiv ferie, når
han har fri.
Bor i Holev øst for Odense, 56 år
Læs også om skolens nye
næstformand på side 12-13
s.7
Foto: Stamp Reklamefoto

s.8
En elev eller lærling er
jo ikke kun et par ekstra
hænder, men derimod
en ressource og et frisk
pust udefra.”
Foto: Pressefoto

syNspUNkt
stEfaN birkEbjErg aNdErsEN
praktikpladsEr
– Et fællEs aNsvar
Af Stefan Birkebjerg Andersen, adm. direktør i By- og Kulturforvaltningen, Odense kommune
Kvalificeret arbejdskraft er forudsætningen
for vækst. Viden og vækst hænger
uløseligt sammen, ligesom der også
er en klar sammenhæng mellem kvalificeret
arbejdskraft og praktikpladser.
Vækst og viden er vejen til en lysere fremtid,
og vi er derfor afhængige af omstillingsparate
virksomheder med kvalificeret
arbejdskraft, og dermed også gode
praktikpladser, uddannelser og efteruddannelsesmuligheder.
Gode tiltag er sat i søen for at løse den
aktuelle mangel på praktikpladser – senest
korte, fleksible uddannelsesaftaler, ny
mesterlære og en økonomisk incitamentsstruktur.
Der er heller ingen tvivl om, at
regionens virksomheder har fokus på at
rekruttere fremtidens medarbejdere. Så det
er ikke fordi, de ikke findes – praktikpladserne.
Der er bare ikke nok af dem.
Så hvordan løfter vi den opgave at
skabe flere praktikpladser til fælles
glæde og gavn?
Slår man op i forslagene til Region Syddanmarks
udviklingsplan for 2012-2015,
kan man se, at regionens udfordringer
er mange: lav vækst, lav produktivitet,
hjerneflugt og færre hænder. Til gengæld
nævnes for eksempel videndeling, uddannelse,
mobilitet, oplevelser og ikke mindst
radikal nytænkning som løftestænger. Der
er dermed mange haner, vi kan og skal
dreje på for at klare vores udfordringer,
herunder også manglen på praktikpladser.
Nogle af disse haner har kommunerne
mulighed for at være med til at dreje på,
mens tiltag som f.eks. organisering af
udlandspraktik, talentpleje og mentor-ordninger
bedst løftes i et samarbejde mellem
uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet.
Erhvervslivet har en interesse i og et
medansvar for at uddanne en kvalificeret
arbejdsstyrke. For netop praktikpladser,
videndeling og uddannelseskvaliteten
styrker i sidste ende virksomhederne i
den globale konkurrence.
Naturligvis er antallet af praktikpladser
også konjunkturafhængigt. Da 400
DI-virksomheder i 2009 blev interviewet
om, hvorfor de forventede at have færre
lærlinge, svarede knap 90 pct. ”på
grund af færre ordrer”. Det er til at forstå.
Rationalet hos disse virksomheder
er, at når de ikke har noget at lave, har
de heller ikke noget at sætte elever og
lærlinge til, og så kan de ikke bidrage
til at uddanne helt så mange unge.
Jeg anbefaler dog virksomhederne – offentlige
som private – at vise økonomisk
mod og påtage sig at medvirke til, at
de unge mennesker uddannes. For vi får
uden tvivl brug for den veluddannede
arbejdskraft, når konjunkturerne vender,
og Danmarks demografiske situation om
få år fører til for få i den arbejdsduelige
alder. Der kan være mange måder at
lære fra sig på, og her kan radikal nytænkning
og videndeling være en øjenåbner.
En elev eller lærling er jo ikke
kun et par ekstra hænder, men derimod
en ressource og et frisk pust udefra.
Et bud på, hvordan man kunne øge antallet
af praktikpladser, er bl.a. en smidiggørelse
af samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner
og erhvervsliv ved hjælp
af en én-indgang-løsning. I Odense har
vi eksempelvis haft succes med etableringen
af ErhvervsKontakten, som er
erhvervslivets indgang til det offentlige.
Her holder vi virksomhederne i hånden
på vejen rundt til relevante myndigheder.
Støtten gør hele forskellen, og jeg ser
ingen grund til, at modellen ikke kan
kopieres af uddannelsesinstitutionerne.
Et andet bud er en revitalisering af det
fynske praktikpladsambassadørkorps – et
initiativ som modtog stor ros i 2010. Og
endelig ser jeg et uforløst potentiale i
både virksomheder, som ikke automatisk
har genbesat deres praktikpladser, og
virksomheder, som endnu ikke er godkendt
til at oprette praktikpladser.
For skal vi for alvor vende situationen,
kræver det mere, end vi gør i dag. Og
med ’vi’ mener jeg uddannelsesinstitutionerne,
erhvervslivet og kommunerne, for
det er et fælles ansvar, på samme måde
som det er den unges ansvar at få det
bedste ud af sin uddannelse og praktiktid.
Det er ikke svært at forestille sig, hvor
nedslående det må være at søge forgæves
efter en praktikplads, trods vilje og
mod på at teste sine færdigheder uden
for uddannelsesstedet. Derfor er det også
mere end ærgerligt, at det er den virkelighed,
alt for mange unge møder i dag, for
de er udmærket klar over, at erhvervserfaring
er nøglen til job og udvikling. Og
vi har og får brug for dem – ligesom de
har brug for os.
Det er engang blevet sagt, at man bør
have tre venner i sit liv: én, som går
foran, og som man kan se op til; én, man
kan følges med undervejs, og én, man
baner vejen for, når man selv har klaret
skærene. Og det er de venner, vi i fællesskab
kan hjælpe vores unge mennesker
med at få.
stEfaN
birkEbjErg
aNdErsEN
Adm. direktør, By- og Kulturforvaltningen
i Odense kommune
50 år, bosat i Odense
Cand.Phil. i samtidshistorie
Tidligere vicekommunaldirektør og By-
og udviklingsdirektør i Kolding Kommune
s.9

s.10 gamlE
dagE
for 100 år sidEN
Af Johnny Wøllekær, arkivar; Odense Stadsarkiv
slutningen af maj 1952 fik Odense
I Tekniske Skole ”fint” besøg, da en flok
forhenværende elever lagde vejen forbi
deres gamle skole, som de forlod i 1912
– altså for 100 år siden. Der blev sikkert
udvekslet historier og anekdoter fra
fortiden.
Året 1912 havde ganske vist ikke
været et af de mest skelsættende år i
skolens lange historie. Der blev ikke
taget nye bygninger i brug eller lignende.
Og alligevel havde den gamle
skole ikke stået stille, men havde forsøgt
at tilpasse sig tidernes skiften. Et nyt
spændende fag var f.eks. kommet på
programmet, nemlig elektriciteten.
ots får installatørskole
Brugen af elektricitet buldrede frem i
disse år, og elektrikerfaget blev skilt ud
som et selvstændigt håndværk. Da det
”hvide lys” i årene umiddelbart efter
århundredskiftet vandt indpas, skete det
fortrinsvis med tysk arbejdskraft. Dan-
mark havde ingen elektrikere, men de
lokale smede eller gas- og vandmestre,
som gik tyskerne til hånde, tog hurtigt ved
lære og kunne føre arbejdet videre, da
de første pionerår var forløbet.
Men elektrikerfaget var et frit erhverv,
og alle kunne i princippet slå sig ned som
elektroinstallatør – i hvert fald indtil 1903,
hvor faget blev reguleret, og landets kommuner
fik mulighed for selv at autorisere
de elinstallatører, der f.eks. satte elektriske
installationer op og lavede reparationer
i de kommunale ejendomme.
I 1912 blev Odense Tekniske Skole
enig med Odense Byråd om etableringen
af en installatørskole inden for skolens
rammer. På skolen kunne eleverne, der
var fyldt 20 år, og som havde stået i lære
i mindst tre år inden for et af metalfagene,
forberede sig til den kommunale
prøve som elektroinstallatør. Samme
prøve blev kun afholdt ved Københavns
Maskinistskole og Århus Tekniske Skole.
Med penge fra Odense Kommune blev
Foto: Fyens Pressefotografsamling, Odense Stadsarkiv
40 års-jubilarer, som afgik fra skolen i 1912, var i 1952 på besøg på deres gamle skole. Yderst til venstre ses den daværende leder af Odense Tekniske
Skole, L. Chr. Lomholt. Bemærk, at det var fuldt acceptabelt, at der blev røget i klasseværelset.
skolen også velforsynet med forskelligt
elektroteknisk isenkram.
almend annelsen syrkes
Det var også i 1912, at de almentdannende
fag blev styrket på en række
af skolens uddannelser. Dansk og regning
blev indført som obligatoriske fag for
alle elever i aftenskolen. På den treårige
teknikumuddannelse blev der føjet
forudgående prøver i dansk, regning og
et forberedende tegnekursus til optagelseskriterierne.
skole hele året
Og på dagskolen blev semestrene ændret,
så eleverne nu fik undervisning hele året –
der havde blandt de ældre elever længe
været ønske om at kunne fortsætte undervisningen
uden den lange sommerafbrydelse.
Det gav samtidig mulighed for ansættelse
af fuldtidsbeskæftigede lærere, der tog sig
af skolens mere end 1.000 elever, hvor
godt en tiendedel var under 14 år.

ElcyklEr
på syddaNsk ErhvErvsskolE
jEg Er så glad
for miN (El)cykEl
Syddansk Erhvervsskoles adresser ligger spredt rundt omkring i både Odense, Vejle
og Grindsted. Det er nok ikke realistisk at tage cyklen fra Odense til Grindsted, men
mellem de enkelte adresser i Odense har det gennem en længere periode været
muligt at låne en elcykel til at komme rundt på.
Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk
Konditionen gør sådan en elcykel ikke
så meget for. Til gengæld er det rigtig
rart, at man ikke skal lede efter parkeringspladser
i området omkring Munke
Mose Allé, hvor det ofte kan være en
næsten umulig opgave at parkere op
ad dagen. Generelt har medarbejderne
taget positivt mod forsøgsperioden med
elcykler på Syddansk Erhvervsskole, og
de otte elcykler fordelt på adresserne er
blevet brugt ret flittigt.
billigere og bedre for miljøet
Adresserne Petersmindevej, Risingsvej,
Munkebjergvej og Munke Mose Allé har
på forsøgsbasis haft elcykler til rådighed.
Det er Odense kommune, der står bag
gratis udlån af elcykler til virksomheder
som en del af en større kampagne for at
få folk til at cykle mere.
”Formålet har været at indarbejde
cykelturen i arbejdslivet - både i form af
transport til og fra arbejdspladsen men
også som et godt, billigt og ikke mindst
miljøvenligt alternativ til firmabilen. Vi har
fået meget positive tilbagemeldinger fra
de virksomheder, der har deltaget, og
flere overvejer nu at købe elcykler,” siger
By- og Kulturrådmand Steen Møller.
Den overordnede evaluering af hele
projektet er meget positiv, og der peges
SKRÆDDERSY dIT EGET KURSUSFORLØB
På Syddansk Erhvervsskole kan vi meget mere end AMU-kurser.
Vores dygtige medarbejdere i Center for Efteruddannelse er klar til at skræddersy et
kursusforløb, der passer præcis til jeres virksomhed – uanset om I er 1.000 eller en lille flok.
Så mangler I en fleksibel løsning, eller har I et helt særligt efteruddannelsesbehov,
så kontakt os endelig på 7010 9900 og hør mere om, hvad vi kan gøre for jeres virksomhed.
på fordele som sparede kilometerpenge,
mindre brændstof til eventuelle firmabiler
og sparet tid, fordi der ikke skal findes
parkering. Og så er det rart med lidt
frisk luft, lyder dommen over elcykelforsøget
på de odenseanske virksomheder.
Vi kan kun tilslutte os konklusionen her
på Syddansk Erhvervsskole.
Foto: Katrine Findsen
annonce
s.11

s.12 Ny NæstformaNd
på syddaNsk ErhvErvsskolE
kokkEN fik
EU-topmødE
til horsENs
Når Syddansk Erhvervsskoles nye næstformand sætter sig et mål, når han det. Han er
manden bag forplejning, mødefaciliteter og hoteller, når Danmark holder halvdelen af
det kommende EU-topmøde i provinsen. Og så brænder han for at sikre kvaliteten i
de danske erhvervsuddannelser.
Af Lars Havelund, lhj@sde.dk
Man kan nå længere med en
erhvervsuddannelse, end mange
umiddelbart forventer. Den nye næstformand
på Syddansk Erhvervsskole startede
i køkkenet som kokkeelev. Efter et par job
som kok andre steder kom han i 1991
tilbage til hotellet som køkkenchef, avancerede
til direktør for hotellet og i sommeren
2010 til koncernchef for Munkebjerggruppen,
der består af tre hoteller i Vejle og
Horsens samt Casino Munkebjerg Vejle og
Restaurant Børkop Vandmølle.
Da politikerne besluttede, at halvdelen
af det danske EU-formandskab skal afholdes
uden for København, satte han sig for
at få opgaven med at arrangere alt fra
hoteller, mødefaciliteter samt bespisning af
de mange tusinde gæster, der kommer til
Danmark i forbindelse med EU-topmødet.
René Sørensen har også påtaget sig en
helt anden, men måske vigtigere, opgave
i foråret 2012. Som ny næstformand for
Syddansk Erhvervsskole skal han fremover
påvirke uddannelsesmulighederne for de
unge, der i fremtiden skal starte deres karriere
med en erhvervsuddannelse.
”Danmark var godt repræsenteret til
World Skills. Men de asiatiske lande er
godt med i de teknologiske fag. Vi har
heldigvis et meget højt uddannelsesniveau
i Danmark, og det er vores styrke. Men
det er et faktum, at vi i øjeblikket taber
arbejdspladser til udlandet, selvom nogle
af dem måske vil vende hjem igen,” siger
René Sørensen.
vi skal værne
om den danske kvalitet
Han fremhæver flere gange vigtigheden
af, at vi ikke står stille. For få år siden var
det svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft,
og med de små ungdomsårgange,
der er på vej, er det et problem, som kan
vende tilbage, mener han.
”Måske skal vi arbejde på tværs af faggrænserne
i fremtiden. Vi skal i hvert fald
tilpasse vores uddannelser til det samfund,
der kommer i fremtiden,” siger René
Sørensen.
Han nævner også, det ikke er utænkeligt,
at vi i højere grad begynder at
uddanne udenlandsk arbejdskraft, hvis
ikke den danske arbejdsstyrke er stor nok
i fremtiden.
Syddansk Erhvervsskole gennemfører
allerede en lang række kurser for udlændinge,
der arbejder lovligt i Danmark,
men som mangler de nødvendige licenser
og certifikater, der kan sikre en ordentlig
kvalitet.
”Netop den danske kvalitet og effektivitet
skal vi værne om. Det kan godt
være, vi ikke arbejder så mange timer,
men vi er dygtige og mere effektive, end
man er mange andre steder,” fastslår
René Sørensen.

ENé sørENsEN
51 år
Uddannet kok
Gift og har fire børn
Læs også om skolens
nye formand på side 6-7
s.13
Foto: Stamp Reklamefoto

s.14 årEts
lærEplads 2011
Uddannelsesleder Steen Nielsen holdt en tale for de nye svende, hvor han roste dem for engagementet og evnerne – og med et grin sagde, at han aldrig
havde haft et hold, der var så dyre i materialer.
omskolEdE liNdø-folk
paratE til NyE job
En ny uddannelse efter et halvt liv på samme arbejdsplads? Jo, det kan sagtens
lade sig gøre. Det har 16 tidligere Lindø-medarbejdere bevist – de kan nemlig
kalde sig rustfaste klejnsmede efter en veloverstået svendeprøve.
Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk
De 16 svendestykker står linet op i værkstedet,
hvor familie, venner og andre
interesserede kan se, hvad de nyudklækkede
svende har bedrevet. Når den del af
afslutningen er overstået, er der mad og
hygge i kantinen. På mange måder ikke en
anderledes svendeprøveafslutning end så
mange andre. Og så alligevel.
For de 16 nye svende har alle et
svendebrev i forvejen. De er tidligere
Lindø-ansatte, der siden uge 37 har været
på skolebænken igen for at blive rustfaste
klejnsmede, og alle mand havde altså mod
på at prøve kræfter med svendeprøven.
”Det er første gang, vi har omskolede
Lindø-folk, der har valgt at gå til svendeprøve,
og det er vi virkelig glade for,” fortæller
en stolt Steen Nielsen, der er uddannelsesleder
i Syddansk Erhvervsskoles afdeling for
smede-og industriteknik.
Det er midler fra Globaliseringspuljen,
der har givet Lindø-medarbejderne mulighed
for at få en ny uddannelse efter mange
år på arbejdsmarkedet.
hårdt at komme
tilbage på skolebænken
Alderen på holdet er spredt, og flere af
eleverne har temmelig mange års erfaring
med sig. 52-årige Hans Ole Pedersen fra
Foto: Stamp Reklamefoto
Stige var på Lindø i 31 år, og for ham
har uddannelsen til rustfast klejnsmed
været en stor udfordring.
”Det har været hårdt at komme tilbage
på skolebænken. Vores hjerner og fysik
har jo været indstillet på at arbejde fra
morgen til aften, så vi er stort set startet
fra scratch, selvom vi har mange års
erfaring,” fortæller han med et smil.
Samtidig har materialet voldet lidt
problemer for alle mand, og det blev der
da også grinet meget af til afslutningen.
For de omkring én mm tynde metalplader
opfører sig noget anderledes end de
100 mm tykke plader, de var vant til på

NyUddaNNEdE smEdE
mEd ErfariNg
Lindø, skulle vi hilse og sige – det var alle
i hvert fald enige om.
Så der er blevet bandet og svovlet
noget videre undervejs, men hele holdet
har kløet på og gået til opgaven med
oprejst pande. Det blev slået fast i både
alle talerne og af de nye svende selv.
”Det har været et rigtig godt forløb,
fordi alle både på holdet og underviserne
har været så engagerede, og ingen
har hængt i bremsen,” siger Hans Ole
Pedersen, der fik et syvtal for svendestykket
– et grillbord.
job i sigte
Jobudsigterne for de nye svende er bestemt
ikke dystre. Den fynske virksomhed
Cabinplant var forbi og efter at have set
på svendestykkerne, har de nu inviteret
nogle af de nye svende til en ansættelsessamtale.
Uddannelsesleder Steen Nielsen
er da også overordentlig positiv over for
fremtiden for de nyuddannede smede.
”Flere af dem har været ude i virksomhedspraktik,
og fået positive tilkendegivelser.
Man skal huske på, der jo er tale om
erfarne medarbejdere med høj arbejdsmoral.
De fleste af dem har så at sige aldrig
haft en sygedag,” siger Steen Nielsen.
bEhov for
mErE UddaNNElsE?
Kan du det, du skal for at sikre din
markedsværdi? Vil du gerne have
et nyt job, men mangler du lige det
sidste? Har du brug for papir på dine
kompetencer?
Syddansk Erhvervsskole tilbyder en
lang række kurser af både kortere og
længere varighed. Uanset, om du er i
job eller ledig, gerne vil være bedre til
dit nuværende job eller skifte branche,
er du velkommen hos os.
Vi har også kurser til dig, der gerne vil
være bedre til at læse eller regne eller
have forbedret dine it-kundskaber.
Du kan se alle mulighederne for efteruddannelse
på sde.dk/kurser.
Du er også altid velkommen til at ringe
på telefon 7010 9900, hvis du har
spørgsmål eller har behov for et kursus,
der ikke umiddelbart står i vores
kursusdatabase. Vi skræddersyr gerne
specielle forløb både til store grupper
medarbejdere og enkeltpersoner.
Hans Ole Pedersen fra Stige viser sit svendestykke frem – et grillbord.
Både familie, venner og andre interesserede lagde vejen forbi Risingsvej og så alle de flotte svendestykker.
Her er alle de nybagte – og stolte – svende.
Foto: Stamp Reklamefoto
Foto: Stamp Reklamefoto
Foto: Stamp Reklamefoto
s.15

s.16 braNchEr mEd
viNd i sEjlENE
kUNstEN at
kUNNE tilpassE sig
Nogle brancher er ikke i så høj grad som andre ramt af regression og stilstand
som følge af krisen. Det skyldes en stigende efterspørgsel, men også evnen til at
tilpasse sig erhvervslivets behov.
Af Britt Henriette Nygaard-Nielsen, bhh@sde.dk
Mens krisen stadig spøger inden for
store dele af erhvervslivet, er der
også brancher, hvor de nu kan mærke, at
udviklingen vender, eller brancher hvor
krisen er gået mere eller mindre ubemærket
hen.
Elinstallationsbranchen er et af de
steder, hvor der begynder at blæse nye
vinde. Ifølge underdirektør Tina Voldby
fra Tekniq, installatørernes organisation,
vil branchen om få år have behov for
flere elektrikere. Flere end der bliver
uddannet i dag. Og allerede nu kan branchen
mærke den stigende efterspørgsel.
”På trods af en ledighed for elektrikere
på 4,7 pct. oplever vi, at der er
virksomheder, der mangler elektrikere
lige nu – typisk elektrikere med særlige
kompetencer — og vi oplever også, at
virksomhederne i nogle dele af landet
efterspørger lærlinge,” forklarer hun og
fortsætter:
”Det er ikke entydigt, der kun er mangel
på praktikpladser inden for branchen,
Foto: Colourbox
vi og skolerne oplever også, at der er
mangel på dygtige lærlinge. Derfor skal
vi have fat i de unge og få dem til at
påbegynde en uddannelse. Om få år vil
branchen være i en vækstsituation, hvor vi
får brug for arbejdskraft.”
Elektrikere kan
blive en mangelvare
Der er flere facetter i udfordringen. Dels
uddannes der ikke helt nok elektrikere –
Tina Voldby anslår, at det er nødvendigt

at uddanne omkring 150 flere elektrikere
om året for at efterkomme behovet — og
når elektrikerne så er uddannet, er de
enormt ombejlede. Andre brancher benytter
sig nemlig i stigende grad af elektrikernes
arbejdskraft.
”Elektrikere er en efterspurgt vare og
vil også i fremtiden udgøre en nøglefaktor
inden for de forretningsområder, som
installationsbranchen vurderer vil bære
væksten de kommende år – det vil sige
energieffektivisering og vedvarende energiløsning
samt styring og automatik inden
for industrien. Også andre brancher end
lige installationsbranchen vil efterspørge
elektrikere, for eksempel rådgivere,
grossister og industrien,” fortæller Tina
Voldby.
Den udfordring betyder, at branchen
både skal lægge sig i selen for at få
uddannet flere elektrikere, men også skal
gøre sig ekstra umage for at holde på
dem efterfølgende.
branchen hungrer efter ingeniører
Og de elektrikere, der bliver uddannet,
skal også i højere grad kunne efterkomme
det, branchen vil have. Her kan den
nye EUX-uddannelse komme til at spille
en vigtig rolle.
”EUX er en fantastisk ny mulighed for
at få fat i unge, der alternativt vil vælge
gymnasiet, fordi de ikke har kunnet se et
alternativ. Det får de med EUX, og når
du som elektrikerlærling er færdig med
en EUX, er alle døre er åbne, og du har
gjort dig parat til en karriere i hurtigsporet
og kan avancere hurtigt eller videreuddanne
dig, for eksempel til ingeniør. Hele
branchen hungrer efter ingeniører, som
har den fagligt praktiske tilgang, og ikke
kun den teoretiske,” siger Tina Voldby.
fra ufaglært til faglært
Netop evnen til at tilpasse sig branchens
behov har ført til succes inden for
ejendomsservicebranchen, hvor man har
haft en god sparringspartner i Syddansk
Erhvervsskole. Kigger man på beskæftigelsestallene
for de sidste par år, ser det
faktisk ud, som om der stort set ikke er ledige
ejendomsserviceteknikere. Det er der
ifølge Niels Iver Jensen, afdelingsleder for
Bygnings- & Brugerservice på Syddansk
Erhvervsskole, heller ikke, men det skyldes
dog en ganske særlig situation:
”Vi taler om job, der ikke er påvirket
af krisen i så høj grad som andre steder.
De her funktioner sparer man typisk
ikke væk, og kigger vi på ejendomsserviceteknikeruddannelsen,
er mange af
vores elever også folk, som allerede er i
arbejde, inden de begynder hos os. De
arbejder som ufaglærte, men bliver uddannet
til faglærte hos os,” fortæller Niels
Iver Jensen.
Behovet for at få uddannet ufaglærte
medarbejdere til faglærte dukkede ikke
op ud af den blå luft og kom bag på afdelingen.
Tværtimod. For afdelingen har i
lang tid brugt ressourcer på have en god
dialog med branchen om dens behov.
”Vi er meget opsøgende,” som Niels
Iver Jensen siger.
Og med de skiftende markeder er det
også en god idé hele tiden at have fingeren
på pulsen, når det gælder erhvervslivets
behov, så man har mulighed for at
tilpasse sig.
s.17
Nytænkning har ført til succes
En særlig ting for området er, at man
arbejder med den såkaldte ”jobrotation”,
hvor kursister via AMU-kurser bliver klædt
på til at varetage arbejdet for dem, der
skal på skole og uddanne sig fra ufaglært
til faglært. Jobrotationen løfter altså både
kompetencer for de ufaglærte, der bliver
faglært, men giver også gode kompetencer
til kursisterne.
Det er et behov, der er unikt for branchen,
hvor mange arbejder som pedeller,
rengøringsassistenter og lignende. Det vil
sige job, hvor man hidtil har kunnet klare
sig som ufaglært, men hvor det i stigende
grad bliver nødvendigt med en faglært
baggrund. Kunsten er ifølge Niels Iver
Jensen at have øje for de behov, markedet
har. Og han er optimistisk, når det gælder
branchens fremtid:
”Den ser umiddelbart positiv ud. Vi er
meget bevidste om hele tiden at holde fast
i arbejdsmarkedet og de behov, vi kan
se derude. Derfor har vi også hele tiden
opsøgende medarbejdere på skolen,
som tager kontakt til virksomhederne for
at skabe dialog omkring muligheder og
behov,” slutter han.
note
UdvidElsE af
aUtoskolEN i vEjlE
AutoVidencenter Vejle har udvidet arealet med
mere end 100 pct. Hele 4.000 m2 moderne autolokaler
er taget i brug primært af grundforløbseleverne,
men lokalerne er også til gavn for både
hovedforløbselever og kursister.
De nye lokaler består af stueetage og første sal
med værksteder for personvogne i stuen og teorilokaler
på førstesalen. De nye værksteder vil selvfølgelig
være udstyret med nye lifte og nyt testudstyr,
og der vil være fleksible undervisningslokaler med
skydedøre.
Læs mere om udvidelsen og se tv-indslag om de
nye lokaler på sde.dk.

s.18
haNdliNgsplaN
øgEt gENNEmførElsE
dEN vaNskEligE ovErgaNg
fra grUNd- til hovEdforløb
En tredjedel. Det er andelen af elever fra grundforløbet, der vælger at gå videre og færdiggøre
deres hovedforløb. Og det er alt for lidt, synes man på Syddansk Erhvervsskole,
hvor skolen nu har gjort fastholdelse af elever efter grundforløbet til et indsatsområde.
Af Britt Henriette Nygaard-Nielsen, bhh@sde.dk
En del elever begynder aldrig på et
hovedforløb, når de er færdige med
deres grundforløb, eller de falder fra kort
tid efter, de er begyndt på hovedforløbet.
Helt præcist drejer det sig om næsten to
tredjedele af eleverne på erhvervsuddannelserne.
Det vil man nu gøre noget ved
på Syddansk Erhvervsskole med en indsats
i handlingsplanen for øget gennemførelse;
en indsats, der skal hjælpe eleverne
i den – nogen gange – svære overgang
fra grund- til hovedforløb.
Ti uddannelser vil derfor over de(t)
næste år arbejde målrettet med at få flere
elever fra grundforløbene til at fortsætte
deres uddannelse på hovedforløbet, så
de i sidste ende kan få det eftertragtede
svendebrev. Skolens indsats på området
varierer alt efter uddannelse, da der fra
uddannelse til uddannelse kan være stor
forskel på årsagen til, at den unge ikke
går videre til hovedforløbet.
bager, slagter og
ernæringsassistent
På Center for Fødevareuddannelser
oplever de et stigende antal ophævede
lærekontrakter på hovedforløbet, og derfor
vil de nu forsøge at skabe en tættere
kontakt mellem elever og virksomheder.
Afdelingen vil gerne sikre sig, at kontaktlæreren
og/eller virksomhedskonsulenten
på uddannelsen klæder eleverne fra
bager-, slagter og ernæringsassistentuddannelsen
så godt på som muligt, når det
gælder de krav og forventninger, eleven
vil møde ude i virksomheden. For det er
nemlig her, en del af forklaringen på de
ophævede lærlingekontrakter skal findes.
”For nogle elever er det første gang,
de kommer ud på arbejdsmarkedet og
møder de krav og forventninger, en virksomhed
har, og det kan godt give nogle
udfordringer,” fortæller Lars Mølgaard,
afdelingsleder for Center for Fødevareuddannelser.
Han fortsætter:
”Vi vil gerne være i dialog med både
eleven og virksomheden og på den måde
være en sparringspartner for begge
parter. Derfor fortæller vi eleverne om muligheden
for løbende kontakt og sparring
med os, når de er i lære. Ved at komme
med som medaktør i forholdet mellem
elev og virksomhed, håber vi på at kunne
præge tingene i positiv retning.”
webintegratorerne
Hos webintegratorerne på Center for
Visuel Kommunikation oplever de, at en
del elever forsvinder kort tid efter, de
Foto: Stamp Reklamefoto

fokUs på
øgEt gENNEmførElsE
er begyndt på hovedforløbet. Årsagen
skyldes, at de klasser, eleverne er delt op
i på grundforløbet, bliver opløst på hovedforløbet.
For her skal eleverne arbejde
meget selvstændigt og for eksempel selv
tilmelde sig undervisningsfag, når de er
klar til det. Det giver store udfordringer
for de elever, der er knap så stærke
socialt – de har en tendens til at miste
overblikket og også trygheden i at være i
en klasse med en fast lærer.
”Derfor vil vi nu forsøge at skabe
nogle sociale rammer, som giver mere
tryghed. Der skal ikke være for mange
forstyrrelser, men et miljø hvor eleverne
undervises i samme lokale af den samme
lærer. På den måde vil vi sikre, at flere
elever fastholdes,” siger Marianne Andersen,
der er afdelingsleder for Medier.
lager- og terminaluddannelsen
En måned uden indtægt for elever i skolepraktik
og manglende praktikpladser
er udfordringerne på lager- og terminaluddannelsen
og grunden til, at en del
elever helt fravælger at begynde på hovedforløbet.
På uddannelsen går en ret
stor andel af eleverne i skolepraktik, og
når de begynder i skolepraktik på hovedforløbet,
går de fra SU til skolepraktikløn,
hvilket betyder, de får en måned uden
indtægt. SU’en er nemlig forudlønnet,
mens skolepraktikken er bagudlønnet.
Derfor vil afdelingen nu som et led i
indsatsen til at informere bedre om de
lønmæssige aspekter i at gå i skolepraktik.
Samtidig vil den styrke indsatsen for
at få flere praktikpladser i hus.
”Vi kan se, at når eleverne kommer
ud i en rigtig praktikplads, er der stort
set intet frafald. Sikkert fordi de så lige
pludselig kan se perspektivet i deres
uddannelse,” forklarer afdelingsleder for
Transport & Logistik, Erik Viggo Hansen
og forsætter:
”For at få flere lærepladser til eleverne
har vi ansat en virksomhedskonsulent
på fuld tid, som kører rundt og fortæller
virksomhederne om mulighederne i at
have en lærling. Den indsats har faktisk
fordoblet antallet af praktikpladser på et
år, så den fortsætter vi selvfølgelig med.”
Samlet set vil den nye indsats med
fastholdelse af elever efter grundforløbet
forhåbentlig have en positiv effekt på,
hvor mange der vælger at fortsætte på
hovedforløbet og blive på det, når de er
startet. I første omgang er indsatsen som
sagt spredt ud på ti af skolens uddannelser,
men der er mulighed for, at flere kan
følge efter.
kontakt, information
og samarbejde
Idéen med i højere grad at inddrage
virksomhederne i fastholdelse af eleverne
ligger fint i tråd med og er også til dels
vokset ud af den tilbagemelding, der har
været fra virksomhederne i skolens årlige
virksomhedstilfredshedsundersøgelse
(VTU). Her efterspørger virksomhederne
nemlig mere kontakt, information og
samarbejde med skolen.
En skriver ligefrem: ”I er gode til at
kontakte os, når I skal finde lærepladser
til jeres elever, men så hører vi ikke
meget til jer efterfølgende.”
Syddansk Erhvervsskole forsøger at
efterkomme efterspørgselen i mange
af de indsatser, der kører på skolen jf.
skolens handlingsplan for øget gennemførelse.
Faktisk er der en indsats
kun med fokus på at professionalisere
virksomhedskonsulenterne, så de bliver
klædt bedre på til at fungere som sparringspartnere
for både eleverne og
virksomhe derne i alle de spørgsmål,
der kan opstå i forbindelse med et
lærlingeforløb. Og det vil forhåbentlig
også være med til at lette overgangen
fra grundforløbet til hovedforløbet.
hvad syNEs dU om kom foraN?
Vi forsøger til hvert nummer af Kom Foran at komme på en masse gode
idéer til artikler, der interesserer vores læsere.
Men indimellem kan det være en vanskelig opgave, for hvad vil I egentlig
gerne læse om? Derfor håber vi, I vil hjælpe os med at blive endnu
bedre. Vi vil rigtig gerne høre fra jer, hvis I har ris, ros eller gode idéer
til emner eller historier, vi burde tage fat i, småt som stort.
Skriv endelig til os – vi laver Kom Foran for jeres skyld, så derfor ønsker
vi naturligvis også, at bladet er fyldt med indhold, der er relevant for jer.
Send en mail til redaktør Katrine Findsen på kaf@sde.dk eller ring på
telefon 6312 6516 / 2720 4456, hvis du har noget på hjerte.
På forhånd tak for hjælpen!
ris og ros
Foto: Stamp Reklamefoto
s.19

LÆS MERE PÅ sdE.dk/kUrsEr
har dU
SPøRGSMåL?
KOM
foraN
I DIT
FAG NU
BEDRE
til dit job
ELLER BEDRE
job?
syddaNsk ErhvErvsskolE har EN
laNg rækkE mEdarbEjdErE, dEr Er
klar til at hjælpE diN virksomhEd.
Du kan altid kontakte Center for Efteruddannelse på
7010 9900 eller kursustilmelding@sde.dk,
hvis du har spørgsmål til kurser og efteruddannelse.
Skolens virksomhedskonsulenter ved alt om praktik,
regler, tilskud etc. i forhold til erhvervsuddannelserne.
Du kan altid finde en opdateret liste over kontaktpersoner
inden for hvert enkelt område på sde.dk/virksomhedskonsulent
kUrsEr og EftErUddaNNElsE for allE