Skørping 1 - MR-klinikken

mr.klinikkenskoerping.dk

Skørping 1 - MR-klinikken

PrivathosPitalEt

S K Ø R P I N G

Udvidet frit sygehusvalg • Kunstigt skulderled

Alle kan blive opereret på Privathospitalet Skørping

Kunstner Tom Krøjer • Samarbejde med Ringkøbing Amt

Kirurgisk behandling af discusprolaps i lænden

Øjenslågskorrektion • Stress og økonomistyring

Kikkertundersøgelse og -behandling af knæled

Sika Jagt


P r i v a t h o s P i t a l E t

s K Ø r P i N G

Indhold

hospitalet 5

Nye tider 6

Udvidet frit sygehusvalg 7

alle kan blive opereret på Privathospitalet skørping 8

Kunstigt skulderled 10

Et aaB i udvikling 13

vandladningsproblemer 17

Kirurgisk behandling af discusprolaps i lænden 1

tom Krøjer og rejsens kunst 3

Behandlingsforløbet på Privathospitalet skørping 6

Øjenslågskorrektion 7

stress og økonomistyring 30

Kikkertundersøgelse og -behandling af knæled 3

sikajagt 35

samarbejde med ringkøbing amt 41

Privathospitalet Skørping A/S

himmerlandsvej 36

95 0 skørping

tlf. +45 98 39 44

Fax: +45 98 39 18 38

booking@privathospitalet-skoerping.dk

www.privathospitalet-skoerping.dk

Ansvarshavende redaktør:

Jørgen hill-Madsen, Cheflæge

Produktion og annoncer:

Media link

Postboks 349

6330 Padborg

tlf. +45 47 1 4

E-mail: jan@media-link.nu

Tryk:

Ct Grafisk a/s

thurøvej 7

9500 hobro

tlf. +45 985 0199

Fax +45 985 5501

post@ctgrafisk.dk

www.ctgrafisk.dk

Forsidebillede:

Privathospitalet skørping


Den ældre generation husker den

tid, hvor selv mindre danske provinsbyer

ofte havde deres lokale

sygehus. sygehuset bestod af

en kirurgisk og en medicinsk afdeling,

og her foruden rådede

man sædvanligvis over røntgen-

og narkose afsnit. Et sådan

sygehus kunne sammen med de

lokale praktise rende læger i vid

udstrækning dække behovet for

diagnosticering og behandling

af langt de fl este dengang forekommende

sygdomme.

”Fortiden er væk”

antallet af diagnoser og behandlingsmuligheder

er vokset

gennem årene og behandlings -

metoderne er nu ofte højteknologiske.

Dette stiller krav om

specialisering inden for sygdommene

og medfører få, men store

funktionsenheder, som så tilgengæld

modtager mange patienter

med samme lidelse. omvendt

kan mange sygdomme og operationer,

som tidligere krævede

indlæggelse i dag behandles am-

Velkommen

bulant. Økonomiske overvejelser

vejer stadigt tungere i takt med

de voksende behandlingsmuligheder

– og befolkningens krav til

sundhedssystemet ændrer sig.

virkningerne ses i landskabet,

hvor næsten alle de små provinssygehuse

er forsvundet eller omdannet

til special- og efterbehandlingsenheder.

strukturændringen fortsætter,

og næste udfordring bliver den

planlagte regionsplan med fem

sygehusregioner til erstatning af

de nuværende amter.

Privathospitalerne er nødt til

også at deltage i udviklingen -

fra sidelinien. Der er i Danmark

3

kun få større privathospitaler

med mere end 15- 0 sengepladser

og faciliteter på linie med,

hvad der tilbydes i det offentlige

sygehusvæsen. Disse faciliteter

er dyre – meget dyre -, men er

nødvendige for at være et moderne

hospital.

Privathospitalet skørping er et

af disse og tilbyder den mest optimale

behandling:

hospitalet har gennem fl ere år

og på forskellige måder haft

samarbejde med det offentlige

sygehusvæsen i bestræbelserne

på at nedbringe ventelisterne

på operativ behandling betalt af

den offentlige sygesikring.

som det vil fremgå af artikler i

dette ”Magasin”, er det et frugtbart

samarbejde for alle parter

– først og fremmest for patienterne.

samfundsmæssigt spares

store ressourcer gennem mindsket

sygefravær samt f.eks. sparede

anlægsomkostninger til af-

vikling af pludseligt opståede

ventelister (se artikel om ringkjøbing

amt).

Privathospitalet skørping henvender

sig tillige til patienter,

som uden om den offentlige sygesikring

ønsker behandling.

Personer dækket af de nye fi rmasundhedsforsikringer,

personer

der har tegnet private forsikringer

– herunder i sygeforsikringen

”danmark” samt privatbetalende

patienter kan frit vælge

behandling på Privathospitalet

skørping.

Man har i disse tilfælde helt frie

hænder til i samråd med hospitalet

at medbestemme sin behandling

samt tidspunktet og

forholdene i forbindelse hermed.

Med venlig hilsen

PrivatHospitalet Skørping

Jørgen Hill-Madsen

Chefl æge


”hvor Danmark er smukkere” er

det slogan, som anvendes om det

pragtfulde naturområde omkring

rold skov og rebild Bakker i

Nordjylland. Midt i det hele ligger

Privathospitalet skørping smukt

tilbagetrukket fra vejen mellem

rebild og skørping.

hospitalsbygningen blev opført

i 1906 og rummede indtil midten

af 1970-erne tuberkulosesanatorium,

men blev i 1991 taget

i brug som privathospital efter en

gennemgribende, men skånsom

restaurering.

atmosfæren er fredfyldt alle rede

når man kører op ad indkørslen.

På afstand ses den imponerende

hovedbygning, opført i en tid

hvor detaljerne var afgørende. i

umiddelbar tilknytning ligger en

række bygninger, der i sanatorietiden

bl.a. var liggehal for sanato-

riets patienter, rummede bolig for

hospitalets medarbejdere eller husede

vaskeri og elektricitetsværk.

servicefunktioner som køkken,

vas keri m.m. i umiddelbar tilknytning

til hospitalet var en nødvendighed

i datiden. i dag er disse

funktioner udliciteret således,

at hele Privathospitalet skørpings

aktivitet er målrettet mod pa-

Hospitalet

tientbehandling og pleje. ved indretningen

af hospitalet er der taget

hensyn til, at patienten skal

føle sig så lidt sygeliggjort som

muligt under opholdet. Når man

åbner døren til receptionen træder

man ind i en fornem hotellobby,

- diskret møbleret med bløde

lænestole og gulvtæpper i et

farvevalg, der er afstemt med naturen

udenfor.

hospitalsgangene er ligeledes belagt

med bløde tæpper og indrettet

med små siddegrupper. hospitalet

råder over 0 sengestuer.

5

alle er enestuer udstyret med moderne

B&o radio og tv samt telefon.

til hver stue hører der et

lækkert badeværelse og toilet

med marmor beklædte vægge.

stuerne er møbleret i samme

smagfulde stil som lobbyen.

hospitalet råder desuden over to

suiter, - større sengestuer med tilhørende

opholdsstue. Disse er til

rådighed for patienter, der f.eks.

ønsker pårørende medindlagt , rekreationspatienter,

der ønsker

længerevarende ophold eller patienter,

der måtte have behov for

kontor under indlæggelsen.

Den rolige og fredfyldte atmosfære

går igen i dagens aktiviteter

– enten der er tale om konsul

tation, helbredsundersøgelse eller

et operativt indgreb.

På Privathospitalet er patienten i

centrum. Kirurgen og plejepersonalet

er fælles om at gøre behandlingen

og indlæggelsen til

andet end et hospitalsophold.

hospitalets medarbejdere gør

hver på deres måde alt, hvad der

skal til, for at patienten kan føle

sig som gæst på et førsteklasses

hotel. og der er tid til at kræse

om patienterne.

Under opholdet, der også kan

omfatte behandling ved fysioterapeut

samt rekreation, er der for

de oppegående patienter og deres

pårørende gode mulig heder for at

nyde naturen udenfor. Den omkringliggende

skov er velegnet til

spadsereture, og rebild Bakker er

nabo til skoven.


Privathospitalet Skørping 1/2005

Af Inger Skjødt,

Chefsekretær og

Jørgen Hill-Madsen,

Chefl æge

00 var året med den stille

revolution i det danske sundhedssystem.

Den da nyvalgte regering afsatte

en ekstra sum på 1,5 milliard kr.,

der blev stillet til disposition for

landets offentlige sygehuse, som

ved dokumenteret merarbejde og

øget produktivitet kunne få del i

disse ekstra midler.

Dette var ikke revolutionen.

Den stille revolution bestod i,

at det frie sygehusvalg parallelt

Nye tider

hermed blev udvidet til også at

omfatte privathospitaler og -klinikker.

hvor der tidligere har været et

historisk skarpt skel mellem det

offentlige sundhedsvæsen, herunder

den offentlige sygesikring,

og privathospitalerne, blev der

efter d. 1. juli 00 indført mulighed

for samarbejde. samarbejdet

betyder, at privathospitalerne

og -klinikkerne - gratis for

patienten - kan behandle danske

borgere dækket af den offentlige

sygesikring

amtsrådsforeningen i Danmark

og hovedstadens sygehusfællesskab

kan tilsammen på vegne

af landets offentlige sygehuse

indgå aftaler med de privathospitaler

og -klinikker, som

lever op til fastsatte kvalitetskrav,

og som måtte være interes-

6

seret i at deltage i nedbringelse

af ventelisterne på behandling.

Patienterne, der hidtil har kunnet

vælge mellem forskellige of

fentlige hospitaler kan således

også nu frit vælge behandling på

et af de privathospitaler, der har

en aftale med det offentlige.

Privathospitalet skørping var

blandt de første til at indgå en

sådan aftale. Der viste sig i de

første måneder en del uafklarede

situationer m.h.t. hvilke diagnoser

og behandlinger aftalen skulle

omfatte. smidighed og indhøstet

erfaring fra begge sider

har efterfølgende afklaret tingene.

størrelsen af behovet for

behandling inden for forskellige

sygdomme ændrer sig imidlertid.

Privathospitalet skørping

har derfor siden den første aftale

trådte i kraft i juli 00 adskil-

lige gange revideret aftalen og

hver gang udvidet og tilføjet nye

behandlingstilbud.

Privathospitalet skørpings faciliteter

muliggør bl.a. store operative

indgreb, længerevarende indlæggelse

samt optræning, hvorfor

også større og mere komplicerede

indgreb indgår i behandlingstilbudet.

Eksempler herpå kan

være ryg- og skulderkirurgi - specialoperationer,

der ikke tilbydes

ret mange steder, men hvor ventetiden

på behandling er lang.

væsentlig efterspørgsel af

særlige behandlinger fra det

offentliges side har bevirket,

at Privat hospitalet skørping i

fl ere tilfælde har kunnet imødekomme

behovet ved at ud vide

sine behandlingstilbud efter

etablering af den nødvendige

ekspertise.

Den således udvidede vifte af

behandlingstilbud generelt kommer

derfor også alle andre grupper

af Privathospitalet skørpings

patienter tilgode.

Privathospitalet skørpings

aftale med amtsrådsforeningen

har medført, at hospitalet

siden 00 har – og fortsat oplever

- et stærkt stigende antal

patienter, dækket af den offentlige

sygesikring, som ønsker

behandling.

Denne øgede patienttilgang i tilgift

til hospitalets traditionelle

gruppe af selvbetalende og forsikringsdækkede

patienter har

naturligvis givet markant større

arbejdsmængde. hospitalet har

i takt hermed udvidet staben af

behandlere og plejepersonale således,

at ønsket om kort ventetid,

optimal behandling og den

bedst mulige patientorienterede

service fortsat opfyldes.


Udvidet frit sygehusvalg

Er De henvist til behandling på

et sygehus i Deres eget amt og

er der mere end måneders

ventetid på behandling på sygehuset

og de sygehuse, amtet

plejer at samarbejde med, bliver

Deres valgmuligheder udvidet.

De har mulighed for - ved henvendelse

til den pågældende afdeling

– vederlagsfrit at vælge

forundersøgelse/behandling på

privathospital, hvis ventetiden

her er kortere.

Privathospitalet skørping har

indgået samarbejde med amtsrådsforeningen

om nedbringelse

af ventelisterne. samarbejdsaftalen

tilpasses løbende og omfatter

aktuelt tilbud om behandling

inden for:

Gynækologi

(indgreb på livmoder, æggeleder,

æggestok, m.m.)

Organkirurgi

(indgreb på galdeblære, godartet

knude i bryst, visse former for

brok, hæmorroider, m.m.)

Ortopædkirurgi

(indgreb på skulder, albue, arm,

knæ, hofte- knæ- og skulderprotese,

fod, kikkertoperation,

m.m.)

Plastikkirurgi

(korrektion af hud, maveskind,

m.m. (ikke kosmetisk kirurgi))

Rygkirurgi

(diskusprolaps, slidgigt, stabiliserende

rygoperation)

Øjenkirurgi

(grå stær)

2-måneders reglen

om behandlingsgaranti

opfyldes ovennævnte kriterier,

og ønsker De behandling andetsteds,

kan De muligvis vælge

behandling på Privathospitalet

skørping.

De kan få oplyst, om vi tilbyder

behandling af netop Deres lidelse,

ved at forespørge på den afdeling,

hvor De er opført på ven-

7

teliste – eller rette henvendelse

direkte til os.

i bekræftende fald kan de bede

afdelingen fremsende henvisning

til os, og vi vil herefter overtage

den videre behandling.

De kan få yderligere oplysninger

på amtsrådsforeningens hjem-

meside: www.sygehusvalg.dk

eller hos Patientvejledningen i

Deres amt.

indenrigsministeriet har udgivet

en pjece ”Frit valg af sygehus”,

hvor De kan læse nærmere om

udvidet frit sygehusvalg. Pjecen

fi ndes bl.a. hos de praktiserende

læger og på apotekerne.


Privathospitalet Skørping 1/2005

Alle kan blive opereret på

Privathospitalet Skørping

regeringens gennemgribende

ændring af sundhedslovgivningen

har siden juli 00 haft afgørende

indfl ydelse på patientbehandling

og ventetider på

landets sygehuse.

Det nye er, at alle danske borgere

efter d. 1.juli 00 kan ønske

at blive behandlet på privathospital,

hvis de har stået på offentlig

venteliste til undersøgelse

eller operation i mere end

måneder.

Det udvidede frie sygehusvalg

omfatter nu nemlig også privathospital,

og behandlingen betales

af det offentlige og er således

helt gratis for patienten. Patientens

eneste udgift er transporten

til og fra hospitalet.

Den ændrede skattelovgivning

har tillige bevirket, at medarbejdere

- og på det seneste også

selvstændige – uden skattemæssige

konsekvenser kan blive behandlet

på privathospital. Det

kan ske via direkte betaling fra

arbejdsgiver eller via en tegnet

sundhedsforsikring. Forebyggende

helbredsundersøgelse er i visse

tilfælde også omfattet.

tilgangen af patienter til Privathospitalet

skørping har i takt

med denne udvikling ændret sig

og omfatter herefter foruden

selvbetalende samt forsikringsdækkede

patienter et stadigt sti-

gende antal patiener, der på det

offentliges regning ønsker behandling

på hospitalet.

Fælles for alle patienterne er, at

de ikke ønsker eller har tid og råd

til at vente på operation i det offentlige

sygehusvæsen.

F.eks. kan lang ventetid på operation

for en selvstændig erhvervsdrivende

udgøre en økonomisk

belastning for virksomheden og

dermed for familien.

8

For en virksomhed, privat eller

offentlig, er det til stor gene,

hvis den må undvære en sygemeldt

medarbejder, der står bagest

i køen til operation på et

offentligt sygehus.

For patienterne selv gælder det,

at unødig ventetid på behandling

påvirker livskvaliteten.

For samfundet betyder sygemelding

og sygefravær store udgifter.

som patient kan undersøgelse

og operation på Privathospitalet

skørping i mange situationer være

en relevant mulighed. Eksempelvis

for:

Privatpatienter, der ønsker medindfl

ydelse på deres behandling og

behandlingstidspunkt.

Mange selvbetalende patienter,

der i dag har en privat forsikring i

f.eks. sygeforsikringen


”danmark”. Privathospitalet skørping

har overenskomst med ”danmark”,

som yder tilskud til undersøgelse

og behandling efter

gældende regler.

Patienter der er dækket af sundhedsforsikring

via arbejdsgiver.

Denne patientgruppe er i i stærk

vækst i disse år.

Herudover :

Privathospitalet skørping har aftale

med amtsrådsforeningen i

Danmark og kan - som ovenfor

anført - behandle henviste patienter

fra de offentlige ventelister

uden omkostning for patienten.

Endelig har Privathospitalet skørping

særlige aftaler med enkelte

amter.

Disse aftaler indgås m.h.p. nedbringelse

af specielle ventelister

og har hidtil koncentreret sig om

operation for grå stær og udskiftning

af hofte- og knæled.

Privathospitalet skørping behandler

patienter fra et bredt udsnit af

befolkningen. Fælles for patienterne

er, at de alle nyder godt af hospitalets

effektivitet og høje service.

HOSPITALETS SPECIALER

Anæstesiologi

ansvarshavende overlæge

lars Bünemann

Lokal- regional- og

helbedøvelse

9

Fysioterapi og Idrætsklinik

Fysioterapeuterne torben

lauritsen og henrik Bach

Genoptræning, behandling af

idrætsskader

Gynækologi

overlæge Gunnar Eriksen

Underlivsoperationer, ultralydsscanning,

fosterscanning, generel

gynækologi

Helbredsundersøgelser

speciallægerne ole videbæk og

Georg Dimcevski

Forebyggende helbredsundersøgelser

Neurokirurgi

overlæge ole Fedders

Discusprolaps, m.m.

Organkirurgi

overlæge Frank svendsen Jensen

Laparoskopisk kirurgi, generel kirurgi,

herniotomi, galdeoperationer,

m.v.

Ortopædkirurgi

Professor ivan hvid

Knæalloplastik, rheumakirurgi,

fodkirurgi, generel ortopædi

overlæge Poul torben Nielsen

Knæ- og hoftealloplastik

overlægerne steen Bo Kalms og

John Jacobsen

Artroskopisk kirurgi, knæ og

skulder

overlægerne hans Peter Jensen

og allan larsen

Artroskopisk kirurgi, specielt

knæ, menisk, korsbånd,

idrætstraumatologi

Plastikkirurgi

Plastikkirurg Jørgen hill-Madsen

Kosmetisk kirurgi, ansigtskirurgi,

brystoperation, fedtsugning,

øjenlågskorrektion, m.v.

Radiologi

overlæge arne seerup

Mammografi , ultralydsscanning,

generel radiologi

Rygkirurgi

overlægerne søren Eiskjær, sten

rasmussen samt professor Cody

Bünger

Cervical og lumbal stenose og -

desekirurgi

speciallæge Finn Jensen

Speciallægeerklæring ved ryglidelser

Øjenkirurgi

overlæge Niels løgstrup

Øjenundersøgelse, operation for

bl.a. grå stær, m.m.


Privathospitalet Skørping 1/2005

Kunstigt skulderled

- Skulderleds protese

Af Steen Bo Kalms,

overlæge

De fl este større led kan efterhånden

udskiftes med kunstige ”slidfl

ader”, når det normale led ikke

længere fungerer optimalt. således

kender de fl este til udskiftninger

af knæ- og hofteled, men

også indsættelse af kunstige led

i skulderen er kendt nu gennem

mere end 30 år med gode resultater.

Kunstige skulderled anvendes

ved tilstande med destruktion af

ledoverfl adens normale struktur.

Det kan være på baggrund af

nedslidning, gigtsygdomme, betændelsestilstande

samt som

følge af brud eller seneskader

omkring skulderen. alle disse tilstande

kan føre til smerter, bevægeindskrænkning

og funktionsnedsættelse

i skulderleddet. i

sjældne tilfælde anvendes kunstige

skuldre ved behandling af

ondartede svulster.

Forandringerne i skulderleddet

kan oftest konstateres ved almindelig

røntgenundersøgelse

af leddet suppleret med en klinisk

undersøgelse hos speciallægen.

Der kan påvises nedslidning

og formforandring af ledhovede

og ledskål på røntgenbilledet.

i de tidligste stadierne af forandringer

i skulderleddet kan disse

bedst ses ved kikkertoperation

(artroskopi).

Anatomien

skulderleddet består af et ledhovede

(caput humeri), som er den

øverste ende af overarmsknoglen

samt af en ledskål (cavitas glenoidales).

ledhovedet udgør det

meste af en kugle, mens ledskå-

len er lille, fl ad og nærmest pæreformet.

stabiliteten i skulderleddet

afhænger derfor meget af

den omliggende ledkapsel, ledbåndene

og af senerne omkring

skulderleddet. skulderleddets

udformning gør det til et meget

mobilt led, og netop de ovennævnte

tilstande går tit udover

skulderleddets bevægeevne.

Indikationen

Udskiftning af skulderleddet

hjælper ofte godt på smerterne i

leddet, giver i visse tilfælde også

en bedre bevægelse, og samlet

set derfor en bedret funktion

i skulderen. som oftest er det

smertepro blemer, der er årsagen

til, at man tilbyder operation

med udskiftning af skulderleddet.

Det kunstige skulderled

består af en plastkomponent,

som udgør ledskålen og en metalkomponent,

der udgør ledhovedet.

De nedslidte leddele fjernes,

og erstattes af de kunstige

dele. Det er muligt at udskifte

både ledhovede og ledskål om

nødvendigt.

Den risiko der er forbundet med

indgrebet er ringe, men som ved

alle operative indgreb vil der

være risiko for udvikling af infektion

efter indgrebet. Denne

risiko minimeres ved altid

at give antibiotika i forbindelse

med operationen, og ved at indgrebet

altid foregår under meget

strenge krav om aseptik. ved

de sjældne infektioner af kunstige

skulderled som optræder i <

0,5%, kan ny operation med fjernelse

af protesen komme på tale.

Operation og efterbehandling

ledhovedet sidder på et stem

(skaft) der fastcementeres i overarmsknoglen,

og en eventuel

ledskål fastgøres med knoglecement

i skulderbladet.

10

operationen foregår i fuld narkose

og varer 1- timer. Efter

operationen skal armen støttes

af en armslynge, men allerede

første dag efter operationen

starter optræningen med

øvelser, der har til formål at holde

bevægelsen i gang i armens

øvrige led, at modvirke hævelser

af arm, hånd og fi ngre, samt

gradvist at sætte gang i skulderleddets

bevæge funktion. optræningen

foregår gradvist og

strækker sig ofte over mere end

tre måneder.

Man er som oftest kun indlagt

på sygehuset i 3-4 dage efter

operationen. Efter udskrivelsen

trænes der ambulant, og skulderen

kontrolleres med røntgen

kontrol, dels umiddelbart efter

operation, men også efter 6 uger

samt efter tre måneder.

ved optræningen tilstræbes det,

at man opnår tilnærmelsesvis

smertefrihed, evne til at gøre almindelige

daglige færdig heder,

såsom personlig pleje, madlavning,

at kunne spise med den

syge arm, o.l. Det er dog sjældent

at man opnår god funk tion

i skulderen ved arbejde med armen

over vandret stilling, og specielt

styrken i armen er ofte nedsat

ved arbejde med armen ud fra

kroppen eller over vandret.


a st e l t o n

st a t e o f m i n d

AJ Stempelkande, termoeffekt

Design: Arne Jacobsen

Kr. 1.199,00

Nu introducerer designhuset Stelton den elegante AJ stempelkande.

Kanden er dobbeltvægget og holder på varmen,

så både smag og temperatur er perfekt, når kaffen har trukket.

Yderligere information kan findes på www.stelton.com


Rune Ohm, AaB

Et AaB i udvikling

Af Brian Andersen, Aab

På trods af mange stolte traditioner

med blandt andet to danske

mesterskaber og to pokaltitler er

aalborg Boldspilklub ikke længere

blot en fodboldklub.

i dag handler oplevelser med aaB

ikke kun om sport. De handler i høj

grad også om underholdning, glæde,

vildskab og overraskelser.

004 blev starten på en ny æra,

fordi aaB ikke længere blot er

et synonym med fodbold i sas

ligaen, men også håndbold og ishockey

på allerhøjeste plan.

Desuden er tilføjet event- og marketingselskabet,

9000 lux, samt

aalborg Parken, der tilbyder fortrinlige

restaurations- og konferencefaciliteter.

Sporten som drivkraft

Der skal dog ikke herske tvivl om,

at sporten er det primære og aaB’s

ansigt udadtil.

Det er på græsset, i hallen og på

isen, at sejrene skal hentes hjem –

13

allerhelst i publikumsvenlig stil på

henholdsvis aalborg stadion, i aalborg

stadionhal og i aalborg skøjtehal.

Fodboldmæssigt blev det i foråret

til klubbens niende pokalfi nale foran

hele 38.000 tilskuere i Parken i

København – heriblandt med fornem

opbakning fra fl ere tusinde

tilrejsende nordjyder til slutkampen

mod FC København.

i sas ligaen gav en fl ot slutspurt

en femteplads, hvilket desværre for

anden sæson i træk blev fulgt op

af en mindre tilfredsstillende tur-

neringsstart med blot fi re point i

de første syv kampe.

heldigvis har cheftræner Erik

hamrén og spillerne fået vendt

skuden på imponerende vis, hvilket

betyder, at aaB her i vinterpausen

blot har to point op til fjerdepladsen,

der giver adgang til royal

league.

som en ikke uvæsentlig faktor er

de gode resultater blevet til via fl ot

og underholdende fodbold.

To sæt medaljer

aaB håndbold og aaB ishockey


Privathospitalet Skørping 1/2005

Et AaB i udvikling

Jan Larsen, direktør AaB håndbold

formåede allerede i foråret at hente

henholdsvis DM-bronze og DMsølv,

hvorfor koncernen samlet set

havde en fantastisk 003/ 004sæson.

Efter en haltende sæsonstart er

håndboldspillerne for alvor kom-

Martin Ericsson, AaB

met i gang, hvorfor holdet igen i

denne sæson bejler til DM-slutspillet.

På isen har aaB placeret sig solidt

i topstriden, hvorfor det også her

bliver spændende at følge holdets

videre færd, når slutspillet starter i

midten af februar.

Tæt samarbejde

Med aaB’s samlede frekvens af

kampe inden for de tre idrætsgrene

in mente er det naturligvis af

altafgørende betydning, at spillerne

kan levere varen på banen.

Derfor er det også utrolig glædeligt,

at aaB har indgået en samarbejdsaftale

med PrivatHospitalet

Skørping.

i første omgang gælder aftalen

på håndboldsiden, men også ishockeyspillerne

kan benytte sig af

hospitalets kompetence.

14

Ronny Larsen, AaB

Direktør i aaB håndbold, Jan larsen

mener, at aaB i den sidste ende

sparer penge ved samarbejdet med

Privathospitalet Skørping:

- Det er en meget stor fordel for

os, at vores spillere er sikret en professionel

behandling, konstaterer

Jan larsen.

- samtidig er det naturligvis optimalt,

at en spiller – hvis uheldet er

ude – kan blive opereret lynhurtigt,

hvorfor han også hurtigere kan

komme til at spille igen, hvilket jo

i den sidste ende sparer penge for

aaB, forklarer Jan larsen, der også

påpeger det lokale aspekt:

- Personligt glæder det mig, at vi

kan benytte Privathospitalet Skørping,

da såvel aaB som hospitalet

er med til at sætte Nordjylland på

landkortet, slutter Jan larsen.


CH_07 / 1963_ Tel. +45 6612 1404_ info@carlhansen.com_ Bella Center stand B6 117_ www.carlhansen.com

D O G B I T E . D K / P h o t o : L a r s e n f o r m . c o m


island bobler af energi. Det bruser

i havet omkring den smukke

ø, det syder i undergrunden,

og de spektakulære gejsere skyder

til vejrs. Få steder i verden

kan man som her ligefrem mærke

naturens genopladende kraft,

når man bevæger sig rundt i

landskabet og trækker den rene

luft ned i lungerne.

På island har befolkningen koncentreret

sig omkring hovedstaden

reykjavik. Dermed forvalter

naturen stadig langt størstedelen

af den store ø – og det gør den

rigtig godt.

Man kan næsten mærke jomfrueligheden

og renheden i det

pulserende grønne, røde, sorte

og hvide landskab, som er formet

Island

- Det eksotiske Norden

af vulkansk aktivitet og smeltevand

fra de enorme iskapper i

det indre højland.

også i den sitrende hovedstad er

der hektisk aktivitet. særligt i de

sidste par årtier er kulturlivet i

reykjavik eksploderet i en kakafoni

af kosmopolitisk kreativitet,

som kommer til udtryk i musik,

mode, fi lm, kunst og litteratur.

og braget har givet genlyd over

det meste af verden.

Det bobler og syder også i reykjaviks

natteliv, hvor livet nydes

på byens mange caféer, gourmetrestauranter

og natklubber. her

hersker en unik stemning, som

blander nordisk smagfuldhed og

kvalitetsfornemmelse med en

nærmest sydlandsk livsglæde og

passion.

17

På tallerkenerne ligger nogle af

verdens bedste råvarer, økologisk

frilandslam og friske fi sk og skaldyr

direkte fra Nordatlanten. og

danse gulvet er alle steder fyldt

med de festglade, unge islændinge,

som har gjort rey kjaviks

natteliv verdensberømt.

islands natur giver rig mulighed

for uforglemmelige aktiviteter

lige så smukt og afstressende

det islandske landskab kan

være for sjælen, lige så fristende

og udfordrende kan det være

for den eventyrlystne. Na turens

kontrastfulde karakter med varm

undergrund og enorme iskapper

i det indre højland giver mulighed

for en bred vifte af aktiviteter.

Er drømmen eksempelvis en

adrenalinpumpende river rafting-tur

ned ad de hvidtskummende

smeltevandsfl oder, så er

det bare at melde sig til hos en

af de veluddannede turarrangører.

De professionelle ”soft-adventure”-arrangører

opererer i højlandet

i de særlige islandske superjeeps,

der oprindeligt var

ombyggede militærjeeps, som

amerikanerne fra deres baser i

island solgte videre til de lokale.

Med disse køretøjer kan man

nemt komme ud på en af de store

gletschere, hvor det er muligt

at afprøve f.eks. snescootere,

klatre på en isvæg eller slænge

sig i en hundeslæde, der suser

henover sneen. På skisportsste-


Privathospitalet Skørping 1/2005

Sidojokull, Island.

derne uden for reykjavik er der

desuden mulighed for at stå på

slalomski og snowboard.

Fra sagaer til street art

island har trods sin størrelse

markeret sig stærkt i kun-

Island

stens verden. island har en lang

og dramatisk historie som vikingernes

nordligste bastion og en

lige så farverig, men mere fredelig

nutid som et sprudlende mødested

for europæiske og amerikanske

kulturstrømninger.

18

islændingenes stolte fodfæste

i en selvstændig kulturtradition,

kombineret med et meget

åbent sind, har blandt andet resulteret

i kreativ udfoldelse og

en stor kunstnerisk produktion –

også med international gennemslagskraft.

Dette kan man blandt andet forvisse

sig om ved at besøge en

række af reykjaviks fine museer

og gallerier.

Forkæl dig selv i den

indbydende blå lagune

Blue lagoon kombinerer det islandske

landskab og det mineralrige,

varme vand fra undergrunden

med smukt design

og moderne luksusfaciliteter –

i én samlet pakke, som ganske

forståeligt er islands mest populære

attraktion.

Blue Lagoon, Island.

Fristeder som Blue lagoon er en

mangelvare i en stresset verden.

Det er alt for få mennesker forundt

at nyde den ypperlige fornemmelse

af frihed og velvære,

man fyldes med, når man lader

sig sænke ned i det varme vand.

og kombineres badeturen med

et dampbad, lidt skuldermassage

og måske en drink, så er vi

ude i noget, der kun kan beskrives

som luksus i det ekstreme –

på trods af, at en hel dag i Blue

lagoon kun koster nogle få hundrede

kroner.

Kilde: icelandair

For yderligere information

www.icetourist.is

www.icelandair.is

www.icelandexpress.is

www.smyril-line.dk


Privathospitalet Skørping 1/2005

Kirurgisk behandling af

Af Ole Fedders,

Overlæge

lænderygsmerter opleves af de

fl este voksne mennesker på et el.

fl ere tidspunkter i livet.

ofte følger de efter, at ryggen

har været belastet, f.eks. ved

hårdt fysisk arbejde.

i de fl este tilfælde svinder smerterne

af sig selv i løbet af dage

til uger. i det tilfælde, hvor

smerterne ikke svinder kan der

forsøges såkaldt konservativ behandling,

f.eks. under vejledning

af fysioterapeut el. hos kiropraktor.

Behandlingerne vil ofte

med effekt kunne suppleres med

øvelser for ryggen.

i nogle tilfælde følges lænderygsmerterne

af udstrålende smerter

til et ben. Denne gene svinder

som rygsmerterne langt

oftest af sig selv, evt. efter konservativ

behandling, men i et

mindre antal tilfælde er ryg- og

bensmerten varig.

hvis der har været forsøgt fornuftig

konservativ behandling

over en periode uden at generne

har vist tegn på bedring, kan der

være grundlag for at undersøge,

om smerten stammer fra en discusprolaps.

Det kan på dette tidspunkt være

velbegrundet at få foretaget billledundersøgelse

af lænden. De

billedundersøgelser der kan anvendes

til at afsløre discusprolaps

er hhv. Ct-scanning (en rtg.

undersøgelse) el. Mr-scanning

(undersøgelse, der baserer sig på

anvendelse af magnetisme).

hvis billedundersøgelsen bekræfter

tilstedeværelsen af en discusprolaps

og generne fortsat

ikke viser tegn til bedring, er

en kirurgisk undersøgelse velbegrundet.

Den kirurgiske undersøgelse har

først og fremmest til formål at

afgøre, om grundlaget for at

operere er i orden.

Det er meget vigtigt at sikre,

at der er god overensstemmelse

mellem den mistanke om ner-

0

vepåvirkning, som den

kirurgiske undersøgelse

giver og dét, billederne

viser.

ved undersøgelser er

det vist, at sandsynligheden

for et god

t resultat ved kirurgisk

behandling for discusprolaps

hænger

sammen med, hvor god

overensstemmelse mellem

billedundersøgelse

og mistanke der er. Jo

bedre overensstemmelse

des bedre chance for

et godt resultat.

Dette forhold understreges

også af, at der

hos nok hver 4. voksne

over 40 år kan påvises

en discusprolaps i

lænden, hvis der foretagesbilledundersøgelse.

Dette på trods af, at

disse mennesker ikke

har nogen gener, der

tyder på discusprolaps.

Der er således en stor risiko for

at fi nde noget ved billedundersøgelsen,

som ikke har nogen

som helst betydning for den aktuelle

tilstand.

Dette forhold kan også være

medvirkende til, at nogle mennesker

efter den kirurgiske

vurdering får at vide, at en

operation ikke vil være anbefalelsesværdig.

Dette kan skyldes,

at der ikke er tilstrækkelig god

overensstemmelse mellem discusprolapsens

lokalisation og de

gener der er til stede.

såfremt operation fi ndes velbegrundet

er det væsentligt at informere

patienten om formålet

med operationen, nemlig at der

skal indtræde en bedring, men

Prolaps.

ikke nødvendigvis en helbredelse.

Med bedring menes, at ryg -

og bensmerterne skal mindskes,

i bedste fald svinde helt, men

dette kan man altså ikke påregne.

Bedringen skal kunne give

anledning til en forbedring af

funktionsevnen og helst en genoptagelse

af det tidl. arbejde.

Det er også væsentligt at huske

at orientere om de risici, der er

ved operationen. selv om de alvorlige

risici talmæssigt er meget

beskedne (nerveskade og betændelsestilstand),

så skal det forinden

operationen være gennemdrøftet

mellem læge og patient,

således at patienten er velorienteret

om, hvad han eller hun ved

operationen går ind til.


discusprolaps i lænden

selve operationen udføres ved

at der lægges et snit midt i lænden.

rygmuskulaturen trækkes

til side, hvorved rygsøjlens bageste

del kan ses. Endv. kan man

se det ledbånd, der afl ukker mellemrummet

mellem to ryghvirvler..

Der fjernes nu lidt knogle

svarende til hvirvelen og herefter

fjernes ledbåndet fra hvirvelen

og ned til den underliggende.

Der er nu hul ind til rygmarvskanalen,

og man kan se sækken, der

omslutter nervetrådene. Man kan

også identifi cere selve den nerve,

det drejer sig om og ved forsigtigt

at skubbe denne nerve til side,

kan man se selve hvirvelskiven og

bulen i denne el. prolapsen.

såfremt discusprolapsen er brudt

helt ud af hvirvelskiven og ligger

frit i rygmarvskanalen fjernes

den direkte, ellers skæres der hul

på hvirvelskiven hen over bulen

og prolapsvævet fjernes, ligesom

hvirvelskiven tømmes for

det løse og henfaldende væv, der

kan fi ndes.

hele hvirvelskiven fjernes således

ikke, og dette er bl.a. grunden til,

at der hos nogle mennesker senere

kan opstå ny discusprolaps

fra den samme skive.

ved operationen vil der ofte optræde

lidt blødning fra nogle

af de mange små blodårer,

der ligger i rygmarvskanalen. almindeligvis

kan denne blødning

standses, men af og til vil

der vedvarende være lidt siven,

og det kan så være nødvendigt

at lægge et dræn i såret, før

man lukker. i øvrigt foregår lukningen,

ved at muskelhinden sys

sammen, hvorefter underhuden

og fedtvævet trækkes sammen.

til slut sys huden.

Efter operationen for discusprolaps

vil det være hensigtsmæssigt

hurtigt at komme ud af sen-

1

gen og begynde at genoptage

dagligdags gøremål. Der er dog

visse ting, der ikke skal ske i for

stor udstrækning. således skal

man ikke sidde for meget kort

efter operationen, - hellere skifte

mellem at gå samt stå og ligge.

En fysioterapeutinstruktion bliver

givet efter operationen. indlæggelsestiden

efter operationen

kan oftest indskrænkes til nogle

få dage, hvorefter de øvelser

fysioterapeuten har instrueret i

kan udføres hjemme.

afhængende af tilstanden vil

en sygemeldingsperiode efter

operationen strække sig fra 4-

8 uger, - det afhænger endv. af

hvilken type arbejde man skal

tilbage til.

4-6 uger efter operationen vil

det være hensigtsmæssigt at blive

henvist til en rygskole.


Privathospitalet Skørping 1/2005

Tom Krøjer og rejsens kunst

Maleren Tom Krøjer er en ægte (opdagelses)rejsende

– og altid bevæbnet med blyant og skitseblok

Af Ole Lindboe

”at rejse er at leve”, sagde allerede

h. C. andersen. siden har

kunstnere af enhver slags rejst

rundt, ikke mindst for at fi nde

motiver til deres kunst. også maleren

tom Krøjer har rejsebacillen

i blodet. For ham handler det

om at komme på tætteste skudhold

af motivet. som storvildtjægeren,

der helst skal stå ansigt til

ansigt med sit bytte. og sine motiver

fi nder han lige for: På det

nærmeste gadehjørne, på myldrende

markedspladser, fra et togvindue

eller fra en fortovscafé.

selv siger han: ”Jeg har ingen

motiver, der er vigtigere end andre.

Jeg betragter hvad som helst

som et muligt motiv: En udsigt,

et billede, et ansigt, et fotografi ,

noget fra en avisforside, en bil eller

mennesker, der passerer forbi

mig som mulige motiver. Jeg vil

sige, at jeg har et episk forhold til

motivet ...”, forklarer han.

For billedkunstneren tom Krøjer

er livet ét stort kalejdoskop.

Det består af lutter brudstykker.

Kunstneren er tit den, der samler

alle disse små brudstykker disse

til små eller store fortællinger.

ifølge hans fi losofi skal kunstneren

gerne være den, der gør os

andre opmærksom på, hvad der

er smukt, interessant eller vigtigt.

Kunst er en øjenåbner.

Farvens syn

For tom Krøjer er farven ofte den

vigtigste del af motivet. han har

selv, hvad han kalder, et ”forelsket

og nydende” forhold til farver.

Farverne er billedets sjæl. og

farverne skaber – mere end andet

– den stemning og den følelse,

som Krøjer altid er på udkig efter.

Men de er mere end det. ”Farver

skaber lys, rum, bevægelse og

tid,” sagde den tyske maler rupprecht

Geiger engang - og det

kan tom Krøjer mere end sagtens

skrive under på.

Krøjer kaldes ofte ”de rene far-

3

vers mester”. han har en fabelagtig

viden om farvernes

musikalitet. han har ingen betænkeligheder

ved at bruge farverne

og presse dem helt ud, så

alle den enkelte farves farvetoner

kommer frem. Men han lægger

vægt på, at farverne står rene og

klare. De må ikke mudres til eller

rodes sammen til et kaotisk udtryk.

På den måde kan han ligne

et af sine store forbilleder, Matisse,

der engang sagde: ”Det vigtigste

mål med farven bør være

at tjene udtrykket så godt som

muligt”.

TOM KRØJER PÅ PAPIR

A K V A R E L L E R · L I T O G R A F I E R · D I G T E · H I S T O R I E R · P L A K A T E R

JA


Privathospitalet Skørping 1/2005

Verden i forbifart

Det karakteristiske ved den moderne

verden er dens fart. Det

gælder også rejsende. vi lander

med et bump, tager taxa til hotellet,

cruiser rastløst rundt og er

allerede i tankerne på vej videre

til næste mål. rejsen bliver let

til et flimmer og vi vil helst oplevede

så meget som muligt på

kortest mulig tid. tom Krøjer kan

også godt lide at være en hurtig

rejsende, men han har udviklet en

formidabel sans for øjeblikket.

Det er vigtigt for ham at være til

stede i det rette øjeblik. timing er

alt. Derfor har han altid blyanter,

farvekridt, pensler og papir med

på sine rejser. Det gælder om at

være klar til skud.

som da han engang besøgte london

for at se på kunst. ved et tilfælde

passerede Krøjer et lille rejsebureau,

der reklamerede med

rejser til beduinbyen Marrakkech.

På stedet besluttede Krøjer sig til

at drage derud. han så allerede

for sig en række farverige billeder.

Få timer efter var han på vej

i flyet. han ankom til den myldrende

by, fik fat på en taxa, kørte

direkte til hotellet, læssede af

og styrtede ud i byen med sit tegnegrej

i skuldertasken.

han satte kurs mod den nærmeste

store markedsplads og var få

sekunder efter omringet af handlende,

tiggende børn og sælgere,

der falbød alle slags varer. han

så slangetæmmere, akrobater og

Baghave Biot. København efter skitse fra

Biot Provence, 1984. 110 x 60 cm, akvarel

gøglere. taxachauffører hev ham

i ærmet og tilbød ham ture til

ukendte destinationer eller besøg

på særlige steder for gentlemen.

No problem, sir. Det larmede, lugtede

og støvede. og alle mulige

farver knaldede løs omkring, som

et festfyrværkeri.

For tom Krøjer var dette ren beruselse.

Fortumlet, men klart iagttagende,

gik han i gang med sin

blyant og blok. Nu skulle der arbejdes.

senere hjemme igen på hoteller

satte han sig op på hotellets tagterrasse

og lavede sine akvareller

færdige.

Skitser fra rejsen

tom Krøjer har en slags sigøjner

blod i sig. han er altid på vej nye

steder hen. i sit liv, i sin karriere,

i sin kunst. han er ikke for fastholdere.

han beskrev engang det at rejse

sådan: ”Fra et togvindue drejer

verden rundt som en horisont,

hvor forandringerne er relateret

til afstande, til det sete. i en bil er

tegneren også på vej ind i et rullende

perspektiv.”

For Krøjer er kunstneren en evig

iagttager, dømt til at være nys-

4

gerrig. hele tiden på jagt efter

nyt motiver. Derfor har han

altid befundet sig godt på rejse.

hvad enten det er i det elskede

sydfrankrig, hvor han elsker

at drive langsomt rundt og lade

de særlige farvetoner fæstne sig

på sine lærreder. Eller i det lysegrønne

irland, hvor de enkle brune

og grønne farver sætter igennem,

insisterende og skarpt. Eller

i det spraglede Caribien, hvor tropefarverne

vælder frem i en uendelig

farvestrøm.

Terrasser Capri

København efter farvepastel fra Capri,

2000, 89 x 130 cm, akvarel

også storbyen fascinerer ham.

New York er eksempelvis et af

de steder, hvor han færdes scenevant.

her er gadelivet med

de mange originaler et veritabelt

tag-selv-bord for en kunstner

som Krøjer. her er han i sit es

med blyant og blok parat.

Kunsten at rejse er en særlig

kunst. For tom Krøjer er det en

særlig kunst, som bliver til billedkunst.

at rejse er at tegne og

male.

ole lindboe er redaktør af Magasinet

Kunst. Forleden udkom

bogen ”tom Krøjer på Papir” med

et indledende essay af ole lindboe.

Bogen er udkommet på forlaget

Ja.


Privathospitalet Skørping 1/2005

Behandlingsforløbet på

Privathospitalet Skørping

Af Hanne Hostrup,

sygeplejerske,

Bookingchef

vi oplever lejlighedsvis at patienter,

der kunne ønske undersøgelse

og evt. behandling på Privathospitalet

føler sig usikre på proceduren,

samt hvordan de skal gribe det an.

Et behandlingsforløb på Privathospitalet

skørping kan indledes

på fl ere måder, men starter oftest

ved en patienthenvendelse til

hos pitalet. henvendelsen kan f.eks.

foregå pr. telefon, brev, e-mail,

henvisning, eller endog ved personligt

fremmøde. Nogle patienter

ønsker ved selvsyn at opleve faciliteterne,

før de beslutter sig for behandlingssted.

Der vil straks blive henvist til en

kompetent person, som på stedet

vil kunne informere om mulighederne

for eventuel behandling ud

fra det oplyste. Der vil i bekræftende

fald blive givet en kort generel

orientering om behandlingen m.m.,

samt, - såfremt det er relevant - en

vejledende pris.

Man kan herefter som patient

overveje situationen og evt. på et

senere tidspunkt atter henvende

sig til hospitalet, eller man kan

med det samme vælge at få tid til

konsultation og forundersøgelse

hos en speciallæge.

På Privathospitalet skørping tilbydes

behandling af såvel de hyppigste

som de mere sjældne kirurgiske

sygdomme.

Privathospitalet råder over et antal

af erfarne og højt specialiserede

kirurger, som udelukkende beskæftiger

sig med deres specialområde.

som patient er man derfor på Privathospitalet

skørping sikker på

at møde den højeste fagekspertise,

og der tilbydes ikke behandling

af sygdomme, hvor hospitalet ikke

råder over det rette behandlerteam

eller udstyr.

ved forundersøgelsen mødes patient

og kirurg. Patienten fortæller

sin sygehistorie. Der vil blive

foretaget undersøgelse, og allerede

foreliggende informationer og

prøver, som med patientens tilladelse

på forhånd er fremskaffet

andet steds fra, vil om muligt blive

suppleret på stedet, Målet er,

at patienten inden konsultationen

er afsluttet kan få en udtømmende

diagnose, et behandlingsforløb

forklaret - herunder information

om nødvendig indlæggelse, efterforløb,

optræning, hvornår arbejde

kan genoptages m.m. - , samt evt.

6

pris for hele behandlingen. Der afsættes

god tid til forundersøgelsen.

Kontakten mellem patient og

kirurg er vigtig. Et godt behandlingsforløb

er meget afhængigt af

forståelse og tillid mellem patient

og behandler. På Privathospitalet

skørping er det altid samme kirurg,

der er ansvarlig for hele behandlingen

fra forundersøgelse til

efterkontrol.

Efter forundersøgelsen kan man

atter overveje situationen. Nogle

patienter har allerede været til forundersøgelse

andre steder og kan

sammenligne resultaterne. vælger

man efterfølgende behandling på

Privathospitalet skørping, fi ndes

der i fællesskab et operationstidspunkt,

og hospitalet kan som oftest

imødekomme patientens specifi

kke ønsker. Forberedelserne er i

næsten alle tilfælde gjort ved forundersøgelsen,

og patienten møder

på det aftalte tidspunkt, hvorefter

behandlingen påbegyndes umiddelbart.

Under hele behandlingsforløbet

er det patientens kirurg, der styrer

processen i samarbejde med hospitalets

erfarne pleje- og servicepersonale.

Kirurgen tilser eller kontakter

sædvanligvis sin patient dagligt

under evt. indlæggelse, og følger

op på forløbet efter udskrivelsen.

Nødvendig efterkontrol varetages

ligeledes af kirurgen. Et behandlingsforløb

er aldrig tilende

uden en afsluttende samtale med

kirurgen.

Målet med den optimale

behandling kombineret med

patientcentreret pleje i de helt specielle

rammer og omgivelser, som

hospitalet tilbyder er, at patienten

skal erindre sit behandlingsforløb

på Privathospitalet skørping som

en positiv og anderledes oplevelse.


Øjenslågskorrektion

Af Jørgen

Hill-Madsen,

Speciallæge i

plastikkirurgi

Et af de hyppigste og samtidig

mest populære plastikkirurgiske

indgreb er korrektive operationer

på øjenlåg og øjenomgivelser.

Når ansigtshuden med årene

gradvist mister sin elasticitet,

er et af de første steder huden

slappes og viser overskud i øjenomgivelserne.

hudens tykkelse

har betydning, idet tynd hud

slappes mere end tyk, og netop

omkring øjnene og især på øjenlågene

er huden meget tynd.

Enkelt beskrevet er det ”elastikken”

i huden, der bliver slap og

mister evnen til at stramme huden,

og det er oftest et fænomen,

der ses med stigende alder.

imidlertid spiller også arveanlæg,

overdreven solbestråling, udendørsarbejde

m.m, en betydelig

rolle. hele ansigtsanatomien med

øjenhulernes størrelse og dybde

samt ansigtets muskel- og fedtfordeling

er tillige af væsentlig

betydning.

Der indgår således mange faktorer,

der er afgørende for hvornår

- og om overhovedet – en person

får ”trætte” øjne.

Den typiske patient er kvinde fra

40-års alderen og opefter, men

også mændene er begyndt at se

sig i spejlet. herudover kommer

der en del yngre personer, som af

årsager, der skyldes arveanlæg,

langt tidligere føler behov for

korrektion.

ved de øvre øjenlåg er der som

oftest tale om løs overskydende

hud, der har tendens til at hænge

ned over øjets yderste del,

hvorved det trætte udseende

fremkommer. Der kan være tale

om så stort hudoverskud, at huden

ligger ud over øjenvipperne

og gør det vanskeligt for personen,

at holde øjnene åbne.

alene eller i kombination med

overskydende hud kan der være

tale om pudeformede fortykkelser

over øjenlåget, - ofte

helt inde ved inderste øjenkrog.

Pudernes størrelse kan veksle fra

dag til dag og endog fra time til

time og skyldes væskeophobning

i fedtansamlinger dybt i øjenlåget.

Disse fedtansamlinger buler

frem når strukturerne, som skal

holde dem på plads er for tynde

eller slappes med årene.

Endelig kan øjenlågets ringformede

muskel være forstørret og

give anledning til ”gardin” ved

øverste øjenlåg.

ofte er der tale kombinationer

af de nævnte forhold, så folden

over øjenlågspladen er væk

og øjenlågspladen helt skjult.

Patienterne klager over deres

trætte øjne, - at andre bemærker,

at de altid ser uoplagte ud

samt, - for kvindernes vedkommende

- at de ikke kan bære

makeup. Øjenmakeup ser forkert

ud, og brug af øjenskygge er

vanskeliggjort.

ved de nedre øjenlåg er hovedklagen,

at der hænger ”indkøbsposer”,

som medfører et forkølet

udseende.

Det skyldes igen væskeophobning

i store fedtansamlinger

dybt i de nedre øjenlåg. også her

kan der være kombination med

overskydende muskulatur og

overskydende hud.

De beskrevne forhold ved øvre

og/eller nedre øjenlåg medfø-

7

Før korrektion af øjenlåg

- Samme patient efter korrektion


Privathospitalet Skørping 1/2005

Øjenslågskorrektion

Asymmetri af øvre øjenlåg

- Samme patient efter korrektion

8

rer kun i få tilfælde egentlige

funktionelle problemer. Det er i

de allerfleste tilfælde et kosmetisk

fænomen, - men et fænomen,

som påvirker hverdagen for

mange mennesker, såvel arbejdsmæssigt

som privat.

En plastikkirurgisk korrektion

tager altid udgangspunkt i patientens

ansigtsforhold. Det er

sædvanligvis ikke målet, at ændre

ansigtsanatomien. Derimod

drejer det sig om at (gen)skabe

de naturlige kendetegn i øjenlågene.

D.v.s. fjerne overskydende

hud, muskel og fedt og for de

øvre øjenlågs vedkommende at

danne en fold over øjenlågspladen,

således at øjenlåget markeres

og tillader brug af øjenskygge

for kvinderne.

Øjenspalterne, som før indgrebet

ofte er afsmalnede, bliver større

og medfører et ”dybere” blik.

Mange mennesker har en ret stor

medfødt asymmetri i øjenomgivelserne

på de to sider. Denne

asymmetri kan i de fleste tilfælde

samtidig korrigeres eller formindskes

(billede ).

Poserne ved de nedre øjenlåg

fjernes ved at udhente overskydende

fedt, - evt. fjernes tillige

overskydende hud. ofte kan

operationen, hvis det drejer sig

om at udhente fedt, udføres fra

øjenlågets indside, hvorved ar i

huden helt undgås.

operationerne foretages ambulant

og sædvanligvis i lokalbedøvelse.

indgrebene er i kyndige

hænder næsten risikofrie.

Der opereres ikke på selve øjet

eller på de muskler, der bevæger

øjnene. synet påvirkes ikke,

og der er stort set intet føleligt

ubehag under eller efter operation.

synlige ar placeres i de i for-

vejen værende hudfurer og bliver

usynlige efter få uger.

Efter indgrebet, som uundgåeligt

medfører nogen hævelse og

”blåt øje” i 5-8 dage, er forholdende

helt normaliseret efter

ca. 5-6 uger. omgivelsernes reaktion

herefter er som oftest, at

man ikke er i stand til at se specielt,

hvad der er foretaget, men

at personen pludseligt ”ser frisk

og sund ud”.

Præcis dette er plastikkirurgens

mål: at personen ser naturlig ud

og ikke virker ”opereret”.

tidligere tiders resultat med

”skeletagtige”, dybtliggende øjne

efter øjenlågskorrektion er ikke

ønskværdigt. Det er den enkelte

persons ansigtsforhold, som danner

udgangspunkt for hvor megen

korrektion, der er tilrådeligt.

En korrekt udført operation

på en midaldrende person bør

oftest overflødiggøre behov for

senere gentaget korrektion.


Privathospitalet Skørping 1/2005

Stress og økonomistyring

Af statsautoriseret

revisor

Mogens Christensen

mchristensen@deloitte.dk

partner i revisionsfi rmaet Deloitte

hvad har stress og økonomistyring

med hinanden at gøre? Jo,

hos Deloitte får vi mange henvendelser

om assistance til at sætte en

virksomheds økonomi eller ejerens

privatøkonomi i system, pga. at

økonomien i det daglige er stressende

med overtrukne bankkonti,

pludselig opståede restskatter osv.

alt for tit oplever vi, at virksomhedsejeren

ikke har et grundlag

for at have et reelt overblik over

deres samlede økonomiske situation,

selvom der bliver gjort meget

for at vurdere økonomien i virksomheden,

og det kan give stress.

Dette skyldes f.eks. på skattesiden,

at virksomhedsskatteordningen

er indviklet og nemt kan betyde

restskatter på grund af manglende

kendskab til ordningens hæverækkefølge.

Hvorfor er det ikke optimalt?

Her er et par eksempler:

Måske foretages en sammenligning

af indtjeningen i virksomheden

med indtjening i andre virksomheder,

men selvom det kunne

se tilfredsstillende ud, betyder det

jo ikke, at det er tilstrækkeligt til

at dække ejerens privatforbrug.

Nogle virksomhedsejere sammenholder

deres forbrug med kollegaens

forbrug, men det er ikke altid

relevant, da der kan være forskel

på indtjeningen hos ægtefællen og

opsparet formue hos den enkelte.

Nogle virksomhedsejere får kun lavet

et skatteregnskab. hvis der kun

konkluderes på et skatteregnskab,

foretages fejlkonklusioner. Eksempelvis

udnyttelse af skatteregler

kan give store beløbsmæssige udsving

over årene.

Der skal derfor udarbejdes et

driftsregnskab med nøgletal samt

udarbejdes et personligt regnskab.

hvis man ikke løbende har styr på

økonomien, har man ej heller styr

på de langsigtede konsekvenser,

herunder om der er råd til pensionstilværelsen.

30

hvordan bliver det optimalt?

For at opnå en optimal økonomisk

situation skal en række punkter

vurderes:

hele den økonomiske situation

skal gennemgås, således at overraskelser

undgås. Dette gøres ved,

at de udarbejdede regnskaber dels

kan bruges til at drage fornuftige

konklusioner om driften i virksomheden

og dels til kontrol af

op-/nedsparingen i privatøkonomien.

Driften i virksomheden skal vurderes

ud fra beregnede nøgletal og

sammenligning med andre virksomheder

til sikring af, at virksomheden

udnytter ressourcerne fornuftigt.

Der skal foretages valg af virksomhedsform

mellem anpartsselskab

og virksomhedsskatteordningen

(for personlige virksomheder

og i/s’er). Endvidere skal der foretages

en skattemæssig optimering

af den valgte ordning.


likviditeten skal tilrettelægges

sådan, at ejeren nemt kan styre

sin privatøkonomi og ikke er

i tvivl om, hvor meget der er til

privatforbrug og pension.

De strukturelle udfordringer for

branchen bør løbende diskuteres

og vurderes i forhold til den

fremtidige udvikling i virksomheden.

her tænkes f.eks. på udfordringen

i at få mest mulig

værdi af personalet.

Optimering i

virksomhedsskatteordningen

Mange virksomhedsejere er af

den opfattelse, at de anvender

virksomhedsskatteordningen

optimalt.

vi ser dog alt for mange, hvor

dette ikke er tilfældet, og en

eventuel opsparing foretages tilfældigt,

alt efter hvor meget, der

er hævet ud af virksomheden til

privatforbrug, B-skatter mv.

vi anbefaler, at årets hævninger

fra virksomheden til privatøkonomien

fastlægges for hele

året, for at virksomhedsskatteordningen

planlægges bedst. Der

er mange penge at spare ved en

optimering i virksomhedsskatteordningen.

Styring af likviditeten/

privatforbruget

Det er vigtigt, at likviditeten

tilrettelægges fornuftigt, for at

virksomhedsejeren:

- kan spare skat,

- kan spare renter,

- opnår overblik,

- ved præcis, hvor meget der

hver måned kan bruges til privatforbrug.

Udbetalinger til ejerne fra virksomheden

skal tilrettelægges,

således at ejerne hver for sig kan

vælge opsparing eller forbrug,

uden at det påvirker deres kapital

i virksomheden i forhold til

de andre ejere.

Dette har den fordel, at ejerne

kan opføre sig forskelligt med

hensyn til, om de vil vælge opsparing

eller forbrug. Dette er

ofte relevant, afhængig af ”hvor

i livet” man er.

31

til styring af privatøkonomien

og privatforbruget kan der laves

et system, hvor hele den private

økonomi kan styres så enkelt

som muligt. På det årlige regnskabsmøde

med revisor foretages

et ”eftersyn” af hele økonomisystemet,

indtjening i virksomheden,

privatøkonomien, pension,

strukturelle ændringer i branchen

m.m.

Undgå stress og få en god

styring af økonomien

Nogle vil mene, at revisor i sig

selv er en stressfaktor, men det

behøves ikke at være tilfældet.

Med en god styring af økonomien

undgås stress, og det bliver

nemt at følge økonomien i

det daglige.


Privathospitalet Skørping 1/2005

Kikkertundersøgelse og

-behandling af knæled

af hans Peter Jensen,

overlæge, lektor

i Danmark udføres der hvert år

fl ere tusinde knækikkertoperationer

(artroskopier). ved denne

metode kan man gennem 5 – 7

mm. små huller i huden indføre

tynde instrumenter i knæleddet,

som gør det muligt at se og behandle

eventuelle skader i meniske,

korsbånd, brusk og slimhinder

i knæleddet. Det er en meget

skånsom metode, der kan foretages

ambulant, og som tillader,

patienten at gå igen, eventuelt

med krykkestokke, allerede få timer

efter operationen.

Knæleddet er et meget kompliceret

led, hvori der foregår bøje

og rotationsbevægelse samtidigt.

leddet bliver derfor let udsat for

skader. især når knæleddet belastes

i bøjet tilstand, er meniske,

korsbånd, ledbånd og brusken

udsat for at få skader.

sådanne situationer opstår meget

hyppigt under udøvelse af

sport, især håndbold og fodbold.

skaderne er derfor hyppigst

forekommende hos yngre

mennesker. De kan imidlertid

også opstå, når man rejser sig

fra hugsiddende stilling samt fra

dybe stole, eller når man snubler

på trapper og lignende. Der

er derfor ikke noget underligt i,

at også patienter, der er kommet

over den vildeste ungdom, opsøger

en ortopædkirurg, der normalt

behandler idrætsskader.

Knækikkertudstyret er enestående

godt til at undersøge et led

indvendigt. Det fi ndes med for-

skellige optikvinkler fra 0 – 110

grader, så man praktisk talt kan

kikke omkring hjørner og således

få overblik over alt, hvad der

er inden for slimhinden i knæleddet.

Der er hertil udviklet specielt

slanke instrumenter, såsom

følekrog, tænger, nåle, sakse og

knive med forskellige vinkler og

krumninger, som gør det muligt

at foretage behandling af strukturerne

overalt i leddet.

De skader, der oftest behandles

ved knækikkertoperation, er

stram irriteret slimhindefold (plica

synovialis), meniskskade (laesio

menisci), bruskskade (fractura

osteochondralis), fjernelse

af knæmus (corpus librum) og

korsbåndsskade (ruptura ligamentum

cruciatum). De første

tre skadetyper, der er de hyppigste,

gennemgås i det følgende.

Korsbåndsskader fortjener en

selvstændig artikel og må vente

til en anden lejlighed.

Stram slimhindefold

alle kroppens led og øvrige hulheder

er indvendigt beklædt med

en slimhinde. Den producerer lidt

væske, som fungerer som smørelse,

så leddet kan bevæges så

gnidningsløst som muligt. i fostertilværelsen

er der i knæleddet

fl ere hulheder, der under udviklingen

smelter sammen til et.

Denne sammensmeltning efterlader

ofte mindre rester af skillevæggene,

som siden hen ved

kikkertundersøgelse kan ses som

slimhindefolder. De er langtfra

altid symptomgivende, men hvis

man slår sit knæ, vil slimhinden

hæve. i nogle tilfælde hæver

en slimhindefold, så den bliver

tyk og stram, så den konstant

3

kurrer ned over lårbensknoglens

kant, når knæet bøjes. Det kan

være meget smertevoldende, og

samtidig føles som klik i knæet.

i nogle tilfælde kan det resultere

i kortvarige låsninger i leddets

bevægelse. En slimhindefold kan

ikke ses på røntgen og sjældent

ved skanning af knæet.

Man kan ved forundersøgelsen

i ambulatoriet ofte få mistanke

om, at det er en slimhindefold,

der er årsagen til problemerne

med knæet, men man kan

ikke ved en ydre undersøgelse af

knæleddet sikkert skelne mellem

stram slimhindefold, meniskskade

og bruskskade i knæleddet.

Den eneste mulighed for nøjagtig

undersøgelse og behandling

er derfor knækikkertoperation,

hvorved slimhindefolden bortklippes.

Efter behandlingen bliver

knæet efter få dage til uger

normalt fungerende igen. Der

kan dog i enkelte tilfælde være

mindre gener fra det arvæv, der

altid dannes de steder, hvor slimhinden

er fjernet.

Meniskskade

i hver side af knæleddet fi ndes

en halvmåneformet bruskagtig

struktur, der kaldes en menisk.

Meniskene tilpasser kontakten

mellem den runde overfl ade på

lårbensknoglen og den mere fl ade

overfl ade på skinnebenet.

Meniskene er føjelige og mobile,

så der er optimal kontakt i både

strakt og bøjet tilstand.

Meniskene sidder fast på ledkapslen

rundt i periferien af

knæet og modtager sin blodforsyning

derfra. især når knæleddet

belastes eller forvrides i bø-

Skade i menisken i ydre

halvdel af knæet. Opadtil

ses brusken på lårbensknoglen.

I midten menisken

med en opfl osset

skade.

Nedadtil ses brusken på

skinnebensknoglen.

Den beskadigede del af

menisken bortklippes.

Kun den beskadigede del

af menisken er fjernet.

jet stilling er der risiko for, at

meniskene bliver klemt og derved

revner. Er det en kort kapselnær

revne, kan den ofte hele op

uden anden behandling end aflastning.

større og mere yderligt

beliggende skader heler ikke op


af sig selv. i nogle tilfælde kan

en større revne i menisken forårsage,

at den herved løsnede del

af menisken kan komme i klemme,

så knæleddet herved låser og

ikke kan strækkes ud.

afl åsningen kan være af længere

eller kortere varighed. Den er

forbundet med smerter og ofte

hævelse af leddet. Den løse del

af menisken kan pludseligt glide

på plads, hvorved smerterne

aftager, og hævelsen reduceres i

løbet af få dage. Knæet kan nu

igen fungere normalt, indtil en

ny uheldig bevægelse igen udløser

afl åsning.

hos patienter over 40 år er meniskene

mere sprøde end hos

yngre. Meniskene er derfor mere

tilbøjelige til at blive klemt ved

mindre forvridninger. skaderne

er oftest mindre end hos yngre,

og der er sjældnere afl åsninger.

symptomerne er smerter og ømhed

ud for ledlinien og ofte let

hævelse i leddet. skaderne har

oftere en mere opfl osset karakter

og optræder oftere sammen med

slidgigts forandringer (artrose) i

brusken.

Meniskene og skader heri kan

ikke ses på røntgenbilleder, men

diagnosen kan ofte stilles ved

Mr-skanning.

Er symptomerne typiske, og passer

de sammen med den kliniske

undersøgelse, er det ikke nødvendigt

af foretage skanning inden

operation. En meniskskade kan

behandles ved en knækikkertoperation.

ved operationen bortklippes

kun den beskadigede del af

menisken. hvis man fjerner hele

menisken, er der stor risiko for, at

der senere udvikles slidgigt i knæet.

Det er derfor vigtigt at bevare

så meget af menisken som muligt

for at imødegå dette.

Efter en meniskoperation med

kikkertteknik er der ofte nogen

hævelse og irritation i knæet

de følgende dage, men man

kan gå forsigtigt omkring allerede

få timer efter operationen –

ofte uden krykkestokke. De fl este

vil være istand til at genoptage

arbejdet indenfor de første 14

dage, hvis arbejdet ikke er alt for

knæbelastende.

hvis menisken har en stor revne

i området tæt ved ledkapslen,

hvor der er god blodforsyning, er

det muligt at sætte selvopløselige

”menisk-søm” på tværs af revnen

for at holde den på plads,

indtil den heler op. De selvopløselige

søm forsvinder af sig selv. For

at give knæet ro til at ophele revnen

skal det efter menisksømning

holdes i ro i en skinne de første

to uger og må ikke bøjes over 90

grader de første to måneder.

Bruskskader

hele glidefl aden på både lårbensknoglen

og skinnebensknoglen

er belagt med brusk. Brusken

er meget jævn, glat og let elastisk.

sammen med ledvæsken

er den betingelsen for, at leddet

kan bevæges så smertefrit og

gnidningsløst, som det sædvanligvis

gør. hos yngre mennesker

er vandindholdet i brusken højt,

hvilket gør den let elastisk. Med

alderen aftager vandindholdet,

og brusken bliver mere sprød,

hvilket er årsagen til, at bruskskader

bliver hyppigere med alderen.

Når bruskskader ikke er

33

helt friske, kan de ikke sikkert

skelnes fra slidgigtsforandringer

i brusken.

ikke alle bruskskader giver symptomer.

Når de giver symptomer

er det oftest i form af smerter,

skurren, og ikke sjældent

klik og hævelse i leddet. Bruskskader

heler ufuldstændigt og i

bedste fald meget langsomt.

ved knækikkert undersøgelsen

kan skaderne konstateres, større

ujævnheder udglattes for at reducere

den skurrende fornemmelse,

men brusken bliver ikke

rask. Den heler op i en aragtig

form, som ikke er så ideel som

den oprindelige brusk.

symptomerne aftager dog ofte

over nogle måneder, men generne

forsvinder sjældent helt. hvis

der er et større område, hvor

brusken er slået helt af, så den

underliggende knogle er blottet,

kan det være nødvendigt at stimulere

brusken til at danne arbrusk.

i sådanne tilfælde må

knæleddet gerne bevæges, men

ikke belastes de følgende 6 uger.

Normale forhold i knæleddet

Det er ikke alle smertetilstande

i knæet der kan diagnostiseres

ved knækikkertundersøgelse.

i nogle tilfælde kan der ikke ved

knækikkertundersøgelsen fi ndes

nogen forklaring på hvorfor der

er problemer med knæleddet.

svaret må så fi ndes i de strukturer

der ligger udenfor knæleddets

slimhinde. Det kan dreje sig

om overbelastning i sener (tendinitis),

sideledbånd (distorsio ligamenti)

eller irritation i slimsække

(bursitis). Disse tilstande behandles

bedst med afl astning, smertestillende

medicin, fysioterapi og

eventuelt blokade med binyrebarkhormon.


Af Knud Ernsted

Sikajagt

på Business Class i Nordirland

to sikahinder og en kalv kom ud

fra rododendronskoven til højre

for mig. hjortens brunstfl øjt

havde vi længe kunnet høre,

men ville han komme frem? De

tre hinder blev til mange og

pludselig kikkede alle hinderne,

næsten som på tælling, bagud.

stalkeren, thomas Prescott, der

sad lidt bag mig til højre, hviskede

i mit øre, nu kommer han,

og det gjorde han. Majestætisk

trådte han ind på scenen. hinderne

græssede, men det gjorde

han ikke. han skred roligt frem

mellem dem, dette var hans domæne.

regnen piskede ned, og

vinden førte regndråberne ind

mod sigtekikkertens forreste linse,

så den nærmest lignede en

gammeldags ostebutik. afstanden

var vel 1 5 meter, alt var

temmelig sløret, og det var ved

at blive mørkt. altså lidt tættere

på sigtekikkerten. Det ville blive

et vanskeligt skud og da hjorten

samtidig begyndte at gå væk

fra mig, syntes skuddet at blive

endnu vanskeligere, hvis overhovedet

muligt, men så fl øjtede

thomas som en brunsthjort,

og det gjorde forskellen. langsomt,

ganske langsomt, drejede

han hoved og forkrop rundt for

at fi nde fredsforstyrreren. Det

blev min chance. Et skud bag ved

bladet var nu muligt. han væltede

i skuddet, men thomas, der

langt tidligere havde fortalt mig

hvor skudstærke de kunne være,

råbte ”genlad”, ”hold på ham”,

og så for han af sted med kniven

i hånden. hans hurtige reaktion

forbavsede mig noget,

sådan ville vi ikke have reage-

35

Foto: Knud Ernsted


Foto: Knud Ernsted

ret i Danmark, vi ville have ventet.

Men ude i regnen skar har

halspulsåren over, og så kom han

styrtende tilbage. ”a rare beauty,

sir, a rare beauty” – en sjælden

skønhed , og så styrtede han

af sted igen, men halvvejs ude

kom han i tanke om noget og

løb tilbage. ”oh, what a skot –

eye- ,what a shot”. senere skulle

det vise sig, at hjertet faktisk

næsten var spaltet i to dele. Men

jeg havde været for tæt på sigtekikkerten,

blodet løb ned fra

panden.

Colebrooke Park

Colebrooke Park eller Colebrooke

Estate ejes af viscount alan og

viscountess Janet Brooksborough

og de har tre professionelle stalkerere

til deres rådighed. Med

fire jagtgæster er alan selv den

fjerde stalker, og han gør det

godt. Jægerne bor på slottet i

Sikajagt

på Business Class i Nordirland

drømmeværelser med et badeværelse,

som man kunne have

taget fra ugebladene. Man flytter

helt enkelt ind på slottet og

bliver en del af familien. ingen

døre er låst, man kan bevæge sig

overalt. lady Brooksborough insisterer

på selv at lave maden, og

hun er en sand mester. alan og

Janet deltager i alle måltider og

de er sprudlende værter.

Før morgenjagten mødes man

i køkkenet til en kop te, og når

man efter pürschen kommer

”hjem” står en rigtig engelsk

morgenmad på bordet. herefter

kan man spille turist, eller man

kan skyde nogle duer, hvis man

har lyst til det. Det koster ikke

ekstra, men man bør anstændigvis

gøre opmærksom på dette

ønske på forhånd, for det skal jo

forberedes grundig med skjul og

lokkeduer. Klokken 1300 er der

36

varm frokost for alle, der måtte

være hjemme. Det næste måltid

er ”five o’clock tea” med hjemmelavede

kager før aftenens jagt

startes. og aftenen er den bedste,

her opstår de store muligheder

for en vellykket jagt. stort

set hver aften kan man beundre

nye trofæer og så er det tid til at

klæde sig om. ikke med skjorte

og slips, men i noget andet end

jagttøjet. Bluse og bukser er det

normale. således omklædt mødes

man til en drink i biblioteket,

før middagen.

til den altid velsmagende middag

drikker man rødvin, øl eller

vand. lige præcis hvad man

har lyst til. Drikkevarerne er ikke

inkluderet i prisen, men afregningen

er særdeles fair. Den er

faktisk forbløffende billig. Middagen

er dagens absolutte højdepunkt.

Økologiske grøntsager

fra eget gartneri, kød uden anelse

af fedt og god vin er det dominerende

ved denne ”familiemiddag”

med et værtspar, som er

de fuldendte værter. Efter middagen

kan man naturligvis snuppe

en drink eller to, før man

går i seng, men dagen har været

lang.

Den sky sika

Man ser kun sikahjorten i

brunsttiden. Udenfor denne periode

er det umuligt at pyrsche sig

ind på den. De overtroiske irere

kalder den ”the black Phantom”,

fordi den har evnen til at

forsvinde fra jordens overflade.

i brunstperioden spiser den

ikke, men den søler sig, ikke som

kronhjorten i søer. Den graver

med geviret sine egne brunstgruber

i vådt terræn. i disse urinerer

den, her har den sædudtømninger,

og her ruller den sig.

Den stinker ganske forfærdentligt.

selv mennesker med rygevaner

kan pyrsche sig ind efter

lugten. Men for hinderne må

det være en dejlig parfume. sikahjorten

mister sin opsats i maj,

og medens han genopbygger og

fejer sit nye gevir, ses han ikke.

han gemmer sig i hjorterudler på

utilgængelige steder. Når brunsten

indledes følger nogle af de

unge hjorte ”den gamle”. han tåler

deres tilstedeværelse, måske

for at beskytte sig selv, og de

forsøger til gengæld - med opsatsen

- at skubbe en lille rudel

af hinder ud til eget forbrug, og

det accepterer den gamle, men

når hinden kommer i brunst -

fortæller stalkeren- smutter hun

tilbage til den gamle. hun er i

øvrigt kun i brunst i et døgn. Bliver

hun ikke islået kommer hun


Design for today

Classic for tomorrow

HANS AARUP, Sølystvej 99, DK-8600 Silkeborg · Phone: +45 86 80 04 94

www.windfield.dk


atter i brunst efter 18 døgn, og

det bliver hun ved med vinteren

igennem til hun har succes.

Men brunstperioden er primært

i oktober.

sikahjortens kød er i starten af

brunstperioden fedt(fejst), godt

og salgbart, men fordi han ikke

spiser i denne periode, tærer han

enormt på fedtdepoterne og så

begynder kødet at lugte som resten

af kroppen, og så kan det

ikke længere spises.

i januar/februar skydes de overskydende

hinder bort, og deres

kød er meget eftertragtet, så her

skyder kun stalkere og venner,

og man skyder kun på halsen,

for kødet er alt for værdifuldt til

fremmede jægere. sikaen oplagrer

noget af sit fedt i muskulaturen,

så sikaens kød er det lækreste

hjortekød i verden.

Næste morgen

thomas og jeg pürschede os ind

til en hochsitz mod vinden. Det

blev en lang tur i mørket med få

skridt ad gangen. Ganske kort tid

efter ankomsten, netop hvor nat

skiftede til dag observerede vi en

stærk hjort i en rydning i rodo-

Foto: Knud Ernsted

Sikajagt

på Business Class i Nordirland

dendronerne. i daggryet var det

umuligt at bedømme opsatsens

størrelse, men kropsmæssigt var

han meget stor. Forsigtigt trådte

han ud på sporet med alle sanser

i funktion. thomas mente, at

han var rigtig, og anbefalede at

jeg skød. afstanden var godt 75

m, men han vendte den forkerte

ende til. atter fløjtede thomas,

og så var målet rigtigt.

38

han døde i knaldet. Det var

næsten et antiklimaks, det var

for nemt, selv om situationen

var nærmest utænkelig, føltes

den tam.

aftenen efter havde jeg en bedre

chance. En ung seksender kom

ud, men han var tydeligvis bekymret

og kikkede ofte bagud.

thomas og jeg sad højt og mere

end stille. hvordan kan man

overhovedet ånde i en sådan situation,

man ønsker det i hvert

fald ikke. Den unge hjort kom til

syne bag en rododendronbusk

med en beskeden diameter på

måske 0 meter, og han var tydeligvis

bekymret. så kom den

gamle til syne, lidt inde i skoven,

bare 50 m fra os, og han var

vred. Det viste han ved at rive

græs op med geviret og stampe

i jorden. han ville bare lige

fortælle, at det var ham, der var

Foto: Knud Ernsted

chefen, og det forstod den unge,

men det pudsige er faktisk, at

når brunsten er en måned gammel,

er den unge stærkere en

den gamle, og det udnytter den

unge formentlig. thomas hviskede,

at den gamle ville følge samme

spor som den unge, og at

jeg skulle være klar til at skyde,

når han rundede rododendronbusken,

og det var jeg, men jeg

kunne ikke skyde, selv om chancen

var stor . Dette var hans domæne.

her var han konge, han

skulle have lov til at leve. Det

forstod thomas ikke.

to gode trofæer kunne have været

fire, hvis jeg havde ønsket

det, men det ønskede jeg ikke.

De fire trofæer eller fire stjerner

tilfalder alan, Janet, Colebrooke

Park og rejsearrangøren Diana

Jagtrejser. En sand sikajagt på

Business Class.


atter i brunst efter 18 døgn, og

det bliver hun ved med vinteren

igennem til hun har succes.

Men brunstperioden er primært

i oktober.

sikahjortens kød er i starten af

brunstperioden fedt(fejst), godt

og salgbart, men fordi han ikke

spiser i denne periode, tærer han

enormt på fedtdepoterne og så

begynder kødet at lugte som resten

af kroppen, og så kan det

ikke længere spises.

i januar/februar skydes de overskydende

hinder bort, og deres

kød er meget eftertragtet, så her

skyder kun stalkere og venner,

og man skyder kun på halsen,

for kødet er alt for værdifuldt til

fremmede jægere. sikaen oplagrer

noget af sit fedt i muskulaturen,

så sikaens kød er det lækreste

hjortekød i verden.

Næste morgen

thomas og jeg pürschede os ind

til en hochsitz mod vinden. Det

blev en lang tur i mørket med få

skridt ad gangen. Ganske kort tid

efter ankomsten, netop hvor nat

skiftede til dag observerede vi en

stærk hjort i en rydning i rodo-

Foto: Knud Ernsted

Sikajagt

på Business Class i Nordirland

dendronerne. i daggryet var det

umuligt at bedømme opsatsens

størrelse, men kropsmæssigt var

han meget stor. Forsigtigt trådte

han ud på sporet med alle sanser

i funktion. thomas mente, at

han var rigtig, og anbefalede at

jeg skød. afstanden var godt 75

m, men han vendte den forkerte

ende til. atter fløjtede thomas,

og så var målet rigtigt.

38

han døde i knaldet. Det var

næsten et antiklimaks, det var

for nemt, selv om situationen

var nærmest utænkelig, føltes

den tam.

aftenen efter havde jeg en bedre

chance. En ung seksender kom

ud, men han var tydeligvis bekymret

og kikkede ofte bagud.

thomas og jeg sad højt og mere

end stille. hvordan kan man

overhovedet ånde i en sådan situation,

man ønsker det i hvert

fald ikke. Den unge hjort kom til

syne bag en rododendronbusk

med en beskeden diameter på

måske 0 meter, og han var tydeligvis

bekymret. så kom den

gamle til syne, lidt inde i skoven,

bare 50 m fra os, og han var

vred. Det viste han ved at rive

græs op med geviret og stampe

i jorden. han ville bare lige

fortælle, at det var ham, der var

Foto: Knud Ernsted

chefen, og det forstod den unge,

men det pudsige er faktisk, at

når brunsten er en måned gammel,

er den unge stærkere en

den gamle, og det udnytter den

unge formentlig. thomas hviskede,

at den gamle ville følge samme

spor som den unge, og at

jeg skulle være klar til at skyde,

når han rundede rododendronbusken,

og det var jeg, men jeg

kunne ikke skyde, selv om chancen

var stor . Dette var hans domæne.

her var han konge, han

skulle have lov til at leve. Det

forstod thomas ikke.

to gode trofæer kunne have været

fire, hvis jeg havde ønsket

det, men det ønskede jeg ikke.

De fire trofæer eller fire stjerner

tilfalder alan, Janet, Colebrooke

Park og rejsearrangøren Diana

Jagtrejser. En sand sikajagt på

Business Class.


Af Bibi Jacobsen,

Oversygeplejerske ved

PrivatHospitalet

Skørping og

Jørgen Hill-Madsen,

Chefl æge ved Privat-

Hospitalet Skørping

Et mundheld siger at ”sygdom

er hver mands herre”. sygdomme

rammer ofte tilfældigt, men

dog er mange lidelser mere forudsigelige

end andre. Det er således

velkendt, at nogle syg-

Samarbejde med

Ringkøbing Amt

domme er arvelige, nogle er

(arbejds)miljøafhængige, andre

rammer bestemte aldersgrupper

og for mange lidelser gælder, at

de optræder hyppigere med stigende

alder.

Det skulle således i det moderne

danske samfund med et veludbygget

sundhedsvæsen og et

nøje overblik over befolkningens

aldersfordeling være muligt at

forudse omfanget af behov for

behandlingsmulighed- og kapacitet.

Mange faktorer spiller

imidlertid ind, når man i det

41

offentlige hospitalsvæsen skal

planlægge ressourcefordelingen.

Økonomien er en væsentlig faktor,

men også de fysiske rammer

og ikke mindst antallet af

kvalifi cerede medarbejdere sætter

begrænsninger. Det tager tid

at etablere nye behandlingssteder,

og ofte er behovet ændret i

mellemtiden, da antallet af patienter

- trods alle gode prognoser

- i de fl este tilfælde viser sig

at være uforudsigeligt. Det er en

af grundene til, at der fra tid til

anden opstår ventelister på behandling

af de hyppigste lidelser

– dem, man kan betegne

”folkesygdomme”.

De offentlige sygehuse hører

- indtil den nye regionsplan

er gennemført - under

de enkelte amter samt

hovedstadens sygehusfællesskab.

Det er her, at ansvaret

for planlægningen

er placeret. Behandlingsmuligheder

og kapacitet

kan derfor afvige fra amt

til amt. hvis der i et amt

optræder en uacceptauacceptabel lang venteliste på behandling

af en given sygdom,

kan amtet f.eks.

vælge at bygge en ekstra

afdeling og/eller ansætte

øget personale. Eller

patienterne kan evt.

tilbydes behandling i et

andet amt, hvis der forefi

ndes ledig kapacitet.

En tredje mulighed kan

være samarbejde med et

privathospital:

ringkjøbing amt ønskede

i foråret 00 at

tilbyde sine borgere på

venteliste til operation for grå

stær behandling inden sommeren

00 . senere ønskede amtet

ventelisten for udskiftning af

knæ- og hofteled reduceret inden

udgangen af 00 .

ringkjøbing amt indgik aftale

med Privathospitalet skørping

om operation af 135 patienter

med grå stær i tiden april til juli

samt yderligere 65 grå stær-operationer

i efteråret.

herforuden ønskede amtet 53

patienter med slidgigt i knæ eller

hofte opereret på Privathospitalet

i perioden fra juli til

december 00 .

Sådanne opgaver er velegnede

til udførelse på Privat Hospitalet

Skørping, men kræver i sagens

natur nøje planlægning:

Første punkt er etablering og

sammensætning af operationshold

og plejeteams. Privathospitalet

kan engagere de bedste

kirurger til de pågældende

opgaver og danne særskilte behandlergrupper

som følger patienten

undervejs.

Da hospitalet skal kunne fungere

med sine daglige aktiviteter sideløbende

med disse særopgaver, er

det nødvendigt med en nøje tilrettelæggelse

af operationsstuernes

udnyttelse, sengekapacitet m.v.

Eksempelvis skal en patient, der

har fået et ”nyt” knæled indopereret

være indlagt i ca. 10 dage incl.

efterfølgende genoptræning.

Endelig er en operation forudgået

af mindst én konsultation og

kræver tillige efterkontrol én til

to gange.

administrativt består opgaver-


Privathospitalet Skørping 1/2005

ne i koordinering og indkaldelse

af patienter, sikring af transport

frem og tilbage, kontakt til pårørende,

udsendelse af patientinformation,

journalføring og registrering

samt løbende kontakt til

ringkjøbing amt.

hertil kommer det praktiske problem,

at afstanden mellem ringkjøbing

amt og Privathospitalet

skørping er ca. 100- 00 km.

For grå stær patienterne foregik

forløbet på følgende måde:

10 patienter pr. dag blev afhentet

i deres bolig af Falck og

kørt i minibusser til hospitalet.

Der blev foretaget undersøgelse,

operationsindikationen blev bekræftet

og der blev udmålt synstyrke

for den nye kunstige linse.

herefter blev patienterne opereret

samme dag, fik tildelt en sengestue,

overnattede og blev

efterundersøgt næste morgen

og var hermed færdigbehandlet.

Falck ankom herefter med 10

nye patienter og bragte samtidig

de færdigbehandlede patienter

tilbage til deres bolig.

sådanne ”dage” blev lagt i sam-

Samarbejde med

Ringkøbing Amt

menhængende perioder over månederne

april til juli samt i efteråret.

sædvanligvis er en grå

stær-operation ambulant og kræver

op til tre fremmøder, men

ringkjøbing amt valgte at tilgodese

sine patienter og tilbyde en

overnatning med fuld forplejning

på hospitalet, hvorved hele behandlingen

incl. forundersøgelse,

operation samt efterundersøgelse

kunne afsluttes på én gang.

For patienterne til knæ- og hofteudskiftning

var tilrettelæggelsen

lidt mere kompliceret:

Grupper af 4 patienter – to

til tre pr. måned - blev afhentet

i deres bolig af Falck og kørt

til forundersøgelse på hospitalet.

Blev vurderet af en af de tre

specialkirurger, der foretog operationerne

samt evt. af narkoselæge

, fik samtidig taget røntgenbilleder,

blodprøver m.m. og

blev herefter atter kørt hjem. inden

for ca. 14 dage blev operationen

udført med efterfølgende

indlæggelse og fysioterapeutisk

optræning. Efterkontrol hos den

opererende kirurg fandt sted efter

seks til otte uger.

også ved disse operationer blev

transporten koordineret således,

at Falck bragte nye patien

ter frem og medtog andre retur.

Der blev opereret to til tre patienter

dagligt på tre til fire dage

sædvanligvis i én uge pr. måned.

specielt med en indlæggelsestid

på 10 dage pr. patient krævedes

der en maksimal og smidig

udnyttelse af sengekapacitet og

fysioterapi. For personalet stilles

der ekstra krav, da disse patienter

naturligt kræver megen pleje

4

– og også ofte psykisk har behov

for megen støtte.

Privathospitalet skørping har

tidligere udført lignende samarbejdsopgaver

med danske amter

og kan derfor trække på indhøstet

erfaring. hele planlægningen

og organisationen for de

to særskilte projekter var lagt

til rette inden for få uger således,

at den første grå stær patient

var opereret mindre end

en måned efter aftalen blev underskrevet

og den sidste patient

opereret tidligere end de aftalte

frister. i tilgift var ventelisterne

derfor ved afslutningen af forløbet

skrumpet så meget, at ringkjøbing

amt løb ”tør” for såvel

grå stær- som ”knæ”patienter.

ringkjøbing amt har efterfølgende

foretaget en tilfredshedsundersøgelse

blandt de behandlede

patienter. Patienternes vurdering

af forløb og behandling

er særdeles positiv. rapporten

”Med tilfredshed for øje...” kan

rekvireres fra:

Kvalitetsafdelingen

Herning sygehus, 7400 Herning

Telefon 99276322


Naturmidler der virker

PS: SPÆNDENDE NYHEDER

Lactoferrin Complex

Bio Momordica

Lignan Flax

Lutein Complex

Lycopen Complex

- når mænd vil gøre

noget ekstra for sundheden

Lycopen er det røde pigment i tomater

og virker som en stærk antioxidant,

især velgørende for mænd, der

er nået lidt op i alderen. Det er først

for nylig, man er blevet opmærksom

på lycopens mange helsefordele. Så

lad være med at vente til det er for

sent, begynd at tage Lycopen Complex

allerede fra i dag - stoffet mænd

har brug for!

Lycopen Complex kapsler indeholder

5% standardiseret naturlig Lycopen.

Daglig dosis er blot 1-2 kapsler.

Dåse med 90 kapsl. KUN kr. 119,50

Maximum

- Danmarks bedste

kostforsikring!

13 livsvigtige vitaminer og 12 mineraler

plus Panax Ginseng G 1000,

guarana, ingefær, aloe vera, spirulina,

chlorella, grøn byg og gele royal i en

tablet! Solgt siden 1990 og et så enestående

præparat, at vi godt tør love

pengene tilbage til de forbrugere,

som inden for en måned kan fi nde

et andet lovligt vitamin/mineralpræparat,

der giver fl ere fordele i form af

kostkomplekse næringsstoffer. Inden

for en måned ved du, om Maximum

giver dig øget velbefi ndende!

Dåse med 90 tabl. (3 mdr.’s forbrug)

KUN kr. 196,-

Epi Medium

Rosenrod

DGL-Lakrids

Gastro-AD kapsler

Ønsker du mere viden - så kontakt os!

Er du med på ”hybenfeberen”?

Natur-Drogeriets Hyben, 500 g fi nt pulver med kerner KUN kr. 87,75,

Dåse med 360 kapsl. KUN kr. 167,-

Vi kan også tilbyde de fantastiske Chile Hyben! Solmodne, soltørrede,

velduftende, aromatiske, velsmagende højlands Chile Hyben med

kerner, 500 g fi nt pulver KUN kr. 91,50.

Hybenkerneolie 50 ml KUN kr. 92,-

Skriv til os og få GRATIS:

Hybenprøve og vigtig viden om

næringsstofferne i hyben!

Best Fruits & Best Greens

- for dig, der ”synder” med kosten

Får du frugt og grønt nok? Eller

hører du til de 96% af alle danskere

– børn som voksne - der ikke

får de anbefalede 600 gram hver

dag? Best Fruits & Best Greens

kapsler med alle de livsvigtige

phytokemikalier fra 20 forskellige

frugter og 18 forskellige grønsager

sammen med antioxidanten Acti-

Vin®. To kostkomplekse naturmidler,

der vil give dig mere at stå imod

med og gavne dit humør og velbefi ndende. Lettere bliver det ikke at

gøre din kost mere næringsrigtig og afbalanceret - hver dag!

Best Fruits 180 kapsl. KUN kr. 175,-

Best Greens 180 kapsl. KUN kr. 175,-

Kontakt os og få tilsendt

GRATIS vitamin- og

mineralguide ”Viden om

vitaminer & mineraler”

(24 sider).


LANDSKENDT FOR NATURMIDLER DER VIRKER

Nydamsvej 13-15 · DK-8362 Hørning · Danmark · Tlf. 86 92 33 33 · info@natur-drogeriet.dk · www.natur-drogeriet.dk

Forhandles af Matas og helsekostforretninger samt af nogle apoteker


Privathospitalet Skørping 1/2005

Der er byer, der gerne vil være

noget ved kulturen.

sådan er det ikke i aalborg. Faktisk

er det lige omvendt: Kulturen

vil gerne være noget i aalborg.

Den pibler op alle vegne og

er med til at gøre aalborg til den

suverænt mest aktive kulturby

udenfor hovedstadsområdet.

Karnevalet i maj måned er et

godt eksempel. andre byer har –

eller har haft – karnevaler med

større eller mindre held. Men i

aalborg er karnevalet vokset støt

og roligt, og i dag er det Nordeuropas

største karneval med

over 30.000 festligt udklædte

mennesker, der spiller og danser

sig gennem byen.

En af de nyere traditioner er

operafestivalen – Jyllands eneste.

Det er et stort kulturarrangement

med opera på overraskende

steder og i velkendte rammer

– ikke mindst i aalborg Kongres

& Kultur Center.

sommeren igennem er der større

og mindre musikarrangementer

rundt om i byen. Koncerter under

åben himmel i parkerne med

alt fra rock til folkemusik, danskpop

og klassisk.

Aalborg

- kultur med noget på hjerte

levende musik på rytmiske spillesteder,

værtshuse og diskoteker.

hvert år i august måned er

det tid til den Blå Festival – en

festival for jazz- og bluesentusiaster.

Jo, der er musik i luften!

46

Billedkunsten lever og har det

godt i aalborg. Nordjyllands

Kunstmuseum har både faste og

skiftende udstillinger af meget

høj, international kvalitet – og

alene den spændende museums-

bygning, designet af blandt andre

alvar aalto, er et kunstværk

i sig selv. rundt om i byen skyder

stadig fl ere gallerier op, og der

er altid udstillinger med såvel

nordjyske kunstnere som spæn-


dende navne fra ind- og udland.

På et af byens gallerier, lige

udenfor aalborg, kan man – som

eneste sted udenfor New York –

opleve nye originale kunstværker

af Kurt trampe-dach.

»Willkommen, bienvenue, welcome!«

teatrene byder indenfor

til såvel traditionelle som eksperimenterende

forestillinger.

i spidsen står landsdelsscenen

aalborg teater med et repertoire,

der kan tage pusten fra selv de

mere teatertossede. Jomfru ane

teatret er et »must« – vær forberedt

på at få flyttet holdninger.

De små og halvstore får teateroplevelser

på byens børneteater

Jako Bole teatret, og græsrodsteatret

Det hem’lige teater

Aalborg

- kultur med noget på hjerte

er byens unge, eksperimenterende

scene.

sidst, men ikke mindst, sørger

vikingespillet på lindholm høje

for at fortid møder nutid – gerne

under drabelige slagsmål og

indtagelse af mjød. vikingespillet

er en underholdende måde

for større børn og voksne at blive

klog på vores fortid på.

Men man kan ikke sige kultur i

aalborg uden samtidig at sige

aalborg Kongres & Kultur Center.

her er det hele samlet under

eet tag: teater, ballet, koncerter,

opera, shows og stand-up. Med

over 100 forestillinger, shows og

koncerter om året sørger aalborg

Kongres & Kultur Center for, at

47

selv den mest kræsne og kvalitetsbevidste

nordjyde ikke keder

sig.

aalborg er fyldt med kultur – og

vel at mærke kultur, der har noget

på hjerte.

Derfor kan vi slå fast: aalborg

tror ikke, den er noget ved kulturen.

Den ved det!

aalborg turist og Kongres Bureau

Østerågade 8, 9000 aalborg

tlf. 98 1 60 , fax 98 16 69

www.visitaalborg.com

Similar magazines