Gamle danske sorter af hvidkål – tidlige, middeltidlige og sene – 2010

gartneriraadgivningen.dk

Gamle danske sorter af hvidkål – tidlige, middeltidlige og sene – 2010

Skimmelresistente sorter

Resultaterne viste at selv om sprøjtning udelades blev de mere skimmelresistente sorter,

Hylander og Santero, ikke angrebet af løgskimmel. Udbyttet blev i 2010 i disse sorter ikke

reduceret når sprøjtning blev udeladt. I 2011 blev udbyttet reduceret i de usprøjtede løg,

men dette skyldtes ikke angreb af løgskimmel.

Tekst og foto:

JØRN NYGAARD SØRENSEN, AU-Årslev

& GITTE KJELDSEN BJØRN, AgroTech

JORNN.SORENSEN@AGRSCI.DK

I 2010 og 2011 blev der gennemført et demonstrationsprojekt med det formål at sammenligne

dyrkningsværdien af nye modstandsdygtige sorter.

I sammenligningen af sorter indgik i alt 17 sorter. To af disse sorter er mere resistente overfor

løgskimmel. Disse to sorter blev derfor sammen med to modtagelige sorter dyrket med og uden

sprøjtning mod svampesygdomme. De to mere resistente sorter er Hylander og Santero leveret af

henholdsvis SeedCom/Bejo og Nickerson-Zwaan. De to mere modtagelige sorter er Hytech og

Summit leveret af SeedCom/Bejo. I denne artikel omtales alene resultaterne af denne

sammenligning af de fire sorter dyrket med og uden sprøjtning mod svampesygdomme, med

hovedvægt på 2011. Resultaterne fra 2010 er beskrevet i Dansk Løgavl nr. 3 - 2011.

Kulturforholdene i 2011 var identisk med testen af de 17 sorter, som beskrevet i dette nummer af

Dansk Løgavl side #. De sprøjtede løg blev gentagne gange behandlet med Amistar, Acrobat og

Signum. De fire sorter blev frilagt den 12. september 2011, markvejret, tørret og opbevaret på

kølelager indtil den 17. april 2012 hvor udbytte og kvalitet blev opgjort.

Topsundhed

Ved at udelade sprøjtning med fungicider var der tilsyneladende en lidt større tendens til at udvikle

gule bladspidser. Dette resultat sås både i 2011 (tabel 1) og i 2010. Hvis sprøjtning udelades var

der i 2010 ligeledes en større tendens til udvikling af løgskimmel, især i de mere modtagelige

sorter. I 2011 blev der ikke observeret angreb af løgskimmel i forsøget.

Tabel 1. Tidlighed registreret den 23. august 2011 og topsundhed bedømt den 10. august 2011

samt plantebestand. Ved bedømmelsen er der anvendt en skala fra 1 til 9.

Topfald

Gule bladspidser

Planteantal

Sort

(procent)

(9=fri for gule spidser)

(styk per m 2 )

Sprøjtet Usprøjtet Sprøjtet Usprøjtet Sprøjtet Usprøjtet

Hytech 25 15 7,0 6,5 62 61

Summit 30 20 6,5 6,0 64 61

Hylander 3 5 5,5 5,0 63 59

Santero 20 13 6,5 6,5 56 58

LSD 1

Sort

LSDSprøjtning

-

-

0,8

ns

2

ns

1) Mindste statistisk sikre forskel (ns: ingen statistisk sikker forskel).

Udbytte

Hvis sprøjtning udelades blev udbyttet reduceret (figur 1). I 2011 var dette ikke alene

tilfældet i de sorter, som ikke er resistente overfor løgskimmel, men også i de sorter som er

mere resistente. Planter der var blevet sprøjtet mod løgskimmel gav et øget udbytte på 10-

15 tons per hektar.

1

Dansk Løgavl nr. 3 - 2012


Årsagen til denne forskel kendes ikke. Det skyldes ikke angreb af løgskimmel i de

usprøjtede løg, da der ikke blev observeret løgskimmel. Det skyldes heller ikke større

frasortering, da den var lav (3-4 procent) og ikke påvirket af sprøjtning. I de sprøjtede løg var

andelen af store løg større sammenlignet med de usprøjtede løg. Store løg opnås ofte når

plantebestanden er lav. Plantebestanden i de sprøjtede løg var dog ikke lavere end i de

usprøjtede (tabel 1).

I 2010 var udbyttet i de mere resistente sorter, Hylander og Santero, ikke reduceret når

sprøjtning blev udeladt. I de mindre resistente sorter, Hytech og Summit, blev udbyttet

derimod reduceret når sprøjtning ikke blev foretaget. I lighed med 2011, var der i 2010 flest

store løg i de planter, der var blevet sprøjtet med fungicider. Dette var tilfældet i både de

mere resistente og de mindre resistente sorter.

Udbyttet blev opgjort i april måned efter lagring på kølelager ved 0-1 °C. Frasorteringen i

2011 var som nævnt lav og ikke påvirket af sprøjtning. De væsentligste frasorteringsårsager

var råd, og revnet eller manglende skal.

Figur 1. Produktion af brugbare løg og frasorterede løg samt afpuds (løse skaller og vedhæftet

jord) og lagersvind, 2011.

Konklusioner

I sammenligningen af sorter af spiseløg var ét af formålene at undersøge om forbruget af

pesticider kunne reduceres. Resultaterne fra 2010 viste at dette var muligt idet de

skimmelresistente sorter, Hylander og Santero, ikke blev angrebet af løgskimmel og udbyttet blev

ikke reduceret selv om sprøjtning blev udeladt. Resultaterne fra 2011 viste imidlertid at sprøjtning

tilsyneladende havde en positiv effekt på udbyttet af de skimmelresistente sorter. Denne positive

effekt skyldtes dog ikke større angreb af løgskimmel i de usprøjtede planter.

Reduktion af næringsstof- og pesticidforbruget i produktionen af spiseløg

Et demonstrationsprojekt ved Brancheudvalget for Frugt og Grønt støttet af

GAU (Produktionsafgiftsfonden for frugt- og gartneriprodukter) og

NaturErhvervstyrelsen (Erhvervsudviklingsordningen).

2

More magazines by this user
Similar magazines