SKAB VÆKST VIA VIRKSOMHEDSHANDEL - DealHaus

horten.dk

SKAB VÆKST VIA VIRKSOMHEDSHANDEL - DealHaus

www.dealhaus.dk SKAB VÆKST VIA VIRKSOMHEDSHANDEL Torsdag den 7. marts 2013, kl. 8.30 - 11.30 hos Horten, Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup, København På trods af krisen sker der fantastisk meget i både Danmark og på globalt plan, når vi taler virksomhedshandel og rejsning af kapital. Årsager hertil er kombinationen af virksomheder i enten krise eller vækst og et dermed opstået kapitalbehov og en massiv kapital, der søger gode investeringer. Horten holder i samarbejde med Dealhaus et seminar, der giver dig inspiration og viden om forskellige veje til at skabe vækst. Vi fortæller væksthistorier fra en ny digital branche, hvor vækst er nøgleordet trods krisen. På seminaret introducerer vi dig til en række muligheder for at skabe adgang til den kapital, som ofte er en nødvendighed for vækst. Sidst men ikke mindst giver vi dig nogle skarpe kommunikationsmæssige vinkler på aftaledelen i en forhandling. For dig der overvejer køb/salg Overvejer du salg eller delvist salg af din virksomhed, køb af anden virksomhed eller vil du gerne høre om, hvordan andre har skabt vækst, kan dette seminar være en oplagt mulighed til at få gode råd og overblik på området. På dagen vil du møde følgende oplægsholdere: Jacob Kornerup, advokat, Horten Jacob Kornerup er advokat og partner hos Horten. Han har stor erfaring med juridisk rådgivning til danske og internationale virksomheder i forbindelse med virksomhedsoverdragelse og kapitalfremskaffelse samt venture og private equity investeringer. Han er en erfaren M&A-advokat og har været ledende rådgiver ved en lang række større transaktioner i Danmark og på tværs af landegrænser. Jacob har endvidere betydelig ekspertise i relation til etablering af venture og private equity fonde samt inden for finansieringsretten. Jacob vil på seminaret fortælle om de juridiske forhold, du skal være opmærksom på i forbindelse med virksomhedshandel m.v. Ernst Eskildsen, partner, Dealhaus Ernst Eskildsen er partner i Dealhaus og er cand. polit. Han har været direktør i Aarstiderne og Oliver’s Petfood, og har siden 2006 siddet i bestyrelsen for FDIH – Foreningen for Dansk Internet Handel. Ernst vil give Dealhaus’ bud på, hvordan du er forberedt, hvis der pludselig opstår en mulighed, hvor der bliver banket på døren med et tilbud, eller hvis er opstår en god opkøbsmulighed. En anden mulighed er det planlagte salg – hvordan gør du det? Ernst giver også en beskrivelse af virksomhedsmæglerens rolle, og en status på, hvad Dealhaus oplever på markedet nu og her. SIDE 1 AF 3


Dealhaus arbejder som mæglere med køb og salg af virksomheder samt kapitalrejsning. Fokus for Dealhaus er mindre og mellemstore virksomheder, men arbejder også med ”early stage” virksom- heder. Ernst har særlig fokus på e-commerce og softwarevirksomheder. Rasmus Møller-Nielsen, adm. direktør, Komfo Rasmus Møller-Nielsen er adm. direktør og medstifter af software-virksomheden Komfo. Rasmus er cand.merc fra CBS og har de seneste fem år arbejdet med først at etablere, og siden konsolidere Komfo i det danske marked. Rasmus Møller-Nielsen fortæller om en ny branche, hvor Komfo har positioneret sig solidt som markedsledende i Skandinavien indenfor udvikling og salg af social media marketing software. Rasmus fortæller også om de overvejelser, som førte til, at Komfo i 2011 gik i gang med at søge kapital til at understøtte de vækstmuligheder, som Komfo så. Rasmus kommer ind på selve forberedelsen inden processen gik i gang og forløbet hvor det lykkedes at få Sitecore A/S ind som minoritetsaktionær i Komfo. Danskbaserede Komfo er Skandinaviens førende udbyder af software-løsninger til sociale medier. Komfo blev i 2008 stiftet af 4 iværksættere og virksomheden tæller i dag 50 ansatte. I 2012 intrådte Sitecore A/S i Komfo’s ejerkreds med en minoritetsaktiepost. Komfo’s software-løsninger bruges i dag af mere end 300 større virksomheder til markedsføring og kundeservice via primært Facebook og Twitter. Michael Kærgaard, adm. direktør, Uno Danmark Michael Kærgaard er adm. direktør i Uno Danmark og er cand. oecon. Han har ledelseserfaring fra en række brancher. Michael har mange års erfaring fra tekstilbranchen bl.a. fra Bon’A Parte og Brandtex/ BTX Group. Michael er bestyrelsesformand for Menu og sidder også i bestyrelserne for Salonsupport.dk og Dorothea, der er Norges svar på Bahne. Michael vil på seminaret give en førstehåndsbeskrivelse af et succesrigt MBI foretaget i 2011. Michael beskriver de faser, der indgik i processen forud for handlen, vækstplanen, der blev lagt, og de overvejelser han gjorde, da der blev søgt en løsning for at rejse den nødvendige kapital. Michael giver også en status på UNO Danmark anno 2013, og et bud på, hvordan det er lykkedes UNO at skabe vækst i en branche, hvor en del kolleger har det svært. Michael købte i 2011 virksomheden Uno Danmark ved et MBI sammen med Industri Udvikling. Uno har 34 egne butikker i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Belgien. Mia Hesselberg-Thomsen, sceneinstruktør, ACT TO Mia Hesselberg-Thomsen fra ACT TO vil imellem oplæggene fortælle og demonstrere hvilke elementer, der indgår i vores aftaleadfærd. Mia er sceneinstruktør og arbejder bl.a. for DR med udvikling af værtsprofiler og på Syddansk universitet med leder-udvikling og gennemslagskraft. Mia vil på seminaret give dig nogle skarpe kommunikationsmæssige vinkler på aftaledelen i en forhandling. SIDE 2 AF 3


PROGRAM 08.30 Velkomst v. Jacob Kornerup 08.35 Det med småt – de juridiske forhold v. Jacob Kornerup 09.05 Den troværdige kommunikation v. Mia Hesselberg-Thomsen 09.15 Case 1: Komfo – væksthistorie fra en ny digital branche v. Rasmus Møller-Nielsen 09.45 Håndtrykket og aftalen v. Mia Hesselberg-Thomsen 09.55 Pause 10.15 Case 2: UNO – et succesfuldt MBI v. Michael Kærgaard 10.50 Viser du det du siger? v. Mia Hesselberg-Thomsen 11.00 Vær klar når muligheden opstår eller skab den selv v. Ernst Eskildsen 11.30 Afslutning og netværk HVEM KAN DELTAGE? Arrangementet henvender sig primært til ejerledere, iværksættere og medarbejdere på højeste niveau i virksomheder, som står over for salg/køb eller kapitalrejsning. TILMELDING Tilmeld dig på horten.dk/arrangementer senest mandag den 4. marts 2013 eller send en mail til advokatsekretær Mette Laursen, mml@horten.dk. Om Horten Horten rådgiver dansk og internationalt erhvervsliv og den offentlige sektor inden for alle juridiske specialer. Med klart klient- og forretningsfokus og et dybt engagement i vores rolle som betroede rådgiver løser vi alle typer juridiske problemstillinger. Kontakt Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup, København Tlf 3334 4000 www.horten.dk info@horten.dk Kontaktpersoner Mette Laursen Advokatsekretær Tlf. 3334 4256 mml@horten.dk SIDE 3 AF 3

More magazines by this user
Similar magazines