Praktisk Økologi - hansjorn.dk

hansjorn.dk

Praktisk Økologi - hansjorn.dk

42095 01-04 01/09/04 8:52 Side 1

Praktisk Økologi

24. årgang - 5/2004 - september/oktober


42095 01-04 01/09/04 8:52 Side 2

Leder

Midt i agurketid og olympiade har en alvorlig nyhed sneget sig

ind på avissiderne. Flere og flere mennesker i den vestlige verden

får hjernesygdomme af forskellig slags, fra svulster til demens.

Forskere påpeger, at det sandsynligvis skyldes de mange

fremmedstoffer, som er en stadig større del af vores hverdag.

Det er da også en stadig mere sammensat cocktail, man

byder os. Der er farvestoffer, aromastoffer, fyldstoffer, sprøjterester

osv. Alt sammen fremmedstoffer, som vi ikke ved,

hvordan reagerer med hinanden og med vores krop.

Hjernesygdomme kommer tæt på os alle, meget tættere

end ødelagte spagnummoser, færre fisk i havene osv. Så det

burde kunne tænde politikere og få dem til at tænke i andet

end lappeløsninger. Det burde tænde befolkningen med krav

om handling. Man kunne tro, at det ville få politikerne til at

indse, at nu må der ske noget fundamentalt, nu må miljøaspekter

integreres i alle politiske løsninger.

Men nej, der kom knap nok en debat i gang.

Vores nuværende regering har været alt for bundet af ideologiske

opgør og »kan det nytte noget« tankegangen. Alt skal

helst gennem det Lomborgske filter. Men hvis økonomien hele

tiden kommer i første række, sker der ikke noget. Det er ikke

nok at udregne, hvad det hele koster samfundsmæssigt. Man

kan ikke sætte tal på lidelser, sorg og savn, kun på plejeudgifter.

Det er på tide at smide de små sko, at tænke stort og handlingsorienteret.

Skal miljøproblemerne virkelig løses, kræver

det, at der slagtes nogle hellige køer, og at man kaster de ideologiske

lænker.

2 Praktisk Økologi 5/04

Ideologiske lænker

Af Jens Thejsen, redaktør

Miljøproblemerne kan nemlig kun løses, hvis man indser, at

markedet ikke kan klare alt. Her nytter det ikke noget at hænge

sig i »de frie valg, skattestop, for stor offentlig sektor, udlicitering,

privatisering, individuelle løsninger osv.«. Store og små

miljøproblemer kræver kollektive løsninger og befolkningens

opbakning og engagement. Samfundet bør være katalysator

for løsning af miljøproblemerne, og der behøver ikke være

modsætninger mellem det offentlige og det private.

Vi har i Danmark en tradition for at løse store problemer i fællesskab,

noget vi som folk kan være stolte af. Der må tænkes

fremad, men gerne med et blik tilbage til tider, hvor staten ikke

kun var den store onde magt, men også en problemløser, til de

tider, hvor andelsbevægelse var det store spring fremad, og

hvor fællesskab var en dyd. Hvis alt skal individualiseres, og alle

skal kunne vælge, så ender det med, at enhver har nok i sig

selv. Nøgleordet bør være fællesskab. Politikerne må gå forrest

for at skabe samfundssind, de må opprioritere miljøpolitikken,

samarbejde om globale løsninger og miljøprojekter i ulandene.

De må støtte den igangværende økologiske udvikling, bakke

op om innovative projekter og f.eks. arbejde for omlægning til

økologisk kost på i børnehaver og skoler, på hospitaler og plejehjem

m.m. De må række hånden ud til folkelige initiativer og

samtidig gennemføre omfattende reformer, så miljøpolitikken

gennemsyrer alle initiativer og projekter.

Kun med en gennemgribende indsats kan vi for alvor vende udviklingen

og nedbringe mængden af skadelige stoffer og deres

indvirkninger på mennesker, dyr og planter.


42095 01-04 01/09/04 8:52 Side 3

KONTAKT

LANDSFORENINGEN

PRAKTISK ØKOLOGI

Sekretariatet, Maglevænget 61,

4571 Grevinge. Tlf. 7020 8383.

Fax 5965 9015.

Bankkonto 0537-802-56-15639

info@praktiskoekologi.dk

www.praktiskoekologi.dk.

BESTYRELSEN

Kurt Boe Kjærgaard, formand

Ståhøjvej 3

8751 Gedved

tlf. 2012 1319

Ane Bodil Søgaard, næstformand

(tlf. 6226 2288)

Norman R. Larsen, kasserer

(tlf. 6485 1520)

Per Kølster

(tlf. 4839 3943)

Anette Esbjerg Jensen

(9837 9802 / 2526 6275)

Lars Hansen

(tlf. 5664 1881)

Stine Müller

(3534 6464)

PRAKTISK ØKOLOGI

Tidsskriftet Praktisk Økologi er

medlemsblad for Landsforeningen

Praktisk Økologi. Indhold i Praktisk

Økologi udtrykker ikke nødvendigvis

foreningens holdning.

Praktisk Økologi udkommer 6 gange/år.

Kontingentet er 290 kr/år.

REDAKTIONEN

Vestenskovvej 11

4900 Nakskov

Karna Maj, ansvarsh. redaktør

Tlf. 5494 8468 / 7020 8381,

Fax 5494 8458

redaktionen@praktiskoekologi.dk

Jens Thejsen, redaktør

Fax 8654 5625

thejsen@praktiskoekologi.dk

Redaktion og layout:

Karna Maj og Jens Thejsen

Deadline til næste nr.:

Artikler 27. september. Annoncer

4. oktober. Arrangementer 4. oktober.

© Praktisk Økologi / forfatterne

ISSN 1600-4019

Tidsskriftet er støttet af Undervisningsministeriet

tips-/lottomidler

Trykkeri:

Svendborgtryk

Papir:

Cyclus Print

541 - 072

Tryksag

INDHOLD

Leder

Ideologiske lænker 2

Økologisk frugtavl

Om æbler 4

Det økologiske køkken

Mad med æbler 7

Prydhave

Havens dronning - skærmliljen 8

Tips og ideer

Bionet over vindruerne 10

Haglskade i haven 10

Buksbomstiklinger 10

Grøngødning ovenpå kartoflerne 11

Umodne tomater 11

Dyrkningsmetoder

Hvor tæt kan det betale sig at sætte løg? 28

Foreningsnyt

Hvis du flytter... 29

Brug BetalingsServide 29

Uddel gratis prøvenumre 29

Vi mangler gavebidrag 29

Kalenderen 29

Annoncer 30

Forsiden: Meloner klar til høst i Årstidernes drivhus

sidst i august 2001 (foto: Karna Maj)

Side 2: (foto: Jens Thejsen)

Bagsiden: Søde brombær i september (fotos: K. Maj)

Bær i haven

Storfrugtet blåbær 12

Synspunkt

Småavlerkultur truet af regler og bureaukrati 14

Opbevaring

Gem havens afgrøder ved at tørre dem 16

Nyheder 19

Konventionel landbrug

Spisekartofler dyrket med kemi 20

Besøg i økologisk virksomhed

Skiftekær Økologi 22

Husdyr

Fakta om æslet 26

Mig og mit æsel 26

Praktisk Økologi 5/04 3


42095 01-04 01/09/04 8:52 Side 4

Æbledyrkning

Sidste år skrev jeg bogen »Mine Æbler«. Det var sjovt, fordi jeg

fik gennemtænkt alle de vanskeligheder, jeg måtte igennem

for at få etableret den økologiske frugtplantage på Stestrup

Old. Jeg startede i 1987, så nu har nogle af træerne stået i mere

end 15 år, og det giver både nye erfaringer og udfordringer.

Æblerne ser fine ud i år, og jeg glæder mig til endnu en

sæson med alle de mange smags- og synsindtryk

Sommeræbler

Allerførst kommer Beauty of Bath, men det er et kedeligt æble,

som kun kan hævde sig ved, at det kommer i begyndelsen

af august. Det bliver melet, næsten inden jeg når at få det taget

ind. Det bedste ved denne sort er, at den formodes at

være en af forældrene til det både smukke og herligt smagende

sommeræble Discovery.

Discovery er interessant, fordi det næsten aldrig får skurv.

Det er ikke et af de æbler, der er udviklet, så det kan undgå

skurven, altså et af de skurvresistente som fx Redfree eller Retina.

Men hos mig har det hvert år båret store, smukke og meget

velsmagende æbler uden nogen form for skurv. Ingen ved

hvorfor, men det kan være, at en forsker en dag finder ud af,

hvad det er for gener, der gør, at Discovery undgår skurv.

Den resistente sort Prima, som jeg havde glæde af i over 10

år, hvor træerne bar massevis af frugt, er ikke mere resistent,

og det betød, at der var rigtig meget skurv. Så meget, at jeg

stort set har fjernet alle træerne. Æblerne kunne ikke engang

bruges til most.

Discovery er det bedste tidlige æble, selvom Rød Ananas, Citronæblet

og det lidt senere Redfree også smager godt.

4 Praktisk Økologi 5/04

Om æbler

Af Ritt Bjerregaard, økologisk æbleavler

Efterårsæbler

Det bedste efterårsæble er det vanskeligt at vælge. Her er

konkurrencen virkelig hård, men det er nok den svenske sort

Aroma (den røde variant hedder Amorosa), og det er en krydsning

mellem de danske sorter Ingrid Marie og Filippa. Det har

taget det bedste fra forældrene: Syrligheden og friskheden fra

Filippa og sødmen og evnen til at blive hængende på træet fra

Ingrid Marie. Dertil kommer, at det heller ikke er ret modtageligt

for skurv. Desværre er det ikke lige så modstandsdygtigt

overfor Moniliasvampen, så der er mange visne grene og rådne

æbler, der skal fjernes. Det bliver værre med årene, når der

slet ikke sprøjtes i plantagen.

Mere end 50 æblesorter

Variationen i sorterne er meget stor. Jeg har mere end 50 forskellige,

så der er mange oplevelser, fordi æblerne ser helt forskellige

ud, og smagen er lige så varieret. Det gule citronæble

(Bøghs Citronæble fra Horsens) er udpræget vekselbærende,

men så nyder jeg ekstra de år, hvor træerne bærer godt. Der

er en mildhed over æblet, som ikke svarer til navnet, der givetvis

hentyder til den gule farve. Sådan kan æblerne snyde med

navnet. Et af de æbler, der har en usædvanlig duft og dejlig

smag, er Tyrrestrups Kirsebæræble, og det er et stort gult æble,

som kun med meget god vilje leder tanken hen på kirsebær.

Selvom jeg selv synes, der er stor forskel, så er der mange,

der sammenligner det med Filippa eller det mindre kendte

engelske Grahams Royal Jubilee. Det sidste er også en af de

sorter, der ikke ser ud til at tage imod skurv, og som derudover

har den fordel, at træet vokser meget langsomt

More magazines by this user
Similar magazines