• Tid • Spejderne gav 2 mill. til UNICEF • 75 års ... - Sct. Gilderne

MEDLEMSBLAD
FOR
SCT. GEORGS
GILDERNE
I DANMARK
Sct. Georg
Juni
2008
75. ÅRGANG
• Tid
• Spejderne gav 2 mill. til UNICEF
• 75 års jubilæum - en dejlig oplevelse
NUMMER
3

Landsgildeledelsen
Landsgildemester Hanne Borgstrøm
Ruskær 15, st. tv., 2610 Rødovre
Tlf. 36 75 94 85
E-mail lgm@sct-georg.dk
Landsgildekansler Søren Silving
Stutmestervej 21 C, 3400 Hillerød
Tlf. 40 97 23 32
E-mail lgk@sct-georg.dk
Landsgildeskatmester Margit Toxværd
Langelandsvej 11, 3. tv., 2000 Frederiksberg
Tlf. 38 10 19 11
E-mail lgs@sct-georg.dk
International sekretær Niels Rosenbom
Højskolebakken 2 G, 9760 Vrå
Tlf. 49 25 36 03
E-mail lgis@sct-georg.dk
Uddannelsessekretær Lone Erkmann
Munkebanken 5, 4681 Herfølge
Tlf.: 56 65 07 06
E-mail lgus@sct-georg.dk
PR-sekretær Kjeld Krabsen
Nis Petersensvej 18, 8660 Skanderborg
Tlf. 86 53 81 88
E-mail lgpr@sct-georg.dk
Øvrige landsgildeadresser på side 22-23
Redaktør af Sct. Georg
Ingrid Danstrup
Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft
Tlf. 74 51 42 49, fax: 74 51 42 13
E-mail redaktionen@sct-georg.dk
Bladet udsendes 6 gange årligt:
10/2, 10/4, 10/6,
10/8, 10/10 og 10/12.
Deadline: Den 10. i måneden forud
SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR:
Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K
Telefon 33 32 27 33, giro nr. 6 00 13 51
Telefax 33 32 29 91
Internet www.sct-georg.dk
E-mail kontoret@sct-georg.dk
Kontortid man.-tors. 10-14
Kontorleder Kirsten Christensen
Læs om …
Oplag: 5.400 eksemplarer. Produktion: Jannerup Offset A/S, 4200 Slagelse. ISSN: 0900-9280
Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter
2
Arrangementer
på landsplan:
16. august 2008
DIS-møde, Kolding
20.-21. september 2008
Gildemesterstævne på Vingstedcentret
9. november 2008
Dansk Flygtningehjælps
landsindsamling
26. november 2008
Fredslyset bringes rundt i Danmark
15. - 23. juli 2009
Blå Sommer, Stevningshus
Internationale
arrangementer:
21. - 26. august 2008
ISGF Verdenskonference i Wien,
Østrig.
11. - 14. juni 2009
Nordisk-Baltisk træf på Åland
Hvis du vil vide mere om de forskellige
arrangementer - så kontakt
landsgildekontoret.
What’s on internationalt ........ 4
Højskoleudvalget ...................... 5
Gilderne og de andre ............. 6
Fra gildebror til gildebror ...... 12
Rodbjerggaard ....................... 18
Opslagstavlen ........................ 19
Navnestof .............................. 20
Forsiden: Indgang til jubilæumsreception
på Københavns Rådhus 25. april
Foto: Peter Brandi

Tid
Af Søren Silving, Landsgildekansler
Hvis man ser i den store Danske Encyklopædi,
så er tid et fundamentalt begreb i vor erkendelse.
Som sådant kan det ikke defineres eksplicit,
et vilkår, som det deler med andre fundamentale
begreber såsom længde og bevægelse.
Trods manglen på en definition formår
vi i de fleste erkendesituationer at anvende
begrebet tid på en entydig, korrekt måde.
Dette forhold kommer til udtryk i en ofte
citeret passage fra Augustins bekendelser fra
omkring år 400:
”Hvad er tid? Hvis ingen spørger mig herom,
ved jeg det. Men hvis jeg vil forklare det til
nogen, ved jeg det ikke” (lånt fra bind 19 side
86).
Hvad er tid egentlig for os ?
Har vi en tid foran os ?
Har vi tid til at gøre alt det, vi gerne vi ?
Jeg vil prøve at besvare disse 3 spørgsmål, for
efter min menig er de spørgsmål vigtige i vores
bevidsthed.
Når vi siger ja til at gøre en indsats i en bevægelse,
vi er medlem af, forholder vi os også til,
om vi har tid, eller vi ikke har, ja faktisk hver
gang vi prioriterer vores dag, gør vi op med,
om vi har tid, eller vi ikke har.
Tid er for mig at have tid til at gøre en indsats
for en sag, jeg personligt brænder for.
Har vi tid foran os? Det vil for nogle synes
som et banalt spørgsmål og kan vel besvares
med, ja vi har den tid, vi har, altså tiden fra
nu, og til vi skal dø.
Spørgsmålet kan også besvares med: JA vi har
en tid foran os, og den tid skal vi benytte til at
få og opleve positive ting og deltage positivt i
det arbejde, vi nu har påtaget os rundt omkring
i vores egen verden.
Men vi skal også huske, at de personer, vi
samarbejder med, helt sikkert har en anden
opfattelse af tid og indsats, end vi selv har. Det
kan og skal vi alle huske på. Nogle har hele
dagen til rådighed, og andre har kun dele af
dagen, eller på nudansk, nogle er arbejdsramt,
og andre er ikke.
Men har vi så tid til at gøre alt det, vi gerne vil.
Jeg kan høre nogle i min omgangskreds, som
bare vil svare: ja da, det har jeg. Andre vil
kigge på mig og sige: nej da, men jeg prøver at
løse de opgaver, jeg har ansvaret for.
”Jeg prøver at …” er helt klar det svar, jeg
møder oftest.
Hverdagen i dag er helt klart en prioritering,
som foregår hele tiden hos alle mennesker.
Men jeg håber vi alle i Gildebevægelsen kan
være enige om, at vi alle gør vores, for at bevægelsen
fortsat er en bevægelse og IKKE bare en
forening.
Lad os sammen fortsætte arbejdet for gildebevægelsen
og dermed
sikre, at det
ikke pludseligt bare
bliver en forening,
hvor hovedformålet
er kaffe og kage.
Rigtig god sommer.
3

4
What’s on international …
Verdenskonferencen
I skrivende stund (primo maj) ser det ud til, at
vi bliver 17 danskere (samt Rigmor Lauridsen,
som jo officielt tæller som medlem af
verdenskomi-teen). Vores delegation, som består
af landsgildemesteren og internationalt udvalg,
arbejder med de ganske mange foreslåede
vedtægtsændringer. Det er vores grundlæggende
hold-ning, at ISGF er en bevægelse, som ikke
må udvikle sig til en organisation. Vores struktur
skal derfor være flad og ubureaukratisk.
Handlingsplanen for 2008 - 2011 skal behandles
på cafémøder (som beskrevet i Sct.
Georg, april). Da der ikke er indkommet
kommentarer til oplægget, som blev sendt til
distrikterne, arbejder vi videre med dette oplæg.
World market blev ’opfundet’ for tre år siden i
Lillehammer, og det bliver også gennemført i
Wien. Ideen er, at deltagerlandene på markedet
sælger forskellige effekter, og at det indkomne
beløb går til støtte for udviklingslande i ISGF.
Vi er i gang med at indsamle effekter. Der er tre
krav:
1. Fødevarer må ikke sælges
2. Effekterne skal være små og lette (skal
kunne transporteres i flybagagen)
3. De må ikke koste noget i anskaffelse
Skulle et gilde ligge inde med nogle effekter,
som de gerne vil give til formålet, så kontakt
LGIS. Det kunne f.eks. være julemærkeark eller
overskydende ’nipsting’ fra et gildejubilæum.
DIS-møde
Årets DIS-møde finder sted 16. august i Kolding.
Indkaldelse er sendt ud med IU nyhedsbrev
nr. 4.
Hvis du sidder med nogle ideer til det
internationale arbejde, så husk at fortælle det til
din DIS, så han/hun kan bringe det videre til
dette landsdækkende forum.
Hjemmesider
På www.sct-georg.dk kan du nu læse de IU
nyhedsbreve, som sendes direkte til DIS. Brug
password og gå på opdagelse under
internationalt. Her kan du også læse nyhedsbrevene
fra Nordisk-Baltisk underregion
(NBSR), seneste brev er fra maj.
ISGFs hjemmeside er under renovering, men
www.isgf.wordpress.com opdateres løbende, og
her kan man følge med i den store gildeverden.
Bl.a. kan du finde ISGFs hilsen til Sct. Georgs
Gilderne i Danmark i anledning af 75 års
jubilæet. Denne hilsen er også bragt i IU nyt nr.
5.
Nye internationale tiltag
I Horsens kommune er en skole, kommunen og
lokale spejdere gået sammen om at arrangere en
lejr for børn af anden etnisk herkomst. Der
satses på 100 børn i år, og lejren foregår 8. - 11.
juli på Kompedal lejrskole i Silkeborg kommune.
Lokale gildebrødre har meldt sig som
hjælpere, men der kan stadig bruges flere
hænder. Har du lyst og mulighed for at tage en
tørn, så kontakt LGIS.
I Vejle arbejdes der på en sommerlejr for
asylcenter Jellings børn på Rodbjerggaard.
Flere gilder med norske twinning-gilder har
planlagt besøg i broderlandet på nationaldagen
den 17. maj. Det har næppe været kedeligt.
Nordmændene forstår jo at fejre deres nationaldag.
LGIS Niels Rosenbom

Højskoleudvalget
GILDERNES HØJSKOLE
2008 — 2009
En verden der hænger sammen
Det femte højskoleforløb i Gildernes Højskole står nu for døren. I sidste udgave af Sct. Georg beskrev vi
kort, hvordan højskolen fungerer med debatoplæg, partnergrupper, afsluttende samvær, foredrag og
debat på Rødding Højskole. Det er med den største glæde og forventning til højskolesæsonen, vi kan
byde velkommen til de tre oplægsgivere og foredragsholdere.
International chef for Folkekirkens Nødhjælp, Christian Friis Bach
Christian Friis Bach har, trods sin unge alder, en lang karriere i internationale organisationer bag sig og
kender til at manøvrere i vanskelige, politiske og religiøse spændingsfelter. Skal vi tvangsfodre verden
med demokrati? var et af de spørgsmål, der hang i luften efter vores samtale.
Forfatter, civiløkonom Lene Andersen
Lene Andersen er kvinden bag pseudonymet Jesper Knallhatt, forfatter til bogprojektet ‘Baade-Og’, hvor
der indtil nu er udkommet 3 slagkraftige bøger, som på nye og provokerende måder kigger på samfundets
helbred og blandt andet spørger om, hvem der sætter kodeks for informationssamfundets måde at virke
på. Herudover har Lene Andersen blandt andet udgivet debatbogen ‘Frihed og demokrati — hvor svært
kan det være’. En sej bog, hvor frihed og ansvar ofte står skrevet i samme sætning.
Skoleleder Lise Egholm
Lise Egholm er skoleinspektør på Rådmandsgades Skole på Nørrebro i København, hvor flertallet af
elever er forsynet med hudfarve, religion, politisk opfattelse, sprog, klædedragt og meget mere i helt
andre farver end det, vi er vant til.
Lise Egholm har udgivet bogen ‘Min blå sofa - om integration i skolen’. Her lægger hun ikke skjul på,
at integration for hende handler om klare grænser. Ingen forskelsbehandling eller lalleglad tolerance.
Kan fordragelighed og lige værdighed i klasseværelset videreføres udenfor?
De tre oplægsgivere befinder sig i cyberspace, og kan gøres synlige ved at søges på f.eks. Google.
Deltagerprisen er kr. 1.550 pr. person, hvor vi indkvarteres i dobbeltværelser. Beløbet betales med et
depositum på kr. 425 ved tilmelding samt kr. 375 ved modtagelse af hvert oplæg. Tilmelding vil være
bindende. Deltagerprisen omfatter skriftlige oplæg og deltagelse i weekenden 24.-26. april 2009 på
Rødding Højskole. For deltagere, der kommer i tog, er der inkluderet transport til/fra Vejen Station.
Der modtages ikke tilmelding nu. I augustudgaven af Sct. Georg vil der være tilmeldingskupon. Der er
tale om ‘Først til mølle princippet’, som praktiseres ved, at der først modtages tilmeldinger i august
måned efter bladets udgivelse.
Som sædvanligt vil vi hævde, at Gildernes Højskole indeholder
lige præcis det, du ønsker dig med hensyn til:
Personlig udvikling - diskussioner - stillingtagen og socialt
samvær i såvel arbejde som fest
Højskoleudvalget, Margrethe Gybel og Sten Frost
Gildernes højskole - den rette højskole med de skæve vinkler
5

6
Gilderne og de andre
En moderne pigespejder er heltinde i sit eget liv
Af Birgitte G. Eriksen, Formand for De grønne pigespejdere
De grønne pigespejdere har netop lanceret en
ny medlemskampagne, og så er vi i fuld gang
med at realisere Udviklingsfællesskabet med
DDS på spejdercenter Holmen.
Pil er en helt almindelig – men alligevel helt
ualmindelig pige. Hun bor sammen med sin
mor, sin lillebror Birk og sin storesøster Liv.
Pil er 9 år gammel og går i 3. klasse. Hun er
spejder, og hun går til fodbold – og er den
centrale figur i et nyt aktivitets- og kampagnemateriale
for de yngste aldersgrupper hos De
grønne pigespejdere. Her gælder det om at
træne til at blive en ægte pige-heltinde anno
2008. Pil er også lillesøster til Liv - maskotten
på sidste års fantastiske Landslejr.
Hovedrollen i dit eget liv – eller tilskuer?
Et af De grønne pigespejderes tre strategiske
fokusområder har overskriften Leder i eget
liv. Det handler om livsduelighed, og kampagnen
sætter fokus på livsduelighed i børnehøjde
og på hverdagsdansk, så det giver mening
for piger i dag. Det handler om, at man
ikke bare er tilskuer til livet, men at man
udfylder en rolle, ja faktisk tager føringen og
spiller hovedrollen i sit eget liv – så kampagnen
hedder heltinde i eget liv. Når man mestrer
livet, så kan man på én gang klare sig selv og
samtidig indgå i fællesskaber med andre og
bidrage på sine egne præmisser til, at verden
er et godt sted at være.
Pil er en moderne gæv pigespejder med ben i
næsen, og i hverdagen og til spejder øver hun
sig på at være livsduelig, selvom hun måske
ikke altid helt er klar over det selv.
Kan din datter tænke selv?
Det moderne spejderliv handler (som det i
øvrigt altid har gjort) om at lære nyttige færdigheder,
få øje for hvad man har lært og være
bevidst om, hvor det kan bruges – både i små
og store sammenhænge og på den måde udvikle
livsduelighed. Når vi på kampagneplakater
lidt provokerende spørger forældre:
”Kan din datter tænke selv?”, så er det
selvfølgelig for at få lejlighed til at fortælle, at
pigespejdere kan tænke selv og stå på egne
ben, og at pigespejderi naturligvis er den bedste
gave, man kan give sin datter – også i år
2008.
Den moderne pigespejder
I moderne pigespejderarbejde tager aktiviteterne
udgangspunkt i vores fælles hverdag og
lader det være den interessante og troværdige

amme for vores værdier – for det er stadig
gennem aktiviteterne, vi formidler vores værdier.
Det er da klart, at pigespejdere anno
2008 eksempelvis lærer medlemmerne i den
lokale seniorklub at betjene mobiltelefonen,
så de kan sms’e med børnebørnene. Pigerne
får chancen for at formidle noget, de virkelig
er gode til, til nogen, som virkelig har brug for
det. Én simpel ide, som har alle de rigtige elementer:
samfundsengagement, fællesskab, medansvar,
nyttige færdigheder, en topaktuel aktivitet
og en brandgod historie til omverdenen
om pigespejdere, som gør en forskel.
Noget går af mode - andet gør ikke
Moderne pigespejdere kommunikerer via
mobiltelefon og Internet, navigerer ved hjælp
af GPS, arbejder med ledelse fra barnsben,
diskuterer demokrati, ligestilling og klimapolitik
og bekymrer sig om gruppevoldtægter
og asylansøgerbørn – dét ser nok lidt anderledes
ud end for halvtreds eller hundrede år
siden. Den moderne pigespejder er heltinde,
fordi hun tager ansvar, organiserer, skaber fællesskab
og ikke er bange for at åbne munden
og tage hovedrollen i sit eget liv. Dét er til gengæld
ikke så forskelligt fra de klassiske spejderværdier.
Aktiviteter ændrer sig hele tiden
– temmeligt radikalt endda, men værdier gør
det ikke. Nogle ting går af mode - andre gør
ikke, men det er vigtigt, at vi kan skelne, for
mens det er værdierne, som får pigerne til at
blive i det lange løb, så er det aktiviteterne og
de historier, vi fortæller om os selv, som trækker
dem til i første omgang.
Udviklingsfællesskabet tager form
Så er De grønne pigespejdere flyttet ind på
spejdercenter Holmen, og det nye udviklingsfællesskab
tager mere og mere form for hver
dag, der går. Vi glæder os utroligt meget til
arbejdet og til vores nye hverdag med gode blå
kolleger. Hverdagen for både blå og grønne
medarbejdere er under forandring og spejdercenter
Holmen det samme, og tiden vil vise,
hvordan udviklingsfællesskabet vil bidrage til
forandringer for spejdere og ledere i begge
korps.
Et børnehjem uden en vaskemaskine ...
Af Vivi Holm, De grønne pigespejdere, formand for det danske projektteam
Hvad gør man, når maskinen går i stykker,
og der ikke er penge til en ny maskine?
Man klarer sig ”på bedste beskub”, som det
hedder med et gammelt udtryk.
Men nu lysner det, for 3. Odense gilde har
valgt bl.a. at støtte et børnehjem i Minsk
(Hviderusland), så de kan købe en ny
maskine.
Se mere om projektet andetsteds i bladet,
hvor de danske spejdere som et led i samarbejdet
med de østeuropæiske lande støtter
spejderarbejdet i Hviderusland.
7

Spejderne gav 2 millioner til UNICEF
Af Jeanette Hedegaard, 100-årets kommunikationsgruppe
På et år lykkedes det spejdere fra fem danske
spejderkorps at tjene penge til at bygge 26
skoler til børn og unge i Angola. Lørdag den
5. april overrakte spejderne de 2 millioner
kroner til UNICEF ved en ceremoni på spejderskolen
Korinth på Fyn.
Omkring 100 personer i alle aldre var mødt
op for at deltage i afslutningen af Fredsgaven
og overrækkelsen af pengene til UNICEF.
Der var spejdere, spejderchefer fra alle korps,
repræsentanter for Fredsgaven og 100-års jubilæet
samt repræsentanter fra UNICEF.
Inden selve overrækkelsen af pengene fortalte
UNICEF om skolebyggeriet i Afrika: Hvordan
det skal foregå, og hvad planerne for skolernes
fremtid er. Bagefter fortalte spejdere fra
de fem kommuner, som havde samlet flest
penge ind, om, hvordan de havde tjent pengene.
Herefter overrakte Jesper Nybo Andersen fra
100-års gruppen pengene til UNICEF Danmarks
generalsekretær Steen M. Andersen, og
til sidst blev vinderen af kommunekonkurrencen
kåret.
Et år med en ekstra indsats
”Jeg er både stolt af, at spejderbevægelsen kan
give så stor en gave til UNICEFs fantastiske
formål, og af hver enkelt af de spejdere, der
har gjort en god gerning,” fortæller Jesper Nyboe
Andersen.
UNICEF generalsekretær Steen M. Andersen
glæder sig over den store støtte fra spejderne:
”Spejderne i Danmark lever flot op til Fredsgavens
formål ved at støtte UNICEFs skole-
8
projekt i Angola. Efter mange års krig i landet
har børn i Angola brug for at komme i skole,
hvor de blandt andet undervises i fred og
sameksistens.”
Mere end en skole
Blandt de fem kommuner, der havde samlet
flest penge ind til Fredsgaven per spejder, var
de fynske spejdere med 173.000 kroner og de
bornholmske spejdere med 75.000 kroner.
Dermed havde spejderne fra Fyn samlet ind
til over to en halv skole, mens Bornholm bidrog
med en skole.
Spejderne fra Samsø vandt kommunekonkurrencen
med 757,58 kroner pr. spejder,
mens Langeland kommune blev nummer to
med 554,49 kroner pr. spejder.
Fakta
Fredsgaven var et samarbejde mellem
UNICEF og Det Danske Spejderkorps,
KFUM-spejderne, De grønne pigespejdere,
Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk
Spejderkorps Sydslesvig. Pengene fra Fredsgaven
går til skoler til børn og unge i
Angola. UNICEF vil stå for både at bygge
og drive skolerne. En skole koster 75.000
kroner, så det bliver til 26 skoler fra
spejderne.
De danske spejdere valgte at samle ind til
Fredsgaven i forbindelse med spejderbevægelsens
100-års jubilæum i 2007.

Spejderengagement styrker Østeuropa
Danske spejdere samarbejder med Belarus om organisationsudvikling og gadebørnsarbejde
Af Vivi Holm, De grønne pigespejdere, formand for det danske projektteam
Siden begyndelsen af 2007 har en gruppe
ledere fra De grønne pigespejdere og fra Det
Danske Spejderkorps været sammen om et
projektsamarbejde med pigespejderne i Belarus.
Projektet er kommet i stand med ekstern,
dansk støtte, og det har som alt andet spejderarbejde
en væsentlig dimension i det at udrette
noget i de sammenhænge, hvor der er brug
for det. Vi kalder det som bekendt ”duty to
others”, og begrebet er internationalt, om end
det realiseres forskelligt fra land til land.
I Belarus har pigespejderkorpset som sit aktuelle
indsatsområde valgt at hjælpe bl.a. børnehjemsbørn
ved at give dem et tilbud om en
fritid med indhold, og ikke mindst at være
med i et spejderfællesskab, hvor de ikke på
forhånd er sat i bås på grund af deres sociale
handicap.
Spejderarbejdet i Belarus er ligesom i de andre
østlande genetableret efter en årrække med
pionerorganisationen som eneste og vidtfavnende
fritidstilbud. For de frivillige spejderledere
betyder det, at de skulle begynde på ny
med at virkeliggøre tankerne om et aktivt
spejdertilbud til børnene, for de, der var med
dengang, har aldersmæssigt bevæget sig væk
fra de aktives rækker.
Generelt er viljen til engagement hos spejderlederne
i Belarus langt stærkere end de
praktiske muligheder, for systemet står uforstående
over for, at kvinder ulønnet vil gå ind
i frivilligt arbejde for og med børn, som
”staten jo bare kunne tage sig af”. Men de vil!
- og så har vi påtaget os rollen som dem, der
giver dem supervision og kursusmuligheder
på de områder, som de efterspørger.
Aktuelt har der netop været afholdt IT-kursus
for 23 hviderussiske pigespejderledere. Kurset
blev gennemført på universitetet i Minsk, og
formålet var bl.a. at give lederne kvalifikationer
til at knytte korpset sammen elektronisk,
således at man kan undgå nogle af de mange
og lange rejser til møder, som forudsætter
villighed hos arbejdsgiverne til at give den
ansatte tidligere fri om fredagen, foruden at
ægtemanden også skal påtage sig husmor-
opgaverne, mens hans hustru er til spejderledermøde
et andet sted i landet.
Næste kursus er en opkvalificering af lederne,
så de får kompetencer til at give ”de kuldsejlede
børn” fra børnehjem og vanskeligt
stillede familier et spejdertilbud, de tør tro på
og vil tage imod.
Herefter følger så et kursus i Female Leadership,
hvor vi fra dansk side sender en instruktør,
som sidestillet med de hviderussiske
instruktører kan tegne et billede af, hvilke
potentialer, der ligger i den kvindelige lederrolle,
og som kan gives videre til pigerne og de
unge ledere, når de skal finde deres egen rolle
i et land i udvikling, hvor det spirer med initiativ,
samtidig med at staten håndhæver den
politiske dagsorden - ganske som det har været
tilfældet i de andre østlande, som nu har
oplevet et systemskifte.
Projektet har været i gang i et år med et meget
højt aktivitetsniveau, og der er lagt planer
for, at det fortsætter på samme niveau frem til
foråret 2010, og det er så vores håb, at der på
gruppeplan er knyttet danske og hviderussiske
spejderkontakter, som kan fungere, også efter
projektet er slut.
Se også bloggen
http://spejderarbejde.blogspot.com
9

Sct. Georgs Gilderne og Danmarks-Samfundet
Af Nils Ole Kajhøj, Landsformand for Danmarks-Samfundet / gildebror i 2. Næstved Gilde
100 år som kulturbærende organisation
I mange foreninger kan man spørge ”Hvordan
var det nu, vi fik vort flag eller fane?” – Jo det
var vist nok Danmarks-Samfundet, som gav
os den – og så var der noget med at sælge
Valdemarsflag den 15. juni.
Jeg tror næsten, at alle Gildernes flag og faner
gennem årene er skænket af Danmarks-Samfundet.
Danmarks-Samfundet er en upolitisk organisation,
der har til opgave at uddele faner og
flag til foreninger og organisationer samt udbrede
kendskabet til og rådgive om den rette
brug af Dannebrog. Vor væsentligste indtægtskilde
er det årlige salg af Valdemarsflag, som
vi supplerer med tilskud fra Kulturministeriets
Tips- og Lottopulje samt med bidrag fra medlemmer
og organisationer.
Men vi må tilstå, at det generelt kniber med at
få vore brugere til at aftage Valdemarsflagene.
Spejdergrupperne og idrætsorganisationerne
melder fra. Vi ved godt, at det er svært at stå
på offentlige steder og sælge flagene, og vi bliver
desværre ofte anset for at sælge flagene til
støtte for et bestemt politisk parti. Derfor
anbefaler vi nu, at flagene sælges på andre dage
i lukkede forsamlinger og opfordrer til at
bruge dem på egne mærkedage.
På trods af vanskelighederne med at sælge
flagene formåede vi i 2007 at få indtægter nok
til at uddele 124 faner, 19 faneduge og 117
flag.
Med vedtægtsændringer i 2005 blev vi en
medlemsorganisation, hvor vi arbejder med at
10
oprette lokalafdelinger med egne bestyrelser i
alle de nye store kommuner. Herved skulle vi
komme i nærmere kontakt med foreningslivet
gennem medlemskab af de kulturelle paraplyorganisationer.
Jeg vil ikke undlade at opfordre det enkelte
gilde eller den enkelte gildebror til at melde
sig ind i Danmarks-Samfundet. Mange har
allerede taget initiativ hertil, og får automatisk
tilsendt nyhedsbreve, årsskrift og flag til eget
brug m.m.
Rundt om i landet holdes der stadig flagfester
den 15. juni med deltagelse af spejdere, idrætsorganisationer,
folkedansere og soldaterforeninger
m.fl. Desværre måtte vi i nogle år
se disse flag- og fanefester blive nedlagt, fordi
der ikke var nogen som koordinerede arrangementerne.
I de seneste år er tendensen vendt, og der
bliver nu gennemført et stigende antal flagfester.

De lokale Sct. Georgs Gilder har i stor grad
bidraget til denne udvikling, og det skylder vi
en stor tak for.
Men hvordan var det nu, det hele startede?
Det hele startede den 10. juni 1908 ved et
møde i Aalborg Latinskoles festsal, hvor man
stiftede Danmarks-Samfundets Aalborg kreds.
Baggrunden var den internationale krise omkring
århundredeskiftet, hvor en gruppe
mennesker besluttede at arbejde upolitisk og i
fællesskab for at styrke det nationale sammenhold
med Dannebrog i spidsen.
Efterfølgende blev der i løbet af sommeren
1908 oprettet foreninger i bl.a. Aarhus og
København. Danmarks-Samfundet blev som
landsorganisation stiftet den 13. september
1908.
I 1912 var Danmarks-Samfundet blevet
landsdækkende og idéen om en årlig landsindsamling
på Valdemarsdag den 15. juni
opstod. I samme år gav Kong Christian X
tilladelse til det årlige flagsalg. Siden da har
dette været de væsentligste midler til Danmarks-Samfundets
arbejde og Dannebrogs
interesser.
Danmarks-Samfundet har i de 100 år fulgt
tidens tendenser. I 1920-erne var det hjælpearbejdet
i Sydslesvig og på Grønland, som var
hovedaktiviteterne. Efterhånden som man
kom ind i 30-erne, trådte de nationale møder
i baggrunden. I årene 1940-45 kunne flagsalget
fortsætte og medvirke i det danske folks
fællesskabsfølelse. Det var i denne periode, at
flagsalget og uddelingerne af flag og faner
samt arbejdet med Dannebrog blev formålsbestemt
som Danmarks-Samfundets hovedopgave.
I 1969 var Danmarks-Samfundet hovedaktør
i fejringen af Dannebrogs 750 års jubilæum
overalt i landet. Det regner vi også med at
være, når vi skal festligholde 800-året i 2019.
I løbet af 1990-erne blev det stadig vanskeligere
at sælge Valdemarsflag, og indtægterne
faldt drastisk. Som kompensation herfor modtager
vi nu tilskud fra tips- og lottomidlerne.
I Danmark har vi ingen flaglov, som regulerer
anvendelse af vort nationalsymbol, og alligevel
har vi nogle ret strenge hævdvundne regler,
som alle følger. Disse regler har Danmarks-
Samfundet samlet i en populær publikation
og andet informationsmateriale om Dannebrog,
senest med nyudgivelsen af ”Sådan
bruges Dannebrog” i 2007.
Dannebrog er ikke et politisk anliggende –
Danskerne kan selv fastsætte regler og normer
for flagets anvendelse.
Heri finder man baggrunden for, at man i
Danmark i 100 år har ladet en upolitisk,
frivillig organisation som Danmarks-Samfundet
• varetage Dannebrogs tarv på vegne af den
danske stat og det danske folk,
• tilsikre, at Dannebrog som nationalsymbol
til stadighed følger tidsånden, og
formår at fungere som et folkeligt, nationalt
samlingspunkt
• være den danske flagautoritet.
I en tid, hvor verden bliver mere og mere internationaliseret,
er det vigtigt at bevare vort
flags anvendelse som en folkelig og national
begivenhed og en særlig dansk kulturbærer.
Det har Danmarks-Samfundet været med til i
100 år, og vi er klar til 100 år mere.
Sct. Georgs Fonden
Klippet fra Infobrev nr. 3 - 2007-2009
På Distriktsforum 2008 blev der udtrykt
ønske om en orientering om Sct. Georgs
Fondens virke gennem tiderne, og DGM
Dorrit Trampedach, der tidligere har været
i Sct. Georgs Fondens bestyrelse, har på
distriktsgildemestrenes opfordring skrevet
en beretning om Sct. Georgs Fondens virke.
Beretningen er lagt på vores hjemmeside
under Gilde Service - Aktuelle artikler
under Gildebror-login Mafeking.
11

12
Program for jubilæumsreceptionen på Københavns
Rådhus den 25. april 2008
• Musikkorps på Rådhuspladsen ved De grønne
pigespejdere
• Faneindmarch med Vedbæk garden
• Velkomst ved direktør Olga Brüniche-Olsen,
Københavns Kommunes kultur og fritidsforvaltning
• Fællessang: ”Brødre i gildet” af Poul Johansen
• Jubilæumstale ved LGM Hanne Borgstrøm
• Fællessang: ”Livstræet”
• LGM overrækker det indsamlede beløb til
Julemærkefonden
- tak fra Julemærkefonden
- børn fra Julemærke-hjemmet i Skælskør synger
• Vedbæk Garden spiller
• Festtale ved fhv. kirke- og kommunikationsminister
Torben Rechendorff
• Jubilæumssang: ”Så lyder atter de kendte toner” af
Bent Lantow
• Tale ved Danmarks-Samfundets formand Nils
Ole Kajhøj samt overdragelse af Dannebrogsflag
• Fællessang: ”Dejlige Dannebrog”
• Tale DDS ved Helle Dydensborg
• Tale KFUM-Spejderne ved Lisbet Lentz
• Vedbæk Garden spiller
• LGM Hanne Borgstrøm
• Praktiske bemærkninger ved LGS Margit
Toxværd
• Fællessang: ”Ja vi er danske spejdere”
• Faneudmarch med Vedbæk Garden
• Gæsterne forlader Rådhushallen, Vedbæk Garden
spiller
Derefter er Københavns Kommune vært ved et traktement
i Rådhusets Festsal.

Jubilæumsreception på Københavns Rådhus
Af Margit Toxværd, Landsgildeskatmester
Den 25. april fejrede 554 gildebrødre og gæster Sct.
Georgs Gildernes 75 års jubilæum i Rådhushallen
med mange festlige taler.
Formanden for Danmarks-Samfundet Nils Ole
Kajhøj overbragte Landsgildet et stort dannebrogsflag,
Det meget flotte resultat af gildebrødrenes indsamling
til Julemærkefonden, kr. 280.000, blev overrakt til
Julemærkefondens bestyrelse, og 4 elever fra Julemærkehjemmet
i Skælskør takkede for gaven med en
smuk sang.
Bagefter var Københavns kommune vært ved en
meget flot buffet i Rådhusets Festsal.
Landsgildekontoret modtager stadig beløb, der er
indsamlet til Julemærkefonden. Efter sommerferien
eftersendes alle disse beløb, så hvis I ikke nåede at
være med i indsamlingen eller endnu ikke har sendt
pengene til Landsgildekontoret, så kan det ske til
konto i Danske Bank, reg. 4180 konto 60001531
med angivelse af afsender og formål.
Fotograf Peter Brandi
13

Jeg er taknemmelig og glad for at være den
LGM, der fik lov til at lykønske os alle sammen
med Gildebevægelsens 75 års jubilæum
ved jubilæumsreceptionen på Københavns
Rådhus den 25. april.
Det blev en dejlig oplevelse, fordi så mange
engagerede gildebrødre gjorde deres til, at vi
kunne feste sammen, så jeg har brug for at
sige tak til:
Henning Rose, Hærvejens Sct. Georgs
Gilde, for det flotte jubilæumslogo, som ligger
på hjemmesiden lige til at downloade til
lokale jubilæumsarrangementer,
Dagny Ipsen, 1. Varde, for den fantastiske
ide til at give en jubilæumsgave til Julemærkefonden.
280.000 kr. stod der på den store check,
som LGS Margit Toxværd kunne overrække
til Julemærkefondens formand Sigfred Sørensen
og Julemærkefondens direktør Joan Vestergaard.
Tusind tak til alle jer gildebrødre,
der bakkede så flot op om Dagnys ide,
14
Fra gildebror til gildebror
75 års jubilæum - en dejlig oplevelse
Af Hanne Borgstrøm, Landsgildemester
John Høst Schmidt, 1. Køge, Henning Rose
og Kjeld Krabsen for det store
arbejde med at få den anden
udgave af GildeGazetten klar til
jubilæumsdagen. Husk, at
Kirsten har flere på landsgildekontoret,
hvis I får brug for det,
Bent Lantow, 4. København -
Hvidovre, for jubilæumssangen,
der tog udgangspunkt i fortiden og rækker
ind i fremtiden,
Inger Grønborg, 3. Slagelse, fordi du - igen
- ville akkompagnere os ved sangene og sørge
for dejligt klaverspil i øvrigt i Rådhussalen på
Københavns Rådhus.
Alle deltagere i receptionen på Københavns
Rådhus for jeres mange positive tilkendegivelser
ved Københavns Kommunes efterfølgende
traktement i Rådhusets festsal. Det var
helt overvældende, at så mange gildebrødre -
fra alle distrikter - havde lyst til at være med
til at fejre Gildebevægelsen. Og tak til jer, der
huskede at melde afbud, da I alligevel blev
forhindret i at gøre brug af de tilsendte
adgangskort, så vi kunne glæde andre på
ventelisten,
Sidst, men ikke mindst tak til det lille
jubilæumsudvalg Kjeld Krabsen, Margit
Toxværd og Kirsten fra landsgildekontoret
for det store arbejde, I har lagt for dagen, for
at jubilæumsreceptionen skulle blive en god
oplevelse for os alle. Især Margit og Kirsten
har lagt rigtigt mange kræfter i at få hele logistikken
omkring jubilæumsreceptionen til at
falde på plads.

Jubilæumssang tilegnet Sct. Georgs Gilderne i Danmark af Bent Lantow, 4. København,
Hvidovre til gildernes 75 års jubilæum.
Mel.: Den danske sang er en ung blond pige
1.
Så lyder atter de kendte toner,
Sct. Georg kalder til fest og sang,
det vælder mod os fra fjerne zoner,
nu høres mindernes klokkeklang.
Erindringen om de glade timer,
vi havde sammen som spejderbror,
som glade, festlige klokker kimer
og toner ud i vort jubelkor.
2.
Det started’ tidligt, at spejderbrødre
de satte for sig en gildelov,
de ønsked’ at gøre verden bedre
at hjælpe andre, der havde behov.
En spejdertid havde sat sit mærke
i tanker, ånd og i spejdersind.
Med rene glæder vi sammen lærte
– og spejderånd skal der nok komme til.
3.
Til fælles arbejd og fælles glæde
vi verden over har sluttet pagt,
de mange led i vor broderkæde,
hvor sammenhold har den magiske magt.
Til mange lande, der når vor kæde,
den smedes over den hele jord!
For os det står som den rene glæde,
vi hjælper til, hvor i verden vi bor!
4.
Sct. Georgs kærte, den milde flamme,
den for os alle nu lyse skal,
så tvivl og mismod bli’r gjort til skamme,
- lys op og varm i vor gildehal,
så vi kan mindes den fryd og glæde,
Sct. Georg skænked’ i festens stund,
og aldrig glemme vor broderkæde,
hvert venligt ord fra en broders mund!
5.
Vi møder frem, når Sct. Georg kalder
til alvors arbejd’, til festligt lag,
vor sang skal lyde i høje haller
og samle brødre om fælles sag.
De håb og længsler, vi sammen næred’
i vore hjerter, har fæstet rod,
at Gildet før som nu vi æred’,
til værn om dette vi sammen stod.
6.
Vi lytter sammen til fremtids stemme,
vi hører lyden fra hvert et barn,
vor spejdertid vil vi aldrig glemme,
den lever evigt i Gildernes favn.
Lad gode minder i runer riste
og mød kun verden som ven til ven,
se frem og tag blot den næste piste,
i vore hjerter den lever end!
7.
Lad duggens perler på blomster funkle,
pluk glædens roser, der hvor de gror!
Lad intet mismod vort liv fordunkle
tag lære af et tilfældigt ord:
en spejderpligt blev os alle givet,
og den vi ikke vil skulke fra,
den pligt, vi har, til at elske livet!
– Lad den ske fyldest i Gildet, ja.
8.
Lad røre hjertets de dybe strenge
lad broder række dig broderhånd,
lad virkelysten kun hos dig fænge
i pagt med Gildernes broderånd.
I Gildet vil vi da roligt dvæle,
vi stadig værner vort motto ømt,
her broderkæden vi vil besjæle,
når broderskålen i dag bliver tømt.
15

Sangen har vinger – eller hver fugl synger…
Af John Høst Schmidt, 1. Køge Sct. Georgs Gilde
Receptionen på Københavns Rådhus den 25.
april blev en smuk og værdig markering af
Sct. Georgs Gildernes 75-års jubilæum. Et
godt planlagt og godt gennemført program
med gode taler og god musik fra de to godt
spillende orkestre i Rådhushallen og et
påfølgende godt traktement i festsalen.
Godt alt sammen – lige med undtagelse af
fællessangen. Fem sange, hvoraf kun én med
en mindre kendt melodi. Men det var dog en
ynk at høre, hvordan 550 deltagere lød som
En ganske særlig gildehal
Af Gerda S. Hansen, 1. Gilde Sønderborg
De to jubilæumsnåle, en til hvert køn, ankom
lidt forsinket med særordonnans.
Gildemesteren greb lettet en nål. Damerne
først. Midt under den højtidelige ceremoni
kunne man høre den kvindelige jubilar, som
beredvilligt lagde bryst til, forsigtigt gentagent
hviske »Det er den forkerte nål«. Aldeles optaget
af sit forehavende overhørte gildemesteren
det.
Sct. Georgs gildet i Middelfart
- også 60 år
Ved jubilæumsarrangementet modtog de 5 spejdergrupper
i kommunen 10.000 kr. Borgmester
Steen Dahlstrøm var tilstede og medbragte en
pengegave til gildets humanitære arbejde.
16
en dårligt besøgt søndagsgudstjeneste i en
landsbykirke.
Engang var spejderne og Sct. Georgs Gilderne
kendt som sangglade. Det lød, som om det er
meget længe siden. Jeg er bekendt med, at der
findes sangerlaug i gilderne enkelte steder i
landet. At dømme efter det spagfærdige pipperi
i Rådhushallen, er det da vist på tide, at
der bliver stiftet nogle flere sangerlaug – eller
at sangen igen får den plads, der tilkommer
den, i gildehaller og –møder.
En nær ved siddende indså i ét nu situationens
alvor og brød ind sagte, men bestemt »Pas på,
den ikke punkterer!«
Det kan til beroligelse tilføjes, at den rette nål
nu vipper smukt på modtagerens uskadte attributter
- en yderligere hæder for udvist
mod.
Vær beredt!
Hvad er 5 min. Sct. Georg
Af Hans Eriksen, Sct. Georgs Gildet 1. Taastrup
Som uerfaren svend havde jeg fået den
opfattelse, at 5 min. Sct. Georg er et ganske
kort indlæg i en gildehal. Et indlæg, som ikke
er til diskussion hverken under eller efter gildehallen.
Nu ser jeg til min store undren, at 5
min. Sct. Georg også optræder i vort blad
Sct. Georg. Burde man ikke undlade at bringe
5 min. Sct. Georg eller kræve, at indholdet
bliver omsat til en form, som kan diskuteres.
At bringe 5 min. Sct. Georg i bladet blot for
at få et indlæg, som kan stå uimodsagt, synes
uhensigtsmæssigt. Vil nogen oplyse mig om
reglerne for brug af 5 min. Sct. Georg uden
for gildehallen?

70 år som gildebror
Af Jørn Poulsen, 1. Gilde Slagelse
Der er ikke mange gildebrødre, der har været
med i Sct. Georgs Gilderne i 70 år - Poul
”Spæk” var den første. Den 28. april meldte
Poul Bistrup Larsen (P` Laus) sig ind i denne
eksklusive klub. Allerede som ganske ung
glædede han sig til at fylde atten år, så han
kunne optages i Sct. Georgs Gildet i Slagelse.
Når han flyttede nogen steder hen, forvissede
han sig først om, at der var et Gilde, men han
vendte selvfølgelig tilbage til Slagelse. I 1953
var der en lille gruppe i 1. Gilde, der følte, der
var for mange medlemmer, men for få udfordringer
til dem, der ville mere. En af dem
var Poul Bistrup. Og så blev 2. Gilde startet.
I 1959 flyttede Poul til Kalundborg, men
bevarede sin tilknytning til 2. Gilde i Slagelse,
hvor han var mester fra 1988 til 1991. Med et
skævt smil mente han, at når han flyttede så
langt væk, så ville han slippe for at blive
gildemester! Det var nu godt både for ham og
for gildet, at han fik brugt sine evner som
mester. Hans evner blev også brugt som udlejer
og administrator af ”Kobæk Hytten”.
For cirka otte år siden måtte 2. Gilde give op,
60 års jubilæet blev fejret med en festaften for
gildebrødrene den 28. marts. Den 29. blev
der holdt receptionen i de blå spejderes hytte
i Faxe, hvor vi også holder vores gilde-møder.
men Poul Bistrup gav selvfølgelig ikke op, han
kom tilbage til sit gamle 1. Gilde.
På selve dagen troppede gildeledelse, redaktør
samt distriktsgildemester Aase Kanding op på
bopælen i Kalundborg. Aase medbragte gave
samt hilsener fra Landsgildet. Gildeledelsen
medbragte ædle druer på flaske.
Det var så de første 70 år.
Tillykke P´ Laus!
Sct. Georgs gildet i Faxe - 60 år
Af Inga Gustafsen, gildemester Faxe Gildet
Vi begyndte med en åben gildehal kl. 14.00,
hvor det gennemgående tema var tid. Selv om
det havde regnet det meste af formiddagen, så
brød solen frem, og det blev det skønneste
vejr resten af dagen. Der kom rigtig mange og
fejrede dagen med os både til gildehallen og
den efterfølgende reception. Der var Niels
Rosenbom fra landsgildeledelsen, distriktsgildemester
Finn Andersen og gildemester
Ruth Larsen fra vores modergilde St. Heddinge.
Vi havde besøg af gildebrødre fra Næstved,
Haslev og Vordingborg, af KFUM spejderne
fra Faxe, Faxe Garden og andre, som ville være
med til at gøre dagen festlig for os.
Der blev holdt taler og hurraet og snakket
lystigt med alle. Alt i alt en rigtig god dag,
hvor stemningen var høj, og alle hyggede sig.
17

18
Rodbjerggaard
Velkommen
Til jer, der ikke før har været på Rodbjerggaard og til alle jer, der kender vores dejlige sted.
Åbent hus
Lørdag den 26. juli 2008 kl. 10 – 17
Program for dagen
Kl. 10 Flaghejsning
Velkomst
Formiddagskaffe
Guided naturvandring over Rodbjerggaards jorder til Ravninge Broen
Kl. 13 Frokost med medbragt madkurv, grillen vil være tændt
Øl og vand kan købes til rimelige gildepriser
Om eftermiddagen vil det være muligt at bygge drager. Egne drager kan evt.
medbringes. Lejrpladsen er velegnet til flyvning.
Ved 15-16 tiden er der eftermiddagskaffe.
Rundvisning på Rodbjerggaard, når det passer jer
Grib chancen til at mødes med andre gildebrødre, måske skulle du tage din
gruppe med dertil?
Gildets campingplads kan anvendes, pris 60 kr. pr. enhed pr. nat
Der vil være enkelte muligheder for indendørs overnatning, pris 100 kr. pr. værelse
pr. nat.
Kontakt Else Sudergaard – tlf. 64 41 88 35 eller mail else-harry@sudergaard.dk
Rodbjerggaards Venner glæder sig til at se gildebrødre med familie.
Landsgildeledelsen, Landsgildekontoret
og Redaktionen ønsker
alle gildebrødre med familie en
rigtig god sommer, hvor mange af
os forhåbentlig var sammen til jubilæumsarrangementet
den 7. juni
med skovtur til Houens Odde
Spejdercenter.

Opslagstavlen
Teatertræf
Fredensborg Gildet inviterer igen
til et Teatertræf
på Krogerup Højskole.
Det er egnsteateret
Madam Mangor,
der opfører stykket
Udsendt fra landsgildekontoret indtil den
10.05.08
12.03.08 mail/post til DGM og GM
Sct. Georgs Budskab 2008
8.04.08 mail/post til alle ledelsesmedlemmer
Infobrev 3, 2007-2009
16.04.08 mail/post til DGM og GM
Invitation til GM-stævne 20.-21.9.2008
Gildetelegram
Gildetelegram, A5, m. konvolut kr. 15,00
Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 10,00
Visitkort, gavekort, u. konvolut kr. 5,00
3. Sct. Georgs Gilde i Fredericia
Minna Sandahl Christensen
Ravnsgårdsvej 37, 7000 Fredericia
Tlf. 75 94 25 32
Gildebluser
med Tom McEwan i hovedrollen
som bondemand i 1958.
Lysegrå polobluse m. kort ærme
Vi har forud bestilt et antal
Marineblå sweatshirt
billetter til en favorabel pris.
med eller uden krave
Stykket opføres
lørdag den 9. august kl. 14.00 Se: www.sct-georg.dk/markedspladsen
Program med flere tilbud kan
SPEJDERKASSEN
rekvireres ved henvendelse til
Sct. Georgs Gilderne i Aabenraa
Kirsten Hjalting tlf. 49 19 05 32
Kirsten Olesen
e-mail kghjalting@c.dk
Felsted Nygade 11, 6200 Aabenraa
Hans Sandager tlf. 48 48 08 04.
e-mail hsandager@fasttvnet.dk
tlf. 74 68 53 43
Gør dagen til en festlig udflugt
med gildet
Fredensborg Sct. Georgs Gilde Henne strand
Ferielejlighed 200 m fra Vesterhavet
udlejes
Lejligheden, der er på ca. 50 m2, er
velegnet til max. 4 pers.
Fri adgang til indendørs svømmebassin
m.m.
Pris 1500 kr./uge eller 500 kr./weekend
Henvendelse til
Erik Poulsen tlf. 75 72 40 43 efter kl.17
eller mail kirsten-sch@mail.dk
19

50 år
40 år
25 år
20
Program for 2. halvår 2008
Lørdag den 23. august, cykeltur på Amrum
Søndag den 14. september, tur til Geografisk have i Kolding
Onsdag den 22. oktober, dyrehaven ved Haderslev
Søndag den 16. november, vandring ad Gråstenstien
Onsdag den 17. december, juletur ved Tydal
Lørdag den 24. januar 2009, årsmøde
På hjemmesiden www.naturlaug.dk lægger vi billeder fra turene ind som en slags dagbog.
Alle naturlaugets digitalfotografer opfordres til at tage billeder, som fortæller om den enkelte
tur. De indsendes derefter med en kort tekst til birthe@birnil.dk
Henvendelse til Troels Olesen, Felsted Nygade 11, 6200 Aabenraa, tlf. 74 68 53 43
Læs mere på www.naturlaug.dk
Jubilæer
Gildejubilæer
8. Aalborg
50 års jubilæum 14-05-2008
Nye gildebrødre
2. Aabenraa
1. Aalborg
12. Aalborg
Bogense

1. Bornholm
1. Fredericia
Grenaa
Hammel
1. Herning
Hjørring
3. Horsens
Ikast
5. Kolding
2. Korsør
Middelfart
Morsø
1. og 3. Næstved
Odder
21

1. Odense
Randers
Internationalt udvalg (IU)
Formand Niels Rosenbom (LGIS)
Anne Marie Hansen
Østergade 23, 3. th., 8370 Hadsten
Tlf. 20 78 47 13, annemarie.hansen@gmail.com
Anne Haastrup-Nielsen
Esrumvej 261, 3000 Helsingør
Tlf. 49 29 91 10, haastrup79@hotmail.com
Kursusudvalget (KU)
Formand Lone Erkmann (LGUS)
Bjarne Mortensen
Langelinie 34, 5230 Odense M
Tlf. 66 12 15 22, bb.mortensen@privat.dk
Per Hussmann
Lindsnakkevej 7, 6200 Aabenraa
Tlf. 74 62 61 68
PR-udvalget (PR)
Formand Kjeld Krabsen (LGPR)
Webmaster Kjeld Krabsen (LGPR)
Narkolauget
Formand Ebbe Bruun Kaysen
Birkemosevej 3, 5471 Søndersø
Tlf. 64 89 18 36, bente.ebbe.kaysen@mail.tele.dk
Margit Toxværd (LGS)
22
1. Roskilde
2. Roskilde
Sakskøbing
Gambia Projekt
Formand Karin Boldsen, Havnevej 2, Jegindø
7790 Thyholm, Tlf. 97 87 92 70
boldsen@adslmail.dk
Niels Rosenbom (LGIS)
Sct. Georgs Fonden
Sct. Georgs Fonden,
Sct. Georgsvej 17 A, 3060 Espergærde
www.sctgeorgsfonden.dk
Formand Michael Elvekjær
Blokhaven 25, st. tv, 2740 Skovlunde
Tlf. 44 92 70 23, mobil 40 75 26 34
E-mail me@blokhaven.dk
Hanne Borgstrøm (LGM)
Frimærkebanken
Postadresse: Hans Fink
Postbox 55, 8310 Tranbjerg
Tlf. 86 72 00 40
E-mail frimaerkebanken@mail.tele.dk
’Bankdirektør’ Nils Liljeberg
Tlf. 86 17 58 20
E-mail liljeberg@privat.dk
Margit Toxværd (LGS)

2. Svendborg
1. Taastrup
Vestvold gildet
Good-Turn Mærket
Formand Jørn Andersen
Sølystvej 81, 8600 Silkeborg
Tlf. 86 80 30 86
E-mail la.ja@mail.tele.dk
Kjeld Krabsen (LGPR)
Gildecenter Rodbjerggaard
Gildecenter Rodbjerggaard
Vorkvej 73, 6040 Egtved
www.rodbjerggaard.dk
Bestyrer Hartvig Kjeldgaard,
Ørvigvej 100, 6040 Egtved
Tlf. 75 55 08 40, mobil 40 89 53 99
E-mail con3549@vip.cybercity.dk
Margit Toxværd (LGS)
Friluftsrådet
Ingvar Frier, Hjortfølgegård,
Gødstrupvej 13, 4684 Holme-Olstrup
Tlf. 55 56 16 17
Lone Erkmann (LGUS)
Dansk Flygtningehjælp
Hanne Borgstrøm (LGM)
Spejderprojekt Østeuropa
Niels Rosenbom (LGIS)
Bloddonorerne
Jørgen Jakobsen, Hobro
Søren Silving (LGK)
UNICEF Danmark
Niels Rosenbom (LGIS)
Hartvig Møllers Efterskole
Holger Dahl, Hillerød
Søren Silving (LGK)
SOS-Børnebyerne
Landsgildekontoret
Danmarks-Samfundet
Johan Evensen, Varde
Margit Toxværd (LGS)
23

Pakket Magasinpost
ID nr. 12004
PP
Fredslyset 2008
Af Kiss Messmann, Fredslyskoordinator.
Tiden iler, det er næsten højsommer, skønt vi
kun er først i juni, og om 5 måneder skal vi
modtage Fredslyset, nemlig onsdag den 26.
november 2008.
Dette års tilmeldingsblanket bliver udleveret
på gildemesterstævnet den 20. - 21. september
og sendes derefter til alle gilder.
Sct. Georgs Gilderne i Roskilde arrangerer,
traditionen tro, en højtidelighed i byen tirsdag
den 25. november om aftenen. Nærmere program
herom følger.
Med hensyn til tilmelding vil det i år være sådan,
at alle gilder, der ønsker at modtage
flammen fra Fredslyset, skal indsende en udfyldt
tilmeldingsblanket. Hvad enten I ønsker
at hente flammen i Roskilde om aftenen
den 25. november, eller I møder op på jernbanestationen
den 26. november, så bedes I
indsende blanketten til registrering på
Landsgildekontoret. Grunden er, at vi dels
ønsker at se, hvor mange gilder der deltager i
arrangementet, dels for at de, der bringer
Fredslyset rundt med DSB, kan være forbe-
Spildopmagerne i Kalundborg
Af Jytte Bagger, Sct. Georgs Gildet Kalundborg
Sidste nummer af Gilde-Gazetten indeholdt
en artikel om Spilopperne i Allerød. Et flot
projekt, men en betragtning må jeg dog
komme med en indsigelse imod: Spildopmagerne
i Kalundborg er ikke nedlagt, men
eksisterer i bedste velgående, hvilket de har
gjort siden 1966, hvor ideen blev virkeliggjort
af Y-men og Menetter i Kalundborg.
Der er 120 personer beskæftiget med driften,
deraf 25 gildebrødre, hvilket er en stor procentdel
af Kalundborg Gildet. Gennem de
senere år har vi haft et stærkt stigende salg, så
vi i 2007 rundede 1,5 mill. kr. alene ved de
ugentlige salgsaftener hver tirsdag.
redt på, hvor mange der på
mod-tagestationerne har brug
for flammen.
Med hensyn til turen med
Fredslyset ad IC-ruten til
Frederikshavn gør jeg opmærksom
på, at vi stadig mangler en gildebror,
der kan påtage sig opgaven som afløser for
Søren Adeltoft. Se hans indlæg i Sct. Georg
nr. 1/februar 2008. Har du lyst til at bringe
Fredslyset fra enten Roskilde eller Odense til
Frederikshavn den 26. november, så meld dig
til Landsgildekontoret eller til undertegnede
snarest muligt.
Kiss Messmann, Fredslyskoordinator,
Græsvangen 20, 9800 Hjørring
Tlf. 95 23 52 52 – 22 41 18 40.
Mail messmann@stofanet.dk
Dette arbejde giver en masse socialt samvær
og følelsen af at udføre et stykke arbejde til
gavn for ungdomskorpsene i kommunen.
Men det er ikke gratis for spejderne og FDF at
modtage disse penge. De må selv være aktive
ved indsamlingerne, hvor også forældre og
ledere deltager den første lørdag i måneden.
På en indsamlingsdag er vi ca. 150 personer,
der alle beværtes med kaffe, kage og varme
pølser.
For os Gildebrødre er det en fin lejlighed til at
møde evt. kommende medlemmer af gildet og
måske skabe grobund for gildearbejdet i fremtiden.
Så jo, vi eksisterer i bedste velgående.