Indholdsfortegnelse

samples.pubhub.dk

Indholdsfortegnelse

Zakken Worre

Note om

likviditetsbudgetteringens

grundmodeller

Udarbejdet primært

til brug ved HA-studiet

Samfundslitteratur


Zakken Worre

Note om likviditetsbudgetteringens grundmodeller

- udarbejdet primært til brug ved HA-studiet

1. udgave 1996

© Samfundslitteratur, 1996

Grafisk tilrettelæggelse: Forfatteren

Omslag: Torben Lundsted

Tryk: Narayana Press, Gylling

ISBN 978-87-593-9964-4

Forlagets adresse:

Samfundslitteratur

Rosenørns Allé 9-11

1970 Frederiksberg C

Tlf. 31 35 63 66

Fax: 31 35 78 22

Alle rettigheder forbeholdes.

Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne bog eller dele deraf er uden forlagets

skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelser.


Forord

Likviditetsbudgettering er en teknisk disciplin, som er ringe

behandlet i litteraturen. Finansieringsteorien og de finansielle

institutioner er der skrevet og talt meget om. Men selve den

regnetekniske opbygning af likviditetsbudgettet knyttet til

relevante virksomhedsscenarier er der ikke skrevet meget om. Vi

har derfor fundet det påkrævet med denne note, som i hvert fald

gennemgår likviditetsbudgetteringens grundmodeller og deres

forudsætninger i virksomhedens realscenarium. Der er tale om et

uddrag af et større værk under udarbejdelse. Der er derfor ikke

tale om en note, som dækker alle mulige specielle virksomheds-

scenarier. Der er alene tale om en note, som skal give den

studerende en basal forståelse af likviditetsstyringens sammen-

hæng på et virksomhedsnært grundlag. Men det er også omtrent så

langt man kan komme med den undervisningstid, som er til rådighed

på et HA-studium.

Oktober 1996,

Zakken Worre


(Denne note er et uddrag af et større værk om likviditetsbud-

gettering)

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1. Side nr.

Likviditetsbudgettering - hvorfor?......................................................9

1.1. Begreberne likviditet og likviditetsstyring...................................9

1.1.1. Likviditet - et beholdningsbegreb

eller et strømbegreb?........................................................9

1.1.2. Samspillet mellem likviditetsreserven

og likviditetens styring...................................................11

1.2. Hvorfor budgetstyring af virksomhedens likviditet? ......................16

Kapitel 2.

Likviditetsbudgettets delbudgetter og deres

sammenhæng med resultatbudgettet ................................................19

2.1. Lønsomhedsmønsteret er også rammen omkring

likviditetsbudgettet.......................................................................19

2.2. Resultatbudgettet er udgangspunktet for budgettering

af driftens likviditetsvirkning.......................................................22

2.2.1. Resultatbudgettets delbudgetter og nogle

basale krav til specifikation af regnemodellen

for budgettets tilblivelse...................................................22

2.2.2. Nøgletal skaber forståelsen af den regne-

tekniske forbindelse mellem resultatposter,

beholdningsposter og betalinger ......................................23

Kapitel 3.

Den basale regnemodel for aktivitetens likviditetsvirkning

illustreret for en handelsvirksomhed som typeeksempel og

med året som periode..........................................................................25

3.1. Det principielle samspil mellem aktivitet

og udestående hos kunder udtrykt ved

omsætningshastigheden ...............................................................25

3.2. Det principielle samspil mellem aktivitet

og lager af handelsvarer udtrykt ved

omsætningshastigheden ...............................................................30

3.3. Det principielle samspil mellem aktivitet og

leverandørkredit for handelsvarer udtrykt ved

omsætningshastigheden ...............................................................38

5


Kapitel 4.

Den basale regnemodel for aktivitetens likviditetsvirkning

illustreret for en lagervareproducent som typeeksempel med

året som periode ..................................................................................44

4.1. Fremstillingsvirksomheden er karakteriseret ved

lagre på flere niveauer..................................................................44

4.2. Det principielle samspil mellem aktivitet og lager

af færdige varer udtrykt ved omsætningshastigheden .................45

4.3. Det principielle samspil mellem aktivitet og lager

af varer i arbejde udtrykt ved omsætningshastigheden................46

4.4. Det principielle samspil mellem aktivitet og

materialelager udtrykt ved omsætningshastigheden ....................54

4.5. Det principielle samspil mellem aktivitet og

leverandørkredit udtrykt ved omsætningshastigheden.................56

Kapitel 5.

Det principielle samspil mellem salgsfremmende omkostninger

samt “kontante” kapacitetsomkostninger i resultatbudgettet

og likviditetsbudgettet.........................................................................58

Kapitel 6.

Fra regnskabsanalytisk basis model til budgetmodel for

driftens likviditetsvirkning med året som periode og

belyst ved et eksempel fra en handelsvirksomhed ...........................62

6.1. Præsentation af virksomheds eksempel .......................................62

6.2. Regnskabsanalytisk bearbejdelse af regnskabet

som opdateret prognosegrundlag for likviditetsbudgettets

udarbejdelse................................................................64

6.3. Fra resultatbudget til likviditetsbudget udformet

efter betalingsstrømsmodellen .....................................................66

6.4. Fra resultatbudget til likviditetsbudget udformet

efter beholdningsforskydningsmodellen......................................69

6


Kapitel 7.

Fra regnskabsanalytisk basis-model til budgetmodel for

driftens likviditetsvirkning med året som periode og

belyst ved et eksempel fra en lagervareproducent...........................71

7.1. Præsentation af virksomhedseksempel samt

indledende beregninger af omsætningshastigheder .....................71

7.2. Fra resultatbudget til likviditetsbudget for driftens

likviditetsvirkning efter beholdningsforskydnings-

modellen anvendt på en lagervareproducent................................74

7.2. Fra resultatbudget til likviditetsbudget for driftens

likviditetsvirkning efter betalingsstrømsmodellen

anvendt på en lagervareproducent ...............................................76

Kapitel 8.

Beholdningsforskydningsmodellen er den dekomponerede

forklaringsmodel for betalingsstrømme, som åbner op

for den økonomiske styring af driftens likviditetsvirkning.............78

8.1. Hvem i virksomheden styrer driftens

likviditetsvirkning? ......................................................................78

8.2. Behovet for dekomponering er størst for

aktivitetens likviditetsvirkning.....................................................83

8.3. Likviditetsbudgettet skal være en forklarende model

for simulering af den likviditetsmæssige følsomhed ...................84

8.4. Ikke mindst budgetkontrollen med driftens

likviditetsvirkning peger mod beholdnings-

forskydningsmodellen som en forklaringsmodel.........................85

Kapitel 9.

Sæson i salget, moms og kildeskat .....................................................94

9.1. Sæson i virksomhedens salg ........................................................94

9.1.1. Køb og produktion følger salgets sæson..........................94

9.1.2. Regnemodellen for sæson i salget men

konstant produktion .........................................................95

9.2. Moms som “støj” for beregning af omsætnings-

hastigheder som udtryk for kredittid............................................97

9.3. Tilgodehavende hhv. skyldig moms i

regnskab og likviditetsbudget ......................................................99

9.4. Skattetræk med andre betalingsterminer

end løn-betalingsperioderne.......................................................100

7


Kapitel 1.

Likviditetsbudgettering - hvorfor?

1.1. Begreberne likviditet og likviditetsstyring.

1.1.1. Likviditet - et beholdningsbegreb eller et strømbe-

greb?

Begrebet likviditet er ifølge Nudansk Ordbog en afledning af det

latinske ord liquidus som betyder flydende. Som økonomisk begreb

anvendes det generelt i formen likvide midler, som står for

betalingsmidler, altså kort sagt penge. Afledt heraf står

begrebet likviditet styringsmæssigt for betalingsevne.

En virksomhed er med andre ord likvid, eller har bevaret sin

likviditet, såfremt dens beholdning af betalingsmidler altid er

tilstrækkelig til, at den kan opfylde sine betalingsforpligtelser

til enhver tid i den rækkefølge, de forfalder.

For så vidt kunne begrebet en virksomheds likviditet godt være

udtrykt ved beholdningen af likvide midler til enhver tid. Men

dette måtte dog forudsætte, at den på hvert givet tidspunkt ikke

har uopfyldte betalingsforpligtelser. Likviditet som beholdnings-

begreb er i realiteten kun klart og utvetydigt for den, som

udelukkende køber mod kontant betaling. Kun ved at købe kontant

kan man undgå uindløste betalingsforpligtelser, som vil kræve

indløsning på ét eller andet givet tidspunkt i fremtiden. Har man

allerede indgået sådanne forpligtelser, må man stille tilsvarende

minimumskrav til beholdningen af likvide midler, for at man kan

sige, at man har bevaret sin betalingsevne. Likviditet som

beholdningsbegreb kan derfor kun styre ens handlinger og dermed

betalingsforpligtelser, hvis man altid handler kontant, og

forudsat, at hver enkelt handling repræsenterer enkeltstående,

afsluttede tilfælde. Man kan sige det sådan, at likviditet som

beholdningsbegreb fører til, at brug af den sidste mønt til et

måltid mad forudsætter, at man ser i øjnene, at det bliver det

sidste måltid, man indtager i levende live.

9


I alle andre tilfælde må likviditet betragtes som et strømbegreb

over tiden. Beholdningen af likvide midler udgør til gengæld til

enhver tid det målepunkt for de totale, kumulerede betalings-

strømme, som udtrykker, om man (virksomheden) til enhver tid har

opretholdt sin likviditet, dvs. sin betalingsevne.

I denne funktion har de likvide beholdninger imidlertid kun en

mening som målepunkt, hvis de anvendes som ex-ante begreb på

kendte eller forudsete (prognosticerede) fremtidige betalings-

strømme. Som ex-ante målepunkt kan de likvide beholdninger

naturligvis optræde med minus som fortegn. En negativ beholdning

er et signal om, at de forudsete betalingsstrømme ikke kan

gennemføres som forudsat. Idéen med en sådan likviditetsprognose

må være at forudse en sådan manglende betalingsevne så betids, at

man kan ændre på forudsætningerne for de fremtidige betalings-

strømme. Kun herved kan de bringes i overensstemmelse med ens

betalingsevne.

I virkelighedens verden, altså ex-post, kan man ikke have en

negativ likvid beholdning. Man kan af gode grunde ikke udbetale

penge, man ikke har. Men man kan have betalingsforpligtelser, man

ikke kan opfylde. Ex-post kan man således ikke sige, at man er

likvid, blot fordi man har en beholdning af likvide midler. Hvis

denne beholdning ikke er tilstrækkelig til at klare allerede

forfaldne betalingsforpligtelser, så er man i realiteten

illikvid.

Alt taler således for at begrebet likviditet som styringsbegreb

må betragtes som et strømbegreb. Likviditeten styres ved alle de

beslutninger, som påvirker de fremtidige betalingsstrømme, både

de. , som går ind til virksomheden, , og de. ,

som går ud fra virksomheden.

I den økonomiske styring udgør de likvide beholdninger det

målepunkt i halen af de kumulerede fremtidige betalingsstrømme,

som signalerer, om virksomheden på hvert givet tidspunkt vil

kunne bevare sin betalingsevne for indgåede betalingsforpligtelser.

10

More magazines by this user
Similar magazines