Jobtræf Århus? - LiveBook

livebook.dk

Jobtræf Århus? - LiveBook

Sociale


WE CREATE

THE TECHNOLOGY

OF TOMORROW

Image: Lockheed Martin

Terma is an international high-tech company committed to

supplying unique solutions for the defense, aerospace, and

security industries.

Our products are developed and designed for use in extreme

mission-critical environments and situations, where human

lives and crucial material assets are at stake.

www.terma.com

Image: ESA - P. CARRIL

We supply state-of-the-art products and systems for a number

of non-defense and defense applications, including command

and navigation equipment, radar and space technology, selfprotection

systems and structures for high-performance military

aircraft and helicopters.

idworks.dk 4821/05.10


Spild

ikke dit

talent!

Scan stregkoderne eller SMS ”visioner” til 1919 og mød Lars, Marie og U e.

Se lmen lige nu på din mobiltelefon.

Lars Hagstrøm, 38 år

Afdelingschef, Planning

& Design, VVS

Marie Rande, 30 år

Ingeniør, Transportation

& Mobility, Geotechnics

For os handler bæredygtighed om at skabe balance mellem

klima, miljø, økonomi og samfundsmæssige hensyn. Din viden,

din faglighed og dit talent gavner vores kunder – og dermed os

alle sammen. Og samtidig udvikler du dig fagligt og personligt.

Bliv rådgivende ingeniør

– vær bannerfører for

bæredygtighed

U e Gangelhof, 30 år

Ingeniør og Frontløber,

Water & Energy, Utilities

Bæredygtighed er dermed ikke et spørgsmål om enten/eller, det

handler om evnen til at turde tænke stort og nyt. Vi vil være førende

i Europa inden for projektering og rådgivning af bæredygtige

løsninger. Kan dit talent bære?

fremtidsvisioner.dk


4 Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

Jobtræf Århus 2011

meSSe

Få fingeren på pulsen

Brug Jobtræf Århus 2011 til at blive

klogere på, hvad virksomhederne

efterspørger. Og husk at stille dem

nogle gode spørgsmål, så de husker

dig efterfølgende.

velkOmmeN

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Puds skoene, smør tungebåndet og find din indre

Spørge Jørgen frem. Og kig så forbi Ingeniørhøjskolen

10. november og stil virksomhederne

en masse gode spørgsmål på årets Jobtræf

Århus.

Her kan du komme i nærkontakt med 23 virksomheder

fra alle ender af spektret – rådgivere,

entreprenører samt virksomheder inden for

produktion, it og forsyning. Plus en pensionskasse,

Ingeniørernes A­kasse og IDA.

Næsten hver tredje nyslåede ingeniør går stadig

ledig, viser ledighedsprocenten fra september,

og alene dén skræmmende statistik burde

være rigelig grund til at besøge årets jobtræf.

Men et besøg på messen kan også danne fundamentet

for et livsvigtigt netværk, understreger

messekoordinator Jacob P.V.V. Jacobsen.

»Du skal besøge Jobtræf Århus for at have en

finger på pulsen i forhold til, hvad firmaerne efterspørger.

Få en snak med dem og se, hvad

man kunne tænke sig,« siger han.

»Hvis man måske har snakket med én fra

HR­afdelingen, så er det også givet, at de husker

dig bedre. Det handler om at sondere terrænet

og skabe et netværk. Det er måske et netværk

på mindre plan, men man får nogle ideer

og forbindelser til folk.«

Selv er han en erfaren messedeltager med

fem jobtræf på bagen. Og han vil gerne give et

helt simpelt råd videre:

»Spørg endelig løs. Måske har virksomheder­

JObtRæF ÅRhUS 2011

INGENIØRHØJSKOLEN

DALGAS AVENUE 2, 8000 ÅRHUS C

Torsdag 10. november kl. 9.15-15.30

Se standplan og virksomhedsinfo side 32-35.

ne mere at byde på, end man kan læse på nettet.

Se, hvad firmaerne har at byde på. Se, om de har

nogle semesterprojekter, man kan lave for dem.

Men man skal også være klar på at få nogle

spørgsmål retur.«

Jacob P.V.V. Jacobsen tilføjer, at det selvfølgelig

er mere relevant at spørge virksomhederne,

hvad de selv mener, er vigtigst.

Hvilket netop er, hvad Ingeniøren har gjort. I

en rundspørge blandt de deltagende virksomheder

har vi spurgt, hvad de lægger vægt på hos

ansøgerne. Læs mere på side 9, hvor du også

RedaktION: Morten Lund (redaktør), Helle Thilo og Søren Rask Petersen (redigering), Ditte Mellson (layout) / aNNONceR: Kåre Eliasen / Telefon +45 33 26 53 92

tRyk: Dansk Avistryk / Samlet Oplag: 79.984 eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 1. halvår 2011) / UdgIveR: Mediehuset Ingeniøren A/S, Skelbækgade 4, 1717 København V, Telefon +45 33 26 53 00,

Fax +45 33 26 53 01 / Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA / dIRektION: Arne R. Steinmark, ansv. chefredaktør og adm. direktør, Christian Hjorth, kommerciel direktør

meSSekOORdINatOR Jacob P.V.V. Jacobsen opfordrer

deltagerne i Jobtræf Århus 2011 til at

spørge løs på virksomhedernes stande. Måske har

de mere at byde på, end man kan læse på deres

hjemmesider. Foto: Das Büro

kan få gode råd fra en erfaren jobtræf­deltager,

der scorede drømmejobbet på sidste års messe.

Desuden kan du i dette tillæg blandt andet

også læse om Line Nørmark, der fik succes med

at sadle helt om i sin jobsøgningsstrategi, og du

kan blive klogere på, hvad man egentlig laver

som trainee. Eller hvad med nogle gode fif til,

hvordan du bruger Facebook og LinkedIn i din

jobsøgning?

Så ligesom med messen er der ikke nogle

undskyldninger for ikke at tygge sig gennem de

følgende sider. j


6 Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

karrIerestart

Praktikanten skaber sit eget job

Som praktikant i en iværksættervirksomhed

i Horsens

er det op til eksportingeniør

Alem Zolj selv at skabe sit

fremtidige job. Den opgave

klarer han sammen med ni

andre praktikanter fra hele

verden.

praktIkforløb

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Det lille glasbur på vel seks gange

fem meter agerer global kommandocentral,

tekøkken, mødelokale og socialt

samlingspunkt i ét. På reolen

ovre i hjørnet står en elkedel og nogle

krus.

På væggen er forretningsplaner og

tidslinjer blæst op i planchestørrelse.

Det aflange bord i midten af lokalet

er overstrøet med bærbare computere

hele vejen rundt – er man praktikant,

må man finde sig i at dele skrivebord

med andre.

Det er her, på tredje etage i en afkrog

af VIA University Colleges rødstenskompleks

i Horsens, at eksportingeniørstuderende

Alem Zolj tilbringer

størstedelen af arbejdsdagen.

Sporingsenhed skal sælges globalt

I samarbejde med ni andre praktikanter,

alle hentet fra uddannelsesinstitutionens

ingeniør- eller merkantile

uddannelser, skal han som en del

af Munin Spot Technologys såkaldte

Team Globalization udvikle og sælge

iværksættervirksomhedens kerneprodukt:

en lille sporingsenhed til

stjålne biler, fladskærme eller luksusmøbler

til markeder som Kenya,

Rumænien og Tyskland.

»Jeg tænker globalt og opfatter hele

verden som min arbejdsplads. Det er

mit ønske at komme ud og opleve noget,

og noget af det, som Munin Spot

Technology fokuserer meget på, er at

eksportere og oprette mindre afdelinger

rundt omkring i verden,« fortæller

22-årige Alem Zolj, der er født i

Bosnien, men har boet i Danmark

størstedelen af sit liv.

Ti praktikanter på én gang

Han er i gang med 7. semester på

Global Business Engineering-linjen,

som eksportingeniørprofessionen

benævnes i disse globale tider. Han

er godt to måneder inde i sin praktikperiode,

og springet fra sorgløs studerende

til travl praktikant har i geografisk

henseende ikke været særligt

stort.

Går man fra glasburet og ud i det

overdækkede atrium, kan man på

jeg tænker globalt og

opfatter hele verden som

min arbejdsplads. det er

mit ønske at komme ud

og opleve noget.

Alem Zolj,

Munin Spot Technology

sporIngsenheden er en lille, rektangulær

boks, der fungerer uden antenne

og ekstern strømforsyning. Derfor kan

den skjules under forsædet eller ligefrem

bygges ind i bilens paneler.

etagen neden under kigge direkte ind

i flere af skolens klasseværelser. Munin

Spot Technology, navngivet efter

den ene af Odins to ravne, der hver

nat flyver ud i verden og aflægger rapport

til sin herre, er en del af VIA

University Colleges forskerpark Vitus

Bering Innovation Park og deler

således bygninger med den østjyske

højskole.

Derfor var det let for teknologimanager

og medstifter af virksomheden

Peder Schjødt at tage elevatoren ned i

stueetagen og gå de få hundrede meter

hen til skolens karrierecenter, da

behovet for praktikanter meldte sig

tidligere i år.

»Vi er inde på et produktområde,

hvor de store vil komme efter os efter

et par år. Så det er med at komme

hurtigt ud på markederne. Og med

investeringsmiljøet i Danmark er det

svært at gå globalt, når man er en lille

virksomhed. Samtidig er det svært at

finde ordentlige praktikpladser. Så vi

tænkte: ‘Kan vi ikke kombinere

det?’,« fortæller Peder Schjødt, da Ingeniøren

har taget elevatoren op til

femte sal, hvor han deler kontor med

de to andre stiftere.

At innovationsvirksomheden så

endte med at tage ti praktikanter og

ikke kun én, var ud fra devisen om, at

det alligevel ikke ville koste så mange

flere ressourcer at køre ti nye medarbejdere

ind i forhold til én.

Find en investor

Alem Zolj og hans ni medpraktikanter

er foreløbig de eneste medarbejdere

i Munin Spot Technology ud

over de tre stiftere og en kommerciel

direktør.

Går det efter planen, er det meningen,

at de unge mennesker kan gå direkte

fra den ulønnede praktikantstilling

til et fast job. Det kræver bare,

at de kan finde investorer på deres respektive

eksportmarkeder, som vil

skyde penge i virksomheden.

»Hvis de er dygtige nok, så er de

sikret et job. Vi kigger på deres research

inden for de næste 14 dage, og

derefter kan de så lave markedsanalyser,

forretningsplan og skabe kontakter.

Så de skaber sådan set deres eget

job,« uddyber Peter Schjødt.

En myre i myretuen

For Alem Zoljs vedkommende skal

han dog lige være færdig med studiet

først. Det sker i vinteren 2013. Men

han er ikke i tvivl om, at han senere

kan drage stor nytte af at have brugt

et halvt år på at lave markedsanaly-

ser, produktudvikling og kvalitetskontrol.

»Det giver rigtigt meget, og det giver

rigtig god erfaring. Vi er allerede

på arbejdsmarkedet, så den erfaring,

vi får nu, kan forberede os til om

halvandet år. I en større virksomhed

ville du måske bare løfte telefonen og

agere support – her er vi med til at

træffe de store beslutninger,« siger

han.

Og selvom cheferne sidder to etager

højere oppe, er der altså noget

kortere kommandoveje i en lille virksomhed

som Munin Spot Technolo-

munin spot technologys lille dusin

praktikanter kommer fra lande som

Rumænien, Kenya og Filippinerne. Og

det er ikke uden grund, da det er lande

med en voksende middelklasse, som

har noget større behov for en sporingsanordning

til deres privatbiler

end den gennemsnitlige parcelhusejer

fra Vejle.

sporingsenheden, p.t. kaldet ’the Spot’,

er en lille, rektangulær boks, der er

mindre end en tændstikæske. Enheden

fungerer uden antenne og ekstern

strømforsyning og kan derfor skjules

under forsædet eller ligefrem bygges

ind i bilens paneler.

enheden kombinerer forskellige spo-

ringsteknologier, herunder GMS, og

rummer en indbygget RFID-chip, som

alem Zolj med tre af sine kvindelige

medpraktikanter fra Team Globalization.

Forrest ses den radar, der bruges til

at spore RFID-chippen i den stjålne genstand.

Foto: Morten Lund

gy, betoner Alem Zolj. Hvilket da også

var grunden til, at han overhovedet

søgte stillingen i første omgang.

»Jeg ville gerne ind i et firma, der

var nyoprettet, for at få noget ansvar.

Kommer man ind i Velux eller Siemens,

er man bare en myre i en myretue.

Her har man direkte kontakt

til cheferne,« siger han. j

rfId-chIp leder polItIet tIl dIn stjålne bmW

man kender fra blandt andet fødevarebranchen.

I det øjeblik, bilen bliver stjålet,

aktiveres signalet, og bilen kan –

ifølge Munin Spot Technology – findes

inden for en halv til to timer.

munin spot technology har indledt et

samarbejde med blandt andre sikker-

hedskoncernen G4S – samme G4S, som

opkøbte ISS for et par uger siden – så

virksomheden kan tilbyde eksempelvis

den rumænske kunde en samlet pakke,

der inkluderer såvel den tekniske løsning

som genanskaffelse af det stjålne

udstyr.

I teorien har sporingsenheden en bat-

terilevetid på op til ti år, men det er

blandt andet dette, foruden størrelsen

på enheden, som Alem Zolj og co. sidder

og tester i disse måneder.


Light may well

be travelling

at 300,000

kilometres

per second,

but you

won’t have

to rush to

conclusions

Meet us at Jobtræf Århus

As an employee in the VELUX Group, you will follow your projects from A to Z and help us set

new standards for innovative daylight and ventilation solutions. To us there is no such thing as

just a window, and our products are renowned as hallmarks of invention and creativity. We take

our responsibility as a market leader very seriously and never forget that the curiosity of our

employees is what keeps us going. Light up your career at velux.com/jobs


8 Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

messe

Jobtræf gav bingo for Danny

Maskiningeniør Danny Lai

Laursen troppede op og

sagde ’dav’ til en rådgivende

ingeniørvirksomhed under

sidste års jobtræf. En uge efter

blev han kaldt til samtale

og fik jobbet.

jobsøgnIng

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Skal man score sig et job på en messe,

kunne drejebogen skrives nogenlunde

sådan her: Udvælg en potentiel

virksomhed fra jobtræfs firmakatalog,

send virksomheden en uopfordret

ansøgning og kig så ‘tilfældigvis’

forbi standen til jobtræf et par

uger senere. Og bingo, jobbet er så

godt som i hus.

Det var i hvert fald langt hen ad vejen

handlingsforløbet, da Danny Lai

Laursen sikrede sig sit første job

som maskiningeniør. Bortset fra, at

hverken Danny Lai Laursen eller

hans studiekammerat, som begge

nogle uger tidligere havde sendt en

uopfordret ansøgning til Dansk IngeniørService

(DIS), anede, at virksom-

et succesfuldt besøg på jobtræf førte til, at maskiningeniør Danny Lai Laursen

gik direkte fra studie til fast job hos Dansk IngeniørService. Privatfoto

heden var at finde på jobtræf sidste

år.

»Det var slet ikke beregnet. Vi vidste

ikke, at DIS ville være på jobtræffet,

for de var der ikke året før. Vi hav-

Today’s talent, tomorrow’s leader, specialist or innovator

Graduate Programme

www.grundfos.dk/job

de ikke lige tænkt over, at de ville være

dernede. Det så vi først, da standplanen

kom ud. Og så tænkte vi: ‘Der

må vi lige ned og sige dav’,« fortæller

23-årige Danny Lai Laursen fra Inge-

Anne-Mette

Anne-Mette has an MA in Culture,

Communication and Globalization. She has

been involved in the marketing of Grundfos

ALPHA2 – which included a high-profile

international campaign in more than 15

countries.

It is no small task we have before us. We are the world’s leading pump company, recognised for innovation and premium quality.

Now, we have challenged ourselves to raise the bar even further.

So, we need people who are ready to engage in our goal to put sustainability first and meet the challenges the world faces.

In return Grundfos offers attractive opportunities and challenges for personal development and an international career.

The Grundfos Graduate Programme is a career development programme offered to a limited number of hand-picked, high potential

graduates with the intellectual strength, global mindset and innovative ability to contribute to our joint purpose. You enter a 2-year

programme designed to meet your professional ambitions and the Grundfos strategies. You lead high-priority projects of 6 months

each, spending at least 6 months abroad.

niørhøjskolen i Århus (IHA), mens

han genkalder sig situationen fra sidste

efterår, hvor hans professionelle

fremtid med ét faldt i hak.

Erfaren kollega udslagsgivende

På daværende tidspunkt var han kun

et par omgange i studenterlivets trædemølle

fra at blive færdiguddannet

maskiningeniør. Sammen med kammeraten

Christian Wind Bøglund

havde han specialiseret sig i maskinkonstruktioner

og også skrevet afgangsprojekt

om emnet.

Det var derfor logisk at søge job hos

den rådgivende ingeniørvirksomhed

DIS, især fordi de to maskiningeniører

allerede kendte lidt til firmaet fra

Hasselager ved Aarhus fra et virksomhedsbesøg

på tredje semester.

Og så var der selvfølgelig ingen vej

uden om at kigge forbi DIS’ stand på

Jobtræf Århus 2010. Her faldt Danny

Lai Laursen og Christian Wind Bøglund

hurtigt i snak med en maskiningeniør

fra DIS, som havde været

ansat i nogle år.

Efterfølgende snakkede de så lidt

med HR-chefen, og inden de gik

hjem, nåede de også at veksle et par

ord med direktøren og fortælle ham

om deres respektive ansøgninger

nogle uger tilbage. Men det var stadig

den faglige snak med den ældre kollega,

der mest af alt fik pilen til at pege

i DIS’ retning, forklarer Danny Lai

Laursen:

»Vi snakkede længere tid med

Henrik (en af DIS’ maskiningeniører,

red.), som fortalte om de forskellige

projekter, han arbejdede på. Det

var det, der gav os meget – vi kunne

relatere til det, han lavede.«

Drejebogen blev fulgt

HR-chefen kunne fortælle de to håbefulde

ansøgere, at hun skam godt

kunne huske deres ansøgninger. De

skulle først forbi cheferne, men Danny

Lai Laursen og Christian Wind

Bøglund ville høre fra DIS inden for

en uges tid.

Og ganske rigtigt. Den efterfølgende

uge vankede der opkald og jobsamtale

til de to studiekammerater.

De blev begge tilbudt en stilling, og

sådan gik det til, at Danny Lai Laursen

tiltrådte hos DIS kun få uger efter,

at han i januar i år dimitterede fra

IHA. Så selvom der var tilfældigheder

indblandet, blev drejebogen altså

fulgt i sidste ende. j


Det kan godt betale sig at gå lidt til virksomhederne

engang imellem. Pres dem

lidt, for ofte har de mere at tilbyde, end

man umiddelbart får at vide. Udfordr

dem, så du selv får nogle rigtig gode svar.

Hold dig endelig ikke tilbage, men sørg

for at stille alle dine spørgsmål. Der findes

ingen dumme spørgsmål. Men lad være

med at sige, at du foretrækker Siemens,

hvis du står og snakker med Vestas.

Du behøver ikke troppe op med vandkæmmet

hår og slips. Men iklæd dig i det

mindste en pæn T-shirt – og træk en

smule op i hængerøvsbukserne.

Danny Lai Laursen har besøgt jobtræf tre gange. Tredje gang scorede han et job.

Her er hans gode råd til, hvordan dit messebesøg bliver en succes.

EL-BIL

Det kræver lige lovlig meget fantasi at forestille sig en verden uden

strøm og varme. Derfor er Energinet.dk ganske enkelt uundværlig. Det

er os, der sikrer forsyningen af el og gas og sørger for en fair konkurrence

på markedet. Vil du have en karriere, der bygger på store projekter og et

fagligt niveau, som de færreste virksomheder kan matche? Og har du

lyst til at være helt uundværlig? Så tjek

Vi glæder os til at se dig på standen

Vær velforberedt og giv et

ordentligt håndtryk. Her kan

du læse virksomhedernes

råd til, hvordan du bør gebærde

dig, hvis du vil have

succes på årets jobtræf.

KarrIerestart

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Du har sikkert hørt det før, men vi tager

den lige igen: Når du nu sidder og

har en ledig stund i dagene op til årets

jobtræf, så brug endelig tiden på at

researche lidt på de virksomheder, du

gerne vil snakke med på messen.

Og øv dig så samtidig i at ranke

ryggen, give et fast håndtryk og få

øjenkontakt med modparten.

En helt igennem uvidenskabelig

rundspørge, som Ingeniøren har

foretaget blandt otte af de virksomheder,

der deltager på årets Jobtræf

Århus, bekræfter nemlig, at forberedelse

og godt kropssprog er to altafgørende

parametre, som virksomhederne

måler dig på.

Vær velsoigneret

Alle otte virksomheder tilkendegiver,

at de gerne ser, at de studerende har

sat sig ind i virksomhedens kerneydelser

og forretningsgrundlag. Ligeledes

siger alle de otte virksomhedsrepræsentanter,

vi har spurgt, at

kropssproget har stor betydning.

»Kropssproget skal udstråle positiv

energi. Er de der for at få tiden til at

gå, eller er de oprigtigt interesserede?

Det betyder meget med et fast håndtryk,«

understreger HR-konsulent

fra Linak Lone Midtgaard Wrang.

»Er der noget positiv energi bag

dem, er der noget øjenkontakt? Har

vi en masse kandidater i en ansættelsessituation,

vælger vi selvfølgelig

også den, som med sit kropssprog viser,

at der sker noget inde bagved,« siger

hun og tilføjer, at det også er vigtigt,

at man er velsoigneret.

Hos konsulentvirksomheden Accenture

oplever rekrutteringsspecialist

Hanne F. Andersen til tider, at de

studerende ikke på forhånd kender

de virksomheder, de tager kontakt til

på en messe.

»Mange af de studerende, vi møder

på messerne, har et kendskab til Accenture.

Det hænder dog, at vi kommer

i dialog med studerende, der ikke

er bekendt med vores virksomhed.

For at kunne målrette sit messebesøg

er det en god idé på forhånd at have

lavet lidt research om de virksomhe-

Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

er der noget positiv energi bag dem, er der

noget øjenkontakt? Lone Midtgaard Wrang,

HR-konsulent, Linak

det forventer virksomhederne af dig

9

der, der er repræsenteret. På den måde

sikrer de studerende sig, at de når

at tale med de virksomheder, der er

relevante for dem,« siger hun.

Jo bedre forberedt de studerende

er, desto lettere er det at indgå i en

dialog omkring karrieremuligheder,

forklarer Hanne F. Andersen.

Totallet er ingen katastrofe

Syv ud af otte virksomheder oplyser,

at de kigger på karaktererne i en ansættelsessituation.

Men huserer der

et par grimme totaller på eksamensbeviset,

kan du godt tørre sveden af

panden. De fleste virksomheder svarer,

at karaktererne ikke er afgørende.

Ligeledes behøver du ikke partout

slæbe en nystrikket, motiveret ansøgning

med til messen. Seks af virksomhederne

tilkendegiver, at det er

fint med et CV. Vil du gerne sende en

decideret ansøgning, kan du med fordel

gøre det på nettet via virksomhedernes

rekrutteringsportaler.

Og selv om du ikke er sidsteårsstuderende

og måske kun er en eksamen

eller to fra at kalde dig ingeniør,

kan du roligt troppe op på messen.

Fem af de adspurgte virksomheder

fortæller således, at de leder efter

praktikanter på årets jobtræf. j

helt uundværlig


10 Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

karrIerestart

Første arbeJdsuge hos grundFos:

Svedige hænder og stram deadline

Én kilometer fra afdelingen

hen til den parkerede cykel

og flere millioner nye produkter.

Der er meget at holde

styr på for nyuddannede

Johannes Sælsen Nielsen i

løbet af hans første arbejdsuge

hos Grundfos. Læs hans

logbog.

dagbogsblade

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

torsdag

ma ti on to fr lø sø

1 2 3 4 5 6 7

8 9 10 11 12 13 14

15 16 17 18 19 20 21

22 23 24 25 26 27 28

29 30 31

Mit nye hjem

Vågner tidligt om morgenen i min

nye lejlighed i Bjerringbro, som jeg

er flyttet ind i for under en uge siden.

Herefter cykler jeg ud til Grundfos

og melder mig i receptionen med

GEO

- Alt i ét job

København

Maglebjergvej 1

2800 Kgs. Lyngby

svedige hænder, nervøs for, hvad der

skal ske.

Jeg bliver modtaget af min nye

chef, som stikker mig en ordentlig

stak papirer – godt 200 sider i alt med

årsrapporter, introduktionsmapper

med mere – inden vi går forbi sikkerhedsvagten

for at få lavet mit adgangskort.

Men det kan først blive

mellem kl. 10 og 12, får vi at vide.

I stedet fortsætter vi direkte over i

den afdeling, hvor jeg skal sidde. På

vejen derover går det op for mig, at

afdelingen ligger én kilometer fra

hovedbygningen, så jeg har parkeret

min cykel det forkerte sted.

Mit nye ’hjem’ hedder Product

Data Management og er en supportafdeling.

Jeg smider hurtigt jakke og

taske ved den anviste plads og får en

hurtig rundvisning. Vi sidder i et

kæmpestort åbent kontorlandskab.

Dog er bygningen indrettet således,

at der kan sættes skærme op for at

adskille de enkelte afdelinger. Det er

ofte lige nødvendigt at tørre hånden

af i bukserne, inden jeg hilser på mine

nye kolleger.

Hvordan skal din arbejdsdag se ud? Skal teori afløse

praksis og kontoret veksle med felten? Vil du være

med til at udvikle nye metoder og nyt udstyr?

Så ret blikket mod GEO.

Vi er en rådgivende ingeniørvirksomhed, hvor der er

kort fra idé til virkelighed, store frihedsgrader og fokus

på udvikling og innovation.

Web: www.geo.dk

Mail: geo@geo.dk

Tlf.: +45 4588 4444

Aarhus

Sødalsparken 12

8220 Brabrand

Jeg vil gerne vise, at jeg er

her og gerne vil lave noget,

men det virker ikke så godt

her sidst på eftermiddagen

– alle andre er taget hjem, og

ingen lægger mærke til min

arbejdsiver. så jeg følger deres

eksempel og tager hjem.

Johannes Sælsen Nielsen,

Grundfos

Herefter introducerer min chef

mig kort til afdelingen og mine kommende

arbejdsopgaver, inden det er

tid til gratis frokost på virksomhedens

regning – det er jo første dag.

Efter frokost tager en kollega mig

med over i it-afdelingen, hvor de laver

mit adgangskort. De jyske vinde

har ikke været gavmilde ved mit hår,

så det bliver et løjerligt billede. Samtidig

benytter jeg lejligheden til at

Web: www.geo.dk

Mail: geo@geo.dk

Tlf.: +45 8627 3111

kigge forbi administrationen og skrive

under på en lejekontrakt. Jeg lejer

nemlig min lejlighed af Grundfos, i

hvert fald det første stykke tid.

Resten af dagen bliver brugt på at

bladre introduktionspapirerne igennem

og læse de mails, der begynder

at tikke ind. Jeg vil gerne vise, at jeg

er her og gerne vil lave noget, men

det virker ikke så godt her sidst på eftermiddagen

– alle andre er taget

hjem, og ingen lægger mærke til

min arbejdsiver. Så jeg følger deres

eksempel og tager hjem.

Fredag

I GEO har vi styr på jorden under Danmark og sørger for

at huse, broer og havmølleparker står på sikker grund.

Vi er førende inden for avancerede laboratorieforsøg

og geomekanisk modellering.

GEO bekæmper forurening og finder rent drikkevand.

Og så er vi med når Danmarks største byggerier skal

projekteres – som fx Amager Bakke og Cityringen.

ma ti on to fr lø sø

1 2 3 4 5 6 7

8 9 10 11 12 13 14

15 16 17 18 19 20 21

22 23 24 25 26 27 28

29 30 31

Nyt it-værktøj

Grundfos’ normale mødetid er mellem

kl. 7.30 og 8.30, så jeg møder

ind kl. 7.45. Dagen starter med fælles

morgenbrød, sådan som der tradition

for i virksomheden. Så har

jeg et introduktionsmøde med afde-

lingens anden chef, og dernæst følger

en introduktion til det it-værktøj,

jeg skal bruge til at udvikle min

model.

Jeg skal bruge de første tre uger på

at lave et såkaldt introduktionsprojekt.

Jeg skal udvikle en model for et

givent produkt, så produktet kan

konfigureres nemmere. Normalt

hedder tidsplanen fire-fem uger,

men da jeg har arbejdet med dette på

mit studie, er der deadline allerede

efter tre uger. Så jeg bliver smidt ud

på det dybe vand med det samme.

Det suger lidt i maven af spænding,

men jeg er glad for den tillid, der bliver

vist mig, og vil gerne vise, hvad

jeg kan.

Projektet arbejder jeg med indtil

kl. 13. Hernæst følger endnu et introduktionsmøde

– denne gang om

produkter, processer og ansvarsområder.

Alene i min afdeling har vi ansvaret

for at strukturere data for flere

millioner produkter, så der er noget

at holde styr på.

Resten af dagen bruger jeg på at

nørkle med mit projekt.

BIG/Glessner

Internationalt arbejder vi så forskellige steder som

Grønland, Nordsøen og Mellemøsten.

Vi er med andre ord en alsidig virksomhed, hvor du kan

få en meget alsidig arbejdsdag. Alt i ét job.

Klik ind på vores hjemmeside – www.geo.dk – og få

mere at vide.


MaNdag

ma ti on to fr lø sø

1 2 3 4 5 6 7

8 9 10 11 12 13 14

15 16 17 18 19 20 21

22 23 24 25 26 27 28

29 30 31

Feedbackmøde

Da jeg møder om morgenen, er der

kommet to bøger til mig – en om hydraulik

og en databog med beskrivelser

af Grundfos’ standardpumpemodeller.

Jeg tænker: ‘Yeah, lektier’.

Dagen starter med et feedbackmøde

på den model, jeg indtil videre

har nået at arbejde med i mit

introduk tionsprojekt. To kolleger har

kigget på det og giver feedback på

godt og ondt. De er tilfredse med

sprog og tankegang, men modellen

kan godt gøres lidt mere kompleks.

Og så skal jeg tænke mere i termer af

en stor international virksomhed

med store skel mellem de forskellige

afdelinger.

Eftermiddagen byder på rundvisning

i de forskellige værksteder og

produktioner, blandt andet i virksomhedens

test- og udviklingscenter.

Fotocollage

Tirsdag

ma ti on to fr lø sø

1 2 3 4 5 6 7

8 9 10 11 12 13 14

15 16 17 18 19 20 21

22 23 24 25 26 27 28

29 30 31

Faglige diskussioner

Jeg møder tidligt og bruger nogen tid

på at kigge på min situationsmodel

og lave nogle rettelser, så jeg er klar

til det feedbackmøde, der følger lidt

senere på formiddagen. Efter at have

fået tips til, hvordan jeg strukturerer

JOHANNES SÆLSEN NIELSEN

NAVN

15.10.2011 14.10.2013

UDSTEDT

130800254

KORTNUMMER

Test din viden i

den virkelige verden

M E D A R B E J D E R K O R T

ny I Job

FORNYES

Johannes sælsen nielsen er 26 år og

uddannet civilingeniør fra DTU i 2011.

Han startede hos Grundfos den 15. september

2011. Hans jobtitel er Product

Configuration Engineer.

min model og forsyner den med

kategoriseringsnumre, arbejder

jeg med at implementere de nye

løsninger i min model frem til frokost.

Over middag bruger jeg først lidt

tid på at sidde og bladre i de to bøger,

der kom til mig går, inden det er

videre til et projektmøde. Her lærer

jeg rigtig meget om, hvordan projektmøder

foregår i Grundfos -regi,

og jeg kommer da også med et par

indspark til de faglige diskussioner.

Resten af dagen går med at arbejde

videre på min model. Det foregår

stort set på egen hånd, men jeg er

selvfølgelig ovre at spørge mine kolleger

til råds ind imellem.

ONsdag

Karriere i NCC

Er du studerende og skal bruge en praktikplads? Vil du vide mere, om hvordan det er at være i praktik hos os,

så klik ind på vores hjemmeside. Her kan du blandt andet se og høre, hvad tidligere praktikanter fortæller om

deres oplevelser og erfaringer. Læs mere på ncc.dk/praktikant.

Vi ansætter løbende nye medarbejdere, så hvis du tror, at NCC er stedet for dig, så hold øje med vores ledige

stillinger på ncc.dk eller registrer dit cv i vores database.

NCC er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder med omkring

3000 ansatte. NCC i Danmark består af fire selvstændige søster selskaber

med hver sit forretnings område. Sammen dækker vi hele værdikæden i

bygge- og anlægsbranchen.

Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

ma ti on to fr lø sø

1 2 3 4 5 6 7

8 9 10 11 12 13 14

15 16 17 18 19 20 21

22 23 24 25 26 27 28

29 30 31

Træningssession i saP

Da jeg møder ind, får jeg at vide, at

jeg nu har fået adgang til et andet it-

11

værktøj, et SAP-program, som jeg

skal bruge i mit daglige arbejde med

modellen. Så efter et tredje feedbackmøde

med de to erfarne kolleger starter

en decideret træningssession i

SAP.

Det hele foregår ved mit eget skrivebord,

og det fungerer således, at

vejlederen gennemgår de forskellige

niveauer med mig, og så får jeg efterfølgende

lov til selv at arbejde med

hvert enkelt niveau. Det er altså learning

by doing og slet ikke så ligetil.

Undervejs kommer vi ind på nogle

generelle diskussioner om, hvordan

afdelingen arbejder med tingene.

Og her kommer jeg faktisk med nogle

forslag til måder at gribe tingene

an på, som de ikke selv har tænkt

over.

Jeg bruger resten af dagen på at arbejde

videre med min model. Da det

bliver fyraften, gemmer jeg og laver

et notat om, hvor langt jeg er nået. Jeg

finder min cykel og cykler hjem. Jeg

har i mellemtiden lært at parkere den

noget tættere på. Lidt klogere bliver

man jo hele tiden. j

Læs mere på ncc.dk/praktikant


12 Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

netværk

Fotos: Vælg et passende profilfoto

og fjern de pinligste fra dit album.

Statusopdateringer: Ikke alle behøver at vide alt om dig.

Kommentarer på din væg og

billeder fra rusturen risikerer

at spænde ben for drømmejobbet.

Ryd op i din Facebook-profil,

inden du går fra

tilværelsen som studerende

til jobsøgende. Og pas på

Facebooks nyeste påfund,

advarer eksperter.

netværk

Af Stine Nysten redaktion@ing.dk og

Claes Brendholdt Rasmussen

For studerende er Facebook og andre

sociale online-netværk en fuldt integreret

del af det sociale liv. Men hvad

man måske ikke tænker over, er, at

nettet kan bruges på andre måder,

end man selv gør. Og det kan give

problemer.

»En kommende arbejdsgiver afkoder

ikke nødvendigvis oplysninger

på samme måde som unge. De unge

bliver kigget på fra en anden verden,

og arbejdsgiveren får måske flere

informationer, end han har lyst til,«

siger Abelone Glahn, journalist og

forfatter til bogen ‘Det Virtuelle

Håndtryk’.

En undersøgelse lavet af Samvirke i

2

2008 viser, at seks ud af ti rekrutteringsfirmaer

søger oplysninger om

den jobsøgende på nettet. Og hver tiende

har direkte fravalgt en kandidat

på baggrund af de informationer,

som nettet afslørede.

Styr på profilen

»Derfor er et godt råd, når man går

fra at være studerende til jobsøgende,

at spørge sig selv: Vil min mor synes,

at det her er sjovt at læse om mig? Og

så kan det være, at man skal rense lidt

ud i sin profil,« siger Abelone Glahn.

Hun mener, at jobsøgende skal opføre

sig på nettet, som når man står i

køen i supermarkedet. Her er der

ting, man ikke taler om. Ting, man

ikke synes rager de andre i køen.

Ud over billeder fra sidste brandert,

falske kvalifikationer og udstillinger

af eventuelt misbrug skal man

også passe på sin aktivitet.

Billederne måske er ubehagelige,

men det er også det skrevne, man

skal passe på:

»Arbejdsgivere kigger i højere grad

på, hvordan man omgår hemmeligheder

og kommunikerer på nettet.

De skal bruge medarbejdere, der taler

ordentligt,« siger Abelone Glahn

og nævner samtidig, at man ikke skal

skrive ting, man ikke vil stå inde for

tre år senere.

1

OVERVEJ DINE

OPLYSNINGER PÅ FACEBOOK

5

Oprydning: Inden du sender en ansøgning, bør

du overveje, hvad din kommende arbejdsgiver

kan se og læse om dig på din profil. Her er fem

ting, du bør overveje at slette eller rydde op i.

Grafik: Martin Kirchgässner

Personlige oplysninger:

Angiv aldrig urigtige oplysninger.

Ryd op i din Facebook-profil

Og det er lige præcis det, det bliver

nemmere at finde med Facebooks

nye design. Timeline gør det muligt

at gå tilbage i tiden og kigge på billeder

og aktiviteter fra tidligere år.

»Vi har ikke længere et privatliv,«

advarer Abelone Glahn.

»Facebooks nye design er for kompliceret

og gør det sværere at filtrere

sin aktivitet.«

Filtrér dine Facebook-venner

Det er dog måder at beskytte sig på,

så en kommende arbejdsgiver ikke

har fri adgang til den kommunikation,

man har med sine venner.

Ifølge Lisbeth Klastrup, der er lektor

ved IT-Universitetet i København

og forsker i digitale medier, er mange

Facebook-brugere eksempelvis ikke

klar over, at de kan lave forskellige

vennelister på deres profil.

»Det er en virkelig god ting på den

måde at filtrere sine Facebook-venner,«

siger Lisbeth Klastrup.

Selv er hun som underviser ven

med mange af sine studerende på

Facebook, men de har ikke adgang til

de personlige dele af profilen. De er

kun for familie og ‘rigtige’ venner.

Brug vennelisterne

På din startside er der i venstre side

en kategori, der hedder ‘Lister’. Tryk-

3

4

Sprog: Hold en god tone, undgå skældsord og hold dig

fra bagtalelse af nuværende og tidligere kolleger.

ker du ‘flere’, kan du under hver liste

fjerne og tilføje venner, som du har

lyst.

Standardlisterne er blandt andet

nære venner, bekendte, familie og

måske dit netværk.

Kontrollér, hvem der kan se hvad

Når en person sender dig en venskabsanmodning,

eller når du selv

tilføjer en person, kan du vælge, hvilken

venneliste vedkommende skal

på. På den måde kan du udelukke

bestemte venner fra private informationer.

Dine statusopdateringer kan indstilles

til kun at blive vist for bestemte

vennelister eller venner, og alle dine

informationer kan filtreres under

‘redigér profil’, hvor du også kan vise

din profil som set fra en bestemt ven.

Det samme kan gøres med din offentlige

profil.

Tjek dig selv

En mulig arbejdsgiver, der sidder

med din ansøgning i hånden, er efter

al sandsynlighed ikke din ven endnu.

Derfor skal du som minimum lukke

din profil, så kun accepterede venner

kan se den, ellers er alt tilgængeligt

på din offentlige profil – også for en

kommende chef.

»Den funktion skal man også være

Grupper: Overvej medlemskab af grupper,

der kan sende et forkert signal.

opmærksom på,« siger Lisbeth Klastrup.

Men selv om du rydder op i din profil,

kan du ikke styre, hvad vennerne

skriver på din væg, påpeger Abelone

Glahn:

»Det kan godt være, det er noget

bøvl at rydde op i sin profil, men det

kan koste ikke at gøre noget. Du kan

godt have den holdning, at de må tage

mig, som jeg er, og det gør de så ikke.«

Professionel profil

Abelone Glahn understreger samtidig,

at man, når man har gaflet jobbet,

skal huske på, at chefen stadig

kan følge med i, hvad man skriver på

nettet.

Hun henviser til en episode, hvor

en engelsk kassedame blev fyret efter

at have bagtalt sin arbejdsplads på sin

profil.

Men man skal heller ikke blive

paranoid og slette alle sine profiler,

hjemmesider og blogs.

»Husk på, at mange virksomheder

mener, at hvis du ikke findes på

nettet, ja så findes du ikke,« siger

hun.

Så kort sagt: Er du på jagt efter et

job, så sig til dig selv: ‘Nu er jeg blevet

professionel’ og tilpas din profil derefter.

j


Sådan bruger du LinkedIn i din jobsøgning

LinkedIn og Twitter

x=26736-13736+368

bliver som nyuddannet kan bruge Linked-

din branche på LinkedIn. Så dukker

In i din jobsøgning

der garanteret en masse virksom-

også gransket, når en kom-

På LinkedIn kan du finde hedsnavne op, som du kan kaste dig

mende arbejdsgiver skal Studiet giver også kompetencer

over – også små og mellemstore virk-

finde den rette ansøger. Læs Først og fremmest skal du ikke opfat- frem til personer, der sidder somheder.te

dig selv som nyuddannet uden i den stilling, du gerne vil Endelig kan du også følge bestemte

her chefkonsulent Mary

praktisk erfaring. Se i stedet dig selv sidde i om fem år.

organisationer, virksomheder og

Kobias gode råd til, hvordan som én, der kommer med den nyeste

alumnigrupper på LinkedIn. Det kan

du aktivt kan bruge din vir- viden inden for faget – ligegyldigt om Mary Kobia

give dig information om faglige ar-

det er geofysik eller spildevandsrensrangementer

eller stillingsopslag, og

tuelle profil i jobsøgningen.

ning.ge

dig hen. Det er samtidig en glim- det er en god mulighed for at skabe

Overvej, hvilke kompetencer du rende mulighed for at beskrive den nye kontakter med folk inden for dit

netværk

har tilegnet dig i din studietid, og røde tråd i dit studieforløb og hidtidi- felt.

Af Lene Wessel lw@ing.dk og

Morten Lund redaktion@ing.dk

hvordan de kan være relevante for en

arbejdsgiver. Måske har du ikke væge

karriere. Men gør det kort – og sortér

alt den irrelevante information Brug de sociale medier effektivt

ret projektleder på et stort projekt, fra. Det er ligegyldigt, hvad dit kæle- De færreste bruger de sociale medier

Når du sender en jobansøgning, stil- men du har immervæk sandsynligdyr hedder.

effektivt og strategisk. Når du bruger

ler arbejdsgiveren sig ikke tilfreds

med at læse dén og bladre lidt i dit

vis gennemført otte-ti projekter i løbet

af dit studie, så selvfølgelig har du LinkedIn – en kilde til viden

f.eks. LinkedIn, skal du sørge for, at

din profil er 100 procent udfyldt, så

CV.

erfaring med at arbejde i projekter. Rigtig mange nyuddannede glem- de, der søger på dig, får det hele med.

Flere og flere chefer tjekker også de

spor, du efterlader dig i den virtuelle Find den røde tråd

mer, at LinkedIn kan være en lige så

stor kilde til viden og inspiration som

Lav resumeer af de projekter, du har

været med til, så dine kompetencer

verden, men det kan du lære at bruge Er det begrænset, hvad du kan nævne Google. På LinkedIn kan du eksem- træder tydeligt frem.

til din fordel – også selv om du er ny- af relevant erhvervserfaring, så brug pelvis finde frem til personer, der sid- Det er vigtigt med to anbefalinger,

uddannet og måske ikke har et alen- i stedet LinkedIns Summary-funkder i den stilling, du gerne vil sidde i men fra de rigtige mennesker. Tænk

langt CV, fortæller chefkonsulent i tion til at fortælle uddybende om dig om fem år. Skab kontakt til dem og få over, hvilke signaler du sender i kraft

Komplement Mary

x=26736-13736+606

Kobia.

selv. Tænk fremadrettet og dyna- dem til at fortælle om, hvordan de er af dem, der anbefaler dig. En kollegas

Hun har blandt andet har stået for misk.

nået dertil, hvor de er. Måske ved- anbefaling er ikke så vægtig som en

workshopper i brug af LinkedIn for Italesæt dit interessefelt og dine kommende ligefrem kan blive din chefs. Troværdigheden bliver min-

ledige, ligesom hun coacher og vejle- fremtidige karriereønsker, så du der- personlige mentor.

dre, hvis du selv har anbefalet den,

der jobsøgende. Her bidrager hun ved kan give arbejdsgiveren et ind- Mangler du ideer til, hvor du kan der anbefaler dig.

med sine gode råd til, hvordan du tryk af, hvor du fagligt gerne vil bevæ- søge job henne, kan du også søge på Kom ud over første led i dit net-

Gratis studiemedlemskab sikrer dig

x=13.607 – det tjener du med et

gratis studie-medlemskab af IAK.

Du får altså en måneds dagpenge

– i 2011 svarer det til 13.607 kr.

Normalt skal nyuddannede ellers

vente en hel måned, før de kan få

dagpenge.

Løs en ligning på vores stand og vær med i konkurrencen.

Her kan du også blive gratis studiemedlem.

Et gratis studiemedlemskab i IAK er en

mulighed for dig, som

• studerer til ingeniør

• er under 30 år

• har mindst 1 år tilbage af dit studie

• har et studiejob.

Søg om optagelse på iak.dk. Her kan

du også læse meget mere om studiemedlemskabet.

Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

13

Se Ikke dIg SeLv som en nyuddannet

uden erfaring, men som én der kommer

med den nyeste viden inden for faget,

råder chefkonsulent i Komplement

Mary Kobia.

værk: Brug dit netværks netværk.

Tænk over, om du bruger LinkedIn

som en elektronisk visitkortmappe

eller aktivt til for eksempel at booke

kaffemøder med folk, som måske

kan hjælpe dig med råd og vejledning.

j

Løs også en ligning

på iak.dk og

vind

biografbilletter

hver uge

Ingeniørernes A-kasse


14 Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

jobsøgnIng

Line søgte småt – og scorede stort

Line Nørmark tog et lynkursus

i a-kassen og sadlede

markant om i sin jobsøgningsstrategi.

Det var med til at

bane vej til hendes første job

som hjemmearbejdende

energikonsulent med masser

af frihed.

konsulentjob

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Hjemmearbejdsplads, frihed til selv

at planlægge sin tid og ingen faste

mødetider.

De fleste nyuddannede må ofte

henslæbe et par år som lønslaver nederst

i hierarkiet med faste arbejdstider,

men 26­årige Line Nørmark er

sprunget direkte fra studiet og ud i et

job som energikonsulent. Chefen sidder

i Brøndby, mens hun selv sidder i

Aarhus og derfor har frihed til at disponere

over sin arbejdsdag, der inkluderer

talrige energimærkninger

af huse i det jyske.

»Jeg er virkelig glad for min hverdag

og for, at det er så fleksibelt, men

bygningsreglementet, SBi­anvisninger

og diverse normer kommer også

til at sidde på rygraden. Og hvis jeg

vil videre som rådgiver på et tidspunkt,

er det rigtig godt for mig at

have,« fortæller Line Nørmark.

Kursen blev lagt om

Det stod ellers skrevet i sol, måne og

eksamenspapirer, at Line Nørmark

med diplomingeniørtitlen i integreret

energidesign fra IHA skulle være

rådgiver. Og det var da også de store

rådgivervirksomheders adresser, der

stod på de konvolutter indeholdende

jobansøgninger, som hun begyndte

at poste i efteråret 2010.

Men efter kun godt en uges tid gav

den jobsøgende ingeniørdimittend

op. Svar kom der ingen af, usikkerheden

begyndte at melde sig og utålmodigheden

ligeså. Havde virksomhederne

ikke svaret endnu, ville der nok

gå flere måneder, før de meldte tilbage,

at de ikke kunne bruge hende, lød

Line Nørmarks ræsonnement.

Så i stedet for tilmeldte hun sig et

intensivt endags­jobsøgningskursus

gennem a­kassen IAK. Her stod der

CV­skrivning, jobsøgningsfif og tips

Det er en god idé at søge

arbejde hos små og mellemstore

virksomheder, hvis du

vil præge dit eget job, råder

karrierekonsulent Morten

Esmann fra Komplement.

jobsøgnIng

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Hvorfor bør man søge arbejde hos de

små og mellemstore virksomheder? Der

er vel ikke flere job at hente end hos de

store koncerner?

til jobsamtalen på programmet. Og

det fik Line Nørmark til at rebe sejlene

og styre jobsøgningen i en helt anden

retning – hvorfor ikke søge hos

nogle af de mindre, ukendte virksomheder?

»Det gav mig en anden måde at søge

efter, hvad der kunne være relevant.

Hvor kunne jeg se mig selv ud

over de store rådgivere? Og der er jo

masser af konsulentarbejde derude.«

Ud i marken og hjem igen

En række Google­søgninger på ordene

’energimærkning’ og ’tilstandsrapporter’

bekræftede kun, at der

skam fandtes mange mindre energikonsulenthuse

rundt omkring;

blandt andre virksomheden E­Consult,

som søgte en konsulent. Godt

nok lå den i Brøndby, langt fra Aar­

»For det første får de store virksomheder

langt flere uopfordrede ansøgninger.

Noget andet er, at når man søger

hos de små og mellemstore virksomheder,

så er sandsynligheden for,

at jobbet kan vokse, mens man snakker

med virksomheden, meget større.

Og så kan man udvikle jobbet i

fællesskab. Hvis du har formået at

fortælle dem, hvad du kan, og hvad

de kan få ud af det, så vil flere virksomheder

måske sige: ‘O.k., her er en

medarbejder, vi kan bruge til noget.

Det sker faktisk jævnligt. Og det at

søge hos små og mellemstore virksomheder

kan desuden være med til

hus, men Line søgte alligevel, kom til

samtale og fik jobbet.

Det viste sig nemlig, at E­Consult

ledte efter en energikonsulent, der

fra et hjemmekontor et sted vest for

Storebælt kunne dække Jylland og

Fyn. Og det er præcis, hvad Line Nørmark

laver i dag godt et år senere.

Hver fredag kommer ugeplanen

for den følgende uge. Måske skal der

laves en energimærkning af en universitetsbygning

i Aarhus, måske

skal der laves en trykprøve at et nybygget

parcelhus i Brande. Ud i landet

og måle og så tilbage på kontoret

og lave beregningerne.

Ser kollegerne seks gange årligt

Et moderne arbejdsliv i en moderne

verden, hvor mobiltelefoner, smartphones,

bærbare computere og tråd­

at udfordre dig på, hvad dine kvalifikationer

kan bruges til.«

Lettere at påvirke virksomheden

Men er det ikke nemmere at skabe et job

hos de store virksomheder, hvor organisationen

er større, og det er lettere at få

en enkelt ny medarbejder med om bord?

»Det kan man sige. Men rekrutteringen

hos de store virksomheder

foregår ofte sådan, at de på forhånd

har konstateret, at de har et behov.

Hos en lille virksomhed gør man sig

måske ikke de samme tanker på forhånd,

og derfor er det lettere at påvirke

dem. Og er det en syvmands virk­

løst internet har gjort op med tanken

om at være stavnsbundet til et fysisk

arbejdssted. Men måske også et arbejdsliv,

hvor der er temmelig langt

til kollegialt samvær, hygge over kaffemaskinen

og faglig sparring?

Ikke nødvendigvis, mener Line

Nørmark. Et medarbejdertræf midt i

Danmark fem­seks gange om året

sikrer kontakten til kollegerne.

»Hvis man ikke har noget socialt

netværk, så kunne det godt være, det

blev lidt ensomt med tiden. Men mine

chefer og kolleger er rigtig gode til

at ringe på telefonen og sparre. Og

cheferne er gode til at samle alle ansatte

cirka hver anden måned i Middelfart,«

fortæller Line Nørmark, der

pointerer, at hun ikke fører en afsondret

eneboertilværelse. Det meste af

arbejdsdagen tilbringes ude i mar­

somhed, kan den spare rigtig mange

penge ved at få en medarbejder via en

uformel ansøgning.«

Skal man gribe sin jobsøgning anderledes

an, hvis man søger hos en lille virksomhed,

end hvis man søger hos eksempelvis

Rambøll?

»Nej, det skal man ikke. Små virksomheder

har typisk en kortere vej til

personen med ansættelsesansvar.

Frem for alt skal man gøre en indsats

for at fremstå som en ressourceperson,

der kan gøre nytte for virksomheden

snarere end én, der mangler et

job. Den tilgang rammer plet hos de

små virksomheder. « j

lIne nørmark har masser af personlig

frihed i sit job, når hun er ude at

energimærke bygninger i det jyske, da

hendes chef sidder helt ovre i Brøndby.

Foto: Das Büro

ken, og der er som regel nogle håndværkere

eller bygherrer at snakke

med rundt omkring på byggepladserne.

I stedet vil den unge konsulent hellere

fremhæve den høje grad af personlig

frihed, som jobbet giver:

»Jeg er med i Ingeniører uden

Grænser, og der er måske et foredrag

kl. 14, og så kan jeg starte kl. 7 om

morgenen eller arbejde om aftenen.

Jeg skal ikke bede om fri, hvis det ikke

står på min plan.« j

gå efter de mindre virksomheder og få større indflydelse

søger du arbejde hos mindre virksomheder,

har du gode chancer for at

skabe dit eget job, påpeger karrierekonsulent

Morten Esmann. Privatfoto


guide til en god begyndelse i dit nye job

Faglig usikkerhed kan være

en stor problemskaber, når

nyudklækkede ingeniører

begynder i deres første job.

Men ikke kun de faglige udfordringer

venter. At kunne

begå sig på en arbejdsplads

kræver også forståelse for

de usagte normer og sociale

regler.

jobstart

Af Mikkel Meister Pedersen

og Nina Ferdinand redaktion@ing.dk

Få en guide

Spørg virksomheden om et introduktionsprogram,

hvis ikke du automatisk

har fået et. Bed om at få en mentor

eller kontaktperson tilknyttet de

første måneder.

At blive ansat efter endt uddannelse

er som at komme til et nyt land,

hvor det er en rigtig god idé at have en

guide til at vise sig rundt og en kontaktperson

at gå til. Hvis ikke du har

det, kan du hurtigt blive meget alene

på jobbet. Det kan give en usikkerhed

og gøre det svært at opbygge den selvtillid,

der skal til for at kaste sig over

nye opgaver på egen hånd.

Aflæs de sociale regler

Stik en finger i jorden, find ud af jargonen,

og hvem der er toneangivende.

Den viden, du tilegner dig i starten,

er den, du senere kan bruge til at

få dine ideer igennem med.

Andre kan have svært ved at tage

dig alvorligt, hvis du bryder de usagte

regler i det sociale hierarki lige med

det samme. Du skal dog stadig huske

at være dig selv og sige din mening,

hvis nogen spørger dig.

Lad kritikeren blive hjemme

Det kan godt være, at du med det

samme ser åbenlyse forbedringsmuligheder

og uhensigtsmæssige

arbejdsgange. Men det er ikke smart

at starte med at kritisere den måde,

man løser opgaver på.

Din mening bliver først respekteret,

når du udtaler dig på grundlag af

viden og erfaring. Der kan jo også

være fornuftige forklaringer på tingenes

tilstand, som du ikke lige får

øje på de første par uger.

Når du har været på arbejdspladsen

lidt tid, kan du begynde at stille

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

spørgsmålstegn ved tingene og komme

med forandringsforslag – men gør

det altid med respekt for dine kolleger.

Få forskellige opgaver

Sørg for både at få nogle opgaver, du

kan løse på egen hånd, så du kan prø­

You’re not an engineer

You’re a fact-loving

environmentalist on a mission

Join our 2 year Postgraduate Programme

ve dig selv af og for at komme med på

nogle opgaver, som skal løses sammen

med andre medarbejdere. Det

er ofte i samspillet med mere erfarne

medarbejdere, du udvikler dig.

Vær social

Deltag i sociale arrangementer på

jobbet. Det er altid godt at have et

bredt netværk i din virksomhed. Det

giver bedre manøvremuligheder til

forskellige karriereveje i virksomheden,

hvis du er kendt i flere afdelinger.

Og hvis du på et tidspunkt kvajer

dig, kan du nemmere trække på den

goodwill, du har opbygget ved at have

udvist interesse for de andre.

Vær ærlig om din viden

Vær ikke bange for at sige ‘det ved jeg

ikke’, når du bliver spurgt om noget

fagligt. Der er ingen, der forventer,

at du kan alt som nyuddannet. Tværtimod

kan det vække mistanke, hvis

du lader, som om du kan det hele. Så

risikerer du, at der bliver udført dobbeltkontrol

på det arbejde, du laver.

Spørg endelig

Hold dig ikke tilbage med at stille

spørgsmål. Det er helt naturligt, at

der er mange ting, du som nyansat

Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

Get even closer to a global career

Scan the code and place your smartphone on the ad

postgraduate.danfoss.com

15

ikke har styr på, og du finder kun ud

af det ved at spørge. Men husk at skrive

ned, hvad du får af svar, for der er

mange nye ting, du skal forholde dig

til, og du kan ikke huske det hele. Og

med alle de spørgsmål, du er nødt til

at stille, gælder det om at spare på

kollegernes tålmodighed: Så undgå

at stille samme spørgsmål flere gange.

Se ud over dit eget team

Vær nysgerrig over for dem, du skal

arbejde sammen med. Gå rundt og

sig ‘god morgen’, sæt dig forskellige

steder ved frokostbordet og snak med

de andre om, hvad de laver. Ellers risikerer

du at havne i din egen lille

osteklokke med de samme tre­fire

personer, og så får du ikke det samlede

overblik over, hvad virksomheden

laver.

Følg op

Sørg for at få en evalueringssamtale

efter tre måneders ansættelse. Samtalen

skal sætte fokus på, hvilke opgaver

du har løst godt nok, hvilke du

kan gøre bedre, hvordan du fungerer

socialt, og hvordan du synes, afdelingen

har taget imod dig. j


16 Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

karrIereveje

TusIndkunsTner

inden for vand og miljø

Vejen til ingeniørvirksom hederne behøver

ikke gå via ingeniørhøjskolerne. Anders

Gade er uddannet landmand og biolog, men

arbejder som rådgiver i Alectia – og er vild

med jobbets faglige udfordringer.

rådGIver

Af Kasper Brøndgaard Andersen redaktion@ing.dk

anders Gade er glad for at arbejde sammen med

mange forskellige faggrupper – ingeniører, biologer og

geologer – i rådgivningsvirksomheden Alectia. Selv er

han oprindeligt landmand, men med en bachelor i biologi

og en agronomisk kandidatoverbygning. Fotos: Das Büro


Man behøver ikke være ingeniør for

at arbejde i en ingeniørvirksomhed

og udføre rådgivningsarbejde. Anders

Gade er egentlig uddannet landmand,

har en bachelor i biologi og en

agronomisk kandidatoverbygning,

men arbejder i rådgivningsvirksomheden

Alectia, hvor han beskæftiger

sig med grundvandsbeskyttelse den

ene dag og CO 2-balancer den næste.

»Det giver en masse udfordringer,

fordi det går på tværs af forskellige

faggrænser,« siger han.

Egentlig har han lidt svært ved at

definere, hvad han er, og hvad han

skal skrive på visitkortet. Her godt et

halvt år efter, han blev færdig på studiet

og ansat i vand- og miljøafdelingen

hos Alectia, har han stadig problemer

med at definere sin jobtitel.

»Hvis du finder en god titel, må du

sige til. Jeg har ikke selv fundet en

endnu. Jeg er lidt en tusindkunstner

inden for vand og miljø,« siger den

31-årige altmuligmand og griner

højt.

Fagområder flyder sammen

Hos Alectia i Viby er Anders Gade

omgivet af både ingeniører, geologer

og biologer. Til tider er det udflydende,

hvornår det ene ansvarsområde

stopper, og hvornår det næste starter.

De mange forskellige fagområder,

der flyder sammen, gør arbejdet

spændende og udfordrende. Han

skal kunne lidt af det hele, når han

rådgiver kunder: arbejde med GIS,

identificere plantearter, udregne

CO 2-balancer.

»Når vi har problemer, der måske

overlapper med en ingeniør eller

med en geolog, så hører man lige naboen,

hvad hans idé er. På den måde

får man noget sparring, som man ellers

ikke ville have fået,« siger Anders

Gade.

»Det er utrolig interessant at arbejde

med så mange forskellige fagfolk,

fordi man hører folk snakke om en

Her I efTeråreT er en af

Anders Gades arbejdsopgaver

at tage på feltkontrol og

tjekke, at de marker, som

kommunerne har forpagtet

til landmænd, ikke sprøjtes

med pesticider. Den rute,

han går, logges i den gule

GPS.

masse ting, som man ikke ved ret

meget om, og pludselig får et indblik

i deres verden. Det kan ikke undgå at

smitte af.«

En stor del af tiden går med at lave

tekniske beregninger i GIS. Anders

hyres typisk af vandforsyninger og

kommuner til at beskytte områder,

der er særligt sårbare over for pesticider

og nitrat.

Det bliver gjort ved at holde køkkenbordsmøder

med lodsejerne,

hvor de forsøger at nå frem til en ordning,

som begge parter kan accepte-

KICKSTART

din karriere

VI SØGER løbende dygtige Maskiningeniører, El/automationsingeniører og HW/SW ingeniører og tilbyder

både studiejobs, praktik, fastansættelse og freelancesamarbejde. Send din ansøgning til job@d-i-s.dk

Sæt dit aftryk på

fremtidens løsninger

Vil du have et spændende og afvekslende

job, hvor du opnår 10 års erfaring på den

halve tid? Brænder du for teknik, og er

du god til at fi nde nye løsninger? Er du

initiativrig, innovativ og selvstændig, og

vil du gerne have det sjovt, når du går på

arbejde?

re. Det kan være, at landmanden skal

holde noget af sin jord sprøjtefri til

gengæld for, at han kompenseres

økonomisk.

Ved indgåelse af en aftale bliver

arealerne kortlagt digitalt, så det

præcise areal kan beregnes. Derefter

beregnes kompensationen.

GPS-logger og digitalkamera

Aftalerne betyder også, at Anders Gade

engang imellem skal lege detektiv.

Godt nok uden gun eller babes,

men med GPS-logger og digitalkamera.

Hvor James Bond jager banditter,

jager Anders pileurt, kamille og

hvidmelet gåsefod. Det er ukrudtsarter,

som næsten altid vil være at finde

på landbrugsjord, der ikke er sprøjtet.

Finder han dem ikke, er det tegn

på, at landmanden har brugt pesticider.

Så tages der billeder, og ruten

logges.

»Hvis vi ikke kontrollerer de aftaler,

vi har indgået, er der ingen idé i at

indgå dem,« siger han.

På andre opgaver indrapporterer

han, hvis han observerer invasive

planter, eller beregner CO 2-balancer

for dyrkningsaftaler.

Det er de forskellige opgaver, han

bliver stillet over for, der gør arbejdet

interessant.

»Udfordringen er, at man aldrig

helt ved, hvad det næste projekt er.

Så bliv en del af vores team i Aarhus, KøbenKøbenhavn, Esbjerg eller Nürnberg i Tyskland, og lad

DIS kickstarte din karriere.

Som en af Danmarks førende rådgivende ingeniørvirksomheder

inden for produktudvikling

og produktionsudstyr har DIS stor berøringsfl

ade til industrien. En projektingeniør i DIS

har ikke bare én arbejdsplads, men mange,

og vil hurtigt opnå erfaring fra en lang række

forskellige brancher og virksomheder.

innovative

engineering

Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

17

når vi har problemer, der

måske overlapper med en

ingeniør eller med en geolog,

så hører man lige naboen,

hvad hans idé er. På den

måde får man noget sparring,

som man ellers ikke

ville have fået.

Anders Gade, Alectia.

Jeg er ikke ansat til at varetage en eller

anden specifik funktion. Jeg er

ansat til at rådgive de kunder, der

henvender sig med vand- og miljørelaterede

problemstillinger. Det er

nogle gange bred rådgivning, for

man kan ikke have spidskompetencer

inden for det hele,« siger Anders

Gade, der ser sin brede uddannelsesmæssige

baggrund som en fordel.

»Så gælder det om at finde nogle,

som har den rigtige viden. Hvis man

ikke har svaret, så må man ringe til

nogle, der har det. Det er udfordringen

ved at arbejde i en ingeniørvirksomhed.

Det var anderledes, hvis

man var mekaniker og folk kun ringede

ind, hvis de havde problemer

med bilen.« j

DIS består i dag af et stærkt team af mere

end 80 engagerede ingeniører med specialer

inden for mekanik, el, automation, hardware,

software og design. Vi arbejder med produktudvikling,

produktionsudstyr, kostoptimering

samt projektledelse, og vores kunder tæller

både danske og internationale virksomheder,

som alle har det til fælles, at de hele tiden skal

være på forkant med udviklingen.

DIS - Dansk IngeniørService A/S

Aarhus | København | Esbjerg | Nürnberg

www.d-i-s.dk


18 Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

karrIerestart

Specialet blev den direkte vej til job

To dataloger fik job ved at

skrive speciale i samarbejde

med en biotekvirksomhed.

Samarbejdet viste, at de kunne

skrive et praktisk orienteret

speciale, der kan bruges

i virkelighedens verden.

specIale

Af Daniel Rasmussen redaktion@ing.dk

Mange virksomheder har i øjeblikket

lukket døren for nye medarbejdere, så

det kan især for nyuddannede ingeniører

og cand.scient.er være svært at

få en fod inden for på arbejdsmarkedet.

Steffen Mikkelsen og Poul Liboriussen

skrev speciale sammen med

biotekvirksomheden CLC Bio, og det

vidste sig at blive den direkte vej til

job. For allerede før, de var færdige

med specialet, kom de til jobsamtale i

virksomheden.

Makkerparret afleverede specialet

på en onsdag, og mandagen efter begyndte

de i deres nye job hos CLC Bio.

»Det var en fordel til jobsamtalen,

at vi ikke skulle starte med at præsentere

os. De vidste godt, hvem vi var.

Derudover vidste vi, hvad det var for

en arbejdsplads, og hvordan arbejdsforholdene

var,« siger Steffen Mikkelsen.

Poul Liboriussen supplerer:

»For virksomheden er det en rig­

tigt god måde at se folk an på. Det giver

langt mere for virksomheden,

end man kan få ud af nogen jobsamtale.

Du kan sige hvad som helst til en

jobsamtale, men under et halvt års

forløb viser det sig, hvem du i virkeligheden

er,« siger han.

Ideerne væltede frem

Mens de studerede, havde både Steffen

Mikkelsen og Poul Liboriussen

arbejde som studenterprogrammører

ved Center for Bioinformatik på

Aarhus Universitet. Her arbejdede de

sammen med en forsker, som også

var deres vejleder på specialet.

Han foreslog dem at skrive speciale

i samarbejde med CLC Bio, hvor han

havde nogle kontakter. Kort tid efter

sad de to datalogistuderende til et

møde hos den aarhusianske biotekvirksomhed.

»Vi havde igennem længere tid forsøgt

at finde forskellige specialeemner.

Vi havde lyst til at lave noget

praktisk og ikke kun teoretisk,« siger

Steffen Mikkelsen.

Da de først kom i gang med at tale

med CLC Bio, væltede ideerne frem.

Det endte med, at Steffen Mikkelsen

og Poul Liboriussen indgik en aftale

med virksomheden om at skrive et

speciale om et it­system til såkaldt

genom alignment – et program, som

man bruger til at sammenligne genomer.

Med systemet kan man f.eks. sammenligne

generne fra et menneske

og en mus og finde ud af, hvilke gener,

der ‘passer sammen’.

Vigtigt at afstemme forventninger

Målet med projektet var, at de to unge

dataloger skulle lave skelettet til et

program, som virksomheden så selv

kunne udvikle færdigt. Da de var færdige

med at skrive specialet, manglede

programmet blandt andet hele den

visuelle del med vinduer, knapper og

felter, som brugeren kan se på skærmen.

Det havde været alt for omfattende

et specialeprojekt, hvis de to

unge dataloger skulle lave et færdigt

program.

Når man går i gang med et samarbejde

med en virksomhed, så er det

vigtigt, at man får en lang snak med

virksomheden og får sat på plads,

hvad projektet skal indeholde og ikke

indeholde, betoner de to dataloger.

»Jeg tror, det er meget vigtigt at lave

en forventningsafstemning, så

virksomheden er helt med på, hvad

det er, man har tænkt sig at lave,« siger

Steffen Mikkelsen.

»Der er helt klart forskel på, hvad

der gavner virksomheden mest, og

hvilke krav der er til et speciale. De

vil gerne have et resultat, der er så

færdigt så muligt, hvorimod underviserne

på universitet går mere op i, at

man tester modellen,« tilføjer Poul

Liboriussen.

Steffen Mikkelsen og Poul Liboriussen

havde dog aldrig problemer

med virksomhedens krav til indhol­

det af specialet. Det skyldes, at de fik

afklaret formålet med projektet tydeligt,

mener de to dataloger.

»De var fra starten indstillede på,

at de ikke skulle bruge vores produkt

direkte, men at de fik noget erfaring,

som de kunne bruge, hvis de besluttede

at føre projektet ud i livet en anden

dag,« siger Poul Liboriussen.

Lige nu er projektet skrinlagt, fordi

virksomheden ikke har ressourcerne

til at gøre softwaren færdig.

»Jeg kunne da godt tænke mig, at

afstem forventningerne: Tag en lang

snak med virksomheden om, hvad de

forventer, der kommer ud af projektet,

og hvad I rent faktisk vil lave. På den

måde bliver virksomheden ikke skuffet,

hvis jeres produkt er anderledes,

end de havde forestillet sig.

tag kontakt: Du behøver ikke at vide,

hvad du vil skrive om, før du kontakter

en virksomhed. Faktisk kan det være

en fordel ikke at vide det, men bare at

tage en snak med virksomheden – så

skal inspirationen nok komme. Virksomhederne

har typisk en masse forslag

til ting, du eller I kan arbejde med.

Gør det til et arbejde: Hvis du skriver

speciale for en virksomhed, er det en

god idé at arbejde i virksomheden.

Mød for eksempel alle hverdage kl. 9.

steffen mIkkelsen (t.v.) og Poul Liboriussen

(t.h.) er studiekammerater

fra datalogistudiet. De havde studiejob

sammen, skrev speciale sammen, og nu

arbejder de også i samme virksomhed.

Foto: Lars Kruse, AU Kommunikation

vi fik del i det projekt, hvis det engang

bliver prioriteret. Men vi tager

også erfaringen med i andre projekter,

så det er ikke, fordi jeg synes, det

er trist, at det er blevet lagt på hylden

indtil videre,« siger han. j

skrIv specIale I samarbejde med en vIrksOmhed

På den måde får du struktureret din

hverdag, så du får lavet noget. Samtidig

vedligeholder du kontakten til virksomheden

og kan spørge om hjælp,

hvis du har brug for det.

Overvej et praktisk speciale: De fleste

virksomheder vil nok foretrække, at du

skriver speciale om et praktisk problem

i stedet for at skrive speciale om et meget

teoretisk problem. På den måde er

der større chance for, at virksomheden

kan se den værdi, dit speciale skaber.

lad lysten drive værket: Selvom det er

smart og kan føre til et job at skrive

speciale i samarbejde med en virksomhed,

skal man ikke gøre det for enhver

pris. Du skal stadig vælge et emne, som

du synes er spændende, ellers bliver

det nogle lange måneder.


Mange studerende er ikke

opmærksomme på, at de kan

melde sig ind i en a-kasse

allerede under studiet,

mener IAK. Det er en del

af ungdomskulturen, mener

arbejdsmarkedsforsker.

fOrsIkrInG

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Selvom det for snart to år siden blev

muligt for studerende at melde sig

gratis ind i en a­kasse allerede under

studiet og samtidig undgå den normale

måneds karantæneperiode

uden dagpenge, har en del ingeniørstuderende

tilsyneladende ikke opdaget

det.

I hvert fald melder ingeniørernes

a­kasse IAK, at der stadig er en del dimittender,

som først ‘forsikrer’ sig i

sidste øjeblik.

Studerende mangler viden

Ifølge IAK’s formand, Bolette Mohr

Sillassen, kan det bunde i, at mange

studerende har en misforstået forventning

om, at velfærdsstaten nok

skal redde dem ud af suppedasen.

»Vi er bekymrede for, at der er di­

mittender, der ikke har meldt sig ind,

fordi de tror, at samfundets sikkerhedsnet

griber dem,« siger hun.

Bolette Mohr Sillassen mener, at

mange studerende ganske enkelt har

en alt for romantisk forestilling om

kontanthjælpssystemet.

»Jeg kunne forestille mig, at der

mangler viden. Som studerende

kommer man fra et offentligt forsørgersystem

som SU, og så virker kontanthjælp

måske mere attraktivt end

dagpenge. Men kravene til den ledige

er de samme. Forskellen er bare, at

hvis man er på dagpenge, interesserer

systemet sig ikke så meget for ens

private forhold.«

Hun henviser til, at man eksempelvis

ikke kan komme på kontanthjælp,

hvis man ejer en bil, eller ens ægtefælle

eller samboende kæreste ejer et

hus. Den slags krav eksisterer ikke i

dagpengesystemet.

DTU sender huskemail ud

Karrierecentret på DTU oplyser, at

man ikke her har kendskab til, at de

studerende tænker på kontanthjælp

som et alternativ til dagpenge. Men

kontoret kan sagtens bekræfte, at

mange først til allersidst tænker på

næste skridt efter studiet. Af samme

grund er DTU begyndt at sende en

huskemail rundt til hver enkelt studerende,

når vedkommende påbegynder

afgangsprojektet.

Jørgen Stamhus, der er arbejdsmarkedsforsker

ved Aalborg Universitet,

mener, at de studerendes manglende

fokus på tiden efter studierne som sådan

er en del af ungdomskulturen.

Men som studieleder på institut for

økonomi og ledelse oplever han også,

at fagforeningen nærmest først præsenterer

sig ved dimissionsfesten.

Selv om der på længere sigt er spået

ingeniørmangel i tusindvis, kan

en arbejdsløshedsforsikring sagtens

betale sig, påpeger Jørgen Stamhus.

Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

mange studerende glemmer at melde sig ind i en a-kasse

INGENIØR ELLER KONSTRUKTØR – OG HVAD SÅ?

Hvis faglige udfordringer, ansvar, personlig udvikling og stolthed over at være del af et

professionelt team appellerer til dig, er Pihl et oplagt sted at starte karrieren.

Læs mere om praktikjob og jobmuligheder i Pihl på www.pihl-as.dk

manGe InGe-

nIørstuderende

har et urealistisk

syn på kontanthjælpssystemet,

mener formand

for IAK,

Bolette Mohr

Sillassen.

Foto: IAK

19

rådet må være, at uanset

at der er spået ingeniørmangel,

vil dimittenderne

komme ud i perioder, hvor

de står uden job. Og hvem

ved, hvor længe de perioder

varer? så kan a-kasse-kontingentet

hurtigt være pengene

værd.

Jørgen Stamhus, Aalborg

Universitet

»Rådet må være, at uanset at der er

spået ingeniørmangel, vil dimittenderne

komme ud i perioder, hvor de

står uden job. Og hvem ved, hvor længe

de perioder varer? Så kan a­kassekontingentet

hurtigt være pengene

værd.« j

The Joy of Creating

GLÆDEN VED AT SKABE GLÆDEN VED AT SKABE


20 Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

karrIereveje

Udlandet lokker, når morgendagens ingeniører

En karriere uden for Danmark

er afgjort en mulighed,

mener de ingeniørstuderende.

Ingeniøren har været en

tur i kantinen på DTU og

IHA, hvor udsigten til arbejdsløshed

ikke kan undgå

at fylde en del.

dImIttender

Tekst og fotos: Morten Lund, Claes

Brendtholdt Rasmussen og Søren

Ydemark redaktion@ing.dk

www.linak.com

Annette Beedholm Rasmussen

26 år, læser til civilingeniør i byggeri

på IHa, afleverer speciale til februar

Hvor vil du gerne have job henne?

»Jeg vil gerne ud til nogle af de

større rådgivende ingeniører og går

da også lidt og overvejer, om det skal

være udlandet eller København.«

Er du begyndt at søge?

»Nej, jeg er ikke gået i gang endnu.

Jeg har lige været til jobsøgningskursus.«

Fylder det meget med den høje dimittendledighed?

»Det gør det da, fordi man efterhånden

kender rimeligt mange, som

har gået arbejdsløse i op til et halvt eller

et helt år, før de har fundet noget.

Vi fanger solen

Så ved man jo også, hvad det indebærer.

Og man gør sig nogle overvejelser

om, hvad nu hvis jeg går arbejdsløs

i mere end et par måneder. Så det

tænker man helt sikkert over. Men

man må bare tage det, som det kommer.«

Gør man noget for at komme forrest i

køen? Kan man gøre noget, mens man

studerer?

»Man kan da gøre en masse for at

få ting på CV’et, og det har jeg da også

prøvet at gøre i form af det, der interesserer

mig mest. Jeg har taget et

semester i udlandet og været i praktik

i udlandet og haft et studiejob her

på skolen. Så jeg har prøvet at få lidt

relevant studiejob ind over.«

Har du sænket dine forventninger i

forhold til job?

»Det kan nok ikke undgås. Men jeg

har det stadig sådan, at jeg ikke vil tage

et hvilket som helst job, jeg bliver

tilbudt. Når man starter på studiet,

og man får at vide, at der bare er brug

for os, så tænker man da, at så kan

man vælge og vrage, når man bliver

færdig. Sådan tænker man nok ikke

mere.« j

Aktuatorer sørger for, at solpaneler bevæger sig med solen, og så

leverer de endnu mere klimavenlig energi. Aktuatorerne kommer

fra LINAK.

LINAKs innovative løsninger er i verdensklasse. Vi forbedrer klima,

liv og arbejdsmiljø med elektrisk bevægelse.

Nicolai F. Andresen er TECHLINE

Product Manager hos LINAK på Als.

LINAK leverer innovative aktuatorløsninger, der forbedrer menneskers livskvalitet og

arbejdsmiljø. Med mere end 25 datterselskaber, fire fabrikker og 1600 medarbejdere,

er LINAK verdens førende leverandør af elektriske aktuatorsystemer.

Mathias Rahbek Iversen

23 år, læser til civilingeniør i applied

mechanics på IHa, 7. semester

Hvad satser du på, du skal ud at lave,

når du bliver færdig med studiet?

»Jeg er indstillet på, at jeg nok bliver

nødt til at få et introforløb hos en

virksomhed, altså et graduateprogram

eller lignende. Det kan være

meget bredt, men det kunne være at

bruge min ingeniørviden i nogle projekter

sammen med nogle med andre

baggrunde. Jeg har været med i en

konkurrence ude hos Grundfos for

ikke så længe siden, og det synes jeg

var enormt spændende.«

Fylder det meget med den høje dimittendledighed?

»Ja lidt, det vil jeg da indrømme.

Der var engang, man sagde, at hvis

man uddannede sig som ingeniør,

skulle man nok finde arbejde, men

det har jo ændret sig. Så jo, det fylder

da meget, men så man jo udnytte de

muligheder, der er, og så eventuelt tage

til udlandet. Det kan jo blive konsekvensen.

Man kan ikke regne med,

det kommer til én, så man er nødt til

at kigge sig omkring noget før.«

Og hvordan kan man så gøre det?

»Jamen, nu holder jeg eksempelvis

kontakten med Grundfos og prøver

at opretholde et professionelt netværk

på LinkedIn og bruge det i stedet for

Facebook, når det handler om arbejde.

Jeg tror, netværk er rigtig, rigtig

vigtigt.«

Var det jobudsigterne, der fik dig til at

læse på overbygningen?

»Nej, det har hele tiden været meningen.

Jeg syntes ikke, jeg var klar

til at rykke videre efter min bachelor,

så jeg har ikke været ude og forsøge at

finde arbejde og er endt med at læse

videre, fordi jeg ikke kunne finde noget

arbejde. Overbygningen har været

min plan fra starten af.« j


overvejer job

Winnie Eriksen

24 år, læser anvendt kemi på kemisk

Institut, dtU, 11. semester

Hvad tager du i betragtning, når du

skal søge job, og hvad er vigtigt ved en

god arbejdsplads?

»Jeg er meget ensporet, når det

gælder valg af arbejdsplads. Det skal

være en socialt god arbejdsplads,

hvor folk fungerer med hinanden.

Desuden er det vigtigt, at arbejdet er

varieret, og at du nemt kan skifte afdeling

efter behov og lyst.«

Hvad er vigtigt, når man søger job –

bruger du nogle tricks?

»Det hjælper rigtig meget at finde

ud af, hvad det er, man vil, først. Hvor

vil du hen? Vil du søge opfordret eller

uopfordret? Og så skal du huske vedholdenhed.

Bliv ved med at søge, hvis

det er noget, du virkelig vil. Hvis det

er en virksomhed, du føler er perfekt,

så søg eventuelt flere stillinger i samme

virksomhed. Det kan være, du ender

med at havne der, hvor du helst

ville have været alligevel.«

Hvad med selve samtalen?

»Det er en rigtig god idé at øve på

samtalen. Øv dig på det, du kunne

forestille dig, at arbejdsgiveren ville

spørge om. Inkludér dine venner, og

få noget respons. Hvad er mine positive

sider, og hvad er mine negative

sider?«

Hvor ser du dig selv om fem år?

»Forhåbentlig i job da! Men hvis

det ikke skulle ske, kunne jeg godt se

mig selv læse videre eller måske endda

tage til udlandet. Men hvis alt arter

sig, som det skal, så bor jeg her i

Danmark med min kæreste og har et

godt fast job.« j

Help us make

software

for people

who make critical decisions every day

www.systematic.com

det skal være en socialt

god arbejdsplads, hvor folk

fungerer med hinanden.

desuden er det vigtigt, at

arbejdet er varieret, og at

du nemt kan skifte afdeling

efter behov og lyst.

Winnie Eriksen

Thomas Petersen

22 år, læser kemisk og biokemisk teknologi

på dtU, 9. semester

Hvad er dine forventninger til jobmarkedet?

»Sådan som jobmarkedet ser ud lige

nu, regner jeg med at tage en ph.d.

Med hensyn til erhvervslivet har jeg

en idé om, at det er jeg relativt tæt

knyttet til, så jeg fokuserer på at uddanne

mig.«

Har du haft nogen studierelevante

job?

»Ja, det har jeg. Jeg har været studentermedhjælper

hos Haldor Topsøe,

hvor jeg har skrevet simuleringer

og data for dem.«

Føler du, at det giver dig nogle for de­

Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

21

le i forhold til din fremtidige jobsøgning?

»Ja, det føler jeg helt klart, både fordi

alle arbejdsgivere altid vægter erfaring

højt, men også fordi jeg den vej

igennem allerede er blevet tilbudt gode

job helt uopfordret.«

Hvordan ser det perfekte job ud for

dig?

»Det skal være varieret og udfordrende,

det er det vigtigste. Man skal

uden tvivl – i den karriere, man nu

vælger – kunne skubbe sig selv både

fagligt og personligt.« j

man skal uden tvivl – i den

karriere, man nu vælger –

kunne skubbe sig selv både

fagligt og personligt.

Thomas Pedersen

DES449


22 Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

karrIerestart

Biotekingeniører skrev sig i arbejde med

Hvis man er uddannet ingeniør,

men ikke vil være forsker,

hvad gør man så? Michael

Gjevnøe og Jon Poulsen

kastede sig ud i at undersøge

det og skrev en kronik

på ing.dk. Det førte til, at

de begge fik job.

jobsøgnIng

Af Daniel Rasmussen redaktion@ing.dk

Champagne, skåltaler og lykønskninger

fyldte sommeren 2010 for Michael

Gjevnøe og Jon Poulsen. De

havde afleveret speciale og kunne

kalde sig civilingeniører med speciale

i bioteknologi.

Da festerne var holdt, og tømmermændene

sovet ud, gik de begge to i

gang med at lede efter et arbejde. De

sendte nogle enkelte ansøgninger,

men kom ikke til jobsamtale ret mange

gange – måske fordi de ikke vidste,

hvad de egentlig ville lave. De vidste

faktisk ikke engang, hvilke job man

kan få som nyslået biotekingeniør.

ida.dk

Manglen på information og overblik

over mulighederne førte til, at

de sammen skrev en kronik i Ingeniøren.

»Vi håber at gøre opmærksom på,

hvor mange virksomheder man kan

søge job hos, og hvilke stillinger folk

kan gå efter,« fortæller Jon Poulsen

om formålet med kronikken, der blev

publiceret på ing.dk i juni i år.

Gælder om at lave larm

Inspirationen til kronikken fik de, da

de for en kort stund var tilbage på

skolebænken. I foråret deltog de i en

såkaldt mini­MBA, som blev afholdt

af kursusudbyderen Competere.

Det var et kursus, som havde som

målsætning at give arbejdsløse forståelse

for at drive forretning. Lærerne

gav også nogle råd til, hvordan

man som arbejdsløs kan få et job i en

tid, hvor jobannoncerne ikke fylder

mange sider i dagens avis.

»Man skal have gåpåmod, og man

må også gerne være lidt fræk. Det

gælder om at lave noget larm, så

man bliver hørt, men det skal selvfølgelig

være god larm,« mener Jon

Poulsen.

Man skal have gåpåmod,

og man må også gerne være

lidt fræk. Det gælder om

at lave noget larm, så man

bliver hørt, men det skal

selvfølgelig være god

larm.

Jon Poulsen,

Statens Serum Institut

1/2

E F

Inspireret af kurset sprang Michael

Gjevnøe og Jon Poulsen så ud som

kronikører. I kronikken bad de læserne

om at bidrage med deres viden

om, hvor der fandtes biotekarbejdspladser.

Ud fra svarene ville de undersøge,

hvilke job der egentlig er åbne

for nyslåede biotekingeniører. Det

ville de gøre ved at tage rundt og interviewe

arbejdspladserne og så poste

resultaterne af interviewene i kronikken.

Formålet med kronikken var dels at

undersøge, hvilke stillinger der er tilgængelige

for nyuddannede ingeniører,

dels at blive mere afklaret omkring,

hvad de selv ville med deres

karriere – og så ikke mindst åbne nogle

døre ind til virksomhederne, så de

to ledige biotekingeniører måske selv

kunne finde et arbejde undervejs.

Kronik gav pote til jobsamtale

Arbejdet med kronikken gav ikke

kun de to kronikører noget afklaring

i forhold til, hvad de selv ville, men

også noget meget mere håndgribeligt.

En lørdag aften, hvor arbejdet

med kronikken var på sit højeste,

mødte Michael Gjevnøe en veninde,

TANK FAGLIG VIDEN HOS IDA

DANMARKS STØRSTE FAGLIGE ORGANISATION FOR INGENIØRER OG CAND.SCIENT.ER

Et enestående netværk

IDA er Danmarks største netværk for tekniske og

naturvidenskabelige akademikere. Det får du foræret,

og hvem ved, om det næste job ligger her?

Spændende arrangementer

Løbende afholdelse af sociale og faglige arrangementer

over hele landet. Derudover er der altid

mange spændende aktiviteter på studiestederne.

“INGENIØREN” leveret til døren

Hver Hver uge uge får får du du leveret leveret NyhedsNyhedsmagasinet Ingeniøren, der der

skriver fast fast om it, teknik og og

naturvidenskab.

Professionel rådgivning

IDAs jurister hjælper med rådgivning om bl.a.

ansættelses kontrakter, udstationeringer og forfremmelser.

Det gælder også studie relevante jobs

i studietiden.

som fortalte, at Novo Nordisk i Kalundborg

søgte medarbejdere til en

række forskellige stillinger.

Ansøgningsfristen var om mandagen,

så Michael Gjevnøe havde kun

én ting i kalenderen om søndagen, og

det var at skrive jobansøgning. Det

førte til, at han kort tid efter sad til

jobsamtale i Novo Nordisk. Under

samtalen faldt snakken blandt andet

på kronikprojektet, som interesserede

Michael Gjevnøes kommende arbejdsgiver

meget.

»Der er ikke en dårlig historie at

fortælle, at man har gjort noget anderledes

og opsøgende,« siger Michael

Gjevnøe.

Job som indkøbskonsulent

Nogle måneder efter var Jon Poulsen

på besøg hos Statens Serum Institut

for at lave et interview til kronikken.

Efter interviewet spurgte HR­folkene

pludselig, om han selv var jobsøgende.

De havde nemlig en ledig stilling

som indkøbskonsulent.

»Jeg tænkte: ‘Indkøbskonsulent?

Det skal da være en fra handelshøjskolen

eller noget i den stil’,« siger

Jon Poulsen.

Målrettet karriereplanlægning

Du kan få hjælp til alt fra CV-skrivning og

for beredelse af jobsamtalen til deltagelse i

en række kurser og seminarer gennem hele

karriereforløbet.

Stærke kontante fordele

Danmarks formentligt billigste og bedst dækkende

forsikringer, rabatter på indkøb i tusindvis af butikker

samt gode bankrenter er blot noget af det, der

reelt gør IDA-medlemskabet gratis for mange.


kronik om jobsøgning

Kort tid efter blev han ansat hos

Statens Serum Institut, hvor han i

dag står for indkøb af bl.a. maskiner

og materialer til de forsøg, som instituttet

laver.

Mange typer ingeniørjob

Jon Poulsen troede ikke, at inge niører

kunne arbejde som indkøbskonsulenter,

men en af de opdagelser, som

de to kronikører tager med sig, er netop,

at ingeniørjob nogle gange ser anderledes

ud, end de troede.

»Der er flere stillinger, man godt

kan få som nyuddannet, end vi troede.

Det har overrasket mig, at der er

mange virksomheder, som man ikke

kender. Der er sindssygt mange virksomheder,

men man kender kun de

store,« fortsætter den nyslåede indkøbskonsulent.

De to kronikører har selv fået meget

ud af arbejdet med kronikken og

håber, at den kan bidrage til at give

andre læsere en afklaring af, hvad de

vil med deres karriere, og et indblik i,

hvilke muligheder der findes.

Jon Poulsen og Michael Gjevnøe

forventer, at de inden for kort tid vil

skrive en afslutningskronik, hvor de

“As part of

Crisplant, I am

able to travel to

different sites

and experience

a variety of

Der er sindssygt mange virksomheder,

men man kender kun de store.

Jon Poulsen

Jens, Technical Project Manager at

Crisplant and currently stationed to

major airport project in Spain.

business areas...“

Automated and energy-efficient mail tray processing for

collecting, sorting, storing and palletising mail.

Automated airport baggage handling and transportation

system.

Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

23

De to nysLåeDe IngenIører Jon

Poulsen (t.v.) og Michael Gjevnøe fejrer

i 2010, at det er slut med at sidde på

skolebænken. Derefter gik de to biotekingeniører

i gang med at søge job – og

skrive en kronik. Privatfoto

fortæller om deres resultater. Arbejdet

med at kortlægge biotekingeniørers

arbejdspladser fortsætter imidlertid.

Jon Poulsen og Michael Gjevnøe har

nemlig givet stafetten videre til to andre

nyuddannede biotekingeniører. j

Læs jon Poulsen og Michael gjevnøes

kronik her:

ing.dk/k#9te8

“Being a part of Crisplant for over

16 years has been an exciting

experience for me, both personally

and professionally. As part of

Crisplant, I am able to travel to

different sites and experience a

variety of business areas. Starting

as a Service Technician and now a

Technical Project Manager, Crisplant

has given me the opportunity to

utilise my technical expertise and

broaden my project skills.

What makes Crisplant special is

the respect and the trust in people

to take the right decisions. I have

worked on many international

and highly complex pro jects and

although projects are different,

you always work with nice, hard

working and competent colleagues.

To me, the Crisplant spirit is about us

wanting to deliver on our promises

and with a sense for delivering

quality in all aspects. That really

matters to me.”

Explore more career options at

www.crisplant.com/en/jobs

Crisplant a/s

P.O. Pedersens Vej 10

DK-8200 Aarhus N

Denmark

Phone: +45 87 41 41 41

Web: www.crisplant.com


24 Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

karrIerestart

trainee-forløb skyder

karrieren i gang

Bygherre og entreprenør i én og samme person

Niklas Hovmøller Sørensen

ved stadig ikke, hvilken karrierevej

han vil gå. Et trainee-

forløb hos Vejdirektoratet og

NCC hjælper ham dog med at

træffe beslutningen.

karrIereafklarIng

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Det er med karrieren, som det er med

kærligheden. Det kan ofte være svært

at afgøre, hvem der skal være hjertets

udkårne.

Det gælder i hvert fald for Niklas

Hovmøller Sørensen, der i januar

2011 blev uddannet anlægsingeniør

fra Ingeniørhøjskolen i Århus med

speciale som forretningsingeniør.

Gennem hele sin studietid har han

shoppet lidt rundt på må og få – ikke

mellem kvinderne, men mellem karriereretningerne.

»I store dele af min studietid var

jeg sikker på, at jeg skulle være rådgiver.

Jeg kom i praktik som entreprenør,

og så skulle jeg være entreprenør.

Så skulle jeg skrive speciale, og

så kom jeg lidt i tvivl igen. Og jeg er

stadig i tvivl,« siger 29-årige Niklas

Hovmøller Sørensen, som uopfordret

indrømmer, at han sagtens kunne

have ‘kørt en mere målrettet vej

gennem studiet’.

Første forløb nogensinde

Havde han med sin håndværkerbaggrund

valgt en anden frakørsel på

karrierens flersporede motorvej, havde

han måske ikke siddet, hvor han

sidder i dag: På Vejdirektoratets kontor

i beton og glas i Skanderborg,

hvor han siden februar har haft sin

daglige gang som en del af organisationens

første traineeforløb nogensinde.

Et forløb, som Vejdirektoratet udbyder

i samarbejde med entreprenøren

NCC og rådgiveren Grontmij.

Trainee – det lugter lidt af underbetalt

arbejdskraft, af frokostafhentning

og af niveauet lige over erhvervspraktikanten.

Men i Niklas

Hovmøller Sørensens tilfælde er traineestillingen

ensbetydende med et

toårigt forløb, hvor han først arbejder

otte måneder i Vejdirektoratets projekteringsafdeling

og dernæst otte

måneder som entreprenør hos NCC,

nIklas Hovmøller sørensen får lov til både at agere bygherre og entreprenør i

sin traineestilling hos Vejdirektoratet og NCC. Privatfoto

inden han slutter af med endnu otte

måneder tilbage i Vejdirektoratet,

denne gang i driftsafdelingen – og

det hele til stort set normal startløn

(løntrin 4).

Den eneste forskel er rotationsprincippet.

Og at såvel Niklas Hovmøller

Sørensen som hans traineekollega

i København er udstyret med

en personlig uddannelsesplan, som

skal følge dem til vejs ende. Niklas

Hovmøller Sørensens forventning

er, at det toårige forløb kan kurere

ham for det, man med et overbærende

udtryk kunne kalde hans ‘faglige

skizofreni’.

»Der er to elementer i det her, som

jeg finder interessante. Det ene er, at

Der er to elementer i det

her, som jeg finder interessante.

Det ene er, at man på

meget kort tid får en meget

bred viden og erfaring. men

det vigtigste er, at jeg finder

ud af, hvad jeg vil.

Niklas Hovmøller Sørensen

man på meget kort tid får en meget

bred viden og erfaring. Men det vigtigste

er, at jeg finder ud af, hvad jeg

vil. Vil jeg sidde som rådgiver, entreprenør

eller måske som bygherre i en

politisk styret organisation som Vejdirektoratet?«

Får et bredt kendskab

Da Ingeniøren møder Niklas Hovmøller

Sørensen på en af årets første

rigtige efterårsdage, er han kun få

uger fra at skulle rykke over i den anden

grøft. Over til entreprenørbranchen.

I de første syv måneder i Vejdirektoratets

projekteringsafdeling har

han primært været tilknyttet den nye

Silkeborg-motorvej, ligesom han også

på det seneste har fået lov til at forfatte

udbudsmateriale.

Nu skal han om føje tid være den

udførende i stedet for den planlæggende

part. Og det skulle meget gerne

blive en gevaldig fordel senere i

karrieren.

»Det håber jeg. Det er også et af

målene for mig personligt. At jeg får

det her brede kendskab. Hvis jeg for

eksempel ender med at sidde i en projekteringsafdeling,

så ved jeg, hvordan

en entreprenør agerer, når jeg

sidder og designer en vej. Eller hvis

jeg ender i driftsafdelingen, så ved

jeg, hvordan en projekteringsingeniør

tænker. Og det håber jeg da, gør

mig attraktiv som ny medarbejder et

eller andet sted.«

Nyt kuld trainees næste år

Mens de kommende ingeniørdimittender

ifølge nye undersøgelser vælger

at specialisere sig ud af arbejdsløshedskøen,

er Niklas Hovmøller

Sørensen på sin vis gået imod strøm-

men og er godt på vej til at blive en

vaskeægte generalist – bygherre og

entreprenør i ét. Og det er han ikke

bekymret over. Tværtimod.

»Det kan da godt være, jeg ender

med at blive specialist, når jeg er færdig

med de her to år. Men derfor har

jeg stadig noget generel viden at falde

tilbage på, som kan hjælpe mig. Og

så er der måske heller ikke så mange

specialister, som også har en lille

smule generalist i sig. Så jeg ser det

som en kæmpe fordel,« siger Niklas

Hovmøller Sørensen.

Han kan se frem til at få udbetalt

en kontant bonus, hvis han fuldfører

forløbet, for selvfølgelig vil Vejdirektoratet

gerne have noget for deres

penge. En trainee – godt betalt eller ej

– skal helst ikke springe fra før tid til

fordel for et fast job.

»Vi har ikke sagt, at vi kan tilbyde

dem en stilling bagefter. Men hvis vi

får mulighed for at ansætte én, der

har været igennem det her toårige

forløb, så tror jeg på, at vi får en meget

kvalificeret medarbejder, som

har en tværfaglig indsigt i branchen i

stedet for bare at have siddet her hos

os i to år,« siger Helle Liocouras Nielsen,

der er projektleder i Vejdirektoratet.

Hun oplyser, at såvel hendes arbejdsplads

som samarbejdspartnerne

NCC og Grontmij hidtil har været

så tilfredse med forløbet, at de sidst

på året vil slå yderligere to traineestillinger

op. j

traIneeforløb

et traineeforløb kan både være en

form for praktik i løbet af ens studie og

et længerevarende forløb for nyuddannede,

der bedst kan sammenlignes med

de mere kendte graduate-programmer.

fælles for traineeforløbene er, at der

er tale om tidsbegrænsede ansættelser,

og at de som oftest involverer intern

rotation i virksomheden.

I Danmark tilbyder blandt andre Schneider

Electric, Velux, Arla og Siemens

trainee- eller graduateprogrammer af

enten ét eller to års varighed.


At være trainee i erhvervslivet er ikke lig med piccolinetjanser og underbetalt

arbejdskraft. Læs her om to ingeniører fra Ingeniørhøjskolen i Århus, som

bruger deres traineestillinger til at skyde karrieren ordentligt i gang.

Bygningsingeniør Mette

Thordahl Nørgaard kalder

sin traineestilling for en helt

genial måde at komme ud i

arbejdslivet på. Stillingen fik

hun efter at være blevet

nummer to i en national

fjernvarmekonkurrence.

karrIerestart

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

På under to uger oplevede Mette

Thordahl Nørgaard mere end de fleste.

Først fik hun lov til at trykke kronprins

Frederiks hånd, dernæst forsvarede

hun sit afgangsprojekt fra

Ingeniørhøjskolen i Århus, og inden

de 14 dage var gået, havde hun også

scoret sig en toårig trainee-stilling

og dermed sit første job efter studiet.

Okay, måske skal man være skabsroyalist

for virkelig at værdsætte et

håndtryk med Hans Kongelige Højhed,

men mødet med kronprinsen

var ikke desto mindre udslagsgivende

for, at Mette Thordahl Nørgaard

endte med at sikre sig den traineestilling,

hun havde gået og drømt om i to

år.

Det royale håndtryk faldt nemlig i

forbindelse med en idékonkurrence

udskrevet af Fjernvarmens Udviklingscenter,

hvor Mette Thordahl

Nør gaard sammen med en studiekammerat

blev nummer to og fik sit

diplom og 8.000 kroner overrakt af –

ja, gæt selv hvem.

Så da hun den følgende uge sad til

jobsamtale, var det selvfølgelig logisk

at komme ind på, at hendes idé om at

bruge boostervarmepumper i lavenergibyggeri

med fjernvarme til at

forhøje den samlede virkningsgrad

var blevet ’runner-up’ i en national

idékonkurrence.

»Til jobsamtalen prøvede jeg at

komme ind på det. Så det har da helt

sikkert hjulpet,« siger Mette Thordahl

Nørgaard om den idé, som udsprang

af det afgangsprojekt, hun

havde afleveret få uger tidligere.

En praktisk overbygning

I dag er hun godt to måneder inde i sit

traineeforløb, som er et samarbejde

mellem Affaldvarme Aarhus og Co-

wi. Det første år sidder Mette Thordahl

Nørgaard hos Affaldvarme Aarhus,

der er ansvarlig for kommunens

fjernvarmeforsyning og affaldshåndtering,

hvorefter hun rykker godt tre

kilometer ud i den anden ende af byen

til Cowis Aarhus-kontor.

Så der skulle blive rig mulighed for

både at lære den kommunale sektor

og rådgivningsbranchen at kende.

Mette Thordahl Nørgaard, der er uddannet

bygningsingeniør med speciale

i energi og indeklima fra Ingeniørhøjskolen

i Århus, er da heller ikke

i tvivl om, at hun har skudt papegøjen.

»Forskellen på det her og en almindelig

ansættelse er, at man ikke bare

skal løse en opgave. Man har stor indflydelse

på sine arbejdsopgaver og

har derfor mulighed for både at komme

ud på byggepladsen og være på

kontoret,« fortæller den kvindelige

diplomingeniør, der anskuer traineestillingen

lidt som en praktisk overbygning

i livets skole.

»Jeg ser det som en uddannelse.

Jeg har stadig lov til at have indflydelse

på, hvad jeg gerne vil lave. Så det er

lidt som at læse en overbygning i

civil ingeniør. Jeg kan få en mere generel

viden, og så kan jeg specialisere

mig senere. Og når jeg senere specia-

liserer mig, har jeg større forståelse

for, hvad mine kolleger laver, fordi jeg

selv har prøvet det.«

Genial måde at komme ud på

Der er ikke på forhånd nedgriflet en

færdig uddannelsesplan – i stedet er

det op til Mette Thordahl Nørgaard

selv at udøve indflydelse på, hvad hun

vil lave. Indtil videre er det mest blevet

til renovering af ledningsnettet,

ligesom hun har været med på en

byggemodning og udført hydraulisk

simulering.

Det er ikke slavearbejde, som lige

så godt kunne varetages af en studerende,

betoner hun. Hendes løn

modsvarer normal startløn, og det

samme gør arbejdsopgaverne.

»Jeg sidder ved siden af en anden

nyuddannet, og han laver meget af

det samme. De er også nødt til at bruge

mig ordentligt med den løn, jeg

Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

Fuld løn – og maksimal indflydelse på egne opgaver

man har stor indflydelse på

sine arbejdsopgaver og har

derfor mulighed for at både

at komme ud på byggepladsen

og være på kontoret.

Mette Thordahl Nørgaard

25

først en prIsoverrækkelse med

kronprinsen og dernæst en jobsamtale.

23-årige Mette Thordahl Nørgaard nåede

meget i de sidste to uger af juni. Foto:

Steen Brogaard

får. Det er jo dyrt med oplæring to

steder,« siger Mette Thordahl Nørgaard,

som også var fristet af at tage

et almindeligt fast job:

»Det fristede da. For så er man lidt

bedre sikret. Men jeg er ikke så gammel,

så jeg syntes, det her var en god

mulighed for at lære lidt mere. Og en

fast stilling er jo heller ikke nogen garanti,

slet ikke lige nu,« mener 23-årige

Mette Thordahl Nørgaard.

Hun kan kun anbefale andre virksomheder

at søsætte et traineeforløb.

»Firmaerne bør lave nogle flere

traineestilinger, for det er en helt genial

måde at komme ud på.« j


26 Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

karrIereveje

Hvilken vej

skal karrierenålen

pege?

Er du i tvivl om, hvilken vej karrierekompassets

nål skal pege? Få her

en række førstehåndsberetninger

fra livet som rådgiver, entreprenør,

kommunalt ansat og ph.d.-studerende.

fIre veje at gå

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

rådgIver:

»Jeg er et led mellem

entreprenør og bygherre«

MIrIaM LInd Pedersen er 26

år og uddannet diplomingeniør

fra SDU. Siden efteråret 2009

har hun arbejdet med spildevand

hos Rambøll i Odense.

Hvad arbejder du med i det daglige?

»Opgaverne var i starten

meget byggemodninger, men

det er dårlige tider nu. Nu er

jeg mere over i renovering og

har en kæmpe sag for en boligforening

i Svendborg, som

skal have lavet et slidt boligområde

om til mere moderne

og attraktiv beboelse. Og så er

jeg med på en stor sag, hvor vi

håndterer store mængder

regnvand i Odense NØ. Det er

noget med tunnelering under

vejene og udgravning af et

kæmpestort bassin samt ledning

af ledninger derned.

Mens min projektleder var på

ferie, kørte jeg selv projektet.

Det var supersjovt, og det var

mig, der styrede byggemøderne,

og mig, de ringede til, når

der var problemer. Det har jeg

gjort under alle hans ferier de

seneste to år.«

Sidder du mest foran en computer,

eller er du også meget ude

i marken?

»Jeg sidder mest foran en

com puter, men jeg kommer også

meget ud i forbindelse med

tilsyn. For eksempel her da jeg

260

280 300

240

legede projektleder, var jeg derude

flere gange om ugen. Det

er supersjovt at være med ude

at møde folk og være med til at

træffe beslutningerne.«

Har livet som rådgiver levet op

til de forestillinger, du havde?

»Jeg har altid vidst, jeg ville

være rådgiver. Jeg vil sige, at

det var først, da jeg kom ud, at

jeg lærte, hvad det vil sige at

være rådgivende ingeniør. Jeg

havde al teorien med, men selve

arbejdet med myndigheder

og det at snakke med kunder

og entreprenører lærte jeg

først, da jeg kom ud. Man er

mellemleddet mellem entreprenør

og bygherre, og det

skal man lige lære.«

Var det svært at finde job, da

du blev færdig?

»Jeg havde mit job, allerede

inden jeg blev færdig. Jeg havde

studiejob og skrev afgangsprojekt

for Rambøll. Så vil

man ind hos en virksomhed,

er det virkelig vejen frem.

Langt de fleste af vores unge

medarbejdere er kommet ind,

fordi de har været i praktik her

eller har skrevet afgangsprojekt

for os.« j

320

NV

OffentLIgt ansat:

»Alsidigheden er det bedste

ved mit job«

anders kruse CHrIstIansen

er 38 år og var næsten færdig

som kandidat i logistik, da han

sadlede om og i stedet uddannede

sig til bygningsinge niør på

Aarhus Ingeniørhøjskole. Han

blev færdig i januar 2009 og har

siden 2009 siddet i anlægsafdelingen

i Aarhus Kommunes Teknik

og Miljø.

0

N

V Ø

ERHVERVS-PH.D.

SV

340

RÅDGIVER

S

180 200 220

Hvad beskæftiger du dig med i

dagligdagen?

»Jeg er så heldig, at det heldigvis

ikke er så rutinepræget.

Jeg sidder som ingeniør, og vi

har fået tildelt hvert vores geografiske

ansvarsområde, hvor

vi står for borgerhenvendelser

og anlægsprojekter. Så jeg har

kundekontakt med borgere, der

ringer ind, og så har vi alle de

her anlægsprojekter. Der har

været meget i forbindelse med

den nye kollektive trafikplan i

Aarhus, som er trådt i kraft i

august 2011, men ellers er det

typisk hastighedsdæmpende

foranstaltninger. Jeg sidder også

med signalanlæg og ITS, og

det er et rigtig spændende felt

på ingeniørområdet p.t. Der

sker jo ekstremt meget.«

Hvad er det bedste ved at have

din stilling?

»Det er alsidigheden i det.

For det første har jeg et stort

ansvar, og alle døre står åbne

her på gangen. Så jeg kan bare

gå ind og spørge mine kolleger,

hvis der er noget. På den

måde kan man kan lære en del

af hinanden. Så er der fleksibiliteten

i at arbejde med fleks-

20 40

160



OFFENTLIGT ANSAT BYGNINGSINGENIØR

140

60 80

120

100

tid. Vi sigter hen imod de 37 timer

om ugen, men man kan

godt møde en time senere den

ene dag og gå en time senere

en anden dag.

Jeg har kontakt til gamle

studiekammerater, som sidder

og laver det samme dag ud

og dag ind. Det har jeg aldrig

oplevet. Jeg har mulighed for

at have fingrene nede i alt, så

man får en enormt stor viden.

Til gengæld bliver man måske

ikke så specialiseret som ude i

det private.«

Hvad er forskellen på at være

offentligt og privat ansat?

»Den der skrøne med, at

man i det offentlige laver mindre

og har færre arbejdstimer,

den holder ikke. Vi får betalt

frokost, men vi hænger godt

nok i håndbremsen med alt

det, der skal spares. Så vi har

meget løftet i samlet flok. Med

hensyn til lønnen får vi 16,9

procent i pension, hvor vi kun

skal betale en tredjedel selv, så

på det overordnede lønniveau

ligger det private og det offentlige

jo ikke langt fra hinanden,

hvis vi tæller pensionen

med.« j


BygnIngsIngenIør:

»Man skal kunne sætte sig

i tænkeboks«

aLexander tsetsIs er 27 år

og blev uddannet civilingeniør

med speciale i byggeledelse fra

AAU i sommeren 2009. Han arbejder

som turnusingeniør hos

entreprenøren MT Højgaard og

har siden 1. marts 2011 været

udstationeret i Norge på Hadanger-bro-projektet.

Hvad arbejder du med i det daglige?

»Jeg har bl.a. haft ansvaret

for catwalken, en gangbro hele

vejen hen over fjorden, der

løber sammen med hovedkablet,

og det var en stor opgave,

min erfaring taget i betragtning.

Min primære opgave er

at sørge for at planlægge og

koordinere udførelsesaktiviteterne

sammen med vores tre

formænd. På så stort et projekt

er de midlertidige konstruktioner

ofte større og mere

komplekse end de permanente

konstruktioner, hvilket

stiller store krav til os som

inge niører. Til tider går tingene

ikke som forventet, og det

er her, der skal findes på alternative

og smarte løsninger. Så

der skal man være kreativ og

sætte sig i tænkeboks.«

Sidder du i en typisk entreprenørstilling?

»Det vil jeg tro. Der er selv-

følgelig forskel på projekter.

Sådan en hængebro her bliver

der ikke bygget mange af, men

jeg vil tro, at det minder meget

om det. Her i starten havde jeg

så meget ansvar, at der røg

utrolig meget ind på mit skrivebord,

og det er måske ikke

tilfældet på andre projekter,

hvor ens rolle er noget mere

konkret.«

Var det svært at finde job, da

du blev færdig?

»Jeg gik rigtig meget efter

det, jeg ville, nemlig det her

job. Og jeg var heldig at få det.

Jeg var meget aktiv og ringede

tit til HR-afdelingen og spurgte,

om der var noget nyt. Jeg

blev ved og ved, og til sidst viste

det sig, at der var en åbning.

Men generelt var det

svært. Jeg ansøgte om denne

stilling første gang i november

2009, og jeg fik jobbet i oktober

2010.« j

sune WOLff er 29 år og ingeniør

med en elektro-bachelor og

en kandidatgrad i it. Som et led i

sin erhvervs-ph.d. er han ansat

hos Terma, hvor han videreudvikler

nogle af virksomhedens

systemer. Han begyndte i

januar 2010 og skal være færdig

i december 2012.

Hvordan ser din dagligdag ud?

»I løbet af en uge er jeg

rundt regnet to-tre dage på

Terma og to-tre dage på Ingeniørhøjskolen.

Jeg har afsluttet

alle de fag, jeg selv har skullet

følge, og været hjælpelærer

på et par fag. Så jeg sidder p.t.

og arbejder med nogle cases

ude fra Terma, hvor jeg benytter

de forskellige teknologier

til at lave en samlet model af

hele systemet. Så der går meget

tid med at benytte teknologierne

og lave en masse noter.

For det er jo også meget vigtigt

at få udgivet artikler om ens

arbejde. Men det kommer meget

an på, hvor langt man er i

sit projekt. Jeg er to år inde i

det, så det her med fagene er

klaret. Men tidligt i ens ph.d.

går der meget tid med at følge

undervisningen og agere undervisningsassistent.«

Bliver det ikke meget hurtigt

lidt teoretisk og støvet?

Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

erHvervs-PH.d.:

»Første og sidste gang man får

mulighed for at gå helt i dybden«

27

»Det kommer meget an på,

hvilken ph.d. man tager. Det

var også en af de fordomme,

jeg gik ind med, og derfor var

det vigtigt for mig, at det blev

en erhvervs-ph.d. Netop så det

bliver anvendt forskning og ikke

for teoretisk. Jeg tror måske,

at vi ingeniører, der skriver en

ph.d., er mere tilbøjelige til at

sørge for, at det bliver noget anvendt

forskning, hvorimod det

hos matematikerne og datalogerne

måske har en tendens til

at blive mere støvet.«

Hvad er det fedeste ved at tage

en erhvervs-ph.d?

»Det er første og sidste gang

i ens liv, at man får lov til virkelig

at gå helt i dybden med et

projekt og gå hele vejen med

det. Ude i industrien er der

nogle deadlines, der skal holdes,

og nogle fakturaer, der

skal skrives, men her har man

virkelig mulighed for at gå i

dybden.« j

Vil du arbejde med Infrastruktur,

Procesanlæg eller Industriel IT &

Automation?

Hos ÅF kan du gøre en forskel gennem et varieret,

spændende og udviklende job. I øjeblikket søger vi nyuddannede

samt erfarne til vores kontorer i København,

Randers og Kalundborg.

Vi er 4.600 medarbejdere Verden over, som til sammen

har en stor ekspertise og bred kompetence inden for

industriel IT & automation, procesanlæg, lyd & vibration,

vejtrafik og belysning. De primære brancher er bygge &

anlæg, trafik & infrastruktur, industri, fødevarer, medicin,

olie & gas samt energiproduktion.

Vil du være en af os? Kig ind på www.afconsult.com/job

eller besøg os på Jobtræf Århus


28 Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

selvstændIg

I for iværksætter, k for katastrofe

Jakob er gået direkte fra

studium til iværksættertilværelse.

Ideen er at starte

lokale turnkey-projekter op i

katastrofeområder, men det

er ikke så let med budgetter

og forretningsplan, når man

har teknisk blod i årerne.

Iværksætter

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Det er ikke til at skjule, at det er en

rigtig iværksætter, der gemmer sig

bag murene i byhuset i det sydlige

Randers. På det sorte flygel i stuen

ligger kopier af specialeprojekt, rapporter

og udkast til budgetter, og inden

længe får papirbunkerne selskab

af en miniaturemodel af husejerens

hjertebarn; et shelter, som Jakob

Christensen har været ude at hente i

et tilstødende rum.

På skrivebordet lige inden for døren

flyder det med håndlavede skitser

og tegninger af selv samme shelter,

der bedst kan betegnes som en midlertidig

bolig til katastrofeområder.

Nå ja, og huset har han i øvrigt selv

gjort i stand, mens han studerede,

uden hjælp fra én eneste håndværker.

»Langt størstedelen af dem, jeg læste

med, skulle ud at have et job på en

elementfabrik eller hos en rådgiver.

Jeg er nok meget generalist. Jeg synes,

det er sjovt at finde ud af, hvad

det er for nogle tråde, der skal samles

for at man kan realisere gode ideer,«

lyder Jakob Christensens faglige karakteristik

af sig selv, da vi efterfølgende

er blevet bænket ved spisebordet.

Selvfølgelig med miniaturemodellen

stående foran os. Det er den,

Ingeniøren er taget til Randers for

at snakke med iværksætteren om.

Mediedarling og iværksætter

Efter at have gennemrenoveret sit

eget hus har 33-årige Jakob Christensen

nemlig kastet sig over næste

iværksætterprojekt; videreudviklingen

og kommercialiseringen af det

parabelformede letvægtsshelter, som

han selv har opfundet og udviklet

sammen med sin bedstefar, pensioneret

arkitekt Claus Heding, der har

erfaring fra flere humanitære projekter.

Min ambition er at starte en

kommerciel forretning op,

der kan komme katastrofeområderne

til gavn. sådan

at der er lidt afkast til de

lokale entreprenører.

Jakob Christensen

Bygningsingeniøren opnåede sine

personlige ‘15 minutes of fame’ i foråret,

da skum-shelteret, hans afgangsprojekt

fra Ingeniørhøjskolen i

Århus, gik sin sejrsgang i de danske

medier. Diverse fagblade, herunder

ing.dk, skrev om ham – ja, Jakob

Christensens projekt nåede endda

VI SES på

Jobtræf Århus?

Og få samtidig en

gratis t-shirt

når du tilmelder dig

Jobfinders mailservice

helt ud til radiolytterne takket være

indslag i P3-nyhederne og JP Radio.

Et jordskælv havde netop ramt Japan,

katastrofestof var hot news i medierne,

og alle ville gerne berette om

den tilsyneladende helt enkle, men

samtidig halvgeniale shelterløsning.

Siden har mediedønningerne lagt

sig. Hvilket har givet Jakob Christensen

mulighed for at agere traditionel,

teknisk iværksætter med hovedfokus

på videreudvikling af shelteret. Bl.a.

er det oprindelige skummateriale

blevet erstattet med en ny materialesammensætning,

som han af hensyn

til en verserende patentansøgning ikke

kan gå i detaljer med.

Værktøjerne mangler

»Den får fuld gas. Det har den fået,

siden jeg blev færdig. Jeg har gået og

støbt prototyper og udviklet praktiske

løsninger. Jeg har lavet prøvematerialer

og researchet og videreudviklet.

Og jeg er efterhånden nået dertil,

hvor jeg meget gerne vil præsentere

det for potentielle investorer.«

Her på tærsklen til næste fase af

produktets livscyklus står den kronjyske

iværksætter også på tærsklen til

det dilemma, som så mange andre

ER DU sidsteårs ingeniørstuderende

så kig forbi Jobfinders stand og få

et gratis CV-tjek af en

rådgiver fra IDA

HUSK

Medbring dit CV


Jakob ChrIstensen

foran

det oprindelige

projekt; et shelter

i skummateriale.

Siden er skummet

blevet erstattet

med en helt

ny materialesammensætning,

men

shelterets grundform

er den samme.

Foto: Henrik

Olsen

ingeniøriværksættere før ham har

stået i. Ét er udvikling og teknik –

men hvordan foregår det lige med

salg, budgetopfølgning og markedsanalyse?

Her erkender Jakob Christensen

gerne, at der mangler nogle

essentielle værktøjer i værktøjskassen.

»Der mangler et eller andet forretningsstrategisk.

Man vil så gerne have

iværksættere i Danmark, men på

byggelinjen blev der ikke ligefrem

opfordret til at finde på noget nyt. Jeg

håber og tror dog, at det er ved at ændre

sig. På de andre linjer, maskinlinjen

for eksempel, er det min opfattelse,

at der bliver lagt mere vægt på forretningsstrategi

og innovation.«

Skal produceres lokalt

Af samme grund har han allieret sig

med Innovation Midtvest, som kontaktede

ham efter at have hørt om

hans projekt i medierne. Sammen

med innovationskontoret har han

indledt en forundersøgelsesfase, hvor

Innovation Midtvest blandt andet

hjælper bygningsingeniøren med

forretningsplaner og budgetlægning.

Til gengæld kræver de, at ingeniøren

teamer op med en partner, der

Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

29

forstår sig på kommerciel drift – og i

den ideelle verden har arbejdet med

turnkey-projekter i ulande.

Jakob Christensens langsigtede

forretningsplan lægger – i modsætning

til de fleste andre shelterprojekter

– således ikke op til, at shelteret

skal fremstilles på en fabrik i vesten

og så sendes til Haiti, Somalia, eller

hvor der nu måtte være behov for

genhusning i et større omfang. I stedet

skal det køres som et lokalt turnkey-projekt

med maksimal involvering

af lokale entreprenører og håndværkere.

»Jeg kunne gå velgørenhedsvejen

og donere alle de kommercielle rettigheder

til en ngo. Men min ambition

er at gå en lidt anden vej og starte

en kommerciel forretning op, der

kan komme katastrofeområderne til

gavn. Sådan at der er lidt afkast til de

lokale entreprenører. Og så holder

man også de lokale folk til ilden, fordi

de har en enorm interesse i at køre

det videre,« fortæller Jakob Christensen

om den forretning, han håber at

få op at køre i løbet af få år. j

læs mere på:

www.jakobc.dk


30 Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

karrIerestart

Specialevejledere

banede vej for

drømmejobbet

Katrine Steenbach havde to

ualmindeligt gode vejledere,

som er medvirkende til, at

hun i dag har fået sit drømmejob

hos Cowi.

specIale

Af Daniel Rasmussen redaktion@ing.dk

En specialevejleder behøver ikke at

være en sur, gammel mand, der aldrig

siger andet end ‘stram din problemformulering’

eller ‘find mere litteratur’.

Katrine Steenbach havde to rigtigt

rare specialevejledere – faktisk var de

så rare, at de fandt et job til hende efter

specialeforsvaret.

Katrine Steenbach er diplomingeniør

i byggeri med speciale i infrastruktur

fra VIA University College i

pension for alle pengene

Horsens. Hun er i dag ansat som rådgivende

ingeniør hos Cowi i Aarhus,

hvor hun bl.a. arbejder på et projekt

med en lufthavn i Oman, og det er

præcis det drømmejob, hun ønskede

sig. Faktisk var det en jobannonce,

hvor Cowi søgte bygningsingeniører

til det selvsamme lufthavnsprojekt i

Oman, som fik Katrine Steenbach til

at begynde at læse til bygningsingeniør.

Hun blev færdig som bygningskonstruktør

i 2009, men på grund af krisen

kunne hun ikke finde job, og derfor

valgte hun at videreuddanne sig

til bygningsingeniør. Da hun kunne

få merit for mange af fagene, tog det

kun to år at blive bygningsinge niør.

Jobopslaget med lufthavnen i Oman

var det skub, der fik hende til at vende

tilbage til skolebænken.

»Det var noget, jeg kun turde

drømme om, dengang jeg så annon-

cen, og så lige pludselig sidder jeg

her. Det gør, at det var det hele værd

at tage de ekstra år i skolen,« siger

hun.

Fik tilbudt job ved det grønne bord

Ud over sin flid og sine evner er der to

personer, som Katrine Steenbach

kan takke for, at hun i dag sidder i sit

drømmejob. Det er hendes to specia-

pension for alle pengene

tjek, hvor længe

du lever!

Stand xxx

katrIne steenbach kan takke sine to

specialevejledere for, at hun i dag sidder

hos Cowi og designer lufthavne i

Oman. Privatfoto

levejledere, som begge arbejder hos

Cowi i Aarhus og underviser på Ingeniørhøjskolen

ved siden af.

Katrine Steenbach skrev speciale i

lufthavne, og i juni i år skulle hun

Mød os på standen i kantinen

Det var noget, jeg kun turde

drømme om, dengang jeg så

annoncen, og så lige pludselig

sidder jeg her.

Katrine Steenbach, Cowi

forsvare opgaven. Da hun blev kaldt

ind i eksamenslokalet anden gang for

at få sin karakter, spurgte de, om hun

havde fået job.

»De startede med at sige, at de gerne

ville se en ansøgning fra mig. Så

sagde jeg, at det måtte de da gerne få.

Det var virkelig fedt,« erindrer Katrine

Steenbach, der kort tid efter begyndte

i sit nye arbejde hos Cowi.

Ud at se verden

Katrine Steenbach lægger ikke skjul

på, at en af grundene til, at hun faldt

for at lave lufthavne, er, at der er gode

muligheder for at komme ud at rejse

og se noget af verden.

»Jeg har ikke været ude at rejse

endnu. Men det kommer nok en

dag,« siger Katrine Steenbach, der

helt sikkert vil sende sine to specialevejledere

en venlig tanke, hvis hun en

dag kommer til Oman eller et andet

fjernt sted for at bygge en lufthavn. j


klæd dig på til

samtalen – ikke ud

Brug tid på at udvælge det

rette sæt tøj til ansættelsessamtalen.

Det kan få afgørende

betydning.

tøjstIl

Af Stine Nysten redaktion@ing.dk

Tøj signalerer, hvem du er som person,

og hvilke kompetencer du har.

Og får du sendt det forkerte signal,

skal du bruge mange kræfter på at

rette op på det, siger personlig stylist

Lone de Bie, der er indehaver af

10min.dk. Derfor er hendes råd, at

man op til en jobsamtale bruger tid

på at sætte sig ind i, hvilken påklædning

der passer til den konkrete virksomhed.

»Tøjet skal fungere, så du kan koncentrere

dig om det centrale – selve

ansættelsessamtalen,« siger Lone de

Bie.

Som jobansøger sætter man sig ind

i virksomhedens profil og målsætning

op til en samtale. Men man bør

også bruge tid på at finde ud af, hvilken

kultur der hersker. Det siger noget

om, hvordan man klæder sig i

virksomheden.

»Gå ind på virksomhedens hjemmeside

og tjek, hvordan de afbilleder

sig selv. Det giver et godt signal om,

hvordan man skal klæde sig til samtalen,«

siger hun.

Det giver nemlig ingen mening at

møde op i sit stiveste konfirmationsantræk,

hvis alle cheferne er fotograferet

i T-shirts. Find balancen. Man skal

heller ikke bare kopiere virksomhedens

stil.

»Når man har undersøgt virksomhedens

dresscode, skal man matche

oplysningerne til sig selv, for det nytter

ikke at tage noget på, som man ikke

er tilpas i – som ikke er en del af en

selv. Det er ikke troværdigt. Klæd dig

på – ikke ud,« siger Lone de Bie og

understreger, at der skal være en balance

mellem tøjet og én selv:

»Man bliver nødt til at spørge sig

selv: Passer det her tøj til mig? Hvis

man ikke føler sig hjemme i det, vil

Tetra Pak værdier

• Kundefokus & langsigtet perspektiv

• Kvalitet & nytænkning

• Frihed & ansvar

• Partnerskab & arbejdsglæde

I Danmark finder du følgende Tetra Pak virksomheder:

• Tetra Pak Inventing A/S, Hjørring - Strips til kartoner

• Tetra Pak Scanima A/S, Aalborg - Mix enheder til procesudstyr

• Tetra Pak Hoyer A/S, Højbjerg - Produktionsanlæg til iscremeindustrien

• Tetra Pak Cheese & Powder Systems A/S, Højbjerg - Filtrerings- og

osteanlæg til mejeriindustrien

• Tetra Pak Danmark A/S, Højbjerg - Salg, projektering og service af

proces-og forpakningsudstyr

,

Tetra Pak, PROTECTS WHAT’S GOOD are

trademarks belonging to the Tetra Pak Group.

tøjet skal fungere, så du kan koncentrere dig

om det centrale – selve ansættelsessamtalen.

Lone de Bie, 10min.dk

det alligevel skinne igennem. Man

skal have sig selv med.«

Drop splinternyt tøj

Man skal aldrig troppe op i splinternyt

tøj, som man lige har klippet prismærket

af.

»Tjek tøjet af først. Find ud af, hvor

meget det krøller, om du overhovedet

har det godt i tøjet, og om der kom-

mer skjolder i det, når man sveder,«

siger Lone de Bie.

Man skal huske på, at tøjet skal være

tidssvarende – i forhold til tiden, vi lever

i, og til den alder, man har. Hendes

råd til påklædning til kvinder, der skal

til jobsamtale, er: bukser, sko med lidt

hæl, bluse og en feminin jakke. Det

kan krydres med diskrete smykker

eller et lækkert tyndt tørklæde.

Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

31

For mænd havner shorts, sandaler,

krøllet tøj, slidte jeans med hængerøv

og de hvide tennissokker i bunken

med tøj, der aldrig må trækkes ud af

skabet, når man skal til jobsamtale.

Har man tatoveringer, skal de

dækkes til, og brugen af duftevand

skal være diskret. Derudover skal

håret være velplejet, og skoene pudset.

j

Tetra Pak Hoyer A/S

Søren Nymarks Vej 13

8270 Højbjerg

Tlf.: 89 39 39 39

www.tetrapak.com

Hovedaktiviteter

Udvikling, salg og produktion

af kartoneringsanlæg samt

processudstyr til den globale

fødevareindustri, herunder

mejeri, læskedrik, ost og is.

Geografisk placering

Globalt repræsenteret i 165

lande. I Danmark finder du os

i: Aarhus (Højbjerg), Hjørring

og Ålborg.

Højtuddannede medarbejdere

i Danmark/globalt

450 medarbejdere i Danmark,

heraf 250 højtuddannede.

22.000 medarbejdere globalt,

heraf 13.000 højtuddannede.

Samarbejde med studerende

• Studenterjob, deltid

• Erhvervspraktik

• Projektskrivning

• Speciale/Hovedopgave

• Rundvisning på virksomhed

• Virksomhedspræsentation

• Karrieremesser

Henvendelse rettes til

applications.dkho@tetrapak.com

Ledige stillinger opslås på relevante

jobportaler på internettet.

Vi modtager gerne uopfordrede

ansøgninger.


32 Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

Jobtræf ÅRHUS 2011

Messe for ingeniørstuderende

Program

TELT

9.00 Messen åbner

Gratis morgenmad for studerende

Serveres i festsalen og i teltet

12.00 Gratis frokost for studerende

Serveres i festsalen og i teltet

14.15 Gratis eftermiddagskaffe, te og kage

for studerende

Serveres i festsalen og i teltet

15.30 Messen lukker

Virksomhedsforedrag

11.00 IAK

– genvejen til det rigtige job

13.00 Kamstrup

– en arbejdsplads i vækst

FESTSAL

Torsdag den 10. november

Ingeniørhøjskolen i Århus

Dalgas Avenue 2

8000 Århus C

KANTINE

TELT

FESTSAL


Deltagende virksomheder

www.accenture.com

www.crisplant.com

www.danfoss.dk

www.d-i-s.dk

www.energijob.dk

www.geo.dk

www.grontmij.dk

Accenture er en af verdens førende

virksomheder med specialer inden for

management consulting, forretningsmæssig

anvendelse af teknologi og

outsourcing. Vi leverer den nytænkning,

der hjælper vores offentlige og private

kunder med at yde deres optimale – vi

kalder det High Performance Business.

Blandt vores kunder er et stort udsnit af

Crisplant provides sorting solutions and

lifetime support for airports, postal

facilities, parcel distribution, warehouse

and distribution centres. Crisplant has

led and delivered projects that include

many of the world’s largest and most

advanced material handling opera-

Danfoss A/S er en af Danmarks største

industrikoncerner. Vi har en årlig

omsætning på ca. 32 mia. kroner og

beskæftiger ca. 24.000 medarbejdere

i hele verden.

Vi leverer løsninger inden for klima- og

energiområdet samt mobilhydraulik,

Kickstart din karriere i DIS

og få 10 års erfaring på den halve tid

Som en af Danmarks førende ingeniørvirksomheder

har DIS stor berøringsflade

med industrien. En projektingeniør

i DIS har ikke bare én arbejdsplads, men

mange, og vil hurtigt opnå erfaring fra

en lang række forskellige brancher og

virksomheder.

Gå glad på arbejde

Hos Energinet.dk har vi en uformel og

glad omgangstone og et godt kollegialt

sammenhold. Det er for os grundstenen

til alt samarbejde og dermed de gode

resultater.

Har du lyst til at arbejde i en rådgivende

ingeniørvirksomhed, hvor teori afløser

praksis og felten afløser kontoret?

Det kan du komme til i GEO, hvor der er

kort fra idé til virkelighed, medarbejderindflydelse

og fokus på udvikling og

innovation.

Spild ikke dit talent!

Bliv rådgivende ingeniør hos Grontmij –

vær bannerfører for bæredygtighed …

For os handler bæredygtighed om at

skabe balance mellem klima, miljø,

økonomi og samfundsmæssige hensyn.

Din viden, din faglighed og dit talent

gavner vores kunder – og dermed os

Danmarks største virksomheder inden

for produktion og fremstilling, energi

og forsyning, kommunikation samt de

offentlige og finansielle sektorer.

Er du blandt de bedste kandidater på dit

ekspertiseområde, og motiveres du af

en hverdag præget af udfordringer og

samarbejde med dygtige og engagerede

tions, being fully supported by a global

network of Customer Service & Support

centres.

Crisplant is an attractive employer

– and for a good reason: We offer our

employees interesting occupational

områder vi anser for at være en

afgørende drivkraft i verdensøkonomien

fremover. Vi tager føringen på

vores forretningsområder ved at være

pålidelige, uovertrufne og innovative. Vi

producerer ca. 250.000 komponenter i

døgnet på vores 58 fabrikker i 28 lande.

DIS består i dag af et stærkt team på

mere end 80 engagerede ingeniører

med specialer inden for mekanik, el,

automation, hardware, software og design.

Vi arbejder med produktudvikling,

produktionsudstyr, kostoptimering samt

projektledelse.

Faglig formel 1 klasse

Energinet.dk’s medarbejdere er nogle af

landets bedste hoveder. Vores faglighed

er i topklasse, hvilket også er anerkendt

i energibranchen. Det er vi selvfølgelig

stolte af, og det er et kendetegn, vi

værner om.

Hvad er vi for en virksomhed?

I GEO har vi styr på jorden under

Danmark. Vi sørger for, at både huse,

broer og havmølleparker står på sikker

grund. Internationalt arbejder vi

så forskellige steder som Grønland,

Nordsøen og Afrika.

alle sammen. Og samtidig udvikler du

dig fagligt og personligt. Bæredygtighed

er dermed ikke et spørgsmål om enten/

eller, det handler om evnen til at turde

tænke stort og nyt. Vi vil være førende

i Europa inden for projektering og rådgivning

af bæredygtige løsninger.

kolleger, tror vi på, at du vil passe godt

ind hos Accenture.

Læs mere på:

accenturejob.dk

fields, exciting challenges and good

prospects in an international group.

Qualified employees are the decisive

success factor in all business areas.

Kunden er i centrum, uanset hvor man

befinder sig i Danfoss. Vores arbejde

bygger på vores adfærd som tillidsfulde,

innovative, globale medarbejdere – med

respekt for lokale kulturer og med

bæredygtige resultater for øje.

Bliv en del af vores team i Aarhus,

København, Esbjerg eller i Nürnberg i

Tyskland og vær med til at sætte dit

aftryk på fremtidens løsninger!

Skab morgendagens energiløsninger

Som medarbejder i Energinet.dk får

du indflydelse på, hvordan den danske

energisektor skal se ud i fremtiden. Med

andre ord har du hos os et meningsfuldt

og samfundsnyttigt job hver dag.

GEO bekæmper forurening og finder

rent drikkevand. Og så er vi med, når

Danmarks største byggerier skal projekteres.

GEO er en privat, fondsejet virksomhed

med kontorer i København og Aarhus.

Se mere på www.geo.dk

Kan dit talent bære?

www.fremtidsvisioner.dk

www.grontmij.dk

Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

Accenture A/S

Arne Jacobsens Allé 15, 9.

2300 København S

Telefon:

7128 8188

Kontakt:

www.accenturejob.dk

Crisplant a/s

P.O. Pedersens Vej 10

8200 Århus N

Telefon:

8741 4141

Kontakt:

annet.soerensen@crisplant.com

Annet Sørensen

Danfoss A/S

Nordborgvej 81, A426

6430 Nordborg

Telefon:

7488 3631

Kontakt:

eriksen@danfoss.com

Allan Eriksen

Dansk IngeniørService A/S

Jegstrupvej 66

8361 Hasselager

Telefon:

8738 7450

Kontakt:

job@d-i-s.dk

Ditte Appel Dam

Energinet.dk

Tonne Kjærsvej 65

7000 Fredericia

Telefon:

7010 2244

Kontakt:

hr@energinet.dk

Trine Holm Jensen

GEO

Maglebjergvej 1

2800 Kongens Lyngby

Telefon:

4588 4444

Kontakt:

hr@geo.dk

Grontmij A/S

Granskoven 8

2600 Glostrup

Telefon:

43486060

Kontakt:

ege@grontmij.dk

Eva Gæde

33


34 Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

www.grundfos.dk

www.iak.dk

www.ida.dk

www.isp.dk

www.jobfinder.dk

www.kamstrup.dk

www.linak.com

www.ncc.dk

It is no small task we have before us.

We are the world’s leading pump

company, recognized for innovation

and premium quality. Yet, we have

challenged ourselves to raise the bar

even further.

Therefore, we need innovative and

ambitious people who are ready to par-

Bliv gratis studiemedlem af IAK

og tjen 13.607 kr.

Et gratis studiemedlemskab af Ingeniørernes

A-kasse giver dig ret til dagpenge

fra dag ét efter din sidste eksamen.

Normalt skal du vente en måned.

Det betyder, at du tjener 13.607 kr.

Læs mere på iak.dk eller send en SMS

Kom på IDAs stand og hør mere om

vores nye netværk Yngre Fagligt Forum.

Et landsdækkende netværk, som laver

faglige arrangementer i dit område. Kom

og sign up og deltag i konkurrencen om

2 biografbilletter med snask. Vi trækker

lod om en biopakke hver time.

Pension for alle pengene

ISP Pension er stedet, hvor ingeniører

sammen sparer op til pension. Her er

der ingen mægler, som skal have særlig

betaling. Og her er der ingen arbejdsgivere,

som får særlig ”kick back”.

ISP leverer kort sagt pension for alle

pengene.

Ingeniørernes jobsite

På jobfinder.dk finder du udelukkende

job til ingeniører, cand.scient.er og

maskinmestre, og du kan gøre det nemt

for dig selv ved gratis at uploade dit CV

til kandidat-databasen. Hver gang en

virksomhed lægger et stillingsopslag på

jobfinder.dk, får virksomheden automa-

Vi finder bedre løsninger

Kamstrup er en af verdens førende

producenter af avancerede løsninger til

energimåling og fjernaflæsning, og vi er

blandt andet verdens største producent

af ultralydsvarmemålere. Vi oplever i

øjeblikket høj vækst og satser stærkt på

udvikling af teknologi og medarbejdere.

”We improve your life”

LINAK er verdens førende producent

af elektriske, lineære actuatorsystemer

til brug i bl.a. hospitalssenge, hæve-/

sænke-borde, elevationssenge og

solartrackere. Koncernen beskæftiger

ca. 1500 medarbejdere, heraf 850 i

Headquartes i Sønderborg.

NCC Construction anlægger,

bygger og renoverer

NCC Construction er koncernens

bygge- og anlægsentreprenør. Når et

erhvervs- eller boligudviklingsprojekt er

afsluttet, går vi i gang med at forberede

byggegrundens infrastruktur med kloak-

og vandledninger, gas og fjernvarme.

ticipate in obtaining our goal of putting

sustainability first and help us meet the

global challenges.

Today’s talent, tomorrow’s leader, specialist

or innovator

We need people who are ready to put

their energy and skills into confronting

til 1241 med teksten IAK STUDDK, så

sender vi dig løbende en reminder.

Selv hvis du ikke kan nå at blive studiemedlem,

er IAK bedst og billigst. Du skal

huske at melde dig ind senest 14 dage

efter, du har afsluttet din uddannelse, så

har du ret til dagpenge efter en måned.

Se mere om YFF på www.facebook.com/

yngrefagligtforum.

Få et CV-tjek! Medbring dit CV og få

muligheden for en gennemgang og feedback

fra IDAs karrierekonsulent.

Aktiv og solid investering

Da porteføljen er stor, er det muligt

at opnå fordelagtige prisaftaler med

investorerne. Ved at investere sammen

med andre ingeniører opnår medlemmerne

del i en prisbillig og professionel

investeringsforvaltning.

tisk besked om relevante kandidater fra

databasen. Så giv dig selv et forspring

og læg dit CV på jobfinder.dk

Et studiejob kickstarter karrieren

Nu kan du også finde studiejob på

jobfinder.dk. Et studiejob giver den

vigtige erhvervserfaring, som pynter på

Vi beskæftiger ca. 750 medarbejdere på

verdensplan, hvoraf ca. 150 udviklere

arbejder i hovedkvarteret i Stilling ved

Skanderborg.

Vi har brug for dig

Vi har brug for den nyeste viden og

ambitiøse medarbejdere for at kunne

Ingeniørens arbejdsopgaver

Vores ca.110 ingeniører arbejder med

udvikling, teknisk salg, produktionsteknik,

ledelse m.v. Projekterne er teknologiprojekter,

nyudvikling, kundeprojekter

samt produktvedligehold. Der arbejdes

efter LEAN principper.

Dernæst rykker NCC’s byggefolk ind og

rejser bygningen. Som noget af det sidste,

før nøglerne overdrages til kunden,

installerer NCC’s teknikere el, ventilation

og andre tekniske installationer. Og efter

års brug kan NCC’s renoveringsenhed

opdatere bygningen til tidens krav og

nye anvendelsesmuligheder.

the major challenges the world faces.

Perhaps you can help us benefit further

from our existing technology and insight.

Perhaps you have the key to find

new ways of making a difference in an

ever changing world.

Meld dig ind på iak.dk

IAK er en fagligt afgrænset a-kasse for

72.000 maskinmestre, ingeniører og

andre med en teknisk-naturvidenskabelig

uddannelse.

Se mere om IDAs aktiviteter på IHA ved

at joine www.facebook.com/idapaasdu.

Vi ses på messen.

Hilsen

IDA

Lave omkostninger

Det er væsentligt, at pensionen har de

bedste vilkår. Derfor fokuserer vi på at

finde optimale og prisbillige løsninger.

Mød os

Og hør hvorfor du skal tænke på pension,

selv om du er studerende. Beregn din

forventede levealder og Quiz og vind.

dit CV. Klik ind på jobfinder.dk og find

studiejob fra landets største ingeniørvirksomheder.

udvikle os, derfor ønsker vi at samarbejde

med nyuddannede og studerende.

Vores behov ligger særligt inden for

områderne elektronik, embedded software,

højniveau-software og mekanikudvikling.

Tilbud til studerende

Vi samarbejder gerne med studerende,

herunder praktik og afgangsprojekter.

Hvis du tror, at NCC er stedet for dig, så

hold øje med vores ledige stillinger og

praktikpladser på:

www.ncc.dk

Grundfos A/S

Poul Due Jensens Vej 7

DK-8850 Bjerringbro

Telefon:

8750 1400

Kontakt:

recruitment@grundfos.com

Camilla Winther

IAK København

Kalvebod Brygge 31-33

1780 København V

Telefon:

7033 5000

Kontakt:

kontakt@iak.dk

Lars Vase

IDA

Kalvebod Brygge 31-33

1560 København V

Telefon:

33 18 48 48

Kontakt:

Pbo@ida.dk

Peter Borup

ISP

Kalvebod Brygge 31-33

1560 København V

Telefon:

3313 0411

Kontakt:

Isp@isp.dk

Mediehuset Ingeniøren A/S

Skelbækgade 4, 5. sal

1717 København V

Telefon:

3326 5300

Kamstrup A/S

Industrivej 28

8660 Skanderborg

Telefon:

8993 1000

Kontakt:

hta@kamstrup.dk

Henrik Tinggaard Andersen

Linak A/S

Smedevænget 8

6430 Nordborg

Telefon:

7315 1624

Kontakt:

bsp@linak.com

Birgit Spek

NCC Construction Danmark A/S

Tuborg Havnevej 15

2900 Hellerup

Telefon:

39103910

Kontakt:

klx@ncc.dk

Kirsten Lund


www.student.ramboll.dk

www.pihl-as.dk

www.siemens.com/

jobswindpower

www.systematic.com

www.terma.com

www.tetrapak.com/icecream

www.velux.com

www.afconsult.com

Verden er lige om hjørnet

Hos Rambøll får du 10.000 kolleger på

200 kontorer i 23 lande og du bliver en

del af Nordeuropas største rådgivende

konsulentvirksomhed. Rambøll er i

dag en førende international ingeniør-,

design- og rådgivervirksomhed med

projekter i det meste af verden. Vi yder

rådgivning på mere end 20.000 projek-

Glæden ved at skabe

Pihl er en moderne, innovativ ingeniør-

og entreprenørvirksomhed. Vi arbejder

internationalt og udfører alle typer

bygge- og anlægsopgaver. Som medarbejder

i Pihl får du mange forskellige

muligheder, især hvis du godt kan li’

udfordringer og ansvar. I Pihl bliver du

Energize your future

– Siemens Wind Power er en af verdens

største vindmølleproducenter og førende

på markedet forhavmølleparker. Vi

beskæftiger over 8.200 medarbejdere

globalt. Vores globale hovedkontor ligger

i Brande/Hamborg, derudover satel-

Systematic er Danmarks største

privatejede software- og systemhus

Vi er cirka 450 medarbejdere, har

kontorer i fire lande og kunder i mere

end 40 lande. Vores kunder befinder sig

inden for forsvaret, sundhedssektoren,

politiet, den finansielle sektor og blandt

statslige institutioner.

Pride in providing a safer world

At Terma we take pride in developing

professional solutions with a meaningful

purpose.

Our solutions contribute to safe surveillance

of airports, naval areas and

protection of critical infrastructure.

Tetra Pak Hoyer A/S

– Ice Cream is our business

Vi har gennem de sidste 60 år været

markedsførende inden for produktionsudstyr

til den globale is-creme-industri.

Vi har produktion i Danmark og Kina,

med hovedsædet på adressen i

Danmark.

Light up your career

As an employee in the VELUX Group,

you will be part of a company that is all

about innovation and quality. We have

a strong network of daylight engineers

across geographical borders. And you

will play an active role in our efforts

to make buildings energy-contributors

instead of energy-users.

ÅF er en ingeniørvirksomhed med et

globalt netværk af kontorer og kunder

I ÅF er vi i dag ca. 4.500 medarbejdere

fordelt på ca. 70 kontorer i 19 lande.

Få ingeniørvirksomheder har i dag

samme bredde og ressourcer som ÅF.

Vi kombinerer avanceret ingeniør

ter om året. I øjeblikket arbejder vi bl.a.

på mange store infrastrukturprojekter,

f.eks. Nordhavnsvejen i København,

Femerntunnelen og signalprojektet for

Banedanmark.

Du kan arbejde inden for:

- Byggeri & Design

- Infrastruktur & Transport

nemlig hurtigt en del af byggepladsledelsen

på et af vores projekter, hvor din

indsats er lige så vigtig som resten af

teamets.

Hvis du er studerende, har du mulighed

for at komme i praktik på en af Pihls

byggepladser i Danmark eller i udlandet.

litkontorer i Aalborg og Tåstrup sammen

med vingefabrikker placeret i Aalborg,

Engesvang og USA.

Siemens Wind Power er en kombination

af de bedste principper inden for dansk

vindkraft og Siemens’ netværk. Eksper-

Vores mission er at levere it-løsninger,

der er med til at gøre det enklere for

kunderne at træffe afgørende beslutninger

i deres arbejde. Vi kalder det

’Simplifying Critical Decision Making’.

We deliver structures and self-

protection systems for fighter aircrafts

as well as command and control

systems for use in operations against

pirates, smugglers and terrorists.

We take technical part in international

scientific space missions to increase our

Ingeniøren er hjørnestenen i vores

konstante produktudvikling og dermed

for virksomhedens vækst. Projektopgaverne

er generelt præget af meget

stor grad af selvstændighed, og man

har i forbindelse med opgaveløsningen

rejseaktiviteter i varierende omfang,

ligesom der kan være mulighed for

udstationering.

We offer a wide variety of job opportunities

in areas such as engineering,

business, production, marketing and

sales. You can look forward to a both

professional and personal development

in a company that takes great pride

in developing a wide range of unique

products from roof windows to sun

tunnels and solar energy systems.

knowhow, innovation og den nyeste

teknik med stor erfaring.

ÅF Lokalt

I Danmark har ÅF omkring 100 medarbejdere

fordelt i København, Randers

og Kalundborg. Vi har bred ekspertise

og kompetence inden for automation

- Energi & Klima

- Miljø & Natur

- Olie & Gas

- It & Telecom

- Management & Samfund

Læs mere på:

www.student.ramboll.dk

Søger du en samarbejdspartner til en

opgave, er du også velkommen til at

kontakte os.

Besøg vores stand

eller læs mere på

www.pihl-as.dk

tise, erfaring og innovation går hånd i

hånd, når vi udvikler fremtidens

vindmøller. Siemens vindmøller er

driftssikre og kendte for deres høje

kvalitet og effektivitet.

Vi sætter en ære i at forstå kundens

forretning og fokuserer på, at løsningen

udvikles i tæt samarbejde med kunden.

Derfor lægger vi vægt på, at vore medarbejdere

stimuleres af kundens behov

og ønsker at gøre en forskel.

knowledge or provide us with useful

data from communication or surveillance

satellites.

At Terma you will find passion for what

we do. We are truly engaged and strive

for excellence.

Kerneværdier:

– Kundefokus og langsigtet perspektiv

– Kvalitet og nytænkning

– Frihed og ansvar

– Partnerskab og arbejdsglæde

Besøg os på

www.tetrapak.com/icecream

Light up your career at

velux.com/jobs

og industriel it, procesanlæg, lyd og

vibrationer, vejtrafik og belysning.

De dominerende brancher er byggeri

og anlæg, trafik og infrastruktur,

levnedsmiddel - og medicinalindustri,

olie og gas, samt energiproduktion.

Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011

Rambøll A/S

Hannemanns Allé 53

2300 København S

Telefon:

51616092

Kontakt:

maim@ramboll.dk

Marie Marvita

E. Pihl & Søn A/S

Nybrovej 116

2800 Kgs. Lyngby

Telefon:

4527 7200

Kontakt: www.pihl-as.dk

Inger Henriksen/

Christian Brolund

Siemens A/S

Borupvej 16

7330 Brande

Telefon:

3037 5749

Kontakt:

xenia.lausten@siemens.com

Xenia Laustén

Systematic A/S

Søren Frichsvej 39

8000 Århus C

Telefon: 8943 2000

Kontakt:

job@systematic.com

Janne Hallum

Terma A/S

Hovmarken 4

8520 Lystrup

Telefon:

2484 1343

Kontakt: lch@terma.com

Manager Recruitment &

Branding, Lotte Christensen

Tetra Pak Hoyer A/S

Søren Nymarks Vej 13

8270 Højbjerg

Telefon: 8939 3962

Kontakt:

DKHO.Applications@

tetrapak.com

Human Ressources

VELUX A/S

Ådalsvej 99

2970 Hørsholm

Telefon:

4516 4000

Kontakt:

vg-hr@velux.com

Louise Kjærulf

ÅF A/S

Engelsholmvej 26

8940 Randers SV

Telefon:

5157 3500

Kontakt:

lars.ostrup@afconsult.com

Lars Østrup

35


verden

er lige om

hjørnet

Rambøll arbejder på nogle af branchens mest udfordrende

projekter fra 200 kontorer i 20 lande. Kom og mød os på Jobtræf

i Århus d. 10. november og deltag i konkurrencen på standen.

Læs mere om dine muligheder i Rambøll på:

www.student.RamboLL.dK

More magazines by this user
Similar magazines