Ansøgning om tilskud i 2009

projektfinansiering.landscentret.dk

Ansøgning om tilskud i 2009

Afrapportering af projektet ”Miljøvenlig produktion af Frugt og Grønt” for sæson

2009

1. Projektets formål

Projektet består af en række forskellige delprojekter/aktiviteter, der gennem

forsøg, demonstration og videnformidling skal medvirke til erhvervets fortsatte

udvikling mod en mere miljøvenlig og økonomisk optimeret produktion.

Projektet har sikret, at producenterne indenfor en række områder får det optimale

beslutningsgrundlag gennem opdateret viden mod en mere miljøvenlig produktion,

hvor økologiske principper integreres i den konventionelle produktion.

2. Baggrund/faglig begrundelse for projektet

Af hensyn til såvel miljø, fødevaresikkerhed og arbejdsmiljø er der bred politisk

konsensus om, at minimere forbruget og tabet af pesticider og næringsstoffer til

omgivelserne. Der er behov for, at udvikle miljøvenlige dyrkningssystemer uden,

at gå på kompromis med udbytter, kvalitet og produktionseffektivitet.

Nærværende projekt er således resultatet af en lang proces, der har involveret

producenter, forskere og konsulenter for at afdække de vigtigste indsatsområder

indenfor erhvervet. I forbindelse med møder i de forskelle fagklubber og

erfagrupper er det blevet diskuteret, hvor der skal sættes ind indenfor de

forskellige afgrøder for at sikre erhvervets fortsatte udvikling.

Fagkonsulenter har været dybt involveret i de enkelte projektet, der fagligt set

spænder vidt fra implementering af økologiske dyrkningsteknikker i den

konventionelle produktion til udvikling af en erhvervsmæssig blåbærproduktion.

3. Projektets indhold

Projektet er opbygget af en række delprojekter og aktiviteter indenfor udvalgte

frugt- og grøntområder. Nogle af aktiviteterne går på tværs af de enkelte afgrøder, fx

reduktion af restkoncentrationen af pesticider i frugt og grønt, mens andre

projekter er direkte rettet med en specifik produktion, fx udvikling af et nyt

produktionssystem i surkirsebær.

Der er tale om aktiviteter, som har gavnet bredt i hele erhvervet uanset produktionsform

og størrelse. Projektet har sikret, at producenten fortsat vil stå stærkt

rustet i udviklingen af hans/hendes bedrift.

Følgende er en kort oversigt over de enkelte aktiviteter, som hver beskrives

mere uddybende i bilag 1.

Overskrift Formål

Delprojekt 1:

Kernesund kvalitets kernefrugt med 0

pesticidrester.

Delprojekt 2:

Jordbær – biofumigation.

Udvikle dyrkningsstrategier, der har til

formål at producere kernefrugt uden

rester.

Afprøve effekten af biofumigation som et

miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af

visnesyge.

1


Delprojekt 3:

Blåbær – udvikling af en kultur

med store muligheder.

Delprojekt 4:

Tætplantning i surkirsebær

– udvikling af et nyt produktionssystem.

Delprojekt 5:

Kernefrugt/stenfrugt/buskfrugt: Topkvalitet

ved optimal anvendelse af

mikronæringsstoffer.

Delprojekt 6:

Beslutningsstøtte for reduceret

restkoncentration.

Delprojekt 7:

Reduktion af miljøbelastning og

ressourceforbrug gennem optimal

vandingsteknik og valg af

vandingsstrategi. Afprøvning og

tilpasning af nye vandingssystemer til

frugt og grønt.

Delprojekt 8:

Øge anvendelse af økologiske

dyrkningsteknikker i den konventionelle

produktion.

Delprojekt 9:

Monitering for varsling af skadedyr

Udvikle erhvervsmæssig økologisk og

konventionel blåbærproduktion.

Udvikle et miljøvenligt

dyrkningssystem der sikrer stabilt

udbytte og minimerer

høstomkostninger og forbruget

af pesticider.

Optimere holdbarhed, smag og

forebygge sygdomme ved at anvende

den rette mængde af mikronæringsstoffer.

Medvirke til reduceret restindhold af

pesticider i frugt og grønt gennem

ved kortlægning af

pesticidbehandlingens indflydelse på

restkoncentrationer.

Udvikle og afprøve nye systemer til

styring af vanding i frugt og grønt

herunder forskellige modeller,

prognoser og nyt udstyr fra udlandet.

Bemærk: Delprojekt 7 blev

efterfølgende et selvstændigt

projekt. Slutrapporten for dette

delprojekt fremsendes

selvstændigt.

Øget brug af netdækning og

udsætning af nyttedyr.

Afholdelse af international

gulerodskonference.

Opdatering af internetbaseret

information.

Ageruglevarsling.

Kålfluevarsling.

4. Udbyttet af projektet

Producenterne har via projektet fået kendskab til ny viden og teknologi, som de kan

trække på i forbindelse med beslutninger om miljøskånsom produktion, om investering

eller andre strategiske og driftsmæssige beslutninger.

I projektet kombineres al tilgængelig viden på en sådan måde, at avlerne får mulighed for

eksempelvis kun at benytte pesticider, når der er behov for det, og kun i mængder der

netop er tilstrækkelige til at løse de respektive problemer. På lignende vis bidrager projektet

til at afdække relevante faglige og teknologiske muligheder og udstikke strategier,

som kan sikre et optimalt beslutningsgrundlag for den enkelte avler.

Producenterne af frugt og grønt vil via målrettet rådgivning have et forbedret beslut-

2


ningsgrundlag i valg af sprøjtestrategi, hvilket vil kunne medvirke til en reduktion i

fundet af restkoncentrationer i dansk frugt og grønt.

I bilag 1 findes en detaljeret beskrivelse af det konkrete udbytte for de enkelte delprojekter.

5. Planer vedr. offentliggørelse

Projektets resultater er blevet præsenteret ved temadage, på erfamøder, gennem

artikler i Frugt & Grønt samt i konsulenttjenestens nyhedsbreve. Projektets aktiviteter

og resultater vil desuden være tilgængelige på temasiden Frugt og Grønt på LandbrugsInfo

og via www.gartneriraadgivningen.dk

6. Resumé

Nedenstående følger resume fra hvert enkelt delprojekt

Resume delprojekt 1: Kernesund kvalitets kernefrugt med 0 pesticidrester

Der er et stort behov for at udvikle sprøjtestrategier, der medføre 0 pesticidrester i de

salgsklare produkter. Der udføres et betydeligt arbejde flere steder i EU for, at finde frem

til sådanne strategier. Nærværende projekt har vist, at det særlig er to ting, der er

afgørende for, om en sprøjtning resulterer i rester i frugten: Middelvalg og dato for

seneste sprøjtning. Hvis man kan undgå at behandle efter 10. juni er risikoen for rester i

produkter meget lille. Men ofte er der et behov for at behandle mod skadegører efter d.

10/6, særligt når man producere frugt til lager. Der bør derfor arbejdes yderligere med

afprøvning af 0-rest strategier. Målet skal være en strategi, som ikke fører til kvalitets

forringelser. Der bør også ses nærmere på de økonomiske aspekter ved at anvende en 0rest

strategi.

Resume delprojekt 2: Jordbær - biofumigation

Formålet med projektet har været, at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt

alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen. Sygdommen visnesyge er

et alvorligt problem ved dyrkning af primært jordbær.

I udlandet arbejdes der med at forebygge bl.a. visnesyge vha. biologisk jorddesinfektion.

Udvalgte arter af korsblomstrede grønafgrøder afgiver isothiocyanater, der desinficerer

jorden for bl.a. visnesyge. I dette forsøg har vi valgt at arbejde med Brassica juncea.

Projektet har vist at under optimale forhold fungerer biofumigation rigtig godt. Men der er

mange faktorer der gør effekten usikker. Følgende er afgørende for en god effekt af biofumigation:

Den korsblomstrede afgrøde skal etableres optimalt, herunder må det ikke være tørt i

forbindelse med såning og fremspiring. Afgrøden skal passes med vand og gødning efter

fremspiring, sådan at man opnår en stor grønmasse. Hele grønmassen skal findeles og

nedmuldes straks. Det er vigtigt, at der er tilstrækkelig med jordfugt i forbindelse med

nedmuldningen.

3


Resume delprojekt 3: Blåbær – udvikling af en kultur med store muligheder

Blåbær er en meget eftertragtet kultur med mange positive sundhedsegenskaber.

Projektet har gjort det muligt at indsamle den nyeste viden fra de væsentligste

dyrkningsområder i USA og i Tyskland. Denne nyeste viden er nu tilgængelig i den

dyrkningsvejledning, der er blevet udarbejdet. Endvidere er denne viden blevet

videreformidlet i flere erfagrupper under GartneriRådgivningen. Men sideløbende er der

blevet plantet store arealer i Polen med blåbær, hvilket har lagt en dæmper på produktionen

i Danmark.

Resume delprojekt 4: Tætplantning i surkirsebær – udvikling af et nyt produktionssystem

Produktionen af surkirsebær har været hårdt presset pga. meget lave afregningspriser.

Derfor har det være nødvendigt at se på om det er muligt at introducere et nyt

dyrkningssystem, som er tilpasset danske forhold. Erfaringer fra udlandet er blevet

indsamlet, bl.a. har der været gennemført en studietur til Michigan i USA, hvor de har en

stor produktion af surkirsebær. I projektet er der udfra de mest relevante sorter og

grundstammer opstartet 2 forsøgsplantager. Desværre har der været problemer med

podningen, hvilket har forsinket opstarten på den ene af plantagerne. Projektet

fortsætter i 2010.

Resume delprojekt 5.1: Æbler: Kan gødevanding erstatte bladgødskning med

mikronæringsstoffer?

Gødevanding har vist sig at være en god metode til at supplere den almindelige bladgødskning.

Der kan dog opstå situationer, hvor gødevandingen ikke virker optimalt f.eks.

i forbindelse med meget tørre perioder. Det er ikke afklaret hvor store mængder

mikronæringsstoffer, der kan komme via gødevandingen. Ligeledes kræver det mere

erfaring for at afklare hvornår evt. bladgødskninger kan udlades.

Resume delprojekt 5.2: Æbler: Kan calcium forebygge priksyge i storfaldne

sorter?

Priksyge kan være medføre alvorlig kvalitetsforringelse i storfaldne sorter. Derfor skulle

det undersøges om påsmøring med kalk kan reducere disse kvalitetsforringelser.

Påsmøring med kalk ser ud til at have medført en mindre påvirkning af indholdet af

calcium i Jonagored og en mindre forekomst af glas i Rød Aroma. Men det er meget

arbejdsintensivt, at påføre kalken træerne og det er væsentlig lettere at opkalke jorden

omkring træerne. Så derfor vil denne metode ikke vinde udbredelse.

Resume delprojekt 5.3: Sødkirsebær: Calcium – kan det forbedre fastheden og

mindske tendensen til revnedannelse?

Fasthed, størrelse og sukkerindhold er afgørende for kvaliteten af sødkirsebær. I dette

projekt har vi undersøgt om ekstra calciumtilførsel via gødevanding kan påvirke de 3

kvalitetsparametre.

Det viser sig at fastheden og sukkerindholdet var signifikant større ved gødevanding med

calcium i dette projekt. Det var ikke til at sige noget om tendensen til revnedannelse, da

regntaget over rækkerne var gået i stykker. Det er således en vigtig information at det

har været muligt at påvirke fastheden og sukkerindholdet ved ekstra tilførelse af calcium.

4


Resume delprojekt 5.4: Solbær: Er gødevanding økonomisk rentabelt i solbær?

Gødevanding i solbær er endnu helt på begynderstadiet. Der har ikke været nogle erfaringer

at trække på hverken i Norge, England eller på New Zealand, og der var stort set

heller ingenting, at finde i den tilgængelige litteratur. Så opstarten på gødevanding i solbær

sker på baggrund af den viden, GartneriRådgivningen har fra æbler, jordbær og

væksthus. Den demonstrationsplantage der blev opstartet, har haft rigtig god virkning af

gødevandet. Men det tyder på, at det hovedsagelig er effekten af vandet, som har startet

stiklingerne rigtig godt op. Det er endnu for tidligt at sige noget om hvordan effekten

bliver på høstudbyttet og på kvaliteten. Forsøget fortsætter i 2010.

Resume delprojekt 6: Beslutningsstøtte for reduceret restkoncentration

Arbejdet med at reducere forekomsten af pesticidrester i produkterne er meget vigtig og

har stor politisk/forbrugermæssigt fokus. 40 jordbæravlere havde givet tilsagn om at

deltage i projektet, men på grund af stort arbejdspres i Fødevarestyrelsen har det ikke

været mulig, at få de nødvendige data skaffet frem. Det forventes, at Fødevarestyrelsen

har mulighed for at fremskaffe dataene i løbet af 2010. Sideløbende med er der blevet

lavet en litteraturgennemgang og udarbejdet 3 artikler omkring emnet.

Resume delprojekt 8: Øget anvendelse af økologiske dyrkningsteknikker i den

konventionelle produktion

Brug af nyttedyr og biologisk bekæmpelse på friland er ikke særlig udbredt. Men det er

meget ønskværdigt, hvis det kan lade sig gøre, da man derved kan undgå anvendelse af

pesticider, som jo ofte medfører rester i de høstede produkter.

I dette projekt blev det forsøgt at regulere kålbladlus vha. galmyg. Desværre lykkedes

det ikke at få galmyggene til at etablere sig på de kornbladlus, der blev sat ud på

bankerplanterne i kålmarken. Til gengæld kom der heller ikke nogen angreb af kålbladlus

i marken. Det er derfor nødvendigt at arbejde videre med biologisk bekæmpelse på

friland, for at opbygge erfaring om, hvad der kan lade sige gøre i praktisk produktion.

Resume delprojekt 9: Monitering for varsling af skadedyr

Knoporme og kålfluer er alvorlige skadegører i grønsagsproduktionen. Varslingssystemet

overfor knoporme er meget gavnlig, da det forebygger mange unødvendige sprøjtninger.

Men det viser sig også, at det fortsat er nødvendigt at arbejde med varslingssystemet, da

erfaringerne fra i år viser, at selvom flyvningen er forholdsvis lav, kan optimale vejrforhold

for overlevelsen af de små knoporme betyde, at der opstår skader i marker. Specielt

kan der opstå skade i de marker, der ikke bliver behandlet eller ikke bliver behandlet

rettidigt. Erfaringerne viser også, at på specielt udsatte jorder, kommer varslingen, som

den er bygget op i dag, for sent under ekstreme vejrbetingelser, Derfor skal vi fremadrettet

undersøge mulighederne for at registrere og overføre jordtemperaturdata til brug i

varslingsmodellen.

Bilagsliste

Bilag 1 indeholder en afslutningsrapport for hvert delprojekt.

5


Bilag 1:

Delprojekt 1: Kernesund kvalitetskernefrugt med 0-pesticidrester

Formål

Projektets formål er at udvikle og afprøve dyrkningsstrategier, der giver salgsprodukter

helt uden pesticidrester.

Gennemførelse af 0-reststrategi

Forsøget blev udført hos en avler på Fyn og en avler på Tåsinge. Sorterne, der indgik i

forsøget var: Clara Frijs, Discovery, Rød Aroma. Fra omkring 10. juni og frem til høst

skulle der ideelt set kun benyttes biologiske præparater og/eller produkter med kort

nedbrydningstid. Til sammenligning blev der på et naboareal med tilsvarende sorter

udført de behandlinger, som avleren normalt ville køre. Parcellerne blev besøgt i løbet af

sæsonen for at kontrollere, at svampe- og skadedyrssituationen ikke kom ud af kontrol.

Ved plukketidspunktet blev effekten af de forskellige behandlinger på kvaliteten opgjort.

Resultater – pesticidrester og kvalitet

Hverken i 0-reststrategien eller i avlernes eget program blev der fundet restkoncentrationer

over den maksimalt tilladte værdi (MRL) eller midler, som ikke er godkendt i kernefrugt.

Det fremgår af tabel 1, hvor mange fund der blev gjort og hvor stor frasorteringsprocenten

var i de to forskellige strategier.

Tabel 1. Antal fund i prøver fra de forskellige behandlingsstrategier. Tallene i

parentes angiver procent frugt med skader, som kunne tilskrives

behandlingsstrategien.

Sort Normalt program 0-reststrategi

Clara Frijs

Discovery

Rød Aroma

0

(1 %)

3

(14 %)

1

(6,5 %)

0

(0 %)

1

(8 %)

1

(8 %)

Udbytte

Særlig to ting er afgørende for, om en sprøjtning resulterer i rester i frugten eller ikke:

Middelvalg og dato for sprøjtning. I de fleste tilfælde er der et faktisk behov for at behandle

i perioden efter 10. juni. Behovet for tiltag vil variere fra plantage til plantage og

afhænge af smittetryk, vejr, sort m.m. I en 0-rest strategi vil et af de sværeste punkter

være at udelade behandling mod lagersygdomme. Der bør arbejdes yderligere med afprøvning

af 0-rest strategier. Målet skal være en strategi, som ikke fører til, at kvaliteten

forringes. Der bør også ses på de økonomiske aspekter ved at anvende en 0-rest strategi.

6


Formidling

Projektets baggrund og resultater blev formidlet på Erfa-møder den 19. november (9

deltagere) og den 10. december (6 deltagere). Projektets resultater vil blive formidlet i

artikel i Frugt og Grønt februar 2010 samt på Temadag 9. februar 2010.

Resume delprojekt 1:

Der er et stort behov for at udvikle sprøjtestrategier der medføre 0 pestcidrester i de

salgsklare produkter. Der udføres et stort arbejde flere steder i EU for at finde frem til

sådanne strategier. Nærværende projekt har vist at det særligt er to ting der er afgørende

for, om en sprøjtning resulterer i rester i frugten eller ikke: Middelvalg og dato

for seneste sprøjtning. Hvis man kan undgå at behandle efter 10. juni er risikoen for

rester i produkter meget lille. Men ofte er der et behov for at behandle mod skade gøre

efter d. 10/6. særligt når man producere frugt til lager. Der bør arbejdes yderligere med

afprøvning af 0-rest strategier. Målet skal være en strategi, som ikke fører til, at kvaliteten

forringes. Der bør også ses på de økonomiske aspekter ved at anvende en 0-rest

strategi.

7


Delprojekt 2: Jordbær – biofumigation

Formål

Formålet er at demonstrere effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til

bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen.

Projektets indhold og gennemførelse

Nærværende projekt er en videreførelse af projektet fra 2008. Projektet går i korthed

ud på at demonstrere virkning af den korsblomstrede afgrøde Brassica juncea (sort

sennep) over for den jordbårne rodsygdom i jordbær, visnesyge (Verticillium dahliae).

Der blev benyttet samme frøblanding i 2009 som i 2008 og i samme udsædsmængde. I

modsætning til året før blev projektet i 2009 kun udført hos den ene producent, Claus

Hunsballe, 4230 Skælskør. I lighed med 2008 blev der i 2009 anlagt parceller med

forårssået (6/5) og efterårssået (15/8) Brassica juncea. Den enkelte etablering blev

efter planen delt i 2, hvor eneste forskel var, om der efterfølgende skulle overdækkes

med tæt plast. Den omgivende hvedemark fungerer som kontrol.

Forårsetableringen skete d. 6/5 og der blev udtaget jordprøver umiddelbart før dette.

Nedmuldning af efterafgrøden skete primo juli og plasten lå på i ca. 3 uger, hvorefter

der blev udtaget jordprøver.

Efterårsetablering skete d. 15/8. Ultimo september blev afgrøden besigtiget og fundet

alt for tynd til at kunne bidrage med en jordsanerende effekt. Det blev derfor besluttet

at undlade nedmuldning og dækning. Det var derfor heller ikke muligt at afholde et

åbent hus i arealet.

Resultater 2009

Resultaterne fra i år er desværre ikke i stand til at vise en positiv effekt af

behandlingen. Målt i antal hvilelegemer af svampen i jorden er der ingen forandring i

fht. før anlæggelsen af forsøget. I eftersommeren var der som anført en så dårlig

etablering af den sanerende afgrøde, at der ikke blev udført nedmuldning.

Det overordnede udbytte af projektet

Da resultaterne er meget svingende set over begge sæsoner, er det vanskeligt at give

metoden en uforbeholden anbefaling i rådgivningen. Der er bedst effekt, når der er en

kraftig biomasse til stede. Det er kun opnået, hvor der har været vandingsmulighed.

Dertil kommer, at de bedste effekter i 2008 til dels blev opnået, hvor der skete en

hurtig nedmuldning efter knusning og ligeledes hurtig tildækning med plast.

De svingende resultater er helt i tråd med afprøvninger af metoden i vore nabolande.

Trods dette er metoden i fremdrift længere sydpå i Europa, hvor den har afløst egentlig

jorddesinfektion, der nu er forbudt i EU.

Formidling af projektet

Projektet formidles i artikel i Frugt og Grønt foråret 2010 og på Jordbær-Hindbærklubbens

Generalforsamling d. 28/1-10 (90 deltagere). Der er desuden sket en afrapportering

i den internationale følgegruppe vedr. Biofumigation på opsamlingsmøde d. 12/11-

09 på Århus Universitet, afd. For Havebrug, DJF Årslev, hvor førende eksperter indenfor

8


iofumigation i de nordiske lande var til stede under ledelse af seniorforsker Kai

Grevsen, ÅU.

Resume delprojekt 2

Formålet med projektet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt

alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen. Sygdommen visnesyge

er et alvorligt problem ved dyrkning af primært jordbær.

I udlandet arbejdes der med at forebygge bl.a. visnesyge vha. biologisk

jorddesinfektion. Udvalgte arter af korsblomstrede grønafgrøder afgiver isothiocyanater,

der desinficerer jorden for bl.a. visnesyge. I dette forsøg har vi valgt Brassica juncea.

Projektet har vist at under optimale forhold fungerer biofumigation rigtig godt. Men der

er mange faktorer der gør effekten usikker. Følgende er afgørende for en god effekt af

biofumigation:

Den korsblomstrede afgrøde skal etableres optimalt, herunder må det ikke være tørt i

forbindelse med såning og fremspiring. Afgrøden skal passes med vand og gødning

efter fremspiring sådan at man opnår en stor grønmasse. Hele grønmassen skal findeles

og nedmuldes straks. Det er vigtigt at der er tilstrækkelig med jordfugt i forbindelse

med nedmuldningen.

9


Delprojekt 3: Blåbær – Udvikling af en kultur med store muligheder

Formål

Projektets formål har været at udvikle den økologisk/konventionelle blåbærproduktion

til et erhvervsmæssigt niveau. Projektets aktiviteter har været delt i 2:

1. Indsamling af forskningsresultater/erfaringer fra udlandet.

2. Udbrede kendskabet om mulighederne for at dyrke økologiske/konventionelle

blåbær.

Indhold

I forbindelse med projektet har der været afholdt to studieture til udlandet:

Der har været gennemført en studierejse til Michigan, hvor der foregår en meget

intensiv dyrkning af blåbær. Herunder dyrkning af storfrugtede blåbær.

Endvidere har der været gennemført en studierejse til området omkring

Lyneborg hede i Tyskland, som er det nærmeste større blåbærdyrkningsområde i

forhold til Danmark.

I forbindelse med GartneriRådgivningens erfa-grupper indenfor frugt og bær, har

adskillige af erfa grupperne diskuteret dyrkning og afsætning af blåbær.

den indsamlede viden fra projektet er blevet formidlet videre i en dyrkningsvejledning

om blåbær.

Udbytte

- Udvikle en økologisk og konventionel produktion af blåbær.

- Skabe muligheder for en større produktion af blåbær og dermed også mulighed

for at i mødekomme en stigende efterspørgsel blåbær.

- Udarbejde en opdateret dyrkningsvejledning, som gøres tilgængelig på

Landscentrets hjemmeside (www.landscentret.dk).

- Nyeste viden fra udlandet vedr. dyrkning af blåbær implementeres i erhvervet.

- Udbrede kendskabet om mulighederne for at dyrke blåbær blandt gartnere og

landmænd.

Formidling

Resultaterne fra projektet er blevet formidlet via adskillige erfa grupper under Gartneri-

Rådgivningen, samt i artikel til Frugt og Grønt og endelige via den nye dyrkningsvejledning

om Blåbær.

Resume delprojekt 3

Blåbær er en meget eftertragtet kultur med mange positive sundhedsegenskaber. Projektet

har gjort det muligt at indsamle den nyeste viden fra de væsentligste dyrkningsområder

i USA og i Tyskland. Denne nyeste viden er nu tilgængelig i den dyrkningsvejledning

der er blevet udarbejdet. Endvidere er denne viden blevet videreformidlet i

flere erfagrupper under GartneriRådgivningen. Men sideløbende er der blevet plantet

store arealer i Polen med blåbær, hvilket har lagt en dæmper på produktionen i Danmark.

10


Delprojekt 4: Tætplantning i surkirsebær - udvikling af nyt produktionssystem

Formål

Udvikle/afprøve et miljøvenligt dyrkningssystem til surkirsebær. Det nye system skal

sikre tidligere høst, stabile udbytter, minimere høstomkostninger samt nedsætte forbruget

af pesticider.

Indhold

Forstudie

Der er gennemført litteraturstudie med henblik på at undersøge, hvilke

sorter/grundstammer der anvendes i tætplantningssystemer. Der findes dog ikke

meget litteratur om dette, så den viden vi har, stammer primært fra personlige

kontakter og tidligere studieture.

Der er i 2009 gennemført en studietur til Michigan. Her blev der set på hvor langt

man er nået med at udvikle systemet i dette område, samt indsamlet informationer

om de praktiske erfaringer med systemet.

Eksisterende sortsforsøg hos seks avlere rundt om i landet er besøgt, og det er

noteret ned hvilke sorter der havde en for projektet interessant vækstkraft.

Der har været løbende kontakt til Årslev Forsøgsstation, både hvad angår det

videre forløb, men også for at udveksle erfaringer. Der er bl.a. valgt kloner fra et

tidligere forædlingsforsøg på Årslev.

Etablering af demonstrationsplantager

Da vi ikke mener, at kunne bruge de udenlandske sorter, er der ud fra ovenstående

udvalgt de mest lovende sorter/kloner/grundstammer fundet i Danmark til brug i det

danske tætplantningssystem. Podning og opformering af træer foretages på

Vesterskovgaard Planteskole, hvor der også udplantes en demonstrationsplantage.

Udplantning af enkelte sorter er udført i foråret 2009 på Årslev Forsøgsstation. Dette er

gjort på en måde som sikrer mulighed for rodbeskæring.

De nye sorter/kloner som er forsøgt opformeret slog ikke an i tilstrækkelig grad. Der

opformeres derfor flere træer og den planlagte udplantning af disse sorter på Årslev, vil

først finde sted i efteråret 2011. De træer som blev til noget, vil blive plantet ud i

demonstrationsplantagen hos Vesterskovgaard.

På sigt følges de to demonstrationsplantager, og udbytter, kvalitet samt produktionsomkostninger

registreres. Endvidere skal der arbejdes med beskæringsmetoder i det

nye system.

Informationsformidling

Da den etablerede plantage endnu ikke har meget at byde på, har ERFA grupper

ikke været inviteret derud. På sigt vil der løbende blive afholdt besøg i demonstrationsparcellerne.

Der udarbejdes på sigt en dyrkningsvejledning til tætplantning under danske

forhold.

På baggrund af demonstrationsparcellerne udarbejdes der en kalkule for tætplantningssystemet

i forhold til det traditionelle system. Dette kan dog først

gøres når træerne er kommet i bæring.

Der er i 2010 holdt foredrag om emnet på årets Temadag d. 9 februar. Der blev

bl.a. fortalt om planerne for plantning i Danmark, samt hvad der var hentet af

viden fra Michigan.

11


Udbytte

Projektet kan som helhed være med til at fastholde/udvikle produktionen af kvalitets

surkirsebær.

Der er udvalgt nye sorter/kloner/grundstamme kombinationer til tætplantning

med speciel fokus på Stevnsbær.

Demonstration af tætplantningssystemet.

Udarbejdelse af dyrkningsvejledning til tætplantning.

Udarbejdelse af dyrkningsbidragskalkule som sammenligner med den traditionelle

produktionsmetode.

Der er i 2009 plantet træer af forskellige sorter på Forsøgsstation Årslev. Det er plantet

således at rodbeskæring kan afprøves hvis det skønnes nødvendigt. Studieturen blev

udført ved en tur til Michigan, hvor der ligeledes arbejdes i tætplanting. De 6 danske

plantager med forskellige sorter og kloner af surkirsebær har været besøgt, og der blev

som følge heraf udpeget to sorter som udbytte og vækstmæssigt kunne være interessante

til tætplantning.

I sensommeren 2008 blev der udvalgt kloner af stevnsbær på Årslev forsøgsstation,

med henblik på at opformere dem til tætplantning.

Da træerne skal vokse til førend man kan se effekten af tætplantning er der ingen målbare

resultater. Ny viden stammer primært fra turen til Michigan, hvor der var meget

fokus på at sorterne skulle være sporebærende før de var egnede til tætplantning, lige

som det gav viden høstmuligheder af tætplantning.

Resume delprojekt 4

Produktionen af surkirsebær har været hårdt presset pga. meget lave afregningspriser.

Derfor har det være nødvendigt at se på om det er muligt at introducere et nyt dyrkningssystem

som er tilpasset danske forhold. Erfaringer fra udlandet er blevet indsamlet,

bl.a. har der været gennemført en studietur til Michigan i USA, hvor de har en stor

produktion af surkirsebær. I projektet er der udfra de mest relevante sorter og grundstammer

opstartet 2 forsøgsplantager. Desværre har der været problemer med podningen,

hvilket har forsinket opstarten på den ene af plantagerne. Projektet fortsætter i

2010.

12


Delprojekt 5

5.1. Æbler: Kan gødevanding erstatte bladgødskning med mikronæringsstoffer?

Formål:

Projektet har til formål at undersøge, i hvilken udstrækning gødevanding kan reducere

bladgødskning med mikronærringsstoffer, samt at undersøge om man kan optimere

kvalitet og udbytte ved optimal anvendelse af gødevanding/bladgødskning.

Indhold/resultater

Med udgangspunkt i de positive resultater fra forsøg med gødevanding med mikronæringsstoffer

i 2008 blev der lavet analyser for at se hvilke mikronæringsstoffer, der muligvis

kunne nøjes med at blive udbragt gennem gødevandingen.

Mangan blev valgt.

Uheldigvis var det et tørt forår, som besværliggjorde optagelsen gennem rødderne, og

der opstod mangel allerede på et tidligt tidspunkt i forløbet. Det ser dog ud til at være

muligt at reducere på antallet af behandlinger over bladene, når man ser på resultatet

af bladanalyserne som viser et fint niveau af næringsstoffer. Dog skal der laves om

hvornår man undlader behandlingerne i forhold til i år. Der skal ligeledes arbejdes på at

finde ud af hvor store mængder, der kan komme over gødevandingen.

Resultat

Bladanalyserne viste, at man skal være forsigtig med hvornår og hvilke næringsstoffer

der kan reduceres i bladgødskningen.

Visuelt kunne man følge mangler på bladene i plantagen især mht. mangan og magnesium

som var de to næringsstoffer som der blev reduceret mest på. Ved høst kunne

dette igen aflæses i manglende sukker og dækfarve på frugten.

Formidling

Der er afholdt åbent hus om projektet hvor årets resultater kunne ses i plantagen.

Resume delprojekt 5.1

Gødevanding har vist sig at være en god metode til at supplere den almindelige bladgødskning.

Der kan dog opstå situationer hvor gødevandingen ikke virker optimalt

f.eks. i forbindelse med meget tørre perioder. Det er ikke afklaret hvor store mængder

mikronæringsstoffer, der kan komme via gødevandingen. Ligeledes kræver det mere

erfaring for at afklare hvornår evt. bladgødskninger kan udlades.

13


5.2. Kan calcium forebygge priksyge i storfaldne sorter?

Formål

Formålet med projektet var at undersøge om forebyggelse af priksyge i storfaldne

sorter (Aroma, Jonagored) kan gøres ved hjælp af påføring af et calciumprodukt på

stammen.

Gennemførelse af forsøget

Forsøget blev udført hos en avler på Fyn og en avler på Tåsinge. I efteråret 2008 og

foråret 2009 blev der påført stampet kalk (calciumhydroxid) på stammen af sorterne

Jonagored og Rød Aroma. I juli blev der udtaget bladprøver. Ved plukningen i 2009 blev

effekten af behandlingerne på kvaliteten opgjort og der blev udtaget prøver til analyse

for indholdet af bl.a. calcium i frugten.

Resultater – kvalitet

I Jonagored blev der ikke registreret frugt med priksyge hverken fra træer med eller

uden calcium på stammen. Rød Aroma, er ikke udsat for priksyge, men glas. Ligesom

priksyge, tilskrives glas fysiologiske årsager. Det fremgår af tabel 1, hvor mange

frugter, der havde kvalitetsfejl og hvor meget calcium, der blev fundet ved frugtanalyse.

Tabel 1. Procent frugter med fejl relateret til calciummangel fra træer uden

og med calcium på stammen. Tallene i parentes angiver calciumindholdet i

frugterne ved høst.

Sort Uden calcium Med calcium

Rød Aroma 18 % med glas

(3 mg/100 g)

Jonagored

0 % med priksyge

(3 mg/100 g)

12 % med glas

(3,1 mg/100 g)

0 % med priksyge

(4,4 mg/100 g)

Udbytter

Ifølge litteraturen er det normalt ikke mangel på calcium i jorden, der er årsagen til

priksyge. Derimod ligger begrænsningen i optagelsen og/eller transporten af calcium til

frugten. På baggrund af den udførte undersøgelse fremgår det at der var en mindre

reduktion af glas i Rød Aroma, men der kunne ikke måles en højere optagelse af calcium

i Rød Aroma. I Jonagored var der et lidt højere indhold af calcium i de træer der

var behandlet med calcium, men ”desværre” ikke nogen priksyge. Påsmøring af calcium

på stammen er meget arbejdskrævende. Hvis der er behov for at øge indholdet af calcium

i jorden omkring æbletræet, er det enklere at kalke.

14


Formidling

Projektets formål og resultater er blevet formidlet på Erfa-møder den 19. november (9

deltagere) og den 10. december (6 deltagere). Projektets resultater vil blive formidlet i

artikel i Frugt og Grønt marts 2010.

Resume delprojekt 5.2

Priksyge kan være medføre alvorlig kvalitetsforringelse i storfaldne sorter. Derfor skulle

det undersøges om påsmøring med kalk kan reducere disse kvalitetsforringelser.

Påsmøring med kalk ser ud til at have medført en mindre påvirkning af indholdet af calcium

i Jonagored og en mindre forekomst af glas i Rød Aroma. Men det er meget arbejdsintensivt

at påføre kalken træerne og det er væsentlig lettere at opkalke jorden

omkring træerne. Så derfor vil denne metode ikke vinde udbredelse.

5.3. Sødkirsebær: Calcium – kan det forbedre fastheden og mindske tendensen

til revnedannelse?

Formål

Denne aktivitet har til formål at optimere kvaliteten af sødkirsebær ved at bladgødske

med calcium fra celledeling til høst.

Indhold/resultater

Forsøget blev anlagt på Danfrugt, Skælskør. Der blev lavet en række med behandlet og

ubehandlet i sorten Kordia. Der blev derudover bladgødsket normalt med calcium.

I celledelingsperioden blev der tilført calcium i gødevandingen, for at se om det var

muligt at få optaget calcium til frugten og på den måde forbedre fastheden af frugten

og samtidig mindste tendensen til revnedannelse.

Frugterne blev observeret gennem sæsonen og ved høst blev 1000 frugter målt for

fasthed og størrelse og 500 af disse frugter blev der målt sukker på.

Rækkerne blev gået igennem for at få et indtryk af revnedannelsen.

Udbytte

Der blev plukket 25 frugter fra hver af de 20 ubehandlede træer og hver af de 20 behandlede

træer. Hvert træ tæller som en behandling.

Bjarne H. Pedersen Århus universitet var så venlig at lave statistik på målingerne.

Forsøget viste en signifikant effekt af tildelingen af calcium på fastheden af frugterne.

Revnedannelsen var desværre umulig at gøre op, da regntaget over rækkerne var gået

i stykker og der derfor var andre faktorer, som havde meget større betydning end calcium

for de enkelte træer.

Forsøgsresultater:

Fasthed, størrelse og sukkerindhold, som det ses er der signifikant effekt af tildelingen.

325,9 b 31,0 ns 18,9 b

365,2 a 31,3 20,3 a

16,6 0,4 0,8

15


Formidling

Artikel i fagbladet Frugt og Grønt, samt afholdt plantagevandring.

Resume delprojekt 5.3

Fasthed, størrelse og sukkerindhold er afgørende for kvaliteten af sødkirsebær. I dette

projekt har vi undersøgt om ekstra calciumtilførsel via gødevanding kan påvirke de 3

kvalitetsparametre.

Det viser sig at fastheden og sukkerindholdet var signifikant større ved gødevanding

med calcium i dette projekt. Det var ikke til at sige noget om tendensen til revnedannelse,

da regntaget over rækkerne var gået i stykker. Det er således en vigtig information

at det har været muligt at påvirke fastheden og sukkerindholdet ved ekstra

tilførelse af calcium.

5.4. Solbær: Er gødevanding økonomisk rentabel i solbær?

Formål:

Formålet med denne aktivitet er at afprøve gødevanding af solbær i praksis, herunder

at beregne om det er økonomisk rentabelt at anvende gødevanding i solbær.

Indhold/resultater:

Litteraturstudie om gødevanding i buskfrugt.

Anlæg af demonstrationsparceller. Hos avlerne etableres en parcel henholdsvis

med og uden gødevanding. Ved høst registreres udbytte og kvalitet af bærerne.

Udbytte

Der er i foråret søgt litteratur vedr. emnet gødevanding af solbær. Der ligger kun lidt

materiale vedr. dette emne, og det har derfor ikke været muligt at hente hjælp til at

lave gødevandingsplaner af den vej. Der har været kontakt til Norge, England og NZ

vedr. emnet. Primær viden på området er dog om nødvendigheden af vand.

En avler som skulle etablere solbærstiklinger på en tung jord, valgte således at starte

op med gødevanding via drypslanger. Stiklingerne er kommet rigtig godt i gang, og har

opnået en højde på 40 – 50 cm. Med 3-5 grene. Avleren endte op med at synes det var

meget dyrt med drypvanding, hvorfor der også blev tilført fast gødning på jorden. I

bladprøver var det ikke muligt at måle større mængde af næring i bladene i arealet som

var gødevandet, frem for de rækker der havde fået gødning på jorden. Dette hænger

formodentlig sammen med at Stiklinger kun forbruger lidt næring, og ofte har tilstrækkeligt

i det der er i jorden.

Effekten af gødevanding forventes primært at være et bedre udbytte de kommende år

og/eller en forbedring af bærkvaliteten. På baggrund af det første år er det således for

tidligt at sige noget om gødevandingens effekt i solbær. Projektet fortsættes i 2010.

16


Projektets store styrke har således i første omgang været, at avlerne har fået fokus på

denne mulighed for at optimere avlen på. Hvis der viser sig positiv respons de kommende

år, er flere således klar til at engagere sig i gødevanding.

Formidling

Projektet er omtalt i alle Buskfrugt ERFA grupper, og der er skrevet en artikel til Frugt

og Grønt om emnet. Flere avlere har i øvrigt set arealet, efter at have hørt det omtalt.

Resume delprojekt 5.4

Gødevanding i solbær er endnu helt på begynderstadiet. Det har ikke været muligt at

indhente erfaringer fra Norge, England eller New Zealand, og der var stort set ingen

ting at finde i den tilgængelige litteratur. Så opstarten på gødevanding i solbær sker på

baggrund af den viden GartneriRådgivningen har fra æbler, jordbær og væksthus. Den

demonstrationsplantage der blev opstartet har haft rigtig go virkning af gødevandet.

Men det tyder på, at det hovedsagelig er effekten af vandet, som har startet stiklingerne

rigtig godt op. Det er endnu for tidligt at sige noget om hvordan effekten bliver

på høstudbyttet og på kvaliteten. Forsøget fortsætter i 2010.

17


Delprojekt 6. Beslutningsstøtte for reduceret restkoncentration

Formål

Projektets formål er at medvirke til et reduceret pesticidrestindhold i frugt og grønt.

Dette gøres ved at kortlægge gennemførte pesticidbehandlingers indflydelse på restkoncentrationsniveauet.

Projektet vil herigennem kunne skabe grundlag for en målrettet

rådgivning i relation til minimering af restindholdet.

Indhold/resultater

Projektet skal koordineres i en projektgruppe bestående af repræsentanter fra de involverede

sektorer, Dansk Gartneri, GartneriRådgivningen, Fødevarestyrelsen og evt.

Plantedirektoratet.

Der skal informeres om projektet i fagpressen og nyhedsbreve for at sikre optimal opbakning

blandt avlerne til, at der kan følges op på de analyser, som laves i forbindelse

med Fødevarestyrelsens overvågningsprogram omkring pesticidrestindholdet i danske

fødevarer. Opfølgningen består i en kontakt til avlerne, enten telefonisk eller i form af

et besøg, og efterfølgende systematisering af de samlede oplysninger. Der vil blive fulgt

op på såvel analyser uden påviste rester som på analyser med påviste pesticidrester for

at kunne give svar på spørgsmålet om, hvilke behandlinger der giver restindhold.

Derudover vil projektgruppen søge at få erfaringer fra udlandet, hvor man også arbejder

målrettet med både at mindske antallet af afgrøder med rester og niveauet af restindholdet

i afgrøderne.

I februar 2009 blev der sendt brev ud til jordbæravlere om projektets form og indhold

samt med en opfordring til at udfylde og returnere en fuldmagtserklæring om, at Fødevarestyrelsen

måtte videregive restdata til GartneriRådgivningen for perioden 2006-09.

Omkring 40 jordbæravlere returnerede fuldmagtserklæringen. Efterfølgende blev Fødevarestyrelsen

bedt om at lave en datakørsel på de aktuelle avlere, så vi kunne få

eventuelle restdata, som der så kunne følges op på. På grund af stort arbejdspres i

Fødevarestyrelsen kom data aldrig frem, og det var derfor ikke muligt at foretage opfølgninger

ude ved jordbæravlerne i 2009.

For at koordinere indsatsen på pesticidrestområdet har jeg i løbet af 2009:

deltaget i møde i Årslevs store projekt ”Nul-pesticidrester” AP2.1.1 Forekomst af

pesticidrester på kernefrugt.

deltaget i arbejdet med Grøn Plantebeskyttelses demonstrationsprojekt

”Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastning af

plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget, Delprojekt 3 Metode til

sporbarhed af restindhold af pesticider i jordbær og æbler.

løbende haft kontakter med Torben Lippert, Dansk Gartneri

indsamlet og læst artikler om pesicidrestindhold

kontaktet Rudolf Ruby, VBOG Landförden, for at få data fra deres pesticidrestforsøg

i jordbær, men data tilhører en avlergruppe og er derfor ikke

tilgængelige.

18


Deltaget i møde i Fødevarestyrelsen (18.12.2009) med Torben Lippert, Dansk Gartneri

vedr. erfaringerne med pesticidrestprojektet herunder primært problemerne omkring

sporbarheden. Mødet var ligeledes opstartsmøde til et nyt pesticidrestprojekt i forbindelse

med Grøn Vækst og implementering af IPM.

Udbytte

I forhold til det planlagte har resultatet og udbyttet ikke kunnet leve op til forventningerne,

hvilket primært skyldes, at Fødevarestyrelsen i foråret 2009 ikke har haft de

nødvendige ressourcer til at fremskaffe de ønskede data. I forbindelse med Grøn Vækst

får Fødevarestyrelsen tilført ekstra 150.000 kr. pr. år i perioden 2010-2015 til pesticidrestområdet,

og der er aftalt møde med underskrift af ny aftale den 18. december 2009

mellem Dansk Gartneri, GartneriRådgivningen og Fødevarestyrelsen. Plantedirektoratet

er inviteret med for at diskutere problemstillingen omkring sporbarhed. Netop sporbarheden

har været en stor udfordring i projektet omkring opfølgning på pesticidrester.

Deltagelse i møder og projekter og indsamling af artikler mv. om emnet pesticidrester

har givet et godt overblik over problemstillingen.

Formidling

Der er i løbet af 2009 bragt følgende artikler i Frugt & Grønt om pesticidrester:

Detailhandlen skærper kravene til pesticidrester, Frugt & Grønt nr. 1, 2009.

Pesticidrester er avlernes opgave, Frugt & Grønt nr. 1, 2009.

Pesticidrester i frugt og grønt 2008, Frugt & Grønt nr. 2, 2010.

Resume delprojekt 6

Arbejdet med at reducere forekomsten af pesticidrester i produkterne er meget vigtig

og har stor politisk/forbrugermæssigt fokus. 40 jordbæravlere havde givet tilsagn om at

deltage i projektet, men på grund af stort arbejdspres i Fødevarestyrelsen har det ikke

været mulig at få de nødvendige data skaffet frem. Det forventes at Fødevarestyrelsen

har mulighed for at fremskaffe dataene i løbet af 2010. I stedet er der blevet gennemført

en litteraturgennemgang og udarbejdet 3 artikler omkring emnet.

19


Delprojekt 8. Øget anvendelse af økologiske dyrkningsteknikker i den

konventionelle produktion

Formål

Reducere miljøbelastningen i produktionen af frugt og grønt ved at øge anvendelsen af

nyeste viden vedr. miljøvenlig/økologisk produktion af frugt og grønt.

Kort beskrivelse af projekt

Netdækning og målrettet brug af nyttedyr:

Skadevolder, der ønskes reguleret: Kålbladlus, Brevicoryne brassicae

Nytteorganisme: Galmyggen Aphidoletes aphidimyza.

Vært: Østerkrog Gartneri v/ Caleb og David Falk, Løvskal Landevej 58, Bjerringbro

Plot til demonstration af metoden blev anlagt i økologisk broccoli, der var dækket med

insektnet af typen Bionet i størstedelen af vækstperioden frem til høst.

Kålbladlusen antages at kunne trænge nogenlunde ubesværet igennem insektnettet,

der er designet til at udelukke lidt større insekter fra kulturen. De kan også angribe, når

insektnettet er løftet af i forbindelse med radrensning eller eftergødskning.

Galmyggen blev introduceret i afgrøden som pupper. For at sikre galmyggene fødemuligheder

fra starten (lever udelukkende af bladlus) blev der indsat såkaldte

bankerplanter passende steder i afgrøden bestående af kasser med korn med udsatte

kornbladlus.

Hvilke resultater er opnået

Der var kun meget ringe angrebsgrad af kålbladlus i marken, især under insektnettet.

Kornbladlusene havde invaderet kornplanterne og levede godt. Bankerplanterne var

altså vellykkede.

Vi fandt desværre ingen galmyg eller larver i bankerplanter eller på kålplanter. Vi fandt

heller ingen udsugede bladlus i bankerplanter eller på kålplanter, så galmyglarverne har

næppe været der! Galmyggene har altså ikke overlevet og har ikke kunnet ”opfedes” på

bankerplanterne.

Årsagsanalyse

Forholdene for galmyggene har ikke været optimale; bl.a. var temperaturerne relativt

lave ved udsætningen og det har også været for tørt i starten. Udtørring af pupperne er

meget skadeligt for overlevelsen. Rensning i marken efter udsætningen af pupperne

kan også have dræbt pupper, direkte eller pga. udtørringen.

Det overordnede udbytte af projektet

Trods de manglende resultater af udsætningen af nyttedyr, har projektet givet værdifuld

indsigt for kålproducenterne i den biologiske bekæmpelse af skadedyr. Projektet

har åbnet producenternes øjne for det potentiale, der ligger i at benytte naturens egne

20


ekæmpelsesmetoder. Producenterne er nu mere motiverede for at benytte biologisk

bekæmpelse, da de dels er under pres for at levere produkter uden pesticidrester, dels

er underlagt IPM principper i forbindelse med overgang til Global GAP certificeret produktion.

Formidling af projektet

Projektet er formidlet gennem artikel i Frugt og Grønt nr.11/12, s. 473 (”Working under

cover”) og ved mundtlig præsentation på Kålklubben Danmarks virksomhedsbesøg hos

økologisk og konventionel blomkålsavler Morten Adamsen, Stenvad Gartneri, 8586

Ørum Djurs, hvor bilag om projektet blev omdelt. Der var 40 deltagere.

Resume delprojekt 8:

Brug af nyttedyr og biologisk bekæmpelse på friland er ikke særlig udbredt. Men det er

meget ønskværdigt, hvis det kan lade sig gøre, da man derved kan undgå anvendelse

af pesticider, som jo ofte medfører rester i de høstede produkter.

I dette projekt blev det forsøgt at regulere kålbladlus vha. galmyg. Desværre lykkedes

det ikke at få galmyggene til at etablere sig på de kornbladlus, der også blev sat ud på

bankerplanterne i kålmarken. Til gengæld kom der heller ikke nogen angreb af kålbladlus

i marken. Det er derfor nødvendigt at arbejde videre med biologisk bekæmpelse på

friland, for at opbygge erfaring om, hvad der kan lade sige gøre i praktisk produktion.

21


Delprojekt 9. Monitering og varsling

Formål

Projektet har følgende formål

At vurdere hvorvidt bekæmpelse er påkrævet og i givet fald sikre rettidig og

dermed også effektiv behandling.

At medvirke til at undgå overflødige pesticidbehandlinger.

At sikre at information og evt. varsling til avlerne er så præcis, at skadesomfang

ikke overskrider den økonomiske skadetærskel.

Indhold/resultater

Knoporme:

Fremskaffelse/fremstilling og udsendelse af materialer samt registreringsskemaer.

Indtastning af fangstdata, beregning af udviklingstrin og vurdering af behandlingsbehov.

Udsendelse af ugentlig (ultimo maj til medio august) orientering til konsulenter

og deltagende avlere vedr. flyvning og udvikling.

Varsling til konsulenter og avlere ved overskridelse af skadetærskel.

Flyvningen af agerugler i sæsonen 2009 startede allerede i uge 19 (4.-10. maj) på de

tidligste lokaliteter. Flyvningen lå på et relativt lavt niveau. Ultimo maj/primo juni blev

den vejledende minimumstærskel overskredet på de tidligste lokaliteter. Medio juni var

tærsklen overskredet ved en halv snes avlere. På grund af det varme, tørre vejr med

stor solindstråling blev de første økologiske avlere varslet i slutningen af uge 26 om at

iværksætte vanding som bekæmpelse af de små knoporme. Ugen efter blev en række

konventionelle avlere varslet om at foretage en bekæmpelse af knoporme. Medio juni

kunne man begynde at finde de første afgrøder med skader efter angreb. Registrering

og varsling blev afsluttet med udgangen af uge 31.

Til trods for den forholdsvis lave flyvning i år er der set flere skader end normalt,

hvilket skyldes de for knopormene meget optimale vejrbetingelser for overlevelse.

Erfaringerne fra i år viser, at brugen af lufttemperaturdata på klimagrid-niveau ikke

giver en præcis nok varsling, når temperatur og solindstråling er ekstrem høje. Derfor

skal vi fremadrettet undersøge mulighederne for at bruge mere lokale jordtemperaturmålinger

for at optimere varslingen.

Arbejdet varetages af GartneriRådgivningen i samarbejde med professor Peter Esbjerg,

KU-LIFE.

Kålfluer:

Information vedr. kålfluens flyvning og forventede æglægning opdateres på

Planteinfo.

Udsendelse af information til planteavlskonsulenter vedr. forventet dato for

begyndende æglægning af kålfluens to (evt. tre) generationer.

22


Overordnet udbytte

De deltagende avlere, hvor minimumstærsklen blev overskredet, blev varslet om at

foretage vanding og eller sprøjtning mod knoporme. Resultaterne fra disse marker

viser, at en rettidig indsats har forhindret eller minimeret skaderne efter knopormenes

gnav. Erfaringerne fra i år viser, at selvom flyvningen er forholdsvis lav, kan optimale

vejrforhold for overlevelsen af de små knoporme betyde, at der opstår skader i marker,

der ikke bliver behandlet eller behandlet rettidigt med store tab til følge. Erfaringerne

viser også, at på specielt udsatte jorder, kommer varslingen, som den er bygget op i

dag, for sent under ekstreme vejrbetingelser. Derfor skal vi fremadrettet undersøge

mulighederne for at registrere og overføre jordtemperaturdata til brug i varslingsmodellen.

Formidling

Knoporme

På Landbrugsinfo og GartneriRådgivningens hjemmeside er der orienteret om muligheden

for at tilmelde sig varslingstjenesten.

Fangstdata og vejledning er udsendt ugentligt til de deltagende avlere, GartneriRådgivningens

konsulenter samt nøglepersoner på Planteproduktion, Landscentret.

Årets erfaringer er beskrevet i en artikel bragt i Frugt & Grønt nr. 11/12, 2009:

Knopormene rykkede tæt på i 2009: Hvad med 2010?

Kålfluer

På Landbrugsinfo og GartneriRådgivningens hjemmeside er der orienteret om muligheden

for at følge med i kålfluens flyvning og forventede æglægning i PlanteInfo.

Information om kålfluens flyvning og forventede æglægning - både første og anden

generation - er opdateret på PlanteInfo og beskrevet på LandbrugsInfo og Gartneri-

Rådgivningens hjemmeside. Orientering om tidspunkt er sendt ud til avlerne i form af

meddelelse i nyhedsbrevet Grønsags Nyt.

Resume delprojekt 9

Knoporme og kålfluer er alvorlige skadegører i grønsagsproduktionen.

Varslingssystemet overfor knoporme er meget gavnlig, da den forebygger mange

unødvendige sprøjtninger. Men det viser sig også at det fortsat er nødvendigt at

arbejde med varslingssystemet, da erfaringerne fra i år viser, at selvom flyvningen er

forholdsvis lav, kan optimale vejrforhold for overlevelsen af de små knoporme betyde,

at der opstår skader i marker. Specielt kan der opstå skade i de marker der ikke bliver

behandlet eller behandlet rettidigt. Erfaringerne viser også, at på specielt udsatte

jorder, kommer varslingen, som den er bygget op i dag, for sent under ekstreme

vejrbetingelser. Derfor skal vi fremadrettet undersøge mulighederne for at registrere og

overføre jordtemperaturdata til brug i varslingsmodellen.

23

More magazines by this user
Similar magazines