LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 - Arkitektforbundet

arkitektforbundet.dk

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 - Arkitektforbundet

Til

Danske Ark

Dokumenttype

Rapport

Dato

Januar, 2012

LØN- OG PERSONALE-

STATISTIKKEN 2011


LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011

INDHOLD

1. Indledning 1

2. De deltagende medarbejdere 2

3. Månedsløn og uddannelsesretning 6

4. Månedsløn og stillingsbetegnelse 12

5. Rådighedstillæg, løntillæg og gratialer mv. 14

6. Deltidsansættelser 16

7. Personalegoder og bruttolønsordninger 17

8. De deltagende virksomheder 18

Rambøll

Hannemanns Allé 53

DK-2300 København S

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

www.ramboll-management.dk


1. INDLEDNING

Løn- og personalestatistikken bygger på oplysninger indhentet blandt de af DANSKE ARKs medlemsvirksomheder

der har ansatte, i perioden 2. november 2011 til 8. december 2011. Virksomhederne

har haft mulighed for at indberette løn- og personaleoplysningerne for deres medarbejdere

enten via et elektronisk spørgeskema eller ved et Excel-udtræk fra deres lønsystem.

Løn- og personalestatistikken dækker over oplysninger fra 191 virksomheder, der repræsenterer

2.776 medarbejdere. Dette svarer til ca. 81 pct. af det samlede antal medarbejdere i DANSKE

ARKs medlemsvirksomheder 1 .

Det indsamlede data er behandlet fortroligt, og det er således kun DANSKE ARK og den enkelte

virksomhed, der har adgang til de virksomhedsspecifikke data. Endvidere er oplysningerne anonymiseret

således, at enkeltpersoner ikke kan genfindes i data.

Løn- og personalestatistikken omfatter den fast aftalte månedsløn, individuelle løntillæg og rådighedstillæg,

gratialer, bruttolønsordninger samt fleksible personalegoder. For deltidsansatte er

månedslønnen omregnet til en fuldtids månedsløn. For medarbejdere med arbejdsgiveradministreret

pensionsordning samt frivillig ordning, medtages medarbejderens eget men ikke arbejdsgiverens

pensionsbidrag i den faste månedsløn. Ferietillæg og eventuel overarbejdsbetaling medregnes

derimod ikke i den faste månedsløn, da dette ville vanskeliggøre en sammenligning med

den overenskomstaftalte skalabruttoløn.

For lønoplysningerne er der foruden gennemsnittet også angivet nedre kvartil, median og øvre

kvartil:

• Nedre kvartil er den laveste observation, hvor alle de observationer der er mindre end den,

udgør mindst 25 pct. af alle observationerne.

• Medianen er den mindste observation, hvor alle de observationer der er lavere end den, udgør

mindst 50 pct. af alle observationerne.

• Øvre kvartil er den største observation, hvor alle de observationer der er mindre end den,

udgør mindst 75 pct. af alle observationerne.

Det skal endvidere bemærkes, at enkelte virksomheder ikke har opgivet alle oplysningerne for

medarbejderne. Dette medfører, at der for hver kategori (fx månedsløn, personalegoder) ikke

nødvendigvis er det samme antal observationer.

Inden resultaterne af løn- og personalestatistikken præsenteres i afsnit 3-8, vil der i afsnit 2 blive

beskrevet de deltagende medarbejders køn, alder og uddannelsesmæssig baggrund. Afsnit 3-4

har fokus på hver sin komponent i lønstatistikken. Afsnit 3 omhandler månedslønnen for udvalgte

uddannelsesretninger, mens afsnit 4 omhandler månedslønnen for forskellige stillingsbetegnelser.

I afsnit 5 undersøges brugen af rådighedstillæg, løntillæg og gratialer mv. Afsnit 6 omhandler

brugen af deltidsansættelser, mens afsnit 7 belyser brugen af personalegoder og bruttolønsordninger.

Afsnit 8 beskriver de deltagende virksomheders fordeling på region og typisk opgavetype.

1 Det præcise antal medarbejdere blandt DANSKE ARKs medlemsvirksomheder i 2011 kendes ikke. Svarprocenten er udregnet på bag-

grund af antallet af medarbejdere i 2008, samt en vurdering af at antallet af medarbejdere er faldet med ca. 15 pct. i perioden 2008-

2011

1


2. DE DELTAGENDE MEDARBEJDERE

I dette afsnit præsenteres de deltagende medarbejderes køn, alder og uddannelsesretning.

Tabel 1 viser de deltagende medarbejders fordeling på køn og alder.

Tabel 1: Fordeling på køn og alder

Alder Mænd Kvinder Samlet Mænd (pct.) Kvinder (pct.) Samlet (pct.)

- 19 9 7 16 0,3 % 0,3 % 0,6 %

20 - 24 24 28 52 0,9 % 1,0 % 1,9 %

25 - 29 124 115 239 4,5 % 4,2 % 8,7 %

30 - 34 299 248 547 10,8 % 9,0 % 19,8 %

35 - 39 293 258 551 10,6 % 9,4 % 20,0 %

40 - 44 204 189 393 7,4 % 6,9 % 14,2 %

45 - 49 184 154 338 6,7 % 5,6 % 12,3 %

50 - 54 148 93 241 5,4 % 3,4 % 8,7 %

55 25 17 42 0,9 % 0,6 % 1,5 %

56 19 17 36 0,7 % 0,6 % 1,3 %

57 18 11 29 0,7 % 0,4 % 1,1 %

58 23 15 38 0,8 % 0,5 % 1,4 %

59 19 13 32 0,7 % 0,5 % 1,2 %

60 22 11 23 0,8 % 0,4 % 1,2 %

61 19 18 37 0,7 % 0,7 % 1,3 %

62 16 9 25 0,6 % 0,3 % 0,9 %

63 19 5 24 0,7 % 0,2 % 0,9 %

64 16 9 25 0,6 % 0,3 % 0,9 %

65 - 36 27 63 1,3 % 1,0 % 2,3 %

I alt 1.514 1.244 2.758 54,9 % 45,1 % 100 %

Note: Medarbejdernes alder er opgjort som 2011 minus medarbejdernes fødselsår. Det skal endvidere bemærkes, at der er

18 medarbejdere, hvor medarbejderens køn eller alder ikke er oplyst.

Som det fremgår af tabellen, er der oplysninger om alder og køn for i alt 2.758 medarbejdere,

som fordeler sig med ca. 55 pct. mænd og ca. 45 pct. kvinder. Tabellen viser endvidere aldersfordelingen

for de deltagende mænd og kvinder. Således er 10,8 pct. af de deltagende medarbejdere

mænd i alderen 30-34, mens andelen for kvinderne i samme alders kategori er ca. 9,0

pct., jf. Tabel 1. Den sidste kolonne i tabellen viser den samlede aldersfordeling bland medarbejderne.

De deltagende medarbejdere er i udpræget grad i alderen 30-49 år, hvilket er gældende

for ca. 66 % af det samlede antal medarbejdere.

2


Figur 2.1 illustrerer grafisk resultaterne fra Tabel 1.

Figur 2.1: Fordelingen på køn og alder

20%

15%

10%

5%

0%

- 19 20 -

24

25 -

29

30 -

34

35 -

39

40 -

44

45 -

49

50 -

54

55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 -

Alder

Mand Kvinde

3


Nedenfor opgøres aldersfordelingen for tre af udannelseskategorierne; akademiske arkitekt, bygningskonstruktør

samt tekniske designer/assistenter.

Denne opgørelse fremgår af Tabel 2.

Tabel 2: Aldersfordeling for arkitekter, bygningskonstruktører og tekniske designere/assistenter

Alder Arkitekter

Bygningskonstruktører

Tekniske designere/assistenter

Arkitekter

(pct.)

Bygningskonstruktører

(pct.)

Tekniske designere/assistenter

(pct.)

- 19 0 0 0 0 % 0 % 0 %

20 - 24 0 6 1 0 % 1 % 1 %

25 - 29 74 90 6 5 % 13 % 5 %

30 - 34 289 167 4 21 % 25 % 4 %

35 - 39 344 120 11 25 % 18 % 10 %

40 - 44 187 112 16 13 % 16 % 15 %

45 - 49 177 70 22 13 % 10 % 20 %

50 - 54 121 58 13 9 % 9 % 12 %

55 25 4 3 2 % 1 % 3 %

56 18 5 3 1 % 1 % 3 %

57 11 3 6 1 % 0 % 5 %

58 18 5 6 1 % 1 % 5 %

59 16 3 2 1 % 0 % 2 %

60 14 7 5 1 % 1 % 5 %

61 18 4 3 1 % 1 % 3 %

62 14 6 2 1 % 1 % 2 %

63 12 6 3 1 % 1 % 3 %

64 16 3 0 1 % 0 % 0 %

65 - 29 9 4 2 % 1 % 4 %

Uoplyst 3 1 0 0 % 0 % 0 %

I alt 1.386 679 110 100 % 100 % 100 %

For de akademiske arkitekter og bygningskonstruktører falder næsten halvdelen i alderskategorierne

30-34 år og 35-39 år. Til sammenligning er dette tal kun ca. 25 pct. for de tekniske designere/assistenter.

4


De deltagende medarbejderes uddannelse fremgår af Tabel 3.

Tabel 3: Medarbejdere fordelt på uddannelse

Uddannelse Antal Andel

Akademisk arkitekt 1.386 49,9 %

Landskabsarkitekt KVL/KU LIFE 61 2,2 %

Cand.polyt., cand.scient.techn. i arkitektur og design, byggeledelse 35 1,3 %

Bygningskonstruktør 679 24,5 %

Teknisk designer/assistent 110 4,0 %

Byggetekniker 27 1,0 %

Ingeniør 39 1,4 %

Anden teknisk uddannelse 28 1,0 %

Anden akademisk uddannelse 54 1,9 %

Kontor, regnskab, bogholderi 191 6,9 %

Elev 54 1,9 %

Rengøring, kantine, bud, piccolo 66 2,4 %

Anden uddannelse 44 1,6 %

Uoplyst* 2 0,1 %

I alt 2.776 100 %

Note: "*" For 2 medarbejdere, er der ikke oplyst uddannelse.

Ca. halvdelen af de deltagende medarbejdere har en uddannelse som akademisk arkitekt (ca.

49,9 pct.), jf. Tabel 3. Tabellen viser endvidere, at ca. 24,5 pct. af medarbejderne er uddannet til

bygningskonstruktører, mens de øvrige uddannelsesgrupper er relative små (ca. 1,0 pct. – 6,9

pct.)

I de efterfølgende afsnit 3-8 præsenteres resultaterne af løn- og personalestatistikken.

5


3. MÅNEDSLØN OG UDDANNELSESRETNING

I dette afsnit præsenteres den faste månedsløn inklusiv forskellige tillæg for de forskellige uddannelsesretninger.

Resultaterne præsenteres kun for de akademiske arkitekter, bygningskonstruktørerne

samt for de tekniske designere/asistenter 2 . Den faste månedsløn for de øvrige uddannelsesretninger

præsenteres ikke på grund af for lille et datagrundlag. Det skal dog understreges,

at lignende analyser kan foretages for de øvrige uddannelsesretninger, men vil på grund

af det relative lille datagrundlag være behæftet med en del usikkerheder.

Tabel 4 indeholder den faste månedsløn inklusiv løntillæg for de akademiske arkitekter samt den

overenskomstaftalte månedsløn (skalalønnen) fordelt på løntrin.

Tabel 4: Månedsløn inkl. løntillæg for akademiske arkitekter

Løntrin Antal Andel Skalaløn Nedre

kvartil

Median Øvre

kvartil

Gennemsnit*

1 55 4,4 % 30.546 30.546 30.546 30.773 32.478

2 49 3,9 % 32.011 32.011 32.011 32.011 32.180

3 45 3,6 % 33.311 33.311 33.311 33.311 33.559

4 49 3,9 % 34.284 34.284 34.284 34.284 34.747

5 68 5,4 % 35.421 35.421 35.421 35.421 35.814

6 59 4,7 % 36.722 36.722 36.722 36.899 37.537

7 79 6,3 % 37.863 37.863 37.863 39.863 39.064

8 68 5,4 % 38.834 38.834 38.834 39.974 39.959

9 67 5,3 % 39.974 39.974 40.000 42.873 41.425

10 56 4,5 % 41.111 41.111 41.111 44.148 42.721

11 75 6,0 % 42.248 42.248 43.848 45.327 44.040

12 61 4,9 % 43.222 43.222 45.500 47.959 46.437

13 524 41,8 % 44.035 44.035 46.035 48.772 47.548

I alt 1255 100 %

37.863 44.035 46.035 42.429

Note: Skalabruttolønnen er fra "Arkitektforbundet - Skalabruttoløn for akademiske arkitekter d. 1. april 2011". Det skal bemærkes,

at der for 131 af de akademiske arkitekter mangler oplysninger om fast månedsløn eller løntrin.

Note *: At et gennemsnit er højere end den øvre kvartil skyldes, at langt de fleste observationer følger skalalønnen.

Tabellen indeholder antal medarbejdere fordelt på løntrin samt skalalønnen, den nedre kvartil,

median, øvre kvartil og den gennemsnitlige faste månedsløn fordelt på løntrin. Som det fremgår

af tabellen, er de deltagende medarbejdere spredt ud over alle løntrin men den overvejende del

af medarbejderne er på løntrin 13 (ca. 41,8 pct.).

Den gennemsnitlige faste månedsløn inkl. løntillæg for akademiske arkitekter ligger i intervallet

32.180 kr. (løntrin 2) til 47.548 kr. (løntrin 13). Set over alle løntrin er den gennemsnitlige faste

månedsløn ca. 42.429 kr.

Ved hjælp af tabellen er det endvidere muligt at sammenligne skalalønnen og den gennemsnitlige

faste månedsløn.

2 På grund af populationens størrelse opgøres kun den gennemsnitlige månedsløn for de tekniske designere/assistenter.

6


Den gennemsnitlige månedsløn inklusiv løntillæg sammenlignet med skalalønnen er illustreret i

Figur 3.1.

Figur 3.1: Skalaløn og den gennemsnitlige månedsløn inkl. løntillæg for akademiske arkitekter

48.000

46.000

44.000

42.000

40.000

38.000

36.000

34.000

32.000

30.000

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Løntrin

Gennemsnit Overenskomstaftalt

Figuren viser, at den gennemsnitlige faste månedsløn plus løntillæg til en hver tid er højere end

skalalønnen, hvor den laveste forskel på ca. 170 kr. fremkommer ved løntrin 2. Den gennemsnitlige

faste månedsløn plus løntillæg begynder især efter løntrin 5, at afvige fra skalalønnen, således

stiger forskellen fra løntrin 5 til 6 med mere end det dobbelte.

Tabel 5 indeholder den faste månedsløn inklusiv løn- og rådighedstillæg for de akademiske arkitekter

samt den overenskomstaftalte månedsløn (skalalønnen) fordelt på løntrin.

Tabel 5: Månedsløn inkl. løn- og rådighedstillæg for akademiske arkitekter

Løntrin Antal Andel Skalaløn Nedre

kvartil

Median Øvre

kvartil

Gennemsnit*

1 55 4,4 % 30.546 30.546 30.546 31.266 32.895

2 49 3,9 % 32.011 32.011 32.011 32.011 32.274

3 45 3,6 % 33.311 33.311 33.311 33.311 33.559

4 49 3,9 % 34.284 34.284 34.284 34.284 34.768

5 68 5,4 % 35.421 35.421 35.421 35.421 36.124

6 59 4,7 % 36.722 36.722 36.722 37.468 37.571

7 79 6,3 % 37.863 37.863 37.863 39.863 39.238

8 68 5,4 % 38.834 38.834 38.834 40.989 40.544

9 67 5,3 % 39.974 39.974 40.974 42.974 41.567

10 56 4,5 % 41.111 41.111 41.111 44.531 43.154

11 75 6,0 % 42.248 42.248 44.248 46.189 44.307

12 61 4,9 % 43.222 44.035 46.222 49.035 46.950

13 524 41,8 % 44.035 44.035 46.828 49.541 48.554

I alt 1255 100 %

37.863 44.035 46.821 43.000

Note: Skalabruttolønnen er fra "Arkitektforbundet - Skalabruttoløn for akademiske arkitekter d. 1. april 2011". Det skal bemærkes,

at der for 131 af de akademiske arkitekter mangler oplysninger om fast månedsløn eller løntrin.

Note *: At et gennemsnit er højere end den øvre kvartil skyldes, at langt de fleste observationer følger skalalønnen.

Den gennemsnitlige faste månedsløn inklusiv løn- og rådighedstillæg for akademiske arkitekter

ligger i intervallet 32.274 kr. (løntrin 2) til 48.554 kr. (løntrin 13). Set over alle løntrin er den

gennemsnitlige faste månedsløn ca. 43.000 kr.

7


Den gennemsnitlige månedsløn inklusiv et evt. løn- og rådighedstillæg er her sammenholdt med

skalalønnen i Figur 3.2.

Figur 3.2: Skalaløn og den gennemsnitlige månedsløn inkl. løn og rådighedstillæg for akademiske arkitekter

50.000

45.000

40.000

35.000

30.000

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Løntrin

Gennemsnit Overenskomstaftalt

På samme måde som for de akademiske arkitekter præsenteres den faste månedsløn for bygningskonstruktørerne

i den resterende del af afsnittet.

8


Tabel 6 indeholder den faste månedsløn inklusiv løntillæg for bygningskonstruktørerne samt skalalønnen

fordelt på løntrin.

Tabel 6: Månedsløn inkl. løntillæg for bygningskonstruktører

Løntrin Antal Andel Skalaløn Nedre

kvartil

Median Øvre

kvartil

Gennemsnit*

1 44 7,3 % 30.323 30.323 30.323 30.323 31.364

2 34 5,6 % 30.862 30.862 30.862 30.862 31.107

3 27 4,5 % 31.394 31.394 31.394 33.394 32.241

4 21 3,5 % 31.930 31.930 31.930 32.596 33.073

5 35 5,8 % 33.000 33.000 33.000 34.267 33.963

6 45 7,4 % 33.534 33.534 34.264 35.694 35.960

7 50 8,3 % 34.247 34.247 34.247 36.211 35.387

8 34 5,6 % 35.131 35.131 36.439 38.066 36.735

9 21 3,5 % 36.020 36.020 38.020 38.834 38.103

10 18 3,0 % 36.911 36.933 38.743 40.275 39.260

11 276 45,6 % 38.743 38.743 41.243 44.035 42.466

I alt 605 100 % 33.534 38.743 41.057 38.108

Note: Skalabruttolønnen er fra " landsforbund – Skalabruttoløn for bygningskonstruktører d. 1. april 2011". Det skal bemærkes,

at der for 74 af bygningskonstruktørerne mangler oplysninger om fast månedsløn eller løntrin.

Note *: At gennemsnittet er højere end den øvre kvartil skyldes at langt de fleste observationer følger skalalønnen.

Som for de akademiske arkitekter er der en overvægt af medarbejder på det højeste løntrin (ca.

45,6 pct.), mens det mindste antal medarbejdere er på løntrin 10 (ca. 3,0 pct.), jf. Tabel 6.

Den gennemsnitlige løn inkl. løntillæg for bygningskonstruktører ligger i intervallet ca. 31.107 kr.

(løntrin 2) til ca. 42.466 kr. (løntrin 11), mens den gennemsnitlige faste månedsløn over alle løntrin

er ca. 38.108 kr.

Den gennemsnitlige månedsløn inklusiv evt. løntillæg sammenlignet med skalalønnen er illustreret

i Figur 3.3.

Figur 3.3: Skalalønnen og den gennemsnitlige månedsløn inklusiv løntillæg for bygningskonstruktører

46.000

44.000

42.000

40.000

38.000

36.000

34.000

32.000

30.000

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

Løntrin

Gennemsnit Overenskomstaftalt

9


Tabel 6 indeholder den faste månedsløn inklusiv løn- og rådighedstillæg for bygningskonstruktørerne

samt skalalønnen fordelt på løntrin.

Tabel 7: Månedsløn inkl. løn- og rådighedstillæg for bygningskonstruktører

Løntrin Antal Andel Skalaløn Nedre

kvartil

Median Øvre

kvartil

Gennemsnit*

1 44 7,3 % 30.323 30.323 30.323 30.323 31.364

2 34 5,6 % 30.862 30.862 30.862 30.862 31.198

3 27 4,5 % 31.394 31.394 31.394 33.394 32.627

4 21 3,5 % 31.930 31.930 31.930 33.000 33.219

5 35 5,8 % 33.000 33.000 33.000 35.250 34.020

6 45 7,4 % 33.534 33.534 34.264 36.247 36.020

7 50 8,3 % 34.247 34.247 34.247 36.247 35.505

8 34 5,6 % 35.131 35.131 36.756 38.641 36.926

9 21 3,5 % 36.020 36.020 38.442 39.520 38.274

10 18 3,0 % 36.911 36.933 38.827 41.067 39.476

11 276 45,6 % 38.743 38.743 41.921 44.745 43.161

I alt 605 100 %

33.534 38.743 41.826 38.493

Note: Skalabruttolønnen er fra " landsforbund – Skalabruttoløn for bygningskonstruktører d. 1. april 2011". Det skal bemærkes,

at der for 74 af bygningskonstruktørerne mangler oplysninger om deres faste månedsløn eller løntrin.

Note *: At gennemsnittet er højere end den øvre kvartil skyldes at langt de fleste observationer følger skalalønnen.

Sammenhængen mellem den faste månedsløn inklusiv alle tillæg og skalalønnen fremgår af Figur

3.4.

Figur 3.4: Skalalønnen og den gennemsnitlige månedsløn inklusiv løn- og rådighedstillæg for bygningskonstruktører

46.000

44.000

42.000

40.000

38.000

36.000

34.000

32.000

30.000

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

Løntrin

Gennemsnit Overenskomstaftalt

Som det fremgår af både Figur 3.3 og Figur 3.4Figur 7.1, er den gennemsnitlige månedsløn inklusiv

tillæg klart højere end den overenskomstaftalte løn ved alle løntrin.

10


Nedenfor præsenteres den gennemsnitlige månedsløn samt skalalønnen for de tekniske designere/assistenter

fordelt på løntrin.

Tabel 8: Den gennemsnitlige månedsløn for tekniske designere/assistenter

Løntrin Antal Andel Skalaløn Gennemsnit

inkl. løntillæg

Gennemsnit inkl. løntillæg og

rådighedstillæg

1 6 5 % 25.793 29.680 29.680

2 2 2 % 26.056 26.056 26.056

3 0 0 % 26.772 - -

4 1 1 % 27.172 32.044 32.044

5 3 3 % 27.479 27.479 27.479

6 3 3 % 27.836 29.383 29.382

7 0 0 % 28.192 - -

8 2 2 % 28.548 28.548 28.548

9 1 1 % 29.170 30.325 30.325

10 4 4 % 29.702 30.649 30.649

11 73 66 % 30.325 33.502 33.883

Uoplyst 15 14 %

30.741 30.741

I alt 110 100 %

32.269 32.522

Note: "-" Det har ikke været muligt at udregne den gennemsnitlige løn, da der ingen observationer er indenfor det enkelte

løntrin.

Tabellen viser, at ca. 66 % af de tekniske designere/assistenter er på løntrin 11 og er således på

det højeste løntrin. Antallet af medarbejdere på de øvrige løntrin er meget begrænset, hvorfor

resultaterne i tabellen skal fortolkes med varsomhed. Endvidere er der 15 tekniske designere/assistenter,

hvor løntrinnet ikke er oplyst.

Overordnet set er gennemsnitslønnen for de tekniske designere/assistenter den samme som skalalønnen

givet medarbejderes løntrin. For de højeste løntrin (løntrin 9-11) peger tabellens resultater

dog på, at medarbejderne på disse løntrin ligger over skalalønnen.

11


4. MÅNEDSLØN OG STILLINGSBETEGNELSE

I dette afsnit præsenteres den faste månedsløn inklusiv løntillæg for de forskellige stillingsbetegnelser.

Den gennemsnitlige månedsløn, nedre kvartil, median, øvre kvartil samt antallet af medarbejdere

indenfor de forskellige stillingsbetegnelser fremgår af Tabel 9.

Tabel 9: Månedsløn inklusiv løntillæg fordelt på stillingsbetegnelse

Stillingsbetegnelse Antal Andel Nedre Median Øvre Gennem-

i pct. kvartil

kvartil snit

Tegnestueleder/chef 81 2,9 % 45.000 53.335 65.000 56.883

Afdelingsleder 37 1,3 % 45.863 50.035 55.000 51.423

"Den sælgende arkitekt" 38 1,4 % 44.035 49.035 51.035 48.162

Projektleder 263 9,5 % 42.859 46.035 48.736 45.919

Projekteringsleder 36 1,3 % 38.743 43.161 44.276 42.082

Sagsarkitekt 211 7,6 % 41.111 44.035 45.835 43.240

Arkitekt 895 32,2 % 34.703 38.834 44.035 39.065

Arkitekt med særligt ansvar 196 7,1 % 33.000 38.743 42.248 37.885

Konstruktør 354 12,8 % 31.394 34.247 38.743 34.961

Konstruktør med særligt ansvar 94 3,4 % 37.558 40.000 45.590 41.567

Teknisk designer/anden teknisk

uddannelse

108 3,9 % 29.361 30.450 33.052 33.361

Teknisk designer/anden teknisk

uddannelse med særligt ansvar

33 1,2 % 19.240 30.325 36.024 27.654

Administrativ chefstilling f.eks.

økonomi/administration/IT/HR

81 2,9 % 39.690 45.151 53.000 46.910

Administrativ medarbejder

f.eks. bogholder/regnskabsassistent/receptio

nist

203 7,3 % 29.650 33.799 39.842 34.892

Øvrige f.eks. kantine/piccolo* 110 4,0 % 9.375 17.888 23.412 18.421

Uoplyst 36 1,3 % 34.284 38.869 45.113 38.588

I alt** 2.776 100 % 32.247 39.535 44.035 39.979

Note: Det skal bemærkes, at der for en række af medarbejderne mangler oplysninger om enten deres månedsløn eller deres

stillingsbetegnelse

"*" Den lave faste månedsløn for denne gruppe kan skyldes, at virksomhederne ikke har oplyst månedslønnen baseret på en

ugentlig arbejdstid på 37 timer.

"**" Den gennemsnitlige lønindkomst, nedre kvartil, median og øvre kvartil er eksklusiv stillingsbetegnelserne "Øvrige f.eks.

kantine/piccolo" og "uoplyst"

Næsten 1/3 af de deltagende medarbejdere er arkitekter, mens yderligere ca. 15 pct. er sagsarkitekter

eller arkitekter med særligt ansvar, jf. Tabel 9. Herudover er der en stor gruppe af konstruktører

med og uden særligt ansvar samt projektledere. Disse seks stillingsbetegnelser dækker

ca. 75 pct. af de deltagende medarbejdere.

Den gennemsnitlige månedlige løn er samlet set ca. 39.979 kr. Dette gennemsnit er eksklusiv

den månedlige løn til stillingsbetegnelsen "øvrige f.eks. kantine/piccolo" og medarbejdere med

uoplyst stillingsbetegnelse. Dette tal dækker over store variationer mellem de forskellige stillingsbetegnelser.

Mens tegnestueleder/chef i gennemsnit har en fast månedsløn på ca. 56.883 kr.

har en teknisk designer med særligt ansvar i gennemsnit en månedsløn på ca. 27.654 kr.

Tabellen viser endvidere, at den nedre kvartil, median samt den øvre kvartil for de forskellige

stillingsbetegnelser.

12


Variation i den gennemsnitlige månedsløn mellem stillingsbetegnelser er illustreret i Figur 4.1.

Figur 4.1: Den gennemsnitlige månedsløn inklusiv løntillæg fordelt på stillingsbetegnelse

Uoplyst

Øvrige f.eks. kantine/piccolo

Administrativ medarbejder

Administrativ chefstilling

Teknisk designer med særligt ansvar

Teknisk designer

Konstruktør med særligt ansvar

Konstruktør

Arkitekt med særligt ansvar

Arkitekt

Sagsarkitekt

Projekteringsleder

Projektleder

"Den sælgende arkitekt"

Afdelingsleder

Tegnestueleder/chef

0 20.000 40.000 60.000

13


5. RÅDIGHEDSTILLÆG, LØNTILLÆG OG GRATIALER MV.

I dette afsnit beskrives brugen af rådighedstillæg, løntillæg samt gratialer mv. Andelen af medarbejderne,

der har disse tillæg samt deres værdi præsentes. Endvidere opdeles virksomhederne

efter størrelse, hvilket gør det muligt at identificere eventuelle forskelle mellem de forskellige

virksomhedsstørrelser.

Tabel 10 indeholder informationer om rådighedstillæggene fordelt på virksomhedsstørrelse.

Tabel 10: Rådighedstillæg

Virksomhedens størrelse Antal medarbejdere

Andel Nedre

kvartil

Median Øvre

kvartil

Gennemsnit

Under 25 medarbejdere 25 2,9 % 2.000 3.000 4.637 3.235

25 - 49 medarbejdere 50 5,1 % 1.000 4.202 4.900 4.632

50 -75 medarbejdere 17 6,3 % 1.500 1.538 4.128 2.860

Over 75 medarbejdere 122 18,4 % 3.000 3.274 5.472 5.799*

I alt 214 7,7 % 2.500 3.180 5.000 4.993

Note: Beregningerne er kun lavet for medarbejdere, der faktisk modtager et rådighedstillæg. Dvs. medarbejdere, der ikke

modtager et rådighedstillæg indgår ikke i opgørelsen.

"*" At gennemsnittet er højere end den øvre kvartil skyldes enkelte meget høje observationer.

I alt modtager 214 af de deltagende medarbejdere rådighedstillæg, hvilket svarer til ca. 7,7 pct.,

jf. Tabel 10. Endvidere viser tabellen, at de største virksomheder (over 75 medarbejdere) benytter

sig mere af løntillæg end de øvrige virksomheder (ca. 18,4 pct. af medarbejderne modtager

løntillæg).

Tabellen indeholder ligeledes informationer om størrelsen på rådighedstillæggene. Tabellen viser,

at det gennemsnitlige rådighedstillæg er ca. 4.993 kr. om måneden. Tabellen viser endvidere, at

det gennemsnitlige rådighedstillæg er størst i de største virksomheder (over 75 medarbejder)

(ca. 5.799 kr.), mens det er lavest for i virksomheder med 50-75 medarbejdere (ca. 2.860 kr.).

For løntillæggene foretages den samme analyse som for rådighedstillæggene. Resultaterne fremgår

af Tabel 11.

Tabel 11: Løntillæg

Virksomhedens størrelse Antal med- Andel Nedre Median Øvre Genarbejdere

kvartil

kvartil nemsnit

Under 25 medarbejdere 221 26,0 % 1.750 2.500 4.066 3.455

25 - 49 medarbejdere 353 35,7 % 2.120 3.209 5.000 3.966

50 -75 medarbejdere 95 35,1 % 1.579 3.000 4.737 3.403

Over 75 medarbejdere 201 30,3 % 2.760 4.000 5.300 4.557

I alt 870 31,4 % 2.000 3.082 5.000 3.911

Note: Beregningerne er kun lavet for medarbejdere, der faktisk modtager et løntillæg. Dvs. medarbejdere, der ikke modtager

et løntillæg indgår ikke i opgørelsen.

870 af de deltagende medarbejdere svarende til ca. 31 pct. modtager løntillæg, jf. Tabel 11. Løntillægget

benyttes således væsentligt mere end rådighedstillægget. Endvidere er det til forskel for

rådighedstillæggene ikke de største virksomheder (over 75 medarbejdere), der oftest benytter

løntillæggene. Virksomhederne med 25-49 medarbejdere er de flittigste brugere af dette tillæg,

mens de mindste virksomheder (under 25 medarbejdere) benytter løntillæggene mindst.

Den gennemsnitlige størrelse af løntillægget er ca. 3.911 kr. om måneden, jf. Tabel 11. Tabellen

viser endvidere, at det gennemsnitlige løntillæg er størst i de store virksomheder (over 75 medarbejdere),

mens det er lavest i virksomhederne med 50-75 medarbejdere.

14


Endelig undersøges brugen af gratialer samt værdien af disse. Disse informationer fremgår af Tabel

12.

Tabel 12: Gratiale mv.

Antal medarbejdere Andel Nedre Median Øvre Gennem-

kvartil

kvartil snit

I alt 53 1,91 % 10.712 25.000 60.440 67.127*

Note: Gratiale mv. dækker over gratiale, tantieme, overskudsandel, bonus mv., som medarbejderen har modtaget i 2011.

Note *: At gennemsnittet er højere end den øvre kvartil skyldes enkelte meget høje observationer.

Da brugen af gratialer er begrænset, er det ikke muligt at splitte brugen ud på forskellige virksomhedsstørrelser.

Der er således kun 53 medarbejder, svarende til ca. 2 pct., der i 2011 har fået

udbetalte gratialer mv., jf. Tabel 12.

Tabellen viser endvidere, at den gennemsnitlige værdi af disse gratialer i 2011 var ca. 67.127 kr.

Dette gennemsnit dækker over store variationer imellem de forskellige gratialer, hvilket er illustreret

ved den nedre kvartil (ca. 10.712 kr.) og den øvre kvartil (ca. 60.440 kr.).

15


6. DELTIDSANSÆTTELSER

I dette afsnit undersøges virksomhedernes brug af deltidsansættelser.

Tabel 13 viser andelen af medarbejdere, der er deltidsansat samt deres ugentlige arbejdstid.

Tabel 13: Deltidsansættelser fordelt på virksomhedens størrelse

Virksomhedens størrelse Andel medarbejdere Gennemsnitlig ugentlig

med deltidsansættelse arbejdstid (timer)

Under 25 medarbejdere 21,2 % 24,8

25 - 49 medarbejdere 13,7 % 27,2

50 -75 medarbejdere 30,3 % 30,0

Over 75 medarbejdere 9,5 % 30,7

I alt 16,6 % 27,2

Note: Deltidsansættelser er opgjort som medarbejdere, der har mindre end 37 timers arbejde om ugen.

Samlet set er ca. 16,6 pct. af medarbejderne i DANSKE ARKs medlemsvirksomheder ansat på

deltid og har en ugentlig arbejdstid på ca. 27,2 timer, jf. Tabel 13.

Tabellen viser endvidere, at der er stor forskel på brugen af deltidsansættelser mellem de forskellige

virksomhedsstørrelser. Deltidsansættelser bruges mindst i de store virksomheder (over

75 medarbejdere), hvor ca. 9,5 pct. af medarbejderne er deltidsansat. I virksomheder med 50-

75 medarbejdere er ca. 30 pct. af medarbejdere deltidsansatte, hvilket er den højeste andel af

alle virksomhedsstørrelser.

16


7. PERSONALEGODER OG BRUTTOLØNSORDNINGER

Virksomhedernes brug af personalegoder og bruttolønsordninger undersøges nærmere i dette afsnit.

Figur 7.1 viser andelen af medarbejdere med forskellige former for personalegoder.

Figur 7.1: Andelen af medarbejdere med følgende personalegoder (i pct.)

Andre personalegoder

Kontigent til brancheforeninger

Ekstra ferie/feriefridage

De mest populære personalegoder er frokostordninger (ca. 38 pct.), sundhedsforsikringer (ca. 31

pct.) samt fri telefon/mobil (ca. 27 pct.), jf. Figur 7.1. Figuren viser endvidere, at ca. 10 pct. har

fri internet og ca. 8 pct. har hjemmepc. Kategorien "Andre personalegoder" dækker blandt andet

over buskort, frugt og kaffe etc.

Brugen af bruttolønsordninger undersøges ved at finde andelen af medarbejdere med en bruttolønsordning

fordelt på virksomhedsstørrelse. Disse resultater fremgår af Tabel 14.

Tabel 14: Bruttolønsordninger

Internet

Avis/tidsskrifter

Fri bil

Fri telefon/mobil

Sundhedsforsikring

Frokostordning

Hjemmepc

0% 10% 20% 30% 40% 50%

Virksomhedsstørrelse Andelen af medarbejdere med bruttolønsordning

Under 25 medarbejdere 4,6 %

25 - 49 medarbejdere 12,6 %

50 -75 medarbejdere 1,1 %

Over 75 medarbejdere 6,8 %

I alt 7,6 %

Ud af de deltagende medarbejdere har ca. 7,6 pct. en bruttolønsordning, jf. Tabel 14. Tabellen

viser endvidere, at der er stor variation mellem virksomhedsstørrelserne i brugen af disse. Af

medarbejderne beskæftiget i virksomheder med 25-49 medarbejdere har ca. 12,6 pct. en bruttolønsordning,

mens andelen kun er 1,1 pct. i virksomheder med 50-75 medarbejdere.

17


8. DE DELTAGENDE VIRKSOMHEDER

De deltagende virksomheders fordeling på region og typiske opgavetype undersøges nærmere i

dette afsnit.

Tabel 15: Virksomhedsstørrelse fordelt på region

Nordjylland

Midt- og

Vestjylland

Østjylland

Syd- og

Sønderjylland

Fyn

Vest- og

Sydsjælland

*

Storkøbenhavn

og

Nordsjælland

Bornholm

I alt 7 % 5 % 18 % 7 % 6 % 8 % 48 % 7 %

"*" Vest- og Sydsjælland er inklusiv Lolland Falster

Ud af de 191 deltagende virksomheder har lidt under halvdelen (ca. 48 %) deres hovedkontor i

området Storkøbenhavn og Nordsjælland, j.f. Tabel 15. Midt- og Vestjylland er den region med

den laveste andel deltagende virksomheder (ca. 5 %).

Tabel 16: Virksomhedernes typiske opgavetyper

Byplanlægning

Landskabsarkitektur

Byggeri og

restaurering

Industrielt

design*

Bygherrerådgivning

Energi- og

huseftersyn

Variation

af flere

opgavetyper

I alt 0,5 % 1,6 % 28,8 % 0,5 % 2,1 % 1,6 % 64,9 %

Note: Ingen af de deltagende virksomheder der har oplyst "Kommunikationsdesign" eller "Indretning/rumdesign" som deres

typiske opgavetype.

"'*" Industrielt design, produktudvikling og møbeldesign.

Som det fremgår af Tabel 16 har langt størstedelen (ca. 65 %) af de deltagende virksomheder

ikke en typisk specifik opgavetype, men foretager en variation af flere opgavetyper. Virksomheder

med byggeri og restaurering som deres primære opgavetype udgør med ca. 29 %, dermed

langt den største del af virksomheder med kun en specifik opgavetype. De resterende virksomheder

med en specifik opgavetype udgør tilsammen kun lidt over 6 %, af virksomhedernes opgavetyper.

18

More magazines by this user
Similar magazines