Nr. 7 september 2011 34. årgang - Redderen

redderen.dk

Nr. 7 september 2011 34. årgang - Redderen

Redderen

Nr. 7 september 2011 34. årgang


2 Redderen 34. årgang

Kolofon

REDDERNES

LANDSKLUB

Redderen

udgives af

Reddernes Landsklub

Redaktion:

Redaktør og Fællestillidsmand

Morten Andersen

Ringstedgade 128

4700 Næstved

Mobil ........ 20 76 17 22

E-mail: moa@falck.dk

Adresseændring kan foretages via

hjemmesiden Redder.dk, eller ved

henvendelse til redaktøren.

Journalist:

Flemming Frederiksen Kyster (DJ)

Langesøvej 67 - 7000 Fredericia

Mobil ........ 28 91 29 80

E-mail: journalist@redder.dk

Produktion:

PE Offset A/S, Varde

www.peoffset.dk

Annoncesalg: Winnie Vagtborg,

wv@peoffset.dk, tlf: 76 95 17 17

Oplag:

4.500 stk. - Redderen læses af reddere,

brandmænd, ledere og andre

medarbejdere i Falck koncernen,

AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler

og politikere samt beredskabs-

og forvaltningschefer.

Tekst og billeder i Redderen og på

redder.dk er copyright Reddernes

Landsklub og må kun anvendes ud

over privat øjemed med tilladelse fra

redaktionen.

ISSN nr. 1603-1660

Indhold

Side 4

Side 8

Side 13

Fagmand

i røret

Paramediciner Dennis

Kræmmer Hansen

har siden maj været

sundhedsfaglig visitator

på Region Syddanmarks

alarmcentral i Odense.

Gang i

debatten

Godt en uge før valget

gæstede Socialdemo-

kraternes sundhedsordfører

Sophie Hæstorp

Andersen station Hvidovre

og fik en god debat.

Spændende

besøg

Falck-Museets Venner

fik et eksklusivt kig bag

murene hos Helicopter

Wing Karup, hvor der på

alle måder er store forhold.

Leder ........................................ 3

Paramediciner trives som sundhedsfaglig visitator ..... 4

RL-formand: Et godt valg ........................ 7

Spændende debatmøde på tærsklen til valget. ........ 8

Ambulancebehandler nåede ikke Borgen ............ 12

Mindehøjtidelighed i Holmens Kirke ................. 12

Besøg hos Forsvarets største arbejdsplads ........... 13

Brandsoldater på flyvestationen .................... 16

Kvinde i faglig front på landets største station ......... 18

Sag om ”omvendt” diskriminering. .................. 19

Løkke i Tårnby ................................. 20


Nr. 7 september 2011

Leder

Mod lysere tider

Det nyligt overståede Folketingsvalg sætter naturligt nok sit præg på denne

udgave af bladet.

Et valg, der var mere spændende end længe set, og som indeholdt mere tydelige

forskelle mellem fløjene end længe set.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vores organisation, 3F, satsede på det røde

hold i valgkampen, og den kurs har RL’s bestyrelse lagt sig op ad.

Inde i bladet argumenterer RL-formand Vagn Flink for, hvorfor landsklubbens

ledelse kastede sine lodder i den røde vægtskål. Og hvorfor man hilser regeringsskiftet

velkomment.

Han mener blandt andet, at venstre side af salen vil røgte vores interesser som

reddere bedre på emner som dagpenge, efterløn, efteruddannelse, fagbevægelse,

løn- og arbejdsvilkår og indflydelse.

Det sidste så man et eksempel på under et debatmøde, som vi omtaler i bladet.

Sophie Hæstorp Andersen (S) – som i skrivende stund nævnes som mulig

ny sundhedsminister – kaldte det ”hul i hovedet”, at redderne ikke sidder med

ved bordet i det såkaldte Akutudvalg. Sådan.

Få emner kan skabe mere uenighed og bringe folks blod mere i kog end

politik. Og vi ved, at nogle RL-medlemmer vil være uenige – for nu at sige det

mildt – i den valgte kurs.

Det har vi den største respekt for, og vi stiller meget gerne op til en god debat

om emnet.

Indtil da tror vi på, at vi som reddere går mod lidt lysere tider ...

Bliv medlem af RAV

Redder Af Verden er en organisation af professionelle

brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats

for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem

projekter og akutte indsatser.

Se mere på www.redderafverden.dk

Et års medlemskab koster 100 kroner. Indsættes på reg. nr. 0870 konto nr. 0002401584.

Noter

Har du en

god historie?

Fagbladet Redderen modtager gerne

tips til historier eller emner, som

vi kan tage op.

Ambulanceområdet fylder af naturlige

årsager en del i bladet. Men vi

har et stærkt ønske om at afspejle

hele reddergruppen i bladet, så ikke

mindst kolleger fra assistance- og

brandområdet opfordres til at komme

med input.

Henvendelse kan ske til redaktør

Morten Andersen (se kontaktdata i

kolofonen side 2).

Husk at melde

adresseændring

Husk at melde adresseændring til

Redderen”, når du flytter, så du fortsat

kan få bladet på din nye adresse.

Manglende adresseændring giver

forgæves arbejde, spildte portokroner

og ærgrelse over, at bladet ikke

dukker op.

Reddere kan nemt foretage adresseændring

på redder.dk under ”Medlemsservice”,

”Adresseændring”.

Øvrige læsere kan også få rettet

adressen gennem redder.dk. Vælg

”Kontakt os” og ”Bladet Redderen”.

Husk at meddele både nuværende

og kommende adresse!

REDDER AF VERDEN

DANMARK

3


4 Redderen 34. årgang

Paramediciner

trives som

sundhedsfaglig

Reddere har meget at byde ind

med på regionernes 112-centraler,

mener Dennis Kræmmer Hansen

Af Flemming F. Kyster

visitator


Nr. 7 september 2011

Selve disponeringen klarer Falckansatte for regionen.

At visitatorer og disponenter sidder i samme

lokale er en stor fordel, mener begge parter.

Som medlem af det sydfynske team på

10 paramedicinere, der blandt andet

bemander akutbilerne i Fåborg og Rudkøbing,

var 38-årige Dennis Kræmmer Hansen

udmærket tilfreds med sin arbejdshverdag

hos Falck.

Men Svendborg-redderen blev alligevel

nysgerrig, da han i efteråret 2010 hørte, at

Region Syddanmark søgte et antal sundhedsfaglige

visitatorer.

Der var tale om en ny enhed, der skulle

sidde ved AMK-vagtcentralen i Odense

og sikre mere kvalificeret hjælp ved

112-opkald om akut sygdom og tilskadekomst.

Regionen efterspurgte sygeplejersker,

paramedicinere og erfarne ambulancebehandlere,

der ud over præhospital erfaring

også skulle have naturlig autoritet, være

gode til at kommunikere, beslutsomme,

tålmodige med videre.

- Jeg følte, at jeg kunne leve op til

kravene – jeg har været 12 år i Falck,

herunder otte år som førstehjælpsinstruktør.

Og jeg syntes, det lød spændende at

være med til at bygge en ny funktion op

fra starten, så jeg søgte og fik ansættelse,

siger Dennis Kræmmer Hansen, der har

to års orlov fra Falck.

Forskellige typer

I alt 18 personer blev pr. 1. februar 2011

ansat som sundhedsfaglige visitatorer. Ud

over Dennis K. Hansen var det 17 sygeplejersker,

heraf to mandlige.

I løbet af de første fem uger gennemgik

gruppen elementer af en diplomuddannelse

i kommunikation.

- Vi hørte blandt andet om de meget

forskellige typer indringere, der er til

112. De kan være chokerede, fåmælte,

aggressive, krævende etc. Det er vidt forskelligt,

hvordan folk tackler den situation

at ringe til 112, og omstændighederne

er også meget forskellige. Vi skal være i

stand til at vejlede og hjælpe ALLE typer

så godt som overhovedet muligt, konstaterer

Dennis Hansen.

Skuespillere ”ringede”

Uddannelsen omfattede også brugen

af skuespillere, som agerede forskellige

typer indringere.

De sundhedsfaglige visitatorer rådfører

sig jævnligt med hinanden og lærer af

hinandens håndtering af opkald.

Visitatorerne blev bedt om at kigge

indad og undersøge, om der var bestemte

typer, de havde særlige vanskeligheder

med.

- Selv har jeg det lidt svært med arrogante

mennesker – især arrogante læger,

erkender paramedicineren med et smil.

Derfor blev der spillet nogle situationer,

hvor indringeren (altså skuespilleren),

optrådte meget arrogant, og hurtigt lærte

Dennis Hansen at tackle den type indringere

også.

Autoritet i stemmen

- Det har siden hjulpet mig i helt konkrete

situationer. Akkurat lige som i ambulancetjenesten

nytter det ikke noget, at vi hidser

os op eller lader os provokere - vi skal

altid bevare roen. Det er jo ikke personligt,

når folk skælder ud – for de ved jo ikke,

hvem du er, bemærker Dennis Hansen.

Apropos skæld ud, så oplever han,

at sygeplejerskerne med de blide kvindestemmer

oftere får en hård medfart

af indringerne end han selv gør. Der er

tilsyneladende mere autoritet i en dyb

mandestemme, hvor urimeligt det end

måtte være.

Hektisk start

Efter de fem ugers introduktion fulgte en

opgaveperiode, hvorefter det nye kuld var

klar til premieren den 2. maj 2011.

- Selv om vi var godt klædt på, føltes

det hektisk de første uger. Man sidder

med fire skærme, to tastaturer og telefo-

5


6 Redderen 34. årgang

nen og skal have fokus på samtalen med

indringeren, samtidig med man får noteret

sagen og eventuelt får sendt hjælp afsted.

- De første uger havde jeg bilradioen

slukket, når jeg kørte hjem fra vagter. Jeg

var helt færdig i hovedet, griner Dennis

Hansen.

I dag er stressniveauet faldet betydeligt,

og paramedicineren har ikke problemer

med sine 12 timer lange vagter.

Kritikken i startfasen af, at de sundhedsfaglige

visitatorer var for rundhåndede

med hjælpen, er også forstummet,

efterhånden som retningslinjerne i Dansk

Indeks er blevet justeret til.

Forskellige forcer

Hvilke forcer har du som paramediciner

kontra sygeplejerskerne?

- Som ambulancemand skal man være

meget konkret og stringent. Det smitter

AMK-vagtcentralen har til huse på

Odense Universitets Hospitals område.

nok af i mine spørgsmål til indringeren

– jeg går mere direkte til sagens kerne.

Og så gør mit tidligere arbejde også, at

vigtigheden af ABC-princippet (luftveje,

vejrtrækning, cirkulation, red.) ligger fuldstændig

på rygraden.

- Desuden kan jeg jo præcist se for

mig, hvad der foregår eksempelvis på et

ulykkessted. Så når jeg har spurgt ”Er

trafikken standset? Er patienten bragt i

sikkerhed?”, så er det aspekter, som kollegerne

ikke altid har tænkt over. Endelig

ved jeg jo alt om, hvad de forskellige

enheder – ambulancer, akutbiler etc. –

magter og ikke magter, så vi kan sende

de rette ressourcer til de rette situationer,

påpeger Dennis Hansen.

Han understreger, at sygeplejerskerne

naturligvis også har nogle forcer i forhold

til ham som paramediciner.

- Det er netop hele pointen, at vi er

stærke på forskellige felter. Vi løfter hinan-

den ved at sparre sammen, og vi rådfører

os med hinanden hver eneste dag.

Kom på banen

Interessen fra redderside for at blive

sundhedsfaglig visitator i Region Syddanmark

har været meget begrænset, og det

er lidt synd, mener Dennis Hansen.

For med både sygeplejersker og paramedicinere/behandlere

på holdet opstår

der en synergi, som øger kvaliteten,

vurderer fynboen, som derfor opfordrer

tidligere kolleger til at komme på banen,

når der søges medarbejdere rundt om i

regionerne.

- Det er et spændende og meningsfyldt

arbejde. Man har stadig masser af

patientkontakt, bare på en anden måde,

og redderne ude i marken er glade for at

have en person, som kender deres vilkår,

til at sidde ved centralen.


Nr. 7 september 2011

Redderne er bedst tjent

med en rød regering,

mener Vagn Flink

Af Flemming F. Kyster

RL-formand Vagn Flink lægger ikke skjul

på, at han glæder sig over udfaldet af folketingsvalget

den 15. september.

- Jeg ved, at mange reddere stemmer

borgerligt, og deres synspunkter og politiske

ståsted anerkender jeg naturligvis

fuldt ud. Men min holdning som redder,

lønmodtager og fagforeningsmand er, at

det er på høje tid med et regeringsskifte,

siger Vagn Flink og uddyber:

- En stærk fagbevægelse er vores

bedste garanti for at kunne opretholde

gode løn- og arbejdsvilkår. Men VKO har

igennem 10 år gjort mange forsøg på at

stække fagbevægelsen, blandt andet ved

at reducere fradragsretten for fagligt kontingent,

påpeger formanden.

Rammer hårdt

Også den reducerede dagpengeperiode,

som blå blok fik radikale med på, rammer

ifølge Vagn Flink hårdt på flere måder.

- Det er en katastrofe for godt 38.000

personer, som risikerer at falde ud af dagpengesystemet

allerede til næste år, og

over på kontanthjælp. Mange vil ikke længere

have råd til fagforeningskontingent,

så fagbevægelsen svækkes yderligere;

med færre medlemmer er der mindre

styrke. Men det værste er egentlig, at de

RL-formand:

Et godt valg

godt 38.000 arbejdsduelige mennesker

på kontanthjælp vil betyde øget pres på

lønningerne, fordi selv en ringe timeløn,

helt ned til 60-70 kroner, vil være bedre

end kontanthjælp, siger Vagn Flink.

Dyrere for arbejdsgiver

Reddere har et både fysisk og psykisk

udfordrende arbejde, og derfor er RLformanden

også ked af udhulingen af

efterlønnen:

- Gennem årene har jeg set rigtig

mange kolleger benytte sig af efterlønnen,

fordi de var nedslidte eller syge,

men den mulighed forringes betydeligt.

Det paradoksale er, at hvis lønmodtagere

skal ”overleve” i jobbet, til de er 68-69

år, så må man sikre dem nogle fridage/

seniordage gennem overenskomsten. Og

udgiften hertil må væltes over på arbejdsgiverne,

som så får endnu dårligere konkurrenceevne

internationalt. Det gælder

i øvrigt også arbejdsgivernes udgifter

til efteruddannelse, som den borgerlige

regering gjorde meget dyrere. Det hænger

ikke sammen, mener Vagn Flink.

Regioner bevares

RL-formanden glæder sig over, at rød

ikke deler blå’s ønsker om at nedlægge

regionerne.

- Vi har ind i mellem nogle gevaldige

diskussioner med regionerne. Men det er

trods alt godt for demokratiet, at beslutninger

om eksempelvis præhospitale tiltag

eller på sygehusområdet tages så tæt

på borgerne som muligt. Regionerne har

vist deres berettigelse ved at skabe øget

effektivitet og produktivitet – og jeg savner

eksempler på, at institutioner bliver

mere effektive af at komme under staten,

bemærker Vagn Flink.

Nemmere i tale

Sluttelig hæfter landsklubformanden sig

ved, at de ”røde” politikere har været

væsentligt nemmere at få i tale, og at de

synes at tillægge reddernes ord større

vægt end deres blå kolleger gjorde i

spørgsmål om præhospitale forhold eller

andre udfordringer for redderfaget.

Således mener S-sundhedsordfører

Sophie Hæstorp Andersen (som beskrevet

andetsteds i bladet), at redderne

naturligvis skal have sæde i udvalg, som

beskæftiger sig med akutplanlægning og

det præhospitale område.

- Det glæder os meget, og vi ser frem

til et godt og konstruktivt samarbejde med

den nye regering, slutter Vagn Flink.

Mere bredt

Også Kim Poder, forhandlingssekretær i

3F, er tilfreds. Han forventer, at der efter

10 år med blå blokpolitik nu skal føres

politik mere bredt i Folketingssalen.

- Det giver mere acceptable løsninger

for alle, og den tidligere Nyrup-regering

var nærmest forbilledligt dygtig til at få

brede flertal til deres forslag. Jeg ser

frem til, at politik fremadrettet bliver til

hver mands eje, og ikke kun til gavn eller

skade for udvalgte grupper, lyder det fra

Kim Poder.

Treparts drøftelser

Forhandlingssekretæren venter også, at

treparts drøftelser igen bliver en del af

hverdagen.

- Og det er faktisk, hvad Danmark har

allermest brug for. Respekt for den Danske

model, hvor arbejdsmarkedets parter

aftaler løn og arbejdsvilkår, og samarbejder

med den siddende regering, om tiltag

der berører arbejdsmarkedet. Det har blå

blok ikke villet i de sidste mange år, siger

Kim Poder.

Han tilføjer, at det bliver en vanskelig

opgave at rette op på de mange tiltag,

som den blå blok de sidste ti år efter

hans opfattelse har ladet gå ud over de

almindelige lønmodtagere med moderate

muligheder for indtægt.

7


8 Redderen 34. årgang

Spændende debatmøde

på tærsklen til valget

Sundhedsordfører Sophie

Hæstorp Andersen (S)

mødte reddere på station

Hvidovre.

Af Flemming F. Kyster

Med blot otte dage til Folketingsvalget

var det lidt af et scoop, da Reddernes

Udviklingssekretariat (RUS) onsdag den 7.

september kunne byde på en debataften

om ”Fremtidens ambulancetjeneste” med

Sophie Hæstorp Andersen.

Mikkel Andersen fra RUS havde indgået

aftalen med Socialdemokraternes 36-årige

sundhedsordfører før valgets udskrivelse.

Men det gjorde naturligvis ikke aftenen

mindre interessant for deltagerne, at det

potentielt kunne være landets kommende

sundhedsminister, der mødte op til debat

på Falckstationen i Hvidovre.

Udviklingsplan

I sit oplæg fortalte Sophie Hæstorp

Andersen om nogle af de mærkesager på

det præhospitale område, som hun ville

forfølge i Folketinget, uanset om regeringsmagten

skiftede side eller ej.

Det gjaldt blandt andet et mere helhedsorienteret

syn på planlægningen:

- Da man besluttede at ændre sygehusstrukturen,

skulle man samtidig have lavet

en overordnet plan for det præhospitale

beredskab. Der er nogle steder rigtig

lange afstande til sygehusene, men først

når folk råber op, laver man nogle lappeløsninger.

- Vi vil gerne over tre år lave en udviklingsplan

for, hvilket beredskab borgerne

skal kunne forvente i dagens Danmark.

Hvordan bruger vi ressourcerne bedst

muligt, så borgerne er trygge, og så vi

Der var god spørge- og

debatlyst i Hvidovre.


Nr. 7 september 2011

samtidig er moderne og omkostningsbevidste,

lød det fra Sophie Hæstorp

Andersen.

Villig til at lytte

Hun medgav deltagerne, at lægeambulancer

er en forholdsvis kostbar ressource.

S-SF har ganske vist tanker om flere

lægeambulancer i deres fælles oplæg,

men de er villige til at lytte til de data og

erfaringer, der måtte være fra eksempelvis

Region Nordjylland og Region Sjælland,

som satser meget på især paramedicinere.

Hun var heller ikke overbevist om, at

lægehelikoptere er svaret på alle udfordringer:

- Bertel Haarder taler som om, de

løser alle problemer. Men de er slet ikke

evalueret endnu – og de er kun effektive i

dagtimerne og når vejret tillader det. Det

er vigtigt at understrege, at de er et supplement,

ikke en erstatning.

Kom mere på banen

- Men vi må erkende, at lægehelikoptere

og lægebiler har en særlig status i den

politiske debat. Lidt provokerende kan

man sige, at I reddere også er nødt til at

komme mere på banen. Hvad er det, I

kan, hvad er det, I gør? Det er jer, der er

ude på stederne i langt de fleste tilfælde

– kom nu og markedsfør jer lidt, lød opfordringen

fra Sophie Hæstorp Andersen.

Hertil svarede et par deltagere, at

hvis reddere/tillidsfolk er for larmende i

medierne, så udløser det gerne en arrig

henvendelse fra regionen til arbejdsgiveren,

altså Falck, så der skal ind i mellem

trædes lidt varsomt.

Sophie Hæstorp Andersen fastholdt

imidlertid, at redderne – gennem deres

organisationer, ikke som enkeltpersoner –

burde være mere offensive.

”Hul i hovedet”

Men det kan være svært at blive hørt, hvis

man ikke sidder med ved bordet, påpegede

flere med henvisning til, at regeringens

Akutudvalg rummer blandt andet læger og

sygeplejersker – men ikke reddere.

- Det skal vi også have lavet om, fastslog

Sophie Hæstorp.

- Det kan ikke være rigtigt, at dem der

skal sidde og rådgive den til hver en tid

siddende minister om, hvordan vi skal

tilrettelægge det præhospitale område

i Danmark, ikke har dem med til bords,

som laver langt det meste af arbejdet ude

i marken. Det synes jeg er hul i hovedet,

erklærede sundhedsordføreren.

En deltager tilføjede, at man fravælger

en stor vidensbank ved ikke at give redderne

sæde i udvalget. Læger er med til

nogle af de akutte ture, men der findes et

langt større antal knap så spektakulære

ture, som også bør tages med i drøftelserne.

Blandt andet fordi at her ligger, fortalte

flere, mange procedurer og omkostninger,

som er direkte uhensigtsmæssige.

- Så det er ikke et fuldstændigt billede,

der går videre til jer politikere, når man

holder os uden for, lød det fra salen.

Samlet indsats

Også den ”civile” del af det præhospitale

hierarki blev diskuteret i Hvidovre.

Sophie Hæstorp Andersen vil arbejde

for uddannelse af flere nødbehandlere,

samt skubbe på med hensyn til hjertestartere

og lægmandskurser i hjertelungeredning.

- På Bornholm er 10.000 personer

uddannet i livreddende førstehjælp i projektet

”Bornholm redder liv”. Det er rigtig

flot, men ellers er det for tilfældigt, hvor i

landet der er nogle ildsjæle, som sætter

noget i værk. Vi ser gerne en landsdækkende,

samlet indsats, påpegede Sophie

Hæstorp Andersen.

Undren over regioner

Sundhedsordførerens syn på fremtidens

præhospitale landskab blev positivt modtaget

i Hvidovre.

Men flere deltagere undrede sig over, at

hendes partifæller ude i regionerne (hvor

fire ud af fem er Socialdemokratisk ledet)

ofte havde en helt anden og – i deres

øjne – bagstræberisk dagsorden for det

præhospitale område.

Sophie Hæstorp Andersen (th) fik blandt andet

en snak med tillidsrepræsentant Maibritt Køster.

For ikke at nævne, hvordan arbejdsmiljølovgivning

og andre punkter bliver trådt

under fode i nogle regioners udbuds- og

kontraktmateriale.

Kan S på Christiansborg ikke få dem til

at rette ind?

- Jeg har løbende diskussioner med

partifæller i regionerne, og jeg skriver ind

i mellem til dem, hvis vi ikke lige forstår

deres kurs. Men det er meget forskellige

politiske fundamenter, de står på, og det

kan være svært at gennemskue, hvad

man har aftalt i de enkelte regioner og de

enkelte udvalg. Jeg gør mit bedste, men

jeg kan ikke trylle på alle niveauer, forklarede

ordføreren med et smil.

Positivt stemt

Hvad angår uddannelse, så var Sophie

Hæstorp Andersen positivt stemt for at

kigge på, hvordan man kan få bedre skoleforløb

for redderne med mindre selvstudier

og en mindre presset tidsplan.

Også tanken om en model, så uddannelsen

kunne munde ud i en erhvervsuddannelse

på fire år, og som derudover vil

give redderne mulighed for kompetencegivende

efteruddannelse, blev modtaget

med interesse.

- Jeg savner en national, gældende

standard for, hvad ambulancefolk skal

kunne og måtte. Det vil også reducere

problemet med præhospitale ledere, som

har alt for stor magt, og som eksempelvis

egenhændigt kan bestemme, hvilke

mediciner der skal være i tasken. Det

betyder, at dét, der er hverdag for reddere/paramedicinere

i én region, er utænkeligt

i en anden, lød et synspunkt fra

salen, inden Sophie Hæstorp Andersen

blev ønsket held og lykke med valgkampens

sidste uge.

9


Og heldigvis for det da, for det eneste stabile er vel efterhånden,

at forandringer er konstante.

I skrivende stund går sommeren for alvor på hæld, og hvad

kan være et bedre tidspunkt til at skue lidt tilbage end når

årstiden skifter, og vi går i gang med resten af 2011.

Med vores nye ejerkreds går en stor del af

Falcks overskud til gode formål ...

Mange måneders debat om Falcks fremtidige ejerskab

sluttede da vi den 28. april 2011 kunne læse på intranettet,

at Falcks nye ejerkreds fremadrettet primært vil bestå af

Lundbeckfonden (med aktiemajoritet), KIRKBI, der er ejet

af familien bag LEGO samt direktionen i Falck.

Jeg synes personligt det er en god fornemmelse at vide,

at en betydelig del af de penge, vi tjener i Falck bliver

sat i projekter, der kan gavne særligt udsatte grupper

af medmennesker eller forebygge/helbrede livstruende

sygdomme.

Projekterne fra de to fonden har i 2010 eksempelvis omfattet

forskning i hjernens blodgennemstrømning efter slagtilfælde,

forskning i naturens stoffers indvirkning på kræftcellers

overlevelsesmuligheder, hjælp til kriseramte mødre,

støtte til Haiti og Afrika. Blot for at nævne et par ting.

Det er min opfattelse, at vores ejerskab ligger i meget fin

tråd med Falcks værdier og den vej rundt også betyder

noget for vores stolthed over at arbejde i Falck.

Lundbeckfonden og LEGO Fondens donationer udgjorde

tilsammen knapt 474 mio. kr. i 2010.

Og så kom regnen ...

Vi var mange, der kunne nøjes med at følge skybruddet

på afstand. Kollegerne og kunderne i hovedstaden og på

Sydsjælland måtte lægge hus og ikke mindst kælder til det

værste skybrud i mands minde den 2. juli 2011. Endda en

lørdag aften, hvor mange ikke var hjemme. På renseanlægget

Lynetten på Amager faldt 157 mm på bare 1½ time.

Alene på vagtcentralen i Smørum havde vi 1207 opkald og

i alt 1717 vandskader den første uge efter skybruddet. Og

når nøden er størst er hjælpen som bekendt nærmest, så

kolleger kom til fra hele landet.

Redderen 34. årgang

Forandring fryder …

Disponenter fra Skejby til Smørum og ca. 20 reddere fra

hele landet var med til at løse opgaverne. På god gammeldags

Falck-manér stiller man op, når der er brug for

det. Lige som det skal være. Fra VC Smørum forlyder det,

at flere af redderne efterfølgende kontaktede Region Øst

og takkede for "hjælpen" i forhold til at booke billetter,

overnatning mv. Sikken et overskud til at takke en god

kollega. Alle har tilbudt at hjælpe igen.

På vagtcentralen er de alle enige om, at var en utrolig

positiv oplevelse, at korpsånden lever i bedste velgående.

Af de mange meget store vandskader var den største nok

på Strandboulevarden med 10.000 m 2 , der stod under ca.

2 meter vand. Bilerne flød rundt som gondoler i Venedig.

Alt i alt en rigtig Falck-dag.

Det fjerde rør vokser ...

Omkring årsskiftet blev hjemmeplejen en ny og spændende

del af Redningskorpset, og der arbejdes hårdt på

at integrere området ude i de fire regioner, hvor Falck har

kontrakter.

På særlig drifts- og ruteplanlægningsområdet er der et

stort stykke arbejde, før vi er ”i hus”. Vækstpotentialet

indenfor hjemmeplejen er stort og læner sig op ad den

politisk bestemte fritvalgsordning.

I fritvalgsordningen må den enkelte borger frit vælge leverandør

af hjemmepleje, og flere og flere vælger nu Falck.

Men det er en udfordring for os, at mange ældre borgere

og deres familier stadig ikke har kendskab til ordningen.

Det betyder, at vi har en stor opgave i at få orienteret om

dels muligheden for at vælge, og dels, hvad vi i Falck kan

tilbyde. Det er der selvfølgelig gode kolleger, der arbejder

hårdt på, men det vil være en stor hjælp for Falck

Hjemmepleje, hvis I alle vil fortælle om muligheden, når

I møder familie, venner eller bekendte, hvor I synes, det

kunne være relevant.

Hele plejeområdet er fyldt af muligheder både nu, men

særlig i fremtiden. Der bliver flere og flere ældre, købekraften

bliver større på grund af de mange pensionsopsparinger,

og vi er som borgere nok mere krævende, end

tidligere generationer var. Så der er grund til at holde øje

med ”det fjerde rør”. Der er meget i ”pipelinen”

Du kan læse mere om Falck Hjemmepleje på:

www.falckhjemmepleje.dk


Nr. 7 september 2011

Hvad rører sig i ”Udbudsdanmark”?

Ja først og fremmest kan man jo helt generelt sige, at

meget rører sig og hele tiden. Udbud er en permanent

tilstand på vores markeder, og bare det at holde styr på

deadlines, udbudsmateriale osv. er en opgave i sig selv.

Et par enkelte eksempler på, hvad der er sket for nylig, og

hvad der arbejdes på i øjeblikket er:

➢ Falck har genvundet kontrakten med Maersk vedrørende

servicering af røgdykkerapparater. Kontrakten er

5-årig.

➢ Politiet, der netop har gennemført et udbud af de autotransportydelser,

som Falck pt. løser for Politiet. Herudover

er udbud af ligkørsel for Politiet også i gang.

➢ På brandområdet oplever vi fortsat stort pres på

kontrakterne. Kommunernes sparekrav er ikke blevet

mindre og samtidig med det, ser vi skærpede krav på

eksempelvis køretøjernes alder og bodsbestemmelser.

Det handler om at bevare så meget marked som muligt,

og det stiller krav til, at vi bruger vores mange års

erfaring, viden og kompetencer i at finde nye veje. Ud af

de 64 kommuner, vi har kontrakter med er de 20 af dem

i spil i år.

Som man kan se er det ”den brede pensel”, der er

fremme: Mange forskellige udbud med hver deres krav

og kriterier.

Et af de nye perspektiver i udbudsmateriale er krav til

social ansvarlighed.

Vi ser i stigende grad, at der i udbudsmaterialet indgår

krav omkring mangfoldighed i medarbejdersammensætning,

ansættelse af mennesker fra særlig udsatte grupper

eller lignende.

Dette gør sig især gældende indenfor plejeområdet, men

med de beskæftigelsesmæssige udfordringer, der er i

samfundet, vil vi nok se mere af det i fremtiden.

Solen går aldrig ned over Falck!

I det seneste Falck Newsletter er der et kort over Falck.

På dette kan man se, at med de 31 lande, vi nu er i, går

solen faktisk aldrig helt ned over Falck. I de 31 lande er vi

nu omkring 23.000 medarbejdere.

Man mærker selvfølgelig ikke denne globalisering og størrelse

i dagligdagen, så hvad betyder det egentlig for os?

Mange ting synes jeg. Én ting er, at jo bedre vi bliver til at

udnytte de mange ”stordriftsfordele”, der er økonomisk, jo

mere konkurrencedygtige vil vi blive på pris.

Men lige så vigtigt er det, at den viden og erfaring, der er

i hvert eneste af de 31 lande og hver eneste af de 23.000

medarbejdere, dén er der ingen af vore konkurrenter, der

kan ”hamle op med”.

Efterhånden som vi udvikler os hvad angår at dele viden

og løsninger, vil vi også på kvalitetsområdet blive styrket

til et niveau, som er meget svært at efterligne for andre.

Til ovenstående kan vi lægge, at de medarbejdere, der

kunne ønske sig at gøre international karriere, måske

kan få mulighed for det, at det i forhold til kunderne på

de enkelte markeder er overbevisende, at Falck-fuglen er

global, at de kunder, der selv er globale i stigende grad

vil kunne samarbejde med én leverandør, hvis de ønsker

det.

Og at vi nok er mange, der rent ud sagt er stolte over, at

det, vi kan i Falck, kan bruges i hele verden.

Personaleforeningen kan nu byde velkommen

til nye medlemmer …

Alle medarbejdere fra danske selskaber i koncernen, hvor

Falck har enten aktiemajoritet eller fuldt ejerskab, tilbydes

nu medlemskab af Falcks Personaleforening.

Dette betyder, at endnu flere kolleger kan få adgang til

alle de aktiviteter, feriehuse, indkøbsaftaler m.m., der er i

regi af denne.

Personaleforeningen gør helt generelt et stort og vigtigt

arbejde og er med til at fremme trivslen i Falck.

God arbejdslyst i dagligdagen!

Lars Vester Pedersen

Redningsdirektør

11


12 Redderen 34. årgang

Ambulancebehandler

nåede ikke Borgen

Det lykkedes ikke Finn Thranum, ambulancebehandler

hos Responce, at blive

valgt til Folketinget i denne omgang.

Thranum, der har en mangeårig fortid i

Falck, var opstillet for Venstre i Århus Vest

kredsen, og han kunne notere sig 1.104

personlige stemmer.

Det rakte ikke til en plads på borgen, selv

om Venstre gik frem fra seks til syv mandater

i storkredsen.

Fatma Øktem snuppede med 3.130 stemmer

det yderste mandat, mens Finn Thranum

indtog ottendepladsen.

Han kan dog glæde sig over, at han dermed

er førstesuppleant i kredsen.

Lykke Friis blev med 30.910 personlige

stemmer den store V-stemmesluger i Østjylland.

Tvist med regionen

Finn Thranums valgkamp bød på en tvist

med Region Midtjylland, som mente, at

valgkamp-bemalingen på hans bil fik den

til at ligne en ambulance for meget.

Desuden var Thranum afbilledet i en

Responce-uniform på bilen, men Respon-

ce-logoet måtte dækkes over efter pres

fra regionen.

Venstre-kandidaten kalder ifølge beredskabsinfo

regionens fremfærd for politisk

chikane, fordi han som folketingskandidat

har slået til lyd for at nedlægge regionerne.

Finn Thranum (V), som her fortæller om

sine politiske visioner på det præhospitale

område på ”Paramedicinernes

Dag” tidligere på året, fik ikke opfyldt

drømmen om en plads på Christiansborg.

Men som første suppleant kan

det ikke udelukkes, at chancen opstår i

løbet af valgperioden.

Mindehøjtidelighed i Holmens Kirke

Hvert år afholdes Den Danske Redningsberedskabspris

og mindehøjtideligheden

for brand- og redningsfolk i Holmens

Kirke i København.

I år – fredag den 7. oktober – bliver der

ingen prisuddeling, da der ikke er modtaget

indstillinger der giver anledning til

prisoverrækkelse.

Men den årlige markering for brand- og

redningsfolk, som har mistet livet under

tjeneste, gennemføres med en højtidelighed

samt efterfølgende kransenedlæggelse.

Jacob Jensen og Steen Oettinger fra

Falck i Greve modtog Redningsberedskabsprisen

i 2010.


Nr. 7 september 2011

Besøg hos Forsvarets

største arbejdsplads

Helicopter Wing Karup

åbnede portene for

Falck-Museets Venner

Af Flemming F. Kyster

Der var flot tilslutning fra medlemmer i

både vest og øst, da Falck-Museets Venner

(FMV) en lørdag sidst i august bød på

guidet tur rundt på Flyvestation Karup ved

Helicopter Wing Karup, en af enhederne

på stedet.

Flyvestationen er på alle måder STOR.

Med sine 3100-3200 ansatte er det

Danmarks største militære arbejdsplads,

og i Viborg Kommune er det kun kommunen

selv samt Grundfos, der har flere

medarbejdere.

Også geografisk er der store forhold

på den midtjyske flyvestation. Den dækker

10 procent af Forsvarets samlede

De fremmødte medlemmer af FMV havde

en spændende dag i det midtjyske.

”landbesiddelser” herhjemme, og er med

sine 26 kvadratkilometer på størrelse med

eksempelvis Rold Skov.

Det var da også i bus, at de 40-50

FMV-medlemmerne blev transporteret

rundt, for der er både store afstande og

meget at se bag hegnet hos Helicopter

Wing Karup.

A6’ere på række

13

Bussen havde da heller ikke trillet mange

meter, før flere af deltagerne gjorde store

øjne ved synet af et større antal spritnye

Audi A6’ere på rad og række.


14 Redderen 34. årgang

Bilerne hørte til politiets køreuddannelse,

hvor man uddanner ministerchauffører,

livvagter, ambassadechauffører med videre.

De skal anvendes, når Danmark får

fine politiske gæster fra hele Europa i forbindelse

med formandskabet i EU fra årsskiftet,

fortalte dagens veloplagte ”guide”,

kontaktbefalingsmand Frank Larsen.

Kvikke værnepligtige

Mens bussen passerede bygningerne,

der huser Forsvarets Auditørkorps, fortalte

Frank Larsen, at Karup huser alle Flyvevåbnets

uddannelser, lige som der er

værnepligtige på stationen.

- Nogle af jer har sikkert i tidernes mor-

Der er gode forhold for beboerne

i hundetræningscentret.

gen været værnepligtige i 12, 14 eller 16

måneder. Men de unge i dag er kvikkere,

end vi var, for de klarer det på fire måneder,

lød det med et glimt i øjet fra kontaktbefalingsmanden.

Han tilføjede, at der også er flere og

flere piger i rækkerne, og det er med til at

få drengene til at stramme sig an. I øvrigt

har stort set alle de værnepligtige meldt

sig frivilligt, oplyste han.

Hundetræningscenter

Efter en tur forbi den civile Karup Lufthavn,

som blandt andet lægger startbaner

til 14 daglige afgange til København, gik

turen til Forsvarets Hundetræningscenter.

Her bliver et større antal hunde, primært

af racerne Schæfer, Belgisk Malinois

og Labrador Retriever, optrænet

til blandt andet daglig vagttjeneste på

Forsvarets områder (alene HWK har 17

kilometer hegn at bevogte), og til patrulje-

og eftersøgningsopgaver.

Skolen træner også såkaldte ”sprængstofhunde”,

som er trænet til at opsnuse

miner og sprængstoffer. Det gør dem værdifulde

ikke mindst i Afghanistan, hvor de

danske soldater i øjeblikket har 4 hunde

udstationeret, fortalte Frank Larsen.

Gode forhold

At hundene har rigtig gode forhold kunne

repræsentanter fra partiet Fokus, der har

dyrevelfærd som et af de vigtigste programpunkter,

konstatere under et besøg.

De var meget imponerede over faciliteterne,

hvor hver hund har ”eneværelse”

med både en indendørs- og en udendørs

del.

Også det 6000 liter store genoptræningsbassin

gjorde indtryk på dyrevennerne

fra Fokus.

Tre eskadriller

Nogle af de mest profilerede enheder hos

Helicopter Wing Karup er naturligt nok

helikopter-eskadrillerne.

Eskadrille 723 driver otte Westland

Introduktionen af EH 101 Merlin gav negative overskrifter,

men efterhånden er problemerne løst.


Nr. 7 september 2011

Lynx helikoptere, som er specielt udrustet

til landing på skibe.

Helikopterne er i aktion lige fra Nordatlanten,

hvor de anvendes til blandt andet

fiskeriinspektion, til Adenbugten, hvor de

sættes ind mod pirater.

Eskadrille 724 består af 12 Fennec helikoptere,

som blandt andet er velegnede

til overvågning, sikring og let transport.

Eskadrillen har været aktiv i Irak og

Afghanistan, og herhjemme anvendes

den også til politiopgaver, blandt andet

eftersøgning af personer og køretøjer,

terrorsikring ved store begivenheder og

såmænd også fartkontrol på vejene.

Skæv start for Merlin

Eskadrille 722 er rednings-eskadrillen.

Det er givetvis den af de tre enheder,

som er mest kendt i offentligheden, og

mange reddere i ambulancetjenesten

har fra tid til anden haft forbindelse med

722, når syge eller tilskadekomne skulle

ombord på helikopteren og flyves til

hospitalet.

Enheden råder over 14 EH 101 Merlin

helikoptere, som afløste de navnkundige

Sikorsky maskiner.

Indsættelsen af de nye Merlin var

præget af problemer og forsinkelser, og

det skabte en del negative overskrifter i

aviserne.

- Mange fik opfattelsen af, at det nok

var sådan en IC 4-helikopter, som Frank

Larsen formulerer det.

Han tilføjer dog, at Merlin helikopteren

er en særdeles god maskine. Den lidt

kaotiske introduktion skyldtes primært

en kombination af mandskabsmangel,

omstruktureringer og for beskedne investeringer

på reservedelssiden, mener

kontaktbefalingsmanden.

Luftmadras og nødraket

Men i dag er problemerne efterhånden

løst, og eskadrillen er meget tilfreds med

den store Merlin.

Kontaktbefalingsmand Frank Larsen var en engageret

og underholdende guide på rundturen.

Frank Larsen havde i øvrigt et enkelt

svar på det spørgsmål, som han ofte bliver

stillet under rundvisninger, nemlig om

hvordan man kan komme ud at flyve med

EH 101’eren.

- Det kan man sagtens. Man skal bare

gå ind i Harald Nyborg og købe en luftmadras

og en nødraket, lød det ironisk og

med et smil fra befalingsmanden.

I dette træningsmodul kan brandfolkene

øve at slukke brand i kabinen på fly.

15


16 Redderen 34. årgang

Brandsoldater

på flyvestationen

Brandfolkene har godt med frigøringsværktøj

med i brandkøretøjet.


Nr. 7 september 2011

Sidste stop under besøget var hos Helicopter

Wing Karups egen brand- og redningstjeneste.

Også her kom FMV-medlemmernes

kameraer på overarbejde, for der var

masser af spændende køretøjer og grej at

knipse til scrapbogen.

Det gjaldt blandt andet et par amerikansk

byggede E-One slukningskøretøjer,

som alle interesserede kunne få en tur i.

Fuldt lastet vejer de 35 tons, og de kan

rumme 10.000 liter vand og 1000 liter

skum. Der er varme på, så vandet ikke

kan fryse nogen steder i systemet.

Indsatsleder Allan Lykke Pedersen

viser materiellet frem.

Den 600 hestes motor får det tunge

køretøj op på 80 km/t i løbet af 24 sekunder,

og tophastigheden er 115 km/t.

Undervognsdyser

Køretøjerne har undervognsdyser, så de

med 450 liter i minuttet kan slukke ”under”

bilen, og dækkene er modstandsdygtige

over for høje temperaturer og skarpe

kanter.

Det er værdifuldt, hvis man skal hen

til et havareret, brændende fly, hvor der

måske ligger metaldele på landingsbanen.

Heldigvis bruges undervognsdyserne

oftest til – trods alt – mindre dramatiske

formål som især hedebrande, som der

med mellemrum er nogen af i det midtjyske.

Brandkøretøjerne er udstyret med en

lille og en stor ”vandkanon”, hvor sidstnævnte

kan skyde 72 meter og afgive

3000 liter vand i minuttet.

Også civile opgaver

17

Bemandingen på brandstationen er til

daglig indsatsleder plus fire brandfolk.

Lørdag, hvor den civile lufthavn kun har

beskeden aktivitet, er det en plus tre.

Karup-brandfolkene sættes også fra

tid til anden ind til civile opgaver uden

for hegnet, men der skal naturligvis altid

være et beredskab klar på HWK, hvis

ikke lufttrafikken skal stoppes.

Alle der havde lyst, fik en tur

med de store køretøjer.


18 Redderen 34. årgang

Kvinde i faglig

front på landets

største station

Maibritt Køster er tillidsrepræsentant

for 165 kolleger

på station Hvidovre

Af Flemming F. Kyster

Man kan nøjes med fingrene på én hånd,

hvis man skal opgøre antallet af kvindelige

tillidsrepræsentanter på landets Falckstationer.

Men på station Hvidovre har de en af

slagsen, Maibritt Køster, som dermed

sørger for, at der er en kvinde som faglige

frontfigur på landets største station.

Ikke færre end 165 mand er der på stationen,

og på nær to kvindelige emergency-elever

samt fem-seks kvindelige sygetransportchauffører

skal det med "mand"

tages bogstaveligt.

Sergent i Flyvevåbnet

Det har dog ikke afskrækket den 36-årige

behandler, som trives på mandearbejdspladser

og som ikke har svært ved at råbe

sine kolleger op.

Hun har nemlig en fortid som sergent i

Flyvevåbnet, og før hun kom til Falck for

otte år siden arbejdede hun seks måneder,

under uddannelse, som fængselsfunktionær

i Vestre Fængsel.

- Så jeg er vant til en frisk og ligefrem

tone. Og jeg er ikke bange for at sige min

mening, men jeg gør det på en pæn måde

og altid med et smil, fortæller Maibritt

Køster.

Ildsjæl under konflikt

Under lønkonflikten i 2007 gik Maibritt

Køster efter eget udsagn bestemt heller

ikke og puttede med sine holdninger.

Det var medvirkende til, at kolleger

opfordrede ildsjælen til at engagere sig i

fagligt arbejde, og hun blev sekretær i den

faglige klub på station Hvidovre.


Nr. 7 september 2011

I februar i år tog hun så springet og

blev valgt som tillidsrepræsentant.

- Det skete lige før, at jeg kom tilbage

fra barsel, så jeg har ikke gået og kedet

mig med en lille pige derhjemme og tillidsposten

på arbejdet, bemærker Maibritt

Køster, som har fået fuld opbakning fra

sin kæreste.

Travlt men spændende

Hun har bestemt ikke fortrudt, at hun takkede

ja til valget.

- Jeg er typen, der godt vil have udfordringer

- der skal ske noget på jobbet. Og

dér giver posten som tillidsrepræsentant

en spændende variation til jobbet som

behandler. Det har givet endnu større

arbejdsglæde, beretter Maibritt Køster.

Blandt udfordringerne kan være, at man

nogen gange føler sig lidt som jaget vildt,

tilføjer hun:

- Ofte når jeg næsten ikke at træde på

Falck-jord, før jeg bliver mødt med spørgsmål

fra kolleger.

Ind i mellem siger jeg "Giv mig lige en

halv time" - så vil jeg bare sidde med min

frokost og min avis. Jeg har brug for nogle

åndehuller og for restitution lige som

alle andre, påpeger behandleren.

Fokus på dialog

Hun understreger dog, at hun over alt

møder stor varme og velvilje hos kolle-

Svensk sag om

”omvendt” diskriminering

Brandvæsnet i Södertörn nær Stockholm har fået en

sag om diskriminering på halsen, skriver netmagasinet

tjugofyra7.se.

Da Simon Wallmark søgte sommervikariat i ”Södertörn

Brandsförsvarsförbund”, blev han afvist med den begrundelse,

at man primært søgte kvinder samt personer med

udenlandsk baggrund.

Som mand med svensk baggrund opfyldte Simon Wallmark

ingen af disse krav.

Til gengæld havde han en to-årig brandmandsuddannelse

i bagagen. Af de 33 personer, som fik et sommervikariat,

havde 12 slet ingen brandrelateret uddannelse, men besad

”andre kompetencer”, mente brandvæsnet.

gerne, og hun er kommet et langt stykke

med at "opdrage" dem til ikke at komme

med henvendelser, som de sagtens selv

kan finde svar på, eksempelvis hos ledelsen

eller i lønafdelingen.

Maibritt Køster, tillidsrepræsentant

på station Hvidovre.

På den måde er der bedre tid til de faglige

sager, som Maibritt Køster angriber

med sit favoritvåben: Problemafklarende

dialog.

- Vi har store områder med integrationsproblemer, og dette

er en af flere måder at forsøge at skabe bedre relationer

til områderne og de, som bor der, forklarer redningschef

Lars-Göran Uddholm til netmagasinet om den positive

særbehandling af blandt andet personer med udenlandsk

baggrund.

Men det overbeviser ikke Simon Wallmark, som, bakket

op af organisationen Centrum for Rättvisa, kræver 100.000

kroner i erstatning for diskriminering.

Sagen ventes at komme for retten i starten af oktober.

19


Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved

Løkke i Tårnby

Falckstationen i Tårnby på Amager havde

prominent besøg på tærsklen til folketingsvalget

den 15. september.

Som det sidste stop i hele valgkampen

lagde daværende statsminister Lars Løkke

Rasmussen vejen forbi stationen sent onsdag

aften før valget.

Forinden havde han været igennem en

opslidende tv-debat med sin udfordrer Helle

Thorning-Schmidt på DR 1 samt en partilederrunde

på TV2.

Men et sidste slag skulle altså slås i

Tårnby, hvor blandt andre stationsleder

Frank Johansson, fællestillidsmand Karsten

Jakobsen, flere end en snes reddere samt

et større presseopbud tog imod.

Der var stor spørgelyst både før og efter,

kameraerne var på. Også et par relativt

nyansatte elever (opstart 1. august 2011)

havde mod på at spørge lidt ind til, hvordan

Lars Løkke Rasmussen ville sikre beskæftigelsen

for nyudlærte ambulance assistenter.

Også elektroniske patientjournaler og

nedlæggelse af regionerne var blandt de

emner, der blev drøftet, før Løkke trillede

hjem til nogle sikkert tiltrængte timers søvn.

UMM ID-nr. 42 506

More magazines by this user
Similar magazines