Forebyggelse af tryksår og smerter

molnlycke.com

Forebyggelse af tryksår og smerter

Forebyggelse af tryksår og smerter

Projektleder, Sygeplejerske Annette V. Norden


Hvordan er virkeligheden? Hvad er det vi reelt ser??


Smerter og tryksår

Alle kan se skaden, men

ingen kan se smerten!!!!

•Hvor ligger udfordringen for sygeplejen??

•Hvordan står det til med vores faglige

stolthed?

•Hvornår vækkes vi af alarmklokkerne??

•Aktion contra reaktion - efterlyses.


Mangler evidens på smerter som tryksårs indikator

Kan smerten være en måde at få fokus på begyndende tryksår?

• Der mangler evidens for smertens betydning i diagnosticering af

et tryksår, samt viden om individuelle og organisatoriske

faktorer, der kan medføre tryksår.

• Smerter er ofte et signifikant og invaliderende symptom for pt.

med tryksår.

• Patienters klager, over smerter i huden relateret til begyndende

tryksår, bliver oftest overhørt af personalet.

• Få prospektive opgørelser indikerer, at smerter i huden kan

være en indikator for udvikling af tryksår.

• Hvis vi integrerer smertevurdering, som en del af den

forebyggende indsats, kan det være med til at reducere

omfanget af et evt. tryksår.

EWMA journal 2012 vol 12 no 1,


Fokus på patientens smerter:

Til vejledning for klinisk praksis kræves opmærksomhed på:

• De nociceptive smerter, der kommer som respons på den inflammatoriske

reaktion.

• Den neuropatiske smerte, der kommer som respons på ødelæggelsen af nerver

eller iskæmi i vævet.

• Begge smerte typer kan fremkomme ved udvikling af et tryksår

Der laves et større studie om Smerte prævalens, for at undersøge

• Prævalensen af lokaliseret smerte i ”trykpåvirkede områder”

• Vurdere smertetype og -styrke af den lokaliserede smerte i trykpåvirkede områder

og ved tryksår kategori 1

• Undersøge sammenhængen mellem smerte og hudtyper

Resultaterne vil blive publiceret i 2012.

National Institute for Health Resarch (NIHR)


Fokus på patientens livskvalitet

Det er ikke kun smerter og selve tryksåret, der invaliderer patienterne.

Er der nok fokus på:

• Den psykiske livskvalitet – mulighed for ubekymret at kunne deltage i aktiviteter

som f.eks., badning, påklædning, spisning og blot gå omkring.

• Den mentale livskvalitet – indbefatter, at den kognitive evne er intakt, og at

patienten ikke er fyldt af frygt, angst, stress, depression og andre negative følelser.

• Den sociale livskvalitet – mulighed for deltage ubekymret i sociale sammenhænge

med bl.a. familie, venner og arbejdskolleger.

Det er vigtigt at klinikerne har øje for patientens ressourcer og hjælper dem med

at magte dagligdags aktiviteter.

Ud over selve sårhelingen kan fokus på fjernelse af infektion og ødem, reducere

patientens smerte væsentligt.

Interneational consensus. Optimising wellbeing in people living with a wound. An expert working group

review. London: Wounds International, 2012. Available from http://www.woundsinternational.com


Tanker om personalets trivsel

Store udfordringer i omstillingsparathed forventes i dag.

Omstillinger er lette, hvis de

•giver faglig mening

•ligger inden for ens erfaringsreference

•bliver præsenteret fagligt funderet og velovervejet

•er en lettelse i hverdagens arbejde

Omstillinger er sværere, hvis de

•pålægges uden faglig begrundelse

•kommer i store grupper på samme tid

•der ikke er grundig introduktion og mulighed for spørgsmål

•opleves rent politisk motiverede


Tryksårspakken (Patientsikkert sygehus)

Mål: At forebygge tryksår, der er opstået under

indlæggelse.

Elementer i pakken:

1. Tryksårsrisiko vurderes hos alle nyindlagte patienter.

2. Patienter i risiko for tryksår revurderes dagligt.

3. Patienter i risiko for tryksår ernæringsscreenes, og hvis

de findes i ernæringsmæssig risiko skal der udarbejdes

en ernæringsplan.

4. Patienter i risiko for tryksår mobiliseres maximalt og

trykaflastes ved repositionering og anvendelse af

trykfordelende og trykaflastende underlag i seng og stol.


Danske Regioner

Forebyggelse af tryksår – En fællesregional kvalitetsindsats.

Fælles fokus på tryksår, kirurgisk tjekliste og beh. af sepsis.

1. Alle nyindlagte relevante patienter tryksårs-screenes med

anvendelse af Bradenskalaen.

2. For patienter med risiko for tryksår iværksættes følgende tiltag:

• Patienter i risiko for tryksår ernæringsscreenes, og ved

ernæringsmæssig risiko udarbejdes en ernæringsplan

• Patienter i risiko for tryksår mobiliseres maximalt og

trykaflastes ved repositionering mindst hver 2. time.

Desuden anvendes trykfordelende og trykaflastende

underlag i seng og stol.

• Aktiv og bevidst involvering af patienten og evt. pårørende

i forhold til forebyggende handling og risikofaktorer

3. Patienter i risiko for tryksår revurderes dagligt.


Tryksårsindsatsen på Herlev 2012 - 2014

Indsatsen er planlagt i faser:

•Planlægning af indsatsen -dec. 11 – marts 12

•Pilotafprøvning i kirurgisk afdeling marts til juni

•Opsamling og tilretning af materiale - løbende

•Anden pilotafprøvning i medicinsk afdeling juni til september

•Opsamling af data og tilretning af materiale - løbende

•Udrulning af indsatsen på hele Herlev hospital 1. oktober

•2013 opfølgning på indsatsen og data materiale samt

opfølgende undervisning efter behov.

•Business case i løbet af 2013


Forebyggelse af tryksår i Wales

En model til forbedringer - SKIN bundle

En gruppe dokumenterede indgreb, der vides at forebygge tryksår hos patienter

i risikogruppen.

S Den overflade (Surface), patienten sidder og ligger på

K Holde (Keeping) patienten i bevægelse (eller repositionere patienten)

I Styre inkontinens (Incontinence) og holde huden tør

N Sikre, at ernæringstilstanden (Nutritional State) vurderes og styres

Implementering af SKIN bundle konceptet og brug af nogle af de redskaber, de

har udviklet:

Dokumentationsredskaber til rescreening, repositionering, fugt og ernæring

Patientinformationsfoldere på bl.a. ernæring

Visualisering af omfanget af tryksår i afdelingen

Opfølgning ved audit løbende


Nul tryksår?


Audittal:

Hvorfor laver vi audit?

Er det for at aktivere kvalitetsansatte?

Er det for at genere personalet mest muligt?

Er det for at belaste patienterne mest muligt?

Det er det indtryk man får i starten, når der sættes fokus på et område som

tryksår – for ”det findes ikke i vores afdeling.”

Hvorfor er det så, at tallene viser at hospitaler i Danmark har en tryksårs

prævalens på ca, 10 – 25 %.

(EWMA journal okt. 2011)


Tryksårsscreening 2012

.

Fordeling af risikopatienter efter Braden

Meget høj risiko: ca. 10 %

(9 point eller mindre)

Moderat til høj risiko: ca. 20 %

(10 – 14 point)

Lav risiko: ca. 30 %

(15 – 18 point)

Ingen umiddelbar risiko: ca. 40 %

(19-23 point)


Hos patienten

Ved gennemgang af de

tryksårstruede pt.:

Lå på aflastende madras 149

(65%)

Havde aflastende siddepude i stol 25

Var fugtig på huden

(urin, afføring, sved)

Antal (Procent)

2012 2011

(11%)

29

(13%)

183

(42%)

9

(4%)

Indgik ikke i 2011


Meget høj risiko

9 eller færre point ell.

tryksår kategori 4

Trykaflastende

Autologic luftmadras

Siddepude

(Ergoterapeut)

Indsatsskema =

venderegime og

observation af huden

Plejeplan

Flow chart for den tryksårstruede patient

Alle voksne patienter på hospitalet (16 år)

Patient indlagt med tryksår kategori 2-4

Starte sårjournal og

checkliste til sårbehandlingen

Tryksårsscreening efter Braden skala – dagligt

Moderat – høj risiko Lav risiko Umiddelbart ingen

risiko

10–14 point ell. tryksår 15 – 18 point eller 19 – 23 point, ingen

kategori 2 eller 3 tryksår kategori 1 tryksår og under 70 år =>

Ingen indsats

Trykaflastende

Atmosair madras

Siddepude

(Evt. Ergoterapeut)

Indsatsskema =

venderegime og

observation af huden

Plejeplan

Trykfordelende

Pentaflex madras

Siddepude – efter

faglig vurdering

Indsatsskema =

venderegime og

observation af huden

Plejeplan

Indsats hver 2. time Indsats hver 4. time Indsats hver 8. time

Trykfordelende Pentaflex

ved alder over 70 eller

dårlig almentilstand

Evt. siddepude – efter

faglig vurdering

Indsatsskema og

plejeplan til patient over

70 år samt pt. i dårlig

almentilstand

Obs ændring i patientens

almentilstand, efter

kirurgi samt daglig score

Indsats 1 x dgl.

Gode råd

Hælaflastning: Hælene skal svæve ”frit” – brug hælaflaster, dyne og/eller sengens knæ-knæk.

Vending: Kan være en 15–30 graders repositionering – trykket skal flyttes til et andet punkt.

Obs ved inkontinens: Hyppig tilsyn mhp. skift af evt. ble eller tilbud om toiletbesøg.

Faglig vurdering: Brug altid din kliniske erfaring og begrund afvigelser i indsatsskemaet.

Nattevagten: Hud på baller og os sacrum observeres kun ved bleskift. Tryksårsindsatsen kan

lægges på første og sidste runde, så pt. får ro til søvn. Evt. sammen med EWS.

Afgrænsning: Børn 0-16 år, skadespatienter, patienter indlagt

under 24 timer, patienter i daghospital, obstetriske patienter.


Observation af patienten

INDSATSSKEMA

Dato: /

Daglig Braden:

_______ point i

Kiso

Handlealgoritme:

Meget høj risiko / tryksår kat. 4 0 – 9 point -> indsats hver 2. time

Moderat/høj risiko / tryks. kat. 2 - 3 10 – 14 point -> indsats hver 4. time

Lav risiko / tryksår kat. 1 15 – 18 point -> indsats hver 8. time

Ingen umiddelbar risiko 19 – 23 point -> indsats 1 x dgl. *

Tidspunkt for næste tjek /

Faktisk Tid

Underlag J= ja, N= nej I= ikke relevant

Tjek af AutoLogic-madras +strøm

Hæle aflastet (fri af underlag)

Huden fugtig – skiftet ble

Huden fugtig - skiftet tøj/linned

Tjekket at siddepude er korrekt

Inspicer huden N= normal, R= rødme Kat- 1, V= vabler- kat. 2, S= sort kat 3/4, B= bandage

Hæle – hos sengeliggende

Os sacrum – sengeliggende

Baller – hos patient i stol

Andre steder:

Vending R=rygleje, V=venstre side, H=højre side, S=selv vendt sig O= oprejst i seng

Vendt / ændret stilling i seng

Ændret stilling i stol

Sygeplejen udført af:

* Kun ved patienter over 70 år, samt pt. i dårlig almentilstand, som ikke scorer lavere.


Til ophængning i

patientområde.

Tryksårskalender

Trygge dage uden Tryksår

I afdeling/afsnit……XXX 888………….Måned…Oktober…… År…2012………

Antal pt.

8

7

6

5

4

3

2

1

1 2 3 4 5 6

7 8 9 10 11 12

13 14 15 16 17 18

19 2 0

21 22

23 24

25 26

27 28

29 30 31

Oversigt over antal pt. med tryksår

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 31.

Dato

Vejledning til Tryksårskalenderen: Antal /mdr.:

1. Ingen nye tryksår markeres med GRØNT på datoen. Længste periode => 8

2. Nyt tryksår opstået i afdelingen markeres med RØDT på datoen det opdages 5

3. Patient indlagt med tryksår markeres med Gult på datoen 3

4. Oversigt over antal pt. med tryksår bruges til dgl. markering af nye tryksår


Plakat til ophængning i

patientområde.

Gå i dialog med patienter

og pårørende, så de

også tager medansvar

for den forebyggende

indsats.

Informer patienten om:

• at forflytte sig hyppigt

• at sige til ved smerter i

huden

• at spise proteinrig kost

• at drikke rigelig med

vand

Og ikke mindst HVORFOR


Tryksårstruede og patienter med tryksår

Test afdeling

Tryksårstruede

patienter

Patienter indlagt

med tryksår

Patienter med

tryksår ved

gennemgang

Antal og Procentuel andel Antal og Procentuel andel

Maj 12 Maj 12 Juli 12 Juli 12

64 81 % 66 89 %

4 5 % 16 22 %

18 23 % 29 39 %


Tryksårsscreening 2012

Audit fra testafdeling

Maj 2012

• Patienter, der er tryksårsscreenet inden

for 24 timer:

• 30 (47 %)

• Gennemsnitlige point ved 1. screening:

• 17,75

• Antal dage siden sidste Bradenscreening:

• 7

Juli 2012

• Patienter, der er tryksårsscreenet inden

for 24 timer:

• 60 (91 %)

• Gennemsnitlige point ved 1. screening:

• 18,26

• Antal dage siden sidste Bradenscreening:

• 0


Gennemgang af tryksårstruede og

patienter med tryksår

Patienter med

fugtig hud

Patienter, der

ikke lå på

aflastende

madras

Patienter med

siddepude

Patienter uden

siddepude, der

har behov.

Antal pt. og procentuel andel Antal pt. og procentuel andel

Maj 12 Maj 12 Juli 12 Juli 12

13 22 % 10 15 %

11 17 % 6 9 %

8 13 % 8 12 %

28 44 % 35 53 %

Andelen af patienter med/uden siddepude er dog svær at opgøre, da det ikke er alle tryksårstruede

patienter, der skal have siddepude, fx hvis de er fast sengeliggende.


Plejeindsatsen – dokumentation i journalen

Venderegime i

maj. Særlig

indsats i juli

Audit fra testafdeling

Antal pt. og procentuel andel Antal pt. og procentuel andel

Maj 12 Maj 12 Juli 12 Juli 12

10 17 % 59 88 %

Plejeplan 10 17 % 62 93 %

Sårjournal 5 28 % 8 28 %

Lægelig

behandlingsplan

0 0 % 3 10%


Nye muligheder

F.eks. sensorlagener:

Godt læringsredskab

Med til at optimere trykaflastningen på trykudsatte områder

Det farvede billede hjælper patienterne med at forstå, hvorfor de skal

repositioneres jævnligt

Hjælper personalet til at være opmærksom på de patienter, der har størst behov

for venderegimer.

Men…. Hvordan er forholdet

mellem antal reducerede

tryksår og pris - se mere på:

http://trykskader.dk/projektet/


Hvordan får vi is-skulpturen til at tø i fryserummet?

Stolthed

”Vi plejer”

Vanetænkning

Tryksår findes ikke her!

Glemt grundlæggende viden

Ændret fokus

Tid til omsorg efterlyses

Så gør dog noget….


Vi er, hvad vi plejer at gøre.

Excellence er derfor ikke en handling,

men en vane

Aristoteles

More magazines by this user
Similar magazines