Oversøiske rundrejser - Camilla Daugaard

camilladaugaard.dk

Oversøiske rundrejser - Camilla Daugaard

Blue Mountains Operahuset og Harbour Bridge

Dag 15 Cairns (M, F)

Heldagstur til koralrevet • Mulighed for at dykke og snorkle

Verdens største naturlige ”bygningsværk”, The Great Barrier Reef,

strækker sig mere end 2.000 km langs Australiens østkyst, og her

ved Cairns ligger koralrevet forholdsvis tæt ved kysten. Denne dag

kommer du på en dejlig sejltur til revet. Den foregår med en luksuskatamaran

med sejl, og efter kun to timer er du fremme ved Michaelmas

Cay, som er en skøn lille sandø med et fantastisk fugleliv. I løbet

af dagen kan man dykke og snorkle, opleve koralrevet fra en båd med

glasbund og komme på ”beach walk” i selskab med en marinebiolog.

Er du nybegynder med hensyn til at snorkle, får du en grundig instruktion.

I løbet af dagen bliver der serveret en lækker frokostbuffet og

på vejen tilbage et glas mousserende vin. Overnatning: Bay Village

Tropical Retreat.

Dag 16 Cairns - Undara (M, F, A)

Naturoplevelser ved Undara • Solnedgangstur • Bo i flotte togvogne

Vi forlader Cairns og kører til et område sydvest for Cairns for at

opleve et helt unikt naturfænomen. Her blev der for 190.000 år siden

dannet et system af underjordiske lava tunneler, som nogen steder er

blevet gennembrudt, og der er opstået områder med sjælden flora og

fauna. Du bliver budt velkommen på Undara Lava Lodge med frokost,

der som næsten alt andet her i bush’en foregår udendørs. Om eftermiddagen

kan du slappe af ved pool’en eller nyde omgivelserne ved at

følge en af de afmærkede vandrestier. Sidst på eftermiddagen er der

arrangeret en solnedgangstur, og mens solen går ned over Newcastle

Range, bliver der serveret vin og snacks. Her i skumringen vil du helt

sikkert se græssende kænguruer og store flokke af flagermus, der

forlader lavatunnelerne. Efter en hyggelig aften omkring bålet kan

du gå til ro i en af de flotte, restaurerede togvogne, der er opstillet i

bush’en, og som gør det ud for ”hotelværelse”. Overnatning: Undara

Lava Lodge.

Dag 17 Undara - Cairns (M, F)

Tur gennem lavatunnelerne

Du vågner op til fuglesang og til en lækker morgenmad, der bliver

tilberedt i det fri, og det er ikke usædvanligt, at der sidder en kænguru

eller to på klipperne og kigger på. Efter morgenmaden begynder en

rigtig interessant tur gennem lavatunnelerne. Den lokale guide er meget

professionel og har en utrolig viden, ikke kun om lavatunnelerne,

men også om den australske natur generelt. Tilbage på Undara Lava

Lodge står frokosten klar, og efter frokost køres der tilbage til Cairns.

Overnatning: Bay Village Tropical Retreat.

Dag 18 Cairns – Sydney (M, F)

Rundvisning i Operahuset • Sejltur med frokost • Tid på egen hånd

Vi tager afsked med Cairns og flyver til Sydney. Der er rigtig meget at

opleve i Australiens største by, og vi går om bord i oplevelserne allerede

om formiddagen. Sydney Opera House er blevet et australsk ikon,

og når man står ansigt til ansigt med det imponerende bygningsværk,

er det ingen overraskelse, at det er en af de mest fotograferede

bygninger i verden. Ét er at se Operahuset udefra, noget andet er at

komme indenfor, og derfor har vi inkluderet en times rundvisning,

hvor du hører historien om det arkitektoniske mirakel og bl.a. kommer

bag scenen. Fra Operahuset er der ikke langt til Circular Quay, der er et

knudepunkt i Sydney. Herfra afgår færgerne til forstæderne, og her

begynder også den 2-timers sejltur, som tager os med rundt i Sydneys

havneområde, mens vi nyder en dejlig frokostbuffet. Du ser Operahuset

og Harbour Bridge fra søsiden, den flotte skyline og får i det hele

taget et godt indtryk af den smukke storby. Nyd resten af dagen på

egen hånd. Overnatning: Quality Hotel Cambridge.

Vælg en ekstra oplevelse: Forestilling i Operahuset

Om aftenen er der mulighed for at overvære en forestilling eller koncert

i Operahuset, som vi anbefaler at reservere hjemmefra. Kontakt

os for program og pris.

Dag 19 Sydney (M, F)

Naturoplevelser i Blue Mountains • Featherdale Wildlife Park

Denne dag er der arrangeret en heldagstur til Blue Mountains National

Park, der ligger et par timers kørsel fra Sydney. Blue Mountains

National Park er World Heritage Area, bl.a. fordi der i området findes

91 forskellige eukalyptusarter og 132 plantearter, der kun findes her.

Naturen i nationalparken er helt fantastisk med skovklædte bjerge,

vandfald og dybe kløfter. I løbet af dagen ser du flotte udsigtspunkter,

den meget kendte klippeformation, The Three Sisters, og kommer

en tur med verdens stejleste jernbane 400 m ned ad den næsten

lodrette bjergside. Frokosten bliver serveret på en historisk restaurant

i området. På vejen tilbage til Sydney stoppes der ved Featherdale

Wildlife Park med mulighed for at se mange af de dyrearter, der kun

findes i Australien. Overnatning: Quality Hotel Cambridge.

Dag 20 Sydney (M, A)

Sightseeing på egen hånd • Shopping • Afskedsmiddag

Denne dag er afsat til oplevelser på egen hånd. Rejselederen hjælper

gerne med tips og ideer. En ide kunne være at udforske Sydneys

ældste bydel, The Rocks, der ligger mellem Circular Quay og Harbour

Bridge. Her gik de første europæiske kolonister og straffefanger i land

i 1788 og gik straks i gang med at bygge. The Rocks emmer af historisk

atmosfære, selv om der nu er gallerier, butikker og cafeer i mange

af de gamle bygninger. Museum of Contemporary Art kunne også

være en ide. Museet ligger ved West Circular Quay mellem færgeterminalen

og området The Rocks. Museum of Contemporary Art har

åbent hver dag, og der er gratis adgang. Ud over den faste samling er

der altid adskillige spændende særudstillinger, der giver et fint indtryk

af, hvad der rører sig på kunstscenen ”down under”.

Afskedsmiddag på Waterfront Restaurant, hvor der bliver serveret en

dejlig 3-retters menu. Overnatning: Quality Hotel Cambridge.

dag 21 sydney (M)

En lang rejse er ved at være slut. Formiddagen er på egen hånd til en

spadseretur eller til de sidste indkøb, før vi om eftermiddagen vinker

farvel til Sydney og flyver via Singapore tilbage til Europa.

dag 22 Ankomst til danmark

klima

sydney Alice springs Cairns

Nov Feb Nov Feb Nov Feb

Temperatur 24 25 33 35 31 31

Regn 77 125 29 34 100 422

7

More magazines by this user
Similar magazines