Verdenshavet

samples.pubhub.dk

Verdenshavet

GEOGRAFISKE BRÆNDPUNKTER

CHARLOTTE TROLLE OLSEN OG KAARE ØSTER

Verdenshavet

- natur, miljø og mennesker


CHARLOTTE TROLLE OLSEN OG KAARE ØSTER

Verdenshavet

- natur, miljø og mennesker


Verdenshavet

- natur, miljø og mennesker

© Forlaget Meloni 2011, Charlotte Trolle Olsen og Kaare Øster

Serie: Geografiske Brændpunkter

Forfattere: Charlotte Trolle Olsen og Kaare Øster

Redaktion: Peter Bejder

Layout: Søren Kirkemann

Tegninger: Steen Andersen

Tryk: Handy-Print, Skive

Billedfortegnelse:

Peter Bejder: forside øtv, 6-7, 15, 26th, 31ø, 36 2. ø

Creative Commons: 17

Dansk Røde Kors: 25ø

iStockPhoto: forside nth, 8øtv, 31n, 32, 35n, 36ø, 37ø,

38, 41, 44, 48, 49øtv, 49øth

Randers Regnskov/Brian Rasmussen: forside ntv, 13

TOPPX2: 35ø, 35mf, 45, 47

Anders Olsen: omslag/baggrund, forside øth, 26-27 baggrund,

26tv, 27, 38-39 baggrund, 49n

Charlotte Trolle Olsen: 16 nth, 29tv

Polfoto: 25mf

UN Photo/Devra Berkowitz 33mf

UN Photo/Mark Garten, 43

UN Photo/Evan Schneider: 8 ntv

US Federal Government: 43n

Wikipedia/Creative Commons 3.0/DeWOW: forside mf, 40ø

Kaare Øster: 6, 8 nth; 9, 10, 18, 20, 23, 25n, 28, 29th, 30, 33n,

36 2.n, 36n, 37mf, 37n, 39, 40n, 41mf, bagside

Printed in Denmark, 2011

1. udgave, 1. oplag

ISBN: 978-87-92505-48-4

I samme serie er udkommet:

Sydafrika – natur, miljø og mennesker

Lande omkring Nordpolen – natur, miljø og mennesker

Der er flere titler på vej.

På forlagets hjemmeside www.meloni.dk er der gratis

lærervejledning, links og elevopgaver.

Forlaget Meloni

Wichmandsgade 11

5000 Odense C

post@meloni.dk

www.meloni.dk


INDHOLD

6 Velkommen til Verdenshavet

7 Land og hav

10 Sol, vind, vand, luft og jord

12 Sørejser, søkøer og havfruer

14 Havets salte vand

16 Det ukendte dyb

18 Havets råstoffer

20 Olie, naturgas og …

22 Arbejde på havet

24 Havets og naturens kræfter

26 Verden rundt

28 Østersøen – et indhav

29 Middelhavet

30 Atlanterhavet – før og nu

32 Verdens største ocean

34 Indiske Ocean

36 På tur til de fem oceaner

38 Vi stammer fra havet

40 Transport via havet

42 Isen og havet

44 Klimaet ændrer sig

46 Hele verdens hav

48 Et fælles ansvar

50 Find, se og læs mere

50 Stikord


VELKOMMEN TIL

Hvornår har du senest været ved et hav? I Danmark

har ingen af os mere end ca. 50 km til

havet, men der er mennesker, der aldrig har

set eller oplevet et salt hav.

Vi danskere bor i et ø-rige, hvor der er

fjorde, bugter, bælter og have. I mange lande

bor de fleste mennesker langt væk fra havet.

Tænk blot på lande, der ligger centralt i verdensdele

som Asien, Afrika og Nordamerika.

En planet dækket af hav

Jorden ligner ikke de andre planeter i Solsystemet,

og det skyldes dens placering. Uden

Solen og dens energi ville vi ikke have noget

liv på Jorden. Afstanden fra Solen giver lige

netop en temperatur, så der kan leve mennesker,

dyr og planter.

Der er også masser af flydende vand på

Jorden, og ingen andre planeter i vort solsystem

er dækket af hav. Havet dækker ca. 70

procent af den samlede overflade.

De fem største have kaldes for oceaner.

Det er Stillehavet, Atlanterhavet, Indiske

Ocean, Sydlige Ishav og Ishavet.

Havets pulsslag

Livet opstod i havet for knap fire milliarder

år siden, og i dag lever der dyr og planter i

alle verdens have. De enorme vandmasser

optager og lagrer Solens energi, og havstrømme

fordeler varme og kulde rundt på

kloden. På den måde er havene med til at bestemme

vejr og klima rundt om på hele kloden.

Læs mere om vinde på side 10-11.

Ca. 97 procent af alt vand på kloden findes

i havet. Det ferske vand i søer, floder og is

udgør kun ca. tre procent. De fem oceaner og

resten af verdens små og store have er vigtige

6

for vejr og klima, fiskeri, turisme, transport

af varer og mennesker og for udvinding af

råstoffer som olie og naturgas.

Det hele hænger sammen i et stort hav. Vi

kalder det for Verdenshavet.

Havet er et sårbart miljø, og det er nødvendigt

at udnytte det på en bæredygtig

måde. Verdens lande er nødt til at arbejde

sammen for at bevare havene for fremtiden.

Alt dette kan du læse meget mere om i

denne bog om et af verdens geografiske

brændpunkter.

Velkommen til Verdenshavet!

Fritid og turisme. Sydkoster, Sverige.

Fiskeri i Kattegat. Bønnerup Strand, Danmark.

Et vigtigt ord: bæredygtighed

Der skal være en balance mellem folk og natur. Det kaldes

bæredygtighed eller en bæredygtig udvikling. Med

andre ord skal vi ikke ødelægge den natur, som vore

børn og børnebørn også skal leve af og have glæde af.


VERDENSHAVET

Vestafrikas bedste strand. Uden for

sæsonen kan man have den stort set

for sig selv. Busua, Ghana.

7


Bølgerne

brækker

over ved

Scarborough

Beach.

Perth,

Australien.

En landmand

ser på

sine oversvømmede

afgrøder.

Han bor nær

kysten i det

sydlige

Burma

(Myanmar),

der ofte

rammes af

voldsomme

orkaner.

VERDENSHAVET

Land og hav

Forestil dig, at du står på Månen og kigger på

Jorden. Den ser ud som en smuk, blå og hvid

planet. Den blå farve er hav, og den hvide

farve er vanddamp og skyer. Næsten tre fjerdedele

af Jordens overflade er dækket af hav.

Men hvis du kigger godt efter, kan du også se

omrids af fastlande rundt om på kloden.

En spytklat i Verdenshavet

Hvis du spytter i det danske hav ved Skagen,

Sakskøbing eller Skælskør, bliver dit spyt fordelt

over alverdens have i løbet af nogle få år.

Prøv at kigge på et verdenskort. Undersøg,

hvordan jordkloden er opdelt i land og hav.

Verdenshavet er i dag delt op af kontinenter,

fastlande, øer og ø-kæder. De enkelte havområder

eller farvande har hver deres

stednavne. Danske farvande som Vesterhavet,

Kattegat, Lillebælt, Storebælt, Øresund og

Østersøen hænger sammen med Atlanterhavet,

der er verdens næststørste ocean efter

Stillehavet.

Det ændrer sig

Fordelingen mellem land og hav ændrer sig

hele tiden. Havets bølger nedbryder kysten

nogle steder og aflejrer materialer andre

steder. Landskabet slides, og det kaldes for

erosion. Du kender det fra en dansk strand,

hvor der et år kan være fint og hvidt sand, og

næste år er der måske kun grus og sten.

Den globale opvarmning (se boks side 9)

og mere vand i havene er med til, at der i

Fordeling mellem land og hav

Havareal Landareal

Nordlige halvkugle 51 % 49 %

Sydlige halvkugle 91 % 9 %

fremtiden sker endnu flere ændringer. Lavtliggende

egne rammes af flere oversvømmelser,

og nogle af dem forsvinder måske helt i

havet. Se mere på side 32-33.

Geysir og andre varme kilder i Island sender

springvand op. Island ligger på grænsen mellem

Amerikanske Plade og Eurasiske Plade.


Havets bølger aflejrer store mængder sand ved kysten. Ebeltoft, Danmark.

Et ældgammelt puslespil

I Jordens oldtid så verdenskortet helt anderledes

ud end i dag. For 200 millioner år siden

levede der dinosaurer. Det var længe før de

første mennesker. Dengang var der ét stort og

samlet kontinent, Pangea. Kontinentet var

omgivet af hav.

Efterhånden blev Pangea splittet op i små

og store landområder. De var som brikker i et

puslespil og bevægede sig som flydende plader

rundt på jordkloden. I løbet af millioner

af år flyttede pladerne sig ganske langsomt,

og først for ca. 35 millioner år siden så fordelingen

mellem land og hav ud næsten som i

dag. Det meste hav ligger lige nu på den sydlige

halvkugle.

De bevæger sig

Pladerne flytter sig dog stadig i forhold til

hinanden. Fx bliver der for hvert år nogle

centimeter længere mellem Europa og Ame-

Ved du, at …

Sydamerikas og Afrikas kyster ud mod Atlanterhavet

passer sammen som to brikker i et puslespil?

Lavland

En tiendedel af verdens befolkning eller flere end

600 millioner mennesker bor i egne, der ligger mindre

end 10 m.o.h.

Seks kontinenter

Et kontinent er et stort landområde. Vi har seks

kontinenter: Afrika, Antarktis, Australien, Eurasien

(Europa og Asien), Nordamerika og Sydamerika.

rika. Det bliver dog kun til et par skridt i løbet

af din levetid. Røde Hav mellem Asien og

Afrika bliver også bredere år for år, mens

Stillehavet skrumper ind.

Jordskorpens store plader bevæger sig i forhold til hinanden.

Langs pladerande er der vulkansk aktivitet og stor risiko for

jordskælv.

Det hele går meget langsomt målt med men

neskets målestok, men det sker. Gæt selv på,

hvordan det så ser ud om endnu 35 millioner år.

Læs mere om Jordens udvikling på side 38-39.

Global opvarmning

Fossile brændstoffer som olie og naturgas forurener

atmosfæren med drivhusgasser. Det er med til,

at temperaturen på kloden stiger. Drivhusgasser er

en naturlig del af Jordens atmosfære, og de holder

på Jordens varme. Men jo mere vi brænder af, jo

tykkere bliver laget af drivhusgasser. Så bliver den

globale opvarmning større.

Ved du, at …

vinden skaber havets bølger, når den blæser hen

over havets overflade?

9


VERDENSHAVET

Sol, vind, vand, luft og jord

Solen er den energikilde, der sætter gang i

Jordens store vejrmaskine. Havet og vejret er

med til at forme levevilkår for planter, dyr og

mennesker.

De mønstre af vind, der opstår rundt på

kloden, kalder vi for ’Det primære vindsystem’.

Vind er med til at bestemme, hvordan

havets vandmasser bevæger sig som havstrømme.

Det kan du læse om her.

Vinde skaber havstrømme

Det primære vindsystem sætter gang i havene,

så vandet hele tiden bevæger sig i bestemte

retninger. Det kaldes for havstrømme. På kortet

kan du se nogle af de største havstrømme.

Fra troperne ved Ækvator strømmer

varmt havvand mod kolde, nordlige og sydlige

farvande. Havstrømme spiller en stor

rolle for klimaet, da de er med til at fordele

varme og kulde rundt på kloden.

Små og store havstrømme

På det lave vand nær kysten kan der være

mange små havstrømme. Du kender det

måske fra Vesterhavet, hvor der kan være farlige

understrømme tæt på selve badestranden.

På det dybe hav sætter vindene også gang

i de øverste vandmasser. De konstante vinde

rundt om på kloden holder gang i bestemte

og kraftige havstrømme. De bevæger sig med

en hastighed på mellem 10 og 160 km i løbet

10

Ved du, at …

alt vand ”genbruges” igen og igen i vandets kredsløb?

I dag har vi altså samme mængde vand på Jorden,

som dengang dinosaurerne levede.

Varme og kolde havstrømme

Varme havstrømme løber mod koldere egne – og kolde

havstrømme løber mod varmere egne. Så vandet kan

fx godt bare være 10 °C varmt i en varm havstrøm, hvis

den løber ind i et farvand, der fx kun er 2 °C.

af et døgn. Havstrømme transporterer

enorme vandmasser – både varme og kolde –

og fordeler derfor store mængder varme og

kulde rundt i Verdenshavet.

Nogle havstrømme løber i de øverste

vandlag, og andre bevæger sig dybt nede som

undersøiske strømme. Fra Ishavet omkring

Nordpolen er der fx en strøm langs havbunden,

der fører iskoldt vand fra det polare

bælte mod syd og mod Ækvators tropiske

egne. Se side 42-43.

Golfstrømmen

Den havstrøm, vi i Danmark mærker mest

til, er Golfstrømmen (se kortet). Hvert eneste

sekund flytter Golfstrømmen 6-700 millioner

kubikmeter havvand fra det tropiske klima

Strandsurfere på Rømø udnytter

også vindens kraft.


Havets varme og kolde havstrømme transporterer vandmasser rundt på kloden.

Havstrømmene er med til at bestemme klimaet.

ved Ækvator mod nord til det polare klima.

En gren af Golfstrømmen varmer Danmark

og resten af Nordeuropa op, så vi får et

mildt klima. Det lune vand når helt op langs

den norske kyst til det nordligste Norge. Uden

Golfstrømmens varme ville vi få meget strenge

vintre og kolde somre.

Tidevand Jorden rundt

Har du nogensinde oplevet højvande eller lavvande

ved en strand eller en kyst? De fleste steder

stiger og falder havets vandstand to gange i

døgnet. Det kaldes for tidevand eller flod og

ebbe. Det skyldes, at Månens tyngdekraft

trækker i jordkloden – og altså også i havets

overflade.

Tidevandet er ikke det samme overalt. Ved

Vadehavet ud for Esbjerg er forskellen på højog

lavvande 1,5-2 m. Ved kysterne i Kattegat er

den kun 20-40 cm. Men nogle steder i verden

kan forskellen være op til 16 m. Der er størst

forskel på høj- og lavvande, hvor tidevandsbølgen

presses ind i smalle farvande eller stræder.

Det primære vindsystem.

Solens stråler varmer mest ved Ækvator og mindst

ved polerne.

11

More magazines by this user
Similar magazines