Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database - DSOG

Årsrapport for 2011  

Dansk   

Hysterektomi og Hysteroskopi   

Database  

DHHD  

  

  

  

  

  

  

  

  

Landsdækkende klinisk database for benign hysterektomi og operativ hysteroskopi 

 

Indholdsfortegnelse 

Forord…………………………………………………………………….2 

1.  Målsætning................................................................................ 4  

2.  Konklusion ................................................................................ 5  

3.  Anbefalinger.............................................................................. 8  

3.1.  Generelle anbefalinger......................................................................... 8  

3.2.  Anbefalinger og tiltag på baggrund af analyser for 2011 ................. 9  

4.  Baggrund................................................................................. 10  

4.1.  Organisering ....................................................................................... 12  

4.1.1.  Styregruppe og daglig ledelse........................................................................................ 12  

4.1.2.  Afdelingsrepræsentanter ................................................................................................ 12  

5.  Dataindsamling og metode.................................................... 12  

5.1.  Indberetningssystem ......................................................................... 12  

5.2.  Registreringsskema ........................................................................... 12  

5.3.  Dataanalyse......................................................................................... 13  

5.4.  Risikojustering.................................................................................... 13  

5.5.  Vejledning i fortolkning af risikojusterede analyser ....................... 13  

5.5.1.  Odds Ratio (OR) ............................................................................................................... 13  

5.5.2.  Konfidensinterval (KI) og statistisk signifikans ............................................................ 13  

5.5.3.  Ujusterede OR .................................................................................................................. 14  

5.5.4.  Justerede OR.................................................................................................................... 14  

5.6.  Afrapportering .................................................................................... 14  

5.7.  Dækningsgrad .................................................................................... 14  

5.8.  Komplethed......................................................................................... 16  

5.8.1.  Datakomplethed ............................................................................................................... 16  

5.8.2.  Variabelkomplethed ......................................................................................................... 17  

6.  Resultater ................................................................................ 18  

6.1.  Risikovariable ..................................................................................... 19  

6.1.1.  Indikation .......................................................................................................................... 19  

6.1.2.  Alder .................................................................................................................................. 20  

6.1.3.  BMI..................................................................................................................................... 21  

6.1.4.  ASA-klasse ....................................................................................................................... 21  

6.1.5.  Tobak................................................................................................................................. 22  

6.1.6.  Alkohol .............................................................................................................................. 22  

6.1.7.  Uterus vægt ...................................................................................................................... 23  

6.1.8.  Kendt kronisk sygdom .................................................................................................... 23  

6.2.  Prognostiske faktorer ........................................................................ 23  

6.2.1.  Operatør- og assistenterfaring ....................................................................................... 24  

6.2.2.  Knivtid ............................................................................................................................... 24  

6.2.3.  Deloperationer.................................................................................................................. 25  

6.2.4.  Anæstesiform ................................................................................................................... 25  

6.2.5.  Smertestillende regime.................................................................................................... 25  

7.  Indikatorer ............................................................................... 26  

Indikator 1: Volumen ................................................................... 27 

Indikator 2a: Hysterektomimetode…………............................... 29 

Indikator 2b: Total/subtotal hysterektomi ................................. 31

Indikator 3: Antibiotikaprofylakse.............................................. 34 

Indikator 4: Tromboseprofylakse ............................................... 36 

Indikator 5: Liggetid..................................................................... 39 

Indikator 6: Liggetid ≥ 5 dage ..................................................... 41 

Indikator 7: Komplikationer ........................................................ 43 

Indikator 7a: Peroperativ blødning ≥ 1000 ml ........................... 48 

Indikator 7b: Postoperative blødningskomplikationer............. 49 

Indikator 7c: Infektion.................................................................. 51 

Indikator 7d: Organlæsion .......................................................... 53 

Indikator 7e: Hjerte/lunge/DVT/ulcus/anæstesikomplikationer55 

Indikator 7f: Sårkomplikationer.................................................. 56 

Indikator 7g: Uspecificerede komplikationer ............................ 58 

Indikator 8: Genindlæggelse....................................................... 60 

Indikator 8a: Kort genindlæggelse............................................. 62 

Indikator 8b: Længere genindlæggelse..................................... 64 

Indikator 8c: Ambulant genhenvendelse................................... 66 

Indikator 9: Reoperation.............................................................. 68 

Indikator 10: Død.......................................................................... 70 

8.  Kontaktadresser ..................................................................... 70  

8.1.  Styregruppemedlemmer .................................................................... 71  

8.2.  Læge- og sekretærrepræsentanter................................................... 72  

9.  Publikationsliste DHHD.......................................................... 75  

10.   Referencer ............................................................................. 77  

11.   Bilag ....................................................................................... 78  

11.1.    Bilag 1: Indikatorspecifikation DHHD ............................................. 78  

11.2.    Bilag 2: Registreringsskema ........................................................... 78  

11.3.    Bilag 3: Antibiotikaprofylakse ......................................................... 79  

11.4.    Bilag 4: Tromboseprofylakse .......................................................... 80  

12.   Definitioner ............................................................................ 81  

Årsrapporten kan downloades fra: 

www.dsog.dk og http://www.sundhed.dk 

Årsrapporten er udarbejdet af DHHD og KCEB-øst: 

Datakørsler ved KCEB-øst: Carsten Agger og Anne Helms Andreasen 

Skriftlige indhold inkl. faglige kommentarer til databearbejdning ved DHHD: Märta Fink Topsøe og Annette Settnes 

1

Forord 

Dansk Hysterektomi Database (DHD) blev startet i 2003 og kan hermed offentliggøre data fra 2011. Igen 

kan vi konstatere en meget høj dækningsgrad på 95% for offentlige og 79% for privathospitalerne. 

Databasen indeholder ved udgangen af 2011 data for mere end 35.000 hysterektomier. Resultatet af et 

enestående samarbejde mellem mange engagerede medarbejdere på alle gynækologisk obstetriske afdelinger 

i Danmark, privathospitalerne, alle afdelingsrepræsentanterne, Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik 

(DSOG), Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Kompetence Center for Epidemiologi og Biostatistik, samt 

styregruppen for DHD. 

Den høje datakomplethed og dækningsgrad har gjort databasen til et unikt udgangspunkt for både 

patienternes og Danske Regioners ønske om kvalitetsforbedring, samt for faglig udvikling og forskning. I det 

årlige faglige auditforum sikres den høje datakvalitet, dataafvigelser valideres, årets resultater diskuteres, 

internationale forskningsresultater fremlægges, ideer til nye projekter vendes, og der gøres status for 

igangværende undersøgelser. Denne dynamiske udnyttelse af databasen er afgørende for at nå i mål med 

DHD´s ambitiøse målsætning om en reduktion af komplikationsraten. 

Der er i 2011 en generel stigning i de laparoskopiske operationer, en ændring som den internationale 

litteratur har vist er en fordel både hvad angår komplikationer, indlæggelsestid og rekonvalescenstid. 

Imidlertid er der i Danmark fortsat en samlet høj komplikationsrate, måske delvist udtryk for 

implementeringsprocessen på de mange afdelinger. Der arbejdes på at få initieret en række delprojekter med 

udgangspunkt i kvalitetsudvikling her i blandt projekter om kortere indlæggelsestid, reducerede senfølger i 

form af prolaps, skader på tarm og urinveje, validering af infektionsregistrering, samt forebyggelse af 

blødningskomplikationer. 

I det forløbne år har DHD fået revideret skemaet til indberetning. Gamle variable er afklaret 

forskningsmæssigt og implementeret på landsplan, og har skabt plads til nye relevante faglige 

problemstillinger i detaljer. Vi har revideret indikatorerne, hvor flere er blevet underopdelt med henblik på at 

validere komplikations-registreringen. 

Vi har måttet sige farvel til Signe Daugbjerg, som forsvarede sin PhD 28.august og goddag til Märta Fink 

Topsøe som ny tovholder og kommende PhD-studerende. Märta vil specielt have fokus på 

blødningskomplikationerne, der synes at være det største enkeltproblem efter benign hysterektomi. Der er i 

denne sammenhæng et større multicenterstudie på vej via ekstern finansiering. 

Endelig har DHD implementeret hyskobasen, den nye fælles database hedder DHHD. Der er aftalt en 

organisationsstruktur og der er defineret en række nye relevante LPR-baserede hysko-indikatorer, og nyt 

hyskoprojekt på vej. Flere af de gamle variable fra 2002 er afklaret, og nogle behandlingsformer er udviklet 

til at kunne foretages delvist i speciallægepraksis. Der arbejdes også på at få initieret projekter og publiceret 

de gamle allerede indsamlede data, siden sidste hysko-årsrapport fra 2006. 

DHD har en unik opbakning fra alle gynækologiske afdelinger, netop fordi kvalitetsovervågningen er 

opbygget og fungerer som en kvalitetsudvikling. Trods stigning i antallet af laparoskopiske indgreb, 

registreres fortsat 19% komplikationer. Der er fokus på nationale møder og symposier med videns- 

2

udveksling og studiebesøg, og der er fokus på learningscurves, kompetenceniveau og oplæring i de nye 

metoder i speciallægeuddannelsen herhjemme. Der samarbejdes med internationale tiltag for at definere et 

relevant evalueringsredskab. Og DHHD arbejder på yderligere udvikling og forbedringer af relevante 

indikatorer for at følge udviklingen. 

Enkelte afdelinger har fået krav om handleplaner på deres afvigetal fra DHD's målsætning, uanset placering 

under landsgennemsnit. Der må henvises til DHHD's centrale handleplaner. Vores mål er estimater og der 

arbejdes i den nationale database på validering af registrering, statistisk bearbejdning af indikatordefinition, 

samt specifikke faglige forbedringstiltag. 

Vi håber at den nye fælles DHHD får samme opbakning som det gamle DHD, til kvalitetsudvikling 

fremover. 

Der skal rettes en særlig tak til de mange læger og sekretærer, der sikrer at data bliver indberettet. Vi sætter 

meget stor pris på den ekstra indsats der ydes på dette område i den travle hverdag. Det forpligter, på alle 

niveauer, til at udnytte disse data optimalt til gavn for patienterne. 

oktober 2012 

Annette Settnes 

Formand DHD 

3

1. Målsætning 

Dansk Hysterektomi Databases overordnede mål fra 2003: 

er at kvalitetsforbedre hysterektomi ved blandt andet at reducere antallet af komplikationer, reducere 

antallet af genindlæggelser og reducere antallet af reoperationer. Denne generelle målsætning er 

konkretiseret i tabellen nedenfor: 

Udgangspunkt 

(1998-2000) 2 

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 DHD´s 

målsætning 

Komplikationer 18% 19% 17% 18% 17% 18,7% 15,4% 18,9% 19%* 6% 

Genindlæggelser 8% 7% 5% 5% 6% 6% 5,4% 6% 5%* 4% 

Reoperation 6% 5% 3,5% 4% 4% 4% 4% 4,5% 4%* 3% 

Hospitalisering 4 dage 2 dage 2 dage 2 dage 2 dage 2 dage 2 dage 2 dage 1 dag 2 dage 

*Revideret indikator, se afsnit 2 

I tillæg til ovenstående har DHD fastsat yderligere specifikke mål: 

2009 2010 2011 DHD's mål 

Antibiotikaprofylakse 99,5% 99,9% 100% 100% 

Lang indlæggelsestid (≥ 5 dage) 5% 3,5% 5% ≤ 6 % 

Komplikation: Postoperative blødningskomplikationer* 6% 7% 7% ≤ 3% 

Komplikation: Infektion 3,2% 3% 5%* ≤ 1% 

Komplikation: Organlæsion 1,7% 2% 4%* ≤ 1 % 

*Revideret indikator, se afsnit 2 

DHD ønsker at medvirke til kvalitetssikring ved at sætte standard for kvaliteten af hysterektomi på basis af 

indsamlede data (benchmarking) og med udgangspunkt i data at diskutere, prioritere og formulere forslag til 

nødvendige forbedringer lokalt og på landsplan. DHD ønsker også at medvirke til implementering af 

opdaterede behandlingsregimer gennem fælles nationale instrukser. Endelig ønsker databasen at identificere 

forskningsmæssige problemstillinger indenfor hysterektomi, hvor DHD og det tværnationale samarbejde 

anvendes til at belyse disse spørgsmål. 

Hyskobasen er implementeret i DHD i en samlet fælles database DHHD. Mål for 2011: 

De gamle hyskoindikatorer er reviderede i 2011/12, og nu baseret på LPR-variable fra epikriserne. 

Polypperne er udgået, og der fokuseres udelukkende på resektion af endometrie og fibromer. Ny revision 

forventes i ultimo 2012. 

4

Tabel over Hysteroskopiindikatorer 

Indikator Specifikation Variabel Data Mål 

Indikator 1a 

Indikator 1b 

Indikator 2a 

Indikator 2b 

Indikator 3a 

Indikator 3b 

Indikator 4a 

Indikator 4b 

Elektiv operativ hysteroskopi på 

benign indikation med resektion 

af fibrom 

Elektiv operativ hysteroskopi på 

benign indikation med resektion 

af endometrie 

Komplikationer efter operativ 

hysteroskopi med resektion af 

fibrom 

Komplikationer efter operativ 

hysteroskopi med resektion af 

endometrie 

2. Konklusion 

Generelt 

Re-hysteroskopi efter 

fibromresektion 

Re-hysteroskopi efter 

endometrieresektion 

Hysterektomi efter 

fibromresektion 

Hysterektomi efter 

endometrieresektion 

Kontinuert variabel 

(antal) 

Kontinuert variabel 

(antal) 

Proportion 

(procentandel) 

Proportion 


Proportion 


< 1år, < 3år, < 5 år 

Proportion 


< 1år, < 3år, < 5 år 

Proportion 


< 1år, < 3år, < 5 år 

Proportion 


< 1år, < 3år, < 5 år 

LPR - 

LPR - 

LPR Mål < 3% 

komplikationer 

LPR Mål < 5% 

komplikationer 

LPR - 

LPR Mål < 30% re-TCRE 

efter 5 år 

LPR Mål < 15% 

hysterektomi efter 5 år 

LPR Mål < 15% 

hysterektomi efter 5 år 

I Danmark blev der i 2011 foretaget 4457 elektive hysterektomier på benign indikation. Indgrebet blev udført 

på 50 forskellige gynækologiske afdelinger/kliniker, heraf 26 offentlige hospitaler og 24 private hospitaler. 

På de offentlige hospitaler varierede det årlige volumen fra 19 hysterektomier på Hobro Sygehus, Sygehus 

Himmerland, til 336 hysterektomier på Roskilde Sygehus. På privathospitalerne varierede den årlige 

volumen fra 1 udført hysterektomi på Aleris, Arresødal Privathospital, Bekkevold Privathospital, Erichsens 

Privathospital, Greve Privathospital, Privathospitalet Møl, Roskilde Privathospital, SagaNordic og Privat- 

hospitalet Kollund til 121 hysterektomier på Aleris-Hamlet Søborg. Hyppigste årsag til planlagt fjernelse af 

livmoderen i 2011 var blødningsforstyrrelser med 31% efterfulgt af muskelknuder med 26%. Kvinder, der 

blev hysterektomeret på benign indikation, havde på de offentlige sygehuse en median alder på 48 år og på 

privathospitalerne en median alder på 47 år. Hovedparten af kvinderne, 98%, tilhørte ASA-klasse I-II. 

Privathospitaler 

Det er med stor glæde fra DHHD, at vi i år kan præsentere den højeste indberetningsprocent fra private 

hospitaler – nogensinde! Således har vi efter 4 år med indberetninger fra private hospitaler, nu nået 79% i 

2011, og nærmer os målet hvor alle benigne hysterektomier i Danmark indberettes til DHHD. Udover 

DHHDs indsats på området, må det i høj grad betragtes som privathospitalernes egen fortjeneste, ved stort 

5

engagement og vilje, at skabe årets flotte resultat. I forlængelse heraf noteres der samtidigt i 2011 en ændring 

i fordelingen af hysterektomier på de private hospitaler sammenlignet med 2009/2010. Hovedparten af 

indgrebene foretages nu på ganske få privathospitaler, hvilket har lettet databasesamarbejdet, og utvivlsomt 

herved medvirket til årets høje indberettelsesprocent. På trods af det flotte resultat er der selvfølgelig fortsat 

plads til forbedring og vi må erkende, at variationen i aktiviteten af hysterektomier på privathospitalerne er 

og bliver en stor udfordring. Det private marked er følsomt overfor den generelle økonomi i landet, og stor 

udskiftning af private aktører kan påvirke indberettelsesprocenten fra år til år. 

Årets høje indberettelsesprocent for privathospitalerne medførte i år mulighed for at udarbejde opgørelser for 

samtlige indikatorer. For opgørelsen over de skemaafhængige indikatorer, indikator 3 og 4, er ikke- 

indberettende hospitaler ikke inddraget, da data ikke foreligger. Kun 3 indberettende privathospitaler udførte 

i 2011 over 10 hysterektomier. For at synliggøre mindre privathospitaler som indberetter til DHHD, har vi 

inkluderet alle indberettende privathospitaler, som udfører mindre end 10 hysterektomier i analyserne over 

samtlige indikatorer. For analyserne af indikator 2a-10 indgår de mindre indberettende privathospitaler 

samlet i de enkelte analyser. 

Privathospital vs. offentlige hospitaler 

Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet nogen studier som sammenligner patientkarakteristika for 

kvinder som hysterektomeres på offentlige hospitaler i forhold til private hospitaler. Det er muligt at de 

private hospitaler har en selekteret, anderledes patientsammensætning end de offentlige hospitaler. Der er 

endvidere en markant anderledes fordeling af metodevalg, så der kan på baggrund af denne årsrapport derfor 

ikke drages nogen konklusioner om, hvorvidt privathospitaler ’klarer’ sig bedre end offentlige hospitaler 

eller omvendt. 

Årets resultater 

Komplikationer samlet: På baggrund af indberetningerne til DHHD for 2011 må vi konkludere, at der 

stadig forekommer uforholdsmæssig mange komplikationer for dette benigne standardindgreb på relativt 

raske kvinder. I 2011 var 19% af de hysterektomerede kvinder registreret med mindst én komplikation 

(indikator 7), hvilke stort set er uændret sammenlignet med år 2010 (18,9%). Netop indikator 7 er revideret i 

år, men resultatet er 19% udregnet med både gammel og ny indikatordefinition. For at tage højde for 

forskelle i patientsammensætningen på de enkelte hospitaler har DHHD udført risikojusterede analyser for 

indikator 7. Der ses en mindre ændring på flere af afdelingernes estimater, men det skal her bemærkes at ca. 

10% af alle indberettede hysterektomier udgår af analyserne grundet manglende komplethed på en eller flere 

risikovariable der justeres for. Frafaldet er ikke ligeligt fordelt mellem afdelingerne men varierer fra 37% – 

1%, og sammenligningsgrundlaget for de enkelte afdelinger i den justerede analyse er derfor ikke optimalt. 

For at afhjælpe denne problemstilling bør der fortsat fokuseres på både lægernes og sekretærernes 

indberetning af alle variable i skemaet. Samtidigt hermed er rimelige deadlines for afdelingerne før 

datakørslerne af stor betydning. I år har det ikke været muligt at gentage datakørslerne efter validering af 

afvigelister, hvorfor fodnoterne i rapporten skal læses opmærksomt. 

6

Komplikationer opdelt: I år er indikator 7 yderligere underopdelt, og følgende kategorier er tilføjet: 

”Sårkomplikationer”, ”Hjerte/lunge/DVT/ulcus/anæstesi-komplikationer”, og ”Uspecificerede 

komplikationer”. Dette i et forsøg på at tydeliggøre hvad komplikationsregistreringerne dækker over. Det 

bemærkes at samtidigt med tilføjelsen af nye underkategorier, er den sammenlagte procentsats for de enkelte 

underopdelingerne større end den samlede komplikationsrate udregnet i indikator 7. Dette ses som et udtryk 

for at en del af de hysterektomerede kvinder registreret med komplikationer, havde mere end én 

komplikation. Eftersom underopdelingen af komplikationsindikatoren var ufuldstændig sidste år, forligger 

der intet sammenligningsgrundlag fra tidligere. De postoperative blødningskomplikationer på 7% var igen 

den hyppigste enkeltstående årsag til komplikationer i 2011. Infektioner, organlæsioner, og 

sårkomplikationer udgjorde henholdsvis 5%, 4%, og 4%. Det bemærkes at der er sket en fordobling af 

organlæsioner fra 2 til 4%, men ikke en tilsvarende stigning i reoperationer. På baggrund af denne stigning 

blev der i oktober 2012 foretaget en mindre validering af indikator 7d - organlæsion. Alle offentlige 

hospitaler modtog cpr-lister med afdelingens registrerede organlæsioner, og følgende afdelinger vendte 

tilbage efter gennemgang af alle registreringerne: Aalborg, Herning, Hillerød, Hvidovre, Holbæk, Kolding, 

Næstved, Odense, Rigshospitalet, Roskilde, Svendborg, Sønderborg og Thisted. Denne validering gav 

anledning til opmærksomhed omkring to væsentlige problemstillinger: Dels forekommer der umiddelbart en 

del uforklarlige fejlregistreringer, og dels har den nye underopdeling af indikator 7 bevirket at indikatoren 

ikke kun indeholder organlæsioner men også andre organspecifikke tilstande. Begge områder bør, og skal, 

undersøges yderligere i den nærmeste fremtid. Vi vil i DHHD arbejde for en landsdækkende generel 

validering af komplikationsregistreringerne og undersøgelse af baggrunden for fejlregistreringerne. Desuden 

vil vi arbejde på en ny mere hensigtsmæssig revision af komplikationsindikatorerne inden næste år. 

Endvidere konstateres det at der i 2011 har være en markant ændring i operationsmetode sammenlignet med 

tidligere år. Således blev antallet af laparoskopiske indgreb øget fra 11% til 20% i 2011. Nye arbejdsgange 

og procedurer har skulle indarbejdes, indlæggelsestiden er blevet yderligere reduceret, samt flad lærings- 

kurve for pågældende operationsmetode må alle anses som mulig forklarende årsager. 

Liggetid: Indikator 5 viser, at år 2010’s reduktion af indlæggelsestiden på de private hospitaler til median 1 

dag, nu også gælder for de offentlige sygehuse. Der er således ikke tvivl om at hysterektomi på flere 

afdelinger, i langt højere grad end tidligere, foretages som et sammedags-kirurgisk indgreb. DHDs 

målsætning om liggetid på 2 dage er således mere ende opfyldt. Om liggetiden modsat kan blive for kort og 

herved føre til højere grad af patientutryghed og stigende genhenvendelser er uvist. 

Genindlæggelser: En af DHDs målsætninger er at reducere antallet af genindlæggelser til under 4%. I år er 

denne indikator underopdelt i ambulante genhenvendelser i dagtiden, kortere genindlæggelser (udskrivelse 

samme dag eller dagen efter) og længerevarende genindlæggelser (udskrivelse tidligst efter to dage), 

henholdsvist 8%, 3%, og 2%. Til sammenligning var genindlæggelsesprocenten i 2010 6%. Tidligere har 

ambulante henvendelser ikke været registret i DHD, hvorfor det kun er de 5% (3%+2%) som bør anvendes i 

forbindelse med sammenligning af tidligere års tal. Det er væsentligt at bemærke sig at denne indikator ikke 

registreres ens afdelingerne imellem, da nogle patienter ses ambulant i dagtiden, andre i kort indlæggelse 

under 24 timer, mens privathospitalerne også benytter telefonsamtaler med deres patienter efter udskrivelse. 

7

Der bør i fremtiden være fokus på mulighederne for ensartet registrering af disse genhenvendelser, samtidig 

med at årsager som suturfjernelse, mikroskopisvar, samt overførsel fra dagkirurgisk til stationært afsnit, skal 

udelukkes fra denne indikator. 

Hysterektomimetode: Ud fra resultaterne i år 2011 kan vi konkludere at laparoskopisk hysterektomi udgør 

en stadig større andel af udførte hysterektomier både på de private og offentlige hospitaler, der ses næsten en 

fordobling fra 11% til 20%, og sammenlignet med år 2010 er det primært de abdominale hysterektomier som 

reduceret i antal (fra 54% til 45% på offentlige hospitaler og fra 37% til 15% på privathospitalerne) samtidig 

med at de vaginale hysterektomier er stort set uforandret (fra 35% til 35% på offentlige sygehuse, og fra 33% 

til 28% på privathospitaler). 

Dækningsgrad 

Det er med stor glæde fra DHHD at vi igen i år kan konstatere at dækningsgraden er ganske høj, 95%. Dette 

til trods for omfattende ændringer i DHHD-organisationen og nye regionale krav som har skulle opfyldes. 

Det er således også med beklagelse at disse strukturændringer i foråret 2012 forårsagede at deadline for 

LPR- udtrækket til grund for nærværende årsrapport ikke blev overholdt, men måtte køres tidligere. Dette 

betyder selvfølgelig at vi kunne have opnået en endnu højere dækningsgrad, og vi kan kun beklage dybt 

overfor de sekretærer som ydede ekstra arbejde op til den fastsatte tidsfrist uden at få data med i rapporten. 

Fra DHHD ønsker vi arbejdsgange med realistiske deadlines som tilstræbes overholdet af alle parter. 

2012/13 vil byde på flere nye udfordringer for DHHD. Hyskobasen blev implementeret i 2011/12, og i 

forlængelser heraf vil fremtiden måske byde på nye fusioner. Hertil kommer skærpede krav fra regionen om 

ny standardiseret årsrapport og fremrykkede deadlines for offentliggørelse af årsrapporten senest 6 måneder 

efter årsskriftet. DHHD styregruppen mener kun dette er realistisk såfremt de enkelte afdelinger kan se egne 

tal i analyseportalen og således rette mangellister og afvigerrapporter løbende. Dette vil være afgørende for 

dækningsgraden og datakvaliteten, som er et nøglepunkt, hvis vi i fremtiden skal være med til at opfylde 

databasens fornemste opgave som kvalitetssikring og forskningsværktøj. Vi håber at alle vil være med til at 

løfte de udfordringer fremtiden bringer til gavn for en stærk og velfungerende ny DHHD. 

3. Anbefalinger 

3.1. Generelle anbefalinger 

DHDs arbejde har ført til følgende generelle anbefalinger: 

- Med henblik på at reducere komplikationsfrekvensen ved hysterektomi anbefaler DHD, at der gives 

profylaktisk antibiotika i forbindelse med hysterektomi i henhold til anførte regime (bilag 3). 

- Det anbefales, at der gives tromboseprofylakse postoperativt i henhold til anførte regime (bilag 4). 

- Det anbefales, at applicere principperne for optimale operationsforløb såkaldte ”accelererede 

forløb.” 

8

- Det anbefales at man nøje overvejer hvilken operationsmetode der anvendes, idet den vaginale- og 

den laparoskopiske hysterektomi er forbundet med færre komplikationer. 

- For generelle perioperative anbefalinger henvises til det opdaterede referenceprogram på 

www.dsog.dk under guidelines september 2011. 

3.2. Anbefalinger og tiltag på baggrund af analyser for 2011 

- DHD har det sidste år haft øget fokus på komplikationer, og i den forbindelse er opgørelsen for de 

enkelte komplikationsindikatorer revideret, og nye er tilføjet. Baggrunden herfor er, at tydeliggøre 

hvad en registeret komplikation dækker over, og hvor stor en del som kan tilskrives selve 

hysterektomi-operationen eller indlæggelsesforløbet. I 2011 var den samlede komplikationsraten 

stort set uændret fra tidligere år med 19%. 

- Postoperative blødningskomplikationer på 7% er igen den hyppigste enkeltstående årsag til 

komplikationer i 2011, og der starter i 2013 et multicenterprojekt om mulig reduktion af 

per/postoperative blødningskomplikationer. 

- På baggrund af stigningen af indikator 7d - organlæsioner blev der i oktober 2012 fortaget en mindre 

validering af registreringerne. Herved blev der rettet opmærksomhed på to væsentlige 

problemstillinger: Dels forekommer en del umiddelbart uforklarlige fejlregistreringer varierende 

mellem 0-100%, dels har den nye underopdeling af indikator 7 bevirket at indikator 7d i årets 

opgørelse ikke kun indeholder organlæsioner men også andre organspecifikke tilstande. Vi vil i 

DHHD arbejde målrettet for en generel landdækkende validering af komplikationsregistreringerne 

og undersøgelse af baggrunden for fejlregistreringerne snarest. Ydermere vil vi arbejde på at 

revidere indikatorerne inden næste år. 

- Der ses ligeledes en stigning af infektioner – indikator 7c fra 3% 2010 til 5% 2011. Samtidig med at 

den samlede komplikationsrate er konstant tolkes dette til dels som udtryk for revideringen af hvad 

indikatoren indeholder. Der arbejdes på et valideringsprojekt vedr. infektionsforekomst efter 

hysterektomi i RegionH. 

- De resterende komplikationer er fordelt over flere typer af indikatorer. Der ses f.eks. 2% 

uspecificerede komplikationer som ønskes undersøgt yderligere. 

- Antallet af genindlæggelser var i 2011 13%, fordelt med 3% korte genindlæggelser, 2% længere 

genindlæggelser, og 8% ambulante henvendelser for de offentlige hospitaler. De private hospitaler 

ligger langt lavere og oplyser ved auditmødet at foretrække telefonisk kontakt med patienterne 

postoperativt. Telefonkontakter registreres ikke i indikatoren. Det må overvejes om alle 

registreringer er udtryk for egentlige komplikationer eller eventuel utryghed efter sammedags- 

kirurgi. Endvidere bør muligheden for ensartet registreringen af genindlæggelser og genhenvendelser 

udforskes. Der arbejdes med valideringsprojekter vedrørende senkomplikationer. 

9

- I 2011 var antallet af laparoskopiske hysterektomier ca. fordoblet sammenlignet med 2010. 

Laparoskopiske hysterektomier har færre komplikationer ifølge litteraturen, men ifølge litteraturen 

også en ikke helt ubetydelig læringskurve. Mange afdelinger er i gang med at implementere denne (i 

udlandet veletablerede) metode, og man kan ikke udelukke, at dette forhold havde indflydelse på 

antallet af komplikationer og genindlæggelser i 2011. Selvom der er registreret en øget rate af 

organlæsioner, er der ingen stigning i re-operationer. Således vil de nye operationsteknikker, 

arbejdsgange og generelle procedurer, kunne påvirke forskellige forhold og komme til udtryk i vores 

indikatorer. Det anbefales at der fortsat er fokus på metodevalg, oplæring, implementering og 

arbejdsgange ifm. nye teknikker. Der arbejdes fortsat med et projekt om operationsmetodernes effekt 

på komplikationsraten i DHHD-regi. 

- Fra 01.01.12 vil al indberetning til DHHD foregå udelukkende gennem LPR. Dette sker i naturlig 

forlængelse af år 2011s flotte dækningsgrad og variabelkomplethed i LPR, både med hensyn til 

risikovariable og prognostiske faktorer. Eneste variable som ligger under 90% komplethed mht. LPR 

registrering er ASA-klasse. Vi opfordrer alle til at forsætte det flotte arbejde med indberetning til 

LPR og samtidig fokusere på indberetning af ASA-klasse. 

- For første gang nogensinde er det gennemsnitlige antal indlæggelsesdage reduceret til 1 dag, hvilke 

er under DHDs målsætning. Dette sætter spørgsmål ved om hysterektomi i fremtiden bør være et 

sammendags-kirurgisk/ambulant indgreb. Til afklaring heraf arbejdes på at sætte et projekt vedr. 

ambulant hysterektomi i gang. 

- I 2011 leverede privathospitalerne flotte resultater både med hensyn til dækningsgrad og variable 

komplethed. DHHD fortsætter med aktivt at tage kontakt til privathospitalerne for at yde assistance 

med indberetninger til LPR og DHHD, samt ved løbende check af mangellister, gerne i 

analyseportalen. 

- I 2011/12 blev hyskobasen implementeret som et krav fra Regionerne. En del afdelinger er ophørt 

med skemaindtastning, hvorfor der blev defineret en række relevante baseline variable i LPR som 

indikatorer de første år. Desværre kan vi ikke præsentere tallene i årets rapport da vi ikke har 

modtaget data fra KCKSøst. Vi ser således frem til ved næste årsrapport også at kunne præsentere 

data fra hyskoskopidelen af DHHD. Sideløbende arbejdes endvidere med nyt hyskoskema og 

reviderede skemabaserede indikatorer, samt relevant publikation af 'gamle' hyskodata fra 2006-2011. 

Vi håber at alle vil bakke op omkring dette nye område i DHHD. 

4. Baggrund 

Hysterektomi er det gynækologiske speciales hyppigste intraabdominale operation med godt 6000 

operationer årligt i Danmark 2 , heraf ca. 4500 på benign indikation. En landsdækkende analyse viste, at ca. 

10

hver 5. kvinde fik en komplikation efter en standard hysterektomi i 1998-2000, og at 8% blev genindlagt 

indenfor 30 dage 3 . Reoperationsraten blev anslået til 6%. Analysen fandt endvidere store regionale 

variationer i valg af henholdsvis åben, laparoskopisk assisteret og vaginal hysterektomi som 

operationsmetode. Eksempelvis varierede andelen af vaginale operationer fra 0% til 67% ved DHD's start. I 

dag varierer andelen af LH fra 0 til 85%, og internationalt anbefales i dag vaginal eller laparoskopisk frem 

for abdominal hyssterektomi 4,5 . 

I Danmark så man endvidere tidligere stor spredning af hospitaliseringsbehovet efter operationen, hvor 

median indlæggelsestid varierede fra tre dage til 5,5 dage. Ved implementering af behandlingsregimer med 

fokus på patientinformation, smertebehandling, tidlig mobilisering og tidlig fødeindtagelse er 

indlæggelsesbehovet i dag nede på 1-2 dage 6,7 . 

Det var således en naturlig følge at etablere en landsdækkende database til at overvåge de anvendte 

operationsregimer og sikre at nyeste viden indenfor moderne behandlingsregimer anvendes, og denne 

overvågning er stadig højaktuel. Hysterektomi afspejler alle facetter inden for den operative gynækologi og 

en landsdækkende database på området kan således belyse kvaliteten både ved de laparoskopiske, vaginale 

og klassisk abdominale kirurgiske teknikker. 

I samarbejde med Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) blev Dansk Hysterektomi Database 

etableret i oktober 2003. Databasen er i dag landsdækkende og samtlige 26 gynækologiske afdelinger på 

offentlige hospitaler samt 16 ud af 24 privathospitaler deltager i indberetningen. Det har særlig interesse, at 

dette er den første kliniske database i Danmark, der har valgt at anvende en udvidet udgave af 

Landspatientregisteret (LPR) som indberetningssystem. 

I 2011 blev Hyskobasen implementeret, og der arbejdes på yderligere databasesamarbejde fremover. 

Oversigt over indikatorer 

Indikator Beskrivelse 

Indikator1 Volumen (antal elektive hysterektomier på benign indikation) 

Indikator2a Hysterektomimetode (abdominal, vaginal; laparoskopisk assisteret) 

Indikator2b Total/subtotal hysterektomi 

Indikator3 Antibiotikaprofylakse 

Indikator4 Tromboseprofylakse 

Indikator5 Liggetid (antal indlæggelsesdage) 

Indikator6 Liggetid ≥ 5 dage 

Indikator7 Komplikationer (alle) 

Indikator7a Peroperativ blødning ≥ 1000 ml 

Indikator7b Blødningskomplikation postoperativt 

Indikator7c Infektion, direkte kirurgisk afledt 

Indikator7d Organlæsion 

Indikator7e Hjerte/lunge/DVT/ulcus/anæstesi-komplikationer 

Indikator7f Sårkomplikationer 

Indikator7g Uspecificerede komplikationer 

Indikator8 Genindlæggelse 

Indikator8a Kort genindlæggelse (udskrivelse samme dag eller dagen efter) 

Indikator8b Længere genindlæggelse (udskrivelse tidligst efter 2 dage) 

Indikator8c Ambulant genhenvendelse 

Indikator9 Reoperation 

Indikator10 Død 

11

4.1. Organisering 

Region Hovedstaden er vært for DHHD, der nu huses på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Hillerød 

Hospital. Databasen er organiseret med en gynækologisk speciallæge som formand, en PhD-studerende som 

tovholder, og en styregruppe med en bred geografisk repræsentation bestående af læger med særlig interesse 

for hysterektomi, enten gennem daglig klinisk arbejde eller forskningsaktivitet. Kompetencecenter for 

Kvalitet og Sundhedsinformatik Øst (KCKS-Øst), under Region H, er repræsenteret i styregruppen og er 

aktiv sparringspartner for databasens daglige ledelse. Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) 

indgår endvidere i samarbejdet omkring databasen. Fremover vil det være Kompetence Center for kliniske 

Epidemiologi og Biostatistik (KCEB-øst) der foretager datakørsler. 

4.1.1. Styregruppe og daglig ledelse 

Formand og tovholder varetager den daglige ledelse og refererer begge til styregruppen og til Databasernes 

Fællessekretariat. Styregruppens medlemmer fremgår af afsnit 8.1. 

4.1.2. Afdelingsrepræsentanter 

Alle offentlige gynækologiske afdelinger i Danmark er repræsenteret med minimum en læge- og 

sekretærrepræsentant, som varetager kommunikationen mellem styregruppen og den enkelte afdeling. Som 

følge af implementeringen af hysteroskopi-området er nogen afdelinger repræsenteret med flere læger 

og/eller sekretærer. Hovedparten af de indberettende private hospitaler har ligeledes en kontaktperson, her 

oftest enten en læge eller en sekretær. Alle afdelingsrepræsentanter og kontaktpersoner som aktuelt var 

registeret i oktober 2012 fremgår i afsnit 8.2., listen opdateres løbende. 

5. Dataindsamling og metode 

5.1. Indberetningssystem 

DHD anvender Landspatientregisteret (LPR) som indberetningssystem. 

5.2. Registreringsskema 

Registreringsskemaet kan downloades på www.dsog.dk under ”Kvalitet” og ”Dansk Hysterektomi og 

Hysteroskopi Database (DHHD)”. For at sikre en ensartet registrering er der til DHD udarbejdet et 

struktureret registreringsskema med definitioner og SKS-koder for anførte parametre. "Primærindlæg- 

gelsesskema" følger patienten rundt i afdelingen, og data indhentes løbende. Risikofaktorer registreres under 

anamneseoptagelsen ved forundersøgelsen, de prognostiske faktorer umiddelbart efter operationen, og 

endelige oplysninger om eventuel komplikation(er) og reoperation(er) foretages ved patientens udskrivelse. 

Ved overflytning eller genindlæggelse på anden afdeling end den gynækologisk følger skemaet ikke længere 

patienten, men kontakten indberettes per tradition til LPR, således at aktionsdiagnose og eventuel reoperation 

12

findes i LPR. Ved genindlæggelse på gynækologisk afdeling eller henvendelse i gynækologisk ambulatorium 

inden for en måned postoperativt registreres eventuelle komplikationer og reoperationer på 

"Genindlæggelsesskema". Når registreringsskemaet er udfyldt, indberettes data til LPR og det fysiske skema 

blev sendt til valideringsdatabasen hvor det ligeledes blev registreret. Fra 01.01.12 blev denne praksis ændret 

og skemaet indtastes udelukkende i LPR hvorefter det opbevares minimum i 2 år på egen afdeling. 

5.3. Dataanalyse 

Databearbejdning er udført på KCEB-Øst af datamanager Carsten Agger og statistiker Anne Helms 

Andreasen. De statistiske analyser er udført på KCEB-Øst af statistiker Anne Helms Andreasen. Alle 

indberettende afdelinger, som skiller sig signifikant ud på de enkelte indikatorer, har haft mulighed for at 

gennemgå indberetningerne og kommentere på resultaterne. Rapportens figurer er ikke korrigeret for 

eventuelle fejlindberetninger, da der kun er foretaget én datakørsel, men i stedet anført som bemærkninger 

under figurerne. DHHD tovholder Märta Fink Topsøe har haft det overordnede og koordinerende ansvar for 

denne kommentering. 

5.4. Risikojustering 

Dansk Hysterektomi Database har til hensigt at udføre risikojusterede analyser for flere af indikatorerne. For 

at en sådan risikojustering er mulig, er det først og fremmest vigtigt, at alle afdelinger husker at indberette 

alle risikofaktorer, så den afdelingsspecifikke variabelkomplethed kommer op på 95% for samtlige 

risikofaktorer. Det er kun muligt at vise årlige risikojusterede analyser på afdelingsniveau for de indikatorer, 

hvor der opstår tilstrækkelig med hændelser til at give statistisk styrke til at udføre analyserne, hvilket 

begrænser analyserne til indikator 7. 

5.5. Vejledning i fortolkning af risikojusterede analyser 

5.5.1. Odds Ratio (OR) 

Odds Ratio (OR) kan forklares som forholdet mellem et uønsket og ønsket udfald i en gruppe divideret med 

samme forhold i en anden gruppe. I den aktuelle analyse analyseres forholdet mellem komplikationer og 

ingen komplikationer for hver af afdelingerne set i forhold til samme komplikations rate for landsgen- 

nemsnittet af afdelinger. Hvis OR er over 1 er der tale om en øget risiko for udfald (komplikation), og 

omvendt er der nedsat forekomst, når OR er mindre end 1. En OR på 1 angiver at der ingen forskel er på 

afdelingen i forhold til landsgennemsnittet. 

5.5.2. Konfidensinterval (KI) og statistisk signifikans 

I analyserne benyttes 95% konfidensintervaller (KI) til at vurdere, om eventuelle afvigelser er statistiske 

signifikante, hvilket er tilfældet, hvis 1 ikke er indbefattet af intervallet. De afdelinger, hvor OR med 

tilhørende KI ligger over linjen for landsgennemsnittet, skal betragtes som værende signifikante over 

13

landsgennemsnittet. Samme forhold gør sig gældende med de afdelinger, hvor OR og tilhørende KI ligger 

under landsgennemsnitslinjen, og hermed betragtes som værende signifikante under landsgennemsnittet. De 

afdelinger, hvis KI ”rører” linjen, der angiver landsgennemsnittet, afviger ikke signifikant fra 

landsgennemsnittet. Et relativt bredt KI angiver at analyserne er præget af statistisk usikkerhed typisk fordi 

der er behandlet få patienter på den pågældende afdeling. 

5.5.3. Ujusterede OR 

Den ujusterede Odds Ratio (OR) for komplikationer angiver komplikationsforholdet for de pågældende 

afdelinger relativt set i forhold til landsgennemsnittet, når der ikke er taget højde for eventuelle forskelle i 

patientsammensætningen mellem afdelingerne. Den ujusterede OR afgives med tilhørende 95% KI. 

5.5.4. Justerede OR 

Den justerede OR angiver det justerede komplikationsforhold. Analysen er foretaget vha. multipel logistisk 

regression som muliggør, at der kan tages højde for en række forskelle i patientsammensætningen mellem de 

forskellige afdelinger. I de justerede analyser indgår: alderskategori, BMI kategorier, ASA-klasse (1-4), 

uterusvægt, alkoholforbrug, rygestatus, adhærenceløsning (løsning af sammenvoksede vævsdele) og 

vigtigste operations indikation. Den justerede OR angives med tilhørende 95% KI. 

5.6. Afrapportering 

Dansk Hysterektomi Database afrapporterer en gang årligt data i en offentlig årsrapport med særskilte 

kapitler/afsnit, hvor alle databasens kvalitetsindikatorer offentliggøres som ikke-anonymiserede 

enhedsspecifikke data. Herudover er årsrapporten kommenteret og indeholder konkrete forslag til, hvor og 

hvordan kvaliteten kan forbedres. Årsrapporten er udarbejdet gennem et samarbejde mellem KCEB-øst og 

DHHD. Det skriftlige indhold og faglige kommentarer er foretaget af henholdsvis DHHDs formand Annette 

Settnes og tovholder Märta Fink Topsøe. Märta Fink Topsøe har endvidere haft det overordnede og 

koordinerende ansvar ved udarbejdelsen af årsrapporten. Datamaterialet som indgår i årsrapporten har inden 

offentliggørelsen været til regional høring. 

Årligt afholder Dansk Hysterektomi Database auditmøde, hvor landets gynækologiske 

afdelingsrepræsentanter, læger og sekretærer, samt andre interesserede inviteres. Møderne danner et unikt 

forum for validering af afvigelserne, faglige diskussioner og vedtagelse af fælles nationale retningslinjer med 

udgangspunkt i afdelingernes egne data, nyeste evidens og moderne patofysiologisk tankegang. 

5.7. Dækningsgrad 

Alle gynækologiske afdelinger på offentlige hospitaler i Danmark indberetter til Dansk Hysterektomi 

Database og indberetningsgraden er meget høj. I 2011 lå dækningsgraden til databasen på 95%. LPR 

anvendes som indberetningskilde til DHD og i den henseende er indberetningen af hysterektomier pr 

definition 100%. Sideløbende har der været en validering af indberetningen til LPR, ved registrering af alle 

14

udfyldte DHD-skemaer i en valideringsdatabase. Basisindberetning, som altid finder sted i LPR, er fuldt 

tilstrækkelig til at udregne indikatorerne 1, 2a, 2b, 5, 6, 7b, 7c, 7d, 7e, 7f, 7g, 8, 8a, 8b, 8c, 9 og 10, mens 

resten kræver en udvidet indberetning, som kun finder sted, hvis DHD´s registreringsskema anvendes. 

Desuden er det kun muligt at risikojustere, hvis udvidet indberetning har fundet sted. 

For et nuanceret billede af dækningsgraden kan man derfor se på antallet af DHD-skemaer indtastet i 

valideringsdatabasen sammenholdt med antallet af hysterektomier indberettet til LPR: 

Antal registrerede skemaer i valideringsdatabasen 

Antal indberettede hysterektomier til LPR 

I fremtiden vil den reelle dækningsgrad kunne beregnes alene ud fra LPR, idet afdelingerne indberetter sks- 

koden for DHD (ZZ0178AA) hver gang patientdata bliver indberettet ud fra databasens registreringsskema. 

Fra januar 2012 ophørte indtastningen i valideringsdatabasen således. 

Tabel 1 viser afdelingsspecifikke dækningsgrader for de 26 offentlige hospitaler og 24 private hospitaler som 

ifølge LPR foretog elektive benigne hysterektomier i 2011. Privathospitalerne vises opdelt efter om de 

indberetter eller ikke indberetter til DHD. 

Tabel 1. Dækningsgrad: Antal udførte elektive, benigne hysterektomier i 2011 ifølge LPR og 

skemadata 

Afdeling Udført ifølge LPR Indberettet skema 

Offentlige hospitaler 

Bornholm 53 47 ( 89% ) 

Esbjerg 173 173 ( 100% ) 

Frederikshavn 56 55 ( 98% ) 

Haderslev 102 102 ( 100% ) 

Herlev 247 245 ( 99% ) 

Herning 202 196 ( 97% ) 

Hillerød 263 249 ( 95% ) 

Hjørring 86 86 ( 100% ) 

Hobro 19 18 ( 95% ) 

Holbæk 83 83 ( 100% ) 

Horsens 262 260 ( 99% ) 

Hvidovre 297 292 ( 98% ) 

Kolding 138 138 ( 100% ) 

Nykøbing F 21 21 ( 100% ) 

Næstved 240 212 ( 88% ) 

Odense 214 208 ( 97% ) 

Randers 148 124 ( 84% ) 

Rigshospitalet 202 193 ( 96% ) 

Roskilde 336 303 ( 90% ) 

Silkeborg 34 31 ( 91% ) 

Skejby 304 258 ( 85% ) 

Svendborg 121 121 (100% ) 

Sønderborg 161 158 ( 98% ) 

Thisted 73 73 (100% ) 

Viborg 180 171 ( 95% ) 

Ålborg 186 185 ( 99% ) 

Total 4.201 4.002 ( 95% ) 

Indberettende privathospitaler - 

Aleris 1 1 ( 100% ) 

Allerød privathospital 4 4 ( 100% ) 

15

Arresødal Privathospital 1 1 ( 100% ) 

Artros 10 9 ( 90% ) 

Bekkevold Privathospital, Hellerup 1 1 ( 100% ) 

Danske Privathospitaler Aalborg 11 11 ( 100% ) 

Danske Privathospitaler Århus 4 2 ( 50% ) 

Erichsens Privathospital 1 1 ( 100% ) 

Greve Privathospital 1 1 ( 100% ) 

Hamlet Søborg 121 118 ( 98% ) 

Privathospitalet Mølholm Vejle 45 44 ( 98% ) 

Privathospitalet Møn 1 1 ( 100% ) 

Roskilde Privathospital 1 1 ( 100% ) 

SagaNordic 1 1 ( 100% ) 

Skørping Privathospital 7 4 ( 57% ) 

Viborg Privathospital 5 1 ( 20% ) 

Ikke indberettende privathospitaler - 

Ciconia Århus 3 0 ( 0% ) 

Danske Privathospitaler Esbjerg 6 0 ( 0% ) 

Danske Privathospitaler Herning 3 0 ( 0% ) 

Gråbrødreklinikken 14 0 ( 0% ) 

Hamlet Århus 5 0 ( 0% ) 

Kollund 1 0 ( 0% ) 

Københavns Privathospital A/S 7 0 ( 0% ) 

Privathospitalet Danmark 2 0 ( 0% ) 

Privathospitaler total 256 201 ( 79% ) 

Kommentarer: 

Følgende offentlige hospitaler har en dækningsgrad under 90%: Bornholm, Næstved, Randers, 

Skejby. 

Følgende Privathospitaler har en dækningsgrad under 90%: Danske Privathospitaler Århus, 

Skørping Privathospital, Viborg Privathospital, Ciconia Århus, Danske Privathospitaler 

Esbjerg, Danske Privathospitaler Herning, Gråbrødreklinikken, Hamlet Århus, Kollund, 

Københavns Privathospital, Privathospitalet Danmark. 

Bemærkninger fra afdelinger: 

Bornholm oplyser at udskiftning af personale og ændret arbejdsgang omkring journalførelse/ 

indberetning er årsagen til dækningsgraden. Skejbys dækningsprocent skyldes at LPR-data blev 

trukket før angivet deadline, og alle skemaer blev indberettet umiddelbart efter LPR-udtrækket. 

Randers oplyser at deres dækningsgrad på < 90% skyldes ressursemangel. Privathospitalet 

Mølholm oplyser at de i 2011 foretog 76 benigne elektive hysterektomier modsat de 45 

registeret i LPR. De vil indberette de resterende hysterektomier til DHHD/LPR snarest. 

5.8. Komplethed 

Komplethed kan opgøres på flere niveauer. DHD har valgt at rapportere datakomplethed og 

variabelkomplethed. 

5.8.1. Datakomplethed 

Datakomplethed angiver det gennemsnitlige antal oplysninger, der er indberettet per patient i forhold til 

16

samtlige oplysninger, der ønskes indberettet per patient. Til opgørelse af datakomplethed er der udvalgt alle 

variable, som bruges til indikatorberegningerne. Opgørelsen for LPR-data er baseret på følgende 25 variable: 

CPR, BMI, ASA-klasse, diabetes mellitus, koagulationsdefekt, tobak, alkohol, uterusvægt, operationsdato, 

afdeling, indikator1, indikator2a, indikator2b, indikator3, indikator4, indikator5, indikator7a, indikator7b, 

indikator7c, indikator7d, indikator7e, indikator7f, indikator7g, indikator8, og indikator9. 

Opgørelsen for registreringsskema-data er udregnet for følgende 21 variable: CPR, BMI, ASA-klasse, 

diabetes mellitus, koagulationsdefekt, tobak, alkohol, uterusvægt, operationsdato, afdeling, indikator1, 

indikator2a, indikator2b, indikator3, indikator4, indikator7a, indikator7b, indikator7c, indikator7d, 

indikator7e og indikator9. Opgørelserne er udregnet på baggrund af de patienter som er indberettet til DHD. 

Tabel 2. Datakomplethed i LPR og på registreringsskema for 2011 

Datakilde Offentlige hospitaler Privathospitaler Samlet 

LPR 96% 88% 96% 

DHD Registreringsskema 95% 80% 94% 

Ved eventuel lav datakomplethed er det vigtigt at udelukke systematisk lav indberetning af én eller flere 

variable. Til dette formål opgøres variabelkomplethed, se nedenfor. 

5.8.2. Variabelkomplethed 

Angiver, hvor hyppigt den enkelte variabel indberettes. Nedenfor findes en liste over de valgte 

risikovariable, som kræver en variabelkomplethed omkring 95% for at kunne bruges til en forsvarlig 

risikojustering af indikatorerne. 

Tabel 3. Variabelkomplethed for risikovariable, 

for registreringsskema og LPR i 2011 

Risikovariabel Skema LPR 

Alder 100% 100% 

ASA klasse 100% 55% 

BMI 95% 92% 

Tobak 98% 90% 

Alkohol 98% 92% 

Uterusvægt 94% 89% 

Diabetes* 100% 100% 

Koagulationsdefekt* 100% 100% 

Hypertension* 100% 100% 

* DHD har valgt, at disse tre risikovariable (diabetes, 

koagulationsdefekt og hypertension) kun skal indberettes til LPR 

ved tilstedeværelse af sygdom, og da uoplyst ikke registreres vil 

komplethed altid være 100% 

17

Nedenfor er variabelkompletheden opgjort for de prognostiske faktorer som registreres i DHD. 

Der stiles mod en variabelkomplethed på 95%. 

Tabel 4. Variabelkomplethed for prognostiske 

faktorer, opgjort for registreringsskema og LPR i 2011 

Risikovariabel Skema LPR 

Knivtid 100% 92% 

Operatørerfaring 100% 92% 

Assistenterfaring 98% 90% 

Generelt er variabelkompletheden for data indberettet til DHD meget høj (>93%). 

Som det fremgår af tabel 3 og 4, er variabelkompletheden højere for skemadata end for LPR-data. Da 

databasen fremover udelukkende vil benytte data fra LPR, opfordres til, at afdelingerne sikrer sig, at alle 

variable indberettes til LPR. 

6. Resultater 

Ifølge udtræk fra LPR den 13. april 2012 blev der i 2011 foretaget i alt 5.986 hysterektomier. Disse fordeler 

sig som på nedenstående indikationer: 

Figur A, Hysterektomi i Danmark i 2011 

Hovedparten af de indberettede hysterektomier til LPR er elektive operationer foretaget på benign indikation 

som for eksempel blødningsforstyrrelser eller muskelknuder. 

I 2011 udførtes 2% af de benigne hysterektomier akut. Akutte hysterektomier foretages oftest enten pga. 

absces/infektion, fødselskomplikation eller efter andet operativt indgreb (hysteroskopi eller evacuatio), hvor 

der pga. komplikation konverteres til hysterektomi. De maligne hysterektomier tegner sig for 23% i 2011, 

når de afgrænses til hysterektomier indberettet med malign diagnosekode (gynækologisk sygdom som cancer 

18

corpus uteri, cancer cervicis uteri og cancer ovarii eller konkurrerende malign sygdom andet sted), eller med 

tillægskode der viser metastaser eller radikal operationskode. 

DHD inkluderer kun elektive hysterektomier på benign indikation. 

6.1. Risikovariable 

Risikovariable er en række patientkarakteristika, som kan påvirke patientens risiko for komplikation, 

genindlæggelse, reoperation eller død. Eksempler på dette er: Alder, BMI, ASA-klasse, kendt co-morbiditet, 

uterusvægt samt alkohol- og tobaksforbrug. Der er således tale om nogle patientkarakteristika som patienten 

møder med, og som afdelingen ikke umiddelbart har indflydelse på, i modsætning til de prognostiske 

faktorer. Intentionen med risikojustering er at skabe et retfærdigt sammenligningsgrundlag afdelingerne 

imellem ved at tage højde for eventuelle forskelle i patientsammensætning. 

DHD har planlagt risikojustering af komplikationerne. Til dette formål har afdelingerne indberettet en række 

patientkarakteristika, som i andre studier har vist sig at have betydning for operationsresultatet 10,11,17-27 . Alle 

analyser vist nedenfor er foretaget for de patienter hvor registreringsskemaet er udfyld og indsendt til 

valideringsdatabasen. Den typiske hysterektomipatient i Danmark i 2011 har nedenstående risikoprofil: 

6.1.1. Indikation 

I tabel 5 ses den procentvise fordeling af årsager til elektiv hysterektomi på benign indikation. "Vigtigste 

indikation" er registreret i forbindelse med anamneseoptagelsen under forundersøgelsen. Som det fremgår af 

nedenstående, er der tradition for at blande symptomer, kliniske fund og patologi, når vigtigste indikation 

skal fastslås. Desuden er der ofte flere indikationer (eksempelvis både blødningsforstyrrelse og fibromer). 

Dette vanskeliggør sammenligning med andre populationer, da det afhænger af valgte 

grupperingsmuligheder og registreringssituationen generelt (forundersøgelse versus udskrivelse, når 

kirurgens fund er noteret). 

Tabel 5. Indikation: årsag til elektiv hysterektomi på 

benign indikation i 2011. Skemadata N = 4203 

Vigtigste indikation Antal (procentandel) 

Blødningsforstyrrelse 1.312 ( 31% ) 

Fibrom 1.079 ( 26% ) 

Prolaps 671 ( 16% ) 

Smerter 294 ( 7% ) 

Præmaligne tilstande 155 ( 4% ) 

Benign ovarietumor 45 ( 1% ) 

Endometriose 50 ( 1% ) 

Andet 591 ( 14% ) 

Uoplyst 6 ( 0% ) 

19

6.1.2. Alder 

Studier har vist, at patientalder er associeret med komplikationsrisiko 5 . På landsplan er median alder i 2011: 

48 år. Angående fordelingen af patienternes alder er 10-percentilen på 39 år og 90-percentilen på 68 år, 

minimum er 14 år mens maksimum er 96 år. 

Figur B. Fordeling af patient-alder: Patienter fordelt på alder for 

2011 (N = 4457), LPR data inklusiv privathospitaler 

Tabel 6. Aldersfordeling på afdelingsniveau: Median og percentiler for alder 

fordelt på afdelingerne for 2011 

Afdeling Antal patienter Median 10 percentil 90 percentil 

Offentlige hospitaler . . . . 

Bornholm 53 47 41 68 

Esbjerg 173 46 37 59 

Frederikshavn 56 44 38 59 

Haderslev 102 46 37 65 

Herlev 247 49 41 69 

Herning 202 47 39 67 

Hillerød 263 49 41 71 

Hjørring 86 46 37 54 

Hobro 19 63 45 76 

Holbæk 83 46 38 65 

Horsens 262 48 40 69 

Hvidovre 297 48 39 67 

Kolding 138 46 37 63 

Nykøbing F 21 57 42 75 

Næstved 240 47 39 64 

Odense 214 49 40 72 

Randers 148 49 38 68 

Rigshospitalet 202 47 39 68 

Roskilde 336 49 39 68 

Silkeborg 34 50 38 68 

Skejby 304 48 39 70 

Svendborg 121 46 38 54 

Sønderborg 161 47 39 67 

Thisted 73 48 40 69 

20

Tabel 6. Aldersfordeling på afdelingsniveau: Median og percentiler for alder 

fordelt på afdelingerne for 2011 

Afdeling Antal patienter Median 10 percentil 90 percentil 

Viborg 180 49 40 72 

Ålborg 186 48 39 68 


samlet 

4.201 48 39 68 

Privathospitaler . . . . 

Artros 10 48 43 51 

Danske Privathospitaler 

Aalborg 

11 52 43 68 

Gråbrødreklinikken 14 51 42 71 

Hamlet Søborg 121 48 41 63 

Privathospitalet Mølholm 

Vejle 

45 46 41 59 

Privathospitaler samlet 256 47 41 64 

6.1.3. BMI 

Body Mass Index (BMI) er beregnet som vægt (kg) / højde x højde (meter). Ifølge WHO er overvægt 

defineret som BMI>25 kg/m 2 . Studier har vist at højt og lavt BMI hos kvinder er associeret med 

komplikationer efter hysterektomi 11,25,26,28 . 

Tabel 7. BMI: Body mass index (BMI) ved hysterektomi 

i 2011. Skemadata N = 4165 (missing = 38) 

BMI (kg/m2) Antal patienter Procentfordeling 

BMI < 18,5 61 1% 

18,5 ≤ BMI < 25 1.930 46% 

25 ≤ BMI < 30 1.353 32% 

BMI ≥ 30 821 20% 

6.1.4. ASA-klasse 

ASA-klassifikation er en standardiseret beskrivelse af patientens præoperative helbredsstatus. Den blev 

udviklet af American Society of Anesthesiologists for at opnå en ensartet beskrivelse til brug i outcome- 

studier. Adskillige studier har vist, at der er god korrelation mellem stigende ASA klasse og øget forekomst 

af såvel peroperative som postoperative komplikationer 16 . 

ASA-klassifikationen består af 5 klasser, hvoraf den sidste ikke er relevant for elektiv kirurgi (ASA klasse 5: 

Moribund patient, som ikke forventes at overleve 24 timer med eller uden operation). 

Det ses af tabel 8, at hovedparten af de hysterektomerede kvinder (98%) tilhører gruppen af raske kvinder 

(ASA-klasse I) eller kvinder med mild systemisk sygdom uden funktionel indskrænkning (ASA-klasse II). 

21

Tabel 8. ASA klasse hos hysterektomerede kvinder i 2011. Skemadata N = 4196 (missing = 7) 

ASA-klasse Antal patienter Procentfordeling 

I Rask patient 2.821 67% 

II Mild systemisk sygdom 1.307 31% 

III Alvorlig systemisk sygdom, begrænset funktionel indskrænkning 63 2% 

IV Alvorlig systemisk sygdom, konstant livstruende 5 0% 

6.1.5. Tobak 

Rygere har en højere risiko for sårrelaterede- og cardiopulmonale-komplikationer sammenlignet med ikke- 

rygere 21,22 . Rygeophør 6-8 uger præoperativt er vist at reducere postoperativ morbiditet 23 . 

I DHD registreres patienternes daglige tobaksforbrug, omregnet til gram tobak per dag ifølge algoritme på 

registreringsskema (1 cerut = 3 gram tobak, 1 cigar = 5 gram tobak, 1 cigaret = 1 gram tobak). 

Tabel 9. Dagligt tobaksforbrug ifm hysterektomi i 2011. 

Skemadata N = 4128 (missing = 75) 

Tobak (gram/dag) Antal patienter Procentfordeling 

Ikke rygere 3.066 74% 

Light (1-14 gram) 542 13% 

Heavy (>=15 gram) 520 13% 

6.1.6. Alkohol 

Kronisk alkoholmisbrug øger risikoen for postoperative komplikationer 2-5 gange. De hyppigste 

komplikationer er infektioner (suppression af det cellemedierede immunsystem), blødningskomplikationer 

(forlænget blødningstid), cardiopulmonale komplikationer (hypoxæmi, cardiomyopati og arytmi) og endelig 

abstinenssyndrom 18,19 . Alkohol abstinens 1 måned præoperativt reducerer den samlede risiko for 

postoperative komplikationer 20 . 

I DHD registreres patienternes ugentlige alkoholforbrug, omregnet til antal genstande ifølge algoritme på 

registreringsskema (1 genstand svarer til 1 glas vin (12,5 cl), 1 øl (33 cl) eller 1 stor snaps (4 cl)). 

Tabel 10. Alkoholforbrug: ugentligt alkoholforbrug for 

hysterektomi i 2011. Skemadata N = 4098 (missing = 105) 

Alkohol (genstand/uge) Antal patienter Procentfordeling 

0 2.497 61% 

1-7 1.279 31% 

8-14 264 6% 

>14 58 1% 

22

6.1.7. Uterus vægt 

Øget uterusvægt er fundet at være associeret med komplikationsfrekvens 27 . I DHD vejes uterus postoperativt. 

Tabel 11. Uterusvægt, for hysterektomi i 2011. 


Uterusvægt i gram Antal patienter Procentfordeling 

500 g 618 16% 

Median 150 gram 

10-percentil 50 gram 

90-percentil 660 gram 

6.1.8. Kendt kronisk sygdom 

Tabel 12 Morbiditet: Kendt morbiditet hos kvinder hysterektomeret på benign 

indikation i 2011. Skemadata N = 4203 

Kendt morbiditet Antal patienter Antal uoplyst Procentandel 

Hypertensio arterialis 828 7 20% 

Diabetes (NIDDM eller IDDM)* 141 6 3% 

Kendt koagulationsdefekt 27 9 1% 

*Heraf 47 % af pt med IDDM i 2011 

6.2. Prognostiske faktorer 

Der er indberettet en række prognostiske faktorer, som kan bruges til at forklare eventuelle forskelle i 

operationskvalitet 24 . Disse faktorer kan modificeres gennem optimering af det perioperative regime 

(anæstesi, analgesi, operationsmetode inklusiv deloperationer) og gennem undervisning og træning (knivtid, 

operatør-/assistenterfaring). Alle analyser vist nedenfor er foretaget for de patienter hvor 

registreringsskemaet er udfyld og indsendt til valideringsdatabasen. 

Herunder er vist de prognostiske faktorers fordeling på landsplan. 

23

6.2.1. Operatør- og assistenterfaring 

Tabel 13. Operatørerfaring: antal operationer af 

tilsvarende type, som første operatør, for 2011. 


Operatørerfaring Antal patienter Procentfordeling 

100 2.230 53% 

Tabel 14. Assistenterfaring: antal operationer af 

tilsvarende type, som assistent, for 2011. 


Assistenterfaring Antal patienter Procentfordeling 

100 1.346 33% 

6.2.2. Knivtid 

Tabel 15. Knivtid: Median knivtid (i minutter) fordelt på operationsmetoder for 2011. 


Operationsmetode Antal patienter Median Minimum Maksimum 

abdominal hysterektomi 1.816 80 20 322 

vaginal hysterektomi 1.441 66 19 345 

laparoskopisk assisteret hysterektomi 929 85 7 285 

24

6.2.3. Deloperationer 

Tabel 16. Deloperationer: Procentandel hysterektomier med deloperationer for 

2011. Skemadata N = 4203 

Deloperation Antal patienter Antal uoplyst Procentandel 

Salpingoooforektomi, unilateralt 176 3 4% 

Salpingoooforektomi, bilateralt 511 3 12% 

Forvægsplastik* 587 4 14% 

Bagvægsplastik* 196 3 5% 

Kolpoperinæoplastik* 31 3 1% 

Adhærenceløsning, større 208 3 5% 

* 15 % af hysterektomierne ledsages af mindst én type vaginalplastik (forvægs/bagvægs/kolpoperinæoplastik) 

6.2.4. Anæstesiform 

Tabel 17. Anæstesiform: Anvendt anæstesi ved hysterektomi på 

benign indikation for 2011. Skemadata N=4203 


Generel 4.071 5 97% 

Peroperativ epidural 677 5 16% 

Peroperativ spinal 139 5 3% 

Infiltrationsanæstesi* 1.085 5 26% 

* Anlagt præ- eller postincisionalt 

6.2.5. Smertestillende regime 

Tabel 18. Smertestillende: Anvendt analgesi ved hysterektomi på benign 

indikation for 2011. Skemadata N = 4203 


NSAID præoperativt 1.534 9 37% 

NSAID peroperativt 542 9 13% 

NSAID postoperativt 3.480 18 83% 

Coxib præoperativt 477 8 11% 

Coxib peroperativt 542 9 13% 

Coxib postoperativt 220 16 5% 

Postoperativ epidural analgesi* 426 18 10% 

• Medicinindgift epiduralt efter operationens afslutning 

25

7. Indikatorer 

DHD har udvalgt en række indikatorer (1-10) til beskrivelse af den operative kvalitet. 

Alle indikatorer opgøres på afdelingsniveau for en indikatorperiode på et år. 

LPR er datakilde til hovedparten af indikatorerne (indikator 1, 2a, 2b, 5, 6, 7, 7a-7g, 8, 8a-c, og 9). Indikator 

3 og 4 (procesindikatorer) er beregnet ud fra skemadata, hvor det har været muligt at skelne mellem 

"uoplyst" (manglende afkrydsning) og "ingen profylakse" (kryds i "nej"). For disse indikatorer indgår kun 

patienter hvor skemaet er indsendt til DHD. Indikator 10, som beskriver de kvinder, der dør inden for 1 

måned postoperativt, er beregnet ud fra CPR-udtræk leveret af Sundhedsstyrelsen og efterfølgende manuel 

gennemgang af dødsattester og eventuel journalgennemgang ved uklar dødsårsag. 

Da databasen ikke må vise personidentificerbare oplysninger indgår privathospitaler som udfører mindre end 

10 hysterektomier samlet i analyserne for indikator 2b-10. Der skildres mellem ”Mindre indberettende 

privathospitaler” og ”Mindre ikke indberettende privathospitaler”. Dette betyder, at følgende afdelinger 

sammenlægges: 

Mindre indberettende Privathospitaler: 

Aleris, Allerød Privathospital, Arresødal Privathospital, Bekkevold Privathospital Hellerup, Danske 

Privathospitaler Århus, Erichsens Privathospital, Greve Privathospital, Privathospitalet Møn, Roskilde 

Privathospital, SagaNordic, Skørping Privathospital, Viborg Privathospital. 

Mindre ikke indberettende Privathospitaler: 

Ciconia Århus, Danske Privathospitaler Esbjerg, Danske Privathospitaler Herning, Hamlet Århus, Kollund, 

Københavns Privathospital, Privathospitalet Danmark. 

Tabel 19. Datagrundlag for indikatorer. Oversigt over datagrundlag for indikatorer for 2011 

Datagrundlag Indikatorer Antal 

Indberetninger til LPR 1, 2a, 2b, 5, 6, 7, 7a-7g, 8, 8a-8c, 9,10 

Offentlige hospitaler 4.201 

Privathospitaler 256 

Total 4.457 

Indberetninger til DHD (skema indsendt) 3, 4 

Offentlige hospitaler 4.002 

Privathospitaler 201 

Total 4.203 

26

Indikator 1: Volumen 

Indikatoren angiver antal kvinder, der får udført en elektiv hysterektomi på benign indikation per afdeling. 

Indikator 1 er fremkommet ved analyse af data fra LPR, hvor alle akutte og maligne hysterektomier er 

ekskluderet. Hysterektomier foretaget som delindgreb til andet gynækologisk indgreb er inkluderet (f.eks. 

fjernelse af benign ovariecyste). For nærmere præcision af in- og eksklusionskriterier (sks-koder), se 

afsnittet: Indikatorspecifikation. Samme kvinde kan kun hysterektomeres én gang. Indikatoren beskriver 

volumen af denne operationstype og afspejler kun kvalitet, såfremt der er sammenhæng mellem volumen og 

kvalitet. Optimalt volumen er ukendt, men et større volumen (og dermed rutine) forventes at være forbundet 

med en øget kvalitet. 

Figur 1-1, Volumen. Antal operationer fordelt på offentlige hospitaler i 2011, N = 4201 

Kommentar: 

Landsmedianen er udregnet til 167 

27

Figur 1-2, Volumen. Antal operationer fordelt på privathospitaler i 2011, N = 256 

Kommentar: 

Landsmedianen er udregnet til 4 

Bemærkninger fra afdelingerne: 

Privat hospitalet Mølholm oplyser at de i 2011 har foretaget 76 benigne elektive 

hysterektomier i modsat de 45 som er registeret i LPR. De resterende hysterektomier vil 

snarest indberettes til LPR/DHHD. 

28

Indikator 2a: Hysterektomimetode 

Hysterektomimetoden er enten abdominal (gennem maveskindet), vaginal (gennem skeden) eller 

laparoskopisk (kikkertassisteret operation). Indikatoren angiver andelen af hysterektomier, som udføres 

abdominalt, vaginalt eller laparoskopisk assisteret. Optimal procentfordeling er ukendt, men en øget andel 

vaginale hysterektomier ventes at kunne reducere antallet af febrile episoder og infektioner (vaginal kontra 

abdominal), mindske antallet af organlæsioner på blære- og urinleder og give kortere operationstid (vaginal 

kontra laparoskopisk) 4,5 . Patienttilfredshed med hensyn til det kosmetiske resultat er dårligt belyst. Indikator 

2a er fremkommet ved analyse af data fra LPR og opgjort på alle patienter, som er inkluderet i indikator1. 

Figur 2a-1. Hysterektomimetode: Operationsmetode i forbindelse med hysterektomi for offentlige 

hospitaler (abdominal, vaginal eller laparoskopisk assisteret) 2011, N = 4201 (missing = 0) 

Kommentar: 

På landsplan udføres 45% af hysterektomierne abdominalt (1881 patienter), 35% vaginalt (1462 patienter) 

og 20% laparoskopisk assisteret (858 patienter). 

29

Figur 2a-2. Hysterektomimetode: Operationsmetode i forbindelse med hysterektomi 

på privathospitaler i 2011 (abdominal, vaginal eller laparoskopisk assisteret), 

N = 256 (missing = 0) 

Kommentar: 

På landsplan udføres 15% af hysterektomierne abdominalt (38 patienter), 28% vaginalt (71 

patienter) og 57% laparoskopisk assisteret (147 patienter). 

30

Indikator 2b: Total/subtotal hysterektomi 

Ved hysterektomi bortopereres enten hele uterus, "total hysterektomi", eller kun corpus uteri, hvor cervix 

bevares, "subtotal hysterektomi". 

Indikatoren angiver andelen af totale hysterektomier. Optimal procentandel er ukendt, men total 

hysterektomi reducerer risiko for fortsat cyklisk vaginalblødning, som ses hos op mod 20% 4 , og reducerer 

risiko for cervixcancer i efterladt cervix stump. Omkring den øvrige komplikationsprofil i form af 

umiddelbare komplikationer, urinvejsgener, sexualfunktion, nedsynkning og bækkensmerter tyder aktuelle 

evidens på sparsom forskel 12,13,14 . 

Indikator 2b er fremkommet ved analyse af data fra LPR og opgjort på alle patienter inklusiv patienter 

opereret på privathospitaler, som er inkluderet i indikator1. 

Tabel 20, Total/subtotal hysterektomi udført i Danmark i 

2011. Skemadata N = 4457 (missing = 0) 

Total/subtotal hysterektomi Antal patienter Procentfordeling 

Total abdominal 1.719 39% 

Subtotal abdominal 200 4% 

Total vaginal 1.532 34% 

Subtotal vaginal 1 0% 

Total laparoskopisk assisteret 812 18% 

Subtotal laparoskopisk assisteret 193 4% 

31

Figur 2b-1, Total hysterektomi. Andel af hysterektomerede kvinder der får foretaget en total 

hysterektomi på offentlige hospitaler 2011, N = 4201 (missing = 0) 

Kommentar: 

Figur 2b-1 viser den afdelingsspecifikke andel af totale hysterektomier med det tilhørende 95% 

konfidensinterval (lodret linje). 

På landsplan har 93% fået foretaget total hysterektomi, og dette landsgennemsnit er indtegnet som 

den gennemgående vandrette linje. De afdelinger, hvor andel samt konfidensinterval ligger over 

linjen, der angiver landsgennemsnittet, ligger signifikant over landsgennemsnittet, mens de 

afdelinger, hvor andel samt konfidensinterval ligger under linjen, ligger signifikant under 

landsgennemsnittet. De afdelinger, hvis konfidensinterval ”rører” linjen, der angiver 

landsgennemsnittet, afviger ikke signifikant fra landsgennemsnittet. 

32

Figur 2b-2, Total hysterektomi. Andel af hysterektomerede kvinder der får 

foretaget en total hysterektomi på privathospitaler 2011, N = 256 (missing = 0) 

Kommentar: 

Figur 2b-1 viser den afdelingsspecifikke andel af totale hysterektomier med det 

tilhørende 95% konfidensinterval (lodret linje). 

På landsplan har 59% fået foretaget total hysterektomi. 

33

Indikator 3: Antibiotikaprofylakse 

Indikatoren angiver procentandelen af hysterektomerede kvinder, som gives profylaktisk 

antibiotika. Målet er 100%, da der er god evidens for, at antibiotisk profylakse reducerer antallet af 

postoperative infektioner efter hysterektomi 5,11 . Indikator 3 er fremkommet ved analyse af skemadata. 

Validering af indikator 3 

Afdelinger, der afviger signifikant fra målet på 100% antibiotikaprofylakse, har modtaget en liste med 

CPR-numre på de involverede kvinder for at udelukke fejlregistrering. 

Figur 3-1, Antibiotikaprofylakse. Andel af hysterektomerede kvinder som får antibiotikaprofylakse på 

offentlige hospitaler i 2011, N = 4002 (missing = 0) 

Kommentar: 

Landsgennemsnittet er 100% og dermed identisk med målet for DHD. 

Når der tages højde for usikkerheden (de enkelte afdelingers konfidensintervaller) opfylder følgende 

afdelinger ikke målet på 100%: Horsens, Nykøbing F, Næstved, Odense, Randers, Svendborg, 

Sønderborg og Viborg. 


Nykøbing F oplyser at registreringen af manglende antibiotikaprofylakse vedr. 2 patienter er korrekt. 

Næstved har gennemgået deres 3 registreringer og fundet usikkerhed omkring administrationen af 

antibiotikaprofylaksen. Viborg oplyser at patienten registeret uden antibiotikaprofylakse frabad sig dette 

grundet tidligere anafylaktisk reaktion. 

34

Figur 3-2, Antibiotikaprofylakse. Andel af hysterektomerede kvinder som 

får antibiotikaprofylakse på privathospitaler i 2011, N = 201 (missing = 0) 

Kommentar: 

Landsgennemsnittet er 100% og dermed identisk med målet for DHD. 

Alle afdelinger opfylder målet på 100%. 

35

Indikator 4: Tromboseprofylakse 

Indikatoren angiver procentandel hysterektomerede kvinder, som gives tromboseprofylakse med LMWH 

(Heparin). Ifølge ”Referenceprogram for hysterektomi” skal antikoagulationsbehandling, indtil anden 

evidens foreligger, anvendes uanset patientens alder, bughuleadgang og hysterektomitype 5 . For de 

hysterektomier der foretages som sammedags-kirurgiske indgreb er evidensen for anvendelse af 

heparinprofylakse uvis. Som følge heraf kan der ikke med sikkerhed fastsattes et mål for den optimale 

anvendelse af tromboseprofylakse. 

Indikator 4 er fremkommet ved analyse af skemadata. 


Afdelinger, der afviger signifikant fra landsgennemsnittet angående tromboseprofylakse, har modtaget 


Tabel 21a+b, Heparintiming. 

Tidspunkt for heparin på alle hospitaler i 2011 opgjort ud fra skemadata. 


N = 3995 (missing = 7) 

Privathospitaler 

N = 198 (missing = 3) 

Heparin timing Antal patienter Procentfordeling Antal patienter Procentfordeling 

Ingen heparin 96 2% 19 10% 

Heparin præoperativ 276 7% 3 2% 

Heparin postoperativ 3.623 91% 176 89% 

36

Figur 4-1, Tromboseprofylakse. Andelen af hysterektomerede kvinder som får tromboseprofylakse på 

offentlige hospitaler 2011, N = 4000 (missing = 2) 

Kommentar: 

Landsgennemsnittet er 98%. 

Følgende afdelinger ligger signifikant under landsgennemsnittet på 98%: Nykøbing F, Skejby, 

Sønderborg og Thisted. 


Nykøbing F. oplyser at alle patienter registeret uden tromboseprofylakse er gået hjem samme dag, og 

derfor ikke normalt modtager denne behandling. Alle patienter har anvendt støttestrømper under 

indlæggelsen. Thisted oplyser efter gennemgang af journalerne at 4 kvinder var fejlregisteret og havde 

modtaget tromboseprofylakse samt at to kvinder var < 40 år og derfor ifølge lokal praksis ikke burde få 

tromboseprofylakse. Skejby oplyser efter gennemgang af alle journaler at ud af 29 registreringer var 17 

fejlregistreringer hvor kvinderne alligevel havde modtaget tromboseprofylakse. 

37

Figur 4-2, Tromboseprofylakse. Andelen af hysterektomerede kvinder som får 

tromboseprofylakse på privathospitaler 2011, N = 199 (missing = 2) 

Kommentar: 


Følgende afdelinger ligger signifikant under landsgennemsnittet på 90%: Danske 

Privathospitaler Aalborg. 


Aleris-Hamlet Aalborg, opkøber af Danske Privathospitaler Aalborg, har 

gennemgået alle journaler og bekræfter at 7 ud af 11 patienter ikke har modtaget 

tromboseprofylakse. Der er nu blevet strammet op om medicinordinationerne og 

problemet forventes derfor afhjulpet. 

38

Indikator 5: Liggetid 

Indikatoren angiver indlæggelsestid i dage efter operationen. Liggetid inkluderer eventuel overflytning til 

anden afdeling eller hospital, hvor overflytning er defineret som indlæggelse med samme dato som 

forudgående udskrivelse. Udskrivelse på operationsdagen giver liggetid på 0 dage. Databasens mål for 

liggetid er 2 dage. 

Indikator 5 er fremkommet ved analyse af data fra LPR og opgjort på alle patienter, som er inkluderet i 

indikator 1. 

Figur 5-1, Liggetid. Median liggetid ved benign hysterektomi på offentlige hospitaler 2011, 

N = 4201 (missing = 0) 

Kommentar: 

Landsmedianen er 1 dag, DHDs mål er 2 dage. 

Følgende afdelinger ligger over landsmedianen på 1dag: Bornholm, Esbjerg, Frederikshavn, Haderslev, 

Herlev, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Kolding, Næstved, Odense, Sønderborg, Thisted, Ålborg. 

Følgende afdelinger ligger over DHDs mål på 2 dage: Frederikshavn 


Frederikshavns Sygehus foretager primært ambulante hysterektomier med kort indlæggelsestid. Årsagen 

til registreringerne med > 50% med ≥ 5 dages liggetid er at kvinderne først registreres som udskrevet når 

mikroskopisvar foreligger. Denne procedure vil de arbejde på at ændre i fremtiden. 

39

Figur 5-2, Liggetid. Median liggetid ved benign hysterektomi på privathospitaler 

2011, N = 256 (missing = 0) 

Kommentar: 

Landsmedianen er 1 dag, DHDs mål er 2 dage. 

Følgende afdelinger ligger over landsmedianen: Atros 

Ingen afdelinger ligger over DHDs mål. 

40

Indikator 6: Liggetid ≥ 5 dage 

Indikator 6 angiver procentandel kvinder som er indlagt 5 dage eller mere efter operationen (inkluderer 

eventuel overflytning). En lang liggetid (> 5 dage) er valgt som indikator, fordi den kan afspejle et 

kompliceret forløb 3 . Indikator 6 er fremkommet ved analyse af data fra LPR og opgjort på alle patienter, som 

er inkluderet i indikator 1. 


Afdelinger, der afviger signifikant fra landsgennemsnittet ang. liggetid ≥ 5 dage, har modtaget CPR-numre 

på de involverede kvinder for at udelukke fejlregistrering. 

Figur 6-1, Liggetid ≥ 5 dage. Andelen af hysterektomerede kvinder som har liggetid på 5 dage eller 

derover på offentlige hospitaler 2011, N = 4201 (missing = 0) 

Kommentar: 

Landsgennemsnittet er 5%, DHDs mål er ≤ 6 % 

Følgende afdelinger ligger signifikant over landsgennemsnittet på 5%: Frederikshavn og Hobro. 


Frederikshavns foretager primært ambulante hysterektomier med kort indlæggelsestid. Årsagen over 50% 

registreringer med liggetid på ≥ 5 dage er at udskrivelse først registreres når mikroskopisvar foreligger. 

Denne procedure vil de arbejde på at ændre i fremtiden. Aalborg som varetager udefunktion i Hobro 

oplyser at alle indgreb her er ambulante, og kun to patienter har været indlagt til næste dag. Årsagen til den 

registrerede lange indlæggelsestid er at kontakten først afsluttes efter udsendelse af et brev nogle dage efter 

operationen. 

41

Figur 6-2, Liggetid ≥ 5 dage. Andelen af hysterektomerede kvinder som har liggetid på 5 dage eller 

derover på privathospitaler 2011, N = 256 (missing = 0) 

Kommentar: 

Landsgennemsnittet er 5%, DHDs mål er ≤ 6 % 

Gruppen af mindre ikke-indberettende privathospitaler ligger signifikant over landsgennemsnittet. 

42

Indikator 7: Komplikationer 

Indikator 7 angiver procentandel af hysterektomerede kvinder med mindst én komplikation under 

primærindlæggelse eller under eventuel genindlæggelse(r) eller genhenvendelse(r) indenfor 30 dage 

postoperativt. Indikator 7b til 7g er fremkommet ved analyse af LPR-data og opgjort på alle patienter, som er 

inkluderet i indikator 1. 

For at kunne målrette indsatsen mod det høje antal komplikationer, har databasen, underopdelt 

komplikationsindikatoren så alle diagnoser, i modsætning til sidste års opgørelse, registreres i et af de seks 

underopdelinger: Blødningskomplikationer (Indikator 7a og 7b), infektioner (Indikator 7c) , organlæsioner 

(Indikator 7d), hjerte/Lunge komplikationer (indikator 7e), sårkomplikationer (indikator 7f) og uspecifikke 

komplikationer (indikator 7g). 


Igen i år udføres der risikojusterede analyser for komplikationsraten (indikator7) på afdelingsniveau. 

Figur 7-1 og 7-2 viser den traditionelle afbildning af indikator7 som en ujusteret procentfordeling hvor 

landsgennemsnittet på 19% er indtegnet i figuren. 

Figur 7-1b viser komplikationsraten for indikator7 ujusteret som Odds Ratioer. 

Figur 7-1c viser komplikationsraten for indikator7 efter risikojustering for udvalgte variable som Odds 

Ratioer. Der er foretaget justeringer for alderskategorier (' -29', '30-39', '40-49', '50-59', '60-69', '70-'), BMI 

kategorier ('14 genstande'), rygestatus (ikke 

ryger, ryger), vigtigste operationsindikation (blødningsforstyrrelse, fibrom, prolaps, smerter, andet) og 

adhærenceløsning. 

Analyserne til Figur 7-1 og 7-2 er udført på baggrund af alle kvinder, som er inkluderet i indikator 1. 

Analyserne til Figur 7-1b og 7-1c er udført på baggrund af et datamateriale som kun inkluderer kvinder, 

som har fuld komplethed på samtlige variable, der justeres for. Bemærk venligst det høje antal manglende 

værdier n = 359. En frafaldsanalyse (tabel 22) viser dog, at der ikke er signifikant forskel i 

komplikationsraten blandt patienter, som indgår i analysen og patienter som udgår af analysen p = 0,45. 

Det skal dog bemærkes, at en frafaldsanalyse viser forskelle på hospitaler mht. hvor stor en del af 

patienterne som må udgå af analysen. På grund af mangelfuld indberetning har det ikke været muligt at 

udføre de justerede analyser for Privathospitaler. For hjælp til tolkning af graferne se afsnit 5.5. Vejledning 

i fortolkning af risikojusterede analyser 

Til validering af indikator 7 har alle indberettende afdelinger, der afviger signifikant fra 

landsgennemsnittet, modtaget en liste med CPR-numre på de involverede kvinder for at udelukke 

fejlregistrering. Dette gælder dog ikke for de ujusterede analyser. 

43

Figur 7-1, Komplikationer. Andel med mindst én komplikation indenfor 30 dage efter hysterektomi på 


Kommentar: 

Landsgennemsnittet er 19%. DHDs mål er 6%. 

Følgende afdelinger ligger signifikant over landsgennemsnittet på 19%: Esbjerg og Odense. 

Følgende afdelinger ligger signifikant over DHD's mål på 6%: Bornholm, Esbjerg, Frederikshavn, 

Haderslev, Herlev, Herning, Hillerød, Hjørring, Horsens, Hvidovre, Kolding, Næstved, Odense, Randers, 

Rigshospitalet, Roskilde, Silkeborg, Skejby, Svendborg, Sønderborg, Viborg og Ålborg. 


Esbjerg har gennemgået alle journaler uden tegn på fejlregistreringer eller andre forklarende 

omstændigheder. 

44

Figur 7-2, Komplikationer. Andel med mindst én komplikation indenfor 30 dage efter hysterektomi på 

privathospitaler 2011, N = 256 (missing = 0) 

Kommentar: 

Landsgennemsnittet er 8%. Målet er 6%. 

Følgende afdelinger ligger signifikant over både landsgennemsnittet på 8% og DHD's mål på 6%: Mindre 

indberettende privathospitaler. De øvrige afdelinger afviger ikke signifikant fra hverken 

landsgennemsnittet eller DHD’s mål. 


Som en at de mindre indberettende privathospitaler oplyser Viborg Privathospital at kun én patient er 

registeret herfra under indikator 7, og at journalen er gennemgået uden fejlregistreringer. Der er taget 

kontakt til Aleris-Hamlet Århus som har opkøbe Danske Privathospitaler Århus - en del af gruppen 

mindre indberettende privathospitaler. Desværre har de herfra ikke adgang til gamle data. 

45

Tabel 22, Frafaldsanalyse. Sammenligning af patienter som indgår og ikke indgår i 

risikojusterede analyser i forhold til Indikator 7 for offentlige hospitaler i 2011. 

N = 4201 (missing = 0). P-værdi = 0.45 

Patienter inkluderet i analysen Patienter ekskluderet fra analysen 

Komplikation Antal Procent Antal Procent 

Ingen komplikationer 2.940 81% 456 82% 

Komplikationer 705 19% 100 18% 

Total 3.645 100% 556 100% 

Figur 7-1b, Ujusteret analyse. Ujusteret analyse af komplikationsraten efter hysterektomi opgjort i 

Odds Ratio 2011, N = 3643 (missing = 359) 

Kommentar: 

Den ujusterede analyser af komplikationsraten vises i Odds Ratioer. Odds ratio på 1 svare til 

landsgennemsnittet. Følgende afdelinger ligger signifikant højere end gennemsnittet af afdelinger: Esbjerg, 

Næstved, Odense, Rigshospitalet og Sønderborg. 

46

Figur 7-1c, Justeret analyse. Justeret analyse af komplikationsraten efter hysterektomi opgjort i Odds 

Ratio for 2011, N = 3643 (missing = 359) 

Kommentar: 

Den justerede analyser af komplikationsraten vises i Odds Ratioer. Odds ratio på 1 svare til 

landsgennemsnittet. Man ser at Odense efter justeringen ikke længere liggere signifikant over 

landsgennemsnittet. Det ses også at Esbjerg, Næstved, Rigshospitalet og Sønderborg fortsat ligger 

signifikant over landsgennemsnittet efter der er taget højde for patientsammensætningen. Dette til trods for 

at konfidensintervallet for alle afdelinger dog nærmere sig landsgennemsnittet. Ingen af de anførte 

afdelinger lå over landsgennemsnittet i 2009 eller 2010. 


Sønderborg oplyser efter gennemgang af alle registreringer at 3 ud af 43 registrerede komplikationer er 

fejlregistreringer. Næstved har efter gennemgang af alle afdelingens komplikationer fundet frem til at 18 

ud af 55 registrerede komplikationer er fejlregistreringer. Rigshospitalet finder efter gennemgang af alle 

journaler at 19 ud af 48 registrerede komplikationer må betragtes som fejlregistreringer. Esbjerg har 

gennemgået alle journaler uden tegn på fejlregistreringer eller andre forklarende omstændigheder. 

47

Indikator 7a: Peroperativ blødning ≥ 1000 ml 

Indikator 7a angiver procentandel hysterektomerede kvinder med peroperativ blødning større end, eller lig 

med 1000 ml. 

Validering af indikator 7a 

Alle indberettende afdelinger, der afviger signifikant fra landsgennemsnittet for peroperative 

blødninger ≥ 1000 ml, har modtaget CPR-numre involverede kvinder for at udelukke fejlregistrering. 

Figur 7a-1, Peroperativ blødning ≥ 1000 ml. Andel med peroperativ blødning større end 1000 ml 

på offentlige hospitaler 2011, N = 3920 (missing = 281) 

Kommentar: 

Landsgennemsnittet er 3% 

Følgende afdelinger ligger signifikant over landsgennemsnittet på 3%: Odense. 

Privathospitaler: Ingen patienter med blødning ≥ 1000 ml indberette til DHD i 2011. 

48

Indikator 7b: Postoperative blødningskomplikation 

Indikator 7b angiver procentandel hysterektomerede kvinder med mindst én blødningskomplikation 

postoperativt under primærindlæggelse, genindlæggelse(r) eller genhenvendelse(r) indenfor 30 dage 

postoperativt. Peroperativ blødning > 1000 ml er ikke inkluderet. 

Validering af indikator 7b 

Alle indberettende afdelinger, der afviger signifikant fra landsgennemsnittet for blødningskomplikationer, 

har modtaget CPR-numre på de involverede kvinder for at udelukke fejlregistrering. 

Figur 7b-1, Postoperative blødningskomplikation. Andel med mindst én postoperativ 

blødningskomplikation indenfor 30 dage efter hysterektomi på offentlige hospitaler 2011, 

N = 4201 (missing = 0) 

Kommentar: 


Ingen afdelinger ligger signifikant over landsgennemsnittet på 7%. 

Følgende afdelinger ligger signifikant over DHD's mål på 3%: Esbjerg, Herlev, Herning, Hjørring, 

Horsens, Hvidovre, Næstved, Odense, Rigshospitalet, Roskilde, Skejby, Sønderborg og Ålborg. 

49

Figur 7b-2, Blødningskomplikation postoperativt. Andel med mindst én postoperativ 

blødningskomplikation indenfor 30 dage efter hysterektomi på privathospitaler 2011, 

N = 256 (missing = 0) 

Kommentar: 

Landsgennemsnittet er 2%, DHDs mål er 3%. 

Ingen afdelinger afviger signifikant fra hverken landsgennemsnit eller mål. 

50

Indikator 7c: Infektion 

Indikator 7c angiver procentandel hysterektomerede kvinder med mindst én postoperativ, direkte kirurgisk 

afledt infektion (sårinfektion, vaginaltopsinfektion, intraabdominal infektion eller sepsis) ved primæri- 

ndlæggelse, genindlæggelse(r) eller genhenvendelse(r) indenfor 30 dage postoperativt. Bemærk, at 

infektionen skal være behandlingskrævende (spaltning, drænage, reoperation, resuturering, antibiotika). 

Validering af indikator 7c 

Alle indberettende afdelinger, der afviger signifikant fra landsgennemsnittet for infektion, har modtaget 


Figur 7c-1, Infektioner. Andel med direkte kirurgisk afledt infektion indenfor 30 dage efter hysterektomi 

på offentlige hospitaler 2011, N = 4201 (missing = 0) 

Kommentar: 


Følgende afdelinger ligger signifikant over landsgennemsnittet på 5%: Hillerød. 

Følgende afdelinger ligger signifikant over målet på 1%: Esbjerg, Herlev, Herning, Hillerød, Hjørring, 

Hvidovre, Næstved, Odense, Rigshospitalet, Roskilde, Skejby, Svendborg, Sønderborg, Viborg og Ålborg. 


Hillerød har gennemgået alle journaler og fundet at mange af infektions-registreringerne ses ifm. en 

ambulant/kort indlæggelse med uspecificeret abdominalia, og flere har fået antibiotika på løst grundlag. 

Endvidere er der fundet 2 fejlregistreringer. 

51

Figur 7c-2, Infektion. Andel med direkte kirurgisk afledt infektion indenfor 30 dage efter hysterektomi 

på privathospitaler 2011, N = 256 (missing = 0) 

Kommentar: 


Ingen afdelinger afviger signifikant fra hverken landsgennemsnit eller DHD’s mål. 

52

Indikator 7d: Organlæsion 

Indikator 7d angiver procentandel hysterektomerede kvinder med mindst én organlæsion eller organ specifik 

komplikation diagnosticeret ved primærindlæggelse, genindlæggelse(r) eller genhenvendelse(r) indenfor 30 

dage postoperativt. 

Validering af indikator 7d 

Grundet markant stigning af organlæsioner for offentlige sygehuse sammenlignet med 2010 har alle 

offentlige afdelinger modtaget CPR-numre på afdelingens indberettede organlæsioner for at udelukke 

fejlregistreringer. 

Figur 7d-1, Organlæsion. Andel med organlæsion indenfor 30 dage efter hysterektomi på offentlige 

hospitaler 2011, N = 4201 (missing = 0) 

Kommentar: 


Ingen afdelinger ligger signifikant over landsgennemsnittet på 4%. Følgende afdelinger ligger signifikant 

over DHD's mål på 1%: Esbjerg, Frederikshavn, Herlev, Herning, Hillerød, Hjørring, Horsens, Hvidovre, 

Næstved, Odense, Randers, Rigshospitalet, Roskilde, Skejby, Svendborg og Sønderborg. 

OBS: 

Ifm validering af denne indikator gennemgik Aalborg, Esbjerg, Frederikshavn, Herlev, Herning, 

Hillerød, Hjørring, Horsens, Hvidovre, Holbæk, Kolding, Næstved, Odense, Rigshospitalet, 

Roskilde, Skejby, Svendborg, Sønderborg og Thisted alle afdelingens organlæsioner. Dette gav 

mistanke om et større antal umiddelbart uforklarlige fejlregistreringer mellem 0-100 % (se afsnit 2, 

Konklusion). 

53

Figur 7d-2, Organlæsion. Andel med organlæsion indenfor 30 dage efter hysterektomi på 


Kommentar: 

Landsgennemsnittet er 1%. Målet er 1%. 

Ingen afdelinger afviger signifikant fra landsgennemsnit og mål. 

54

Indikator 7e: Hjerte-/lunge-/DVT-/ulcus-/anæstesi-komplikationer 

Indikator 7e angiver procentandel hysterektomerede kvinder med henholdsvis hjerte-/lunge-/DVT-/ulcus-/ 

anæstesi-komplikationer diagnosticeret ved primærindlæggelse, genindlæggelse(r) eller genhenvendelse(r) 

indenfor 30 dage postoperativt. 

Figur 7e-1, Hjerte/lunge/DVT/ulcus/anæsti-komplikatoner. Andel med hjerte/lunge/ulcus/ 

anæstesi-komplikation indenfor 30 dage efter hysterektomi på offentlige hospitaler 2011, 

N = 4201 (missing = 0) 

Kommentar: 


Ingen afdelinger afviger signifikant fra landsgennemsnittet. 

Privathospitaler: Ingen indberetninger af hjerte-/lunge-/DVT-/ulcus-/anæstesi-komplikationer i 2011 

55

Indikator 7f: Sårkomplikationer 

Indikator 7f angiver procentandel hysterektomerede kvinder med sårkomplikation (hernier, fascieruptur, 

smerter) diagnosticeret ved primærindlæggelse, genindlæggelse(r) eller genhenvendelse(r) indenfor 30 dage 

postoperativt. 

Validering af indikator 7f 

Alle indberettende afdelinger, der afviger signifikant fra landsgennemsnittet for sårkomplikationer, har 

modtaget CPR-numre på de involverede kvinder for at udelukke fejlregistrering. 

Figur 7f-1, Sårkomplikationer. Andel med sårkomplikation indenfor 30 dage efter hysterektomi på 


Kommentar: 


Følgende afdelinger ligger signifikant over landsgennemsnittet på 4%: Næstved og Sønderborg. 


Næstved oplyser efter gennemgang af alle 19 patienter registreret med sårkomplikationer at kun 5 af disse 

havde behandlingskrævende sårkomplikationer, 9 patienter havde ingen komplikationer overhovedet, og 5 

patienter blev observeret for hæmatom, infektion eller smerter, men intet patologisk blev fundet. 

56

Figur 7f-2, Sårkomplikationer. Andel med sårkomplikation indenfor 30 dage efter hysterektomi på 


Kommentar: 


Følgende afdelinger ligger signifikant over landsgennemsnittet på 2%: Mindre indberettende 

privathospitaler. 


Som en af gruppen ”mindre indberettende privathospitaler” oplyser Viborg Privathospital at kun én 

patient er registeret herfra, og journalen er gennemgået uden fejlregistreringer. Som en anden del af 

gruppen ”mindre indberettende privathospitaler” oplyser Privathospitalet Møn at 1 patient er herfra. 

Journalen er gennemgået uden mistanke om komplikationer hvorfor der er tale om en fejlregistrering. 

57

Indikator 7g: Uspecificerede komplikationer 

Indikator 7g angiver procentandel hysterektomerede kvinder med uspecificerede komplikationer 

diagnosticeret ved primærindlæggelse, genindlæggelse(r) eller genhenvendelse(r) indenfor 30 dage 

postoperativt. 

Validering af indikator 7g 

Alle indberettende afdelinger, der afviger signifikant fra landsgennemsnittet for uspecificerede 

komplikationer, har modtaget CPR-numre på de involverede kvinder for at udelukke fejlregistrering. 

Figur 7g-1, Uspecificerede komplikationer. Andel med uspecificeret komplikation indenfor 30 dage 

efter hysterektomi på offentlige hospitaler 2011, N = 4201 (missing = 0) 

Kommentar: 


Følgende afdelinger ligger signifikant over landsgennemsnittet på 2%: Skejby. 


Skejby oplyser efter gennemgangen af alle uspecificerede komplikationer er der blev fundet 6 

fejlregistreringer og 18 tilfælde med uhensigtsmæssig kodning som efterfølgende er blevet omregisteret til 

andre komplikationsindikatorer. 

58

Figur 7g-2, Uspecificerede komplikationer. Andel med uspecificeret komplikation indenfor 30 dage 

efter hysterektomi på privathospitaler 2011, N = 256 (missing = 0) 

Kommentar: 



59

Indikator 8: Genindlæggelse 

Indikator 8 angiver procentandel hysterektomerede kvinder, som genindlægges eller genhenvender sig med 

en komplikation registreret i indikator 7, indenfor 30 dage postoperativt. Genindlæggelse er defineret som en 

ny indlæggelse, som ikke finder sted samme dato som patienten udskrives fra samme eller anden afdeling. 

Indlæggelse samme dato som en udskrivelse er en overflytning og tæller ikke med. Genhenvendelse er 

defineret som ambulant henvendelse. Indikatoren er fremkommet ved analyse af LPR-data og opgjort på alle 

patienter, som er inkluderet i indikator 1. 

Indikatoren rapporteres dels generelt (indikator 8) og dels separat for kortvarige genindlæggelser (indikator 

8a), længere genindlæggelser (indikator 8b) samt ambulante genhenvendelser (indikator 8c). 


Alle indberettende afdelinger, der afviger signifikant fra landsgennemsnittet for genindlæggelse/ 

genhenvendelse, har modtaget CPR-numre på de involverede kvinder for at udelukke fejlregistrering. 

Figur 8-1, Genindlæggelser. Andel med komplikation og genindlæggelse/genhenvendelse indenfor 30 

dage efter hysterektomi på offentlige hospitaler 2011, N = 4201 (missing = 0) 

Kommentar: 

Landsgennemsnittet er 13%. DHDs mål er 4% 

Følgende afdelinger ligger signifikant over landsgennemsnittet på 13%: Hvidovre, Næstved, 

Rigshospitalet og Sønderborg. Følgende afdelinger ligger signifikant over DHD's mål på 4%: Bornholm, 

Esbjerg, Herlev, Herning, Hillerød, Horsens, Hvidovre, Kolding, Næstved, Odense, Rigshospitalet, 

60

Roskilde, Skejby, Svendborg, Sønderborg og Ålborg. 


Næstved oplyser at ud af 62 patienter registreret som genindlagte er 16 fejlregisteret, 15 er reelle 

genindlæggelser og 31 patienter er set ambulant. Rigshospitalet har gennemgået alle journaler og oplyser 

at 38% af deres ambulante besøg er fejlagtigt kodet og 59% af deres genindlæggelser er fejlagtigt kodet. 

Dette skyldes ikke indberetningsfejl men registreringsfejl i forhold til planlagte kontroller, mikroskopisvar 

mm. 

Figur 8-2. Genindlæggelse. Andel med komplikation og genindlæggelse/genhenvendelse indenfor 30 

dage efter hysterektomi på privathospitaler 2011, N = 256 (missing = 0) 

Kommentar: 


Ingen afdelinger afviger signifikant fra landsgennemsnittet på 7%. 

Følgende afdelinger ligger signifikant over DHD's mål på 4%: Mindre indberettende privathospitaler. 

61

Indikator 8a: Kort genindlæggelse 

Indikator 8a angiver procentdel hysterektomerede kvinder som registreres med en genindlæggelse ifølge 

indikator 8, og hvor genindlæggelsen er af kortere varighed med udskrivelse samme dag eller dagen efter. 

Validering af indikator 8a 

Alle indberettende afdelinger, der afviger signifikant fra landsgennemsnittet for kort genindlæggelse, har 

modtaget CPR-numre på de involverede kvinder for at udelukke fejlregistrering. 

Figur 8a-1. Kort genindlæggelse. Andel med komplikation og kort genindlæggelse (udskrivelse 

samme dag eller dagen efter) indenfor 30 dage efter hysterektomi på offentlige hospitaler 2011, 

N = 4201 (missing = 0) 

Kommentar: 

Landsgennemsnittet er 3% 

Følgende afdelinger ligger signifikant over landsgennemsnittet på 3%: Næstved og Roskilde. 


Roskilde oplyser at der reelt ikke er tale om kort genindlæggelse men i stedet kort ambulant kontakt for 

samtlige registrerede patienter. Næstved oplyser at ud af 62 patienter registreret som genindlagte er 16 

fejlregisteret, 15 er reelle genindlæggelser og 31 patienter er set ambulant. 

62

Figur 8a-2, Kort genindlæggelse. Andel med komplikation og kort genindlæggelse (udskrivelse 

samme dag eller dagen efter) indenfor 30 dage efter hysterektomi på privathospitaler 2011, 

N = 256 (missing = 0) 

Kommentar: 



63

Indikator 8b: Længere genindlæggelse 

Indikator 8b angiver procentdel hysterektomerede kvinder som registreres med en genindlæggelse ifølge 

indikator 8, og hvor genindlæggelsen er af længere varighed svarer til udskrivelse tidligst efter 2 dage. 

Validering af indikator 8b 

Alle indberettende afdelinger, der afviger signifikant fra landsgennemsnittet for længere genindlæggelse, 

har modtaget CPR-numre på de involverede kvinder for at udelukke fejlregistrering. 

Figur 8b-1, Længere genindlæggelse. Andel med komplikation og længere genindlæggelse 

(udskrivelse tidligst efter 2 dage) indenfor 30 dage efter hysterektomi på offentlige hospitaler 2011, 

N = 4201 (missing = 0) 

Kommentar: 


Følgende afdelinger ligger signifikant over landsgennemsnittet på 2%: Esbjerg, Hvidovre og Roskilde. 

64

Figur 8b-2, Længere genindlæggelses. Andel med komplikation og længere genindlæggelse 

(udskrivelse tidligst efter 2 dage) indenfor 30 dage efter hysterektomi på privathospitaler 2011, 

N = 256 (missing = 0) 

Kommentar: 



65

Indikator 8c: Ambulant genhenvendelse 

Indikator 8c angiver procentdel hysterektomerede kvinder som registreres med en genhenvendelse ifølge 

indikator 8. Kvinden bliver ikke genindlagt men registreres i forbindelse med en kortere ambulant kontakt. 

Validering af indikator 8c 

Alle indberettende afdelinger, der afviger signifikant fra landsgennemsnittet for ambulante 

genhenvendelser, har modtaget CPR-numre på de involverede kvinder for at udelukke fejlregistrering. 

Figur 8c-1, Ambulante genhenvendelser. Andel med komplikation og ambulant genhenvendelse 

indenfor 30 dage efter hysterektomi på offentlige hospitaler 2011, N = 4201 (missing = 0) 

Kommentar: 

Landsgennemsnittet er 8%. Følgende afdelinger ligger signifikant over landsgennemsnittet på 8%: 

Horsens, Hvidovre, Rigshospitalet og Sønderborg. 


Rigshospitalet har gennemgået alle journaler og oplyser at 38% er deres ambulante besøg er fejlagtigt 

kodet. Dette skyldes ikke indberetningsfejl men registreringsfejl i forhold til planlagte kontroller, 

mikroskopisvar mm. 

66

Figur 8c-2, Ambulante genhenvendelser. Andel med komplikation og ambulant genhenvendelse 

indenfor 30 dage efter hysterektomi på privathospitaler 2011, N = 256 (missing = 0) 

Kommentar: 



67

Indikator 9: Reoperation 

Indikator 9 angiver procentandelen af kvinderne, som reopereres under primær- eller genindlæggelse(r) 

indenfor 30 dage efter hysterektomien. Reoperationer kodes på afdelingen til LPR. Derudover har DHD 

udarbejdet en liste med relevante operationskoder som inkluderes i indikatoren hvis de kodes som en ny 

operation inden for 30 dage efter operationen. 

Samme kvinde kan blive reopereret flere gange, men indikatoren angiver kun procentandelen af kvinder, 

som er reopereret mindst én gang. Indikatoren er fremkommet ved analyse af LPR-data og opgjort på alle 

patienter, som er inkluderet i indikator 1. 


Alle indberettende afdelinger, der afviger signifikant fra landsgennemsnittet for reoperationer, har 

modtaget en liste med CPR-numre på de involverede kvinder for at udelukke fejlregistrering. 

Figur 9-1. Reoperation. Andel med reoperation indenfor 30 dage efter hysterektomi på offentlige 

hospitaler 2011, N = 4201 (missing = 0) 

Kommentar: 


Følgende afdelinger ligger signifikant over landsgennemsnittet på 4%: Esbjerg. 

Følgende afdelinger ligger signifikant over DHD's mål på 3%: Esbjerg, Horsens og Hvidovre. 

68

Figur 9-2, Reoperation. Andel med reoperation indenfor 30 dage efter hysterektomi på privathospitaler 

2011, N = 256 (missing = 0) 

Kommentar: 


Ingen afdelinger afviger signifikant fra landsgennemsnit og DHD’s mål. 

69

Indikator 10: Død 

Indikator 10 angiver antal kvinder, som dør inden for 30 dage efter hysterektomi. 

Indikatoren er fremkommet ved analyse af CPR-udtræk og dødsattester suppleret med journaloplysninger i 

tvivlstilfælde. Sundhedsstyrelsen har leveret CPR-udtræk og har selv foretaget koblingen mellem LPR og 

CPR. Efterfølgende har DHD ekskluderet hysterektomier, som ifølge LPR eller dødsattester er udført akut 

eller på malign indikation. Dødsårsagsregisteret er ikke anvendt på grund af dette registers forsinkede 

opdatering. 

Indikatoren er opgjort på alle patienter, som er inkluderet i indikator 1. 

Indikator 10. Død indenfor 30 dage efter hysterektomi på offentlige hospitaler i 2011 

Ingen patienter opfylder indikator 10. 

Indikator 10. Død indenfor 30 dage efter hysterektomi på privathospitaler i 2011 

Ingen patienter opfylder indikator 10. 

8. Kontaktadresser 

Formand - klinisk ansvarlig 

Overlæge, ph.d. Annette Settnes 

Gynækologisk Obstetrisk Afdeling 

Hillerød Sygehus 

Dyrehavevej 29 

3400 Hillerød 

tlf 48 29 62 37 

aset@noh.regionh.dk 

settnes@dadlnet.dk 

Tovholder 

Reservelæge, Märta Fink Topsøe 





tlf 28 41 48 17 / 48 29 60 53 

mtop0009@noh.regionh.dk 

70

8.1. Styregruppemedlemmer 

Overlæge, ph.d., DHHD formand Annette Settnes 



Helsevej 2 


Læge, DHHD tovholder Märta Fink Topsøe 



Helsevej 2 


Overlæge, dr.med Helga Gimbel 


Nykøbing Falster Sygehus 

Fjordvej 15 

4800 Nykøbing F. 

Afdelingslæge, ph.d. Niels Kjærgaard 


Sygehus Vendsyssel, Hjørring Sygehus 

Bispensgade 37 

9800 Hjørring 

Professor, Overlæge, dr.med. Øjvind Lidegaard 

Juliane Marie Centret 

Rigshospitalet 

Blegdamsvej 9 

2100 København Ø 

Overlæge Annemette Jørgensen 


Ålborg Sygehus, Afsn. Nord 

Hobrovej 42 A, Postboks 365 

9100 Ålborg 

Centerdirektør, professor, dr.med. Bent Ottesen 



Blegdamsvej 9 


MHM, overlæge Lisa Maria Bang 

Gynækologisk Obstetriske Afdeling G, 

Herlev Hospital 

Herlev Ringvej 75 

2730 Herlev 

Specialkonsulent, Cand.scient.san.publ 

Marie Louise Shee Nielsen 

Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og 

Sunhedsinformatik, Region H 

Blegdamsvej 58, opg. 95 afsnit 22 


Overlæge, dr.med. Jan Blaakær 


Århus Universitets Sygehus Skejby 

Brendstrupgårdsvej 100 

8200 Århus N 

Overlæge, ph.d. Margit Dueholm 




8200 Århus N 

Overlæge, Ph.d. Charlotte Møller 




8200 Århus N 

Overlæge Lars Schouenborg 



Blegdamsvej 9 


Overlæge Jan Schultz Larsen 


Odense Universitetshospital 

Søndre Boulevard 29 

5000 Odense 

Overlæge Henrik Halvor Springborg 

Aleris-Hamlet Privathospital 

Søborg afdelingen 

Gyngemose Parkvej 66 

2860 Søborg 

Afdelingslæge, ph.d. Eva Dreisler 

Juliane Marie Centeret, gynækologisk klinik 


Blegdamsvej 9 


Afd. læge Mads Nielsen-Breining 


Amtssygehuset i Roskilde 

Køgevej 7-13 

4000 Roskilde 

71

8.2. Læge- og sekretærrepræsentanter 

Offentlige sygehuse 

Afdeling Lægerepræsentant Sekretærrepræsentant 



Blegdamsvej 9 


Hvidovre Hospital 


Kettegaard Allé 30 

2650 Hvidovre 

Amtssygehuset i Roskilde 


Køgevej 7-13 

4000 Roskilde 

Amtssygehuset i Herlev 


Herlev Ringvej 

2730 Herlev 





Centralsygehuset i Holbæk 


Gammel Ringstedvej 1 

4300 Holbæk 

Centralsygehuset i Næstved 


Ringstedgade 61 

4700 Næstved 

Centralsygehuset i Nykøbing F 


Fjordvej 15 

4800 Nykøbing F 

Sygehus Fyn, Svendborg 


Vilhelmskildevej 1E 

5700 Svendborg 

Odense Universitetshospital 


Sdr. Boulevard 29 

5000 Odense C 

Claus Høgdall Vibeke Abrahamsen 

Lisbeth Elving 

Jan Palmø 

Pia De Nully 

Anne-Liese Hörmann 

Charlotte Grunnet Larsen 

Inge Bülow Pedersen 

Hanne Binderup 

Mogens Vejtorp Camilla Nygaard Olesen 

Solveig Brixen Larsen Birgitte Jensen 

Charlotte Borg 

Kim Eldon Jeanne B. Jensen 

Carl Frederik Thyrsted Thomsen Anita Bjørngaard 

Peter Korsholm Jørgensen Anette Søndergaard 

Vanda Christensen 

Jan Schou Annette Winther Nielsen 

Jan Schultz Larsen Marianne B. Rasmussen 

72

Sønderborg Sygehus 


Sydvang 1 

6400 Sønderborg 

Haderslev Sygehus 


Ribe Landevej 95 

6100 Haderslev 

Esbjerg Centralsygehus 


Østergade 80 

6700 Esbjerg 

Horsens Sygehus 


Sundvej 30 

8700 Horsens 

Kolding Sygehus 


Skovvangen 2-8 

6000 Kolding 

Herning Centralsygehus 


Gl. Landevej 61 

7400 Herning 

Randers Centralsygehus 


Skovlyvej 1 

8900 Randers 

Århus Universitetshospital, Skejby 


Brendstrupgaardsvej 100 

8200 Århus 

Viborg Sygehus 


Heibergs Allé 4, Postboks 13 

8800 Viborg 

Thisted Sygehus 


Højtoftevej 2 

7700 Thisted 

Aalborg Sygehus Nord 


Reberbansgade, Postboks 561 

9100 Aalborg 

Hjørring Sygehus 


Bispensgade 37 

9800 Hjørring 

Anders Kjældgaard Marianne Leonhard 

Hildebrandt 

Hanne Kristensen Betina Mauritsen 

Hans Ole Daugaard Laila Mikkelsen 

Niels Lynggård Charlotte Krüger 

Jane Buch Sørensen Hanne Hede 

Peter Grønning Olesen Inge Hansen 

Niels Ole Knoblauch Lone Homilius 

Tina Thompson 

Charlotte Møller Elisabeth Melin 

Per Kracht Tove Markvard 

Morten Thyge Madsen Kirsten Lyngs 

Annemette Jørgensen Annie Nielsson 

Niels Kjærgaard Birgit Bech Larsen 

Rita Krogsgaard 

73

Sygehus Vendsyssel, Frederikshavn 


Barfredsvej 83 

9900 Frederikshavn 

Bornholms Centralsygehus 


Ullasvej 8 

3700 Rønne 

Indberettende private hospitaler 

Per Fisker Mette Mølholt 

Birgitte Larsen 

Lotte Clevin Helene Neumann 

Hospital DHHD repræsentanter 

Aleris-Hamlet Aalborg 

Sofiendalsvej 97 

9200 Aalborg 

Aleris-Hamlet Herning 

Birk Centerpark 28 

7400 Herning 

Aleris-hamlet Søborg 

Gynge-mose Parkvej 66 

2860 Søborg 

Aleris-Hamlet Århus 


8200 Aarhus N 

Artros Privathospital 

John F. Kennedys Plads 1R, 5. Sal 

9000 Aalborg 

Bekkevold Privathospital 

Hans Bekkevolds Allé 2B 

2900 Hellerup 

Erichsens Privathospital (Bekkevold Privathospital) 

Pantheonsgade 25 

5000 Odense C 

Greve Privathospital 

Håndværkervænget 15 

2670 Greve 

Privathospitalet Møn 

Langgade 57E 

4780 Stege 

Privathospitalet Mølholm Vejle 

Brummersvej 1 

7100 Vejle 

Kristina Stenstrop 

Vibeke Skovgaard 

Henrik Halvor Springborg 

Marianne wang Langer 

Charlotte Uggerholdt 

Karl Møller Bek 

Pia Groth 

Erik Søgaard-Andersen 

Tove Svarrer 

Jette Strehle 

Lone Kramhøft 

Claus Christoffersen 

Kristina Kristiansen 

Thomas Flitenborg 

Per Lundorff 

Heidi Jensen 

74

Roskilde Privathospital 

Ringstedgade 19 

4000 Roskilde 

Skørping Privathospital 

Himmerlandevej 36 

9520 Skørping 

Viborg privathospital 

Viborg Stadion – Stadion Alle 7,2 

8800 Viborg 

9. Publikationsliste DHHD 

Vibeke Locht 

Gunnar Møller Eriksen 

Anne Ingholm 

Charlotte Holmer 

Herunder følger DHHDs publikationer og projekter listet kronologisk. 

Videnskabelige publikationer 

Utzon J, Hansen CC, Andreasen J, Ottesen BS. The Danish Hysterectomy Database seen from a public health- 

economic perspective. Ugeskr Laeger. 2005 Aug 22;167(34):3170-4. 

Brandsborg B, Nikolajsen L, Hansen CT, Kehlet H, Jensen TS. Risk factors for chronic pain after hysterectomy: 

a nationwide questionnaire and database study. Anesthesiology. 2007 May;106 (5):1003-12. 

Hansen BB, Dreisler E, Stampe Sørensen S. Outcome of repeated hysteroscopic resection of the endometrium. J 

Minim Invasive Gynecol. 2008 Nov-Dec;15(6):704-6. Epub 2008 Sep 6. 

Hansen CT, Møller C, Daugbjerg S, Utzon J, Kehlet H, Ottesen B; Steering Committee Of The Danish 

Hysterectomy Database. Establishment of a national Danish hysterectomy database: preliminary report on the 

first 13,425 hysterectomies. Acta Obstet Gynecol Scand. 2008;87 (5):546-57. 

Hansen CT, Kehlet H, Møller C, Mørch L, Utzon J, Ottesen B. Timing of heparin prophylaxis and bleeding 

complications in hysterectomy a nationwide prospective cohort study of 9,949 Danish women. Acta Obstet 

Gynecol Scand. 2008 vol:87 hft.:10 s.:1039 -47 

Dreisler E, Sorensen SS, Lose G. Endometrial polyps and associated factors in Danish women aged 36-74 

years. Am J Obstet Gynecol. 2009 Feb;200(2):147.e1-6. Epub 2008 Nov 6. 

Nielsen SL, Daugbjerg SB, Gimbel H, Settnes A. Use of vaginal hysterectomy in Denmark: rates, indications 

and patient characteristics. Acta Obstet Gynecol Scand. 2011;00:1-7 

Osler M, Daugbjerg S, Frederiksen BL, Ottesen B. Body mass and risk of complications after hysterectomy on 

benign indications. Hum.Reprod.2011; 26 (6):1512-1518. 

Thoestesen LM, Rasmussen KL, Lauszus FF, Hansen CT, Titlestad KE, Larsen R. Tranfusion rate prevalence of 

unexpected red blood cell alloantibodies in women undergoing hysterectomy for benign disease. Acta Obstet 

Gynecol; Scand. 2011 Jun;90 (6):636-41. 

Daugbjerg SB, Ottesen B, Diderichsen F, Frederiksen BL, Osler M. Socioeconomic factors may influence 

the surgical technique for benign hysterectomy. Dan Med J. 2012 Jun;59(6):1-7 

Settnes A, Daugbjerg S, Ottesen B. Dansk Hysterektomi Database. Ugeskrift for læger 2012. 174(42):2524 

75

Øvrige publikationer 

Hyskobase Årsrapport 2004-2006 

Danske Hysterektomi Database Årsrapport 2004 

Danske Hysterektomi Database Årsrapport 2005/06 



Danske Hysterektomi Database Årsrapport 2009/10 

Settnes N, Sørensen LLD, Lauesen S. Data Mining Complications. Danish Hysterectomy Database. 

ITU Maj 2011. 

Jensen MA, Lars Grønlund LP, Stampe S: "The response of menorrhagia to hysteroscopic surgeries upon uterine 

polyps or myomas." Forskningstræningsprojekt 2010. 

Akademiske afhandlinger 

Master-afhandling: Sommerset JD. Convalescence. A survey of convalescence after hysterectomy benign 

indication. Københavns universitet 2005 

Speciale-afhandling: Daugbjerg SB. Hospitals- og operatørvolumens betydning for blødningskomplikatoner ved 

benign elektiv hysterektomi. Et nationalt prospektivt kohorte studie af 12415 danske kvinder. 

Københavns universitet 2008 

Ph.d.-afhandling: Dreisler E. Endometrial polyps, Prevalence, ultrasonographic aspects, and associated factors 

2008 

Ph.d.-afhandling: Hansen CT. A national hysterectomy database – methodology and early results. 

Københavns Universitet 2008 

Ph.d.-afhandling: Daugbjerg SB. Socioeconomic inequality in treatment and outcome after hysterectomy. 

Københavns Universitet 2012 

Foredrag 

Rørne D, Clausen H, Stampe S: "Intrauterine polyps and their influence on infertility." NFOG 

Christoffersen CV, Strøm HK, Stampe S: "Impact of uterine fibrids upon outcome of transcervical resection of 

the endometrium". ESGE 2012 

Igangværende DHHD projekter 

Bjørn AM. Anæstesiform og blødning ved hysterektomi 

Gimbel H. Registerundersøgelse af forskellige former for suspensionsmetode af vaginaltoppen i forbindelse med 

hysterektomi 

76

Settnes A. Komplikationer efter vaginal og abdominal hysterektomi. Et dansk kohortestudie af 25.000 

hysterektomier på benign indikation 

Lykke R. Prolapsincidens efter hysterektomi i Danmark 1977 - 2009 - data fra 20 års opfølgning. 

Settnes, A: Risikofaktorer til blødningskomplikationer efter hysterektomi 

Topsøe MF. Ph.d.-projekt (PeTraH) omhandlende Peroperativ Tranexamsyre som blødningsprofylakse ved 

benign hysterektomi - et randomiseret, kontrolleret studie 

Norrbom C, Sørensen M, Wilson N, Nilas L, Løkkegaard E, Settnes A. Longterm complications after 

hysterectomy. Ileus, Hernia, ureterproblems, fistulas. 

Christensen U. Abdominal hysterectomy - a randomized controlled study on inpatient versus outpatient regimen 

Faber L, Møller N. Validering af infektionsregistreringer i DHD i Region Øst 

Iversen ML. 2012 Long term outcome efter hysteroskopisk indgreb, PhD protokol under udarbejdelse 

10. Referencer 

1. Nielsen SL, Daugbjerg SB, Gimbel H, Settnes A. Use of vaginal hysterectomy in Denmark: rates, 

indications and patient characteristics. Acta Obstet Gynecol Scand. 2011;00:1-7 

2. Gimbel H, Settnes A, Tabor A. Hysterectomy on benign indication in Denmark 1988- 1998 A register based 

trend analysis. Acta Obstet Gynecol Scand 2001;80:267-272. 

3. Møller C, Kehlet H, Utzon J, Ottesen B. Hysterektomi i Danmark – en analyse af postoperativ 

hospitalisering, morbiditet og genindlæggelse. Ugeskr Læger 2002;164:4539-45. 

4. Nieboer,T.E et al. Surgical approach to hysterectomy for benign gynaecological disease. Cochrane Database 

Syst Rev. 2009 Jan25;(1):CD003677. 

5. Sundhedsstyrrelsen. Referenceprogram for hysterektomi på benign indication. SfR. 2011. 

http://www.sst.dk/publ/Publ2006/METODE/Hyster/hysterektomi_refprg.pdf 

6. Møller C. Hospitalisation and convalescence following hysterectomy. Ph.D.-thesis, Faculty of Health 

Sciences, University of Copenhagen. December 2001. 

7. Møller C. Kehlet H. Friland SG, Schouenborg LO, Lund C, Ottesen BS. Fast track hysterectomy. Eur J 

Obstet Gynecol 2001;98:18-22. 

8. Lidegaard Ø, Hammerum MS. Landspatientregisteret som redskab i løbende produktions- og 

kvalitetskontrol. Ugeskr Læger 2002;164:4420-4423. 

9. Sundhedsstyrelsen. Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2006. 15. udgave af rapport 

nr. 6, 2005. 

10. McPherson K, Metcalfe MA, Herbert A, Maresh M et al. Severe complications of hysterectomy: the 

VALUE study. BJOG 2004;111:688-694. 

11. Löfgren M, Poromaa IS, Stjerndahl JH, Renström B. Postoperative infections and antibiotic prophylaxis for 

hysterectomy in Sweden: a study by the Swedish National Register for Gynecologic Surgery. Acta Obstet 

Gynecol Scand 2004;83:1202-1207. 

12. Johnson N et al. Surgical approach to hysterectomy for benign gynaecological disease. Cochrane Database 

Syst Rev. 2005 Jan25;(1):CD003677. 

13. Gimbel H et at. Randomised controlled trial of total compared with subtotal hysterectomy with one-year 

follow-up results. BJOG.2003 Dec;110(12):1088-1098. 

14. Thakar R et al. Outcomes after total versus subtotal abdominal hysterectomy. N Engl J Med 2002;347:1318- 

1325. 

15. Learman LA et al. A randomized comparison of total or supracervical hysterectomy: Surgical complications 

and clinical outcomes. Obstet Gynecol 2003;102:453-462. 

16. ASA klassifikation af operationspatienter. Rikke Maaløe. Anbefalinger fra Dansk Selskab for Anæstesiologi 

og Intensiv Medicin (DASAIM) og Dansk Selskab for Intensiv Terapi (DSIT). Bilag1. 

77

17. Unger JB et al. Hysterectomy for the massive leiomyomatous uterus. Obstet Gynecol 2002;100(6):1271- 

1275. 

18. Tønnesen H, Kehlet H. Preoperative alcoholism and postoperative morbidity. Br J Surg 1999;86(7):869-74. 

19. Spies C et al. Perioperative Morbidity and Mortality in Chronic Alcoholic Patients. Alcohol Clin Exp Res 

2001;25(5):164S-170S. 

20. Tønnesen H et al. Effect of preoperative abstinence on poor postoperative outcome in alcohol misusers: 

randomised controlled trial. BMJ 1999;318:1311-1316. 

21. Møller AM, Maaløe R, Pedersen T. Postoperative intensive care admittance: The role of tobacco smoking. 

Acta Anaesthesiol Scand 2001;45:345-348. 

22. Silverstein P. Smoking and wound healing. Am J Med 1992;93:22S-24S. 

23. Møller AM et al. Effect of preoperative smoking intervention on postoperative complications: a randomised 

clinical trial. The Lancet 2002;359:114-117. 

24. Shapiro M et al. Risk factors for infection at the operative site after abdominal or vaginal hysterectomy. N 

Engl J Med 1982;307:1661-6. 

25. Harris WJ. Early complications of abdominal and vaginal hysterectomy. Obstet Gynecol Surv 

1995;50(11):795-805. 

26. Thomas EJ et al. Body mass index as a correlate of postoperative complications and ressource utilization. 

Am J Med 1997;102:277-83. 

27. Hillis SD et al. Uterine size and risk of complications among women undergoing abdominal hysterectomy 

for leiomyomas. Obstet Gynecol 1996;87(4):539-543. 

28. Osler M, Daugbjerg S, Frederiksen BL, Ottesen B. Body mass and risk of complications after hysterectomy 

on benign indications. Hum.Reprod.2011; 26(6):1512-1518. 

11. Bilag 

11.1. Bilag 1: Indikatorspecifikation DHHD 

For nærmere specifikation af nyeste versioner af indikatorspecifikationerne for henholdsvis DHD (revision 

2012) og hysteroskopi (nye definitioner 2012) henvises til Dansk Selskab for Gynækologisk og Obstetriks 

hjemmeside: www.dsog.dk . Specifikationerne indeholder blandt andet indikatortype og de inkluderede 

diagnose- og procedurekoder. 

11.2. Bilag 2: Registreringsskema 

Primærindlæggelse Hysterektomi 

DHD-skemaet vedrørende primærindlæggelse kan downloades fra www.dsog.dk under ’Kvalitet’ og ’Dansk 

Hysteroskopi-Hysterektomi Database’. 

Genhenvendelse/indlæggelse Hysterektomi 

DHD-skemaet vedrørende primærindlæggelse kan downloades fra www.dsog.dk under ’Kvalitet’ og ’Dansk 

Hysteroskopi-Hysterektomi Database’. 

Hysteroskopi skema 

Skema er tilgængeligt fra www.dsog.dk hvor det kan dowloades fra fanen ’Kvalitet’ og ’Dansk 

Hysteroskopi-Hysterektomi Database’. Det er hensigten at det nye reviderede skema placeres samme sted. 

78

11.3. Bilag 3: Antibiotikaprofylakse 

Herlev har i 2011/12 lokalt skiftet fra Cefuroxim til Pondocillin baseret på lokale mikrobiologiske 

vejledninger. Er der givet præoperativ antibiotika betragtes vejledningen som overholdt trods præparatskift. 

79

11.4. Bilag 4: Tromboseprofylakse 

80

12. Definitioner 

DHHD Dansk Hysterektomi Hysteroskopi Database 

DSOG Dansk Selskab for Obstetrisk og Gynækologi 

Indikatorperiode Indikatorerne er opgjort med en indikatorperiode på et år: 

1 år er defineret som 1. januar til 31. december. 

Konfidensinterval 95% sikkerhedsinterval, som tager højde for en større usikkerhed på data fra 

afdelinger med få udførte hysterektomier. 

KCEB-Øst Kompetencecenter for Epidemiologi og biostatistik - Øst 

KCKS-Øst Kompetencecenter for Kvalitet og Sundhedsinformatik - Øst, 

http://www.regionh.dk/kliniskedatabaser/menu/ 

LPR Landspatientregisteret 

81

Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database - DSOG

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?