to get the file - Ballerup Museum

lev alle våben smidt i et dybt mosehul,
som lå tæt på Enggaarden. Noget uforståeligt
i dag, men det var vistnok meget
almindeligt i de urolige tider i 40'erne.
Hvad der blev af stenøkserne og de
andre stenalderredskaber, må stå hen i
det uvisse. Ved stuehusets vestgavl
(mod Ballerup) var en ladebygning i
træ. På højde med østlængen var en hestegang.
En hestegang var en anordning,
hvor en eller to heste trak en jernkonstruktion
rundt om en midterakse.
Ved hjælp af forskellige udvekslinger
og en lang jernstang langs jorden ind i
østlængen til en valse kunne man male
korn, hakke roer og halm – og sikkert
meget andet.Et eksemplar af en sådan
hestegang kan i øvrigt ses på museet i
Pederstrup.
Ny generation
– sammen med den ældre
Omkring århundredeskiftet overtog
min morfader Carl Larsen Enggaarden.
Mine oldeforældre blev dog boende på
gården, som det var skik og brug dengang.Carl
Larsen fik kun et barn, min
mor Else, og hans kone døde meget ung
(23 år). Han giftede sig igen med sin
kusine Marie Kristine Hansen fra Frederikssund.Carl
og Marie Larsen ejede
Enggaarden til først i 30'erne, hvorefter
de solgte den til A/S Mælkeriet Enigheden,
der var den helt store opkøber i lokalområdet
(Lautrupgaard, Borupgaard
og Dyregaard m. fl.). Carl Larsen forpagtede
herefter Enggaarden af Mælkeriet
Enigheden i nogle år, og først i starten
af 40'erne flyttede mine bedsteforældre
til Rolighedsvej 7 i Ballerup.
Enggaarden eksisterede endnu en halv
snes år med et nyt forpagterpar (Karen
og Niels Christiansen), men først i
50'erne måtte den vige for at give plads
til det nuværende industriområde.
Carl og Marie Larsen
Igennem mere end et halvt århundrede
var Carl og Marie Larsen med i Ballerups
udvikling fra landsbysamfund til
moderne forstad. De deltog aktivt i selskabslivet,
men også det sociale og kulturelle
liv i Ballerup fulgte de med i.
Carl Larsen var således i en periode fra
1925–29 formand for Ballerup Måløv
Kommunes Hjælpekasse og siden i bestyrelsen
for Ballerup Andelsmejeri
samt Ballerup Venstrevælgerforening.
Årsagen til, at Carl Larsen allerede i
starten af trediverne solgte Enggaarden,
har uden tvivl været den økonomiske
afmatning. Der var også den omstændighed,
at der ikke var nogen til at overtage
gården. Mine forældre blev gift i
Ballerup kirke i 1929, og min far var ikke
landmand, men skovfoged og bosat i
Grænge Skov på østlolland. Efter flytningen
fra Enggaarden til Rolighedsvej
blev Carl Larsen ansat i Den Sjællandske
Bondestands Sparekasse (efter flere
navneændringer, nu Unibank), og Marie
Larsen købte Tatol-forretningen,
som på det tidspunkt lå på Stationsvej
lige ved jernbaneoverkørslen. (Det var
før højbroen og S-toget). Nærmeste
forretninger i den baraklignende bygning
var Vestergaards cigarkiosk og
Mouritzens el-forretning. Det var i
øvrigt herfra de tidligere så berømte
kioskløb udgik. Da højbroen blev bygget,
og S-toget kom til Ballerup, måtte
barakbygningen vige, og Tatol og
Vestergaards cigarkiosk flyttede til Banegårdspladsen.
(En stor hvid villa,
13