Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller ...

samples.pubhub.dk

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller ...

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


Fremtidens stormagter

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


Fremtidens stormagter

BRIK’erne i det globale spil:

Brasilien, Rusland, Indien og Kina

A A R H U S U N I V E R S I T E T S F O R L A G

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


Fremtidens stormagter

© Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2010

Tilrettelægning: Narayana Press

Omslag: Jørgen Sparre

Bogen er sat med Fresco på Munken Book og trykt hos Narayana Press

Printed in Denmark 2010

ISBN 978 87 7934 667 3

Aarhus Universitetsforlag

Århus

Langelandsgade 177

8200 Århus N

København

Tuborgvej 164

2400 København NV

www.unipress.dk

Fax 89 42 53 80

Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond, fra Sydinvest

samt fra et flerårigt forskningsprojekt om BRIK-landenes globalisering, der er

finansieret af Aarhus Universitets Forskningsfond og Globaliseringsprogrammet

ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


FORORD

Bogen her er frugten af et flerårigt forskningsprojekt om BRIKlandenes

globalisering – et forskningsprojekt, der har modtaget

støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond og Globaliseringsprogrammet

ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Universitet. Selve bogudgivelsen har nydt støtte fra Aarhus Universitets

Forskningsfond, BRIK-projektet og Sydinvest. Vi skylder

dem alle mange tak!

Undervejs i vores forskning og ved bogens tilblivelse har vi også fået

hjælp på anden vis: Dels sekretærbistand af Anne-Grethe Gammelgaard,

Else Løvdal og Helle Bundgaard samt biblioteksassistance

ved Karen Prehn og regnskabsstyring ved fuldmægtig Inge Rasmussen,

alle fra Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Dels har vi fået hjælp til vores dataindsamling og meget andet af

studentermedhjælperne Anne Toft Sørensen, Katrine Vasegaard,

Lars Skærris Olsen, Henrik Boesen Lindbo Larsen, Morten Larsen

Nonboe og Julie Marie Brix Olesen. Vi er dem alle tak skyldig, og

Løgumkloster Refugium skal have tak for husly og arbejdsro.

Endvidere har vi nydt godt af at kunne interviewe en lang række

lokale sagkyndige på vores rejser til BRIK-landene, men det vil føre

for vidt at opregne dem alle her. Vi vil dog nævne den gavn, vi har

haft af danskere udstationeret i BRIK-landene såsom Dansk Industris

Own Man in Brazil – og Own Man in Russia-kontorer, den Kgl.

Danske Ambassade i Moskva, OMI-afdelingen på Dansk Industris

hovedkontor i København samt Skako, Fåborg.

Vi vil tillige rette en tak til vores anonyme referee samt direktør

Jesper Høiland fra Novo Nordisk for at have gennemlæst manuskriptet

og givet os nyttige kommentarer. Vi har fået indspark fra

studenterne på diverse seminarer om BRIK-landene og ligeledes

nyttige kommentarer til dele af manuskriptet fra vore kolleger i

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.

7


afdelingen for international politik på Institut for Statskundskab,

Aarhus Universitet.

Sidst, men ikke mindst vil vi takke vores familier for overbærenhed

over for vores lejlighedsvise fysiske og mentale fravær i forbindelse

med arbejdet på bogen.

Forfatterne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


INDHOLDSFORTEGNELSE

Hvad er BRIK?

Af Mette Skak

Hvad har BRIK-landene til fælles og hvad adskiller dem? . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Om kritikken af BRIK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Er BRIK spin? Om BRIK’s begrebshistorie og gennemslagskraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

‘BRIK-bilerne’ overhaler de gamle økonomiske stormagter! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

BRIK som analytisk begreb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Pkt. 1: BRIK’erne som befolkningsmæssigt og geografisk meget store økonomier . . . 36

Pkt. 2: BRIK’erne udviser langvarigt høje vækstrater for deres BNP . . . . . . . . . . . . . . . 36

Pkt. 3: BRIK’erne rummer enorme middelklasser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Pkt. 4: BRIK’erne er åbne, eksportorienterede økonomier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Pkt. 5: BRIK’erne har en indbyrdes arbejdsdelingsoption . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Pkt. 6: BRIK’erne er stormagter både i traditionel og i mere utraditionel forstand . . . 45

Pkt. 7: BRIK’erne praktiserer en statsligt styret globalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

Mere om konkurrencestaten, herunder udviklingsstaten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

Strategi 1: Store regionale markeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

Strategi 2: Skjold-strategien: selektiv integration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

Strategi 3: Hegemoni, dvs. at underlægge sig konkurrenterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

Strategi 4: Udviklingsstaten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

Problemer i teorien om udviklingsstaten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

Om BRIK’ernes parvise fællestræk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61

Brasilien og Indien som konsoliderede liberale demokratier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61

Rusland og Kina som mere autoritære, statskapitalistiske systemer . . . . . . . . . . . . . . . 62

Om bogens analyser af de enkelte BRIK-lande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

BRASILIEN

Af Steen Fryba Christensen

Den kalejdoskopiske, vestlige BRIK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69

Paradokset Brasilien: Monsterstat med ekstrem social ulighed, men ikon i

kampen for en mere retfærdig verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.

9


Fra kolonitid over ISI-strategien frem til Lulas embedsperiode i 2003 . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

Globaliseringsdebatten i Brasilien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

Nyliberalismens indtog: 1990-2002 – hyperinflationen tøjles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81

Lulas globaliseringsstrategi: Kontinuitet eller forandring? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

Vejen mod økonomisk stabilitet og vækst – eksportboom’et . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87

Industripolitik, branchesatsninger og statens centrale rolle i økonomien . . . . . . . . . . . . . . 89

Den sociale orientering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93

Udenrigspolitik – en selvbevidst og aktiv global tilstedeværelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95

Brasilien som regional hegemon? Mercosur og vejen til en sydamerikansk pol . . . . . . . . . 96

Brasiliens globale fremfærd: Blød balancering og forsvaret af en anden verdensorden . . 100

Brasiliens handelspolitik over for USA og EU mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100

Brasiliens handelspolitik over for ulandene uden for Latinamerika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102

Brasilien og den internationale finanskrise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106

Danmark og Brasilien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109

Konklusion: Monster eller mønster? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110

Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114

RUSLAND

Af Mette Skak

Den store skakBRIK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117

Ruslands turbulente globalisering 1985-1999 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120

Jeltsin-tidens såkaldte chokterapi i 1990’erne – en kaotisk deregulering . . . . . . . . . . . 124

Putins udviklingsstat 2000-2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128

Kremls globaliseringsdiskurs 2000-2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135

Ruslands globalisering under indtryk af krisen fra 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141

Ruslands problemer og muligheder som BRIK-land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144

Ruslands udenrigsøkonomiske optræden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148

Danmark og Rusland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155

Konklusion: BRIK-land med rustbælte og ressourceforbandelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157

Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159

INDIEN

Af Jørgen Dige Pedersen

Den modsætningsfyldte BRIK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165

En ny verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167

Indiens forsigtige strategi – og dens krise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168

Globaliseringsdebatten i Indien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172

Indiens globaliseringsstrategier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk omorientering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177

10

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


Den udenrigsøkonomiske strategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180

Den hjemlige økonomiske udviklingsstrategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184

Fællestræk i statens politik: globalisering – ja tak! Men med måde … . . . . . . . . . . . . . . 190

Strategiens private element: indisk erhvervsliv ‘goes global’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193

Hvordan går det Indien i en globaliseret verden? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196

Den verdensøkonomiske krises påvirkning af Indien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201

Danmark og Indien: Fra bistand til business . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202

Konklusion: Fra pindsvin til tiger? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 204

Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207

KINA: den største faBRIK

Af Stig Thøgersen & Clemens Stubbe Østergaard

Globaliseringen som løfteraket? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211

Analysens forløb – en oversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212

Historien, der gik forud: før og efter gennembruddet i 1979 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214

Den kinesiske stats globaliseringsstrategier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217

Særtræk: endnu tidligere ude end de andre BRIK’ermed staten fremme i skoene 219

Hvor og hvordan lægges strategierne? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 220

Syv globaliseringsstrategier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 222

‘Overinvolvering’ i internationale organisationer og liberalisering af

udenrigshandelen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 223

Den røde løber rulles ud for udenlandske investorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 224

Makroøkonomiens ror og strømlining af statsapparatet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 226

Finans- og valutaområderne – særlig vanskelige farvande og fulde af sørøvere . . . . . 227

Meget stor opmærksomhed på de menneskelige ressourcer: Godt sømandskab . . . . . 229

Regionalisme som strategi over for globalisering: Rettidig omhu . . . . . . . . . . . . . . . . . . 230

Egne multinationale virksomheder ud i verden – mange søsætninger . . . . . . . . . . . . . 232

Hvad man ikke kan – lige nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 233

Navigare necesse est – men hør vejrmeldingen, kig på søkort og tal med de erfarne 234

Ny politik: Strukturreformer og ‘New Deal’ i Kina fra 2003 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 235

Kina og den amerikanske finanskrises eftervirkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239

Hvordan taler kineserne om globaliseringen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 241

Den officielle diskurs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242

Den intellektuelle diskurs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245

Den kinesiske stat og samfundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 248

Det kommunistiske parti skifter karakter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 248

Forankring i erhvervslivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 251

Forholdet til den intellektuelle elite . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 253

En globaliseret hverdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.

11


Autoritært styre med borgerkonsultationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 261

Danmark og Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 264

Konklusion: Kina – den afgørende BRIK i spillet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 267

Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 270

Efterskrift:

Af Mette Skak

fra G8 til G20 – så faldt BRIK’erne på plads! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 273

Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 275

Liste over specielle forkortelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 277

Biografier for forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 283

Figuroversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 286

Oversigt over bokse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 287

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


BRIK’erne i overblik – 2008/2009: Brasilien Rusland Indien Kina USA Danmark

Befolkning i mio. (2009) 198 140 1.166 1.339 307 5,5

Gennemsnitlig levetid (2009) 72 år 66 år 70 år 74 år 78 år 78 år

Andel af befolkningen, der kan læse (2009) 90 pct. 99,5 pct. 61 pct. 93,3 pct. 99 pct. 99 pct.

BNP pr. indbygger i $ købekraftpariteter (ultimo 2008) 10.200 16.100 2.900 6.000 47.500 37.200

Samlet nominelt BNP i mia. $ (2008) 1.994 1.677 1.209 4.320 14.441 214

Eksport i mia. $ (2008) 198 472 188 1.435 1.277 115

Udlandets direkte investeringer i landet i mia. $ (2008) 45,1 ca. 60 >35 92,4 325,3 126

Korruptionsindeks: jo lavere, jo værre korruption (2009) 3,7 2,2 3,4 3,6 7,5 9,3

5,46

nr. 5

5,59

nr. 2

4,74

nr. 29

4,30

nr. 49

4,15

nr. 63

4,23

nr. 56

Konkurrenceevne-score, dvs. evne til at skabe vedvarende velfærd/

global placering blandt 134 undersøgte lande*

Internetbrugere i mio. (2008) 65 45 81 298 231 4,6

Mobiltelefoner i mio. (2008) 150,6 187,5 427,3 634 270 6,6

Gini-koefficient: jo lavere, jo større indkomstlighed 56 41,5 36,8 47 45 24

Væbnede styrker – antal aktive (2008) 369.000 1.037.000 1.414.000 1.250.000 1.473.900 22.800

Andel af klodens totale C0 2 -udslip (2006) 1,2 pct. 5,5 pct. 5,3 pct. 21,5 pct. 20,2 pct. 0,2 pct.

C0 2 -fodaftryk pr. indbygger: tons (2006) 1,9 10,9 1,3 4,6 19 9,9

* Global Competitiveness Report beregner scoren ud fra over 90 faktorer såsom uddannelse, infrastruktur og markedseffektivitet. Tallene gælder årene 2009-2010 – bemærk, at Brasiliens

score som noget nyt overgår Ruslands.

Kilder: CIA World Factbook (2009); Wikipedia, Transparency International 2009, Global Competitiveness Report 2009 – 2010 og andre kilder.

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.


HVAD ER BRIK?

Hvad har BRIK-landene til fælles

og hvad adskiller dem?

Af Mette Skak

Fru forbundskansleren var inde på det. Indiens og Kinas samlede BNP i købekraftpariteter

overgår USA’s. Opgør man på samme måde BNP’et for landegruppen

BRIK – Brasilien, Rusland, Indien og Kina – overgår det EU’s samlede BNP. Og

eksperterne mener, at denne kløft vil vokse inden for en overskuelig fremtid. Der er

ingen tvivl om, at de nye globale vækstcentres potentialer vil blive omsat i politisk

indflydelse i fremtiden.

Med disse triumferende vendinger fik Ruslands præsident Vladimir

Putin sat BRIK-landene – opkaldt efter forbogstavet i landenes

navne – på den internationale dagsorden over for et måbende internationalt

publikum bestående af beslutningstagere som fx USA’s

forsvarsminister Robert Gates. Det skete på den sikkerhedspolitiske

konference i München i februar 2007. Selv om Brasilien, Rusland,

Indien og Kina ikke er gået fri af den verdensøkonomiske krise,

er det en krise, der yderligere understreger deres betydning som

verdensøkonomiens nye lokomotiver – som Japan og Tyskland var

det i gamle dage. Nogle analytikere anser denne magtforskydning

i international politik og økonomi for den virkelige ‘11. September

– underforstået: Al Qaedas terrrorangreb på USA i 2001 var

en simpel forbrydelse og som sådan en mere forbigående krusning

på overfladen (Zakaria, 2008). Bogen her vil vise, at BRIK-landene

er blevet vigtige brikker i det globale spil, som alle bør have øje for.

Altså BRIK’erne som mundret betegnelse.

Bogens analyser vil stille skarpt på globalisering. Ikke i den gængse

betydning af et udefra kommende chok, der rammer alle klodens

samfund, men derimod som et bevidst politisk valg truffet af den

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.

15

More magazines by this user
Similar magazines