Formål At videreføre, udvikle samt udforske forståelsen for de ...

rum1.aarch.dk

Formål At videreføre, udvikle samt udforske forståelsen for de ...

UnitA Arkitektskolen Aarhus, januar 2013

Konstruktion, tektonik og materiale

DEL 2

- strukturpåbygninger ved eksisterende teglformationer på godsbanearealet uge 3-5

Baggrund

I del 2 af opgaveforløbet ”Konstruktion, tektonik og materiale” genindtages de efterladte teglstensformationer

på godsbaneterrænet, fra efterårssemesterets teglworkshop, med den hensigt, at påbygge

lette strukturer med fokus på mødet mellem materialer, lette konstruktioner samt tektoniske overgange.

Det eksisterende massive tegllandskab kobles med nye lette strukturer, der indenfor gruppedomæner i

sammenhæng med teglen udspænder rum, som i kraft af tildelte tematiske menneskelige handlinger/

situationer relaterer sig til menneskekroppen og dens skala.

De nye strukturer indgår som en del af det offentlige rum og forudsættes følgelig udført således, at de

er konstruktivt stabile. Under kontrollerede forhold kan der dog i dialog med vejlederne indføjes dynamiske

elementer i strukturerne under hensyntagen til sikkerheden. De nye konstruktive strukturer

udføres i stål og træ.

Formål

At videreføre, udvikle samt udforske forståelsen for de statiske principper og tektoniske bindeled, der

er tilegnet under ”Bjælkeopgaven” ved en ”hands on” realisering af skitserede strukturer i fuld skala. At

opøve en øget materialeforståelse og navnlig en øget bevidsthed omkring betydningen af mødet mellem

forskellige materialer.

Opgaveform

Der arbejdes i de i ”Bjælkeopgaven” etablerede grupper indenfor de tildelte domæner og temaer under

inddragelse af, og interaktion med, nabogrupperne.

Forløbet

Fase 1 – Site, domæne og tema

Site: I genopdagelsen af sitet og teglformationerne udføres registreringer af sitet og navnlig det tildelte

domænes betydning for sitet som et kontekstkort i 1:50. Dette tænkes påtegnet forskellige informationslag

i et spænd fra synlig patinering af teglformationerne, over vegetation til menneskers måde at

tilnærme sig samt indtage sitet og domænet.


Domæne: Domænet udgør det spillerum, hvori de enkelte grupper kan agere i forhold til udbredelsen

af de nye lette strukturer. Hvert domæne indeholder et vedhæftningsområde, der er defineret indenfor

overlappet mellem den eksisterende teglformation og domænet. Vedhæftningsområdet markerer

grænserne for, hvor på teglen den nye struktur kan vedhæftes. Det skal i den forbindelse understreges,

at det tektoniske møde mellem eksisterende tegl og ny struktur skal foregå uden, at der begås destruktive

indgreb i det eksisterende tegllandskab.

Domænet indeholder endvidere mulighed for et funderingspunkt eller ankerpunkt i terrænplanet, hvortil

den nye struktur kan aflaste momentet på teglstrukturerne, der ellers kan være kritisk, idet teglen ikke

er funderet i dybden. Funderingspunkter/trækankre tænkes udført, ikke synligt, i stedstøbt beton under

jordniveau.

De enkelte domæner vil i visse tilfælde overlappe hinanden, hvilket de berørte grupper skal forholde sig

til og indarbejde.

Tema: Hver gruppe tildeles et af følgende begreber, der alle udgør handlinger eller situationer, hvor

menneskekroppen indgår, hvorfor der uomgængeligt arbejdes i den menneskelige skala: At sidde, at

passere, at ligge, at hvile, at gemme sig, at mødes.

Temaet indarbejdes som kernen i samspillet mellem den eksisterende teglmasse og den nye konstruktive

intervention.

Fase 2 – Skitsering af struktur

Skitseringen af strukturen foregår i tegning og model på baggrund af de i fase 1 udførte registreringer

og de ovenfor beskrevne krav. Under skitseringsarbejdet med de konstruktive interventioner tilstræbes

en balanceret vægtning mellem materialeoptimering, konstruktiv klarhed, tektoniske overgange og

æstetik.

Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på de variationer af materialemæssig karakter, der i bindeleddene

mellem strukturens enkeltdele, kan opnås ved brug af blot to materialer, træ og stål.

Fase 3 – Udførelse af tektonisk knudepunkt 1:1

Fasens sigte er en 1:1 afprøvning og tilvirkning af samlingerne i den foregående fases skitserede struktur.

Knudepunktet tænkes som et opkoncentreret fragment af den samlede struktur, der kan belyse

de væsentligste samlingsdetaljer, materialeovergange og give svar på stabilitetsmæssige spørgsmål.

Knudepunktet er derved en forudsætning for den videre fuldskalaopførelse.

Fase 4 – Udførelse og dokumentation

Under opførelsen er det af afgørende betydning løbende, at afprøve bæreevne og stabilitet for strukturen

efterhånden som den udbygges. Eventuelle uforudsete problemstillinger behandles refleksivt, idet

udbedringsforslag derved kan indarbejdes i det videre forløb.

Mens udførelsesfasen pågår, dokumenteres processen løbende fotografisk med timelapse. Det er hensigten,

at grupperne fungerer selvorganiserende og derved selv forestår fordelingen af de varierende

opgaver.

Materialer og værktøj

De to introducerede materialer fra del 1, træ, i bjælkeopgaven anvendt til den fysiske test og stål, i

bjælkeopgaven anvendt til de computersimulerede test, indgår som de to basismaterialer i nærværende

opgave. Træ og stål leveres ved henholdsvis sitet og metalværkstedet.

Træ: Til rådighed per gruppe: 20 stk. uhøvlede lægter T1 i fyrretræ: 38 x 73mm i længder à 3 meter.

Stål: Til rådighed per gruppe: 6-7 stk. fladjern: 4 x 30 mm i længder à 6 meter.

Det forventes, at grupperne selv supplerer et materialeforbrug udover det indkøbte, der dog skal overholde

ovenstående formater, samt selv indkøber fittings, dyvler, bolte, skruer, gevindstænger etc.

Det vil være muligt at bytte eller overdrage overskudsmaterialer grupperne imellem.

På træsiden arbejdes der fortrinsvis på sitet med følgende håndværktøj som grupperne selv medbringer:

Hammer/gummihammer, stemmejern i to bredder, håndsav, akku skruemaskine, håndhøvl og skruetvinger.

På stålsiden vil det være muligt at anvende skolens samt husets metalværksted, hvor fladjernsprofilerne

kan forarbejdes med søjleboremaskine, afkorter, bukkemaskine, svejseværk etc.

Træ- og stålkomponenterne tilpasses og monteres på selve sitet.

Kritik og afleveringsform

Forløbet afrundes med en gruppekritik på sitet fredag den 1. februar kl. 12.00, hvor nedenstående afleveres:

Fotografisk procesdokumentation, kontekstkort i 1:50, arbejdsmodeller, skitser, konstruktionstegning udført

analogt som dobbeltretvinklet projektion i 1:10, tektonisk knudepunkt udført i 1:1, den påbyggede

struktur i 1:1.


Tidsplan

Uge 3

14. januar mandag 10.00 Opgaveintroduktion til del 2 v. Mo i Glasburet

12.30 Forelæsning: NO RESTRICTIONS, ONLY POSSIBILITIES

v. David Tapias i St. Auditorium

Fase 1

15. januar tirsdag 12.30 Forelæsning: AIXOPLUCS (SHELTERS)

v. David Tapias i St. Auditorium

Fase 1

16. januar onsdag 9.00-11.00 Vejledning ved David Tapias på sitet

12.30 Forelæsning: A LITTLE GUIDE FOR YOUNG ARCHITECTS

v. David Tapias i St. Auditorium

Fase 1

17. januar torsdag 9.00 Forelæsning: ANVENDT STATIK OG KONSTRUKTION

v. Jörg Kerchlango

13.00 Pinup: Fase 1 og overgang til fase 2 på tegnesalen

18. januar fredag Fase 2

Uge 4

21. januar mandag Fase 2

22. januar tirsdag Fase 2-3

23. januar onsdag Fase 2-3

24. januar torsdag 13.00 Pinup: Fase 2-3 og overgang til fase 4 på tegnesalen

Fase 3

25. januar fredag Fase 4

Uge 5:

28. januar mandag Fase 4

29. januar tirsdag Fase 4

30. januar onsdag Fase 4

31. januar torsdag Fase 4

1. februar fredag 12.00 Aflevering og kritik på sitet

Fase 4


GRUPPE 1A:

AT GEMME SIG

GRUPPE 3A:

AT HVILE

GRUPPE 2A:

AT MØDES

GRUPPE 4A:

AT LIGGE

GRUPPE 5A:

AT PASSERE GRUPPE 6A:

AT SIDDE

DOMÆNEFORDELING OG TILKNYTTEDE

BEGREBER


2,5 meter

1,0 meter

MUR

DOMÆNE, VEDHÆFTNINGSOMRÅDE

OG ANKERPUNKT

DOMÆNE

VEDHÆFTNINGSOMRÅDE

max 1 meter

ANKERPUNKT

4,0 meter

1,0 meter

1,0 meter

2,5 meter


PLAN DOMÆNE

TRÆK

SNIT DOMÆNE

SNIT DOMÆNE

TRYK


TRÆ-TRÆ

TRÆ-STÅL

TRÆ-STÅL-TRÆ

STÅL-TRÆ

TRÆ-STÅL

TRÆ-TRÆ

STÅL-TRÆ-STÅL

STÅL-STÅL

MATERIALEKOMBINATIONER

I SAMLINGER

More magazines by this user
Similar magazines