FÅ MERE UD AF EN 1-VÆRELSES

samples.pubhub.dk

FÅ MERE UD AF EN 1-VÆRELSES

HVAD EN LEJLIGHED KAN BLIVE TIL

MERE UD AF EN 1-VÆRELSES

FLYT KØKKENET IND I STUEN, OG INDRET SOVERUM I DET GAMLE KØKKEN. DET VIL I MANGE SMÅ LEJLIGHEDER

GIVE EN VÆSENTLIG BEDRE UDNYTTELSE AF PLADSEN, OG DET PASSER BEDRE TIL MODERNE LEVEVIS. TIDLIGERE

VAR DET VIGTIGT, AT KØKKENET VAR I ET SEPARAT RUM. TIL GENGÆLD KUNNE MAN GODT SOVE I STUEN.

I dag vil de fl este nok foretrække at have sovepladsen

i et separat rum med plads til en dobbeltseng

og så til gengæld samle køkken og ophold i et alrum.

Det er pointen i disse ombygningsforslag.

Det er en forudsætning for at lejligheden kan ombygges

som vist, at køkkenet kan placeres op ad

væggen til badeværelset, sådan at vand og afl øb

kan tilsluttes i badeværelset.

LEJLIGHED I ALTANGANGSHUS FRA 1970’ERNE

Her er der taget udgangspunkt i en typisk 1-værelses

lejlighed i et altangangshus fra 1970’erne.

• 1-værelses lejlighed med køkken, ca. 44 m 2 .

• Køkkenet er pænt stort, ca. 9 m 2 .

• Badeværelset er fi nt i størrelsen, men har

måske forældet sanitet og fl iser.

• Næsten kvadratisk stue, hvor det er svært at

afskærme en soveafdeling.

I denne lejlighed er køkkenrummet på 9 m 2 stort

nok til at være et egentligt beboelsesrum (i modsætning

til det følgende eksempel, hvor soverummet

bliver en forstørret alkove). Vanskeligheden

består i, at installationerne – vand og afl øb – ligger

ved væggen mellem badeværelse og køkkenrum.

Vandrør kan godt føres under loftet, men afl øbsrøret

skal nødvendigvis ligge lavere end vasken. Derfor

skal man have røret på tværs af badeværelsesgulvet,

hvis man fl ytter køkkenet ind i stuen.

Den bedste løsning vil helt klart være at renovere

badeværelset samtidig med resten af lejlighe-

36

den. Så vil det være muligt at hæve gulvet, så der

bliver plads til rørføring under det (se afsnittet om

badeværelser s. 66ff ).

Hvis ikke ombygningen skal være så gennemgribende,

kan det være en løsning at trække afl øbsrøret

i en en rørkasse ved gulvet langs bagvæggen i

badeværelset. Om det kan lade sig gøre, afhænger

af ind retningen af badeværelset.

Før ...

... og efter

Køkkenet fl yttes ind i stuen, op ad væggen til badeværelset. Køkkenrummet indrettes

til værelse (ca. 9 m2).


LEJLIGHED FRA 1940’ERNE

I det næste eksempel er der taget udgangspunkt i

en typisk 1-værelses lejlighed fra 1940’erne.

• 1-værelses lejlighed med køkken og al kove,

ca. 42 m 2 .

• Køkkenet er gammeldags.

• Badeværelset er meget lille.

• Der er ikke plads til en dobbeltseng i al koven.

Der er vist to forslag til ombygning af denne lejlighed.

Begge forslag fl ytter køkkenet ind i alkoven i

stuen og indretter køkkenrummet til et lille soverum

(eller en stor alkove).

Lejligheden inden ombygning.

Forslag 1: Køkkenet indrettes i alkoven, og køkkenrummet

bliver til soverum. Skillevægge og baderum

ændres ikke.

Forslag 2: Skillevæggen mellem stue og bad samt

soverum ændres. Baderummet udvides med en

bruseniche, og soverummet øges lidt. Køkkenet

indrettes i alkoven, og køkkenrummet bliver til soverum.

Skillevægge ændres ikke.

Umiddelbart kan de to forslag synes næsten

ens, men det er de ikke. Det ene forslag kræver

væsentligt mere arbejde at gennemføre, men giver

til gengæld også en bedre udnyttelse af pladsen.

De to forslag gennemgås i detaljer på de følgende

sider for at vise, hvad man får ud af merarbejdet.

Forslag 1 tager udgangspunkt i, at der ikke ændres

på skillevægge og placering af døre, og at

badeværelset bevares i den størrelse, det har.

I forslag 2 er skillevæggen på tværs af lejligheden

ændret, så både badeværelset og det nye

soveværelse bliver lidt større. Badeværelset får

en selvstændig bruseniche, og der bliver plads til

VENTILATION OG SMÅ SOVERUM

Når man indretter små rum til soverum, er

det helt afgørende at sørge for god ventilation.

Mennesker afgiver meget fugt, når

de sover, og den fugt skal væk fra rummet.

Ellers fører det til dårligt indeklima

og kan give skimmelsvamp. Der skal være

en ventilationsåbning til det fri, der står

åben om natten, men det er ikke sikkert,

at det er tilstrækkeligt. Hvis der er behov

for mere ventilation, kan man overveje

at montere en mekanisk ventilation (som

den man bruger i badeværelser). Den er

ikke lydløs, men hvis det er et problem,

kan man vælge en model med separat

motor og placere den i et tilstødende rum.

opbevaring i soverummet – vel at mærke uden,

at man i nævneværdig grad mister plads i stuen.

Det kan lade sig gøre, fordi man får lagt spildplads

sammen til plads, der kan udnyttes.

37


HVAD EN LEJLIGHED KAN BLIVE TIL

FORSLAG 1

38

Badeværelset renoveres, men udvides

ikke. Døren vendes, så den

åbner udad.

Eventuelt isolering af

væggen mod trappen.

For begge forslag gælder det, at eksisterende rør til

afl øb, vand m.m. fj ernes fra køkkenrummet. I dette

tilfælde står faldstammen i bade værelset, men i

nogle tilfælde vil der være faldstammer og vandrør,

som ikke kan fj ernes, da de går videre til lejligheden

over og under. Dem må man affi nde sig med og fx

bygge ind i en rørkasse.

Væggen mod trapperummet, hvor køk ken -

bordet tidligere stod, vil efter al sandsynlighed se

herrens ud, når køkke net er væk, og den skal der

gøres noget ved. Den ene mulighed er at pudse

den op. Den anden mulighed – som også gør det

nemmere at integrere en eventuel rørkasse – er at

skrue gipsplader på, eller endnu bedre, gips plader

Køkkenet ind rettes

i den gamle alkove.

Køkkenrummet ind rettes som

soverum (stor alkove).

med 30-50 mm isolering (isoleringsvæg). Væggen

mod trapperummet kan være kold, og det kan give

risiko for skimmelsvamp, når fugtig luft kondenserer

på den – ikke mindst under sengen. Det modvirker

man ved at iso lere væggen. Det vil formentlig

være nødvendigt at lægge ny gulvbelægning i det

tidligere køkkenrum. Hvis der er en radiator, skal

den fj ernes eller erstattes med en mindre.

Herfra adskiller de to forslag sig. Om man vælger

den ene eller den anden løsning, afhænger bl.a.

af, hvor gennemgribende lejligheden skal sættes

i stand. Hvis badeværelset skal bygges helt om, vil

det være en fordel at udvide det og vælge model 2.

Hvis badeværelset er godt nok, eller hvis man ikke

Eventuelt lydisolering

af væggen ind mod

naboen.

Skillevæg og døre bevares.

Ydervægge isoleres.

orker den store omgang, er det bed re at vælge

model 1.

Men til syvende og sidst vil den bedste løsning

altid være afhængig af den kon krete lejlighed og

de muligheder, der er i den.

FORSLAG 1

Køkkenet og alkoven bytter så at sige plads, så der

indrettes nyt køkken i alkoven, og sengen fl ytter

ind i det tidligere køkken.

Den tidligere alkove niche er 100 cm dyb, mens

køkkenet er ca. 65 cm. Hvis man vil, kan man montere

låger i nichen foran køkkenet, så det kan være

helt skjult, når det ikke er i brug.


FORSLAG 2

Eventuelt isolering af

væggen mod trappen.

Badeværelset udvides med en

bruse niche.

FORSLAG 2

Udgangspunktet har her været ønsket om at udvide

badeværelset med en bruseniche samt at få en

mere optimal løsning i soverummet.

Den tværgående skillevæg er fj ernet, og der er

lavet en ny væg med fl ere knæk på. Knækkene er

sat efter:

• En bruseniche på 70-80 cm i bredden.

Køkkenrummet ind rettes som

soverum (stor alkove).

Døren bevares

– entreen ændres ikke.

Ny let skillevæg. Døren fl yttes, så

den sidder helt op mod væggen.

• En niche til sengen på 205 cm x 145-150 cm

+ evt. 20 cm bagved til en natbordshylde.

• En dybdeforskel på det brede og det smalle

køkkenbord svarende til dybde forskellen på

over- og underskabe (ca. 20-25 cm).

• Døren til soverummet skal være fri af vinduet.

• Døren til entreen skal helst bevares for at

und gå efterreparationer i entreen.

Eventuelt lydisolering af væggen

ind mod naboen.

Køkkenet fl yttes ind i stuen.

Ydervægge isoleres.

Der er en del mere arbejde i at lave en forkrøppet

skillevæg (dvs. en væg med knæk), og der vil også

være fl ere efterreparationer i gulve, på tilstødende

vægge og i loftet. Til gengæld får man et bedre

soverum og et bedre badeværelse. Stuen bliver

lidt mindre, men det går ikke ud over møbleringsmulighederne.

39


HVAD EN LEJLIGHED KAN BLIVE TIL

SOVERUMMET

En seng på 140 x 200 cm er o.k. som dobbeltseng

til unge mennesker, eller hvis der ikke skal sove to

i den hver dag. Til voksne regner man med mindst

160 cm i bredden. Nichen bør være 5-10 cm større

end sengen både i længde og bredde – men det

kan være svært at få et helt sengestel ind i rummet.

Den mest pladsbesparende løsning er at skrue en

ramme med lamelbund op på de tre vægge. Hvis

der kun er to vægge, skal sengen støttes med et

ben i det frie hjørne. Det er bedst, hvis sengens

langside er fri, da det gør det nemmere at komme

i seng. Det er sværere, hvis man skal krabbe sig på

plads fra enden af. Det tilgodeses bedst i forslag 2.

Opbevaringsplads er tit et problem i små lejligheder.

Der er bedre muligheder for opbevaringsplads

i forslag 2 end i forslag 1. For at få mere opbevaringsplads

kan man bygge sengen oven på skabe

40

eller skuff edarier. Man skal ikke regne med at kunne

udnytte hele dybden, men fx vil køkkenunderskabe

i dybde 60 cm/højde 70 cm kunne bruges.

OBS! Hvis man vælger at bygge seng oven på

skabe, er der et par forhold, man skal være opmærksom

på for at undgå skimmelsvamp. Væggen

ud mod trappen skal isoleres, så fugtig luft ikke

kondenserer på den kolde væg under sengen. Badeværelsesvæggen

skal være helt tæt, så der ikke

trænger fugt igennem den. Rummet bag skabene

bør være ventileret, fx ved at skabene står på ben,

og der er en afstand i siderne på et par centimeter.

Det kan blive nødvendigt at lægge nyt gulv i

rummet. Der vil sandsynligvis være sår efter de

nedtagne køkkenskabe, og desuden er køkkengulve

ofte meget slidte. Hvis der er fl yttet på skillevæggene,

som i forslag 2, kan der være større sår

i gulvet, hvor væggene har stået. Det er ikke altid,

Forslag 1: Sengen står ikke optimalt, og der er

ikke meget opbevaringsplads. I dette tilfælde er

rummet lige godt 230 cm langt, og der er måske

lige akkurat plads til et 30 cm’s-garderobeskab for

enden af sengen. Tjek, at lågen ikke kolliderer med

vinduespladen! På den anden led er rummet 152

cm på det smalleste sted. Det giver plads til en hylde

som natbord ved siden af sengen. Kan man klare

sig med en 1½-mands seng på 120 cm, kan man

få plads til et 30 cm bredt skab. Der er mulighed

for lidt opbevaringsplads på væggen over sengen,

fx køkkenoverskabe med hylder. Derudover er der

mulighed for at placere knager bag og ved siden

af døren. Bygges sengen oven på skabe/kommoder,

er der plads til ca. 100 cm ekstra opbevaring

i ca. 70 cm’s højde – svarende til et 30-40 cm’s

garderobeskab.

Forslag 2: Her er rummet skræddersyet til en

seng på 140 x 200 cm med den ene langside fri.

Ved siden af sengen er der plads til et garde robeskab

på 80 cm, og så er der endda 10 cm til tolerancer.

Sæt knager på lågerne til at hænge tøjet på

om natten. Sengen kan bygges oven på skabe eller

kommoder. Det giver ca. 150 cm ekstra opbevaring,

svarende til 50-60 cm bredt garderobeskab. Natbordet

kan evt. være et 20 cm dybt hovedgærde.

at belægningen har været ført ind under væggene.

Her vil man normalt lægge et brædt i af samme

træsort som det øvrige gulv, men i øvrigt ikke gøre

mere ved det.

Hvis gulvet er jævnt, kan det nye gulv lægges

som et såkaldt svømmende gulv af fx lamineret

træ eller kliklinoleum. Det fylder 1-2 centimeter i

højden og fastholdes af fodlisterne.

Ventilation er vigtigt. I et så lille rum bliver luften

hurtigt beklumret, hvis der ikke kommer frisk luft til.

Og det er ikke sundt at sove i. Sørg for, at vinduet

kan sættes i ventilationsstilling. Hvis vinduet ikke

har det indbygget, så sæt et beslag på, der kan

fastholde rammen på klem. I ældre køkkener er

der ofte en udluftningskanal gennem ydervæggen.

Lad være med at lukke den, men sæt evt. en

ventilationslem for, så det er muligt at regu lere

luftstrømmen.


BADEVÆRELSET

Det eksisterende badeværelse er meget lille og

forsynet med terrazzogulv. Toilet og håndvask

fungerer, men vil formentlig være ældre modeller.

Brusebadet består af en håndbruser, der bor

ved håndvasken, men som kan placeres på en brusestang

på væggen mellem toilet og håndvask. Der

er fl iser på væggen, men de er opsat for ca. 70 år

siden og er ikke tætte – det vil kunne give skimmelproblemer

i soverummet.

Hvis badeværelset ikke har været fornyet i

mange år, vil en gennemgribende istandsættelse

ikke være luksus. Der vil utvivlsomt være svigt i de

gamle konstruktioner, toilet og armaturer bruger

for meget vand, og komfort og rengøringsvenlighed

er ikke i højsædet.

Her er tre forslag til istandsættelse af badeværelset:

forslag 1 og forslag 1/light, hvor rummet

bevares i den nuværende størrelse, og forslag 2,

hvor rummet udvides.

Forslag 1

Baderummet bevares i den nuværende størrelse,

men fornyes fuldstændig.

• Ny sanitet.

• Indbygningscisterne bag toilettet + indbygning

af faldstammen i en rørkasse.

• Nye vægoverfl ader med vådrumsmembran +

fl iser.

• Reparation af terrazzogulvet.

• Flytning af håndvas ken, så den kommer til at

sidde over for døren.

• Bruseren placeres, hvor håndvasken tidligere

har siddet, så man får en halv bruseniche.

TIPS TIL UDFØRELSEN

Man skal ikke forvente at kunne få fl iser, der ligner

de eksisterende. Skal nye og gamle fl iser sidde op

ad hinanden, skal de nye vælges med omhu, for

at resultatet ikke bliver grimt:

• Farven må gerne være en kontrast, men skal

passe sammen. Gamle hvide fl iser er ofte

cremefarvede og blanke med lette krakeleringer.

En farvet fl ise vil være lettere at passe

ind, fx sort, blå, brun, gul eller grøn. Vælg

gerne en, der ikke er helt jævn i farven.

• Størrelsen på fl iserne: Enten skal det være

præcis samme størrelse eller en helt anden.

Man skal fx ikke sætte 10 cm-fl iser sammen

med 10,8 cm-fl iser. Kan man ikke få fl iser i

samme mål, skal man vælge nogle meget

større eller meget mindre (fx mosaik).

Hvis håndvasken placeres over for døren, skal det

være en smal model, så der er plads til døren og til

at komme ind i rummet. I et 100 cm bredt bade-

Forslag 1/light

Baderummet bevares i den nuværende størrelse,

og saniteten bevares. Der ændres ikke på placering

af håndvask og bruser.

• Væggen ind mod soverummet renoveres

med membran og nye fl iser for at undgå fugt

og skimmel i soverummet,

VÅDRUMSTÆTNING

Det kritiske i alle løsningerne er væggen

mellem badeværelse og soverum. Når

sengen stilles tæt op ad væggen til badeværelset,

vil selv små mængder fugt

ikke kunne ventileres væk. Og der kommer

fugt gennem en gammel badeværelsesvæg.

Derfor er vådrumstætning af

denne væg helt nødvendig for at undgå

skimmelsvamp.

værelse vil der normalt være plads til en håndvask

på maks. 30 cm i dybden.

Hvis det kniber med pladsen, kan man evt.

vende døren, så den åbner ud i entreen i stedet

for ind i badeværelset.

Det vil næsten altid være en god idé at forny

gulvafl øbet (se s. __). Det kan dog være irriterende

at stå på. En tremmerist i fx teaktræ kan være et

godt underlag i en bruseniche.

Forslag 2

Rummet udvides, så der bliver plads til en rigtig

bruseniche.

• Ny sanitet.

• Installationsvæg med indbygningscisterne

bag toilettet.

• Nye vægge og ny gulvkonstruktion med vådrumsmembran

+ fl iser. Gulvafl øbet fl yttes ikke,

men fornys.

• Flytning af håndvas ken, så den kommer til at

sidde over for døren.

• Evt. brusevæg med dør ved brusenichen.

41


HVAD EN LEJLIGHED KAN BLIVE TIL

KØKKENET

Begge de to køkkenløsninger er ikke meget mere

end forstørrede tekøkkener, men de vil kunne fungere

til dagligt brug i en lille lejlig hed. Det er vigtigt

at udnytte pladsen eff ektivt både i højden og bredden.

Det kan være lidt af et puslespil at få det til at

gå op, men når pladsforholdene er så små, kan 10

cm fra eller til få stor betydning.

Tolerancer er vigtige. Normalt regner man

med med 3-5 cm i hver side af et elementkøkken

(dækkes med et tilpasningsstykke). Dels fordi

det er svært at få elementerne ind, hvis målene er

stramme, dels fordi der skal være plads til de åbne

låger med greb. Hvis tolerancen er lille, skal man

være opmærksom på dette. Man kan vælge fronter

uden greb eller med meget små greb, eller man kan

vælge udtræksløsninger og tophængslede låger i

stedet for sidehængs lede låger.

Hvis det på nogen måde er muligt, så byg en

opvaskemaskine ind i køkkenet. Det giver mind re

rod og lugt, fordi man har et sted at gøre af det

snavsede service. De små bordmodeller kan indbygges

i et 60 cm-skab, fx under vasken.

Det er vigtigt, at der monteres en emhætte for

at fj erne fugtig og fedtet luft. Udsugningen kan

måske tilsluttes udsugningen i badeværelset. Hvis

ikke, er der to andre muligheder:

• At føre en udsugningskanal hen under loftet

og ud gennem facaden. Det giver den bedste

luftkvalitet, men kræver tilladelse fra ejer/andelsforeningen

eller udlejer.

• At montere en recirkuleringsemhætte med

fi lter. Det er ikke lige så godt som udsugning,

men klart bedre end ingenting.

Kogepladerne placeres over køleskabet. Det er normalt

den mest hensigtsmæssigtsmæssige placering

i så lille et køkken. Bygger man køkkenet selv, skal

man være opmærksom på, at der skal være en vis

fri afstand mellem undersiden af indbygningskogepladerne

og køleskabet.

Se mere i afsnittet om køkken på s. 46.

42

Udnyt højden

Køleskab

FORSLAG 1

Nichen er kun lige godt 200 cm bred. Der er foreslået

to 40 cm-højskabe til siderne med to 60

cm-under- og overskabe i midten. Det er lige på

grænsen i forhold til tolerancen i siderne. Der er

forskellige alternativer, hvis tolerancen er for lille:

• Brug høje udtræksskabe i stedet for hængslede

låger, og brug tophængte låger på overskabene.

• Brug et 50 cm skab som vaskeskab – men

det er for smalt, hvis man vil ind bygge en

opvaskemaskine.

• Vælg et 30 cm højskab til den ene side.

På s. 60 er vist et lille køkken med en samlet bredde

på 180 cm, der også er en mulighed.

KØKKEN I STUEN

Kombineret

mikroovn

og emhætte

Eventuelt opvaskemaskine

Sokkelskuff er

(ikke under

køleskab)

• Når køkkenet placeres i stuen, kan det

være en god idé at vælge skabsfronter,

der ikke er så køkkenagtige, men

mere virker som et møbel. Vær forsigtig

med at vælge de overfl ader, man

traditionelt forbinder med et køkken,

fx hvid og lys træfi ner.

• Dagligstuemøbler som fx vitrineskabe

eller reoler kan sagtens bruges til køkkenting,

men virker mere stueagtige.

• Alternative ideer kan være en stærk

farve i lak eller plader som fx farvet

mdf eller krydsfi ner (behandles med

lak).


Udnyt højden

En stor emhætte

i 120

cm’s bredde

kan paradoksalt

nok virke

mindre end en

60 cm bred

emhætte.

Køleskab

Evt. opvaskemaskine

Mikroovn

placeres under

bord.

Overskabe som underskabe.

FORSLAG 2

Udgangspunktet kan være et færdigt minikøkken

med køleskab, kogeplader og vask suppleret med

smalle under skabe. Minikøkkenet er stillet op mod

væggen ind mod soverummet, hvor der er plads

til skabe i 60 cm’s dybde. På væggen ind mod badeværelset,

hvor dybden er mindre, er der brugt

overskabe som underskabe.

Emhætten har recirkulation og er 120 cm bred.

Dermed dækker den hele minikøkkenet. Det ser

pænere ud, og det kan være praktisk, at den suger

over hele køkkenområdet. Over de smalle skabe er

der sat en hylde i samme højde som emhætten.

Rumhøjden udnyttes ved at montere overskabene

højt. Der er brugt skabe i samme dybde som

køkkenbordet, dvs. ca. 60 cm i nichen og ca. 40 cm

Hvide overskabe forsvinder visuelt

over mørke underskabe – det

virker lettere og mindre massivt.

Brug en farve

på væggen for

at få køkkenet

til at virke lettere.

Smal hylde i

forlængelse af

emhætten understreger

de

lange linjer og

får køkkenet

til at hænge

sammen.

Ben er mere møbelagtige end

sokkel, men udnytter pladsen

dårligere.

på det smalle stykke. Skabene må ikke monteres så

lavt, at man støder hovedet imod dem. De øverste

skabe egner sig bedst til opbeva ring af ting, man

ikke bruger hver dag.

For at få arrangementet til at virke visuelt lettere

kan man bruge mørke eller farvede låger på

underskabene og hvide (eller samme farve som

væggen) på overskabene. En klar farve på væggen

mellem over- og underskabe – her i to nuancer til

henholdsvis nichen og det smalle stykke – fj erner

fokus fra overskabene og får det til at virke lettere

og mindre køkkenagtigt.

En pladsbesparende løsning til det meget lille køkken

er en opvaskemaskine i bordmodel bygget ind

under vasken (Kvik).

Minikøkken med køleskab, kogeplader og vask

(IKEA). Det står på ben, hvilket får arrangementet

til at virke lettere og mere møbelagtigt. Til gengæld

er køleskabet mindre. Man kan vælge selv at bygge

et minikøkken af køkkenelementer og et indbygningskøleskab,

men det vil (normalt) komme til at

stå på sokkel.

43


HVAD EN LEJLIGHED KAN BLIVE TIL

Denne løsning fra Martin Skovsgaard var en af kandidaterne

til Bolius’ idépris for trapper. Køkkenet i

underetagen er bygget op ad væggen til trappen.

Rummet under trappen kan fx udnyttes som depotrum.

Løsningen fungerer bedst, hvis man kan

klare sig med et lille køkken, hvis køkkenet kan

44

bygges i vinkel, eller der er plads nok til en fritstående

kogeø parallelt med det viste køkkenbord.

Derimod vil det nok være for upraktisk i det daglige,

hvis kogeplader, ovn og køleskab placeres på rummets

modstående væg, fordi afstanden er for stor.

Væggen over køkkenbordet kan fx beklædes med

farvede plader i akryl eller hærdet glas, der føres

op til håndlisten, så de også danner værn omkring

trappen. OBS! Fugen mellem trappetrin og plade

er vigtig, hvis ikke rummet bag pladen skal blive

en skidtsamler.


KØKKEN

45


KØKKEN

ET FEDT KØKKEN

ET FEDT KØKKEN ER ET KØKKEN, SOM MAN NYDER AT OPHOLDE SIG I, OG SOM FUNGERER GODT I DET DAGLIGE. MANGE VIL OGSÅ GERNE

HAVE ET KØKKEN, SOM KAN BRUGES TIL ANDET END MADLAVNING, MEN DE FÆRRESTE LEJLIGHEDER HAR PLADS TIL DE STORE DRØMME-

KØKKENER, SOM KØKKENFIRMAERNE VISER I DERES BROCHURER. MEN MINDRE KAN OGSÅ GØRE DET, OG ET LILLE KØKKEN KAN OGSÅ VÆRE

FEDT. DET ER SVÆRERE AT INDRETTE END ET STORT KØKKEN OG KRÆVER, AT MAN TÆNKER SIG GODT OM.

46


PRAKTISK OG GENNEMTÆNKT

Skal man indrette et nyt køkken, er det en god idé

at gøre sig klart, hvad der er brug for – ikke bare

her og nu, men også i fremtiden. Har man tænkt sig

at bo i lejligheden i nogle år, og vil behovet ændre

sig i løbet af den periode? Og hvis ikke, hvad vil en

køber så lægge vægt på?

Køber man sit køkken hos et køkkenfi rma, kan

man de fl este steder få hjælp til indretningen. Og

vil man selv bygge sit køkken, har fl ere køkkenfi rmaer

tegne- og indretningsprogrammer på deres

hjemmesider. Bl.a. har IKEA et udmærket program,

som også kan vise køkkenet i 3D. Det er ganske vist

baseret på IKEA-produkter, men da målene er ret

standardiserede, er det ikke det store problem.

RENGØRINGSVENLIGT

Jo færre skidtsamlere, des bedre. Og jo fl ere ting

der kan gå i opvaskemaskinen, des bed re – fi lteret

i emhætten, lampeskærme m.m.

Malede overfl ader er generelt ikke særligt robuste

over for daglig rengøring – selv om de betegnes

som vaskbare. Over køkkenborde og kogeplader

vil det være en fordel med fl iser eller en vaskbar

plade af stål, glas eller laminat.

VEDLIGEHOLDELSESVENLIGT

Et køkken er udsat for meget slid, og derfor skal det

vedligeholdes hyppigere end andre rum. Og med

varme gryder, spidse knive etc. kan der let komme

skader på overfl aderne. Derfor er det vigtigt med

slidstærke materialer, som kan repareres.

De to hensyn kan være modstridende: fx er

laminatborde slidstærke, men kan ikke repareres.

Træborde tager derimod mere imod, men kan til

gengæld slibes af. Generelt skal man undgå for

meget plastik, fordi det ikke kan repareres.

BEGRÆNS STØRRELSEN

Der er tre gode grunde til ikke at indrette større

køkken end nødvendigt:

• I de fl este lejligheder er der ikke plads nok.

Man er nødt til at prioritere, og måske kan

man bruge pladsen til noget bedre.

• Et stort køkken har lange ganglinjer, og man

kommer til at rende meget.

• Ved at begrænse sig er man nødt til at nøjes

med de ting, som man virkelig har brug for.

Er man i tvivl, kan man tænke en udvidelsesmulighed

ind i sin køkkenplan. Se s. 61 om et lille

køkken, som kan udbygges i takt med behovet.

MINDST ÉN SIDDEPLADS

Sørg for bare et lille hjørne til køkkenskriveren eller

kokken, hvor man kan lade roen falde over sig.

UDVID RUMMET

Selv i en lille lejlighed er det en stor kvalitet at have

et større rum – det er mere fl eksibelt, giver fl ere

muligheder og gør det nemmere at have gæster.

FARVER

Farver er noget meget tidstypisk. De farver, man

fi nder fantastiske i dag, kan være helt ude om 5 år.

Derfor skal den designmæssige holdbarhed svare

til den tekniske, så det ikke er svært at holde sin

lejlighed tidssvarende.

ANBEFALINGER

TIL ET FEDT KØKKEN

• Det skal være praktisk og gennemtænkt.

Det er meget nemmere at løse

pro ble merne, før de opstår.

• Det skal være let at holde rent. Der er

ikke noget så klamt som (andres) køkkenfedt!

• Det skal være let at vedligeholde. Hvis

noget går i stykker, skal det kunne

repareres eller udskiftes.

• Selve køkkenet (bord og skabe) skal

ikke fylde mere end nødvendigt.

Det er nemmere at udvide end at

indskrænke, og pladsen kan måske

bruges bedre.

• Mindst én siddeplads – om det så

bare er en taburet – men gerne fl ere.

Der skal være et sted, hvor man kan

sidde med en kop kaff e eller et glas

vin.

• Udvid køkkenet, hvis det kan lade sig

gøre, også selv om det er en 2-værelses

lejlighed. Slå det sammen

med stue eller soveværelse til et stort

opholdsrum med køkken.

• Lad gerne en (stærk) farve dominere,

men sæt den på det, der er nemt at

ændre: vægge, låger, service etc.

47


KØKKEN

MÅL MED MERE

Bordhøjde

< ca. 90 cm >< 50-70 cm >< 60-100 cm >

48

Opvaskemaskine Varmefast plade

< 45-60 cm >< Tilberedning 80-120 cm >< Komfur 60 cm >< 30-60 cm >

< “Normalkøkken” – samlet længde inkl. køl/frys: 335-540 cm + 5 cm tilpasning = 340-545 cm >

HØJDER

Den normale standardhøjde for et køkkenbord er

90 cm. Som regel bygges bordets højde op af en

sokkel på 16-17 cm, underskabe på 70 cm og en

3-4 cm tyk bordplade, men der kan være variationer.

Nogle køkkenproducenter laver underskabe

på 60 cm med en høj sokkel med sokkelskuff e,

andre laver XL-skabe på 80 cm med en lav sokkel.

Endelig er der nogle, der laver underskabe i 67-68

cm’s højde. Det kan drille, hvis man vil skifte låger

til et andet fabrikat, eller ved indbygning af hårde

hvidevarer, hvor soklen ikke fl ugter.

Overskabes standardhøjde er 70 cm. I en almindelig

standardmontering svarer det til, at køkkenskabenes

overkant fl ugter i højden med en normal

dør (ca. 210 cm). De fl este køkkenfi rmaer har også

overskabe på ca. 90 cm i højden eller lavere skabe,

som kan stilles oven på standardoverskabe. Ved

at sammenstille de forskellige elementer kan man

udnytte den fulde højde i rummet.

Køl

Frys

DYBDER

Standarddybden på en køkkenbordplade er ca. 62

cm og for skabene ca. 60 cm. Dybdemålet er bl.a.

bestemt af, at det skal være nemt at nå ind over

bordet til bagkanten, og at man skal kunne nå ind

i bunden af skabene.

Man kan overveje en 70 cm dyb bordplade, især

hvis man er typen, der har mange krukker, fl asker

o.l. stående på køkkenbordet. Bordplader på 70 cm

kan monteres oven på skabe på 60 cm, men det er


ikke en standarddybde. De skal som regel bestilles

individuelt og vil også være noget dyrere end en

plade i standardmål. Enkelte køkkenfi rmaer leverer

underskabe med skuff er i 70 cm’s dybde.

Overskabe er 30-35 cm dybe, men dybdemålet

på overskabe er mindre standardiseret end dybdemålet

på underskabe.

Hvis det kniber med pladsen i dybden til køkkenbordet,

kan man godt bruge et overskab som

underskab. Men husk, at dybden på skabe eller

hylder over bordpladen skal reduceres tilsvarende.

Der skal være mindst 25 cm’s forskel på dybden af

overskab og bordplade, så man ikke slår hovedet

imod overskabet.

BREDDER

For bredden er standard modulmålet 60 cm, hvilket

også er standardmål på komfurer, opvaskemaskiner

etc. Vær opmærksom på, at fritstående

standardkøleskabe er 60 cm brede, mens hvidevarer

til indbygning i et skab normalt er 55 cm brede.

Andre almindelige breddemål på køkkenskabe

er 30, 40, 50 og 80 cm. Derimod er det ikke alle

køkkenfi rmaer, der har skabe i 20 cm’s bredde (der

er så smalle, at de bedst udnyttes med udtræk).

Der skal normalt bruges et tilpasningsstykke på

3-5 cm i siderne på et køkken op mod de til stødende

vægge.

LÅGER OG SKUFFER

De fl este køkkenfi rmaer anvender samme type

hængsler, men der kan være forskel på placeringen

på lågen. Typisk monteres hængslet i et udfræset

hul på lågen, mens det i skabets faste del (korpus)

skrues fast i forborede huller. Hvis man vil montere

låger af et andet fabrikat på sine skabe, kan det

være nødvendigt selv at bore nye huller.

Skuff er monteres på skinner, der typisk skrues

ind i de forborede huller. Det kan ofte lade sig gøre

at montere skuff er af andre fabrikater i standardskabe,

men det kan også her være nødvendigt selv

at bore de huller, der passer til de pågældende

skinner.

Det vil i næsten alle tilfælde være en fordel at

vælge skuff er eller udtræk i underskabene frem

for låger og hylder. De er væsentligt nemmere at

komme til.

Hvis man selv vil lave sine køkkenfronter, er det

også nemmere at lave skuff efronter end låger, fordi

man ikke skal fræse ud til hængs lerne.

To opvaskemaskiner i et køkken kan lyde som

luksus, men det kan spare både tid og plads til

opbevaring. Man bruger den ene til snavset service,

mens det i den anden er rent. Det kan snildt

være to små bordmodeller, som man hellere skal

indbygge end at sætte på bordet, eller to af de

45 cm brede modeller.

FORMER PÅ ET KØKKEN

• lige

• i vinkel

• parallelt

• u-formet

• fritstående

Og så er der selvfølgelig alle mulige varianter

af disse, herunder med og uden

køkkenø.

49


KØKKEN

KØKKENETS INDRETNING

TJEKLISTEN HERUNDER GÆLDER FOR BÅDE SMÅ OG STORE KØKKENER, MEN DER ER SELVFØLGELIG FORSKEL

PÅ, HVOR MEGET PLADS DER KAN AFSÆTTES TIL DE ENKELTE FUNKTIONER. I MINDRE OG SMÅ KØKKENER ER DET

AFGØRENDE AT PLANLÆGGE KØKKENET GODT OG UDNYTTE PLADSEN BEDST MULIGT, SÅ ALT KAN VÆRE DER.

50

TJEKLISTE

Indretningen bygges op omkring tre

arbejds zoner:

• Vask

• Tilberedning

• Kogeplader

Der skal være plads til opbeva ring af:

Mad

• Friske madvarer på køl og frys

• Kolonialvarer, dvs. dåser, mel, kaff e o.l.

Køkkengrej

• Gryder, potter, pander etc.

• Køkkenmaskiner: blender, elpisker etc.

• Knive, skeer m.m.

Service, glas og bestik

Rengøringsting

• Opvaskemiddel, børste, balje etc.

Husk også plads til aff ald, herunder det,

der skal sorteres.

I store køkkener er der plads nok, men det er ikke

ubetinget en fordel. Man kommer nemt til at rende

meget i et stort køkken, fordi afstanden mellem

funktionerne bliver for stor – og halvdelen af tingene

i skabene bruger man næsten aldrig. Det er

dog de færreste lejligheder, der har pro blemer med

for meget plads.

Køkkenet bør faktisk være så lille som muligt. I

mindre og små køkkener er det vigtigt at planlægge

køkkenet omhyggeligt og udnytte pladsen optimalt,

så alt kan være der. Der kan være stor forskel

på, hvor meget plads man behøver, afhængigt af

hvordan og hvor meget man bruger køkkenet. Se

forslag til det lille køkken på s. 61.

VASK

Et underskab til køkkenvasken skal være mindst

60 cm bredt, men gerne 80 cm. Et 60 cm bredt

skab giver plads til en stor enkeltvask eller en lille

dobbeltvask. Et 80 cm bredt skab giver plads til en

stor enkelt- eller dobbeltvask.

I et meget lille køkken, hvor der ikke laves ret

meget mad, kan man montere en lille køkkenvask

i et 40 cm bredt underskab, hvis man drejer vasken

90°.

Der skal være bordplads på begge sider af vasken

– arbejdsplads på den ene side og plads til

henstilling af opvask m.v. på den anden. Her er det

også praktisk at stille elkedlen. Hvis man ikke har

opvaskemaskine, er der brug for mere bordplads

omkring vasken til bl.a. et opvaskestativ. Det betyder

60 cm på begge sider af vasken, men man kan

knibe opvaskesiden ned til 40 cm.

SKABENE OMKRING VASKEN

I 90 % af alle køkkener hænger aff aldsspanden i

et stativ på lågen under vasken. Så er den af vejen

og lukket inde. Men det giver ikke altid den bedste

udnyttelse af pladsen, og det kan nemt blive en

skidtsamler. Er der plads til det i køkkenet, kan en

fritstående aff aldsspand med låg og fodpedal være

en god løsning.

Brug udtrækssystemer og trådskuff er under

køkkenvasken. Det gør det lettere at udnyt te pladsen

ordentligt, det giver overblik og gør det nemmere

at holde rent.

De fl este køkkenfi rmaer har udtrækssystemer

til vaskeskabe. De kan bruges til sortering af aff ald,

men er også velegnede til opbevaring af fx rengøringsmidler

– og selv om spandene er tiltænkt

aff ald, fungerer de udmærket som gulvspande.

Vandlåsen fra køkkenvasken kan være i vejen

for opbevaringen. Vælg et afl øb, der føres bagud,

så vandlåsen kommer til at sidde bagtil i stedet for

midt i skabet. Det giver plads til en ekstra udtræksskuff

e, som fx kan bruges til opvaskebaljen.

Nogle køkkenfi rmaer har et skab med indbygget

opvaskestativ til at hænge op over vasken.

Skabet har en rist i bunden, så opvasken drypper

af ned i vasken. Det kan være en god løsning, hvis

det kniber med køkkenbordspladsen, og man ikke

vil undvære opvaskestativet.

TILBEREDNING

Man skal bruge en arbejdsplads, hvor man kan

pakke ud, smøre mad, hakke og snitte og i det

hele taget tilberede maden. Tilberedningspladsen

skal være nem at nå både fra vasken og fra kogepladsen.

Normalt placeres den mellem vask og

kogeplads.

Tilberedningspladsen vil typisk være 80-120 cm

bred. Hvis det kniber med pladsen, kan man skaff e

lidt ekstra plads ved at lægge et skærebræt over

vasken. Det skal være et, der passer til vasken, så


Hvis der er højt til loftet, så udnyt pladsen med ekstra eller høje overskabe, og brug de øverste hylder til ting, der ikke bruges så ofte.

Kaff e, te,

Kopper og krus Elpisker,

Emhætte

Plastbokse etc.

fi ltre etc.

blender,

brødrister, skærebrætter

etc.

til mad i køleskab

Kopper og krus Glas

Mel og gryn

Eddike, olie etc.

Opvaskemaskine

Rengøringsmidler

Soklen kan udnyttes med sokkelskuff er – velegnede til dåser, køkkenruller etc.

det ligger fast og ikke rutsjer rundt. Det kan være

en acceptabel løsning til små husholdninger, men

det er ikke nok i et familiekøkken.

Omvendt skal pladsen helst heller ikke være

meget mere end 160 cm, for så kommer man til

at gå for meget. Har man brug for mere tilberedningsplads,

hvilket fx kan være en fordel, hvis man

bager meget, kan det være en løsning at indrette

to tilberednings pladser – en mellem vask og kogeplader,

og en på et andet bord. Det betyder også,

at det er lettere at arbejde fl ere i køkkenet samtidig.

Bestik

Tallerkener og fade

Tallerkener og fade

Grydeskeer m.m.

Skåle

Gryder

SKABENE OMKRING TILBEREDNINGSPLADSEN

De remedier, man skal bruge ved tilberedningen

af maden, skal opbevares i nærheden af tilberedningspladsen.

Det gælder især de ting, man får brug

for undervejs, dvs. skåle, skærebrætter, knive etc.

Derimod kan de ting, som man typisk tager frem,

inden man går i gang, godt stå lidt længere væk.

Det gælder fx røremaskine o.l.

Folie, plastposer

Krydderier

Krydderier

Grøntsager

ALTID OPVASKEMASKINE!

Ting, der ikke bruges

så ofte

Køl

Frys

Også i et lille køkken, og selv om man

ikke har ret meget opvask. Så vælger man

bare en mindre model. Det er ikke alene

for at slippe for op vasken, men mest fordi

det giver mere fri bordplads og gør det

væsentligt lettere at holde orden.

En opvaskemaskine er ikke en luksus.

Betragt den som et underskab, der kan

vaske op – den koster ikke meget mere

end et almindeligt køkkenelement.

51


KØKKEN

52

7 SKARPE TIL AT SPARE

PLADS I ET KØKKEN

1: Ryd ud

Alt, der ikke bruges mindst en gang hver

14. dag, skal væk fra det lille køkken.

2: Service og køkkenting skal

kunne bruges til fl ere formål

• 2 slags glas, ikke 5. Og vælg glas, der

kan bruges til både koldt og varmt, så

sparer man kopper og krus.

• 2 størrelser fl ade tallerkener, ikke 3

eller 4.

• Skåle i stedet for dybe tallerkener.

• 2 gryder, 1 sauterpande, 1 pande.

• Eventuelt kan man gemme en ekstra

gryde i et højt skab.

3: Højst én køkkenmaskine

En stavblender med tilbehør fylder

mindst og kan bruges til meget.

4: To opvaskemaskiner

Én til rent og én til snavset. Det kan godt

være små modeller.

5: En lille kombiovn

Kombiovn med mikro, grill og varmluft i

stedet for en almindelig ovn. Men lær at

bruge den.

6: 2-3 indbyggede kogeplader

Plus evt. en ekstra i skabet, til når der er

behov.

7: Høje overskabe og sokkelskuff er

Til ekstra opbevaring.

Skuff eopvaskemaskinen har to sektioner, der fungerer

uafhængigt af hinanden. Skuff erne gør maskinen

let at fylde og tømme. Fås også med en

enkelt skuff e og både til indbygning og integrerbar

– dvs. til montering af køkkenfronter. (Fisher

Paykell).

Sørg for, at vaskens vandlås er placeret bagtil. Det

giver bedre mulighed for at udnytte pladsen med

fx skuff er og et system til aff aldssortering, der her

er brugt til at skabe orden i rengøringsmidlerne.

Spandene fungerer fi nt som rengørings spande, selv

om de egentlig er beregnet til aff ald. Fordi de er

fi rkantede, udnyttes pladsen eff ektivt. Disse er fra

IKEA, men andre har tilsvarende systemer.

Et par stænger til ophæng af gryder og pander fylder

ikke ret meget, men kan rumme lige så meget

som et skab.

Hvis skraldespanden ikke skal være under vasken,

skal den være et andet sted. En fritstående aff aldsspand

med låg og fodpedal kan være fl ot, men

der skal være et godt sted at stille den. Den skal

stå, så den er nem at komme til, men uden at man

går og falder over den. Her er der to spande. Den

ene bliver brugt til almindeligt aff ald, den anden til

fl asker, dåser etc.


Her var man heldig, at målene i køkkenet passede

præcis til to færdige udekøkkenelementer og et

komfur. Elementerne er af teaktræ med skiferplader

og hylder i rustfrit stål. Det ene element har indbygget

vask. To glasplader beskytter væggen mod

stænk. Komfuret er anbragt på en plade med hjul,

så det er nemt at trække ud, når man skal gøre rent

bagved. Fade og gryder står på hylderne. Bestik og

andre mindre og uhåndterlige ting ligger i bakker

eller kurve. Mel og gryn er anbragt i en stor plastboks.

Opvaskemaskine og komfur er indbygget i et

skab på den modstående væg. Et hjørne mellem

to døre er udnyttet til “kaff ebar”.

53


KØKKEN

Smalle kogeplader fås med 2, 3 eller 4 kogezoner

på stribe. De er egnet til steder, hvor man ikke har

en bord plade i fuld dybde. De er også gode i mindre

køkkener, fordi man får lidt ekstra bordplads

foran eller bag ved kogepladerne (IKEA, Witt). De

små kogeplader kan evt. suppleres med en løs kogeplade,

som kan gemmes af vejen, når den ikke

er i brug.

KOGEPLADSEN

Kogepladsen kan bestå af et komfur eller af kogeplader

til indbygning, og den kan være med el eller

med gas. Standardmålet på en kogeplads er 60 x

60 cm, uanset om det er et komfur eller plader til

indbygning. Komfurer fås også i smallere modeller

på 50 cm eller bredere i 70, 80, 90 og 100 cm.

Indbygningsløsninger er de letteste at tilpasse til

skæve pladsforhold, fordi de fås i fl ere forskellige

mål og størrelser.

Over kogepladsen skal der være en emhætte,

og ved siden af kogepladerne skal der være afsætningsplads

til varme gryder på den ene side og

arbejdsplads (tilberedningsplads) på den anden.

Ovnen ses ofte placeret under koge pladerne,

selv om den er til indbygning. Men det er mere

bekvemt, hvis ovnen kan placeres, så underkanten

er i højde med køkkenbordet. Det er bare tit svært

i mindre køkkener, hvor man er nødt til at økonomisere

med pladsen. Men hvis man virkelig bruger

sin ovn meget, kan man overveje at placere den

i højskabet og i stedet placere køleskabet under

54

bordet. Under bordet er et skuff ekøleskab i øvrigt

nemmere at komme til end et køleskab med hylder.

Hvis man ikke laver ovnmad i større stil, kan man

overveje en lille kombiovn med mikro bølger, varmluft

og grill som alternativ.

Skabe omkring kogepladsen

I skabene omkring kogeplads og ovn skal der være

plads til opbevaring af:

• Gryder og pander. Men det behøver ikke at

være i et skab. De kan også hænge på en

stang eller stå på hylder.

• Grydeskeer m.m. I en skuff e eller i en krukke

på bordet.

• Krydderier, olie o.l. Den klassiske løsning i

skabet foran emhætten er knap så god, fordi

der er for varmt og fugtigt, hvilket betyder

dårligere holdbarhed. Det er bedre med en

skuff e eller en hylde ved siden af.

• Bageplader og bradepander. De kan opbevares

i ovnen, men når man bruger den, skal de

resterende plader etc. kunne være et andet

sted.

KOMFUR ELLER INDBYGNING?

Et komfur har den fordel, at det hele er samlet ét

sted, og at det ofte (men ikke altid) er billig ere end

at købe kogeplader og ovn separat. Og så kan man

tage sit komfur med sig, når man fl ytter, hvilket er

praksis i en del ældre udlejnings ejendomme.

Til gengæld er indbygningsløsningerne mere

praktiske. Det er lettere at holde rent omkring kogepladsen,

og man kan frit placere ovnen et andet

sted, hvis man foretrækker det.

Standardbredden på komfurer er 60 cm, men

de fås også i smallere modeller på 50 cm samt i

bredder på 70, 80, 90 og 100 cm. Dybden er normalt

ca. 60 cm.

Kogeplader har i standardudgaven fi re kogezoner

og passer til indbygning i køkkenbordet over

et 60 cm bredt underskab. Men kogeplader fi ndes

i mange udgaver og mange mål. De fås med 1, 2,

3, 4, 5 og 6 kogesektioner og kan kombineres på

kryds og tværs.

Hvis det handler om tilpasning til skæve mål og

indhak, vinder indbygningsløsningerne klart. Bred-

den på en sektion med to kogezoner er typisk 35

cm, og den kan indbygges i et smalt køkkenbord,

hvor man bruger overskabe som underskabe. Man

kan også få smalle sektioner med tre kogezoner.

Kogeø?

Kogeøen har været en populær løsning og er for

mange indbegrebet af drømmen om et fedt køkken.

Men der er også meget mode i kogeøer, og

det er ikke altid en langtidsholdbar løsning.

Kogeøen tager meget plads i rummet og kommer

nemt til at virke meget dominerende. Den er

installationskrævende og derfor ikke særligt fl eksibel.

Det er ikke bare lige at fj erne en kogeø, hvis

man bliver træt af den.

Endelig kan det være uhensigtsmæssigt, hvis

koge pladerne er for langt væk fra vasken. Det er

ikke godt at skulle svinge kogende kartoff el- og

spagettigryder hen til vasken tværs over en ganglinje

– især ikke i børnefamilier.

Et alternativ – hvis man meget gerne vil have

en “ø” – kan være at placere kogepladsen i køkkenbordet

op mod væggen og supplere med et

fritstående køkkenbord uden installationer. Det er

en væsentligt mere fl eksibel løsning.

GAS

Gas til køkkenbrug vil normalt enten være bygas

eller naturgas. Derudover fi ndes der fl askegas,

der typisk bruges i både, campingvogne og sommerhuse,

men sjældent i lejligheder. Gas anses for

mindre CO 2 -belastende end el, men forskellen

er dog ikke så stor, og den bliver mindre, efterhånden

som andelen af CO 2 -neutral el fra bl.a.

vindmøller stiger.

Komfur eller koge plader skal være beregnet

og godkendt til den type gas, der er tilgængelig på

stedet, og skal installeres af en autoriseret installatør.

Den gamle løsning med en snapkobling til

bygas er ikke længere godkendt.

Placeringen af gasinstallationen kan have betydning

for, hvordan man indretter køkkenet, men

det er ikke umuligt at fl ytte et gasstik, blot mere

besværligt end at fl ytte et elstik.

Der skal beregnes plads til gasmåleren i fx et

overskab. Gasmåleren kan kollidere med aftrækket

fra emhætten, så der ikke er plads til både gasmåler


Gas (Gorenje).

og emhætte i samme skab. Gasmåleren kan også

placeres direkte på væggen eller i et underskab.

De nyeste gasmålere er væsentligt mindre end de

gamle typer. Har man en gammel gasmåler, skal

man overveje udskiftning i forbindelse med ombygning

af køkkenet.

Gas foretrækkes af mange køkkenentusiaster,

fordi det er nemt at regulere varmen. Elektriske

induktionskogeplader reagerer dog (næsten) lige

så hurtigt, men man har måske ikke helt samme

føling med temperaturen.

De fl este gaskomfurer har elovn, men der fås

også gaskomfurer med gasovn. Udvalget er bare

ikke særligt stort.

Bemærk, at der over gasblus skal være mindst

75 cm fri afstand op til emhætten. Den vil derfor

ofte hænge højere end underkanten af overskabene.

EL

I gamle etageejendomme kan det være et problem,

at der ikke er ført el nok frem til lejligheden til at

trække et elkomfur og en elovn. Derfor kan det

være nødvendigt at få udbygget lejlighedens elinstallation,

så den kan klare en større belastning.

Man skal være yderst varsom med at overbelaste

en elinstallationen. Ikke alene er det irriterende,

når propperne springer, men overbelastning af elinstallationen

indebærer også en risiko for brand.

Keramiske kogeplader (Witt).

Installationen skal være dimensioneret til at kunne

trække både komfur, brødrister, elkedel, blender,

mikro ovn, kaff emaskine samt lys og andre apparater.

OBS! Husk, at der skal være opsat rigtige

strømudtag til alle disse ting – forlængerledninger

er en dårlig og risikabel løs ning. Strømudtagene

kan fx placeres på væggen over køkkenbordet eller

under overskabene.

Der fås tre slags elkogeplader:

• Massekogeplader

• Keramiske kogeplader

• Induktionskogeplader

Både massekogeplader og almindelige keramiske

kogeplader virker ved, at kogezonen opvarmes og

afgiver varmen til gryden eller panden. Induktionskogeplader

virker med magnetisk opvarmning af

selve gryden eller panden – der skal være magnetiske,

ellers virker det ikke. Selve koge zonen bliver

ikke opvarmet.

Massekogeplader

Massekogeplader er de billigste, men de er stort

set på vej ud. De bruger mere energi og er mere

besværlige at gøre rene end de andre typer elektriske

kogeplader.

Induktion (Bosch).

Keramiske kogeplader

Keramiske kogeplader har været på markedet i en

årrække, men de er ved at blive fortrængt af induktionskogeplader.

De er dog stadig noget billigere

end induktionskoge plader, og man kan bruge de

fl este typer gryder og pander på dem.

Induktionskogeplader

Induktionskogeplader ligner de keramiske kogeplader,

men teknikken er helt anderledes. Induktion

reagerer lynhurtigt på regulering af varmen, og

energien udnyttes væsentligt bedre. Induktion er

således en reel konkurrent til gas, både hvad angår

hurtighed og miljø.

Induktionsplader kan fås med en “boost-funktion”,

hvor man kan sætte ekstra knald på en enkelt

kogeplade. Induktionskogeplader er stadig dyrere

end almindelige keramiske kogeplader.

Induktionskogeplader kan kun bruges med

gryder og pander, der har en magnetisk bund. De

fl este moderne kogekar er lavet, så de egner sig til

induktion. Men har man gryder af aluminium eller

rustfrit stål, der er 5-10 år gamle eller mere, kan det

være et pro blem. Man kan teste sit kogegrej med

en almindelig køleskabsmagnet: Hænger magneten

fast på bunden af gryden, kan den bruges på

induktionskogeplader. Men man kan blive nødt til

at købe nye gryder og pander, hvis man vælger

induktion. Og det skal regnes med i budgettet.

55


KØKKEN

EMHÆTTE

Emhætten er vigtig for at undgå dårligt inde klima

med for meget fugt i luften, hvilket bl.a. kan give

øget risiko for skimmelsvamp. Emhætter fås med

aftræk til det fri eller med recirkulation.

En emhætte med aftræk sender den dårlige

luft ud i det fri og trækker frisk luft ind gennem

utætheder, fx vinduesventiler. En emhætte med

recirkulation trækker derimod blot luften gennem

et fi lter og sender den tilbage til rummet. Aftræk

Frithængende emhættelamper egner sig til dybe

køkkenborde og fritstående køkkenøer og især,

hvor det ikke er muligt at etablere udsugning til

det fri. Denne type emhætte har recirkulation, hvor

luften renses i et fi lter. Det er knap så eff ektivt som

56

er den bedste løsning, men kan det ikke lade sig

gøre, er en emhætte med recirkulation og kulfi lter

en acceptabel mulighed.

En emhætte skal som minimum helst have

samme bredde som kogepladerne, men den kan

sagtens være bredere. Emhætter fås til indbygning

under et over skab eller frithængende. Standardmålene

er 60 cm i bredden med en dybde, der

passer til, at bordet er 60 cm dybt. Emhætter fås

udsugning, men langt bedre end ingenting. Emhætte

lamper fås i forskellige udformninger og

prisklasser. De to her viste ligger i hver sin ende af

prisskalaen. (IKEA og Eico).

”Customized Ikea”. Denne type emhætte er

”født” med en glasplade som emfang. Uden

glasplade er den egnet på steder, hvor der ikke

er plads til en emhætte i fuld størrelse – som fx

her, hvor den er placeret mellem to vinduer. Den

kan også indbygges mellem hylder af samme

dybde som emhættens skorsten. Udsugning

uden emfang er mindre eff ektiv end udsugning

med emfang, men det kan jo være et spørgsmål

om, hvad der er muligt. Indbygges den mellem

hylder, vil de fungere som emfang. (Den her viste

er fra IKEA, men tilsvarende modeller fås også fra

andre producenter).

også i bredere modeller til de bredere komfurer og

kogeplader, hvorimod det kniber med udvalget af

smallere emhætter. Hvis man vælger en løsning

med koge plader i en smal bordplade, kan man ikke

bruge en almindelig emhætte i fuld dybde. Den vil

rage for langt frem over bordet og være i vejen for

hovedet.

Smalle køkkenborde kræver en em hætte, der ikke

rager så langt ud som alminde lige standardemhætter,

for at undgå, at man gokker hovedet mod den.

Det kan fx være en vinklet emhætte som disse to

eksempler. (Gorenje, IKEA).

More magazines by this user
Similar magazines