Skørping 1 - MR-klinikken

PrivathosPitalEt 

S K Ø R P I N G 

Udvidet frit sygehusvalg • Kunstigt skulderled 

Alle kan blive opereret på Privathospitalet Skørping 

Kunstner Tom Krøjer • Samarbejde med Ringkøbing Amt 

Kirurgisk behandling af discusprolaps i lænden 

Øjenslågskorrektion • Stress og økonomistyring 

Kikkertundersøgelse og -behandling af knæled 

Sika Jagt

P r i v a t h o s P i t a l E t 

s K Ø r P i N G 

Indhold 

hospitalet 5 

Nye tider 6 

Udvidet frit sygehusvalg 7 

alle kan blive opereret på Privathospitalet skørping 8 

Kunstigt skulderled 10 

Et aaB i udvikling 13 

vandladningsproblemer 17 

Kirurgisk behandling af discusprolaps i lænden 1 

tom Krøjer og rejsens kunst 3 

Behandlingsforløbet på Privathospitalet skørping 6 

Øjenslågskorrektion 7 

stress og økonomistyring 30 

Kikkertundersøgelse og -behandling af knæled 3 

sikajagt 35 

samarbejde med ringkøbing amt 41 

Privathospitalet Skørping A/S 

himmerlandsvej 36 

95 0 skørping 

tlf. +45 98 39 44 

Fax: +45 98 39 18 38 

booking@privathospitalet-skoerping.dk 

www.privathospitalet-skoerping.dk 

Ansvarshavende redaktør: 

Jørgen hill-Madsen, Cheflæge 

Produktion og annoncer: 

Media link 

Postboks 349 

6330 Padborg 

tlf. +45 47 1 4 

E-mail: jan@media-link.nu 

Tryk: 

Ct Grafisk a/s 

thurøvej 7 

9500 hobro 

tlf. +45 985 0199 

Fax +45 985 5501 

post@ctgrafisk.dk 

www.ctgrafisk.dk 

Forsidebillede: 

Privathospitalet skørping

Den ældre generation husker den 

tid, hvor selv mindre danske provinsbyer 

ofte havde deres lokale 

sygehus. sygehuset bestod af 

en kirurgisk og en medicinsk afdeling, 

og her foruden rådede 

man sædvanligvis over røntgen- 

og narkose afsnit. Et sådan 

sygehus kunne sammen med de 

lokale praktise rende læger i vid 

udstrækning dække behovet for 

diagnosticering og behandling 

af langt de fl este dengang forekommende 

sygdomme. 

”Fortiden er væk” 

antallet af diagnoser og behandlingsmuligheder 

er vokset 

gennem årene og behandlings - 

metoderne er nu ofte højteknologiske. 

Dette stiller krav om 

specialisering inden for sygdommene 

og medfører få, men store 

funktionsenheder, som så tilgengæld 

modtager mange patienter 

med samme lidelse. omvendt 

kan mange sygdomme og operationer, 

som tidligere krævede 

indlæggelse i dag behandles am- 

Velkommen 

bulant. Økonomiske overvejelser 

vejer stadigt tungere i takt med 

de voksende behandlingsmuligheder 

– og befolkningens krav til 

sundhedssystemet ændrer sig. 

virkningerne ses i landskabet, 

hvor næsten alle de små provinssygehuse 

er forsvundet eller omdannet 

til special- og efterbehandlingsenheder. 

strukturændringen fortsætter, 

og næste udfordring bliver den 

planlagte regionsplan med fem 

sygehusregioner til erstatning af 

de nuværende amter. 

Privathospitalerne er nødt til 

også at deltage i udviklingen - 

fra sidelinien. Der er i Danmark 

3 

kun få større privathospitaler 

med mere end 15- 0 sengepladser 

og faciliteter på linie med, 

hvad der tilbydes i det offentlige 

sygehusvæsen. Disse faciliteter 

er dyre – meget dyre -, men er 

nødvendige for at være et moderne 

hospital. 

Privathospitalet skørping er et 

af disse og tilbyder den mest optimale 

behandling: 

hospitalet har gennem fl ere år 

og på forskellige måder haft 

samarbejde med det offentlige 

sygehusvæsen i bestræbelserne 

på at nedbringe ventelisterne 

på operativ behandling betalt af 

den offentlige sygesikring. 

som det vil fremgå af artikler i 

dette ”Magasin”, er det et frugtbart 

samarbejde for alle parter 

– først og fremmest for patienterne. 

samfundsmæssigt spares 

store ressourcer gennem mindsket 

sygefravær samt f.eks. sparede 

anlægsomkostninger til af- 

vikling af pludseligt opståede 

ventelister (se artikel om ringkjøbing 

amt). 

Privathospitalet skørping henvender 

sig tillige til patienter, 

som uden om den offentlige sygesikring 

ønsker behandling. 

Personer dækket af de nye fi rmasundhedsforsikringer, 

personer 

der har tegnet private forsikringer 

– herunder i sygeforsikringen 

”danmark” samt privatbetalende 

patienter kan frit vælge 

behandling på Privathospitalet 

skørping. 

Man har i disse tilfælde helt frie 

hænder til i samråd med hospitalet 

at medbestemme sin behandling 

samt tidspunktet og 

forholdene i forbindelse hermed. 

Med venlig hilsen 

PrivatHospitalet Skørping 

Jørgen Hill-Madsen 

Chefl æge

”hvor Danmark er smukkere” er 

det slogan, som anvendes om det 

pragtfulde naturområde omkring 

rold skov og rebild Bakker i 

Nordjylland. Midt i det hele ligger 

Privathospitalet skørping smukt 

tilbagetrukket fra vejen mellem 

rebild og skørping. 

hospitalsbygningen blev opført 

i 1906 og rummede indtil midten 

af 1970-erne tuberkulosesanatorium, 

men blev i 1991 taget 

i brug som privathospital efter en 

gennemgribende, men skånsom 

restaurering. 

atmosfæren er fredfyldt alle rede 

når man kører op ad indkørslen. 

På afstand ses den imponerende 

hovedbygning, opført i en tid 

hvor detaljerne var afgørende. i 

umiddelbar tilknytning ligger en 

række bygninger, der i sanatorietiden 

bl.a. var liggehal for sanato- 

riets patienter, rummede bolig for 

hospitalets medarbejdere eller husede 

vaskeri og elektricitetsværk. 

servicefunktioner som køkken, 

vas keri m.m. i umiddelbar tilknytning 

til hospitalet var en nødvendighed 

i datiden. i dag er disse 

funktioner udliciteret således, 

at hele Privathospitalet skørpings 

aktivitet er målrettet mod pa- 

Hospitalet 

tientbehandling og pleje. ved indretningen 

af hospitalet er der taget 

hensyn til, at patienten skal 

føle sig så lidt sygeliggjort som 

muligt under opholdet. Når man 

åbner døren til receptionen træder 

man ind i en fornem hotellobby, 

- diskret møbleret med bløde 

lænestole og gulvtæpper i et 

farvevalg, der er afstemt med naturen 

udenfor. 

hospitalsgangene er ligeledes belagt 

med bløde tæpper og indrettet 

med små siddegrupper. hospitalet 

råder over 0 sengestuer. 

5 

alle er enestuer udstyret med moderne 

B&o radio og tv samt telefon. 

til hver stue hører der et 

lækkert badeværelse og toilet 

med marmor beklædte vægge. 

stuerne er møbleret i samme 

smagfulde stil som lobbyen. 

hospitalet råder desuden over to 

suiter, - større sengestuer med tilhørende 

opholdsstue. Disse er til 

rådighed for patienter, der f.eks. 

ønsker pårørende medindlagt , rekreationspatienter, 

der ønsker 

længerevarende ophold eller patienter, 

der måtte have behov for 

kontor under indlæggelsen. 

Den rolige og fredfyldte atmosfære 

går igen i dagens aktiviteter 

– enten der er tale om konsul 

tation, helbredsundersøgelse eller 

et operativt indgreb. 

På Privathospitalet er patienten i 

centrum. Kirurgen og plejepersonalet 

er fælles om at gøre behandlingen 

og indlæggelsen til 

andet end et hospitalsophold. 

hospitalets medarbejdere gør 

hver på deres måde alt, hvad der 

skal til, for at patienten kan føle 

sig som gæst på et førsteklasses 

hotel. og der er tid til at kræse 

om patienterne. 

Under opholdet, der også kan 

omfatte behandling ved fysioterapeut 

samt rekreation, er der for 

de oppegående patienter og deres 

pårørende gode mulig heder for at 

nyde naturen udenfor. Den omkringliggende 

skov er velegnet til 

spadsereture, og rebild Bakker er 

nabo til skoven.

Privathospitalet Skørping 1/2005 

Af Inger Skjødt, 

Chefsekretær og 

Jørgen Hill-Madsen, 

Chefl æge 

00 var året med den stille 

revolution i det danske sundhedssystem. 

Den da nyvalgte regering afsatte 

en ekstra sum på 1,5 milliard kr., 

der blev stillet til disposition for 

landets offentlige sygehuse, som 

ved dokumenteret merarbejde og 

øget produktivitet kunne få del i 

disse ekstra midler. 

Dette var ikke revolutionen. 

Den stille revolution bestod i, 

at det frie sygehusvalg parallelt 

Nye tider 

hermed blev udvidet til også at 

omfatte privathospitaler og -klinikker. 

hvor der tidligere har været et 

historisk skarpt skel mellem det 

offentlige sundhedsvæsen, herunder 

den offentlige sygesikring, 

og privathospitalerne, blev der 

efter d. 1. juli 00 indført mulighed 

for samarbejde. samarbejdet 

betyder, at privathospitalerne 

og -klinikkerne - gratis for 

patienten - kan behandle danske 

borgere dækket af den offentlige 

sygesikring 

amtsrådsforeningen i Danmark 

og hovedstadens sygehusfællesskab 

kan tilsammen på vegne 

af landets offentlige sygehuse 

indgå aftaler med de privathospitaler 

og -klinikker, som 

lever op til fastsatte kvalitetskrav, 

og som måtte være interes- 

6 

seret i at deltage i nedbringelse 

af ventelisterne på behandling. 

Patienterne, der hidtil har kunnet 

vælge mellem forskellige of 

fentlige hospitaler kan således 

også nu frit vælge behandling på 

et af de privathospitaler, der har 

en aftale med det offentlige. 

Privathospitalet skørping var 

blandt de første til at indgå en 

sådan aftale. Der viste sig i de 

første måneder en del uafklarede 

situationer m.h.t. hvilke diagnoser 

og behandlinger aftalen skulle 

omfatte. smidighed og indhøstet 

erfaring fra begge sider 

har efterfølgende afklaret tingene. 

størrelsen af behovet for 

behandling inden for forskellige 

sygdomme ændrer sig imidlertid. 

Privathospitalet skørping 

har derfor siden den første aftale 

trådte i kraft i juli 00 adskil- 

lige gange revideret aftalen og 

hver gang udvidet og tilføjet nye 

behandlingstilbud. 

Privathospitalet skørpings faciliteter 

muliggør bl.a. store operative 

indgreb, længerevarende indlæggelse 

samt optræning, hvorfor 

også større og mere komplicerede 

indgreb indgår i behandlingstilbudet. 

Eksempler herpå kan 

være ryg- og skulderkirurgi - specialoperationer, 

der ikke tilbydes 

ret mange steder, men hvor ventetiden 

på behandling er lang. 

væsentlig efterspørgsel af 

særlige behandlinger fra det 

offentliges side har bevirket, 

at Privat hospitalet skørping i 

fl ere tilfælde har kunnet imødekomme 

behovet ved at ud vide 

sine behandlingstilbud efter 

etablering af den nødvendige 

ekspertise. 

Den således udvidede vifte af 

behandlingstilbud generelt kommer 

derfor også alle andre grupper 

af Privathospitalet skørpings 

patienter tilgode. 

Privathospitalet skørpings 

aftale med amtsrådsforeningen 

har medført, at hospitalet 

siden 00 har – og fortsat oplever 

- et stærkt stigende antal 

patienter, dækket af den offentlige 

sygesikring, som ønsker 

behandling. 

Denne øgede patienttilgang i tilgift 

til hospitalets traditionelle 

gruppe af selvbetalende og forsikringsdækkede 

patienter har 

naturligvis givet markant større 

arbejdsmængde. hospitalet har 

i takt hermed udvidet staben af 

behandlere og plejepersonale således, 

at ønsket om kort ventetid, 

optimal behandling og den 

bedst mulige patientorienterede 

service fortsat opfyldes.

Udvidet frit sygehusvalg 

Er De henvist til behandling på 

et sygehus i Deres eget amt og 

er der mere end måneders 

ventetid på behandling på sygehuset 

og de sygehuse, amtet 

plejer at samarbejde med, bliver 

Deres valgmuligheder udvidet. 

De har mulighed for - ved henvendelse 

til den pågældende afdeling 

– vederlagsfrit at vælge 

forundersøgelse/behandling på 

privathospital, hvis ventetiden 

her er kortere. 

Privathospitalet skørping har 

indgået samarbejde med amtsrådsforeningen 

om nedbringelse 

af ventelisterne. samarbejdsaftalen 

tilpasses løbende og omfatter 

aktuelt tilbud om behandling 

inden for: 

Gynækologi 

(indgreb på livmoder, æggeleder, 

æggestok, m.m.) 

Organkirurgi 

(indgreb på galdeblære, godartet 

knude i bryst, visse former for 

brok, hæmorroider, m.m.) 

Ortopædkirurgi 

(indgreb på skulder, albue, arm, 

knæ, hofte- knæ- og skulderprotese, 

fod, kikkertoperation, 

m.m.) 

Plastikkirurgi 

(korrektion af hud, maveskind, 

m.m. (ikke kosmetisk kirurgi)) 

Rygkirurgi 

(diskusprolaps, slidgigt, stabiliserende 

rygoperation) 

Øjenkirurgi 

(grå stær) 

2-måneders reglen 

om behandlingsgaranti 

opfyldes ovennævnte kriterier, 

og ønsker De behandling andetsteds, 

kan De muligvis vælge 

behandling på Privathospitalet 

skørping. 

De kan få oplyst, om vi tilbyder 

behandling af netop Deres lidelse, 

ved at forespørge på den afdeling, 

hvor De er opført på ven- 

7 

teliste – eller rette henvendelse 

direkte til os. 

i bekræftende fald kan de bede 

afdelingen fremsende henvisning 

til os, og vi vil herefter overtage 

den videre behandling. 

De kan få yderligere oplysninger 

på amtsrådsforeningens hjem- 

meside: www.sygehusvalg.dk 

eller hos Patientvejledningen i 

Deres amt. 

indenrigsministeriet har udgivet 

en pjece ”Frit valg af sygehus”, 

hvor De kan læse nærmere om 

udvidet frit sygehusvalg. Pjecen 

fi ndes bl.a. hos de praktiserende 

læger og på apotekerne.


Alle kan blive opereret på 

Privathospitalet Skørping 

regeringens gennemgribende 

ændring af sundhedslovgivningen 

har siden juli 00 haft afgørende 

indfl ydelse på patientbehandling 

og ventetider på 

landets sygehuse. 

Det nye er, at alle danske borgere 

efter d. 1.juli 00 kan ønske 

at blive behandlet på privathospital, 

hvis de har stået på offentlig 

venteliste til undersøgelse 

eller operation i mere end 

måneder. 

Det udvidede frie sygehusvalg 

omfatter nu nemlig også privathospital, 

og behandlingen betales 

af det offentlige og er således 

helt gratis for patienten. Patientens 

eneste udgift er transporten 

til og fra hospitalet. 

Den ændrede skattelovgivning 

har tillige bevirket, at medarbejdere 

- og på det seneste også 

selvstændige – uden skattemæssige 

konsekvenser kan blive behandlet 

på privathospital. Det 

kan ske via direkte betaling fra 

arbejdsgiver eller via en tegnet 

sundhedsforsikring. Forebyggende 

helbredsundersøgelse er i visse 

tilfælde også omfattet. 

tilgangen af patienter til Privathospitalet 

skørping har i takt 

med denne udvikling ændret sig 

og omfatter herefter foruden 

selvbetalende samt forsikringsdækkede 

patienter et stadigt sti- 

gende antal patiener, der på det 

offentliges regning ønsker behandling 

på hospitalet. 

Fælles for alle patienterne er, at 

de ikke ønsker eller har tid og råd 

til at vente på operation i det offentlige 

sygehusvæsen. 

F.eks. kan lang ventetid på operation 

for en selvstændig erhvervsdrivende 

udgøre en økonomisk 

belastning for virksomheden og 

dermed for familien. 

8 

For en virksomhed, privat eller 

offentlig, er det til stor gene, 

hvis den må undvære en sygemeldt 

medarbejder, der står bagest 

i køen til operation på et 

offentligt sygehus. 

For patienterne selv gælder det, 

at unødig ventetid på behandling 

påvirker livskvaliteten. 

For samfundet betyder sygemelding 

og sygefravær store udgifter. 

som patient kan undersøgelse 

og operation på Privathospitalet 

skørping i mange situationer være 

en relevant mulighed. Eksempelvis 

for: 

Privatpatienter, der ønsker medindfl 

ydelse på deres behandling og 

behandlingstidspunkt. 

Mange selvbetalende patienter, 

der i dag har en privat forsikring i 

f.eks. sygeforsikringen

”danmark”. Privathospitalet skørping 

har overenskomst med ”danmark”, 

som yder tilskud til undersøgelse 

og behandling efter 

gældende regler. 

Patienter der er dækket af sundhedsforsikring 

via arbejdsgiver. 

Denne patientgruppe er i i stærk 

vækst i disse år. 

Herudover : 

Privathospitalet skørping har aftale 

med amtsrådsforeningen i 

Danmark og kan - som ovenfor 

anført - behandle henviste patienter 

fra de offentlige ventelister 

uden omkostning for patienten. 

Endelig har Privathospitalet skørping 

særlige aftaler med enkelte 

amter. 

Disse aftaler indgås m.h.p. nedbringelse 

af specielle ventelister 

og har hidtil koncentreret sig om 

operation for grå stær og udskiftning 

af hofte- og knæled. 

Privathospitalet skørping behandler 

patienter fra et bredt udsnit af 

befolkningen. Fælles for patienterne 

er, at de alle nyder godt af hospitalets 

effektivitet og høje service. 

HOSPITALETS SPECIALER 

Anæstesiologi 

ansvarshavende overlæge 

lars Bünemann 

Lokal- regional- og 

helbedøvelse 

9 

Fysioterapi og Idrætsklinik 

Fysioterapeuterne torben 

lauritsen og henrik Bach 

Genoptræning, behandling af 

idrætsskader 

Gynækologi 

overlæge Gunnar Eriksen 

Underlivsoperationer, ultralydsscanning, 

fosterscanning, generel 

gynækologi 

Helbredsundersøgelser 

speciallægerne ole videbæk og 

Georg Dimcevski 

Forebyggende helbredsundersøgelser 

Neurokirurgi 

overlæge ole Fedders 

Discusprolaps, m.m. 

Organkirurgi 

overlæge Frank svendsen Jensen 

Laparoskopisk kirurgi, generel kirurgi, 

herniotomi, galdeoperationer, 

m.v. 

Ortopædkirurgi 

Professor ivan hvid 

Knæalloplastik, rheumakirurgi, 

fodkirurgi, generel ortopædi 

overlæge Poul torben Nielsen 

Knæ- og hoftealloplastik 

overlægerne steen Bo Kalms og 

John Jacobsen 

Artroskopisk kirurgi, knæ og 

skulder 

overlægerne hans Peter Jensen 

og allan larsen 

Artroskopisk kirurgi, specielt 

knæ, menisk, korsbånd, 

idrætstraumatologi 

Plastikkirurgi 

Plastikkirurg Jørgen hill-Madsen 

Kosmetisk kirurgi, ansigtskirurgi, 

brystoperation, fedtsugning, 

øjenlågskorrektion, m.v. 

Radiologi 

overlæge arne seerup 

Mammografi , ultralydsscanning, 

generel radiologi 

Rygkirurgi 

overlægerne søren Eiskjær, sten 

rasmussen samt professor Cody 

Bünger 

Cervical og lumbal stenose og - 

desekirurgi 

speciallæge Finn Jensen 

Speciallægeerklæring ved ryglidelser 

Øjenkirurgi 

overlæge Niels løgstrup 

Øjenundersøgelse, operation for 

bl.a. grå stær, m.m.


Kunstigt skulderled 

- Skulderleds protese 

Af Steen Bo Kalms, 

overlæge 

De fl este større led kan efterhånden 

udskiftes med kunstige ”slidfl 

ader”, når det normale led ikke 

længere fungerer optimalt. således 

kender de fl este til udskiftninger 

af knæ- og hofteled, men 

også indsættelse af kunstige led 

i skulderen er kendt nu gennem 

mere end 30 år med gode resultater. 

Kunstige skulderled anvendes 

ved tilstande med destruktion af 

ledoverfl adens normale struktur. 

Det kan være på baggrund af 

nedslidning, gigtsygdomme, betændelsestilstande 

samt som 

følge af brud eller seneskader 

omkring skulderen. alle disse tilstande 

kan føre til smerter, bevægeindskrænkning 

og funktionsnedsættelse 

i skulderleddet. i 

sjældne tilfælde anvendes kunstige 

skuldre ved behandling af 

ondartede svulster. 

Forandringerne i skulderleddet 

kan oftest konstateres ved almindelig 

røntgenundersøgelse 

af leddet suppleret med en klinisk 

undersøgelse hos speciallægen. 

Der kan påvises nedslidning 

og formforandring af ledhovede 

og ledskål på røntgenbilledet. 

i de tidligste stadierne af forandringer 

i skulderleddet kan disse 

bedst ses ved kikkertoperation 

(artroskopi). 

Anatomien 

skulderleddet består af et ledhovede 

(caput humeri), som er den 

øverste ende af overarmsknoglen 

samt af en ledskål (cavitas glenoidales). 

ledhovedet udgør det 

meste af en kugle, mens ledskå- 

len er lille, fl ad og nærmest pæreformet. 

stabiliteten i skulderleddet 

afhænger derfor meget af 

den omliggende ledkapsel, ledbåndene 

og af senerne omkring 

skulderleddet. skulderleddets 

udformning gør det til et meget 

mobilt led, og netop de ovennævnte 

tilstande går tit udover 

skulderleddets bevægeevne. 

Indikationen 

Udskiftning af skulderleddet 

hjælper ofte godt på smerterne i 

leddet, giver i visse tilfælde også 

en bedre bevægelse, og samlet 

set derfor en bedret funktion 

i skulderen. som oftest er det 

smertepro blemer, der er årsagen 

til, at man tilbyder operation 

med udskiftning af skulderleddet. 

Det kunstige skulderled 

består af en plastkomponent, 

som udgør ledskålen og en metalkomponent, 

der udgør ledhovedet. 

De nedslidte leddele fjernes, 

og erstattes af de kunstige 

dele. Det er muligt at udskifte 

både ledhovede og ledskål om 

nødvendigt. 

Den risiko der er forbundet med 

indgrebet er ringe, men som ved 

alle operative indgreb vil der 

være risiko for udvikling af infektion 

efter indgrebet. Denne 

risiko minimeres ved altid 

at give antibiotika i forbindelse 

med operationen, og ved at indgrebet 

altid foregår under meget 

strenge krav om aseptik. ved 

de sjældne infektioner af kunstige 

skulderled som optræder i < 

0,5%, kan ny operation med fjernelse 

af protesen komme på tale. 

Operation og efterbehandling 

ledhovedet sidder på et stem 

(skaft) der fastcementeres i overarmsknoglen, 

og en eventuel 

ledskål fastgøres med knoglecement 

i skulderbladet. 

10 

operationen foregår i fuld narkose 

og varer 1- timer. Efter 

operationen skal armen støttes 

af en armslynge, men allerede 

første dag efter operationen 

starter optræningen med 

øvelser, der har til formål at holde 

bevægelsen i gang i armens 

øvrige led, at modvirke hævelser 

af arm, hånd og fi ngre, samt 

gradvist at sætte gang i skulderleddets 

bevæge funktion. optræningen 

foregår gradvist og 

strækker sig ofte over mere end 

tre måneder. 

Man er som oftest kun indlagt 

på sygehuset i 3-4 dage efter 

operationen. Efter udskrivelsen 

trænes der ambulant, og skulderen 

kontrolleres med røntgen 

kontrol, dels umiddelbart efter 

operation, men også efter 6 uger 

samt efter tre måneder. 

ved optræningen tilstræbes det, 

at man opnår tilnærmelsesvis 

smertefrihed, evne til at gøre almindelige 

daglige færdig heder, 

såsom personlig pleje, madlavning, 

at kunne spise med den 

syge arm, o.l. Det er dog sjældent 

at man opnår god funk tion 

i skulderen ved arbejde med armen 

over vandret stilling, og specielt 

styrken i armen er ofte nedsat 

ved arbejde med armen ud fra 

kroppen eller over vandret.

a st e l t o n 

st a t e o f m i n d 

AJ Stempelkande, termoeffekt 

Design: Arne Jacobsen 

Kr. 1.199,00 

Nu introducerer designhuset Stelton den elegante AJ stempelkande. 

Kanden er dobbeltvægget og holder på varmen, 

så både smag og temperatur er perfekt, når kaffen har trukket. 

Yderligere information kan findes på www.stelton.com

Rune Ohm, AaB 

Et AaB i udvikling 

Af Brian Andersen, Aab 

På trods af mange stolte traditioner 

med blandt andet to danske 

mesterskaber og to pokaltitler er 

aalborg Boldspilklub ikke længere 

blot en fodboldklub. 

i dag handler oplevelser med aaB 

ikke kun om sport. De handler i høj 

grad også om underholdning, glæde, 

vildskab og overraskelser. 

004 blev starten på en ny æra, 

fordi aaB ikke længere blot er 

et synonym med fodbold i sas 

ligaen, men også håndbold og ishockey 

på allerhøjeste plan. 

Desuden er tilføjet event- og marketingselskabet, 

9000 lux, samt 

aalborg Parken, der tilbyder fortrinlige 

restaurations- og konferencefaciliteter. 

Sporten som drivkraft 

Der skal dog ikke herske tvivl om, 

at sporten er det primære og aaB’s 

ansigt udadtil. 

Det er på græsset, i hallen og på 

isen, at sejrene skal hentes hjem – 

13 

allerhelst i publikumsvenlig stil på 

henholdsvis aalborg stadion, i aalborg 

stadionhal og i aalborg skøjtehal. 

Fodboldmæssigt blev det i foråret 

til klubbens niende pokalfi nale foran 

hele 38.000 tilskuere i Parken i 

København – heriblandt med fornem 

opbakning fra fl ere tusinde 

tilrejsende nordjyder til slutkampen 

mod FC København. 

i sas ligaen gav en fl ot slutspurt 

en femteplads, hvilket desværre for 

anden sæson i træk blev fulgt op 

af en mindre tilfredsstillende tur- 

neringsstart med blot fi re point i 

de første syv kampe. 

heldigvis har cheftræner Erik 

hamrén og spillerne fået vendt 

skuden på imponerende vis, hvilket 

betyder, at aaB her i vinterpausen 

blot har to point op til fjerdepladsen, 

der giver adgang til royal 

league. 

som en ikke uvæsentlig faktor er 

de gode resultater blevet til via fl ot 

og underholdende fodbold. 

To sæt medaljer 

aaB håndbold og aaB ishockey


Et AaB i udvikling 

Jan Larsen, direktør AaB håndbold 

formåede allerede i foråret at hente 

henholdsvis DM-bronze og DMsølv, 

hvorfor koncernen samlet set 

havde en fantastisk 003/ 004sæson. 

Efter en haltende sæsonstart er 

håndboldspillerne for alvor kom- 

Martin Ericsson, AaB 

met i gang, hvorfor holdet igen i 

denne sæson bejler til DM-slutspillet. 

På isen har aaB placeret sig solidt 

i topstriden, hvorfor det også her 

bliver spændende at følge holdets 

videre færd, når slutspillet starter i 

midten af februar. 

Tæt samarbejde 

Med aaB’s samlede frekvens af 

kampe inden for de tre idrætsgrene 

in mente er det naturligvis af 

altafgørende betydning, at spillerne 

kan levere varen på banen. 

Derfor er det også utrolig glædeligt, 

at aaB har indgået en samarbejdsaftale 

med PrivatHospitalet 

Skørping. 

i første omgang gælder aftalen 

på håndboldsiden, men også ishockeyspillerne 

kan benytte sig af 

hospitalets kompetence. 

14 

Ronny Larsen, AaB 

Direktør i aaB håndbold, Jan larsen 

mener, at aaB i den sidste ende 

sparer penge ved samarbejdet med 

Privathospitalet Skørping: 

- Det er en meget stor fordel for 

os, at vores spillere er sikret en professionel 

behandling, konstaterer 

Jan larsen. 

- samtidig er det naturligvis optimalt, 

at en spiller – hvis uheldet er 

ude – kan blive opereret lynhurtigt, 

hvorfor han også hurtigere kan 

komme til at spille igen, hvilket jo 

i den sidste ende sparer penge for 

aaB, forklarer Jan larsen, der også 

påpeger det lokale aspekt: 

- Personligt glæder det mig, at vi 

kan benytte Privathospitalet Skørping, 

da såvel aaB som hospitalet 

er med til at sætte Nordjylland på 

landkortet, slutter Jan larsen.

CH_07 / 1963_ Tel. +45 6612 1404_ info@carlhansen.com_ Bella Center stand B6 117_ www.carlhansen.com 

D O G B I T E . D K / P h o t o : L a r s e n f o r m . c o m

island bobler af energi. Det bruser 

i havet omkring den smukke 

ø, det syder i undergrunden, 

og de spektakulære gejsere skyder 

til vejrs. Få steder i verden 

kan man som her ligefrem mærke 

naturens genopladende kraft, 

når man bevæger sig rundt i 

landskabet og trækker den rene 

luft ned i lungerne. 

På island har befolkningen koncentreret 

sig omkring hovedstaden 

reykjavik. Dermed forvalter 

naturen stadig langt størstedelen 

af den store ø – og det gør den 

rigtig godt. 

Man kan næsten mærke jomfrueligheden 

og renheden i det 

pulserende grønne, røde, sorte 

og hvide landskab, som er formet 

Island 

- Det eksotiske Norden 

af vulkansk aktivitet og smeltevand 

fra de enorme iskapper i 

det indre højland. 

også i den sitrende hovedstad er 

der hektisk aktivitet. særligt i de 

sidste par årtier er kulturlivet i 

reykjavik eksploderet i en kakafoni 

af kosmopolitisk kreativitet, 

som kommer til udtryk i musik, 

mode, fi lm, kunst og litteratur. 

og braget har givet genlyd over 

det meste af verden. 

Det bobler og syder også i reykjaviks 

natteliv, hvor livet nydes 

på byens mange caféer, gourmetrestauranter 

og natklubber. her 

hersker en unik stemning, som 

blander nordisk smagfuldhed og 

kvalitetsfornemmelse med en 

nærmest sydlandsk livsglæde og 

passion. 

17 

På tallerkenerne ligger nogle af 

verdens bedste råvarer, økologisk 

frilandslam og friske fi sk og skaldyr 

direkte fra Nordatlanten. og 

danse gulvet er alle steder fyldt 

med de festglade, unge islændinge, 

som har gjort rey kjaviks 

natteliv verdensberømt. 

islands natur giver rig mulighed 

for uforglemmelige aktiviteter 

lige så smukt og afstressende 

det islandske landskab kan 

være for sjælen, lige så fristende 

og udfordrende kan det være 

for den eventyrlystne. Na turens 

kontrastfulde karakter med varm 

undergrund og enorme iskapper 

i det indre højland giver mulighed 

for en bred vifte af aktiviteter. 

Er drømmen eksempelvis en 

adrenalinpumpende river rafting-tur 

ned ad de hvidtskummende 

smeltevandsfl oder, så er 

det bare at melde sig til hos en 

af de veluddannede turarrangører. 

De professionelle ”soft-adventure”-arrangører 

opererer i højlandet 

i de særlige islandske superjeeps, 

der oprindeligt var 

ombyggede militærjeeps, som 

amerikanerne fra deres baser i 

island solgte videre til de lokale. 

Med disse køretøjer kan man 

nemt komme ud på en af de store 

gletschere, hvor det er muligt 

at afprøve f.eks. snescootere, 

klatre på en isvæg eller slænge 

sig i en hundeslæde, der suser 

henover sneen. På skisportsste-


Sidojokull, Island. 

derne uden for reykjavik er der 

desuden mulighed for at stå på 

slalomski og snowboard. 

Fra sagaer til street art 

island har trods sin størrelse 

markeret sig stærkt i kun- 

Island 

stens verden. island har en lang 

og dramatisk historie som vikingernes 

nordligste bastion og en 

lige så farverig, men mere fredelig 

nutid som et sprudlende mødested 

for europæiske og amerikanske 

kulturstrømninger. 

18 

islændingenes stolte fodfæste 

i en selvstændig kulturtradition, 

kombineret med et meget 

åbent sind, har blandt andet resulteret 

i kreativ udfoldelse og 

en stor kunstnerisk produktion – 

også med international gennemslagskraft. 

Dette kan man blandt andet forvisse 

sig om ved at besøge en 

række af reykjaviks fine museer 

og gallerier. 

Forkæl dig selv i den 

indbydende blå lagune 

Blue lagoon kombinerer det islandske 

landskab og det mineralrige, 

varme vand fra undergrunden 

med smukt design 

og moderne luksusfaciliteter – 

i én samlet pakke, som ganske 

forståeligt er islands mest populære 

attraktion. 

Blue Lagoon, Island. 

Fristeder som Blue lagoon er en 

mangelvare i en stresset verden. 

Det er alt for få mennesker forundt 

at nyde den ypperlige fornemmelse 

af frihed og velvære, 

man fyldes med, når man lader 

sig sænke ned i det varme vand. 

og kombineres badeturen med 

et dampbad, lidt skuldermassage 

og måske en drink, så er vi 

ude i noget, der kun kan beskrives 

som luksus i det ekstreme – 

på trods af, at en hel dag i Blue 

lagoon kun koster nogle få hundrede 

kroner. 

Kilde: icelandair 

For yderligere information 

www.icetourist.is 

www.icelandair.is 

www.icelandexpress.is 

www.smyril-line.dk


Kirurgisk behandling af 

Af Ole Fedders, 

Overlæge 

lænderygsmerter opleves af de 

fl este voksne mennesker på et el. 

fl ere tidspunkter i livet. 

ofte følger de efter, at ryggen 

har været belastet, f.eks. ved 

hårdt fysisk arbejde. 

i de fl este tilfælde svinder smerterne 

af sig selv i løbet af dage 

til uger. i det tilfælde, hvor 

smerterne ikke svinder kan der 

forsøges såkaldt konservativ behandling, 

f.eks. under vejledning 

af fysioterapeut el. hos kiropraktor. 

Behandlingerne vil ofte 

med effekt kunne suppleres med 

øvelser for ryggen. 

i nogle tilfælde følges lænderygsmerterne 

af udstrålende smerter 

til et ben. Denne gene svinder 

som rygsmerterne langt 

oftest af sig selv, evt. efter konservativ 

behandling, men i et 

mindre antal tilfælde er ryg- og 

bensmerten varig. 

hvis der har været forsøgt fornuftig 

konservativ behandling 

over en periode uden at generne 

har vist tegn på bedring, kan der 

være grundlag for at undersøge, 

om smerten stammer fra en discusprolaps. 

Det kan på dette tidspunkt være 

velbegrundet at få foretaget billledundersøgelse 

af lænden. De 

billedundersøgelser der kan anvendes 

til at afsløre discusprolaps 

er hhv. Ct-scanning (en rtg. 

undersøgelse) el. Mr-scanning 

(undersøgelse, der baserer sig på 

anvendelse af magnetisme). 

hvis billedundersøgelsen bekræfter 

tilstedeværelsen af en discusprolaps 

og generne fortsat 

ikke viser tegn til bedring, er 

en kirurgisk undersøgelse velbegrundet. 

Den kirurgiske undersøgelse har 

først og fremmest til formål at 

afgøre, om grundlaget for at 

operere er i orden. 

Det er meget vigtigt at sikre, 

at der er god overensstemmelse 

mellem den mistanke om ner- 

0 

vepåvirkning, som den 

kirurgiske undersøgelse 

giver og dét, billederne 

viser. 

ved undersøgelser er 

det vist, at sandsynligheden 

for et god 

t resultat ved kirurgisk 

behandling for discusprolaps 

hænger 

sammen med, hvor god 

overensstemmelse mellem 

billedundersøgelse 

og mistanke der er. Jo 

bedre overensstemmelse 

des bedre chance for 

et godt resultat. 

Dette forhold understreges 

også af, at der 

hos nok hver 4. voksne 

over 40 år kan påvises 

en discusprolaps i 

lænden, hvis der foretagesbilledundersøgelse. 

Dette på trods af, at 

disse mennesker ikke 

har nogen gener, der 

tyder på discusprolaps. 

Der er således en stor risiko for 

at fi nde noget ved billedundersøgelsen, 

som ikke har nogen 

som helst betydning for den aktuelle 

tilstand. 

Dette forhold kan også være 

medvirkende til, at nogle mennesker 

efter den kirurgiske 

vurdering får at vide, at en 

operation ikke vil være anbefalelsesværdig. 

Dette kan skyldes, 

at der ikke er tilstrækkelig god 

overensstemmelse mellem discusprolapsens 

lokalisation og de 

gener der er til stede. 

såfremt operation fi ndes velbegrundet 

er det væsentligt at informere 

patienten om formålet 

med operationen, nemlig at der 

skal indtræde en bedring, men 

Prolaps. 

ikke nødvendigvis en helbredelse. 

Med bedring menes, at ryg - 

og bensmerterne skal mindskes, 

i bedste fald svinde helt, men 

dette kan man altså ikke påregne. 

Bedringen skal kunne give 

anledning til en forbedring af 

funktionsevnen og helst en genoptagelse 

af det tidl. arbejde. 

Det er også væsentligt at huske 

at orientere om de risici, der er 

ved operationen. selv om de alvorlige 

risici talmæssigt er meget 

beskedne (nerveskade og betændelsestilstand), 

så skal det forinden 

operationen være gennemdrøftet 

mellem læge og patient, 

således at patienten er velorienteret 

om, hvad han eller hun ved 

operationen går ind til.

discusprolaps i lænden 

selve operationen udføres ved 

at der lægges et snit midt i lænden. 

rygmuskulaturen trækkes 

til side, hvorved rygsøjlens bageste 

del kan ses. Endv. kan man 

se det ledbånd, der afl ukker mellemrummet 

mellem to ryghvirvler.. 

Der fjernes nu lidt knogle 

svarende til hvirvelen og herefter 

fjernes ledbåndet fra hvirvelen 

og ned til den underliggende. 

Der er nu hul ind til rygmarvskanalen, 

og man kan se sækken, der 

omslutter nervetrådene. Man kan 

også identifi cere selve den nerve, 

det drejer sig om og ved forsigtigt 

at skubbe denne nerve til side, 

kan man se selve hvirvelskiven og 

bulen i denne el. prolapsen. 

såfremt discusprolapsen er brudt 

helt ud af hvirvelskiven og ligger 

frit i rygmarvskanalen fjernes 

den direkte, ellers skæres der hul 

på hvirvelskiven hen over bulen 

og prolapsvævet fjernes, ligesom 

hvirvelskiven tømmes for 

det løse og henfaldende væv, der 

kan fi ndes. 

hele hvirvelskiven fjernes således 

ikke, og dette er bl.a. grunden til, 

at der hos nogle mennesker senere 

kan opstå ny discusprolaps 

fra den samme skive. 

ved operationen vil der ofte optræde 

lidt blødning fra nogle 

af de mange små blodårer, 

der ligger i rygmarvskanalen. almindeligvis 

kan denne blødning 

standses, men af og til vil 

der vedvarende være lidt siven, 

og det kan så være nødvendigt 

at lægge et dræn i såret, før 

man lukker. i øvrigt foregår lukningen, 

ved at muskelhinden sys 

sammen, hvorefter underhuden 

og fedtvævet trækkes sammen. 

til slut sys huden. 

Efter operationen for discusprolaps 

vil det være hensigtsmæssigt 

hurtigt at komme ud af sen- 

1 

gen og begynde at genoptage 

dagligdags gøremål. Der er dog 

visse ting, der ikke skal ske i for 

stor udstrækning. således skal 

man ikke sidde for meget kort 

efter operationen, - hellere skifte 

mellem at gå samt stå og ligge. 

En fysioterapeutinstruktion bliver 

givet efter operationen. indlæggelsestiden 

efter operationen 

kan oftest indskrænkes til nogle 

få dage, hvorefter de øvelser 

fysioterapeuten har instrueret i 

kan udføres hjemme. 

afhængende af tilstanden vil 

en sygemeldingsperiode efter 

operationen strække sig fra 4- 

8 uger, - det afhænger endv. af 

hvilken type arbejde man skal 

tilbage til. 

4-6 uger efter operationen vil 

det være hensigtsmæssigt at blive 

henvist til en rygskole.


Tom Krøjer og rejsens kunst 

Maleren Tom Krøjer er en ægte (opdagelses)rejsende 

– og altid bevæbnet med blyant og skitseblok 

Af Ole Lindboe 

”at rejse er at leve”, sagde allerede 

h. C. andersen. siden har 

kunstnere af enhver slags rejst 

rundt, ikke mindst for at fi nde 

motiver til deres kunst. også maleren 

tom Krøjer har rejsebacillen 

i blodet. For ham handler det 

om at komme på tætteste skudhold 

af motivet. som storvildtjægeren, 

der helst skal stå ansigt til 

ansigt med sit bytte. og sine motiver 

fi nder han lige for: På det 

nærmeste gadehjørne, på myldrende 

markedspladser, fra et togvindue 

eller fra en fortovscafé. 

selv siger han: ”Jeg har ingen 

motiver, der er vigtigere end andre. 

Jeg betragter hvad som helst 

som et muligt motiv: En udsigt, 

et billede, et ansigt, et fotografi , 

noget fra en avisforside, en bil eller 

mennesker, der passerer forbi 

mig som mulige motiver. Jeg vil 

sige, at jeg har et episk forhold til 

motivet ...”, forklarer han. 

For billedkunstneren tom Krøjer 

er livet ét stort kalejdoskop. 

Det består af lutter brudstykker. 

Kunstneren er tit den, der samler 

alle disse små brudstykker disse 

til små eller store fortællinger. 

ifølge hans fi losofi skal kunstneren 

gerne være den, der gør os 

andre opmærksom på, hvad der 

er smukt, interessant eller vigtigt. 

Kunst er en øjenåbner. 

Farvens syn 

For tom Krøjer er farven ofte den 

vigtigste del af motivet. han har 

selv, hvad han kalder, et ”forelsket 

og nydende” forhold til farver. 

Farverne er billedets sjæl. og 

farverne skaber – mere end andet 

– den stemning og den følelse, 

som Krøjer altid er på udkig efter. 

Men de er mere end det. ”Farver 

skaber lys, rum, bevægelse og 

tid,” sagde den tyske maler rupprecht 

Geiger engang - og det 

kan tom Krøjer mere end sagtens 

skrive under på. 

Krøjer kaldes ofte ”de rene far- 

3 

vers mester”. han har en fabelagtig 

viden om farvernes 

musikalitet. han har ingen betænkeligheder 

ved at bruge farverne 

og presse dem helt ud, så 

alle den enkelte farves farvetoner 

kommer frem. Men han lægger 

vægt på, at farverne står rene og 

klare. De må ikke mudres til eller 

rodes sammen til et kaotisk udtryk. 

På den måde kan han ligne 

et af sine store forbilleder, Matisse, 

der engang sagde: ”Det vigtigste 

mål med farven bør være 

at tjene udtrykket så godt som 

muligt”. 

TOM KRØJER PÅ PAPIR 

A K V A R E L L E R · L I T O G R A F I E R · D I G T E · H I S T O R I E R · P L A K A T E R 

JA


Verden i forbifart 

Det karakteristiske ved den moderne 

verden er dens fart. Det 

gælder også rejsende. vi lander 

med et bump, tager taxa til hotellet, 

cruiser rastløst rundt og er 

allerede i tankerne på vej videre 

til næste mål. rejsen bliver let 

til et flimmer og vi vil helst oplevede 

så meget som muligt på 

kortest mulig tid. tom Krøjer kan 

også godt lide at være en hurtig 

rejsende, men han har udviklet en 

formidabel sans for øjeblikket. 

Det er vigtigt for ham at være til 

stede i det rette øjeblik. timing er 

alt. Derfor har han altid blyanter, 

farvekridt, pensler og papir med 

på sine rejser. Det gælder om at 

være klar til skud. 

som da han engang besøgte london 

for at se på kunst. ved et tilfælde 

passerede Krøjer et lille rejsebureau, 

der reklamerede med 

rejser til beduinbyen Marrakkech. 

På stedet besluttede Krøjer sig til 

at drage derud. han så allerede 

for sig en række farverige billeder. 

Få timer efter var han på vej 

i flyet. han ankom til den myldrende 

by, fik fat på en taxa, kørte 

direkte til hotellet, læssede af 

og styrtede ud i byen med sit tegnegrej 

i skuldertasken. 

han satte kurs mod den nærmeste 

store markedsplads og var få 

sekunder efter omringet af handlende, 

tiggende børn og sælgere, 

der falbød alle slags varer. han 

så slangetæmmere, akrobater og 

Baghave Biot. København efter skitse fra 

Biot Provence, 1984. 110 x 60 cm, akvarel 

gøglere. taxachauffører hev ham 

i ærmet og tilbød ham ture til 

ukendte destinationer eller besøg 

på særlige steder for gentlemen. 

No problem, sir. Det larmede, lugtede 

og støvede. og alle mulige 

farver knaldede løs omkring, som 

et festfyrværkeri. 

For tom Krøjer var dette ren beruselse. 

Fortumlet, men klart iagttagende, 

gik han i gang med sin 

blyant og blok. Nu skulle der arbejdes. 

senere hjemme igen på hoteller 

satte han sig op på hotellets tagterrasse 

og lavede sine akvareller 

færdige. 

Skitser fra rejsen 

tom Krøjer har en slags sigøjner 

blod i sig. han er altid på vej nye 

steder hen. i sit liv, i sin karriere, 

i sin kunst. han er ikke for fastholdere. 

han beskrev engang det at rejse 

sådan: ”Fra et togvindue drejer 

verden rundt som en horisont, 

hvor forandringerne er relateret 

til afstande, til det sete. i en bil er 

tegneren også på vej ind i et rullende 

perspektiv.” 

For Krøjer er kunstneren en evig 

iagttager, dømt til at være nys- 

4 

gerrig. hele tiden på jagt efter 

nyt motiver. Derfor har han 

altid befundet sig godt på rejse. 

hvad enten det er i det elskede 

sydfrankrig, hvor han elsker 

at drive langsomt rundt og lade 

de særlige farvetoner fæstne sig 

på sine lærreder. Eller i det lysegrønne 

irland, hvor de enkle brune 

og grønne farver sætter igennem, 

insisterende og skarpt. Eller 

i det spraglede Caribien, hvor tropefarverne 

vælder frem i en uendelig 

farvestrøm. 

Terrasser Capri 

København efter farvepastel fra Capri, 

2000, 89 x 130 cm, akvarel 

også storbyen fascinerer ham. 

New York er eksempelvis et af 

de steder, hvor han færdes scenevant. 

her er gadelivet med 

de mange originaler et veritabelt 

tag-selv-bord for en kunstner 

som Krøjer. her er han i sit es 

med blyant og blok parat. 

Kunsten at rejse er en særlig 

kunst. For tom Krøjer er det en 

særlig kunst, som bliver til billedkunst. 

at rejse er at tegne og 

male. 

ole lindboe er redaktør af Magasinet 

Kunst. Forleden udkom 

bogen ”tom Krøjer på Papir” med 

et indledende essay af ole lindboe. 

Bogen er udkommet på forlaget 

Ja.


Behandlingsforløbet på 

Privathospitalet Skørping 

Af Hanne Hostrup, 

sygeplejerske, 

Bookingchef 

vi oplever lejlighedsvis at patienter, 

der kunne ønske undersøgelse 

og evt. behandling på Privathospitalet 

føler sig usikre på proceduren, 

samt hvordan de skal gribe det an. 

Et behandlingsforløb på Privathospitalet 

skørping kan indledes 

på fl ere måder, men starter oftest 

ved en patienthenvendelse til 

hos pitalet. henvendelsen kan f.eks. 

foregå pr. telefon, brev, e-mail, 

henvisning, eller endog ved personligt 

fremmøde. Nogle patienter 

ønsker ved selvsyn at opleve faciliteterne, 

før de beslutter sig for behandlingssted. 

Der vil straks blive henvist til en 

kompetent person, som på stedet 

vil kunne informere om mulighederne 

for eventuel behandling ud 

fra det oplyste. Der vil i bekræftende 

fald blive givet en kort generel 

orientering om behandlingen m.m., 

samt, - såfremt det er relevant - en 

vejledende pris. 

Man kan herefter som patient 

overveje situationen og evt. på et 

senere tidspunkt atter henvende 

sig til hospitalet, eller man kan 

med det samme vælge at få tid til 

konsultation og forundersøgelse 

hos en speciallæge. 

På Privathospitalet skørping tilbydes 

behandling af såvel de hyppigste 

som de mere sjældne kirurgiske 

sygdomme. 

Privathospitalet råder over et antal 

af erfarne og højt specialiserede 

kirurger, som udelukkende beskæftiger 

sig med deres specialområde. 

som patient er man derfor på Privathospitalet 

skørping sikker på 

at møde den højeste fagekspertise, 

og der tilbydes ikke behandling 

af sygdomme, hvor hospitalet ikke 

råder over det rette behandlerteam 

eller udstyr. 

ved forundersøgelsen mødes patient 

og kirurg. Patienten fortæller 

sin sygehistorie. Der vil blive 

foretaget undersøgelse, og allerede 

foreliggende informationer og 

prøver, som med patientens tilladelse 

på forhånd er fremskaffet 

andet steds fra, vil om muligt blive 

suppleret på stedet, Målet er, 

at patienten inden konsultationen 

er afsluttet kan få en udtømmende 

diagnose, et behandlingsforløb 

forklaret - herunder information 

om nødvendig indlæggelse, efterforløb, 

optræning, hvornår arbejde 

kan genoptages m.m. - , samt evt. 

6 

pris for hele behandlingen. Der afsættes 

god tid til forundersøgelsen. 

Kontakten mellem patient og 

kirurg er vigtig. Et godt behandlingsforløb 

er meget afhængigt af 

forståelse og tillid mellem patient 

og behandler. På Privathospitalet 

skørping er det altid samme kirurg, 

der er ansvarlig for hele behandlingen 

fra forundersøgelse til 

efterkontrol. 

Efter forundersøgelsen kan man 

atter overveje situationen. Nogle 

patienter har allerede været til forundersøgelse 

andre steder og kan 

sammenligne resultaterne. vælger 

man efterfølgende behandling på 

Privathospitalet skørping, fi ndes 

der i fællesskab et operationstidspunkt, 

og hospitalet kan som oftest 

imødekomme patientens specifi 

kke ønsker. Forberedelserne er i 

næsten alle tilfælde gjort ved forundersøgelsen, 

og patienten møder 

på det aftalte tidspunkt, hvorefter 

behandlingen påbegyndes umiddelbart. 

Under hele behandlingsforløbet 

er det patientens kirurg, der styrer 

processen i samarbejde med hospitalets 

erfarne pleje- og servicepersonale. 

Kirurgen tilser eller kontakter 

sædvanligvis sin patient dagligt 

under evt. indlæggelse, og følger 

op på forløbet efter udskrivelsen. 

Nødvendig efterkontrol varetages 

ligeledes af kirurgen. Et behandlingsforløb 

er aldrig tilende 

uden en afsluttende samtale med 

kirurgen. 

Målet med den optimale 

behandling kombineret med 

patientcentreret pleje i de helt specielle 

rammer og omgivelser, som 

hospitalet tilbyder er, at patienten 

skal erindre sit behandlingsforløb 

på Privathospitalet skørping som 

en positiv og anderledes oplevelse.

Øjenslågskorrektion 

Af Jørgen 

Hill-Madsen, 

Speciallæge i 

plastikkirurgi 

Et af de hyppigste og samtidig 

mest populære plastikkirurgiske 

indgreb er korrektive operationer 

på øjenlåg og øjenomgivelser. 

Når ansigtshuden med årene 

gradvist mister sin elasticitet, 

er et af de første steder huden 

slappes og viser overskud i øjenomgivelserne. 

hudens tykkelse 

har betydning, idet tynd hud 

slappes mere end tyk, og netop 

omkring øjnene og især på øjenlågene 

er huden meget tynd. 

Enkelt beskrevet er det ”elastikken” 

i huden, der bliver slap og 

mister evnen til at stramme huden, 

og det er oftest et fænomen, 

der ses med stigende alder. 

imidlertid spiller også arveanlæg, 

overdreven solbestråling, udendørsarbejde 

m.m, en betydelig 

rolle. hele ansigtsanatomien med 

øjenhulernes størrelse og dybde 

samt ansigtets muskel- og fedtfordeling 

er tillige af væsentlig 

betydning. 

Der indgår således mange faktorer, 

der er afgørende for hvornår 

- og om overhovedet – en person 

får ”trætte” øjne. 

Den typiske patient er kvinde fra 

40-års alderen og opefter, men 

også mændene er begyndt at se 

sig i spejlet. herudover kommer 

der en del yngre personer, som af 

årsager, der skyldes arveanlæg, 

langt tidligere føler behov for 

korrektion. 

ved de øvre øjenlåg er der som 

oftest tale om løs overskydende 

hud, der har tendens til at hænge 

ned over øjets yderste del, 

hvorved det trætte udseende 

fremkommer. Der kan være tale 

om så stort hudoverskud, at huden 

ligger ud over øjenvipperne 

og gør det vanskeligt for personen, 

at holde øjnene åbne. 

alene eller i kombination med 

overskydende hud kan der være 

tale om pudeformede fortykkelser 

over øjenlåget, - ofte 

helt inde ved inderste øjenkrog. 

Pudernes størrelse kan veksle fra 

dag til dag og endog fra time til 

time og skyldes væskeophobning 

i fedtansamlinger dybt i øjenlåget. 

Disse fedtansamlinger buler 

frem når strukturerne, som skal 

holde dem på plads er for tynde 

eller slappes med årene. 

Endelig kan øjenlågets ringformede 

muskel være forstørret og 

give anledning til ”gardin” ved 

øverste øjenlåg. 

ofte er der tale kombinationer 

af de nævnte forhold, så folden 

over øjenlågspladen er væk 

og øjenlågspladen helt skjult. 

Patienterne klager over deres 

trætte øjne, - at andre bemærker, 

at de altid ser uoplagte ud 

samt, - for kvindernes vedkommende 

- at de ikke kan bære 

makeup. Øjenmakeup ser forkert 

ud, og brug af øjenskygge er 

vanskeliggjort. 

ved de nedre øjenlåg er hovedklagen, 

at der hænger ”indkøbsposer”, 

som medfører et forkølet 

udseende. 

Det skyldes igen væskeophobning 

i store fedtansamlinger 

dybt i de nedre øjenlåg. også her 

kan der være kombination med 

overskydende muskulatur og 

overskydende hud. 

De beskrevne forhold ved øvre 

og/eller nedre øjenlåg medfø- 

7 

Før korrektion af øjenlåg 

- Samme patient efter korrektion


Øjenslågskorrektion 

Asymmetri af øvre øjenlåg 

- Samme patient efter korrektion 

8 

rer kun i få tilfælde egentlige 

funktionelle problemer. Det er i 

de allerfleste tilfælde et kosmetisk 

fænomen, - men et fænomen, 

som påvirker hverdagen for 

mange mennesker, såvel arbejdsmæssigt 

som privat. 

En plastikkirurgisk korrektion 

tager altid udgangspunkt i patientens 

ansigtsforhold. Det er 

sædvanligvis ikke målet, at ændre 

ansigtsanatomien. Derimod 

drejer det sig om at (gen)skabe 

de naturlige kendetegn i øjenlågene. 

D.v.s. fjerne overskydende 

hud, muskel og fedt og for de 

øvre øjenlågs vedkommende at 

danne en fold over øjenlågspladen, 

således at øjenlåget markeres 

og tillader brug af øjenskygge 

for kvinderne. 

Øjenspalterne, som før indgrebet 

ofte er afsmalnede, bliver større 

og medfører et ”dybere” blik. 

Mange mennesker har en ret stor 

medfødt asymmetri i øjenomgivelserne 

på de to sider. Denne 

asymmetri kan i de fleste tilfælde 

samtidig korrigeres eller formindskes 

(billede ). 

Poserne ved de nedre øjenlåg 

fjernes ved at udhente overskydende 

fedt, - evt. fjernes tillige 

overskydende hud. ofte kan 

operationen, hvis det drejer sig 

om at udhente fedt, udføres fra 

øjenlågets indside, hvorved ar i 

huden helt undgås. 

operationerne foretages ambulant 

og sædvanligvis i lokalbedøvelse. 

indgrebene er i kyndige 

hænder næsten risikofrie. 

Der opereres ikke på selve øjet 

eller på de muskler, der bevæger 

øjnene. synet påvirkes ikke, 

og der er stort set intet føleligt 

ubehag under eller efter operation. 

synlige ar placeres i de i for- 

vejen værende hudfurer og bliver 

usynlige efter få uger. 

Efter indgrebet, som uundgåeligt 

medfører nogen hævelse og 

”blåt øje” i 5-8 dage, er forholdende 

helt normaliseret efter 

ca. 5-6 uger. omgivelsernes reaktion 

herefter er som oftest, at 

man ikke er i stand til at se specielt, 

hvad der er foretaget, men 

at personen pludseligt ”ser frisk 

og sund ud”. 

Præcis dette er plastikkirurgens 

mål: at personen ser naturlig ud 

og ikke virker ”opereret”. 

tidligere tiders resultat med 

”skeletagtige”, dybtliggende øjne 

efter øjenlågskorrektion er ikke 

ønskværdigt. Det er den enkelte 

persons ansigtsforhold, som danner 

udgangspunkt for hvor megen 

korrektion, der er tilrådeligt. 

En korrekt udført operation 

på en midaldrende person bør 

oftest overflødiggøre behov for 

senere gentaget korrektion.


Stress og økonomistyring 

Af statsautoriseret 

revisor 

Mogens Christensen 

mchristensen@deloitte.dk 

partner i revisionsfi rmaet Deloitte 

hvad har stress og økonomistyring 

med hinanden at gøre? Jo, 

hos Deloitte får vi mange henvendelser 

om assistance til at sætte en 

virksomheds økonomi eller ejerens 

privatøkonomi i system, pga. at 

økonomien i det daglige er stressende 

med overtrukne bankkonti, 

pludselig opståede restskatter osv. 

alt for tit oplever vi, at virksomhedsejeren 

ikke har et grundlag 

for at have et reelt overblik over 

deres samlede økonomiske situation, 

selvom der bliver gjort meget 

for at vurdere økonomien i virksomheden, 

og det kan give stress. 

Dette skyldes f.eks. på skattesiden, 

at virksomhedsskatteordningen 

er indviklet og nemt kan betyde 

restskatter på grund af manglende 

kendskab til ordningens hæverækkefølge. 

Hvorfor er det ikke optimalt? 

Her er et par eksempler: 

Måske foretages en sammenligning 

af indtjeningen i virksomheden 

med indtjening i andre virksomheder, 

men selvom det kunne 

se tilfredsstillende ud, betyder det 

jo ikke, at det er tilstrækkeligt til 

at dække ejerens privatforbrug. 

Nogle virksomhedsejere sammenholder 

deres forbrug med kollegaens 

forbrug, men det er ikke altid 

relevant, da der kan være forskel 

på indtjeningen hos ægtefællen og 

opsparet formue hos den enkelte. 

Nogle virksomhedsejere får kun lavet 

et skatteregnskab. hvis der kun 

konkluderes på et skatteregnskab, 

foretages fejlkonklusioner. Eksempelvis 

udnyttelse af skatteregler 

kan give store beløbsmæssige udsving 

over årene. 

Der skal derfor udarbejdes et 

driftsregnskab med nøgletal samt 

udarbejdes et personligt regnskab. 

hvis man ikke løbende har styr på 

økonomien, har man ej heller styr 

på de langsigtede konsekvenser, 

herunder om der er råd til pensionstilværelsen. 

30 

hvordan bliver det optimalt? 

For at opnå en optimal økonomisk 

situation skal en række punkter 

vurderes: 

hele den økonomiske situation 

skal gennemgås, således at overraskelser 

undgås. Dette gøres ved, 

at de udarbejdede regnskaber dels 

kan bruges til at drage fornuftige 

konklusioner om driften i virksomheden 

og dels til kontrol af 

op-/nedsparingen i privatøkonomien. 

Driften i virksomheden skal vurderes 

ud fra beregnede nøgletal og 

sammenligning med andre virksomheder 

til sikring af, at virksomheden 

udnytter ressourcerne fornuftigt. 

Der skal foretages valg af virksomhedsform 

mellem anpartsselskab 

og virksomhedsskatteordningen 

(for personlige virksomheder 

og i/s’er). Endvidere skal der foretages 

en skattemæssig optimering 

af den valgte ordning.

likviditeten skal tilrettelægges 

sådan, at ejeren nemt kan styre 

sin privatøkonomi og ikke er 

i tvivl om, hvor meget der er til 

privatforbrug og pension. 

De strukturelle udfordringer for 

branchen bør løbende diskuteres 

og vurderes i forhold til den 

fremtidige udvikling i virksomheden. 

her tænkes f.eks. på udfordringen 

i at få mest mulig 

værdi af personalet. 

Optimering i 

virksomhedsskatteordningen 

Mange virksomhedsejere er af 

den opfattelse, at de anvender 

virksomhedsskatteordningen 

optimalt. 

vi ser dog alt for mange, hvor 

dette ikke er tilfældet, og en 

eventuel opsparing foretages tilfældigt, 

alt efter hvor meget, der 

er hævet ud af virksomheden til 

privatforbrug, B-skatter mv. 

vi anbefaler, at årets hævninger 

fra virksomheden til privatøkonomien 

fastlægges for hele 

året, for at virksomhedsskatteordningen 

planlægges bedst. Der 

er mange penge at spare ved en 

optimering i virksomhedsskatteordningen. 

Styring af likviditeten/ 

privatforbruget 

Det er vigtigt, at likviditeten 

tilrettelægges fornuftigt, for at 

virksomhedsejeren: 

- kan spare skat, 

- kan spare renter, 

- opnår overblik, 

- ved præcis, hvor meget der 

hver måned kan bruges til privatforbrug. 

Udbetalinger til ejerne fra virksomheden 

skal tilrettelægges, 

således at ejerne hver for sig kan 

vælge opsparing eller forbrug, 

uden at det påvirker deres kapital 

i virksomheden i forhold til 

de andre ejere. 

Dette har den fordel, at ejerne 

kan opføre sig forskelligt med 

hensyn til, om de vil vælge opsparing 

eller forbrug. Dette er 

ofte relevant, afhængig af ”hvor 

i livet” man er. 

31 

til styring af privatøkonomien 

og privatforbruget kan der laves 

et system, hvor hele den private 

økonomi kan styres så enkelt 

som muligt. På det årlige regnskabsmøde 

med revisor foretages 

et ”eftersyn” af hele økonomisystemet, 

indtjening i virksomheden, 

privatøkonomien, pension, 

strukturelle ændringer i branchen 

m.m. 

Undgå stress og få en god 

styring af økonomien 

Nogle vil mene, at revisor i sig 

selv er en stressfaktor, men det 

behøves ikke at være tilfældet. 

Med en god styring af økonomien 

undgås stress, og det bliver 

nemt at følge økonomien i 

det daglige.


Kikkertundersøgelse og 

-behandling af knæled 

af hans Peter Jensen, 

overlæge, lektor 

i Danmark udføres der hvert år 

fl ere tusinde knækikkertoperationer 

(artroskopier). ved denne 

metode kan man gennem 5 – 7 

mm. små huller i huden indføre 

tynde instrumenter i knæleddet, 

som gør det muligt at se og behandle 

eventuelle skader i meniske, 

korsbånd, brusk og slimhinder 

i knæleddet. Det er en meget 

skånsom metode, der kan foretages 

ambulant, og som tillader, 

patienten at gå igen, eventuelt 

med krykkestokke, allerede få timer 

efter operationen. 

Knæleddet er et meget kompliceret 

led, hvori der foregår bøje 

og rotationsbevægelse samtidigt. 

leddet bliver derfor let udsat for 

skader. især når knæleddet belastes 

i bøjet tilstand, er meniske, 

korsbånd, ledbånd og brusken 

udsat for at få skader. 

sådanne situationer opstår meget 

hyppigt under udøvelse af 

sport, især håndbold og fodbold. 

skaderne er derfor hyppigst 

forekommende hos yngre 

mennesker. De kan imidlertid 

også opstå, når man rejser sig 

fra hugsiddende stilling samt fra 

dybe stole, eller når man snubler 

på trapper og lignende. Der 

er derfor ikke noget underligt i, 

at også patienter, der er kommet 

over den vildeste ungdom, opsøger 

en ortopædkirurg, der normalt 

behandler idrætsskader. 

Knækikkertudstyret er enestående 

godt til at undersøge et led 

indvendigt. Det fi ndes med for- 

skellige optikvinkler fra 0 – 110 

grader, så man praktisk talt kan 

kikke omkring hjørner og således 

få overblik over alt, hvad der 

er inden for slimhinden i knæleddet. 

Der er hertil udviklet specielt 

slanke instrumenter, såsom 

følekrog, tænger, nåle, sakse og 

knive med forskellige vinkler og 

krumninger, som gør det muligt 

at foretage behandling af strukturerne 

overalt i leddet. 

De skader, der oftest behandles 

ved knækikkertoperation, er 

stram irriteret slimhindefold (plica 

synovialis), meniskskade (laesio 

menisci), bruskskade (fractura 

osteochondralis), fjernelse 

af knæmus (corpus librum) og 

korsbåndsskade (ruptura ligamentum 

cruciatum). De første 

tre skadetyper, der er de hyppigste, 

gennemgås i det følgende. 

Korsbåndsskader fortjener en 

selvstændig artikel og må vente 

til en anden lejlighed. 

Stram slimhindefold 

alle kroppens led og øvrige hulheder 

er indvendigt beklædt med 

en slimhinde. Den producerer lidt 

væske, som fungerer som smørelse, 

så leddet kan bevæges så 

gnidningsløst som muligt. i fostertilværelsen 

er der i knæleddet 

fl ere hulheder, der under udviklingen 

smelter sammen til et. 

Denne sammensmeltning efterlader 

ofte mindre rester af skillevæggene, 

som siden hen ved 

kikkertundersøgelse kan ses som 

slimhindefolder. De er langtfra 

altid symptomgivende, men hvis 

man slår sit knæ, vil slimhinden 

hæve. i nogle tilfælde hæver 

en slimhindefold, så den bliver 

tyk og stram, så den konstant 

3 

kurrer ned over lårbensknoglens 

kant, når knæet bøjes. Det kan 

være meget smertevoldende, og 

samtidig føles som klik i knæet. 

i nogle tilfælde kan det resultere 

i kortvarige låsninger i leddets 

bevægelse. En slimhindefold kan 

ikke ses på røntgen og sjældent 

ved skanning af knæet. 

Man kan ved forundersøgelsen 

i ambulatoriet ofte få mistanke 

om, at det er en slimhindefold, 

der er årsagen til problemerne 

med knæet, men man kan 

ikke ved en ydre undersøgelse af 

knæleddet sikkert skelne mellem 

stram slimhindefold, meniskskade 

og bruskskade i knæleddet. 

Den eneste mulighed for nøjagtig 

undersøgelse og behandling 

er derfor knækikkertoperation, 

hvorved slimhindefolden bortklippes. 

Efter behandlingen bliver 

knæet efter få dage til uger 

normalt fungerende igen. Der 

kan dog i enkelte tilfælde være 

mindre gener fra det arvæv, der 

altid dannes de steder, hvor slimhinden 

er fjernet. 

Meniskskade 

i hver side af knæleddet fi ndes 

en halvmåneformet bruskagtig 

struktur, der kaldes en menisk. 

Meniskene tilpasser kontakten 

mellem den runde overfl ade på 

lårbensknoglen og den mere fl ade 

overfl ade på skinnebenet. 

Meniskene er føjelige og mobile, 

så der er optimal kontakt i både 

strakt og bøjet tilstand. 

Meniskene sidder fast på ledkapslen 

rundt i periferien af 

knæet og modtager sin blodforsyning 

derfra. især når knæleddet 

belastes eller forvrides i bø- 

Skade i menisken i ydre 

halvdel af knæet. Opadtil 

ses brusken på lårbensknoglen. 

I midten menisken 

med en opfl osset 

skade. 

Nedadtil ses brusken på 

skinnebensknoglen. 

Den beskadigede del af 

menisken bortklippes. 

Kun den beskadigede del 

af menisken er fjernet. 

jet stilling er der risiko for, at 

meniskene bliver klemt og derved 

revner. Er det en kort kapselnær 

revne, kan den ofte hele op 

uden anden behandling end aflastning. 

større og mere yderligt 

beliggende skader heler ikke op

af sig selv. i nogle tilfælde kan 

en større revne i menisken forårsage, 

at den herved løsnede del 

af menisken kan komme i klemme, 

så knæleddet herved låser og 

ikke kan strækkes ud. 

afl åsningen kan være af længere 

eller kortere varighed. Den er 

forbundet med smerter og ofte 

hævelse af leddet. Den løse del 

af menisken kan pludseligt glide 

på plads, hvorved smerterne 

aftager, og hævelsen reduceres i 

løbet af få dage. Knæet kan nu 

igen fungere normalt, indtil en 

ny uheldig bevægelse igen udløser 

afl åsning. 

hos patienter over 40 år er meniskene 

mere sprøde end hos 

yngre. Meniskene er derfor mere 

tilbøjelige til at blive klemt ved 

mindre forvridninger. skaderne 

er oftest mindre end hos yngre, 

og der er sjældnere afl åsninger. 

symptomerne er smerter og ømhed 

ud for ledlinien og ofte let 

hævelse i leddet. skaderne har 

oftere en mere opfl osset karakter 

og optræder oftere sammen med 

slidgigts forandringer (artrose) i 

brusken. 

Meniskene og skader heri kan 

ikke ses på røntgenbilleder, men 

diagnosen kan ofte stilles ved 

Mr-skanning. 

Er symptomerne typiske, og passer 

de sammen med den kliniske 

undersøgelse, er det ikke nødvendigt 

af foretage skanning inden 

operation. En meniskskade kan 

behandles ved en knækikkertoperation. 

ved operationen bortklippes 

kun den beskadigede del af 

menisken. hvis man fjerner hele 

menisken, er der stor risiko for, at 

der senere udvikles slidgigt i knæet. 

Det er derfor vigtigt at bevare 

så meget af menisken som muligt 

for at imødegå dette. 

Efter en meniskoperation med 

kikkertteknik er der ofte nogen 

hævelse og irritation i knæet 

de følgende dage, men man 

kan gå forsigtigt omkring allerede 

få timer efter operationen – 

ofte uden krykkestokke. De fl este 

vil være istand til at genoptage 

arbejdet indenfor de første 14 

dage, hvis arbejdet ikke er alt for 

knæbelastende. 

hvis menisken har en stor revne 

i området tæt ved ledkapslen, 

hvor der er god blodforsyning, er 

det muligt at sætte selvopløselige 

”menisk-søm” på tværs af revnen 

for at holde den på plads, 

indtil den heler op. De selvopløselige 

søm forsvinder af sig selv. For 

at give knæet ro til at ophele revnen 

skal det efter menisksømning 

holdes i ro i en skinne de første 

to uger og må ikke bøjes over 90 

grader de første to måneder. 

Bruskskader 

hele glidefl aden på både lårbensknoglen 

og skinnebensknoglen 

er belagt med brusk. Brusken 

er meget jævn, glat og let elastisk. 

sammen med ledvæsken 

er den betingelsen for, at leddet 

kan bevæges så smertefrit og 

gnidningsløst, som det sædvanligvis 

gør. hos yngre mennesker 

er vandindholdet i brusken højt, 

hvilket gør den let elastisk. Med 

alderen aftager vandindholdet, 

og brusken bliver mere sprød, 

hvilket er årsagen til, at bruskskader 

bliver hyppigere med alderen. 

Når bruskskader ikke er 

33 

helt friske, kan de ikke sikkert 

skelnes fra slidgigtsforandringer 

i brusken. 

ikke alle bruskskader giver symptomer. 

Når de giver symptomer 

er det oftest i form af smerter, 

skurren, og ikke sjældent 

klik og hævelse i leddet. Bruskskader 

heler ufuldstændigt og i 

bedste fald meget langsomt. 

ved knækikkert undersøgelsen 

kan skaderne konstateres, større 

ujævnheder udglattes for at reducere 

den skurrende fornemmelse, 

men brusken bliver ikke 

rask. Den heler op i en aragtig 

form, som ikke er så ideel som 

den oprindelige brusk. 

symptomerne aftager dog ofte 

over nogle måneder, men generne 

forsvinder sjældent helt. hvis 

der er et større område, hvor 

brusken er slået helt af, så den 

underliggende knogle er blottet, 

kan det være nødvendigt at stimulere 

brusken til at danne arbrusk. 

i sådanne tilfælde må 

knæleddet gerne bevæges, men 

ikke belastes de følgende 6 uger. 

Normale forhold i knæleddet 

Det er ikke alle smertetilstande 

i knæet der kan diagnostiseres 

ved knækikkertundersøgelse. 

i nogle tilfælde kan der ikke ved 

knækikkertundersøgelsen fi ndes 

nogen forklaring på hvorfor der 

er problemer med knæleddet. 

svaret må så fi ndes i de strukturer 

der ligger udenfor knæleddets 

slimhinde. Det kan dreje sig 

om overbelastning i sener (tendinitis), 

sideledbånd (distorsio ligamenti) 

eller irritation i slimsække 

(bursitis). Disse tilstande behandles 

bedst med afl astning, smertestillende 

medicin, fysioterapi og 

eventuelt blokade med binyrebarkhormon.

Af Knud Ernsted 

Sikajagt 

på Business Class i Nordirland 

to sikahinder og en kalv kom ud 

fra rododendronskoven til højre 

for mig. hjortens brunstfl øjt 

havde vi længe kunnet høre, 

men ville han komme frem? De 

tre hinder blev til mange og 

pludselig kikkede alle hinderne, 

næsten som på tælling, bagud. 

stalkeren, thomas Prescott, der 

sad lidt bag mig til højre, hviskede 

i mit øre, nu kommer han, 

og det gjorde han. Majestætisk 

trådte han ind på scenen. hinderne 

græssede, men det gjorde 

han ikke. han skred roligt frem 

mellem dem, dette var hans domæne. 

regnen piskede ned, og 

vinden førte regndråberne ind 

mod sigtekikkertens forreste linse, 

så den nærmest lignede en 

gammeldags ostebutik. afstanden 

var vel 1 5 meter, alt var 

temmelig sløret, og det var ved 

at blive mørkt. altså lidt tættere 

på sigtekikkerten. Det ville blive 

et vanskeligt skud og da hjorten 

samtidig begyndte at gå væk 

fra mig, syntes skuddet at blive 

endnu vanskeligere, hvis overhovedet 

muligt, men så fl øjtede 

thomas som en brunsthjort, 

og det gjorde forskellen. langsomt, 

ganske langsomt, drejede 

han hoved og forkrop rundt for 

at fi nde fredsforstyrreren. Det 

blev min chance. Et skud bag ved 

bladet var nu muligt. han væltede 

i skuddet, men thomas, der 

langt tidligere havde fortalt mig 

hvor skudstærke de kunne være, 

råbte ”genlad”, ”hold på ham”, 

og så for han af sted med kniven 

i hånden. hans hurtige reaktion 

forbavsede mig noget, 

sådan ville vi ikke have reage- 

35 

Foto: Knud Ernsted

Foto: Knud Ernsted 

ret i Danmark, vi ville have ventet. 

Men ude i regnen skar har 

halspulsåren over, og så kom han 

styrtende tilbage. ”a rare beauty, 

sir, a rare beauty” – en sjælden 

skønhed , og så styrtede han 

af sted igen, men halvvejs ude 

kom han i tanke om noget og 

løb tilbage. ”oh, what a skot – 

eye- ,what a shot”. senere skulle 

det vise sig, at hjertet faktisk 

næsten var spaltet i to dele. Men 

jeg havde været for tæt på sigtekikkerten, 

blodet løb ned fra 

panden. 

Colebrooke Park 

Colebrooke Park eller Colebrooke 

Estate ejes af viscount alan og 

viscountess Janet Brooksborough 

og de har tre professionelle stalkerere 

til deres rådighed. Med 

fire jagtgæster er alan selv den 

fjerde stalker, og han gør det 

godt. Jægerne bor på slottet i 

Sikajagt 


drømmeværelser med et badeværelse, 

som man kunne have 

taget fra ugebladene. Man flytter 

helt enkelt ind på slottet og 

bliver en del af familien. ingen 

døre er låst, man kan bevæge sig 

overalt. lady Brooksborough insisterer 

på selv at lave maden, og 

hun er en sand mester. alan og 

Janet deltager i alle måltider og 

de er sprudlende værter. 

Før morgenjagten mødes man 

i køkkenet til en kop te, og når 

man efter pürschen kommer 

”hjem” står en rigtig engelsk 

morgenmad på bordet. herefter 

kan man spille turist, eller man 

kan skyde nogle duer, hvis man 

har lyst til det. Det koster ikke 

ekstra, men man bør anstændigvis 

gøre opmærksom på dette 

ønske på forhånd, for det skal jo 

forberedes grundig med skjul og 

lokkeduer. Klokken 1300 er der 

36 

varm frokost for alle, der måtte 

være hjemme. Det næste måltid 

er ”five o’clock tea” med hjemmelavede 

kager før aftenens jagt 

startes. og aftenen er den bedste, 

her opstår de store muligheder 

for en vellykket jagt. stort 

set hver aften kan man beundre 

nye trofæer og så er det tid til at 

klæde sig om. ikke med skjorte 

og slips, men i noget andet end 

jagttøjet. Bluse og bukser er det 

normale. således omklædt mødes 

man til en drink i biblioteket, 

før middagen. 

til den altid velsmagende middag 

drikker man rødvin, øl eller 

vand. lige præcis hvad man 

har lyst til. Drikkevarerne er ikke 

inkluderet i prisen, men afregningen 

er særdeles fair. Den er 

faktisk forbløffende billig. Middagen 

er dagens absolutte højdepunkt. 

Økologiske grøntsager 

fra eget gartneri, kød uden anelse 

af fedt og god vin er det dominerende 

ved denne ”familiemiddag” 

med et værtspar, som er 

de fuldendte værter. Efter middagen 

kan man naturligvis snuppe 

en drink eller to, før man 

går i seng, men dagen har været 

lang. 

Den sky sika 

Man ser kun sikahjorten i 

brunsttiden. Udenfor denne periode 

er det umuligt at pyrsche sig 

ind på den. De overtroiske irere 

kalder den ”the black Phantom”, 

fordi den har evnen til at 

forsvinde fra jordens overflade. 

i brunstperioden spiser den 

ikke, men den søler sig, ikke som 

kronhjorten i søer. Den graver 

med geviret sine egne brunstgruber 

i vådt terræn. i disse urinerer 

den, her har den sædudtømninger, 

og her ruller den sig. 

Den stinker ganske forfærdentligt. 

selv mennesker med rygevaner 

kan pyrsche sig ind efter 

lugten. Men for hinderne må 

det være en dejlig parfume. sikahjorten 

mister sin opsats i maj, 

og medens han genopbygger og 

fejer sit nye gevir, ses han ikke. 

han gemmer sig i hjorterudler på 

utilgængelige steder. Når brunsten 

indledes følger nogle af de 

unge hjorte ”den gamle”. han tåler 

deres tilstedeværelse, måske 

for at beskytte sig selv, og de 

forsøger til gengæld - med opsatsen 

- at skubbe en lille rudel 

af hinder ud til eget forbrug, og 

det accepterer den gamle, men 

når hinden kommer i brunst - 

fortæller stalkeren- smutter hun 

tilbage til den gamle. hun er i 

øvrigt kun i brunst i et døgn. Bliver 

hun ikke islået kommer hun

Design for today 

Classic for tomorrow 

HANS AARUP, Sølystvej 99, DK-8600 Silkeborg · Phone: +45 86 80 04 94 

www.windfield.dk

atter i brunst efter 18 døgn, og 

det bliver hun ved med vinteren 

igennem til hun har succes. 

Men brunstperioden er primært 

i oktober. 

sikahjortens kød er i starten af 

brunstperioden fedt(fejst), godt 

og salgbart, men fordi han ikke 

spiser i denne periode, tærer han 

enormt på fedtdepoterne og så 

begynder kødet at lugte som resten 

af kroppen, og så kan det 

ikke længere spises. 

i januar/februar skydes de overskydende 

hinder bort, og deres 

kød er meget eftertragtet, så her 

skyder kun stalkere og venner, 

og man skyder kun på halsen, 

for kødet er alt for værdifuldt til 

fremmede jægere. sikaen oplagrer 

noget af sit fedt i muskulaturen, 

så sikaens kød er det lækreste 

hjortekød i verden. 

Næste morgen 

thomas og jeg pürschede os ind 

til en hochsitz mod vinden. Det 

blev en lang tur i mørket med få 

skridt ad gangen. Ganske kort tid 

efter ankomsten, netop hvor nat 

skiftede til dag observerede vi en 

stærk hjort i en rydning i rodo- 


Sikajagt 


dendronerne. i daggryet var det 

umuligt at bedømme opsatsens 

størrelse, men kropsmæssigt var 

han meget stor. Forsigtigt trådte 

han ud på sporet med alle sanser 

i funktion. thomas mente, at 

han var rigtig, og anbefalede at 

jeg skød. afstanden var godt 75 

m, men han vendte den forkerte 

ende til. atter fløjtede thomas, 

og så var målet rigtigt. 

38 

han døde i knaldet. Det var 

næsten et antiklimaks, det var 

for nemt, selv om situationen 

var nærmest utænkelig, føltes 

den tam. 

aftenen efter havde jeg en bedre 

chance. En ung seksender kom 

ud, men han var tydeligvis bekymret 

og kikkede ofte bagud. 

thomas og jeg sad højt og mere 

end stille. hvordan kan man 

overhovedet ånde i en sådan situation, 

man ønsker det i hvert 

fald ikke. Den unge hjort kom til 

syne bag en rododendronbusk 

med en beskeden diameter på 

måske 0 meter, og han var tydeligvis 

bekymret. så kom den 

gamle til syne, lidt inde i skoven, 

bare 50 m fra os, og han var 

vred. Det viste han ved at rive 

græs op med geviret og stampe 

i jorden. han ville bare lige 

fortælle, at det var ham, der var 


chefen, og det forstod den unge, 

men det pudsige er faktisk, at 

når brunsten er en måned gammel, 

er den unge stærkere en 

den gamle, og det udnytter den 

unge formentlig. thomas hviskede, 

at den gamle ville følge samme 

spor som den unge, og at 

jeg skulle være klar til at skyde, 

når han rundede rododendronbusken, 

og det var jeg, men jeg 

kunne ikke skyde, selv om chancen 

var stor . Dette var hans domæne. 

her var han konge, han 

skulle have lov til at leve. Det 

forstod thomas ikke. 

to gode trofæer kunne have været 

fire, hvis jeg havde ønsket 

det, men det ønskede jeg ikke. 

De fire trofæer eller fire stjerner 

tilfalder alan, Janet, Colebrooke 

Park og rejsearrangøren Diana 

Jagtrejser. En sand sikajagt på 

Business Class.

atter i brunst efter 18 døgn, og 

det bliver hun ved med vinteren 

igennem til hun har succes. 

Men brunstperioden er primært 

i oktober. 

sikahjortens kød er i starten af 

brunstperioden fedt(fejst), godt 

og salgbart, men fordi han ikke 

spiser i denne periode, tærer han 

enormt på fedtdepoterne og så 

begynder kødet at lugte som resten 

af kroppen, og så kan det 

ikke længere spises. 

i januar/februar skydes de overskydende 

hinder bort, og deres 

kød er meget eftertragtet, så her 

skyder kun stalkere og venner, 

og man skyder kun på halsen, 

for kødet er alt for værdifuldt til 

fremmede jægere. sikaen oplagrer 

noget af sit fedt i muskulaturen, 

så sikaens kød er det lækreste 

hjortekød i verden. 

Næste morgen 

thomas og jeg pürschede os ind 

til en hochsitz mod vinden. Det 

blev en lang tur i mørket med få 

skridt ad gangen. Ganske kort tid 

efter ankomsten, netop hvor nat 

skiftede til dag observerede vi en 

stærk hjort i en rydning i rodo- 


Sikajagt 


dendronerne. i daggryet var det 

umuligt at bedømme opsatsens 

størrelse, men kropsmæssigt var 

han meget stor. Forsigtigt trådte 

han ud på sporet med alle sanser 

i funktion. thomas mente, at 

han var rigtig, og anbefalede at 

jeg skød. afstanden var godt 75 

m, men han vendte den forkerte 

ende til. atter fløjtede thomas, 

og så var målet rigtigt. 

38 

han døde i knaldet. Det var 

næsten et antiklimaks, det var 

for nemt, selv om situationen 

var nærmest utænkelig, føltes 

den tam. 

aftenen efter havde jeg en bedre 

chance. En ung seksender kom 

ud, men han var tydeligvis bekymret 

og kikkede ofte bagud. 

thomas og jeg sad højt og mere 

end stille. hvordan kan man 

overhovedet ånde i en sådan situation, 

man ønsker det i hvert 

fald ikke. Den unge hjort kom til 

syne bag en rododendronbusk 

med en beskeden diameter på 

måske 0 meter, og han var tydeligvis 

bekymret. så kom den 

gamle til syne, lidt inde i skoven, 

bare 50 m fra os, og han var 

vred. Det viste han ved at rive 

græs op med geviret og stampe 

i jorden. han ville bare lige 

fortælle, at det var ham, der var 


chefen, og det forstod den unge, 

men det pudsige er faktisk, at 

når brunsten er en måned gammel, 

er den unge stærkere en 

den gamle, og det udnytter den 

unge formentlig. thomas hviskede, 

at den gamle ville følge samme 

spor som den unge, og at 

jeg skulle være klar til at skyde, 

når han rundede rododendronbusken, 

og det var jeg, men jeg 

kunne ikke skyde, selv om chancen 

var stor . Dette var hans domæne. 

her var han konge, han 

skulle have lov til at leve. Det 

forstod thomas ikke. 

to gode trofæer kunne have været 

fire, hvis jeg havde ønsket 

det, men det ønskede jeg ikke. 

De fire trofæer eller fire stjerner 

tilfalder alan, Janet, Colebrooke 

Park og rejsearrangøren Diana 

Jagtrejser. En sand sikajagt på 

Business Class.

Af Bibi Jacobsen, 

Oversygeplejerske ved 

PrivatHospitalet 

Skørping og 

Jørgen Hill-Madsen, 

Chefl æge ved Privat- 

Hospitalet Skørping 

Et mundheld siger at ”sygdom 

er hver mands herre”. sygdomme 

rammer ofte tilfældigt, men 

dog er mange lidelser mere forudsigelige 

end andre. Det er således 

velkendt, at nogle syg- 

Samarbejde med 

Ringkøbing Amt 

domme er arvelige, nogle er 

(arbejds)miljøafhængige, andre 

rammer bestemte aldersgrupper 

og for mange lidelser gælder, at 

de optræder hyppigere med stigende 

alder. 

Det skulle således i det moderne 

danske samfund med et veludbygget 

sundhedsvæsen og et 

nøje overblik over befolkningens 

aldersfordeling være muligt at 

forudse omfanget af behov for 

behandlingsmulighed- og kapacitet. 

Mange faktorer spiller 

imidlertid ind, når man i det 

41 

offentlige hospitalsvæsen skal 

planlægge ressourcefordelingen. 

Økonomien er en væsentlig faktor, 

men også de fysiske rammer 

og ikke mindst antallet af 

kvalifi cerede medarbejdere sætter 

begrænsninger. Det tager tid 

at etablere nye behandlingssteder, 

og ofte er behovet ændret i 

mellemtiden, da antallet af patienter 

- trods alle gode prognoser 

- i de fl este tilfælde viser sig 

at være uforudsigeligt. Det er en 

af grundene til, at der fra tid til 

anden opstår ventelister på behandling 

af de hyppigste lidelser 

– dem, man kan betegne 

”folkesygdomme”. 

De offentlige sygehuse hører 

- indtil den nye regionsplan 

er gennemført - under 

de enkelte amter samt 

hovedstadens sygehusfællesskab. 

Det er her, at ansvaret 

for planlægningen 

er placeret. Behandlingsmuligheder 

og kapacitet 

kan derfor afvige fra amt 

til amt. hvis der i et amt 

optræder en uacceptauacceptabel lang venteliste på behandling 

af en given sygdom, 

kan amtet f.eks. 

vælge at bygge en ekstra 

afdeling og/eller ansætte 

øget personale. Eller 

patienterne kan evt. 

tilbydes behandling i et 

andet amt, hvis der forefi 

ndes ledig kapacitet. 

En tredje mulighed kan 

være samarbejde med et 

privathospital: 

ringkjøbing amt ønskede 

i foråret 00 at 

tilbyde sine borgere på 

venteliste til operation for grå 

stær behandling inden sommeren 

00 . senere ønskede amtet 

ventelisten for udskiftning af 

knæ- og hofteled reduceret inden 

udgangen af 00 . 

ringkjøbing amt indgik aftale 

med Privathospitalet skørping 

om operation af 135 patienter 

med grå stær i tiden april til juli 

samt yderligere 65 grå stær-operationer 

i efteråret. 

herforuden ønskede amtet 53 

patienter med slidgigt i knæ eller 

hofte opereret på Privathospitalet 

i perioden fra juli til 

december 00 . 

Sådanne opgaver er velegnede 

til udførelse på Privat Hospitalet 

Skørping, men kræver i sagens 

natur nøje planlægning: 

Første punkt er etablering og 

sammensætning af operationshold 

og plejeteams. Privathospitalet 

kan engagere de bedste 

kirurger til de pågældende 

opgaver og danne særskilte behandlergrupper 

som følger patienten 

undervejs. 

Da hospitalet skal kunne fungere 

med sine daglige aktiviteter sideløbende 

med disse særopgaver, er 

det nødvendigt med en nøje tilrettelæggelse 

af operationsstuernes 

udnyttelse, sengekapacitet m.v. 

Eksempelvis skal en patient, der 

har fået et ”nyt” knæled indopereret 

være indlagt i ca. 10 dage incl. 

efterfølgende genoptræning. 

Endelig er en operation forudgået 

af mindst én konsultation og 

kræver tillige efterkontrol én til 

to gange. 

administrativt består opgaver-


ne i koordinering og indkaldelse 

af patienter, sikring af transport 

frem og tilbage, kontakt til pårørende, 

udsendelse af patientinformation, 

journalføring og registrering 

samt løbende kontakt til 

ringkjøbing amt. 

hertil kommer det praktiske problem, 

at afstanden mellem ringkjøbing 

amt og Privathospitalet 

skørping er ca. 100- 00 km. 

For grå stær patienterne foregik 

forløbet på følgende måde: 

10 patienter pr. dag blev afhentet 

i deres bolig af Falck og 

kørt i minibusser til hospitalet. 

Der blev foretaget undersøgelse, 

operationsindikationen blev bekræftet 

og der blev udmålt synstyrke 

for den nye kunstige linse. 

herefter blev patienterne opereret 

samme dag, fik tildelt en sengestue, 

overnattede og blev 

efterundersøgt næste morgen 

og var hermed færdigbehandlet. 

Falck ankom herefter med 10 

nye patienter og bragte samtidig 

de færdigbehandlede patienter 

tilbage til deres bolig. 

sådanne ”dage” blev lagt i sam- 

Samarbejde med 

Ringkøbing Amt 

menhængende perioder over månederne 

april til juli samt i efteråret. 

sædvanligvis er en grå 

stær-operation ambulant og kræver 

op til tre fremmøder, men 

ringkjøbing amt valgte at tilgodese 

sine patienter og tilbyde en 

overnatning med fuld forplejning 

på hospitalet, hvorved hele behandlingen 

incl. forundersøgelse, 

operation samt efterundersøgelse 

kunne afsluttes på én gang. 

For patienterne til knæ- og hofteudskiftning 

var tilrettelæggelsen 

lidt mere kompliceret: 

Grupper af 4 patienter – to 

til tre pr. måned - blev afhentet 

i deres bolig af Falck og kørt 

til forundersøgelse på hospitalet. 

Blev vurderet af en af de tre 

specialkirurger, der foretog operationerne 

samt evt. af narkoselæge 

, fik samtidig taget røntgenbilleder, 

blodprøver m.m. og 

blev herefter atter kørt hjem. inden 

for ca. 14 dage blev operationen 

udført med efterfølgende 

indlæggelse og fysioterapeutisk 

optræning. Efterkontrol hos den 

opererende kirurg fandt sted efter 

seks til otte uger. 

også ved disse operationer blev 

transporten koordineret således, 

at Falck bragte nye patien 

ter frem og medtog andre retur. 

Der blev opereret to til tre patienter 

dagligt på tre til fire dage 

sædvanligvis i én uge pr. måned. 

specielt med en indlæggelsestid 

på 10 dage pr. patient krævedes 

der en maksimal og smidig 

udnyttelse af sengekapacitet og 

fysioterapi. For personalet stilles 

der ekstra krav, da disse patienter 

naturligt kræver megen pleje 

4 

– og også ofte psykisk har behov 

for megen støtte. 

Privathospitalet skørping har 

tidligere udført lignende samarbejdsopgaver 

med danske amter 

og kan derfor trække på indhøstet 

erfaring. hele planlægningen 

og organisationen for de 

to særskilte projekter var lagt 

til rette inden for få uger således, 

at den første grå stær patient 

var opereret mindre end 

en måned efter aftalen blev underskrevet 

og den sidste patient 

opereret tidligere end de aftalte 

frister. i tilgift var ventelisterne 

derfor ved afslutningen af forløbet 

skrumpet så meget, at ringkjøbing 

amt løb ”tør” for såvel 

grå stær- som ”knæ”patienter. 

ringkjøbing amt har efterfølgende 

foretaget en tilfredshedsundersøgelse 

blandt de behandlede 

patienter. Patienternes vurdering 

af forløb og behandling 

er særdeles positiv. rapporten 

”Med tilfredshed for øje...” kan 

rekvireres fra: 

Kvalitetsafdelingen 

Herning sygehus, 7400 Herning 

Telefon 99276322

Naturmidler der virker 

PS: SPÆNDENDE NYHEDER 

Lactoferrin Complex 

Bio Momordica 

Lignan Flax 

Lutein Complex 

Lycopen Complex 

- når mænd vil gøre 

noget ekstra for sundheden 

Lycopen er det røde pigment i tomater 

og virker som en stærk antioxidant, 

især velgørende for mænd, der 

er nået lidt op i alderen. Det er først 

for nylig, man er blevet opmærksom 

på lycopens mange helsefordele. Så 

lad være med at vente til det er for 

sent, begynd at tage Lycopen Complex 

allerede fra i dag - stoffet mænd 

har brug for! 

Lycopen Complex kapsler indeholder 

5% standardiseret naturlig Lycopen. 

Daglig dosis er blot 1-2 kapsler. 

Dåse med 90 kapsl. KUN kr. 119,50 

Maximum 

- Danmarks bedste 

kostforsikring! 

13 livsvigtige vitaminer og 12 mineraler 

plus Panax Ginseng G 1000, 

guarana, ingefær, aloe vera, spirulina, 

chlorella, grøn byg og gele royal i en 

tablet! Solgt siden 1990 og et så enestående 

præparat, at vi godt tør love 

pengene tilbage til de forbrugere, 

som inden for en måned kan fi nde 

et andet lovligt vitamin/mineralpræparat, 

der giver fl ere fordele i form af 

kostkomplekse næringsstoffer. Inden 

for en måned ved du, om Maximum 

giver dig øget velbefi ndende! 

Dåse med 90 tabl. (3 mdr.’s forbrug) 

KUN kr. 196,- 

Epi Medium 

Rosenrod 

DGL-Lakrids 

Gastro-AD kapsler 

Ønsker du mere viden - så kontakt os! 

Er du med på ”hybenfeberen”? 

Natur-Drogeriets Hyben, 500 g fi nt pulver med kerner KUN kr. 87,75, 

Dåse med 360 kapsl. KUN kr. 167,- 

Vi kan også tilbyde de fantastiske Chile Hyben! Solmodne, soltørrede, 

velduftende, aromatiske, velsmagende højlands Chile Hyben med 

kerner, 500 g fi nt pulver KUN kr. 91,50. 

Hybenkerneolie 50 ml KUN kr. 92,- 

Skriv til os og få GRATIS: 

Hybenprøve og vigtig viden om 

næringsstofferne i hyben! 

Best Fruits & Best Greens 

- for dig, der ”synder” med kosten 

Får du frugt og grønt nok? Eller 

hører du til de 96% af alle danskere 

– børn som voksne - der ikke 

får de anbefalede 600 gram hver 

dag? Best Fruits & Best Greens 

kapsler med alle de livsvigtige 

phytokemikalier fra 20 forskellige 

frugter og 18 forskellige grønsager 

sammen med antioxidanten Acti- 

Vin®. To kostkomplekse naturmidler, 

der vil give dig mere at stå imod 

med og gavne dit humør og velbefi ndende. Lettere bliver det ikke at 

gøre din kost mere næringsrigtig og afbalanceret - hver dag! 

Best Fruits 180 kapsl. KUN kr. 175,- 

Best Greens 180 kapsl. KUN kr. 175,- 

Kontakt os og få tilsendt 

GRATIS vitamin- og 

mineralguide ”Viden om 

vitaminer & mineraler” 

(24 sider). 

 

LANDSKENDT FOR NATURMIDLER DER VIRKER 

Nydamsvej 13-15 · DK-8362 Hørning · Danmark · Tlf. 86 92 33 33 · info@natur-drogeriet.dk · www.natur-drogeriet.dk 

Forhandles af Matas og helsekostforretninger samt af nogle apoteker


Der er byer, der gerne vil være 

noget ved kulturen. 

sådan er det ikke i aalborg. Faktisk 

er det lige omvendt: Kulturen 

vil gerne være noget i aalborg. 

Den pibler op alle vegne og 

er med til at gøre aalborg til den 

suverænt mest aktive kulturby 

udenfor hovedstadsområdet. 

Karnevalet i maj måned er et 

godt eksempel. andre byer har – 

eller har haft – karnevaler med 

større eller mindre held. Men i 

aalborg er karnevalet vokset støt 

og roligt, og i dag er det Nordeuropas 

største karneval med 

over 30.000 festligt udklædte 

mennesker, der spiller og danser 

sig gennem byen. 

En af de nyere traditioner er 

operafestivalen – Jyllands eneste. 

Det er et stort kulturarrangement 

med opera på overraskende 

steder og i velkendte rammer 

– ikke mindst i aalborg Kongres 

& Kultur Center. 

sommeren igennem er der større 

og mindre musikarrangementer 

rundt om i byen. Koncerter under 

åben himmel i parkerne med 

alt fra rock til folkemusik, danskpop 

og klassisk. 

Aalborg 

- kultur med noget på hjerte 

levende musik på rytmiske spillesteder, 

værtshuse og diskoteker. 

hvert år i august måned er 

det tid til den Blå Festival – en 

festival for jazz- og bluesentusiaster. 

Jo, der er musik i luften! 

46 

Billedkunsten lever og har det 

godt i aalborg. Nordjyllands 

Kunstmuseum har både faste og 

skiftende udstillinger af meget 

høj, international kvalitet – og 

alene den spændende museums- 

bygning, designet af blandt andre 

alvar aalto, er et kunstværk 

i sig selv. rundt om i byen skyder 

stadig fl ere gallerier op, og der 

er altid udstillinger med såvel 

nordjyske kunstnere som spæn-

dende navne fra ind- og udland. 

På et af byens gallerier, lige 

udenfor aalborg, kan man – som 

eneste sted udenfor New York – 

opleve nye originale kunstværker 

af Kurt trampe-dach. 

»Willkommen, bienvenue, welcome!« 

teatrene byder indenfor 

til såvel traditionelle som eksperimenterende 

forestillinger. 

i spidsen står landsdelsscenen 

aalborg teater med et repertoire, 

der kan tage pusten fra selv de 

mere teatertossede. Jomfru ane 

teatret er et »must« – vær forberedt 

på at få flyttet holdninger. 

De små og halvstore får teateroplevelser 

på byens børneteater 

Jako Bole teatret, og græsrodsteatret 

Det hem’lige teater 

Aalborg 

- kultur med noget på hjerte 

er byens unge, eksperimenterende 

scene. 

sidst, men ikke mindst, sørger 

vikingespillet på lindholm høje 

for at fortid møder nutid – gerne 

under drabelige slagsmål og 

indtagelse af mjød. vikingespillet 

er en underholdende måde 

for større børn og voksne at blive 

klog på vores fortid på. 

Men man kan ikke sige kultur i 

aalborg uden samtidig at sige 

aalborg Kongres & Kultur Center. 

her er det hele samlet under 

eet tag: teater, ballet, koncerter, 

opera, shows og stand-up. Med 

over 100 forestillinger, shows og 

koncerter om året sørger aalborg 

Kongres & Kultur Center for, at 

47 

selv den mest kræsne og kvalitetsbevidste 

nordjyde ikke keder 

sig. 

aalborg er fyldt med kultur – og 

vel at mærke kultur, der har noget 

på hjerte. 

Derfor kan vi slå fast: aalborg 

tror ikke, den er noget ved kulturen. 

Den ved det! 

aalborg turist og Kongres Bureau 

Østerågade 8, 9000 aalborg 

tlf. 98 1 60 , fax 98 16 69 

www.visitaalborg.com

Skørping 1 - MR-klinikken

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?