to get the file - Ballerup Museum

ballerupmuseum.dk

to get the file - Ballerup Museum

lev alle våben smidt i et dybt mosehul,

som lå tæt på Enggaarden. Noget uforståeligt

i dag, men det var vistnok meget

almindeligt i de urolige tider i 40'erne.

Hvad der blev af stenøkserne og de

andre stenalderredskaber, må stå hen i

det uvisse. Ved stuehusets vestgavl

(mod Ballerup) var en ladebygning i

træ. På højde med østlængen var en hestegang.

En hestegang var en anordning,

hvor en eller to heste trak en jernkonstruktion

rundt om en midterakse.

Ved hjælp af forskellige udvekslinger

og en lang jernstang langs jorden ind i

østlængen til en valse kunne man male

korn, hakke roer og halm – og sikkert

meget andet.Et eksemplar af en sådan

hestegang kan i øvrigt ses på museet i

Pederstrup.

Ny generation

– sammen med den ældre

Omkring århundredeskiftet overtog

min morfader Carl Larsen Enggaarden.

Mine oldeforældre blev dog boende på

gården, som det var skik og brug dengang.Carl

Larsen fik kun et barn, min

mor Else, og hans kone døde meget ung

(23 år). Han giftede sig igen med sin

kusine Marie Kristine Hansen fra Frederikssund.Carl

og Marie Larsen ejede

Enggaarden til først i 30'erne, hvorefter

de solgte den til A/S Mælkeriet Enigheden,

der var den helt store opkøber i lokalområdet

(Lautrupgaard, Borupgaard

og Dyregaard m. fl.). Carl Larsen forpagtede

herefter Enggaarden af Mælkeriet

Enigheden i nogle år, og først i starten

af 40'erne flyttede mine bedsteforældre

til Rolighedsvej 7 i Ballerup.

Enggaarden eksisterede endnu en halv

snes år med et nyt forpagterpar (Karen

og Niels Christiansen), men først i

50'erne måtte den vige for at give plads

til det nuværende industriområde.

Carl og Marie Larsen

Igennem mere end et halvt århundrede

var Carl og Marie Larsen med i Ballerups

udvikling fra landsbysamfund til

moderne forstad. De deltog aktivt i selskabslivet,

men også det sociale og kulturelle

liv i Ballerup fulgte de med i.

Carl Larsen var således i en periode fra

1925–29 formand for Ballerup Måløv

Kommunes Hjælpekasse og siden i bestyrelsen

for Ballerup Andelsmejeri

samt Ballerup Venstrevælgerforening.

Årsagen til, at Carl Larsen allerede i

starten af trediverne solgte Enggaarden,

har uden tvivl været den økonomiske

afmatning. Der var også den omstændighed,

at der ikke var nogen til at overtage

gården. Mine forældre blev gift i

Ballerup kirke i 1929, og min far var ikke

landmand, men skovfoged og bosat i

Grænge Skov på østlolland. Efter flytningen

fra Enggaarden til Rolighedsvej

blev Carl Larsen ansat i Den Sjællandske

Bondestands Sparekasse (efter flere

navneændringer, nu Unibank), og Marie

Larsen købte Tatol-forretningen,

som på det tidspunkt lå på Stationsvej

lige ved jernbaneoverkørslen. (Det var

før højbroen og S-toget). Nærmeste

forretninger i den baraklignende bygning

var Vestergaards cigarkiosk og

Mouritzens el-forretning. Det var i

øvrigt herfra de tidligere så berømte

kioskløb udgik. Da højbroen blev bygget,

og S-toget kom til Ballerup, måtte

barakbygningen vige, og Tatol og

Vestergaards cigarkiosk flyttede til Banegårdspladsen.

(En stor hvid villa,

13

More magazines by this user
Similar magazines